L 159 - svar på spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Dansk Aktionærforening, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Lovsekretariat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 159 stillet af udvalget den 25. april
2016 efter ønske fra Rune Lund (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og
Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der
indfører en produktneutral honorarmodel, hvor forbrugerne betaler et di-
rekte honorar for rådgivningen, og hvor honorarets størrelse er uaf-
hængigt af, hvilke værdipapirer forbrugeren ender med at placere sin op-
sparing i, jf. Forbrugerrådet Tænks forslag.
Svar:
Den af Forbrugerrådet Tænk foreslåede model, vil indebære et totalforbud
mod at modtage provisionsbetalinger og andre tredjepartsbetalinger ved
udøvelse af alle former for tjenesteydelser forbundet med værdipapirhan-
del.
Det er min opfattelse, at det af regeringen fremsatte lovforslag er udtryk
for en balanceret løsning, hvor alle investorer uanset formueforhold på
den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når de selv vil inve-
stere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er
til deres eget bedste.
Indføres et totalforbud, vil der desuden kunne være en risiko for, at ban-
kerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investeringsfor-
eninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser fra
andre foreninger. Det vil være til skade for investorernes valgmuligheder.
Nedenfor er der som anmodet ydet teknisk bistand til et muligt ændrings-
forslag, som indfører et totalforbud mod at modtage provisioner m.v. for
banker, realkreditinstitutter, fondsmæglere, investeringsforvaltningssel-
skaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, når disse virksom-
heder udøver investeringsrådgivning eller andre aktiviteter i forbindelse
med handel med værdipapirer.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2/4
Et sådant ændringsforslag kan regeringen imidlertid ikke støtte.
Til § 2
1) Den under nr. 3 foreslåede § 46 b affattes således:
»§ § 46 b. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhand-
ler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, må ikke modtage gebyrer, provi-
sioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand
eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med
udøvelse af aktiviteter som værdipapirhandler.«
[Forslag om totalforbud mod provisionsbetalinger m.v.]
2) Nr. 4 udgår.
[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i nr. 1]
3) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 373, stk. 1, ændres »§ 46 b,
stk. 1,« til: »§ 01,« og »og efter »§ 49, stk. 1 og 2,« indsættes:
»§ 50, stk. 2,«« udgår.
[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i nr. 1]
Til § 3
4) Den under nr. 3 foreslåede § 19 b affattes således:
Ȥ 01. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at
udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, må ikke modtage
gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af
tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbin-
delse med udøvelse af aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3.«
[Forslag om totalforbud mod provisionsbetalinger m.v.]
5) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 190, stk. 1, ændres »§ 19 b,
stk. 1,« til: »§ 01,«.
[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i nr. 4]
6) Nr. 5 udgår.
[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i nr. 4]
3/4
Bemærkninger
Til nr. 1
Med nærværende ændringsforslag foreslås det at indføre et totalforbud
mod at modtage provisioner m.v. fra tredjeparter for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglere og investeringsforvaltningsselskaber, der
har tilladelse som værdipapirhandler, når disse virksomheder udøver in-
vesteringsrådgivning eller andre aktiviteter i forbindelse med handel med
værdipapirer.
Forbuddet vil indebære, at det ikke vil være muligt at opretholde den nu-
værende ordning, hvorefter investeringsforeninger betaler formidlings-
provision til særligt pengeinstitutterne for at distribuere og rådgive om
investeringsforeningens investeringsforeningsbeviser til pengeinstituttets
kunder.
Investeringsforeningerne betaler formidlingsprovisionen løbende og år-
ligt, og betalingen af denne er uafhængig af, hvorvidt kunden i det pågæl-
dende år har modtaget rådgivning. Formidlingsprovisionen fragår i det
afkast af kundens investeringsforeningsbeviser, som kunden modtager fra
investeringsforeningen.
Med det foreslåede totalforbud vil en kunde, der ønsker rådgivning, i ste-
det skulle betale direkte herfor til pengeinstituttet eller en anden rådgiver,
som kunden måtte vælge at gå til.
Totalforbuddet sikrer, at den rådgivning, som kunden modtager, er neutral
i forhold til de forskellige investeringsforeningsbeviser og evt. andre in-
vesteringsprodukter, som rådgivningen måtte omfatte, idet der ikke vil
foreligge økonomiske incitamenter i form af forskellige provisionsbeta-
linger m.v. til at vælge det ene produkt frem for et andet.
Til nr. 2
Som konsekvens af ændringsforslaget i nr. 1, hvorefter der foreslås ind-
ført et totalforbud mod provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter, er den
foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 4, af § 50 i lov om finansiel
virksomhed ikke længere relevant. § 50 regulerer bankernes puljeordnin-
ger, og provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter i forbindelse med disse
vil være omfattet af det totalforbud for modtagelse af provisionsbetalinger
m.v., som foreslås indført for bl.a. bankerne med ændringsforslaget i nr.
1.
4/4
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse af den foreslåede ændring af straffe-
bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed som følge af den foreslåede
ændring i nr. 1.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås indført et totalforbud mod at modtage
provisioner m.v. fra tredjeparter for forvaltere af alternative investerings-
fonde, der har tilladelse til at udføre aktiviteter i medfør af bilag 1, nr. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
omfatter skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser, der
omfatter investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning af aktier og
andele i kollektive investeringsordninger samt modtagelse og formidling
af ordrer vedrørende værdipapirer.
Forbuddet er tilsvarende det forbud, som med ændringsforslaget i nr. 1
foreslås indført for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglere og
investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhand-
ler. Der henvises således til bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse af den foreslåede ændring af straffe-
bestemmelsen i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
som følge af den foreslåede ændring i nr. 4.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse af den foreslåede ændring af straffe-
bestemmelsen i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
som følge af den foreslåede ændring i nr. 4.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 16 ad L 159 stillet af udvalget den 11. maj
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/5-16 fra Dansk Aktio-
nærforening, jf. L 159 - bilag 9.
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse spørgsmål 4, 14 og 15 ad L 159.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 159 stillet af udvalget den 27. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Rune Lund (EL),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om indholdet af og erfaringerne med den
honorarmodel, som man har i England, Holland, Sverige, USA og Austra-
lien, og hvad er begrundelserne for, at regeringen ikke foreslår en lignen-
de model i Danmark?
Svar:
Der er to sammenlignelige lande, som har gennemført et totalforbud mod
formidlingsprovision. Arbejdsgruppen om honorarmodeller, der afgav sin
rapport i december 2015, skulle som led i sit analysearbejde se på erfarin-
gerne fra de indførte totalforbud i England (indført ved årsskiftet
2012/2013) og Holland (indført den 1. januar 2014). De foreløbige erfa-
ringer herfra er ikke entydige positive og har rejst delvist behov for yder-
ligere undersøgelser.
Givet, at forbuddene kun har været gældende i relativt kort tid, er erfarin-
gerne ikke entydige, og der er ligeledes ikke enighed mellem tilsynsmyn-
dighedernes vurdering i de to lande og brancherepræsentanter fra såvel de
to lande som repræsentanter fra internationale brancheorganisationer om
de indførte forbuds konsekvenser. Meningsforskellene vedrører særligt
om der som følge af forbuddet er opstået et såkaldt ”advice gap”. Hermed
menes, at der er investorer, som ikke kan eller vil betale for at få person-
lig rådgivning med risiko for, at de foretager investeringer, der ikke er til
deres eget bedste. I Holland er der således fx en tendens til, at de holland-
ske banker stiller krav om relativt store formuer (over 200.000 euro) for at
en investor kan komme i betragtning til rådgivning. Under disse formue-
grænser vil der i stedet blive tilbudt onlineløsninger, hvor kunden kom-
mer igennem et automatiseret vejledningssystem.
I Storbritannien iværksatte myndighederne i sommeren 2015 et arbejde,
som havde til formål at afdække, hvordan det kan sikres, at der er adgang
til finansiel rådgivning for forbrugere, som ikke har store midler til rådig-
hed.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2/2
Da Sverige overvejede de samme spørgsmål i forbindelse med implemen-
tering af MiFID II-direktivet som Danmark, valgte arbejdsgruppen endvi-
dere at inddrage Sverige i sit arbejde. Der er udarbejdet en rapport fra en
udredningskommission (SOU 2015:2) nedsat af den tidligere svenske
regering, som ikke anbefaler et totalforbud, men et forbud mod provisi-
onsbetalinger, der kan påvirke kundens interesser negativt. Forbuddet
minder derfor om den løsning, som er indeholdt i lovforslaget. Den sven-
ske regering har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt den vil følge
udredningskommissionens anbefalinger.
