Henvendelse af 20/5-2016 fra 3F Esbjerg Transport om bilag til foretræde d. 25/5-2016 vedr. L 181 og herunder månedsvis betaling og supplerende dagpenge

Den nye dagpengereform – månedsudbetaling:
Ifølge den nye dagpengereform skal dagpengene udbetales således den ledige får
dagpenge for en hel måned.
Afleveringsfristerne vil være de samme som i dag.
Dette betyder at fra den anden sidste søndag og resten af måneden vil et medlems
timeantal blive ren gættekonkurrence.
Hvordan skal en løsarbejder eller en vikar kunne forudse hvor meget arbejde de vil
få?
Det vil betyde en betydelig mængde tilbagebetalingssager og en kæmpe unødig
arbejdsbyrde på noget fuldstændig uhensigtsmæssig lovgivning. Det giver ikke
mening med denne nye bestemmelse.
Hvad har man tænkt i forhold til at et medlem altid underskriver på tro og love at
oplysninger er korrekte – det holder jo ikke her og lovgivningen er meget stram
omkring svigsager.
Vi har følgende forslag:
1. Hvis man fastholder den i lovgivningen nævnte månedsudbetaling må den laves
mere fleksibel, så det bliver muligt at efterbetale dagpenge og ikke som der
står at det kun er mulig at få udbetalt og herefter tilbagebetale.
2. At afleveringsdato bliver så tæt på den sidste hverdag i måneden for at
mindske ulemperne for vore timelønnede ledige.
3. Aflevering den sidste søndag i måneden
Indsendt af
Jette Nielsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 5
Offentligt


Supplerende dagpenge:
DET SKAL KUNNE BETALE SIG AT TAGE SMÅJOBS
Denne sætning blev sagt indtil flere gange da vi blev præsenteret for den nye
dagpengereform i oktober måned.
Dette holder bare ikke helt vand
Når man rammer grænsen på de 30 uger er reglerne i dag således, at man ikke kan få
dagpenge de uger hvor man har arbejdstimer.
Eksempel januar/februar måned efter nuværende regler: Felterne viser her uger
Dp Dp Dp 15
timer/lukket
Dp Dp Dp Dp
Efter de nye regler er det måneder der bliver lukket.
Eksempel januar/februar måned efter nye regler: Felterne viser her måneder
Lukket for Dp hvis timer ligger d. 31 og
1
Lukket for Dp.
Det betyder at hvis man f.eks arbejder d. 31 og 1 så vil man blive belagt 2 måneder i
følge de nye regler.
Ifølge de gamle regler som er gældende nu, er det kun en uge der belægges.
Denne regel, som man vil indføre i den nye dagpengereform, bliver løsarbejdere og
vikarer ramt af – man har undtaget vejrligsramte og råvaremangel – det er fint - men
løsarbejdere på havnen og vikarer er mindst ligeså usikker på at de kommer på
arbejde i morgen som en der arbejder i fiskeindustrien
Grunden til at jeg skriver løsarbejdere og vikarer er at der er forskel på
ansættelsesvilkårene. En løsarbejder er lønnet af den arbejdsgiver han er i arbejde
ved og de har typisk 10-12 forskellige arbejdsgivere i løbet af en måned. Vikaren der
er tilknyttet et vikarbureau får løn fra bureauet.
Alle undersøgelser/statistikker om udviklingen på det danske arbejdsmarked viser at
omfanget af kortvarige og vikarjobs er stigende.
Vikarjobs er kommet for at blive, hvilket også må være forligspartiernes erkendelse,
når man taler om at det skal kunne betale sig at tage småjobs.
Derfor giver 30-ugers begrænsningen på supplerende dagpenge ikke længere mening,
idet den virker imod forligspartiernes hensigt.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 5
Offentligt
Vores opfordring skal derfor være, at man helt afskaffer begrænsningerne på
supplerende dagpenge, når der er tale om løse ansættelsesforhold (vikarer, daglejere,
løsarbejdere m.fl.)
Hvorimod begrænsningerne kan fastholdes på fastansættelser med fast timetal på
nedsat arbejdstid.
En sådan beslutning vil være en decideret understøttende og forbedret fleksibilitet til
den udvikling, der erkendes at være på det danske arbejdsmarked.
Forligspartiernes hensigt om ”det skal kunne betale sig at tage småjobs”, vil hermed
slå fuldt igennem og bidrage til god rekruttering af arbejdskraft indenfor brancher
med disse ansættelsesformer.
Beskæftigelseskrav: Stadig 1.924 timer
Genoptjeningskrav: Stadig 1.924 timer
Der er brug for alle arbejdstimer der kan skrabes sammen
Indsendt af
Jette Nielsen