2. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet B 106.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B106/bilag/2/1634302.pdf
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. maj 2016 2. udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om forældrebetaling i forbindelse med anbringelse af børn og unge [af Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. marts 2016 og var til 1. behandling den 29. april 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ikke beslutningsforslaget. DF mener, at når man vælger at få børn, så har man som forældre både et økonomisk ansvar i forhold til at forsørge sine børn, men også til at hjælpe sine børn på vej til et godt voksenliv i gennem opdragelse. Børn er ikke statens ansvar, men forældrenes og forældre har pligt til at sikre, at deres barn/børn får en god opvækst. DF anerkender, at der kan være vanskeligt stillede foræl- dre, der af den ene eller anden årsag ikke kan leve op til det- te, og der mener vi, at familier skal tilbydes hjælp og støtte via en forebyggende indsats til at håndtere eventuelle pro- blemer. Alligevel mener DF, at der kan være god grund til at se på reglerne om forældrebetaling, for der er både tale om me- get komplekse regler og om regler, som administreres meget forskelligt i kommunerne, og det skal der gøres noget ved. DF rejste allerede denne problemstilling i et samråd over for den tidligere socialminister. Derudover mener DF ikke, at forældre skal betale for be- handlingsdelen i en anbringelse, da der også er ”fri” adgang til sundhedsbehandling. Derfor er det vigtigt, at ministeren får defineret, hvad der inkluderer behandling i en anbringel- se. Endelig mener DF, at det ikke er rimeligt, hvis forældre, der uretmæssigt har fået tvangsfjernet deres børn, er blevet pålagt forældrebetaling. Derfor ønsker vi, at der ved tvivls- tilfælde, kan anvendes opsættende virkning, eller der kan ske en efterbetaling, hvis man uretmæssigt er blevet opkræ- vet forældrebetaling. Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter ikke forslaget. Forslaget peger på nogle problemer vedr. foræl- dres betaling for anbragte børn og unge. Inden RV kan støtte et forslag som nærværende skal der skabes klarhed over den tilsyneladende forskel på den kommunale praksis, der skal ses på mulige tilsvarende ordninger om forældrebetalinger f.eks. ved lejrskoler, og der skal være nogle økonomiske overslag. Det er der ikke tid til her og nu, men sagen vil bli- ve fulgt op med spørgsmål til relevante ministre. Så på det foreliggende grundlag kan RV ikke støtte forslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter forslaget og bemærker følgende: Når et barn anbringes uden for hjemmet, er det afgørende vigtigt, at der opnås så god en kommunikation og så godt et samarbejde mellem kommune og forældre som overhovedet muligt. For barnets skyld. Det- te samarbejde kan selvsagt være svært at fastholde, når kom- munen i en ofte socialt vanskelig og følelsesladet proces har en uetisk og uhensigtsmæssig dobbeltrolle, hvor de udover at være anbringende myndighed (med eller uden samtykke fra forældrene) samtidig skal opkræve betaling for barnets ophold. SF mener derfor, at der er gode pædagogiske og so- ciale grunde til at afskaffe forældrebetalingen. Forældre med anbragte børn er fortsat forsørgere, men de bliver i forvejen trukket i ydelser samtidig med, at de har Til beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2015-16 Journalnummer DokumentId Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 106 Bilag 2 Offentligt udgifter til at opretholde samvær og bibeholde en bolig, som barnet kan komme hjem til på samvær, og som skaber mu- lighed for hjemgivelse. Dertil kommer, at reglerne omkring forældrebetaling er vanskelige at administrere, og bestem- melsen praktiseres vilkårligt i kommunerne. Der bruges mange ressourcer på sagsbehandling af et beløb, som kan have stor betydning for forældrene, men som for kommu- nerne er et relativt lille beløb set i relation til de samlede ud- gifter ved anbringelsen. SF mener, at de ressourcer, som bruges på denne sagsbehandling, kunne være brugt bedre og til større gavn for barnet/den unge. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ- senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel- ser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF) Karen J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels Ravn (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 106 Bilagsnr. Titel 1 1. udkast til betænkning 3