1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [18. maj 2016]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven
(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til
æglægningsbure)
[af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1, 4 og 6. Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2 og 5. Socialdemokratiets med-
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 7 og 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2016 og var til
1. behandling den 30. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
valget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
2. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del
– bilag 145. Den 25. februar 2016 sendte miljø- og fødeva-
reministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til miljø- og fødevare-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til titlen
Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>:
1) Efter »dyreværnssager,« indsættes: »præcisering af
dyrs status som levende væsner,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
2) Efter »dyreværnssager,« indsættes: »klageadgang for
relevante interesseorganisationer m.v.,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]
Af et mindretal (S), tiltrådt af <>:
3) Efter »dyreværnssager,« indsættes: »skærpelse af reg-
lerne om rettighedsfrakendelse,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]
Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2015-16
Journalnummer
DokumentId
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 137 Bilag 4
Offentligt
Til § 1
Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>:
4) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer.
»01. I § 1 indsættes efter dyr: »er levende væsener og«.«
[Tydeliggørelse af at dyr er levende væsner]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
5) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 24 d indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelser efter dyreværnsloven, der er truffet af Fødevare-
styrelsen som led i kontrol, kan påklages af landsdækkende
foreninger og organisationer, der har dyrevelfærd som ho-
vedformål. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ud-
veksling af de til brug for klagen nødvendige oplysninger
med de omfattede foreninger og organisationer.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at de i stk. 1 nævnte foreninger og organisationer kan
behandle oplysninger om de personer, der er meddelt en af-
gørelse, som nævnt i stk. 1, i det omfang behandlingen er
nødvendig for, at foreningerne og organisationerne kan ud-
nytte deres klageadgang. Der kan i den forbindelse fastsæt-
tes regler om behandlingen af sådanne oplysninger, herun-
der at oplysningerne skal anses for fortrolige, og at straffelo-
vens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende anvendel-
se.««
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
[Klageadgang til relevante interesseorganisationer]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>:
6) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»03. I § 28, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis overtrædelsen er begået mod
dyr, der benyttes under udførelsen af offentlig tjeneste eller
hverv eller i anledning af samme.«
04. Efter § 28 indsættes:
»§ 28 a. Den, som uretmæssigt afliver et dyr, der benyttes
under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i an-
ledning af samme, straffes med fængsel indtil 2 år, såfremt
aflivningen er begået forsætligt. Dette gælder uanset, at af-
livningen er sket i overensstemmelse med § 13, stk. 1.««
[Skærpelse af straf hvis overtrædelsen begås mod tjeneste-
dyr]
Af et mindretal (S), tiltrådt af <>:
7) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»05. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget fra-
kendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i
det hele beskæftige sig personligt med dyr efter stk. 1 vil stå
i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændig-
hederne ved denne. Frakendelsen kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr.
Stk. 3. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den på-
gældende i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom,
ikke overtræder dyreværnslovgivningen under sådanne om-
stændigheder, at den pågældende skal frakendes retten til at
eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig
personligt med dyr, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Den, der ved dom findes skyldig i mishandling,
grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling
af dyr skal ubetinget frakendes retten til at eje, bruge, passe
eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med
dyr, hvis den pågældende tidligere er frakendt retten til at
eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig
personligt med dyr betinget efter stk. 2 og i prøvetiden har
begået et nyt forhold, der indebærer en rettighedsfrakendel-
se. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af
dyr.
Stk. 5. Ubetinget frakendelse efter stk. 4 sker for et nær-
mere fastsat tidsrum, der regnes fra endelig dom, eller for
bestandig. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.
06. I § 29, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1 eller« til: »stk. 1 eller stk. 4, jf. stk. 5, eller«.
07. I § 29, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 1,« til: »stk. 1 og stk. 4,«.
08. I § 29, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1 eller stk. 3« til: »stk. 1, stk. 4 eller stk. 7«.«
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 7]
8) I nr. 7 indsættes efter »§ 29, stk. 4, 2. pkt.«: »der bliver
stk. 8, 2. pkt.,«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 7]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1-3
Ændringsforslagene er konsekvensændringer som følge
af ændringsforslag nr. 5 og 7.
Til nr. 4
Det fremgår i dag implicit af dyreværnslovens generelle
bestemmelser (§§ 1-3), at alle dyr er levende, følende væse-
ner og skal behandles som sådan. Med det foreslåede kom-
mer det til eksplicit at fremgå af dyreværnsloven, at dyr er
levende væsner, og dermed bliver det understreget og tyde-
liggjort, at dyr ikke efter dyreværnslovgivningen er ting.
Til nr. 5
Der foreslås ifølge forslaget en bemyndigelsesbestem-
melse til at fastsætte regler om klageadgang for landsdæk-
kende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er dy-
revelfærd. Klageadgangen er begrænset til afgørelser efter
2
dyreværnsloven, der er truffet af Fødevarestyrelsen som led
i kontrol.
Den foreslåede klageadgang omfatter også sager, hvor en
kontrol ikke har givet anledning til anmærkninger. De afgø-
relser, som politiet træffer med hjemmel i dyreværnsloven,
er ikke omfattet af forslaget, da klageadgang på dette områ-
de ikke er reguleret i dyreværnsloven. Desuden er Fødevare-
styrelsens beslutning om, hvorvidt der skal ske politianmel-
delse af en formodet overtrædelse af dyreværnsloven, heller
ikke være omfattet af klageadgangen. Hvis en af de klagebe-
rettigede foreninger eller organisationer finder, at der er
grundlag for at politianmelde et forhold, vil foreningen eller
organisationen selv kunne foretage denne anmeldelse.
Den foreslåede bemyndigelse indeholder endvidere en
bestemmelse, hvormed der kan fastsættes regler om udveks-
ling af de med den foreslåede klageadgang forbundne oplys-
ninger.
Efter naturbeskyttelseslovens § 86 kan foreninger og or-
ganisationer på naturbeskyttelsesområdet klage over kom-
munalbestyrelsers og Naturstyrelsens afgørelser samt Vejdi-
rektoratets afgørelser om skiltning langs statsveje, jf. natur-
beskyttelseslovens § 78. Natur- og Miljøklagenævnet kan
kræve dokumentation for foreningers og organisationers kla-
geberettigelse. Herudover kan Fredningsnævnets afgørelser
om fredning og dispensation fra fredningsbestemmelser bl.a.
påklages af organisationer m.v., som antages at have en væ-
sentlig interesse i fredningsforslaget, jf. naturbeskyttelseslo-
vens § 43.
De gældende regler om klageberettigede organisationer
og foreninger på miljøområdet stammer fra en lovændring
fra 2000, som implementerer Århuskonventionens regler om
adgang til at klage på miljøområdet. Der blev bl.a. på bag-
grund af Århuskonventionen gennemført en klageadgang for
landsdækkende foreninger og organisationer, der via ved-
tægter eller lignende kan dokumentere at have beskyttelse af
natur og miljø som hovedformål, herunder eksempelvis
Danmarks Naturfredningsforening. Som supplement hertil
blev bl.a. også indført regler om klageadgang for organisati-
oner, der repræsenterer væsentlige rekreative interesser.
Behandlingen af sager på miljøområdet foregår i det of-
fentlige rum og under stor åbenhed. Der er tale om frem-
adrettede projekter, hvor processen er undergivet stor åben-
hed, hvilket bl.a. skyldes Århuskonventionen og den danske
implementering heraf, bl.a. om borgernes deltagelse i beslut-
ninger og klageadgang. Men det kan også være forhold, som
vedrører en eksisterende tilstand hos f.eks. en enkelt borger
på en villavej. Natur- og Miljøklagenævnet behandler bl.a.
klagesager om lovliggørelse af bebyggelse, beplantning, ter-
rænændringer mv. Det er typisk enten kommunerne eller
Naturstyrelsen, der skal føre tilsyn med overholdelse af lo-
vene om naturbeskyttelse, planlægning, miljøbeskyttelse
osv. og sørge for lovliggørelse af et ulovligt forhold. Natur-
og Miljøklagenævnet kan ikke behandle en klage over, at
kommunens tilsyn har været mangelfuldt. En sådan klage vil
blive afvist, og klager vil blive henvist til statsforvaltningen,
som fører tilsyn med kommunen.
Til forskel fra naturbeskyttelsesloven, som typisk sigter
mod interesser af mere ideel karakter, har dyreværnsloven
til formål at beskytte det enkelte dyr, og afgørelserne på dy-
reværnsområdet retter sig derfor ofte mod enkeltpersoner el-
ler en virksomhed og vedrører ofte potentielle straffesager,
hvor sagsbehandlingen reguleres af retsplejeloven.
Sagsbehandlingen i dyreværnssager og naturbeskyttelses-
sager er ikke undergivet samme proces, og foreninger og or-
ganisationer kan således ikke på samme måde som i natur-
beskyttelsessager holde sig orienteret om de konkrete dyre-
værnssager. Indførelse af en generel klageadgang for lands-
dækkende foreninger og organisationer, herunder Dyrenes
Beskyttelse, forudsætter, at disse foreninger og organisatio-
ner får kendskab til de pågældende sager. Det er baggrunden
for, at forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestem-
melse, der giver mulighed for at fastsætte de detaljerede reg-
ler om proces i klageadgangen.
Efter den foreslåede § 24 d, stk. 1, kan ministeren fast-
sætte regler om, at landsdækkende foreninger og organisati-
oner, der har dyrevelfærd som hovedformål, kan påklage af-
gørelser efter dyreværnsloven, truffet af Fødevarestyrelsen
som led i kontrol. Klageadgangen omfatter også sager, hvor
en kontrol ikke har givet anledning til anmærkninger. Det
fremgår af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at ministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om udveksling af de
oplysninger, der er en forudsætning for, at de pågældende
foreninger og organisationer kan udnytte den foreslåede kla-
geadgang.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at antallet af sager,
hvor der potentielt vil skulle være klageadgang, vil være væ-
sentlig højere på dyrevelfærdsområdet, end det er efter na-
turbeskyttelsesloven. Det er derfor ikke umiddelbart muligt
at kopiere underretningsordningen i henhold til naturbeskyt-
telsesloven, og der vil være behov for, i samarbejde med de
relevante organisationer at fastlægge den nærmere procedu-
re, som giver foreningerne og organisationerne et grundlag
for at kunne udnytte den foreslåede klageadgang. Der vil så-
ledes skulle fastsættes regler, der regulerer udvekslingen af
oplysninger til de pågældende foreninger og organisationer.
Disse regler vil skulle fastsættes inden for rammerne af per-
sondatalovens regler om udveksling af følsomme persono-
plysninger. Herudover vil der skulle fastsættes regler om
foreningernes og organisationernes håndtering af disse op-
lysninger og om eventuel tavshedspligt. Med den foreslåede
§ 24 d, stk. 2, foreslås således en bemyndigelse til ministe-
ren til at fastsætte regler om de i det foreslåede stk. 1 nævnte
organisationers behandling af følsomme personoplysninger.
Med lovforslaget får de pågældende foreninger og orga-
nisationer klageadgang. Lovforslaget ændrer ikke på den
klageadgang, som parter har efter forvaltningsrettens almin-
delige principper, eller den klageadgang, der kan følge af et
fuldmagtsforhold. På dyreværnsområdet er der således alle-
rede sager, hvor Dyrenes Beskyttelse eller andre foreninger
eller organisationer har en sådan retlig interesse i den kon-
krete sag, at de har partsstatus og dermed klageadgang.
Den altovervejende del af administrationen af dyreværns-
lovgivningen varetages i dag af Fødevarestyrelsen. Styrel-
sens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareministe-
riets Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Kla-
gecenteret). I visse tilfælde er Klagecenterets afgørelser en-
3
delige, og i andre tilfælde kan de påklages videre til Miljø-
og Fødevareministeriets departement. De afgørelser, som
politiet træffer med hjemmel i visse bestemmelser i dyre-
værnsloven, kan påklages til Rigspolitiet og er, som nævnt
ovenfor, ikke omfattet af forslaget.
Det bemærkes, at de regler, der er fastsat efter den gæl-
dende § 24 d, også vil være gældende for klager fra de af
forslaget omfattede landsdækkende foreninger og organisa-
tioner.
Til nr. 6
Med det foreslåede 2. pkt. til § 28, stk. 7, der med lovfor-
slaget bliver stk. 9, foreslås det, at det i relation til strafud-
måling for overtrædelser af dyreværnsloven og for regler
fastsat i medfør heraf, skal betragtes som en skærpende om-
stændighed, hvis overtrædelsen sker mod et dyr, der benyt-
tes under udøvelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i
anledning af samme.
Bestemmelsens ordlyd om »under udførelse af offentlig
tjeneste eller hverv eller i anledning af samme« skal forstås i
overensstemmelse med straffelovens § 119, stk. 1. Den be-
skyttede kreds af dyr omfatter bl.a. hunde og heste, som be-
nyttes under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv hos
eksempelvis forsvaret, politiet, kriminalforsorgen og SKAT.
Bestemmelsen vil således bl.a. kunne finde anvendelse i si-
tuationer, hvor en indsat i en af kriminalforsorgens instituti-
oner sparker en hund, som er i færd med at gennemsøge den
pågældendes celle.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Med den foreslåede § 28 a indsættes en ny bestemmelse i
dyreværnsloven om uretmæssig aflivning af dyr, der benyt-
tes under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i
anledning af samme.
»Uretmæssig aflivning« omfatter tilfælde, hvor en person
slår et dyr ihjel uden at være berettiget hertil. Bestemmelsen
vil f.eks. kunne finde anvendelse, hvis en person i forbindel-
se med en anholdelsessituation, hvor politiet benytter en
hund til at sikre pågribelse af den pågældende, slår hunden
ihjel. Dette uanset om aflivningen er sket hurtigt og smerte-
frit og i øvrigt efter reglerne herom i dyreværnslovens § 13,
stk. 1. Den foreslåede bestemmelse omfatter overtrædelser,
der begås forsætligt.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at straffen for uret-
mæssig aflivning sidestilles med straffen for forhold med
karakter af mishandling efter den nugældende dyreværns-
lovs § 28, stk. 1, 3. pkt. Som det fremgår af lovforslagets
pkt. 2.1.1.4, ligger udgangspunktet for de idømte fængsels-
straffe for forhold med karakter af mishandling af dyr på ca.
30 dage. Med lovforslaget tilsigtes en fordobling af straffen.
Det foreslås, at dette strafniveau også skal finde anvendelse
på den foreslåede bestemmelse.
Der vil efter omstændighederne forsat kunne være grund-
lag for at straffe efter den foreslåede bestemmelse, andre be-
stemmelser i dyreværnslovgivningen og straffelovens § 291
om hærværk i sammenstød.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at den, der ved
dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig
behandling af dyr, ved dommen for bestandig eller for et
nærmere fastsat tidsrum kan frakendes retten til at eje, bru-
ge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig person-
ligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at
have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny
findes skyldig i sådan overtrædelse. Forbuddet kan begræn-
ses til at angå bestemte arter af dyr. Det fremgår desuden, at
overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Efter de gældende regler om frakendelse i § 29, stk. 1, er
det kun muligt at idømme en ubetinget frakendelse. 3
Med den foreslåede ændring bliver der mulighed for at
idømme en betinget frakendelse af retten til at eje, bruge,
passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt
med dyr. Forslaget omfatter sager om mishandling, grovere
uforsvarlig behandling og gentagelsestilfælde af uforsvarlig
behandling af dyr, uanset om overtrædelsen er begået i for-
bindelse med udøvelse af erhverv eller vedrører privates be-
handling af dyr.
Af den foreslåede § 29, stk. 2, fremgår, at frakendelse af
retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele be-
skæftige sig personligt med dyr kan ske betinget, hvis ube-
tinget frakendelse af retten efter stk. 1 vil stå i misforhold til
den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved
denne. Det vil sige, såfremt der ikke findes fuldt tilstrække-
ligt grundlag for en ubetinget frakendelse efter stk. 1, kan
der i stedet vælges den mellemløsning, at frakendelsen sker
betinget. Forslaget indebærer således, at mishandling eller
grovere uforsvarlig behandling af dyr eller gentagelsestilfæl-
de af uforsvarlig behandling af dyr enten kan medføre betin-
get eller ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge, pas-
se eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med
dyr. Frakendelse kan begrænses til kun at angå f.eks. pro-
duktionsdyr eller bestemte arter af dyr. Dette gælder uanset,
om der er tale om landbrugs-/produktionsdyr eller familie-
og hobbydyr.
Udgangspunktet vil fortsat være, at frakendelse i sager
om mishandling, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller
gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr sker
ubetinget, jf. den gældende § 29, stk. 1.
Det beror på domstolenes vurdering af den enkelte sags
omstændigheder, om der skal ske frakendelse af retten, og i
givet fald om det skal ske betinget eller ubetinget. I denne
4
vurdering kan det indgå, om der i sager om mishandling el-
ler grovere uforsvarlig behandling af dyr er tale om første-
gangsovertrædelse. I tilfælde, hvor den pågældende tidligere
er straffet for en strafbar handling, som loven tillægger gen-
tagelsesvirkning i forhold til den nu begåede strafbare hand-
ling, eller hvor der på mere systematisk vis eller organiseret
form er begået adskillige lovovertrædelser, forudsættes det,
at der som altovervejende udgangspunkt sker ubetinget fra-
kendelse.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at betinget frakendelse
sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år,
der regnes fra endelig dom, ikke overtræder dyreværnslov-
givningen under sådanne omstændigheder, at den pågælden-
de vil kunne frakendes retten til at eje, bruge, passe eller
slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det
er således et vilkår for betinget frakendelse, at den pågæl-
dende i prøvetiden ikke overtræder dyreværnslovgivningen
på en sådan måde, der vil kunne indebære en rettighedsfra-
kendelse efter stk. 1 eller en betinget frakendelse efter stk. 2.
I givet fald vil udgangspunktet være automatisk rettigheds-
frakendelse, jf. den foreslåede § 29, stk. 4.
Det fremgår af den foreslåede § 29, stk. 4, at den, der fin-
des skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling
eller uforsvarlig behandling af dyr ubetinget skal frakendes
retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele be-
skæftige sig personligt med dyr, hvis den pågældende tidli-
gere er frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte el-
ler i det hele beskæftige sig personligt med dyr betinget efter
stk. 2 og i prøvetiden har begået et nyt forhold, der vil kunne
indebære en rettighedsfrakendelse efter stk. 1 eller en betin-
get frakendelse efter stk. 2. Ligesom med frakendelser af
retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele be-
skæftige sig personligt med dyr, jf. den gældende stk. 1, kan
en ubetinget frakendelse efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Forbuddet kan
desuden begrænses til at angå antallet af dyr.
Med det foreslåede stk. 4 vil der således som udgangs-
punkt skulle ske ubetinget frakendelse af retten til at holde
dyr, såfremt vedkommende, der er idømt en betinget fraken-
delse af retten til at holde dyr, i løbet af en 3-årig prøvetid
igen findes skyldig i enten mishandling eller grovere ufor-
svarlig behandling af dyr, f.eks. grov vanrøgt, eller uforsvar-
lig behandling af dyr. Det betyder bl.a., at en person, der be-
skæftiger sig med dyr ved selvstændig virksomhed, og som
på ny begår grovere uforsvarlig behandling af dyr i prøveti-
den, vil stå til en automatisk frakendelse af retten til at have
med dyr at gøre og dermed mister muligheden for at drive
sit erhverv. 4
Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at ubetinget frakendelse
efter stk. 4 sker for et nærmere fastsat tidsrum, der regnes
fra endelig dom, eller for bestandig. Dette er tilsvarende mu-
ligheden i den gældende stk. 1.
Med de øvrige foreslåede ændringer af § 29, stk. 2-4, der
med forslaget bliver stk. 6-8, præciseres det, at en ubetinget
frakendelse af retten til at holde dyr efter den foreslåede stk.
4, på tilsvarende vis som rettighedsfrakendelser efter stk. 1,
omfattes af de gældende bestemmelser i § 29, stk. 2-4. Det
vil sige, at rettighedsfrakendelse efter det foreslåede stk. 4
omfattes af henholdsvis bestemmelsen om indbringelse af
spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelses-
tidens udløb for domstolene, bestemmelsen om at retten
under behandlingen i sager, som nævnt i stk. 1 – og med for-
slaget stk. 4 – ved kendelse kan udelukke den pågældende
fra at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig
personligt med dyr, indtil sagen er endeligt afgjort, samt be-
stemmelsen om at den, der med kendskab til et forbud over-
lader dyr i en anden persons varetægt, såfremt der herved
etableres en tilstand i strid med forbuddet, straffes med bøde
eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4
måneder straffes.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 7.
René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) fmd. Ib Poulsen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Lise Bech (DF)
Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Mette Bock (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)
Lea Wermelin (S) nfmd. Kaare Dybvad (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) Simon Kollerup (S)
Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
5
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 137
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 137
Spm.nr. Titel
1 Spm. om anklagemyndigheden i alle dyreværnssager om grovere be-
handling af dyr, skal oveveje at rejse tiltale om rettighedsfrakendelse,
til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvilke forhold der i praksis tages i betragtning i forbindelse
med overvejelsen om rettighedsfrakendelse i dyreværnssager, til mil-
jø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om antal dyreværnssager, der bliver idømt rettighedsfrakendelse,
til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om gentagelsestilfælde, hvor en tidligere dømt for dyremishand-
ling dømmes igen, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens
svar herpå
5 Spm. om benyttelsen af rettighedsfrakendelse i grovere dyreværnssa-
ger, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om dyreværnslovens § 29 om frakendelse af retten til at holde
dyr, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der skærper muligheden
for at frakende retten til at holde dyr, til miljø- og fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
8 Spm. om vurderingerne, der ligger bag valget af den forhøjede straf-
skærpelse og de forventede effekter heraf, til miljø- og fødevaremini-
steren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om at den gældende strafferamme slet ikke udnyttes, som den
kunne af anklagemyndigheden og domstolene, til miljø- og fødevare-
ministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger,
der indebærer, at Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på
samme måde, som Danmarks Naturfredningsforening har det i natur-
sager, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om skærpende om-
stændighed, hvis dyret arbejder i offentlig tjeneste, til miljø- og føde-
vareministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at dyr i
lovgivningen fremover betragtes som levende væsner, til miljø- og fø-
devareministeren, og ministerens svar herpå
7