L 178 - svar på spm. 10 om, hvad der sker med de virksomheder, der ønsker at udstationere, hvor Arbejdstilsynet ikke kan få alle oplysninger om sociale sikringsforhold, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L178 - svar på spørgsmål 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L178/spm/10/svar/1325511/1634534.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 18. maj 2016 J.nr. 2016-621 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted Bent.Bogsted@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L 178), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted. Spørgsmål nr. 10: ”Hvad sker der med de virksomheder, der ønsker at udstationere, hvor Arbejdstil- synet ikke kan få alle oplysninger om sociale sikringsforhold?” Svar: Med lovforslagets § 1, nr. 5 og nr. 7, udvides oplysningskravene for udenlandske tjenesteydere efter udstationeringslovens § 7 a, til også at omfatte oplysninger om socialsikringsforholdene for de udstationerede lønmodtagere. Oplysningskravene foreslås også udvidet i forhold til virksomheder uden ansatte. Formålet med dette oplysningskrav er, at oplysninger om socialsikringsforhold i hjemlandet for de udstationerede lønmodtagere kan bidrage til at afklare, om en virksomhed reelt er etableret i hjemlandet og dermed er omfattet af udstatione- ringsreglerne. Med lovforslaget får Arbejdstilsynet mulighed for følge op på de oplysninger, som virksomheden har anmeldt til RUT-registret ved at undersøge, hvilke oplysninger etableringslandets myndigheder har om den pågældende virksomhed. Hvis Ar- bejdstilsynets undersøgelse af virksomhedens forhold viser, at virksomheden ikke kan benytte sig af udstationeringsreglerne, vil virksomhedens anmeldelse til RUT- registret blive berigtiget, sådan at det fremgår af registret, at virksomheden ikke er omfattet af udstationeringsreglerne. Konsekvensen af, at en udenlandsk arbejdsgiver ikke er omfattet af udstatione- ringsreglerne vil i forhold til de ansatte betyde, at lønmodtagerne som udgangs- punkt kan støtte ret på dansk ansættelsesretlig lovgivning i fuldt omfang. Det kan ligeledes have betydning for en fagforenings udformning af overenskomstkrav, om en udenlandsk virksomhed er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 178 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt