Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 12. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18741

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L131/20151_L131_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 12. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om maritim fysisk planlægning
    [af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-
    stens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer
    af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Socialdemokra-
    tiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet
    ændringsforslag nr. 2-4.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2016 og var til
    1. behandling den 15. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
    Eksportudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
    3. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del
    – bilag 72. Den 24. februar 2016 sendte erhvervs- og vækst-
    ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
    udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 8 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-
    nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et
    af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og
    dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod de
    stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag.
    Mindretallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede æn-
    dringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL, ALT og SF):
    Til § 1
    1) I stk. 2 indsættes efter »Loven har«: »ligeværdigt«, og
    nr. 2, affattes således: »2) bidrage til at opnå de mål for hav-
    planlægningen, der er fastsat i denne lovs kapitel 3, herun-
    der § 5, og til at opfylde de mål om at opnå eller opretholde
    god miljøtilstand i havets økosystemer, som følger af lov om
    havstrategi.«
    [Præcisering af lovens formål]
    Af et mindretal (S og RV), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT
    og SF):
    Til § 10
    2) Stk. 3 udgår.
    [Fjernelse af adgang til at undlade høring]
    Til § 11
    3) Stk. 4 udgår.
    [Fjernelse af adgang til at undlade høring]
    Til lovforslag nr. L 131 Folketinget 2015-16
    AX018741
    Til § 21
    4) Stk. 3 udgår.
    [Fjernelse af adgang til at afskære klageadgang]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der lægges med ændringsforslaget op til at præcisere
    lovforslagets § 1 således, at der indsættes en henvisning til
    lovforslagets § 5, som indeholder den egentlige implemente-
    ring af direktivets artikel 5 om målene for maritim fysisk
    planlægning, deriblandt sigtet om bevarelse, beskyttelse og
    forbedring af miljøet samt modstandsdygtighed over for
    konsekvenserne af klimaforandringerne.
    Ændringsforslaget tilsigter endvidere at tydeliggøre den
    sammenhæng med målene i lov om havstrategi om at opnå
    eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, som
    bl.a. er omtalt i de almindelige bemærkningers afsnit 6 om
    forslagets miljømæssige konsekvenser. Heraf fremgår det, at
    havplanlægning vurderes at kunne bidrage til at realisere
    målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme
    for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (hav-
    strategirammedirektivet) ved, at maritim fysisk planlægning
    giver mulighed for at sikre, at der ikke planlægges aktivite-
    ter, der hindrer målopfyldelse i havmiljøet, og at sikre, at
    anlæg på havet ikke placeres i områder, hvor det er i strid
    med målene i havstrategierne.
    Endelig tilsigter den foreslåede indsættelse af ordet »lige-
    værdigt« i indledningen til stk. 2 at klargøre, at bestemmel-
    sens nummeropstilling ikke indebærer en prioritering, men
    derimod en sideordning af de elementer, som indgår i be-
    stemmelsen.
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget tilsigter at sikre, at der i alle tilfælde
    vil være en 6-måneders afsluttende høringsfase før udstedel-
    se af selve havplanen.
    Til nr. 3
    Ændringsforslaget tilsigter at sikre, at der i alle tilfælde
    vil være en 8-ugers afsluttende høringsfase før udstedelse af
    ændringer til havplanen.
    Til nr. 4
    Ændringsforslaget tilsigter at fjerne muligheden for at
    fastsætte regler om, hvornår en afgørelse kan henholdsvis
    påklages og ikke kan påklages. Der vil med ændringsforsla-
    get ikke længere være adgang til at beslutte, at afgørelser,
    som træffes af Søfartsstyrelsen eller andre statslige myndig-
    heder, på de områder, som erhvervs- og vækstministeren
    eventuelt delegerer efter den foreslåede § 21, stk. 1, ikke
    skal kunne påklages.
    Det bemærkes dog, at dette ikke omfatter afgørelser efter
    §§ 6 og 8 i lov om sikkerhed til søs, som er omtalt i forsla-
    gets § 14, stk. 1. Afgørelseskompetencen i henhold til disse
    bestemmelser er således allerede i medfør af § 17, stk. 5, i
    lov om sikkerhed til søs delegeret til Søfartsstyrelsen, lige-
    som det i medfør af samme bestemmelses stk. 8 er fastsat, at
    Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for højere
    administrativ myndighed, jf. herved § 7 i bekendtgørelse nr.
    744 af 24. juni om henlæggelse af visse beføjelser til Sø-
    fartsstyrelsen og om klageadgang m.v.
    Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Ib Poulsen (DF)
    Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)
    Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
    Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S) fmd.
    Rasmus Horn Langhoff (S) Anne Paulin (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus Nordqvist (ALT)
    Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 131
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
    2 Udkast til tidsplan
    3 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Politisk drøftelse og betænkningsafgivelse den 21/4-16
    5 1. udkast til betænkning
    6 Udskydelse af betænkningsafgivelse
    7 2. udkast til betænkning
    8 Udskydelse af betænkningsafgivelse
    9 3. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 131
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, i hvilke dele af lovforslaget der er taget mindre hensyn til
    miljø- og naturinteresser, end direktivet giver mulighed for, til er-
    hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til formålsparagraffen,
    til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at ministe-
    ren i processen med udmøntning af havplanen ikke på egen hånd kan
    træffe beslutning om tiltag, der kan have konsekvenser for miljø og
    natur, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, så det kommer til at
    fremgå af loven, hvilke minimuskrav der skal gælde til, hvordan og
    hvornår m.v. interessenter involveres i processen frem til vedtagelsen
    af havplanen, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
    herpå
    5 Spm. om begrundelsen for, at man med lovforslaget giver ministeren
    mulighed for at fastsætte regler for, hvornår en afgørelse kan henhold-
    vis påklages og ikke kan påklages, til erhvervs- og vækstministeren,
    og ministerens svar herpå
    6 Spm., om ministeren vil give tilsagn om, at udkast til bekendtgørelse
    om udmøntning af havplanen til sin tid vil blive oversendt til udvalget
    sammen med en liste over høringsparter, og at udvalget får tilsendt hø-
    ringssvarene og et notat herom, til erhvervs- og vækstministeren, og
    ministerens svar herpå
    7 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der
    medfører, at de foreslåede beføjelser til ministeren til at bestemme hø-
    ringsfrister eller til helt at undlade at sende en afgørelse i høring udgår
    af lovforslaget, og at høringsproceduren i stedet skrives ind i selve lo-
    ven, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    3
    8 Spm. om en præcisering af ministerens svar på spm. 2 om teknisk bi-
    stand til udarbejdelse af ændringsforslag, til erhvervs- og vækstmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    4
    Bilag 2
    Et af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget:
    Spørgsmål nr. 1:
    I hvilke dele af lovforslaget er der taget mindre hensyn til miljø- og naturinteresser, end direktivet giver
    mulighed for?
    Svar:
    Hovedformålene bag EU-direktivet er at fremme en bæredygtig økonomisk vækst i de maritime er-
    hverv, en bæredygtig udvikling af havarealerne og en bæredygtig udnyttelse af havressourcerne.
    Disse forhold er efter min opfattelse ligeværdigt tilgodeset i lovforslaget og vil på lignede vis indgå i det
    kommende egentlige havplanarbejde. Der er tilstræbt en direktivnær gennemførelse af EU-direktivet.
    Målet med havplanlægningen er netop, at den skal fremme sameksistensen mellem de forskellige inte-
    resser og anvendelsesformer i det maritime rum.
    5