Arbejdsgruppen har ikke inddraget erfaringerne fra Australien og USA i
sit arbejde. Baggrunden herfor er, at der er tale om markeder, som er væ-
sentlige forskellige fra det danske marked.
Nærværende lovforslag L 159 er udtryk for en balanceret løsning, hvor
alle investorer på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når
de selv vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de
ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er
til deres eget bedste. Som nævnt viser erfaringerne fra Holland blandt
andet, at den investeringsrådgivning, som tilbydes detailinvestorer med
begrænsede formuer, primært er rådgivning tilbudt via onlineplatforme,
hvor der er tale om en automatiseret vejledningsfunktion på grundlag af
detailinvestorens risikoprofil med produkter, der passer til denne.
Indføres et totalforbud, vil der desuden kunne være en risiko for, at ban-
kerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investeringsfor-
eninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser fra
andre foreninger. Det begrænser investorernes valgmuligheder.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 159 stillet af udvalget den 27. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Rune Lund (EL),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om indholdet af og erfaringerne med den
honorarmodel, som man har i England, Holland, Sverige, USA og Austra-
lien, og hvad er begrundelserne for, at regeringen ikke foreslår en lignen-
de model i Danmark?
Svar:
Der er to sammenlignelige lande, som har gennemført et totalforbud mod
formidlingsprovision. Arbejdsgruppen om honorarmodeller, der afgav sin
rapport i december 2015, skulle som led i sit analysearbejde se på erfarin-
gerne fra de indførte totalforbud i England (indført ved årsskiftet
2012/2013) og Holland (indført den 1. januar 2014). De foreløbige erfa-
ringer herfra er ikke entydige positive og har rejst delvist behov for yder-
ligere undersøgelser.
Givet, at forbuddene kun har været gældende i relativt kort tid, er erfarin-
gerne ikke entydige, og der er ligeledes ikke enighed mellem tilsynsmyn-
dighedernes vurdering i de to lande og brancherepræsentanter fra såvel de
to lande som repræsentanter fra internationale brancheorganisationer om
de indførte forbuds konsekvenser. Meningsforskellene vedrører særligt
om der som følge af forbuddet er opstået et såkaldt ”advice gap”. Hermed
menes, at der er investorer, som ikke kan eller vil betale for at få person-
lig rådgivning med risiko for, at de foretager investeringer, der ikke er til
deres eget bedste. I Holland er der således fx en tendens til, at de holland-
ske banker stiller krav om relativt store formuer (over 200.000 euro) for at
en investor kan komme i betragtning til rådgivning. Under disse formue-
grænser vil der i stedet blive tilbudt onlineløsninger, hvor kunden kom-
mer igennem et automatiseret vejledningssystem.
I Storbritannien iværksatte myndighederne i sommeren 2015 et arbejde,
som havde til formål at afdække, hvordan det kan sikres, at der er adgang
til finansiel rådgivning for forbrugere, som ikke har store midler til rådig-
hed.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2/2
Da Sverige overvejede de samme spørgsmål i forbindelse med implemen-
tering af MiFID II-direktivet som Danmark, valgte arbejdsgruppen endvi-
dere at inddrage Sverige i sit arbejde. Der er udarbejdet en rapport fra en
udredningskommission (SOU 2015:2) nedsat af den tidligere svenske
regering, som ikke anbefaler et totalforbud, men et forbud mod provisi-
onsbetalinger, der kan påvirke kundens interesser negativt. Forbuddet
minder derfor om den løsning, som er indeholdt i lovforslaget. Den sven-
ske regering har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt den vil følge
udredningskommissionens anbefalinger.
Arbejdsgruppen har ikke inddraget erfaringerne fra Australien og USA i
sit arbejde. Baggrunden herfor er, at der er tale om markeder, som er væ-
sentlige forskellige fra det danske marked.
Nærværende lovforslag L 159 er udtryk for en balanceret løsning, hvor
alle investorer på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når
de selv vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de
ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er
til deres eget bedste. Som nævnt viser erfaringerne fra Holland blandt
andet, at den investeringsrådgivning, som tilbydes detailinvestorer med
begrænsede formuer, primært er rådgivning tilbudt via onlineplatforme,
hvor der er tale om en automatiseret vejledningsfunktion på grundlag af
detailinvestorens risikoprofil med produkter, der passer til denne.
Indføres et totalforbud, vil der desuden kunne være en risiko for, at ban-
kerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investeringsfor-
eninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser fra
andre foreninger. Det begrænser investorernes valgmuligheder.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 159 stillet af udvalget den 10. maj
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/5-16 fra Forbrugerrå-
det Tænk, jf. L 159 - bilag 7.
Svar:
Forbrugerrådet Tænk har i sin henvendelse til udvalget anført en række
punkter, som efter deres opfattelse begrunder, at der i forbindelse med
behandlingen af L 159 bør indføres et totalforbud mod formidlingsprovi-
sion og andre tredjepartsbetalinger ved udøvelse af alle former for tjene-
steydelser forbundet med værdipapirhandel
Det er som tidligere nævnt min opfattelse, at det af regeringen fremsatte
lovforslag er udtryk for en balanceret løsning, hvor alle investorer uanset
formueforhold på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når
de selv vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de
ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er i
deres interesse. Et totalforbud vil desuden kunne indebære en risiko for, at
bankerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investerings-
foreninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser
fra andre foreninger. Det vil være til skade for investorernes valgmulig-
heder.
For så vidt angår mulighederne for at modtage formidlingsprovision og
andre tredjepartsbetalinger i forbindelse med rådgivning og andre ydelser,
der ikke er led i en porteføljeplejeaftale, er det væsentligt at nævne, at der
også her indføres skærpede krav til gavn for investorerne. Den ydelse,
som banken leverer, skal forbedre kvaliteten af det investeringsprodukt,
som investor får. Er det ikke tilfældet, må banken ikke tage provision.
Endeligvil der fremover blive stillet skærpede krav til de oplysninger om
omkostninger og provisionsbetalinger, som banker m.fl. skal give til deres
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2/2
kunder både før og efter en aftaleindgåelse. Det styrker gennemsigtighe-
den for kunderne.
Dertil kommer, at jeg, som tilkendegivet tidligere, har til hensigt at indle-
de drøftelser med sektoren om en aftale om retningslinjer, der skal sikre,
at alle kunder får tilbudt gode og letforståelige investeringsprodukter,
samtidig med, at der skabes et større udbud af lettere gennemskuelige
investeringsprodukter med lavere omkostninger, herunder passive pro-
dukter.
Forbrugerrådet Tænk nævner, at mange investorer er personer, der er fal-
det helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedspensionssystemet, for hvem
det er afgørende at undgå høje omkostninger. Forbrugetrådet Tænk un-
derbygger imidlertid ikke udsagnet om karakteristikken af investorerne.
Investeringsfondsbranchen (IFB) udgiver hvert år et portræt af de private
investorer i de danske investeringsforeninger. IFB’s seneste tal fra april
2016, der bl.a. viser oplysninger om aldersfordelingen og den geografiske
fordeling af investorerne, synes ikke at underbygge Forbrugerrådet Tænks
udsagn.
IFB’s tal viser, at aldersgruppen 60-69-årige ejer flest investeringsfor-
eningsbeviser. Samtidig viser tallene for 2015, at der har været en betyde-
lig stigning i antallet af 20-29 årige, der investerer i investeringsfor-
eningsbeviser. Endelig viser undersøgelsen, at flere mænd end kvinder
ejer investeringsforeningsbeviser og at kvinderne har færre penge investe-
ret.
Investorerne vil med gennemførelsen af lovforslaget kunne vælge et inve-
steringsprodukt, der er omfattet af forbuddet mod formidlingsprovision.
For så vidt angår Forbrugerrådet Tænks bemærkninger vedrørende uden-
landske erfaringer og forhold, kan jeg henvise til min besvarelse af L 159
spørgsmål 14 stillet af udvalget den 27. april 2016.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen