L 123 - svar på spm. 30 om de skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksomhedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne om hæverækkefølgen frem for efter de nugældende regler, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU svar på spørgsmål 27.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/30/svar/1325046/1633933.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse
af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af
indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 12. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
17. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
I forlængelse af den tekniske gennemgang bedes ministeren redegøre for forskellene mel-
lem gældende ret og de foreslåede ændringer fsva. justeringen af indgrebet mod utilsigtet
udnyttelse af virksomhedsordningen. Forskellene bedes tydeliggjort via eksempler. I sva-
ret bedes der endvidere specifikt redegjort for den såkaldte hæverækkefølge.
Svar
Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og som overfører
værdier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, skal overføre værdierne i en sær-
lig rækkefølge – den såkaldte hæverækkefølge.
Det skyldes, at der skattemæssigt er forskel på, om den selvstændigt erhvervsdrivende
overfører virksomhedsoverskud, indskudte værdier eller beløb ud over indskudte værdier.
Virksomhedsoverskud skal enten beskattes som kapitalindkomst (kapitalafkast) eller per-
sonlig indkomst, mens der ikke skal ske beskatning af beløb, der er overført fra indskuds-
kontoen (indskudte værdier). Formålet med hæverækkefølgen er således at sikre en kor-
rekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at virksomhedens overskud – herunder
opsparet overskud fra tidligere indkomstår – anses for hævet og beskattet, førend de op-
rindeligt indskudte værdier i virksomhedsordningen kan hæves.
Nedenfor er to eksempler (forsimplede), der viser forskellen mellem en direkte beskat-
ning og en beskatning via hæverækkefølgen. Ved det oprindelige lovforslag (L 200 - 2013-
14) var det således forudsat, at der skulle ske en direkte beskatning. Eksemplerne viser
desuden, hvilken betydning hæverækkefølgen har, når et beløb svarende til sikkerhedsstil-
lelsen anses for overført henholdsvis uden om hæverækkefølgen – altså en direkte be-
skatning – og i hæverækkefølgen.
Eksempel – opsparet overskud og positiv indskudskonto
Det er lagt til grund i eksemplet, at der er stillet en ny sikkerhed svarende til et beløb på
350.000 kr., der er et opsparet overskud på 100.000 kr., og saldoen på indskudskontoen er
opgjort til 200.000 kr. Der er intet kapitalafkast.
Tabel 1 viser, hvilke skattemæssige konsekvenser sikkerhedsstillelsen på 350.000 kr. har
for den selvstændigt erhvervsdrivende, dels ved en direkte beskatning, dels ved en be-
skatning i hæverækkefølgen.
Tabel 1. Skattemæssige konsekvenser ved en sikkerhedsstillelse på 350.000 kr.
Direkte beskatning Hæverækkefølgen
Personlig indkomst (beskatning) 350.000 100.000
Opsparet overskud i virksomhedsordningen 100.000 0
Indskudskonto 200.000 -50.000
Fortsat mulighed for opsparing Ja Nej
Anm.: Når saldoen indskudskontoen bliver negativ, kan der ikke spares op i virksomhedsordningen. Det er først muligt at
spare op i virksomhedsordningen igen, når saldoen på indskudskontoen er nul eller positiv.
Side 3 af 3
Ved en direkte beskatning beskattes et beløb svarende til hele sikkerhedsstillelsen på
350.000 kr. i den personlige indkomst uden om hæverækkefølgen – altså en direkte be-
skatning. Dermed påvirkes hverken det opsparede overskud eller indskudskontoen.
En beskatning via hæverækkefølgen betyder, at et beløb svarende til hele sikkerhedsstillel-
sen på 350.000 kr. anses for hævet i hæverækkefølgen. Det indebærer, at der først hæves
100.000 kr. på konto for opsparet overskud, som beskattes i den personlige indkomst,
derefter hæves de resterende 250.000 kr. på indskudskontoen, som bliver negativ med
50.000 kr., efter at der er hævet 200.000 kr., som er oprindeligt indskudt på indskudskon-
toen. Der kan ikke spares op, når saldoen på indskudskontoen er negativ.
Eksempel – intet opsparet overskud og positiv indskudskonto
Det er lagt til grund i eksemplet, at der er stillet en ny sikkerhed svarende til et beløb på
350.000 kr., der er et opsparet overskud på 0 kr. i virksomhedsordningen, og saldoen på
indskudskontoen er opgjort til 200.000 kr. Der er intet kapitalafkast.
Tabel 2 viser, hvilke skattemæssige konsekvenser sikkerhedsstillelsen på 350.000 kr. har
for den selvstændigt erhvervsdrivende, dels ved en direkte beskatning, dels ved en be-
skatning i hæverækkefølgen.
Tabel 2. Skattemæssige konsekvenser ved en sikkerhedsstillelse på 350.000 kr.
Direkte beskatning Hæverækkefølgen
Personlig indkomst (beskatning) 350.000 0
Opsparet overskud i virksomhedsordningen 0 0
Indskudskonto 200.000 -150.000
Fortsat mulighed for opsparing Ja Nej
Anm.: Når saldoen indskudskontoen bliver negativ, kan der ikke spares op i virksomhedsordningen. Det er først muligt at
spare op i virksomhedsordningen igen, når saldoen på indskudskontoen er nul eller positiv.
Ved en direkte beskatning beskattes et beløb svarende til hele sikkerhedsstillelsen på
350.000 kr. i den personlige indkomst uden om hæverækkefølgen – altså en direkte be-
skatning. Dermed påvirkes hverken det opsparede overskud eller indskudskontoen.
En beskatning via hæverækkefølgen medfører, at et beløb svarende til hele sikkerhedsstil-
lelsen på 350.000 kr. anses for hævet i hæverækkefølgen. Det indebærer, at der ikke sker
beskatning i den personlige indkomst, da der ikke er opsparet overskud i virksomheds-
ordningen. Hele beløbet svarende til sikkerhedsstillelsen anses derfor for hævet på ind-
skudskontoen, der bliver negativ med 150.000 kr., efter at der er hævet 200.000 kr., som
er oprindeligt indskudt på indskudskontoen. Der kan ikke spares op, når saldoen på ind-
skudskontoen er negativ.


SAU svar på spørgsmål 30.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/30/svar/1325046/1633934.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse
af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af
indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 13. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
17. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
I forlængelse af den tekniske gennemgang bedes ministeren redegøre for de skattemæssi-
ge konsekvenser for den enkelte virksomhedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne
om hæverækkefølgen frem for efter de nugældende regler.
Svar
For en forsimplet eksemplificering af de skattemæssige konsekvenser af en sikkerhedsstil-
lelse efter det oprindelige lovforslag (L 200 – 2013-14), hvorefter der skulle ske direkte
beskatning, og som foreslået ved lovforslaget, hvorefter det sker via hæverækkefølgen,
henvises der til svaret på spørgsmål 27.
Som det fremgår af eksemplerne i svaret på spørgsmål 27, afhænger de skattemæssige
konsekvenser af en sikkerhedsstillelse af, hvorvidt beløbet, der anses for hævet, er place-
ret i eller uden for den såkaldte hæverækkefølge. Formålet med hæverækkefølgen er at
sikre en korrekt beskatning af overførte værdier fra virksomhedsordningen samt sikre, at
virksomhedens overskud - herunder opsparet overskud fra tidligere indkomstår - anses
for hævet og beskattet, førend de oprindeligt indskudte værdier i ordningen kan hæves.
Efter det oprindelige lovforslag (L 200 - 2013-14) beskattes et beløb svarende til sikkerhedsstil-
lelsen direkte i den personlige indkomst uden om hæverækkefølgen - altså en direkte be-
skatning. Det vil sige, at et evt. opsparet overskud eller indskudskontoen ikke påvirkes af
sikkerhedsstillelsen.
Ved lovforslaget lovfæstes det, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen anses for hævet i
hæverækkefølgen. Det indebærer, at sikkerhedsstillelsen alene beskattes i den personlige
indkomst, hvis der hæves af årets overskud eller opsparet overskud fra tidligere ind-
komstår. Er dette ikke tilfældet, indebærer det, at der hæves på indskudskontoen, hvilket
ikke medfører beskatning, da der er tale om hævning af allerede beskattede midler, som
den selvstændigt erhvervsdrivende har indskudt i virksomheden. Derimod kan en hæv-
ning på indskudskontoen betyde, at der ikke længere er mulighed for at spare op i virk-
somhedsordningen, hvis saldoen på indskudskontoen bliver negativ. Der kan dog spares
op i virksomhedsordningen, når saldoen på indskudskontoen er nul eller positiv igen. Det
vil sige, at lovforslaget indebærer, at der sker en påvirkning af et evt. opsparet overskud
eller indskudskontoen, når der stilles sikkerhed med virksomhedens aktiver for gæld, der
ikke indgår i virksomhedsordningen.
Derudover foreslås det også ved lovforslaget, at kapitalafkastgrundlaget nedjusteres sva-
rende til det beløb, der anses for overført, når der stilles sikkerhed med virksomhedens
aktiver for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Ved en sikkerhedsstillelse gøres
der reelt brug af virksomhedens midler, og det synes ikke rimeligt, at det skal være mere
fordelagtigt at stille f.eks. virksomhedens likvider til sikkerhed for en privat kassekredit
fremfor at hæve virksomhedens likvider på almindeligvis via hæverækkefølgen. Hvis virk-
somhedens midler var blevet hævet, ville dette have medført en nedjustering af kapitalaf-
kastgrundlaget.