L 123 - svar på spm. 29 om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hen-
syn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og
nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af
udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af
indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 13. maj 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
17. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. april 2016 fra Investeringsfondsbran-
chen, jf. L 123 - bilag 9.
Svar
Investeringsfondsbranchen (IFB) redegør i sin henvendelse for de justeringer, som ifølge IFB er allermest
nødvendige for at imødegå lovforslagets væsentligste skadevirkninger for investorerne og den danske inve-
steringsfondsbranche. I henvendelsen beskrives således ikke de ændringer, som ifølge IFB er nødvendige
for, at den danske investeringsfondsbranche kan udnytte sit eksportpotentiale og øge den danske styrkepo-
sition inden for kapitalforvaltning.
IFB understreger dog, at lovforslaget vil medføre, at barriererne for eksport under alle omstændigheder
bliver større end i dag. IFB opfordrer til, at der etableres et samarbejde mellem Skatteministeriet og bran-
chen, der kan lede til et lovforslag, der kan afvikle eksportbarriererne.
IFB er af den opfattelse, at der bør foretages en række ændringer af lovforslaget. I forhold til den del af
lovforslaget, der vedrører udbyttebeskatning ved tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut, foreslår
IFB følgende:
1. Investeringsinstitutter med skattemæssig status som investeringsselskaber bør ikke omfattes
af ændringen. I investeringsselskaber betales der i forvejen 15 pct. skat på danske aktieud-
bytter. Det er den samme sats, som udenlandske investeringsinstitutter skal betale.
2. Danske investeringsfonde med vedtægtskrav om risikospredning og indløsningsret bør ligele-
des friholdes fra indgrebet.
3. Der bør ikke indføres pligt til at indeholde kildeskat på udbytter, idet dette vil medføre en
likviditetsbelastning bl.a. af institutionelle investorer. Udenlandske investorer er underlagt
selvangivelsespligt, og der vil ifølge IFB typisk være tale om store udenlandske pensionskas-
ser.
I forhold til den del af lovforslaget, der vedrører forbud mod ex-kupon beviser, foreslår IFB følgende:
4. Ændringen bør efter IFB´s opfattelse udgå af lovforslaget. Muligheden for at omgå udbytte-
beskatningen er ifølge IFB ikke i praksis blevet anvendt af udenlandske investorer.
Forslag nr. 1-3 indgik også i IFB’s præsentation til brug for foretræde for Folketingets
Skatteudvalg den 12. maj 2016. Der henvises derfor til besvarelsen af spørgsmål nr. 25 af
11. maj 2016. Forslag nr. 4 er kommenteret i mit svar på spørgsmål nr. 6 af 28. april
2016.
Af svaret på spørgsmål nr. 6 af 28. april 2016, fremgår det desuden, at Skatteministeriet
som opfølgning på Skatteministeriets Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres
investorer, som blev offentliggjort i november 2015, har tilkendegivet, at man vil fortsæt-
te dialogen med IFB i forhold til at analysere effekterne af at ændre det gældende regel-
sæt, hvorefter der som udgangspunkt sker udbyttebeskatning af udenlandske investo-
rer, der investerer i danske investeringsinstitutter. IFB har i den forbindelse sendt et
Side 3 af 3
konkret forslag til justering af skattereglerne, der ifølge IFB tilgodeser forbrugermæssi-
ge, erhvervsmæssige og skattepolitiske hensyn i et internationalt marked for kapitalfor-
valtningsydelser. Skatteministeriet er ved at se nærmere på forslaget.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå-
else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste-
ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 28. april 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
Klik og vælg dato
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2 af 556
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. april 2016 fra Investeringsfondsbran-
chen, jf. L 123 - bilag 9.
Svar
Investeringsfondsbranchen (IFB) har den 27. april 2016 henvendt sig til Folketingets
Skatteudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af L 123 (2015-16).
Grundlæggende vurderer IFB, at hullukningerne vedrørende udbyttebeskatningen etablerer nye barrierer
for eksport af investeringsfonde, som lægges oven i de barrierer, som de nuværende skatteregler giver. Det
er derfor IFB’s opfattelse, at de to hullukninger bør trækkes tilbage, og at der i stedet bør laves en samlet
løsning for investeringsinstitutterne. IFB henviser i denne sammenhæng til, at IFB har udarbejdet et
konkret forslag, som i øjeblikket drøftes med Skatteministeriet, og som vil kunne fremme eksporten af
danske investeringsfonde.
Lovforslaget vil i sin nuværende form indføre udbyttebeskatning fx ved tilbagesalg til et investeringsinsti-
tut, hvilket vil påvirke udenlandske investorer. Ifølge IFB er udenlandske investorer i mange andre lande
skattefri af udbytter fra investeringsfonde. Herudover mener IFB, at hvis der ikke er mulighed for at
udstede ex kupon-beviser, vil det betyde, at danske investorer overbeskattes.
Ifølge IFB vil lovforslaget således medføre, at danske investorer i større omfang vil vælge udenlandske
investeringsfonde. Lovforslaget vil herudover betyde, at administrationen af de danske investeringsfonde
også flyttes til udlandet.
IFB afviser, at de to hullukninger har sammenhæng til den udbyttesvindel, der er foregået. IFB henviser
desuden til, at investeringsfonde er anderledes end almindelige aktieselskaber, og at dette ikke er taget i
betragtning ved udformningen af lovforslaget.
Indledningsvist kan jeg henvise til, at de gældende regler indebærer, at der som udgangs-
punkt er udbytteskat ved udlodning fra investeringsinstitutter. Lovforslaget har til hensigt
at beskytte denne udbyttebeskatning.
Det er vigtigt, at skattereglerne er robuste, så der ikke kan spekuleres i at undgå udbytte-
beskatning. Når det er konstateret, at der er huller i reglerne vedr. udbyttebeskatning af
udenlandske investorer, skal de selvfølgelig lukkes. Dette er bl.a. hensigten med lovforsla-
get. Som det fremgår af lovforslaget, har Skatteministeriet ikke kendskab til, hvorvidt
reglerne konkret er blevet udnyttet til at omgå udbyttebeskatningen. Det er dog ikke afgø-
rende, i hvor stort omfang reglerne er blevet udnyttet. Det afgørende er, at reglerne er
robuste over for potentiel omgåelse.
Overordnet skal hullukningerne i lovforslaget ses i sammenhæng med, at skattesystemet
er indrettet på en sådan måde, at når en investor ejer aktier og lignende værdipapirer så-
som investeringsbeviser, er udgangspunktet, at der sker beskatning både af det løbende
afkast og ved afståelse. Hvis der er tale om en afståelse, beskattes afkastet som en avance.
Hvis der er tale om et løbende afkast, beskattes afkastet som et udbytte. Som reglerne er i
Side 3 af 556
dag, er udenlandske investorer skattepligtige af danske udbytter, mens avancerne er skat-
tefri. Dermed vil udenlandske investorer have en interesse i at konvertere udbytter til
avancer for at undgå dansk beskatning.
IFB foreslår, at lovforslaget ændres, således at der i stedet sker en grundlæggende ændring
i beskatningen af investeringsinstitutterne, hvor udenlandske investorer fremover slet ikke
beskattes af udbytter fra investeringsinstitutter. Der henvises til, at sådanne regler findes i
en række andre lande.
Det er korrekt, at der er visse lande, som har valgt ikke at udbyttebeskatte udenlandske
investorer. Efter de gældende danske regler er det imidlertid et bærende princip, at udbyt-
ter, som føres ud af landet, beskattes. Det skyldes bl.a. hensynet til at begrænse mulighe-
derne for skatteplanlægning med sigte på at undgå dansk beskatning af investeringer ind i
Danmark.
Som opfølgning på Skatteministeriets Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres
investorer, som blev offentliggjort i november 2015, har Skatteministeriet tilkendegivet,
at man vil fortsætte dialogen med IFB. IFB har sendt et konkret forslag til justering af
skattereglerne, der ifølge IFB tilgodeser forbrugermæssige, erhvervsmæssige og skatte-
politiske hensyn i et internationalt marked for kapitalforvaltningsydelser. Skatteministe-
riet er ved at se nærmere på forslaget.
Det bemærkes, at IFB´s forslag vil indebære, at det accepteres, at der altid kun betales
15 pct. i udbytteskat ved investering i danske selskaber via danske investeringsinstitut-
ter. I nogle situationer indebærer de gældende regler, at der skal betales 27 pct. i udbyt-
teskat. En imødekommelse af IFB´s forslag vil desuden også medføre, at det accepte-
res, at investering via investeringsinstitutter beskattes anderledes end investering via
andre former for selskaber. Der er således tale om en kompleks problemstilling, som
kræver nøje overvejelser, og en eventuel justering af udbyttebeskatningsreglerne i over-
ensstemmelse med IFB´s forslag falder derfor uden for rammerne af nærværende lov-
forslag, som har til formål at sikre, at den gældende udbyttebeskatning er robust.
Punkt 2.4. i lovforslaget - tilbagesalg til udstedende investeringsinstitut mv.
I relation til den del af lovforslaget, der vedrører tilbagesalg til udstedende investeringsin-
stitut, forslås det at lukke et hul, der gør det muligt for udenlandske investorer i investe-
ringsinstitutter at undgå dansk udbyttebeskatning ved at tilbagesælge deres investerings-
beviser til det udstedende investeringsinstitut.
Som hovedregel kvalificeres afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende selskab
som udbytte og ikke som en avance. Det skyldes, at der ved tilbagesalg til det udstedende
selskab er tale om en situation, hvor aktionærer kan få midler ud af selskabet, samtidig
med at indflydelsen i selskabet bevares – fx ved at beholde nogle af aktierne. Er der tale
om en udenlandsk aktionær, vil avancen ikke være skattepligtig til Danmark.
Side 4 af 556
Investeringsinstitutter er efter de gældende regler omfattet af de samme regler som aktie-
selskaber, og der er – med få modifikationer – således ikke forskel på, om udbyttet ud-
loddes til investor fra et almindeligt aktieselskab eller fra et investeringsinstitut. Efter de
gældende regler er investeringsinstitutter dog generelt undtaget fra reglen om, at der ved
tilbagesalg til udsteder sker udbyttebeskatning.
Inden man tilbage i 2003 indførte denne særregel, var udgangspunktet, at der skulle
søges dispensation, hvis der var ønske om, at afståelsessummen ikke skulle udbyttebe-
skattes. Begrundelsen for, at man valgte generelt at undtage investeringsinstitutter fra
hovedreglen, var, at det ofte er bankerne, der, som formidlere af investeringsbeviser,
tilbagesælger overskydende investeringsbeviser til investeringsinstitutterne. Herudover
havde dispensation bl.a. normalt været betinget af, at investor havde afhændet alle sine
aktier i selskabet og således reelt opgivet sin indflydelse på selskabet.
Da man indførte særreglen om, at et tilbagesalg til et investeringsinstitut altid avance-
beskattes, blev det således ikke antaget, at der var generelle betænkeligheder ved altid at
lade tilbagesalg til investeringsinstitutter beskatte som avance. Sigtet med undtagelsen
var almindelige investeringsforeninger. Undtagelsen var således ikke tiltænkt investe-
ringsenheder, hvor investorer med fælles interesser systematisk kunne tilbagesælge
aktier mv. svarende til de optjente indtægter i investeringsinstituttet. I en sådan situati-
on opnås, at skattepligtige udbytter konverteres til skattefri avancer, samtidig med at
det indbyrdes ejerforhold kan opretholdes uændret.
Stramningen omfatter derfor fx alternative investeringsfonde, som er mere specielle
produkter, men ikke almindelige investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet,
som er den foretrukne investeringsform blandt personlige danske investorer. Der er
således sket en afgrænsning af indgrebet, så det ikke finder anvendelse i de situationer,
hvor der er et lovmæssigt krav om risikospredning og indløsningsret, da det vurderes,
at omgåelsesmuligheden ikke kan forekomme systematisk i sådanne regulerede investe-
ringsinstitutter, der danner basis for masseinvestering. Dette er i fuld overensstemmel-
se med sigtet med den beskrevne lovændring i 2003.
Herudover er børsnoterede investeringsinstitutter fx ikke omfattet af stramningen,
ligesom afståelse af investeringsbeviser til andre end det udstedende investeringsinstitut
heller ikke udløser udbyttebeskatning. Investor kan således afstå investeringsbeviserne
til fx en bank uden at blive udbyttebeskattet. På den baggrund er det opfattelsen, at
lovændringen i videst muligt omfang er målrettet til de situationer, hvor der er risiko
for, at der kan ske en omgåelse af udbyttebeskatningen.
I forbindelse med den supplerende eksterne høring af lovforslaget er det fra flere ble-
vet påpeget, at danske investorer i visse situationer kan blive udsat for overbeskatning.
Som også tilkendegivet i høringsskemaet vil der blive fremsat et ændringsforslag. Ved
ændringsforslaget vil der blive foreslået en justering af reglerne for opgørelsen af den
såkaldte lagerbeskatning, således at der ikke sker dobbeltbeskatning af lagerbeskattede
danske investorer, herunder institutionelle investorer såsom livsforsikringsselskaber.
Side 5 af 556
Pkt. 2.5. i lovforslaget - salg og genkøb af investeringsbeviser uden udbytteret
Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører salg og genkøb af investeringsbeviser
uden udbytteret, er også at sikre, at udenlandske investorer ikke konverterer skattepligtige
udbytter til skattefri avancer. I dag kan udenlandske investorer undgå dansk udbyttebe-
skatning ved at ombytte et investeringsbevis med udbytteret til et tilsvarende bevis uden
udbytteret. På den måde undgås dansk udbytteskat, da gevinsten anses som en skattefri
avance, selvom forskellen mellem værdien af de to beviser netop er det latente udbytte.
Også i forhold til almindelige aktier vil der kunne foretages salg og genkøb. Men her er
det en betingelse for, at salg og genkøb skattemæssigt accepteres som et salg, at der har
været en reel kursrisiko mellem salget og købet. Når investor i et investeringsinstitut af-
står et investeringsbevis med udbytteret og samtidigt genkøber et tilsvarende investe-
ringsbevis uden udbytteret, gennemføres transaktionen, uden at investor løber en sådan
kursrisiko.
Med indgrebet sidestilles investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter
således med almindelige aktieinvesteringer.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå-
else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste-
ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 11. maj 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
Klik og vælg dato
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationen til brug ved foretræde for udvalget den 12.
maj 2016 fra Investeringsfondsbranchen, jf. L 123 - bilag 11.
Svar
IFB redegør for, at der er et stort behov for bedre balance i L 123. IFB støtter, at skattehuller lukkes
og anerkender et behov for at forhindre svindel med udbytteskatter. IFB bemærker dog også, at L 123
indebærer en kraftig forringelse for danske investeringsfonde sammenlignet med andre europæiske
lande. Samtidig bemærker IFB, at skadevirkningerne af L 123 ikke kan rulles tilbage, når først
lovforslaget er vedtaget. Endeligt vurderer IFB, at lovforslaget strider mod EU-rettens bestemmelser om
kapitalens frie bevægelighed.
IFB præsenterer på det grundlag 3 ændringsforslag, der alle relaterer sig til indgrebet mod omgåelse af
udbyttebeskatningen i forbindelse med tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut:
1. Ingen udbytteskat ved tilbagesalg til investeringsselskaber. Der betales i forvejen 15 pct. skat
på danske aktieudbytter.
2. Danske investeringsfonde med vedtægtskrav om risikospredning og indløsningsret friholdes
fra indgrebet.
3. Pligten til at indeholde kildeskat på udbytter bør erstattes af en selvangivelsespligt for danske
og udenlandske investorer.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg ikke deler IFB’s opfattelse af, at lovforslaget er i
strid med EU-reglerne om kapitalens frie bevægelighed. De foreslåede ændringer indebæ-
rer, at der skal ske udbyttebeskatning. Denne udbyttebeskatning skal gælde, uanset om
investor er dansk eller udenlandsk.
Dernæst vil jeg bemærke, at det er vigtigt, at skattereglerne er robuste, så der ikke kan
spekuleres i at undgå udbyttebeskatning. Når det er konstateret, at der er huller i reglerne
vedr. udbyttebeskatning af udenlandske investorer, skal de selvfølgelig lukkes. Dette er
bl.a. hensigten med lovforslaget.
De gældende regler indebærer, at der som udgangspunkt er udbytteskat ved udlodning fra
investeringsinstitutter. Herudover er det efter de gældende danske regler et bærende prin-
cip, at udbytter, som føres ud af landet, beskattes. Det skyldes bl.a. hensynet til at be-
grænse mulighederne for skatteplanlægning med sigte på at undgå dansk beskatning af
investeringer ind i Danmark. Lovforslaget har til hensigt at beskytte denne udbyttebe-
skatning
IFB’s første ændringsforslag medfører en grundlæggende fravigelse af princippet om, at
der er udbytteskat på udbytter fra investeringsselskaber på lige fod med øvrige selskaber.
Det er en principiel problemstilling som kræver nøje overvejelse. Da formålet med L 123
er at sikre, at de gældende skatteregler er robuste, finder jeg ikke forslaget hensigtsmæs-
sigt. Der kan supplerende henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 6, hvor det oplyses, at
Skatteministeriet er ved at se på en model fra IFB, hvor udbytteskatten generelt opgives
Side 3 af 3
for udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter. Som det fremgår af svaret, er
der tale om en kompleks problemstilling, som bør undersøges nøje, førend der lovgives
vedrørende dette.
IFB’s andet ændringsforslag bevirker, at også danske investeringsinstitutter med et ved-
tægtsmæssigt krav om risikospredning og indløsningsret friholdes fra indgrebet. Efter L
123 er det en betingelse for, at investeringsinstituttet ikke omfattes af indgrebet, at krave-
ne om risikospredning og indløsningsret fremgår af en national lovgivning, EU-retlig
regulering eller en international aftale. Sådanne krav er underlagt myndighedskontrol. Det
er således opfattelsen, at det bedre i disse investeringsinstitutter kan sikres, at kravene til
stadighed er opfyldt, og at der derved ikke kan ske et systematisk tilbagesalg med henblik
på at opnå avancebeskatning af indkomster, der reelt er udbytter.
IFB’s tredje ændringsforslag betyder reelt, at indgrebet ikke vil have nogen virkning over
for udenlandske investorer. Udenlandske investorer skal ikke indgive selvangivelse i
Danmark, og i det omfang der ikke er kildeskat på udbytter, bliver de ikke beskattet.