L 155 - svar på spm. 11 om at håndteringen af yellowcake og dermed første delen af brændselscyklussen for uran, er det mindst regulerede, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale. (Spørgsmål 11)
Aktører:
Følgeskrivelse 10-13.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L155/spm/11/svar/1325980/1635290.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Grønlandsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato 4 2015-38533 SSP 19. maj 2016 Vedlagt fremsendes besvarelse af GRU L 155 – spørgsmål 10 - 13 af 12. maj 2016 til udenrigsministeren stillet af Karsten Hønge (SF) på vegne af Grønlandsudvalget. Kristian Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Grønlandsudvalget 2015-16 L 155 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt
GRU L 155 - svar spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L155/spm/11/svar/1325980/1635291.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 19. 05. 2016 Spørgsmål fra Grønlandsudvalget til udenrigsministeren af 12. maj 2016. GRU L 155 spørgsmål 11 stillet af Karsten Hønge (SF). GRU L 155 spørgsmål 11: Er regeringen enig i, at håndteringen af yellowcake og dermed første delen af brændselscyklussen for uran, er det mindst regulerede og derfor det område, hvor der er brug for øget fokus? Svar: Det har været væsentligt for udarbejdelsen af lovgivningen, at Kongeriget Danmark skal følge højeste internationale standarder for kontrol med uran udvundet i Grønland. Dette gør sig også gældende for den første del af den nukleare brændselscyklus. Med den foreslåede regulering i L 155 og L 158 vil der gælde skrappe krav til sikkerhedskontrol og eksportkontrol for nukleart materiale, herunder udvundet malm og produktion af uranmalmkoncentrat (yellowcake). Uranmalmkoncentrat er omfattet af eksportkontrol idet uranmalmkoncentrat er opført på EU’s dual-use kontrolliste, som i medfør af L 158 vil komme til at gælde for Grønland. Hertil kommer, at L 158 følger praksis i uranproducerende lande som USA, Canada og Australien, hvor også malm, der indeholder visse koncentrationer af uran eller thorium, er omfattet af eksportkontrol, selvom malmen ikke er omfattet af eksportkontrollisterne over nukleart materiale fra eksportkontrolregimet Nuclear Suppliers Group, og dermed EU's kontrolliste for dual-use produkter underlagt eksportkontrol. Hertil kommer, at L 155 svarer til relevante dele af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratom) forordning om anvendelse af sikkerhedskontrol. Euratom stiller også skrappe krav til sikkerhedskontrolsystemet for malmudnyttelse og produktion af uranmalmkoncentrat, selvom malmen ikke, og uranmalmkoncentratet som udgangspunkt ikke, er omfattet af de fulde IAEA sikkerhedskontrolforpligtelser. For en uddybning af Kongeriget Danmarks IAEA sikkerhedskontrolforpligtelser henvises til bemærkningerne i L 155. Grønlandsudvalget 2015-16 L 155 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt