Høringsbidrag fra de samarbejdende organisationer Voice for Justice Greencard Denmark og Danish Greencard Association - DGCA.

VOICE FOR JUSTICE GREENCARD DENMARK & DANISH GREENCARD ASSOCIATION
Greencarddenmark.dk / info@greencarddenmark.dk
FOLKETINGETS MEDLEMMER &
UDLÆNDINGEPOLITISKE ORDFØRER M.FL.
HØRINGSBIDRAG LOV L169
(Lovforslag af 5. April 2016 om afskaffelse af greencard ordningen)
I forlængelse af Folketingets 1. behandling af L169 den 12. maj 2016 og de deri fremsatte
oplysninger og synspunkter skal de to organisationer Voice for Justice Greencard Denmark
og Danish Greencard Association (DGCA) hermed fremkomme med væsentlige supplerende
oplysninger til brug for behandlingen af lovforslaget idet meget væsentlige elementer slet
ikke blev berørt i Folketingsdebatten og heller ikke fremgår af baggrundsmaterialet.
Organisationerne ønsker særligt at anmode Folketinget om at der som minimum sker
en opretholdelse af nuværende lovgivning fra 1. januar 2015 for
forlængelsesansøgninger jf. nuværende lovgivning §9a stk. 12.
Med andre ord at der ved en afskaffelse af mulighed for nye greencard ansøgninger
samtidig respekteres at nuværende herboende greencardmodtagere har en berettiget
forventning og krav på forlængelse som minimum efter den nuværende strammere
ordning fra 1. januar 2015.
Organisationerne respekterer at Folketinget kan afskaffe greencard ordningen for såvidt angår
nye ansøgninger, men opfordrer ligesom Institut for Menneskerettigheders høringssvar, at
dette anstændigvis ikke sker med tilbagevirkende kraft. Organisationerne ønsker supplerende
at anføre at det i så fald ved lov samtidigt bestemmes at betalt ansøgningsgebyr 7.210 kr.
tilbagebetales.
Organisationerne ønsker især at gøre Folketinget opmærksom på en række væsentlige
forhold, forudsætninger og aftaler der vedrører de herboende greencard modtagere så der sker
en klar adskillelse imellem at afskaffe muligheden for nye greencard ansøgninger og en
anstændig behandlingen af de herboende greencard modtagere og deres mulighed for
forlængelse.
Organisationerne ønsker også at gøre Folketinget opmærksom på muligheden for alene at
målrette greencard ordningen fremadrettet til personer som allerede er i Danmark og har
gennemført videregårende uddannelse i Danmark.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 169 Bilag 6
Offentligt
GREENCARD ORDNINGEN – SUPPLERENDE HISTORISKE OPLYSNINGER
Greencard ordningen blev etableret efter bl.a. Canadisk forbillede med virkning fra 1. juli
2008 og medførte at der kunne gives arbejds- og opholdstilladelse i Danmark uden et konkret
jobtilbud, men på baggrund af opnået væsentlige akademiske kvalifikationer, typisk
kandidatgrad fra engelsktalende lande eller udenlandske studerende fra England og Sverige.
Det var hensigten og forventningen at de første 2-4 år var nødvendig for at lære dansk på
tilstrækkeligt højt niveau til at få et kvalificeret arbejde svarende til den høje akademiske
uddannelse, og at greencard modtageren i denne periode var berettiget til at tage arbejde på
almindelig løn- og ansættelsesvilkår.
Indtil for 1 ½ år siden var greencardordningen en 8 årig aftale med ansøgeren,
henholdsvis 3 år, 1 år og forlængelse på 4 år.
Forlængelseskravet var at der det seneste år på tidspunktet for ansøgning om forlængelse var
dokumentation for arbejde mindst 10 timer ugentlig og normal afholdelse af ferie. Ansøgere
der ønskede det kunne således, i lighed med XG1 ansøgninger til autorisation for læger,
vælge at bruge de første 2 år alene på at lære dansk og bruge de medbragte midler, evt.
suppleret med forsørgelse fra sin ægtefælle, for derefter indtil forlængelsestidspunktet at have
arbejdet mindst 10 timer ugentlig i det seneste år. Første forlængelse var på 1 år med fortsat
dokumentation for vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet, og derefter var sidste
forlængelse på 4 år hvor greencardmodtageren forinden enten skulle kvalificere sig til
permanent opholdstilladelse eller eksempelvis job på positivliste eller beløbsordning.
Organisationerne ønsker at fremhæve at der således er ansøgere og greencardmodtagere frem
til stramningerne og de ændrede regler fra 1. januar 2015, altså indtil for kun halvandet år
siden, som har haft (og mange fortsat har) en berettiget forventning til en 8 årige aftale med
den danske stat til at lære dansk og finde kvalificeret arbejde. I mange tilfælde har greencard
modtageren afviklet alt i hjemlandet og i mellemtiden været i gang med at lære dansk. I
mange tilfælde er der tale om familieliv med børn født i Danmark eller som samtidig kom
hertil som små som er opvokset i Danmark og går i danske institutioner eller folkeskole og
mange familier har købt lejlighed eller parcelhus med den nødvendige tilladelse fra
Justitsministeriet og på alle måder positivt integreret sig i tillid til at have en 8 årig aftale.
Det er således væsentligt at forstå at hele ordningen skulle sikre en talentmasse som ikke
straks skulle være såkaldt kvalificeret arbejde direkte til danske virksomheder, men netop fik
en længere årrække til at lære det særligt vanskelige danske sprog og på længere sigt
yderligere styrke Danmarks internationale konkurrenceevne.
Organisationerne ønsker at bemærke at Rambøll rapporten fra 2010 dels er meget forældet,
men også er lavet på et tidspunkt hvor det var forventeligt at den væsentligste del af
greencard modtagerne fortsat var i færd med at lære dansk for derefter at kunne søge
kvalificeret arbejde. Dette var jo netop en del af det oprindelige koncept med greencard
ordningen, og findes fortsat i princippet for tildeling af opholdstilladelse efter XG1 til læger.
I denne sammenhæng kan nævnes at greencard ordningen oprindelig ikke forhindrede
mulighed for selvstændig virksomhed, som mange greencard modtagere benyttede sig af,
men denne mulighed blev senere administrativt ændret og fremgår nu af vejledningen på
greencard området på Nyidanmark.dk/greencard.
HISTORISK ÆNDRING AF GREENCARD ORDNINGEN PR. 1. JANUAR 2015
I et bredt politisk forlig blev Greencardordningen væsentligt ændret pr 1. januar 2015 og i
højere grad målrettet mere aktuelt behov for arbejdskraft og målrettet ansøgere fra de
videregående uddannelser i Danmark, som i forvejen jo har et bedre kendskab til det danske
arbejdsmarked, har haft mulighed for at lære dansk samtidigt med deres videregående
uddannelse, og fik bedre mulighed for at søge fremfor ansøgere fra udlandet.
Det fremgik af debatten op til ændringen af greencardordningen, at der var meget forskellige
politiske motiver i spil, men det blev en bred aftale under Socialdemokratiets daværende
ledelse.
Der skal for at kunne opnå greencard opnås 100 point.
Ændringerne medførte en mere målrettet ordning i forhold til behovet for dansk erhvervsliv
idet betydningen af at have en uddannelse på positivlisten blev hævet fra 10 til 30 point.
Samtidigt blev en højere kvalitet i ansøgerne opnået ved flere point fra de dygtigste
universiteter på THES-QS listen, og krav om højere aktuelle sprogkundskaber.
Den nye ordning medførte i praksis at flere studerende fra vesten alt lige at passede bedre, og
i særlig grad til ansøgere fra Danmark idet mange af positivlistens uddannelser kræver
professionsbachelor (det vil sige bachelor med ekstra ca. 6 mdr. erhvervserfaring/internship)
hvilket ikke er så kendt i udlandet eller dansk autorisation hvilket bedst opnås fra
Danmark,og betydningen af aktuel eksamen i dansk blev gjort væsentligt større.
Af oplysninger under Folketingsdebatten nu den 12. maj 2016 fremgik at antallet af
ansøgninger siden 1. januar 2015 er faldet til det halve. For dem som havde dette som et
politisk ønske er lovændringen således allerede en klar succes.
Organisationerne har en begrundet formodning for at inden for dette antal af langt færre
ansøgninger er det største fald i meddelelse af greencard til personer udenfor Danmark og
relativt flere greencardmodtagere er formentlig med dansk/skandinavisk baggrund og
kandidatuddannelser som har et forhåndskendskab til arbejdsmarkedet, bedre
danskkundskaber og derved bedre forudsætninger for hurtigere at finde kvalificeret arbejde.
For eksisterende greencardmodtagere er overgangsordningen til reglerne fra 1. januar 2015
fortsat en væsentlig udfordring fordi det kan være svært at opnå den krævede høje indtjening
samtidigt med at have tilstrækkelig tid til indlæring af dansk, netværksarbejde mv. I mange
tilfælde er det faktisk den medfølgende ægtefælle som har en indtægt der kunne opfylde
indtjeningskravet, men lønkravet rettes alene mod greencardmodtageren uden hensyn til hvad
familien samlet indtjener og bidrager med i skatter til det danske samfund.
Organisationerne finder det hensigtsmæssigt at dette forhold bliver nærmere belyst for det
kunne faktisk være at ændringerne fra 1. januar 2015 fra et politisk synspunkt er en væsentlig
større succes for aftaleparterne end faktuelt kendes på nuværende tidspunkt.
MULIGHED FOR YDERLIGERE MÅLRETTETHED FOR GREENCARD ORDNINGEN
MOD UDENLANDSKE STUDERENDE I DANMARK
Organisationerne skal gøre Folketinget opmærksom på muligheden for at afskaffe greencard-
ordningen for så vidt angår ansøgninger fra udlandet, og alene tilbyde greencard til herboende
udenlandske studerende som kan opfylde de skærpede krav til greencard.
Alt andet lige har herboende udenlandske studerende på de videregående uddannelser bedre
muligheder for at benytte greencardordningen til at finde kvalificeret arbejde idet de
studerende har et langt bedre kendskab til Danmark og det danske arbejdsmarked og derfor
langt bedre forudsætninger for fuldt ud at kunne udnytte greencard ordningen end ansøgere
udefra.
Organisationerne bemærker at mange studerende i Danmark ved siden af deres studier i tilled
til den nuværende strammere aftale med virkning fra 1. januar 2015 samtidigt med deres
selvbetalte videregående uddannelse har lært dansk på højt niveau for gennem greencard
ordningen at kunne finde kvalificeret arbejde i Danmark passende til deres akademiske
forudsætninger.
RAMBØLL UNDERSØGELSEN FRA 2010
Undersøgelsen bygger på statistisk materiale fra midten af 2010 fra greencardmodtagere som
kom til Danmark i 2008 og 2009. Det drejer sig således om forældet baggrundsmateriale og
der er ikke senere lavet tilsvarende kvalitative og kvantitative undersøgelser af same omfang.
Organisationerne bemærker at Rambøll undersøgelsen fra 2010 bliver citeret i lovforslaget og
at det i omtalen i lovforslaget anføres at 27% af dem som fik meddelt greencard aldrig kom
til Danmark. Dette også har været fremført som et argument for afskaffelse af greencard
ordningen.
Organisationerne ønsker hertil at bemærke at Danmark naturligvis er i konkurrence med
andre lande som ønsker at tiltrække de højstuddannede. Danmark er ikke nødvendigvis det
mest attraktive land hvis man i mellemtiden har modtaget tilsvarende opholdstilladelse til fx
Canada eller Australien. Hertil kommer at der i perioder har været sagsbehandlingstider for
en greencard ansøgning på op til et år, - hvilket for mange er en uacceptabel lang
sagsbehandlingstid der kan betyde et væsentligt afbræk i en karriere. Det er således kun
naturligt at en vis del af ansøgerne aldrig kom til Danmark men i mellemtiden har fået andre
tilbud som de har taget imod i hjemlandet eller udlandet.
Organisationerne bemærker at greencardmodtagere i dag har langt bedre kendskab til
ordningen og hurtigere formår at tage de rette tiltag herunder betydningen af at lære dansk,
mentor ordninger, work-shops og deltagelse i netværk, end på tidspunktet for Rambøll
undersøgelsen i 2010.
Dansk Industri har i sit tidskrift DI Business marts 2016 sat fokus på den umiddelbare
samtidig fiasko med START-UP Danmark ordningen som blev vedtaget samtidigt med
stramningerne på Greencard området og hvor der i 2015 kun var 12 tilladelser ud af en kvote
på 50. Dansk Industri anfører i sin overskrift ”Danmark bagud i global kamp om
iværksættere”.
Organisationerne bemærker at der tydeligvis blandt de greencardmodtagere som har fået
permanent opholdstilladelse er en ikke uvæsentlig del som har eller er ved at etablere
selvstændig virksomhed og derved er med til også at skabe nye arbejdspladser i Danmark.
Organisationerne er af den opfattelse at vedtagelse af lovgivning for eksisterende
greencardmodtagere til også at måtte etablere selvstændig virksomhed vil være en klar
erhvervsmæssig og konkurrencemæssig fordel for Danmark og vil medføre en nettoudvidelse
af arbejdspladser, således som det også kendes fra sammenlignelige lande med tilsvarende
ordninger.
FORLÆNGELSESANSØGNINGER – AFGØRENDE AT OPRETHOLDELSE DEN
NUVÆRENDE LOVGIVNING OM FORLÆNGELSE
Organisationerne opfordrer til lovforslaget L 169 ændres således at nuværende
greencardmodtagere fortsat kan modtage forlængelse af deres arbejds- og opholdstilladelse,
hvilket i praksis sker på baggrund af de allerede væsentligt strammere indtægtskrav ved den
gennemførte lovændring på området der havde virkning fra 1. januar 2015.
Organisationerne opfordrer således på det kraftigste til at bestemmelsen om forlængelse
i lovgivningen §9a stk. 12 opretholdes.
Der er på nuværende tidspunkt fra 2008 til nu ca. 10.000 greencard modtagere som er
kommet til Danmark. Et ukendt antal af disse har efterfølgende gennem arbejde og dansk
kvalificeret sig til modtagelse af permanent opholdstilladelse, andre kan have ændret til job
på positivlisten eller beløbsordningen, og et antal har immigreret til især engelsktalende lande
hvor de aktuelle jobmuligheder alt andet lige er hurtigere at kunne besætte. Der må således
formodes aktuelt at være over 5.000 personer med opholdstilladelse efter greencard
ordningen hvoraf de fleste har ægtefælle og mindreårige børn.
Det har været fremført i lovforslaget L169 og i Folketingsdebatten den 12. Maj 2016 at
beløbsordningen skulle udgøre et alternativ til greencard ordningen, samtidigt sættes
beløbsordningen i L168 op fra 375.000 til 400.000.
Organisationerne ønsker at fremhæve at greencardordningen, uanset eventuelle ændringer i
beløbssatsen, har en helt anden karakter end beløbsordningen. Beløbsordningen udgør således
ikke umiddelbart et alternativ for de nuværende greencardmodtagere allerede fordi
beløbsordningen kræver et konkret jobtilbud og de nuværende greencard modtagere har en
aftale om at komme her med deres høje kvalifikationer og have tid til også at lære dansk og at
indtægtskravet til de strammere greencardregler fra 1. januar 2015 kan opfyldes gennem flere
samtidige job og beløbsordningen kun kan opfyldes igennem et job. Det kan konstateres at
mange kvalificerede job indledningsvis er deltids stillinger, forskerstillinger o.l., hvorfor
lønindtægten til opfyldelse af de strammere greencardregler opnås med supplerende arbejde.
Såfremt de nuværende greencardmodtagere ikke længere får mulighed for forlængelse er det
organisationernes opfattelse at Danmark kan udløse en af de største samlede humanitære
katastrofer hvor tusindvis af greencardmodtagere oplever et aftalebrud og systematisk tvinges
ud af Danmark trods meget stor beskæftigelsesindsats og skatteindtægter til Danmark, og vel
og mærke fra en arbejdsstyrke og international talentmasse helt uden modtagelse af
kontanthjælp og uden videregående sociale rettigheder som fx EU-borgere. De fleste
ægtefæller er velintegreret på arbejdsmarkedet for at medvirke til at hovedpersonen kan få
den nødvendige tid til at lære dansk. Flere tusinde medfølgende børn og børn født i Danmark
oplever sig som dansk og er vokset op med dansk kultur og i danske institutioner og skole.
Organisationerne oplever det som helt uacceptabelt at der ved fremsættelse af
lovforslaget og i Folketingsdebatten slet ikke tages hensyn til de humanitære
konsekvenser af det fremsatte lovforslag for herboende greencardmodtagere.
Det bemærkes i denne forbindelse at de fleste greencardmodtagerne forventer at såfremt de
tvinges ud af Danmark som minimum at blive kompenseret for deres og familiens samlede
skattebetalinger ved en udrejse så der er midler til etablering i et andet land eller
genetablering i hjemland. De humanitære konsekvenser og muligheden for kompensation for
”aftalebrud” er ikke nævnt i lovforslaget, og end ikke i Folketingsdebatten den 12. maj 2016.
KONKLUSION
I forhold til motivering af lovforslaget kan det konkluderes at der ikke er belæg for påstande
om at greencard ordningen særligt skulle medvirke til ”løndumpning”, og i forhold til
opfattelser fremført under folketingsdebatten den 12. Maj 2016 er der intet belæg for at
ordningen skulle have negativ betydning for flygtninges arbejdsmuligheder i Danmark.
Af folketingsdebatten den 12. maj 2016 fremgik at der nu var 100.000 registrerede
østarbejdere efter EU reglerne, hvilket formentlig har langt større betydning for sådanne
problemstillinger end de formentlig godt 5.000 nuværende greencardholdere med deres
videregående uddannelser og øvrige kvalifikationer.
For god ordens skyld understreges endnu engang at greencardmodtagere ikke har adgang til
kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Organisationerne er af den opfattelse at grundlaget for fremsættelse af lovforslaget er
mangelfuldt uden aktuelle undersøgelser og supplerende vurdering af de strammere regler fra
1. januar 2015.
Organisationerne ønsker med dette høringsbidrag.at fremhæve at de greencardmodtagere der
er kommet til Danmark i særlig grad bidrager positivt til samfundet både som skattebetalere,
har vist evne og vilje til integration, og udgør en betydelig talentmasse til Danske
virksomheder idet alle greencardmodtagere som betingelse for opnåelse af greencard har en
videregående uddannelse og yderligere sproglige eller erhvervsmæssige kvalifikationer .
Organisationerne opfordrer på det kraftigste til at bestemmelsen om forlængelse i
lovgivningen §9a stk 12 opretholdes så nuværende greencard modtagere fortsat kan
forlænge deres opholdstilladelse efter den allerede væsentligt strammere lovgivning
med virkning fra 1. januar 2015.
København, den 16. maj 2016
Voice for Justice Greencard Denmark
Danish Greencard Association - DGCA