Svar på spm. nr. S 1108: Mener ministeren i lyset af artiklen om de to asylansøgere, der er blevet indlagt efter angiveligt at have forsøgt at komme over Øresund, at det er forsvarligt, at den dansk-svenske grænsekontrol betyder, at asylansøgere drives til selv at tage turen over Øresund potentielt med livet som indsats, og er ministeren enig i, at den ulykkelige situation er en konsekvens af EU's og Danmarks udeblivende fælles svar på en af de største humanitære kriser i Europa siden Anden Verdenskrig?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1108.doc

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1108/svar/1325624/1634755.pdf

Ministeren
Side 1/2
18. maj 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 4238
Akt-id 70903
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Rasmus Nordqvist (ALT) har den 10. maj 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 1108 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål S 1108:
Mener ministeren i lyset af artiklen om de to asylansøgere, der er blevet indlagt
efter angiveligt at have forsøgt at komme over Øresund, at det er forsvarligt, at
den dansk-svenske grænsekontrol betyder, at asylansøgere drives til selv at tage
turen over Øresund potentielt med livet som indsats, og er ministeren enig i, at
den ulykkelige situation er en konsekvens af EU's og Danmarks udeblivende fælles
svar på en af de største humanitære kriser i Europa siden Anden Verdenskrig?
Svar:
Der er ingen tvivl om, at presset på EU’s ydre grænser fortsat er stort, og at der er
behov for holdbare og effektive løsninger på både nationalt og europæisk plan.
Det er min klare opfattelse, at Danmark i høj grad bidrager til at løse de aktuelle
udfordringer, f.eks. modtog Danmark samlet set ca. 21.300 asylansøgere i 2015.
Det betyder, at Danmark hører til blandt de ti lande i EU, som modtager flest asyl-
ansøgere pr. indbygger. Herudover er vi et af de lande, som yder absolut mest i
udviklingshjælp og humanitær hjælp. Danmark løfter således i høj grad sin del af
det fælles ansvar.
Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt, men vi har også et an-
svar for, at vores land hænger sammen – både økonomisk, socialt og kulturelt.
Det har derfor været nødvendigt at tilpasse udlændingeområdet til den aktuelle
flygtninge- og migrantsituation. Samtidig har vi indført midlertidig grænsekontrol
ved den dansk-tyske grænse for at understøtte håndteringen af situationen og for
at modvirke en eventuel ophobning af flygtninge og migranter i Danmark.
Regeringen forbeholder sig retten til at beskytte Danmark, så længe der ikke er
styr på EU’s ydre grænser. Det er helt afgørende, at vi kan følge med, så Danmarks
sammenhængskraft ikke sættes over styr.
2015-16
S 1108 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Jeg er derfor også tilfreds med, at man i EU-regi anerkender nødvendigheden af
sådanne tiltag, og at Rådet den 12. maj 2016 har vedtaget en henstilling fra Euro-
pa-Kommissionen, som tillader, at Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig
kan opretholde den midlertidige grænsekontrol for en periode på i udgangspunk-
tet seks måneder.
Inger Støjberg
/
Morten Duus