L 190 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Danmarks Lærerforening, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Adressat: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Svar på spm 1 ad L 190_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L190/spm/1/svar/1324805/1633487.pdf
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 17-05-2016 I forbindelse med behandlingen af L 190 Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge har udvalget i brev af 11. maj 2016 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/5-16 fra Danmarks Lærerforening, jf. L 190 – bilag 1.” Svar: Indledningsvis tillader jeg mig at bemærke, at ”Survey blandt borgmestre om modtagelsestilbud til flygtningebørn” (Danmarks Lærerforening, 4. maj 2016) er gennemført, før lovforslaget blev fremsat. Borgmestrene har derfor ved deres besvarelse ikke haft kendskab til det endelige lov- forslag. Det er frivilligt for kommunerne, i hvilket omfang de ønsker at gøre brug af den ny mulighed den fleksibilitet, der ligger i at oprette de nye særlige tilbud om grundskoleundervisning, eller om de vil fortsætte med at orga- nisere undervisningen efter folkeskoleloven. Formålet med lovforslaget er netop at give kommunerne mulighed for at handle på de helt aktuelle udfordringer i forbindelse med flygtningekrisen inden for nogle mere fleksible rammer. Hensigten med lovforslaget er naturligvis ikke at ekskludere eller isolere flygtningebørn. Jeg henviser til, at det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne ved tilrettelæggelsen af den særlige grundskoleundervisning skal tilstræbe, at undervisningen knytter an til den ordinære undervisning i folkeskolen. Det kan fx være ved, at elever- ne deltager i visse dele af den almindelige undervisning i folkeskolen. Det må derfor forventes, at der vil være et tæt samarbejde mellem tilbuddet og folkeskolen med henblik på at sikre den bedst mulige overgang for Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 190 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 eleven fra det særlige tilbuds grundskoleundervisning til undervisning i en almindelig klasse i folkeskolen. Jeg noterer mig i øvrigt, at det af tabel 4 i undersøgelsen fremgår, at 59 pct. af de adspurgte borgmestre anfører, at den væsentligste grund til at oprette et særligt grundskoletilbud vil være at sikre den bedst mulige kva- litet af flygtningebørns undervisning. Kun 6 pct. af borgmestrene nævner økonomi som begrundelse for oprettelse af et tilbud. Jeg er meget enig med borgmestrene i, at hensigten med at oprette et særligt grundskoletilbud skal være at få det bedst mulige tilbud til gavn for børnene og ikke at sænke undervisningens kvalitet eller spare penge. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby