L 177 - svar på spm. 11 om, hvad forskellen er på de foreslåede regler i lovforslag L 177 og L 178 og et begrænset kædeansvar, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L177 - svar på spørgsmål 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L177/spm/11/svar/1326281/1635663.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 20. maj 2016 J.nr. 2016-621 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted Bent.Bogsted@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 177), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted. Spørgsmål nr. 11: ”Hvad er forskellen på de foreslåede regler i lovforslag L 177 og L 178 og et be- grænset kædeansvar som foreslået af Dansk Folkeparti?” Svar: Jeg har forstået Dansk Folkepartis forslag om begrænset kædeansvar sådan, at det indebærer, at den, der indgår i et direkte kontrahentforhold med en underleveran- dør, kan gøres ansvarlig for underleverandørens manglende overholdelse af de reg- ler, som kædeansvaret måtte gælde for, fx manglende lønbetaling. Med de foreslåede regler i L 177 lægges der op til en anden model, der skal bidrage til at bekæmpe svig og misbrug og sikre de udstationerede lønmodtagere deres løn- tilgodehavender, uden at andre led i leverandørkæden gøres direkte ansvarlig for en arbejdsgivers manglende overholdelse af sine forpligtelser. Det er dog samtidig et led i den foreslåede ordning, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kan påligne den første danske hvervgiver et ekstraordinært bidrag til dækning af fondens udgifter, hvis den udenlandske arbejdsgiver fortsat undlader at betale sit udestående til fonden. Den danske hvervgiver kan være den direkte kontrahent i forhold til underleverandøren, men dette er der ikke krav om. For en beskrivelse af forskellen mellem fonden og et lovbestemt kædeansvar for løn, kan jeg i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 10. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 177 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt
Bilag - L177 - svar på spørgsmål 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L177/spm/11/svar/1326281/1635664.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 20. maj 2016 J.nr. 2016-621 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted Bent.Bogsted@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L 177 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted. Spørgsmål nr. 10: ”Hvad er forskellen på de foreslåede regler i lovforslag L 177 og L 178 og et fuldt kædeansvar?” Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker at få oplyst, hvad forskellen er mellem den sikring af udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender, som sker med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (fonden) og den sikring, som sker ved et lovbestemt kædeansvar for løn i forhold til alle led i leverandørkæden. Jeg antager tillige, at der sigtes til et lovbestemt kædeansvar for løn, der kan gøres gæl- dende i relation til udstationerede lønmodtagere og dermed et kædeansvar, der hol- der sig inden for rammerne af håndhævelsesdirektivet og udstationeringsdirektivet. Jeg vil i min besvarelse af spørgsmålet fokusere på de forskelle, som efter min op- fattelse er de væsentligste, nemlig betydningen for den danske aftalemodel, størrel- sen af det løntilgodehavende, som de to ordninger – henholdsvis fonden og et kæ- deansvar som skitseret ovenfor - ville kunne dække, og inddrivelse af løntilgode- havender og bod hos en udenlandsk arbejdsgiver. Betydningen for den danske aftalemodel Fonden værner om det grundprincip i den danske aftalemodel, at aftaler om løn- og arbejdsvilkår er et anliggende mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, eller de- res respektive faglige organisationer. Et lovbestemt kædeansvar for løn betyder overordnet set, at et andet led i leveran- dørkæden end arbejdsgiveren, fx hvervgiveren, ved lov pålægges at betale lønmod- tageren den løn, som arbejdsgiveren skulle have betalt. Dette fraviger princippet om, at aftaler om løn- og arbejdsvilkår er et anliggende for de parter, der har indgå- et aftalen. Et kædeansvar for løn i forhold til alle led i leverandørkæden vil betyde, at en hvervgiver kan komme til at hæfte for en lønmodtagers krav mod dennes arbejds- giver, uanset hvor mange underleverandører der vil være tale om i den konkrete si- tuation. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 177 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 2 Med de foreslåede regler i L 177 lægges der op til en anden model, der skal bidrage til at bekæmpe svig og misbrug og sikre de udstationerede lønmodtagere deres løn- tilgodehavender, uden at andre led i leverandørkæden gøres direkte ansvarlig for en arbejdsgivers manglende overholdelse af sine forpligtelser. Det er dog samtidig et led i den foreslåede ordning, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kan påligne den første danske hvervgiver et ekstraordinært bidrag til dækning af fondens udgifter, hvis den udenlandske arbejdsgiver fortsat undlader at betale sit udestående til fonden. Det ekstraordinære bidrag vil som udgangspunkt svare til 25 pct. af det beløb, som fonden har udbetalt til lønmodtageren. Derved er der et incitament for danske hvervgivere til at sikre sig, at en udenlandsk underle- verandør overholder sine forpligtelser. Størrelsen af løntilgodehavendet En anden forskel som jeg vil fremhæve er størrelsen af det løntilgodehavende, som de to ordninger ville kunne dække. Med håndhævelsesdirektivet og udstationeringsdirektivet er der taget stilling til rammerne for indførelse af kædeansvar i forbindelse med udstationering af løn- modtagere. Den form for kædeansvar for løn, som håndhævelsesdirektivet giver medlemssta- terne mulighed for at indføre, er et kædeansvar for ”nettoløntilgodehavender sva- rende til mindstelønnen”, jf. direktivets artikel 12, stk. 1. Der er således ikke tale om kædeansvar for ethvert løntilgodehavende, som en udstationeret lønmodtager måtte have. Den såkaldte ”mindstelønsbestemmelse” i udstationeringsdirektivet er ikke anvendt i forbindelse med implementeringen af udstationeringsdirektivet i dansk ret. Bag- grunden for dette var, at arbejdsmarkedets parter ikke ønskede at anvende mulig- heden for at fastsætte regler om mindsteløn. Parterne ønskede at fastholde den dan- ske aftalemodel, hvor lønvilkår fastsættes ved kollektive overenskomster også i re- lation til udstationering af lønmodtagere. Et synspunkt, som parterne stadig fast- holder. Det bemærkes, at udstationeringslovens § 6 a fastsætter rammerne for anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af kollektive overenskomster med udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere til Danmark. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er ikke underlagt de samme EU-retlige begrænsninger i forhold til størrelsen af det løntilgodehavende, som fonden kan dække. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 2, dækker fonden løn- tilgodehavender i bred forstand, og dermed alle krav på tilgodehavende løn, der er behandlet fagretligt, er opgjort i penge, er eksigible og kan identificeres til en kon- kret lønmodtager. Inddrivelse af løntilgodehavendet hos en udenlandsk arbejdsgiver. Sidst vil jeg pege på den vigtige opgave, som fonden har i forhold til at inddrive gælden hos den egentlige skyldner - den udenlandske arbejdsgiver. Et kædeansvar vil typisk betyde, at når lønmodtageren får dækket sit løntilgodeha- vende hos en hvervgiver eller en kontrahent længere oppe i kæden, vil det være op 3 til hvervgiveren eller kontrahenten at søge det udbetalte beløb dækket hos arbejds- giveren, fx ved et civilt søgsmål. Når fonden har dækket et løntilgodehavende, vil fonden iværksætte inddrivelse hos den udenlandske arbejdsgiver og vil søge at få denne til at betale, før der kan blive tale om, at den danske hvervgiver bliver pålignet et ekstraordinært bidrag. Og fon- den vil ikke opgive at få inddrevet løntilgodehavendet hos arbejdsgiveren, fordi hvervgiveren betaler det ekstraordinære bidrag. Dertil kommer, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at fonden kan inddrive en bod på vegne af den faglige organisation, når boden er tilkendt sammen med et løntilgodehavende ved en fagretlig sag. Denne styrkede håndhævelse af de kollek- tive overenskomster vil heller ikke være til stede ved et lovbestemt kædeansvar for løn. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen