L 123 - svar på spm. 9 om, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber m.m. end dem, der nu foreslås, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af
lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskat-
ning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af
indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatnin-
gen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virk-
somhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 2. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
17. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har
haft strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i udenlandske selskaber
m.m. end dem, der nu foreslås.
Svar
De nuværende regler om beskatning af afkast fra datterselskaber, hvor udbyttebeskatnin-
gen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, har sin oprindelse i lov nr. 540 af 6. juni 2007 (lov om
ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og ind-
greb mod kapitalfonde m.v.)). Med denne lov indførtes beskatning af indgående udbytter
fra datterselskaber hjemmehørende uden for EU/EØS, som er hjemmehørende i en stat,
som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og for-
skellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) blev
beskatning af afkast fra datterselskaber harmoniseret. Avancebeskatningen blev ændret
således, at danske moderselskaber blev skattepligtige af gevinster og tab på aktier i datter-
selskaber, i de situationer hvor der ville være skattepligt af udbytterne.
Begrundelsen for beskatningen af indgående udbytter (og dermed ligeledes for beskatnin-
gen af avancer) fra datterselskaber uden for EU/EØS, som er hjemmehørende i en stat,
som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan findes i bemærk-
ningerne til lovforslaget L 213, 2006/07. Følgende fremgik således af de almindelige be-
mærkninger punkt 2.6:
”Det foreslås, at indgående udbytter til danske moderselskaber fra datter-
selskaber, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ikke længere skal
være skattefrie for modtageren. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet
er omfattet af dansk international sambeskatning eller kan omfattes af reg-
lerne om CFC-beskatning.
Det danske selskab anses i forhold til udbyttereglerne for at være et mo-
derselskab, når det ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske
selskab (10 pct. fra og med kalenderåret 2009).
Det foreslås, at der i stedet skal gives lempelse for de underliggende sel-
skabsskatter. Herved medregnes udbyttet i det danske selskabs indkomst,
men der gives fradrag for den skat, som datterselskabet og dets dattersel-
skab måtte have udredet af selskabsskat af den del af indkomsten, der lig-
ger til grund for udbyttet til det danske selskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tærsklen for datterselskaber, der
omfattes af CFC-reglerne, ændres til 50 pct. af stemmerettighederne. I det
Side 3 af 3
gældende regelsæt er ejerskabskravet 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct.
af stemmerettighederne. Af samme grund skal forslaget ikke finde anven-
delse hvis moderselskabet selv har bestemmende indflydelse.”
Det fremgår således, at beskatningen af datterselskabsafkast skal ses i sammenhæng med
de særlige CFC regler, hvorefter moderselskaber i Danmark beskattes af udenlandske
datterselskabers mobile indkomst såsom fx finansiel indkomst. Indførelsen af skattepligt
af datterselskabsudbytter (og senere af datterselskabsavancer) skulle således ses i sam-
menhæng med, at man indskrænkede anvendelsesområdet for CFC-beskatningen.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 8 om, hvorfor det er nødvendigt af
hensyn til EU-retten at justere definitionen af datterselskabsaktier.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af
lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskat-
ning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af
indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatnin-
gen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virk-
somhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 2. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
Klik og v ælg dato
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regler om fri bevægelighed for kapital skal udvi-
des, når vi ved, hvordan sådanne regler er brugt til at undgå at betale skat.
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der anmodes om en redegørelse for, hvorfor reglerne om
fri bevægelighed for kapital medfører, at de danske skatteregler om skattefrit afkast fra
udenlandske datterselskaber skal udvides, når sådanne datterselskaber ofte kun i begræn-
set omfang betaler selskabsskat.
Udvidelsen af definitionen af datterselskabsaktier, hvorved afkastet fra flere udenlandske
datterselskaber bliver skattefrit, er en følge af EU-Domstolens dom af 11. september
2014, C-47/12, Kronos. Domstolen fastslog, at en regel med en tærskel på 10 pct. ejer-
skab i et selskab uden for EU/EØS falder ind under bestemmelserne om de frie kapital-
bevægelser. Det følger af disse bestemmelser, at Danmark og andre EU-lande ikke må
diskriminere i forhold til porteføljeinvesteringer foretaget i lande uden for EU/EØS.
EU-retten gør det dermed umuligt at opretholde den nuværende bestemmelse om be-
skatning af afkast fra danske selskabers aktiebesiddelser i selskaber, hvor beskatningen af
udbyttet ikke skal frafaldes eller nedsættes i datterselskabslandet efter moder-/datter-
selskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet denne bestemmelse
netop anvender en tærskel på 10 pct. ejerskab.
I lovforslaget foreslås det derfor, at definitionen af datterselskabsaktier justeres, således at
der er tale om en datterselskabsaktie, hvis det danske selskab ejer mindst 10 pct. af aktie-
kapitalen i datterselskabet, og datterselskabet er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i sit
hjemland. Datterselskabets hjemland skal endvidere udveksle skatteoplysninger med
SKAT på anmodning.
Det skal bemærkes, at den eksisterende bestemmelse om CFC-beskatning sikrer dansk
beskatning, hvis mobile indkomster flyttes til lavt beskattede datterselskaber, hvor det
danske moderselskab har bestemmende indflydelse.