L 158 - svar på spm. 12 om, at bekræfte, at Danmark med lovforslaget overtager kompetencen til at give tilladelse eller afslag til eksporttilladelser, hvad angår rækken af såkaldte ”produkter” med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) udover blot uran, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
17. maj 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 158 stillet af udvalget den 9. maj
2016 efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål:
I lovforslagets § 6 står, at Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed,
ligesom der i § 7 står, at eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om
tilladelse eller afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse
efter §§ 3 og 4. Kan ministeren bekræfte, at Danmark med lovforslaget
overtager kompetencen til at give tilladelse eller afslag til eksporttilladel-
ser, hvad angår rækken af såkaldte ”produkter” med dobbelt anvendelse
(dual-use produkter) udover blot uran?
Svar:
Jeg skal henvise til lovforslagets pkt. 3.4 og 3.6, hvor hhv. de internatio-
nale eksportkontrolforpligtelser for Danmark og Grønland samt gældende
ret og varetagelse af eksportkontrol med dual-use produkter i Grønland er
beskrevet. Der er med L 158 således ikke tale om, at Danmark overtager
kompetence fra Grønland, hverken hvad angår eksport af uran eller ek-
sport af andre produkter med både civil og militær anvendelse, men at der
nu indføres et kontrolsystem, der vil muliggøre eksport af disse produkter
under overholdelse af kongerigets internationale forpligtigelser.
Jeg vil samtidig henvise til udenrigsministerens svar på spørgsmål 2 til L
155, hvori udenrigsministeren præciserer, at L 155 og L 158 angående
hhv. sikkerhedskontrol og eksportkontrol kun omfatter de udenrigs-, for-
svars- og sikkerhedspolitiske aspekter af uranudnyttelse og eksport af
produkter og teknologi, der kan anvendes til masseødelæggelsesvåben,
hvilket er rigsanliggender.
Jeg vil endeligt understrege, at formålet med eksportkontrol alene er at
sikre, at fx uran eksporteret fra Grønland ikke bliver anvendt til fremstil-
ling af kernevåben, eller at fx laboratorieteknologi ikke anvendes til frem-
stilling af biologiske våben.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt


UDENRIGSMINISTERIET
Dato 09. 05. 2016
Spørgsmål fra Grønlandsudvalget til
udenrigsministeren af 21. april 2016.
GRU L 155 spørgsmål 2 stillet af Christian
Juhl (EL).
GRU L 155 spørgsmål 2:
Ministeren bedes uddybe – så vidt muligt med eksempler - hvor grænsen går mellem
råstofloven (og dermed grønlandsk kompetence område) og udenrigs- og sikkerhedspolitikken
(og dermed rigsmyndighedernes ansvarsområde) m.h.t udvinding, forarbejdning og eksport af
uran eller lignende råstoffer med sikkerhedspolitiske implikationer. Herunder bedes ministeren
forklare, om ikke der er dele af uranudvindings- forarbejdnings- og eksportprocessen, hvor de
grønlandske- og rigsmyndighederne har overlappende ansvarsområder.
Svar:
Aftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive
stoffer i Grønland, præciserer klart ansvarsområder og opgavefordeling mellem danske og
grønlandske myndigheder.
I ovennævnte aftale fremgår det, at tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse
af råstoffer i Grønland udstedes efter råstofloven. Det fremgår også af aftalen, at udnyttelse af
uran og andre radioaktive stoffer vil ske i overensstemmelse med Kongerigets ikke-
spredningsforpligtelser i forhold til sikkerhedskontrol, eksportkontrol, fysisk sikring samt
øvrige, relevante internationale forpligtelser.
Ikke-spredningsforpligtelserne er en del af Kongeriget Danmarks udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitik, der er rigsanliggender. Selvstyreloven indeholder de grundlæggende regler om
kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland. Efter selvstyrelovens § 1 har
Grønlands Selvstyre således den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne
sagsområder, og selvstyreloven opererer ikke med delt ansvar mellem danske og grønlandske
myndigheder. Lovforslagene L 155 og L 158 omfatter kun de udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske aspekter af uranudnyttelse og eksport af produkter og teknologi, der kan
anvendes til masseødelæggelsesvåben, der er rigsanliggender.
L 155 og L 158 fastsætter de lovgivningsmæssige og administrative rammer for
sikkerhedskontrolsystem og eksportkontrol med produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse, der sikrer, at Kongeriget Danmarks efterlever de internationale forpligtelser efter
Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol,
FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1540/2004, FN-sanktioner og våbenembargoer samt de
internationale eksportkontrolregimer.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Grønlandsudvalget 2015-16
L 158 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Som det fremgår af L 155 og L 158 bygger den praktiske gennemførsel af lovforslagene på
koordination og tæt samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder.
Et konkret eksempel på afgrænsningen mellem råstofloven og L 155 vedrørende
sikkerhedskontrol er, at hvis landsstyret efter råstofloven giver tilladelse til at iværksætte
udnyttelsesforanstaltninger til et mine- og forarbejdningsanlæg, der omfatter uran, er der i
lovforslag L 155 klare regler for anmeldelses- og rapporteringsforpligtelser og tilsyn for så vidt
angår sikkerhedskontrol. Disse regler om anmeldelses- og rapporteringsforpligtelser er fastsat
for, at Kongeriget Danmark kan sikre den fredelige udnyttelse og ikke-spredning af uran, der
udvindes i Grønland, og for at leve op til de internationale forpligtelser på
sikkerhedskontrolområdet.