Svar på spm. nr. S 1081: Vil ministeren arbejde for initiativer, der sikrer, at flere almene familieboliger fremover kan sælges til private, og planlægger ministeren i den forbindelse at gøre processen nemmere for de mulige købere?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Til: Inger Støjberg
- Spørger: Naser Khader
- Minister: udlændinge-, integrations- og boligministeren
Svar på spørgsmål S 1081.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1081/svar/1324148/1632443.pdf
Ministeren Side 1/1 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 12. maj 2016 Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Naser Khader (KF) har den 4. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1080 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som her- med besvares. Spørgsmål S 1081: Vil ministeren arbejde for initiativer, der sikrer, at flere almene familieboliger fremover kan sælges til private, og planlægger ministeren i den forbindelse at gøre processen nemmere for de mulige købere? Svar: Med de ændringer af almenboligloven, som i forlængelse af boligaftalen 2010 blev gennemført i 2011, findes der gode muligheder for at sælge almene familie- boliger enkeltvis til lejeren eller, hvis der er ledige boliger, til 3. mand, såvel som i ”større klumper” til en andelsboligforening eller en privat investor. Almenboliglovens regler om salg af almene boliger tilgodeser flere forskellige formål. Reglerne giver således almene lejere mulighed for at købe deres bolig som ejerbolig samt giver kommunerne et yderligere instrument i bestræbelserne på at blande ejerformerne og dermed sikre en varieret beboersammensætning i de eksisterende almene boligområder, herunder udsatte boligområder. Efter min opfattelse opfylder den gældende salgsordning ovennævnte mål på en afbalanceret måde, da den bl.a. tager hensyn til kommunernes pligt til at løse boligsociale opgaver, samfundets og beboernes interesse i at sikre en varieret beboersammensætning i det almene boligbyggeri, grundlovssikret beskyttelse mod indgreb af ekspropriativ karakter og lejernes mulighed for at vælge boligform efter eget ønske. Inger Støjberg / Mikael Lynnerup Kristensen 2015-16 S 1081 endeligt svar Offentligt