L 158 - svar på spm. 12 om, at bekræfte, at Danmark med lovforslaget overtager kompetencen til at give tilladelse eller afslag til eksporttilladelser, hvad angår rækken af såkaldte ”produkter” med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) udover blot uran, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. (Spørgsmål 12)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Aaja Chemnitz
L 158 - Svar på spm. 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L158/spm/12/svar/1325024/1633881.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 17. maj 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Grønlandsudvalg Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 158 stillet af udvalget den 9. maj 2016 efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Spørgsmål: I lovforslagets § 6 står, at Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed, ligesom der i § 7 står, at eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse eller afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse efter §§ 3 og 4. Kan ministeren bekræfte, at Danmark med lovforslaget overtager kompetencen til at give tilladelse eller afslag til eksporttilladel- ser, hvad angår rækken af såkaldte ”produkter” med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) udover blot uran? Svar: Jeg skal henvise til lovforslagets pkt. 3.4 og 3.6, hvor hhv. de internatio- nale eksportkontrolforpligtelser for Danmark og Grønland samt gældende ret og varetagelse af eksportkontrol med dual-use produkter i Grønland er beskrevet. Der er med L 158 således ikke tale om, at Danmark overtager kompetence fra Grønland, hverken hvad angår eksport af uran eller ek- sport af andre produkter med både civil og militær anvendelse, men at der nu indføres et kontrolsystem, der vil muliggøre eksport af disse produkter under overholdelse af kongerigets internationale forpligtigelser. Jeg vil samtidig henvise til udenrigsministerens svar på spørgsmål 2 til L 155, hvori udenrigsministeren præciserer, at L 155 og L 158 angående hhv. sikkerhedskontrol og eksportkontrol kun omfatter de udenrigs-, for- svars- og sikkerhedspolitiske aspekter af uranudnyttelse og eksport af produkter og teknologi, der kan anvendes til masseødelæggelsesvåben, hvilket er rigsanliggender. Jeg vil endeligt understrege, at formålet med eksportkontrol alene er at sikre, at fx uran eksporteret fra Grønland ikke bliver anvendt til fremstil- ling af kernevåben, eller at fx laboratorieteknologi ikke anvendes til frem- stilling af biologiske våben. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Grønlandsudvalget 2015-16 L 158 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt
L 158 - Svar på spm. 12 - Bilag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L158/spm/12/svar/1325024/1633882.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 09. 05. 2016 Spørgsmål fra Grønlandsudvalget til udenrigsministeren af 21. april 2016. GRU L 155 spørgsmål 2 stillet af Christian Juhl (EL). GRU L 155 spørgsmål 2: Ministeren bedes uddybe – så vidt muligt med eksempler - hvor grænsen går mellem råstofloven (og dermed grønlandsk kompetence område) og udenrigs- og sikkerhedspolitikken (og dermed rigsmyndighedernes ansvarsområde) m.h.t udvinding, forarbejdning og eksport af uran eller lignende råstoffer med sikkerhedspolitiske implikationer. Herunder bedes ministeren forklare, om ikke der er dele af uranudvindings- forarbejdnings- og eksportprocessen, hvor de grønlandske- og rigsmyndighederne har overlappende ansvarsområder. Svar: Aftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland, præciserer klart ansvarsområder og opgavefordeling mellem danske og grønlandske myndigheder. I ovennævnte aftale fremgår det, at tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af råstoffer i Grønland udstedes efter råstofloven. Det fremgår også af aftalen, at udnyttelse af uran og andre radioaktive stoffer vil ske i overensstemmelse med Kongerigets ikke- spredningsforpligtelser i forhold til sikkerhedskontrol, eksportkontrol, fysisk sikring samt øvrige, relevante internationale forpligtelser. Ikke-spredningsforpligtelserne er en del af Kongeriget Danmarks udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, der er rigsanliggender. Selvstyreloven indeholder de grundlæggende regler om kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland. Efter selvstyrelovens § 1 har Grønlands Selvstyre således den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder, og selvstyreloven opererer ikke med delt ansvar mellem danske og grønlandske myndigheder. Lovforslagene L 155 og L 158 omfatter kun de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter af uranudnyttelse og eksport af produkter og teknologi, der kan anvendes til masseødelæggelsesvåben, der er rigsanliggender. L 155 og L 158 fastsætter de lovgivningsmæssige og administrative rammer for sikkerhedskontrolsystem og eksportkontrol med produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, der sikrer, at Kongeriget Danmarks efterlever de internationale forpligtelser efter Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol, FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1540/2004, FN-sanktioner og våbenembargoer samt de internationale eksportkontrolregimer. Grønlandsudvalget 2015-16 L 155 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Grønlandsudvalget 2015-16 L 158 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Som det fremgår af L 155 og L 158 bygger den praktiske gennemførsel af lovforslagene på koordination og tæt samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder. Et konkret eksempel på afgrænsningen mellem råstofloven og L 155 vedrørende sikkerhedskontrol er, at hvis landsstyret efter råstofloven giver tilladelse til at iværksætte udnyttelsesforanstaltninger til et mine- og forarbejdningsanlæg, der omfatter uran, er der i lovforslag L 155 klare regler for anmeldelses- og rapporteringsforpligtelser og tilsyn for så vidt angår sikkerhedskontrol. Disse regler om anmeldelses- og rapporteringsforpligtelser er fastsat for, at Kongeriget Danmark kan sikre den fredelige udnyttelse og ikke-spredning af uran, der udvindes i Grønland, og for at leve op til de internationale forpligtelser på sikkerhedskontrolområdet.