L 123 - svar på spm. 8 om, hvorfor regler om fri bevægelighed for kapital skal udvides, når vi ved, hvordan sådanne regler er brugt til at undgå at betale skat, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 123 svar spm 8 [DOK152506430].docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/8/svar/1325039/1633917.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie- selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskat- ning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatnin- gen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virk- somhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 2. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regler om fri bevægelighed for kapital skal udvi- des, når vi ved, hvordan sådanne regler er brugt til at undgå at betale skat. Svar Spørgsmålet forstås således, at der anmodes om en redegørelse for, hvorfor reglerne om fri bevægelighed for kapital medfører, at de danske skatteregler om skattefrit afkast fra udenlandske datterselskaber skal udvides, når sådanne datterselskaber ofte kun i begræn- set omfang betaler selskabsskat. Udvidelsen af definitionen af datterselskabsaktier, hvorved afkastet fra flere udenlandske datterselskaber bliver skattefrit, er en følge af EU-Domstolens dom af 11. september 2014, C-47/12, Kronos. Domstolen fastslog, at en regel med en tærskel på 10 pct. ejer- skab i et selskab uden for EU/EØS falder ind under bestemmelserne om de frie kapital- bevægelser. Det følger af disse bestemmelser, at Danmark og andre EU-lande ikke må diskriminere i forhold til porteføljeinvesteringer foretaget i lande uden for EU/EØS. EU-retten gør det dermed umuligt at opretholde den nuværende bestemmelse om be- skatning af afkast fra danske selskabers aktiebesiddelser i selskaber, hvor beskatningen af udbyttet ikke skal frafaldes eller nedsættes i datterselskabslandet efter moder-/datter- selskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet denne bestemmelse netop anvender en tærskel på 10 pct. ejerskab. I lovforslaget foreslås det derfor, at definitionen af datterselskabsaktier justeres, således at der er tale om en datterselskabsaktie, hvis det danske selskab ejer mindst 10 pct. af aktie- kapitalen i datterselskabet, og datterselskabet er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i sit hjemland. Datterselskabets hjemland skal endvidere udveksle skatteoplysninger med SKAT på anmodning. Det skal bemærkes, at den eksisterende bestemmelse om CFC-beskatning sikrer dansk beskatning, hvis mobile indkomster flyttes til lavt beskattede datterselskaber, hvor det danske moderselskab har bestemmende indflydelse.