L 177 - svar på spm. 1 om overenskomstdækning af den del af arbejdsmarkedet, der har andre overenskomster end LO/DA, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L177 - svar på spørgsmål 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L177/spm/1/svar/1325467/1634477.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 18. maj 2016 J.nr. 2016-621 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted Bent.Bogsted@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 177 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted. Spørgsmål nr. 1: ”Hvordan sikres det at den del af arbejdsmarkedet, der har andre overenskom- ster end LO/DA-overenskomster og som har underleverandører med udstatio- nerede medarbejdere, kan blive sikret på samme måde?” Svar: Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (fonden) dækker efter lovforslagets § 2, stk. 1, et løntilgodehavende, der er fastslået ved fagretlig behandling. Det vil sige, at kravet skal være baseret på en kollektiv overenskomst. Udstationerede lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst udenfor LO/DA området, vil således på samme måde være omfattet af fonden. I tilfælde af tvister om, hvorvidt der er tale om en kollektiv overenskomst i arbejds- retlig forstand, træffer Arbejdsretten afgørelse herom. Arbejdsretten har fx i 2003 i relation til de aftaler om løn- og arbejdsvilkår, der indgås mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening, taget stil- ling til, at disse aftaler har status som overenskomster i arbejdsretlig forstand. Arbejdsretten statuerede i den pågældende sag, at de to foreninger måtte anses for to ”reelt uafhængige modstående organisationer til varetagelse af de respektive medlemmers arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser”. Arbejdsretten fandt således, at de aftaler, som de to foreninger indgår om løn- og arbejdsvilkår, har status af ar- bejdsretlige overenskomster på lige fod med andre kollektive overenskomster. Der henvises til arbejdsrettens dom af 27. maj 2003 (AT 2003/36). Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 177 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt