L 123 - svar på spm. 30 om de skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksomhedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne om hæverækkefølgen frem for efter de nugældende regler, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU svar på spørgsmål 27.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/30/svar/1325046/1633933.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie- selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti- er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 12. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Dennis Flydtkjær (DF). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål I forlængelse af den tekniske gennemgang bedes ministeren redegøre for forskellene mel- lem gældende ret og de foreslåede ændringer fsva. justeringen af indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen. Forskellene bedes tydeliggjort via eksempler. I sva- ret bedes der endvidere specifikt redegjort for den såkaldte hæverækkefølge. Svar Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og som overfører værdier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, skal overføre værdierne i en sær- lig rækkefølge – den såkaldte hæverækkefølge. Det skyldes, at der skattemæssigt er forskel på, om den selvstændigt erhvervsdrivende overfører virksomhedsoverskud, indskudte værdier eller beløb ud over indskudte værdier. Virksomhedsoverskud skal enten beskattes som kapitalindkomst (kapitalafkast) eller per- sonlig indkomst, mens der ikke skal ske beskatning af beløb, der er overført fra indskuds- kontoen (indskudte værdier). Formålet med hæverækkefølgen er således at sikre en kor- rekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at virksomhedens overskud – herunder opsparet overskud fra tidligere indkomstår – anses for hævet og beskattet, førend de op- rindeligt indskudte værdier i virksomhedsordningen kan hæves. Nedenfor er to eksempler (forsimplede), der viser forskellen mellem en direkte beskat- ning og en beskatning via hæverækkefølgen. Ved det oprindelige lovforslag (L 200 - 2013- 14) var det således forudsat, at der skulle ske en direkte beskatning. Eksemplerne viser desuden, hvilken betydning hæverækkefølgen har, når et beløb svarende til sikkerhedsstil- lelsen anses for overført henholdsvis uden om hæverækkefølgen – altså en direkte be- skatning – og i hæverækkefølgen. Eksempel – opsparet overskud og positiv indskudskonto Det er lagt til grund i eksemplet, at der er stillet en ny sikkerhed svarende til et beløb på 350.000 kr., der er et opsparet overskud på 100.000 kr., og saldoen på indskudskontoen er opgjort til 200.000 kr. Der er intet kapitalafkast. Tabel 1 viser, hvilke skattemæssige konsekvenser sikkerhedsstillelsen på 350.000 kr. har for den selvstændigt erhvervsdrivende, dels ved en direkte beskatning, dels ved en be- skatning i hæverækkefølgen. Tabel 1. Skattemæssige konsekvenser ved en sikkerhedsstillelse på 350.000 kr. Direkte beskatning Hæverækkefølgen Personlig indkomst (beskatning) 350.000 100.000 Opsparet overskud i virksomhedsordningen 100.000 0 Indskudskonto 200.000 -50.000 Fortsat mulighed for opsparing Ja Nej Anm.: Når saldoen indskudskontoen bliver negativ, kan der ikke spares op i virksomhedsordningen. Det er først muligt at spare op i virksomhedsordningen igen, når saldoen på indskudskontoen er nul eller positiv. Side 3 af 3 Ved en direkte beskatning beskattes et beløb svarende til hele sikkerhedsstillelsen på 350.000 kr. i den personlige indkomst uden om hæverækkefølgen – altså en direkte be- skatning. Dermed påvirkes hverken det opsparede overskud eller indskudskontoen. En beskatning via hæverækkefølgen betyder, at et beløb svarende til hele sikkerhedsstillel- sen på 350.000 kr. anses for hævet i hæverækkefølgen. Det indebærer, at der først hæves 100.000 kr. på konto for opsparet overskud, som beskattes i den personlige indkomst, derefter hæves de resterende 250.000 kr. på indskudskontoen, som bliver negativ med 50.000 kr., efter at der er hævet 200.000 kr., som er oprindeligt indskudt på indskudskon- toen. Der kan ikke spares op, når saldoen på indskudskontoen er negativ. Eksempel – intet opsparet overskud og positiv indskudskonto Det er lagt til grund i eksemplet, at der er stillet en ny sikkerhed svarende til et beløb på 350.000 kr., der er et opsparet overskud på 0 kr. i virksomhedsordningen, og saldoen på indskudskontoen er opgjort til 200.000 kr. Der er intet kapitalafkast. Tabel 2 viser, hvilke skattemæssige konsekvenser sikkerhedsstillelsen på 350.000 kr. har for den selvstændigt erhvervsdrivende, dels ved en direkte beskatning, dels ved en be- skatning i hæverækkefølgen. Tabel 2. Skattemæssige konsekvenser ved en sikkerhedsstillelse på 350.000 kr. Direkte beskatning Hæverækkefølgen Personlig indkomst (beskatning) 350.000 0 Opsparet overskud i virksomhedsordningen 0 0 Indskudskonto 200.000 -150.000 Fortsat mulighed for opsparing Ja Nej Anm.: Når saldoen indskudskontoen bliver negativ, kan der ikke spares op i virksomhedsordningen. Det er først muligt at spare op i virksomhedsordningen igen, når saldoen på indskudskontoen er nul eller positiv. Ved en direkte beskatning beskattes et beløb svarende til hele sikkerhedsstillelsen på 350.000 kr. i den personlige indkomst uden om hæverækkefølgen – altså en direkte be- skatning. Dermed påvirkes hverken det opsparede overskud eller indskudskontoen. En beskatning via hæverækkefølgen medfører, at et beløb svarende til hele sikkerhedsstil- lelsen på 350.000 kr. anses for hævet i hæverækkefølgen. Det indebærer, at der ikke sker beskatning i den personlige indkomst, da der ikke er opsparet overskud i virksomheds- ordningen. Hele beløbet svarende til sikkerhedsstillelsen anses derfor for hævet på ind- skudskontoen, der bliver negativ med 150.000 kr., efter at der er hævet 200.000 kr., som er oprindeligt indskudt på indskudskontoen. Der kan ikke spares op, når saldoen på ind- skudskontoen er negativ.
SAU svar på spørgsmål 30.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/30/svar/1325046/1633934.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie- selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti- er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 13. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Jesper Petersen (S). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål I forlængelse af den tekniske gennemgang bedes ministeren redegøre for de skattemæssi- ge konsekvenser for den enkelte virksomhedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne om hæverækkefølgen frem for efter de nugældende regler. Svar For en forsimplet eksemplificering af de skattemæssige konsekvenser af en sikkerhedsstil- lelse efter det oprindelige lovforslag (L 200 – 2013-14), hvorefter der skulle ske direkte beskatning, og som foreslået ved lovforslaget, hvorefter det sker via hæverækkefølgen, henvises der til svaret på spørgsmål 27. Som det fremgår af eksemplerne i svaret på spørgsmål 27, afhænger de skattemæssige konsekvenser af en sikkerhedsstillelse af, hvorvidt beløbet, der anses for hævet, er place- ret i eller uden for den såkaldte hæverækkefølge. Formålet med hæverækkefølgen er at sikre en korrekt beskatning af overførte værdier fra virksomhedsordningen samt sikre, at virksomhedens overskud - herunder opsparet overskud fra tidligere indkomstår - anses for hævet og beskattet, førend de oprindeligt indskudte værdier i ordningen kan hæves. Efter det oprindelige lovforslag (L 200 - 2013-14) beskattes et beløb svarende til sikkerhedsstil- lelsen direkte i den personlige indkomst uden om hæverækkefølgen - altså en direkte be- skatning. Det vil sige, at et evt. opsparet overskud eller indskudskontoen ikke påvirkes af sikkerhedsstillelsen. Ved lovforslaget lovfæstes det, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen anses for hævet i hæverækkefølgen. Det indebærer, at sikkerhedsstillelsen alene beskattes i den personlige indkomst, hvis der hæves af årets overskud eller opsparet overskud fra tidligere ind- komstår. Er dette ikke tilfældet, indebærer det, at der hæves på indskudskontoen, hvilket ikke medfører beskatning, da der er tale om hævning af allerede beskattede midler, som den selvstændigt erhvervsdrivende har indskudt i virksomheden. Derimod kan en hæv- ning på indskudskontoen betyde, at der ikke længere er mulighed for at spare op i virk- somhedsordningen, hvis saldoen på indskudskontoen bliver negativ. Der kan dog spares op i virksomhedsordningen, når saldoen på indskudskontoen er nul eller positiv igen. Det vil sige, at lovforslaget indebærer, at der sker en påvirkning af et evt. opsparet overskud eller indskudskontoen, når der stilles sikkerhed med virksomhedens aktiver for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Derudover foreslås det også ved lovforslaget, at kapitalafkastgrundlaget nedjusteres sva- rende til det beløb, der anses for overført, når der stilles sikkerhed med virksomhedens aktiver for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Ved en sikkerhedsstillelse gøres der reelt brug af virksomhedens midler, og det synes ikke rimeligt, at det skal være mere fordelagtigt at stille f.eks. virksomhedens likvider til sikkerhed for en privat kassekredit fremfor at hæve virksomhedens likvider på almindeligvis via hæverækkefølgen. Hvis virk- somhedens midler var blevet hævet, ville dette have medført en nedjustering af kapitalaf- kastgrundlaget.