L 123 - svar på spm. 19 om, i hvilket omfang dette lovforslag er omfattet af EU-lovgivning, som Danmark ikke kan ændre eller fravælge, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 123 Svar spm 19 [DOK153267729].docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/19/svar/1325051/1633944.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie- selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskat- ning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatnin- gen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virk- somhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 2. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang dette lovforslag er omfattet af EU- lovgivning, som Danmark ikke kan ændre eller fravælge. Svar Lovforslaget indeholder tre elementer, der tilpasser lovgivningen til EU-retten. De tre elementer er opfølgningen på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning af udenland- ske underskud fra før 2005 i faste driftssteder (punkt 2.1. og 9.1. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger), justering af definitionen af datterselskabsaktier (punkt 2.2. og 9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger) og nedsættelse af indkomstbeskatningen af ud- bytter til visse udenlandske selskaber (punkt 2.3. og 9.3. i lovforslagets almindelige be- mærkninger). EU-retten medfører, at Danmark skal ændre de eksisterende regler i disse tilfælde. De øvrige elementer i lovforslaget er ikke nødvendiggjort af EU-retten, men ved ud- formningen er der taget højde for EU-retten, herunder særligt bestemmelserne om kapita- lens frie bevægelighed.