Svar på spm. nr. S 1105: Hvorledes forholder regeringen sig til, at Europa-Parlamentet i to resolutioner afviser, at der skal kunne tages patenter på planter og dyr?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1105.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1105/svar/1325171/1634104.pdf

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål 1105 stillet af Christian Poll (Alt) den 10.
maj 2016.
Spørgsmål 1105:
Hvorledes forholder regeringen sig til, at Europa-Parlamentet i to resolu-
tioner afviser, at der skal kunne tages patenter på planter og dyr?
Begrundelse
Der henvises til resolution af 2012
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-
//EP//TEXT+TA+P7-TA-2012-0202+0+DOC+XML+V0//EN
og resolution af 2015
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P8-
TA-2015-0473&language=EN&ring=B8-2015-1394) .
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Patent og Varemærkestyrelsen, der oply-
ser følgende, som jeg kan henholde mig til.
”Det fremgår allerede i dag af den europæiske patentkonventions artikel
53, litra b), at plantesorter og dyreracer eller væsentlige biologiske frem-
gangsmåder til fremstilling af planter eller dyr ikke kan patenteres. Denne
retstilstand afspejles også i den danske patentlovs § 1, stk. 4 og 5, og i
biotekdirektivet. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at det efter de
gældende regler er muligt at opnå patent på bioteknologiske opfindelser,
herunder planter og dyr, også selv om sådanne opfindelser består af eller
indeholder biologisk materiale. Det er i den forbindelse et krav, at de al-
mindelige patenterbarhedskriterier er opfyldt, dvs. at den bioteknologiske
opfindelse skal være ny, den skal kunne udnyttes industrielt og den skal
adskille sig væsentligt fra anden kendt teknik.”
Regeringen har på den baggrund noteret sig de to nævnte beslutninger fra
Europa-Parlamentet og bemærker, at det nederlandske EU-formandskab
og EU-Kommissionen den 18. maj 2016 afholder et symposium med hen-
blik på særligt at drøfte forholdet mellem patenter og planteforædleres
rettigheder, i hvilken forbindelse EU-Kommissionen vil give sit bud på
mulige løsninger i debatten om emnet.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2015-16
S 1105 endeligt svar
Offentligt