Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_B165.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B165/bilag/1/1634651.pdf

    Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 00. maj 2016
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med
    varebiler omfattes af godskørselsloven m.v.
    [af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S)]
    1. Ændringsforslag
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1
    ændringsforslag til beslutningsforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og
    var til 1. behandling den 11. maj 2016. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-
    og Bygningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
    3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    4 Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    At et mindretal (S), tiltrådt af <>:
    Til teksten
    1) Efter 1. afsnit indsættes som ny afsnit:
    »Der skal bl.a. stilles krav inden for følgende områder:
    – Faglige kvalifikationer
    – Økonomi
    – Restancer til det offentlige
    – Vandel og god skik
    – Virksomhedsform og forretningssted
    – Uddannelse af varebilschauffører
    – Transportkøberansvar
    – Hviletidsregler efter svensk model«
    [Præcisering af områder, der skal stilles krav indenfor]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget opridser de områder, der skal stilles
    krav til vognmændene indenfor. Kravene præciseres i be-
    slutningsforslagets bemærkninger, der herefter i sin helhed
    skal læses, som det fremgår herunder:
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 23, folketingsåret 2014-15, 1. sam-
    ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
    tidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 23 som fremsat,
    sektion B, betænkning over B 23, og sektion F, møde 34 kl.
    17.04 og møde 53 kl. 10.07. Der er i forhold til det tidligere
    beslutningsforslag tilføjet regulering af hviletidsreglerne og
    i bemærkningerne bl.a. indskrevet en beskrivelse af en tilla-
    delsesordning for varebilskørsel med gods for fremmed reg-
    ning.
    Til beslutningsforslag nr. B 165 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
    B 165 Bilag 1
    Offentligt
    Indeværende forslag har til formål at sikre, at varebiler
    under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed reg-
    ning, omfattes af godskørselslovens principper samt regler-
    ne for kørehviletid.
    Definitionen af godskørsel for fremmed regning er kørsel
    mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor
    godset ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den re-
    gistrerede bruger af bilen.
    I forbindelse med ændringen af godskørselsloven i 2012
    blev det fra flere sider foreslået, at varebiler under 3.500 kg
    også skulle være omfattet af bestemmelserne i godskørsels-
    loven. Det er disse ønsker forslagsstillerne ønsker at imøde-
    komme med henblik på at begrænse sort arbejde, socialt be-
    drageri og beskæftigelse af illegal arbejdskraft i transport-
    branchen. Derudover vil indførelse efter svensk forbillede af
    regler for hviletid i forbindelse med varebilskørsel med gods
    for fremmed regning (Förordning (1994:1297) om vilotider
    vid vissa vägtransporter inom landet.), bidrage positivt til
    trafiksikkerheden.
    Havarikommissionen, der har undersøgt sammenhænger
    mellem varebiler og trafiksikkerhed, skriver i rapporten
    Ulykker med store varebiler, at 25 % af personskaderne i de
    analyserede ulykker ville have været mindre alvorlige, om
    de involverede biler i ulykkerne havde været personbiler
    frem for varebiler.
    DTL vurderer, at der er omtrent 5.000 vognmænd, der
    kører godskørsel for fremmed regning med varebiler. En be-
    tydelig andel af varebiler køres allerede i dag af vognmænd,
    der også anvender lastbiler, og som derfor allerede har
    vognmandstilladelser. Det gælder fx den markant største ak-
    tør med ca. 3.000 varebiler - Post Danmark.
    Flere forhold betyder, at godskørselsloven ikke uden vi-
    dere kan udstrækkes til varebiler, men lovens principper bør
    gælde for varebiler i en tilpasset udgave. Det samme gælder
    hviletid.
    Forslagsstillerne foreslår, at der for varebiler kræves en
    tilladelse for kørsel med gods for fremmed regning i en til-
    passet udgave af de gældende krav om tilladelser til gods-
    kørsel for fremmed regning, der gælder for lastbiler.
    Følgende krav skal stilles:
    - Faglige kvalifikationer
    - Økonomi
    - Restancer til det offentlige
    - Vandel og god skik
    - Virksomhedsform og Forretningssted
    - Uddannelse af varebilschauffører
    - Transportkøberansvar
    - Hviletidsregler efter svensk model
    Faglige kvalifikationer
    Inden for de seneste 10 år skal man have gennemgået et
    godsvognmandskursus, der er godkendt af Trafik- og Byg-
    gestyrelsen. Der findes et kursus rettet mod lastbiler og et
    mod varebiler, hvoraf kurset rettet mod varebiler er det kor-
    teste.
    Det er muligt at blive fritaget fra kravet om kursus, hvis
    man kan dokumentere, at man igennem de seneste 5 år har
    haft en stilling med overordnede funktioner i en godstrans-
    portvirksomhed.
    Økonomi
    Man kan dokumentere opfyldelse af kravet til økonomi
    ved:
    - En erklæring om egenkapital afgivet af en statsautorise-
    ret eller registreret revisor, eller
    - Sikkerhedsstillelse i form af en garanti stillet af et pen-
    geinstitut eller et forsikringsselskab, eller
    - Anvendelse af et selskabs seneste årsrapport, som er re-
    videret eller gennemgået af en statsautoriseret eller registre-
    ret revisor. Ved nystiftede selskaber lægges den egenkapital,
    der fremgår af åbningsbalancen, til grund.
    Størrelsen af egenkapitalkravet/sikkerhedsstillelsen be-
    stemmes af, hvor mange tilladelser man ønsker. Kravet gæl-
    der i hele tilladelsesperioden. Egenkapitalen/sikkerhedsstil-
    lelsen fastsættes efter en undersøgelse af, hvordan niveauet
    er i sammenlignelige lande. Krav om egenkapital/sikker-
    hedsstillelse er lavere end for store lastbiler.
    Revisorerklæring og garanti skal udfærdiges med en sær-
    lig tekst, som fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens vejled-
    ning om revisorerklæring og vejledning om garantistillelse.
    Restancer til det offentlige
    Man kan ikke få udstedt en tilladelse, hvis man har for-
    falden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover. Sty-
    relsen indhenter oplysninger om forfalden gæld til det of-
    fentlige hos Skat.
    Vandel og god skik
    Man skal være vandelsmæssigt kvalificeret. Det betyder,
    at man ikke må være dømt for et strafbart forhold, der kan
    begrunde fare for nye overtrædelser i forbindelse med drif-
    ten af vognmandsvirksomheden.
    Styrelsen indhenter en fuldstændig straffeattest og even-
    tuelt en udskrift fra Kriminalregisteret for at bedømme an-
    søgerens vandel. Eksempelvis kan en dom for smugleri eller
    alvorlig straf for spirituskørsel føre til, at der ikke kan udste-
    des vognmandstilladelser. Overtrædelser vil dog forældes
    efter et vist tidsrum.
    Man kan søge om forhåndsgodkendelse af vandelsmæssi-
    ge kvalifikationer.
    Man skal desuden sandsynliggøre, at man kan drive virk-
    somhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
    skik inden for branchen. Styrelsen kan nægte at udstede en
    tilladelse, hvis man tidligere:
    - har drevet vognmandsvirksomhed, der har været under
    konkurs eller rekonstruktionsbehandling, og årsagerne til de
    økonomiske vanskeligheder ikke er undskyldelige, eller
    - igennem en længere periode har udført ulovlig vogn-
    mandskørsel.
    Styrelsen foretager en samlet vurdering af, om vogn-
    mandsvirksomheden kan drives på forsvarlig måde.
    Virksomhedsform og forretningssted
    Driver man vognmandsvirksomheden som personligt ejet
    virksomhed, skal man opfylde de ovenstående krav.
    Drives vognmandsvirksomheden som aktieselskab, an-
    partsselskab eller interessentskab m.v., skal vognmandstilla-
    delserne ansøges af og udstedes til selskabet.
    Selskabet skal have ansat en transportleder, der faktisk og
    vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Der skal
    foreligge en ansættelseskontrakt for transportlederen, hvoraf
    2
    det fremgår, at vedkommende er transportleder, samt afløn-
    ningen for ansættelsen.
    Selskabet skal opfylde kravene om forretningssted, øko-
    nomi, restancer og god skik. Transportlederen skal opfylde
    kravene om faglige kvalifikationer, restancer, vandel og god
    skik.
    Ansættelseskontrakt
    Hvis transportlederen ikke ejer samtlige anparter/aktier,
    skal ansættelseskontrakt mellem transportlederen og selska-
    bet indsendes til Trafik- og Byggestyrelsen. Det skal af an-
    sættelseskontrakten fremgå, at den pågældende ansættes
    som transportleder og får et minimumsvederlag. Beløbet
    fastsættes efter nærmere undersøgelser, men skal være lave-
    re end vederlaget for lastbilsvognmænd.
    Løn- og arbejdsvilkår for virksomhedens chauffører
    En indehaver af en vognmandstilladelse skal udgangs-
    punktet følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
    chauffører, der måtte findes i de kollektive overenskomster
    for varebiler.
    Før man indsender en ansøgning til Trafik- og Byggesty-
    relsen, skal virksomheden være registreret hos Erhvervssty-
    relsen, have fået et CVR-nr. og være momsregistreret.
    Det er en betingelse for opretholdelsen af tilladelserne, at
    virksomheden råder over ét eller flere motorkøretøjer med
    en samlet tilladt totalvægt på over 3,5 tons.
    En indehaver af en tilladelse til godskørsel skal følge de i
    branchen sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og bestemmelser-
    ne om løn- og arbejdsvilkår for varebilschauffører, når der
    måtte blive indgået kollektive overenskomster derom.
    Kravet om vognmandstilladelse til varebiler bør varsles i
    så god tid og med en overgangsordning, så det vil være mu-
    ligt for aktører, dvs. både vognmændene og uddannelsesste-
    derne at håndtere opgaven. Det skete også, da grænsen for
    godskørselstilladelser for en del år siden blev sænket fra 6
    tons til 3,5 tons.
    Uddannelse af varebilschauffører
    Ligesom for lastbilchauffører skal der stilles krav til en
    kvalifikationsuddannelse (grunduddannelse) og efteruddan-
    nelse for varebilschauffører. Uddannelsens indhold skal væ-
    re tilpasset varebiler og vil være af kortere varighed end for
    lastbilchauffører.
    Uddannelseskravet skal varsles i så god tid og med en
    overgangsordning, så det vil være muligt for aktører, dvs.
    både vognmændene og uddannelsesstederne at håndtere op-
    gaven.
    Transportkøberansvar
    Der bør indføres et transportkøberansvar herunder for ek-
    sempel i forhold til korrekt angivelse af godsets vægt, så
    overlæs kan undgås.
    Hviletidsregler efter svensk model
    Hviletidsreglerne skal tilpasses forholdene i varebilstran-
    sportbranchen. Eksempelvis kan de svenske regler for hvile-
    tider (Förordning (1994:1297) om vilotider vid vissa väg-
    transporter inom landet.) implementeres, hvor chaufføren
    for hver løbende 24 timer skal dokumentere at have hvilet i
    11 timer, hvilket svarer til 11-timersreglen.
    Kim Christiansen (DF) nfmd. Morten Marinus (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Leif Mikkelsen (LA)
    Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Lea Wermelin (S)
    Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Henning Hyllested (EL)
    Eva Flyvholm (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF)
    Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3