Svar på B 169 spørgsmål 10 om borgerdrevne forslag, fra Folketingets formand.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget. (Spørgsmål 10)
Aktører:
UFO - Svar på B 169 spørgsmål 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B169/spm/10/svar/1325815/1635052.pdf
1/2 Udvalget for Forretningsordenen Folketingets formand Christiansborg DK-1240 København K Tlf. +45 33 37 55 00 Fax +45 33 32 85 36 www.ft.dk ft@ft.dk 19. maj 2016 Udvalget for Forretningsordenen har den 11. maj 2016 stillet følgende spørgs- mål (B 169 – spørgsmål 10): ”I forlængelse af spørgsmål 2 og 4 om anvendelse af en forespørg- selsmodel i stedet for beslutningsformen af hensyn til grundlovspro- blemstillingen bedes det ud fra samme problemstilling belyst, om der kunne indføres en adgang for et antal borgere til at få sat en sag på dagsordenen for Folketinget (en slags begrundet dagsordenspunkt i form af en kort redegørelse for en problemstilling).” Svar: Lovsekretariatet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: Lovsekretariatet ser – med forbehold for ikke at have haft lejlighed til at tage stilling til et konkret model – intet retligt til hinder for, at der i forretningsorde- nen indføres en ny debatform i stil med det, som er skitseret i spørgsmålet, under forudsætning af, at det alene vil tilkomme folketingsmedlemmer at iværksætte, at hver enkelt sag kommer til behandling i Folketinget. Så længe denne forudsætning er opfyldt, ser Lovsekretariatet heller intet ret- ligt til hinder for, at en sådan ordning indføres med særligt henblik på behand- ling af sager, som har opnået tilslutning fra et bestemt antal borgere ved en nærmere bestemt procedure, således som beslutningsforslaget lægger op til. En sådan ordning vil – på samme måde som en ordning med beslutningsfor- slag eller forespørgsler – kunne bero på, at Folketingets partier eller et udsnit heraf som en rent politisk tilkendegivelse over for offentligheden påtager sig, at man i almindelighed vil sikre, at sager, som opnår den angivne offentlige opbakning, bringes til behandling i Folketinget. Der henvises i den forbindelse til Lovsekretariatets notat af 10. maj 2016 om visse spørgsmål, som beslut- ningsforslag nr. B 169 kan give anledning til, jf. B 169 – bilag 1, navnlig nota- tets afsnit 4, og til besvarelsen af B 169 – spørgsmål 4. Ref. 15-001042-30 Udvalget for Forretningsordenen 2015-16 B 169 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2/2 Efter Lovsekretariatets opfattelse vil der imidlertid næppe inden for grundlo- vens rammer kunne etableres en ordning, hvorefter der tilkommer et antal borgere en egentlig ret – i den forstand, Lovsekretariatet har lagt til grund i det ovennævnte notat – til at få sat bestemte sager til behandling i Folketinget. Dette følger efter Lovsekretariatets opfattelse af grundlovens § 54, hvorefter andragender kun kan overgives til Folketinget ved et af dettes medlemmer, sammenholdt med grundlovens § 56, hvorefter folketingsmedlemmerne ene er bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres væl- gere. Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard