Ændringsforslag fra transport- og bygningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgebrev til TRU - ændringsforslag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L132/bilag/11/1634554.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 17. maj 2016 2015-7537 Vedrørende ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøreg- ler samt afgifter og gebyrer) Hermed sendes til orientering høringsnotat, høringssvar og ændringsforslag til Lov om ændring af lov om luftfart (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer). Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 132 Bilag 11 Offentligt
Høringsnotat ændringforslag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L132/bilag/11/1634556.pdf
Dato J. nr. HØRINGSNOTAT 17. maj 2016 2015-7537 Høringsnotat vedrørende ændringsforslag til forslag til lov om æn- dring af lov om luftfart (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer) 1 Høringen Udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Re- gulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og ge- byrer) har været sendt i høring fra 25. april til 2. maj 2016. Desuden har æn- dringsforslaget været offentligt tilgængeligt på høringsportalen i samme perio- de. Transport- og Bygningsministeriet har modtaget høringssvar fra: Dansk Erhverv, Forsikring og Pension, Ingeniørforeningen, IDA, Modelflyvning Danmark og Aalborg Universitet. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Luftfart og DI Transport, Datatilsynet, Håndværkerrådet og Syddansk Universitet har meddelt, at de ikke har bemærkninger til ændringsforslaget. Nedenfor er angivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Trans- port- og Bygningsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv. 2 Høringssvar 2.1 Forslag om krav om registrering uden for bymæssigt område Forsikring og Pension udtaler, at de kan støtte ændringsforslaget. Dansk Erhverv støtter forslaget med henvisning til, at det ud fra et sikker- hedsprincip er at foretrække at beskytte en branche i vækst mod uheldig privat anvendelse, og registrering kan være et af de midler, som skal sikre bedre op- mærksomhed om og håndhævelse af reglerne. Ingeniørforeningen, IDA kan støtte ændringsforslaget og bakker op om, at flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område vil kræve, at dronen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 132 Bilag 11 Offentligt Side 2/3 kan identificeres og er registreret hos Trafik- og Byggestyrelsen medmindre flyvningen foregår fra en anerkendt modelflyveplads og i det tilknyttede rum med henvisning til, at formålet med ændringen er at lette håndhævelsen og identifikationen af havarerede droner. Aalborg Universitet anbefaler, at der som udgangspunkt ikke indføres krav om registrering af mindre droner uden for bymæssigt område. Hvis et krav indføres anbefales det videre, at mikrodroner (under en nærmere fastsat baga- telgrænse, jf. § 126 b, stk. 4) undtages fra kravet om registrering. Aalborg Universitet bemærker, at det ikke fremgår af forslaget, hvorledes det skulle lette håndhævelsen, at en drone optræder i et register, samt at den gevinst der vil være i at lette identifikationen af en havareret drones ejer skal holdes op imod den administrative byrde, der ligger i registrering og konstruk- tion. Aalborg Universitet bemærker afslutningsvis, at registreringskravet ikke bør gælde droner under bagatelgrænsen. Modelflyvning Danmark ser med beklagelse på det generelle krav om regi- strering af droner, som flyver uden for bymæssigt område, men noterer med tilfredshed, at flyvning fra ”godkendte modeflyvepladser” er undtaget i forhold til registreringskravet. Modelflyvning Danmark pointerer, at ikke rekreativ modelflyvning ikke udelukkende foregår fra godkendte modelflyvepladser, og at et ændringsforslag vil ramme disse operatører. Det bemærkes, at et registre- ringskrav helt givet vil betyde, at ansvarsdækning ved skade bortfalder, såfremt registreringen mangler. Modelflyvning Danmark henstiller til, at de områder, som modelflyvere har kunnet flyve fra hidtil (jf. BL 9-4, 3. udgave, 9. januar 2004) friholdes fra regi- streringskravet under henvisning til, at flyvning fra disse områder kan foreta- ges uden nævneværdig risiko for skade på tredjemands ejendom og uden pro- blemer for privatlivets fred. Videre opfordrer Modelflyvning Danmark til, at såfremt kravet om registre- ring for flyvning uden for bymæssigt område opretholdes, at det i stedet rettes mod operatøren og ikke dronen. Der henvises til, at registrering af droner er en uoverskuelig opgave set i lyset af at mange droner er opbygget af dele fra andre droner, og at droner ikke har et stelnummer. Det vil medføre unødvendigt bu- reaukrati. Afslutningsvis bemærkes, at hvis forslaget om registreringskrav for flyvning også uden for bymæssigt område fastholdes, at der indføres en baga- telgrænse. Transport- og Bygningsministeriet skal indledningsvis henvise til ændrings- forslagets forslag om at indføre krav om identifikation og registrering af mindre droner, som flyver uden for bymæssigt område, medmindre flyvning foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil knyttede luftrum. I den forbindelse henvises der til ændringsforslagets formål om at sikre myn- Side 3/3 dighederne lettere adgang til at håndhæve reglerne for flyvning med mindre droner. Registerets informationer tænkes anvendt af relevante myndigheder som led i håndhævelsen af reglerne for flyvning med mindre droner samt som led i afklaringen af forhold omkring eksempelvis havarier, sikringsmæssig ulovlig brug af droner m.v. I forhandlingerne af forslaget har der været et ønske om i videre omfang at sikre rammerne for brugen af droner i privat regi, herunder særligt i forhold til sikring af privatlivets fred. Særligt var ønsket, at droner uden for bymæs- sigt område blev underlagt krav til identifikation og registrering, hvorved ejeren af hver enkelt drone kan spores ved ulovlig flyvning, havari m.v. Ændringsforslaget justeres ved, at der stilles krav registrering af droneejeren med henblik på at kunne sammenkæde ejeren med den enkelte drone. Kravet vil gælde droner, der flyver uden for bymæssigt område, medmindre flyvnin- gen foregår fra en anerkendt modelflyveplads og i det tilknyttede rum. Regi- streringen vil foregå ved, at droneejeren elektronisk anmoder om og får ud- stedt et personligt registreringsnummer, som ejeren skal påsætte alle sine droner. Ejeren vil således kunne genbruge sit registreringsnummer og skal ikke anmode myndighederne om et nyt registreringsnummer hver gang, han erhverver en ny drone. Hvis en droneejer har glemt sit personlige registre- ringsnummer vil pågældende endvidere have mulighed for at genfinde dette elektronisk. Der lægges vægt på, at registreringskravet ved denne løsnings- model er mindre byrdefuldt for droneejeren end ved registrering af hver en- kelt drone samtidig med, at formålet om at sikre, at ejeren kan spores ved havarier, ulovlig flyvning m.v., er varetaget. Ændringsforslaget justeres samtidig ved at det tydeliggøres, at der kan fast- sættes regler om registrering af dronetegn og –bevis. Det er endvidere fundet mest hensigtsmæssigt, at udstedelsen af dronetegnet i første omgang vareta- ges af transport- og bygningsministeren med henblik på at indhente erfarin- ger på området. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ønsket om at sikre en balan- ceret regulering, som sikrer klare rammer for professionelle og privates an- vendelse og sikrer de nødvendige hensyn til flyve- og personsikkerheden, pri- vatlivets fred m.m.
Ændringsforslag - 17.05.2016 - Clean.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L132/bilag/11/1634555.pdf
Ændringsforslag Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) I det under nr. 13 foreslåede i § 126 b, stk. 4, og § 126 c, stk. 5, ændres »minimumsgrænse« til: »minimumsvægtgrænse«. [Præcisering] 2) I det under nr. 13 foreslåede i § 126 d indsættes som stykke 3: »Flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område kræver, at dronen kan identificeres, og at ejeren af dronen er registreret hos Trafik- og Byggestyrelsen, medmindre flyvningen foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil knyttede luftrum.« [Krav om identifikation og registrering ved flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område] 3) I det under nr. 13 foreslåede i § 126 d, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2,« til: »stk. 1, 2 og 3,«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] 4) I det under nr. 13 foreslåede i 126 d, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »erhvervelsen« til: »erhvervelse og registrering«. [Præcisering] 5) I det under nr. 13 foreslåede i § 126 e, stk. 3, indsættes efter »betingelserne i stk. 1«: »herunder bestemmelser om registrering af dronebevis«. [Præcisering] 6) I det under nr. 13 foreslåede i § 126 h ændres »i forbindelse med flyvning med droner« til: »i forbindelse med flyvning med mindre droner«. [Præcisering] Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 132 Bilag 11 Offentligt 7) I det under nr. 15 foreslåede i § 149, stk. 16, indsættes efter »§ 126 c, stk. 1 og 2,«: »§ 126 d, stk. 1, 2 og 3,«. [Lovteknisk ændring og konsekvens af ændringsforslag nr. 2] 8) § 1, nr. 16, udgår. [Lovteknisk ændring] Til § 2 9) I stk. 2 ændres ”15-17” til: ”15-16”. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8] Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås at præcisere terminologien vedrørende bagatelgrænsen. Terminologien præciseres, da både afgrænsningen af, hvad der forstås ved en mindre drone, og målestokken for, hvilke droner der helt eller delvist er undtaget fra reglerne i loven, i første omgang påtænkes at relatere sig til dronens vægt. Det er fortsat hensigten, at målestokken administrativt kan ændres fra vægt til et andet parameter såsom eksempelvis kinetisk energi, såfremt den teknologiske udvikling på området gør det flyvesikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det gælder både afgrænsningen af, hvad der forstås ved en mindre drone, og målestokken for, hvilke droner der helt eller delvist er undtaget fra reglerne i loven. Til nr. 2 For flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område foreslås det at indsætte krav om, at dronen kan identificeres, og at ejeren af dronen er registreret hos Trafik- og Byggestyrelsen, medmindre flyvningen foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil knyttede luftrum. Registreringen påtænkes i første omgang at være fysisk identifikation i form af et registreringsnummer, der tildeles af Trafik- og Byggestyrelsen og påsættes dronen. Ved at indføre krav om identifikation og registrering får myndighederne lettere adgang til at håndhæve reglerne for flyvning med mindre droner, ligesom dronens ejer kan identificeres ved eventuelle havarier. Registerets informationer tænkes anvendt af relevante myndigheder som led i håndhævelsen af reglerne for flyvning med mindre droner samt som led i afklaringen af forhold omkring eksempelvis havarier, sikringsmæssig ulovlig brug af droner m.v. Det anses ikke for nødvendigt at indsætte krav om identifikation og registrering, hvis flyvningen foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil knyttede luftrum, da denne flyvning foregår under ordnede og godkendte forhold. En godkendt modelflyveplads er et område, som er godkendt som modelflyveplads af Trafik- og Byggestyrelsen eller af en organisation, der er godkendt hertil af Trafik- og Byggestyrelsen. Oprettelsen af registeret sker i overensstemmelse med persondatalovens regler herom, således at der ikke med nærværende lov er tiltænkt en fravigelse af gældende regler på området. Til nr. 3 Som konsekvens af ændringsnummer 2 foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelsen. Til nr. 4 Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at udstedelsen af dronetegnet i første omgang varetages af transport- og bygningsministeren med henblik på at indhøste erfaringer på området. Denne opgave påtænkes delegeret til Trafik- og Byggestyrelsen. Da udstedelsen af dronetegn indebærer en registrering af indehavere af dronetegn, foreslås det tydeliggjort i lovteksten, at der endvidere kan fastsættes regler herom. Oprettelsen af registeret sker i overensstemmelse med persondatalovens regler herom, således at der ikke med nærværende lov er tiltænkt en fravigelse af gældende regler på området. Til nr. 5 Da udstedelsen af dronebevis i lighed med dronetegn indebærer en registrering af indehavere af dronebevis, foreslås det tydeliggjort i lovteksten, at der endvidere kan fastsættes regler herom. Oprettelsen af registeret sker i overensstemmelse med persondatalovens regler herom, således at der ikke med nærværende lov er tiltænkt en fravigelse af gældende regler på området. Til nr. 6 Det foreslås at præcisere, at transport- og bygningsministerens bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om trafikinformation i forbindelse med flyvning med droner alene vedrører trafikinformation i forbindelse med flyvning med "mindre" droner og således ikke droner generelt. Hvad der forstås ved en mindre drone, fastsættes af transport- og bygningsministeren i medfør af det foreslåede i § 126 b, stk. 3. Til nr. 7-9 Af lovtekniske grunde foreslås det at samle det foreslåede i § 149, stk. 16, og § 149, stk. 17, i ét ændringsnummer. Som konsekvens af ændringsforslag nr. 2 udvides endvidere strafbestemmelsen til også at omfatte flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område, hvis dronen ikke kan identificeres, eller hvis ejeren af dronen ikke er registreret hos Trafik- og Byggestyrelsen.
Høringssvar ændringsforslag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L132/bilag/11/1634557.pdf
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 132 Bilag 11 Offentligt