L 159 - svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 159 stillet af udvalget den 10. maj
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/5-16 fra Forbrugerrå-
det Tænk, jf. L 159 - bilag 7.
Svar:
Forbrugerrådet Tænk har i sin henvendelse til udvalget anført en række
punkter, som efter deres opfattelse begrunder, at der i forbindelse med
behandlingen af L 159 bør indføres et totalforbud mod formidlingsprovi-
sion og andre tredjepartsbetalinger ved udøvelse af alle former for tjene-
steydelser forbundet med værdipapirhandel
Det er som tidligere nævnt min opfattelse, at det af regeringen fremsatte
lovforslag er udtryk for en balanceret løsning, hvor alle investorer uanset
formueforhold på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når
de selv vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de
ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er i
deres interesse. Et totalforbud vil desuden kunne indebære en risiko for, at
bankerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investerings-
foreninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser
fra andre foreninger. Det vil være til skade for investorernes valgmulig-
heder.
For så vidt angår mulighederne for at modtage formidlingsprovision og
andre tredjepartsbetalinger i forbindelse med rådgivning og andre ydelser,
der ikke er led i en porteføljeplejeaftale, er det væsentligt at nævne, at der
også her indføres skærpede krav til gavn for investorerne. Den ydelse,
som banken leverer, skal forbedre kvaliteten af det investeringsprodukt,
som investor får. Er det ikke tilfældet, må banken ikke tage provision.
Endeligvil der fremover blive stillet skærpede krav til de oplysninger om
omkostninger og provisionsbetalinger, som banker m.fl. skal give til deres
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/2
kunder både før og efter en aftaleindgåelse. Det styrker gennemsigtighe-
den for kunderne.
Dertil kommer, at jeg, som tilkendegivet tidligere, har til hensigt at indle-
de drøftelser med sektoren om en aftale om retningslinjer, der skal sikre,
at alle kunder får tilbudt gode og letforståelige investeringsprodukter,
samtidig med, at der skabes et større udbud af lettere gennemskuelige
investeringsprodukter med lavere omkostninger, herunder passive pro-
dukter.
Forbrugerrådet Tænk nævner, at mange investorer er personer, der er fal-
det helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedspensionssystemet, for hvem
det er afgørende at undgå høje omkostninger. Forbrugetrådet Tænk un-
derbygger imidlertid ikke udsagnet om karakteristikken af investorerne.
Investeringsfondsbranchen (IFB) udgiver hvert år et portræt af de private
investorer i de danske investeringsforeninger. IFB’s seneste tal fra april
2016, der bl.a. viser oplysninger om aldersfordelingen og den geografiske
fordeling af investorerne, synes ikke at underbygge Forbrugerrådet Tænks
udsagn.
IFB’s tal viser, at aldersgruppen 60-69-årige ejer flest investeringsfor-
eningsbeviser. Samtidig viser tallene for 2015, at der har været en betyde-
lig stigning i antallet af 20-29 årige, der investerer i investeringsfor-
eningsbeviser. Endelig viser undersøgelsen, at flere mænd end kvinder
ejer investeringsforeningsbeviser og at kvinderne har færre penge investe-
ret.
Investorerne vil med gennemførelsen af lovforslaget kunne vælge et inve-
steringsprodukt, der er omfattet af forbuddet mod formidlingsprovision.
For så vidt angår Forbrugerrådet Tænks bemærkninger vedrørende uden-
landske erfaringer og forhold, kan jeg henvise til min besvarelse af L 159
spørgsmål 14 stillet af udvalget den 27. april 2016.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 159 stillet af udvalget den 27. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Rune Lund (EL),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om indholdet af og erfaringerne med den
honorarmodel, som man har i England, Holland, Sverige, USA og Austra-
lien, og hvad er begrundelserne for, at regeringen ikke foreslår en lignen-
de model i Danmark?
Svar:
Der er to sammenlignelige lande, som har gennemført et totalforbud mod
formidlingsprovision. Arbejdsgruppen om honorarmodeller, der afgav sin
rapport i december 2015, skulle som led i sit analysearbejde se på erfarin-
gerne fra de indførte totalforbud i England (indført ved årsskiftet
2012/2013) og Holland (indført den 1. januar 2014). De foreløbige erfa-
ringer herfra er ikke entydige positive og har rejst delvist behov for yder-
ligere undersøgelser.
Givet, at forbuddene kun har været gældende i relativt kort tid, er erfarin-
gerne ikke entydige, og der er ligeledes ikke enighed mellem tilsynsmyn-
dighedernes vurdering i de to lande og brancherepræsentanter fra såvel de
to lande som repræsentanter fra internationale brancheorganisationer om
de indførte forbuds konsekvenser. Meningsforskellene vedrører særligt
om der som følge af forbuddet er opstået et såkaldt ”advice gap”. Hermed
menes, at der er investorer, som ikke kan eller vil betale for at få person-
lig rådgivning med risiko for, at de foretager investeringer, der ikke er til
deres eget bedste. I Holland er der således fx en tendens til, at de holland-
ske banker stiller krav om relativt store formuer (over 200.000 euro) for at
en investor kan komme i betragtning til rådgivning. Under disse formue-
grænser vil der i stedet blive tilbudt onlineløsninger, hvor kunden kom-
mer igennem et automatiseret vejledningssystem.
I Storbritannien iværksatte myndighederne i sommeren 2015 et arbejde,
som havde til formål at afdække, hvordan det kan sikres, at der er adgang
til finansiel rådgivning for forbrugere, som ikke har store midler til rådig-
hed.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/2
Da Sverige overvejede de samme spørgsmål i forbindelse med implemen-
tering af MiFID II-direktivet som Danmark, valgte arbejdsgruppen endvi-
dere at inddrage Sverige i sit arbejde. Der er udarbejdet en rapport fra en
udredningskommission (SOU 2015:2) nedsat af den tidligere svenske
regering, som ikke anbefaler et totalforbud, men et forbud mod provisi-
onsbetalinger, der kan påvirke kundens interesser negativt. Forbuddet
minder derfor om den løsning, som er indeholdt i lovforslaget. Den sven-
ske regering har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt den vil følge
udredningskommissionens anbefalinger.
Arbejdsgruppen har ikke inddraget erfaringerne fra Australien og USA i
sit arbejde. Baggrunden herfor er, at der er tale om markeder, som er væ-
sentlige forskellige fra det danske marked.
Nærværende lovforslag L 159 er udtryk for en balanceret løsning, hvor
alle investorer på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når
de selv vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de
ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er
til deres eget bedste. Som nævnt viser erfaringerne fra Holland blandt
andet, at den investeringsrådgivning, som tilbydes detailinvestorer med
begrænsede formuer, primært er rådgivning tilbudt via onlineplatforme,
hvor der er tale om en automatiseret vejledningsfunktion på grundlag af
detailinvestorens risikoprofil med produkter, der passer til denne.
Indføres et totalforbud, vil der desuden kunne være en risiko for, at ban-
kerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investeringsfor-
eninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser fra
andre foreninger. Det begrænser investorernes valgmuligheder.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen