Brancheforeningen SPTs præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/5

Tilhører sager:

Aktører:


    Brancheforeningen SPTs præsentation B 41 fra foretræde.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B41/bilag/3/1632711.pdf

    Brancheforeningen SPT
    Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget 11. maj 2016
    Beslutningsforslag B 41
    Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
    B 41 Bilag 3
    Offentligt
    Beslutningsforslag B 41
    • Enhedslisten ønsker med B 41 at indføre et et forbud mod
    hormonforstyrrende stoffer i kosmetik.
    • Forslaget kommer som en del af en række forslag, som
    Enhedslisten har døbt Kemipakken, der også omfatter B 38, B39
    og B 40, der alle sigter mod at få Danmark til at gå enegang i EU
    ved at forbyde bestemte stoffer i produkter.
    • Det er ikke muligt for Danmark at gå enegang og indføre
    nationalt forbud uden grundig dokumentation, når EU regulerer
    området.
    • Brancheforeningen SPT kan ikke anbefale at stemme for
    beslutningsforslaget.
    Sikker kosmetik
    • Alle ingredienser, som bruges i kosmetik, er dækket ind under REACH.
    • Sikkerheden af kosmetiske produkter og kosmetiske ingredienser er strengt reguleret af
    Den Europæiske Forordning for Kosmetiske Produkter (EC nr. 1223/2009), hvilket giver
    en høj grad af beskyttelse for forbrugerne.
    • Dette omfatter også alle mulige sundhedsmæssige betænkeligheder, herunder stoffer,
    der mistænkes for at have mulige hormonforstyrrende egenskaber.
    • Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber er forbudt – dette forslag handler om
    potentielt hormonforstyrrende stoffer. Disse stoffer er også på EU’s lister, hvor de indgår,
    indtil der er fundet endelig og troværdig dokumentation for, at de er sikre eller
    hormonforstyrrende.
    • Forordningen tillader kun markedsføring af sikre produkter, da det er en retlig forpligtelse
    for producenter og importører at gennemføre en streng sikkerhedsvurdering, der udføres
    af en kvalificeret, videnskabelig ekspert. Før må et kosmetisk produkt ikke sendes på
    markedet.
    Sikkerhedsvurderinger
    • Sikkerhedsvurderinger tager hensyn til det færdige produkt, alle
    ingredienserne, hvordan og hvor produktet skal bruges, hvor ofte
    og af hvem.
    • Kombinationseffekter tages der højde for i lige så stort omfang,
    som det lader sig gøre.
    • Vurderingen omfatter alle potentielle risici, herunder eventuelle
    skadelige virkninger i forbindelse med hormonforstyrrelser.
    • Derfor er enhver potentiel sundhedsrisiko, der udgøres af
    potentielt hormonforstyrrende stoffer allerede behandlet i den
    eksisterende sikkerhedsvurdering.
    VKF
    • Dertil kommer, at hvis der sættes spørgsmålstegn ved sikkerheden af
    en ingrediens, vil den blive vurderet af Europa-Kommissionens panel
    af uafhængige eksperter, Den Videnskabelige Komité for
    Forbrugersikkerhed (VKF).
    • VKF har redegjort for dens opfattelse af potentielle
    hormonforstyrrende stoffer og har udsendt et notat, som klart
    støtter, at en sådan videnskabeligt baseret risikovurdering vil dække
    mulige negative virkninger på mennesker.
    • En række ingredienser (konserveringsmidler – herunder parabener –
    og solfiltre) er godkendt under hensyntagen til, at de er mistænkt
    hormonforstyrrende stoffer. Derfor er sikkerhedsmargin sat 100
    gange under det niveau, hvor man ikke har kunne måle en effekt ved
    dyreforsøg.
    Sammenfatning
    • Sammenfattende vil forslaget:
    • Springe til en forudindtaget konklusion
    • Skabe mere usikkerhed for forbrugerne
    • Ignorere eksisterende regulering
    • Foreslå unødvendig enegang for Danmark på et område, som
    reguleres omfattende i EU.
    • Derfor anbefaler Brancheforeningen SPT, at forslaget
    forkastes.
    Spørgsmål?