Svar på spm. nr. S 1086: Hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune lukker partnerskabsskolen i Ishøj?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på skriftlig § 20 spørgsmål S 1086.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1086/svar/1324144/1632435.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/01760-3
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
12. maj 2016
Folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) har den 4. maj 2016 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 1086, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune lukker partnerskabsskolen
i Ishøj?
Svar:
Spørgeren har supplerede oplyst, at den partnerskabsskole, der refereres til i
spørgsmålet, er det statsligt støttede kursusforløb musikalsk grundkursus (MGK) på
Ishøj Kulturskole, som Københavns Kommune påtænker at opsige sit partnerskab med,
mens partnerskaberne med MGK Helsingør og MGK Frederiksberg fortsætter.
Spørgeren har yderligere tilsendt Kulturministeriet en kopi af et brev om sagen fra
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp til Københavns Kommune, hvori Ole Bjørstorp
opfordrer Københavns Kommune til at sikre, at der fortsat er
musikundervisningstilbud til de unge på Vestegnen.
Musikalsk grundkursus (MGK) er et statsligt finansieret landsdækkende tilbud til unge
musiktalenter mellem 16 og 22 år, der tilbydes undervisning på højt niveau i klassisk
musik, rytmisk musik og musikproduktion. Undervisningen finder sted på en
musikskole og tager bl.a. sigte på at forberede eleverne på optagelse på en
konservatorieuddannelse. Det kræver optagelsesprøve at blive optaget på MGK, og der
er stopprøver undervejs. MGK er som oftest tre-årigt men kan foregå over fire år, hvis
den kombineres med en gymnasial uddannelse.
Det er Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik, der i medfør af musikloven
har ansvaret for tildelingen af midler til MGK, og som indgår rammeaftaler og bevilger
tilskud til i alt 8 MGK-centre fordelt over hele landet. I hovedstadsområdet er der to
MGK centre: Sankt Annæ Gymnasium og Københavns Musikskole. MGK- tilbuddet på
2015-16
S 1086 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Ishøj Kulturskole hører under MGK-center København. MGK-centrene har som
forudsætning for tilskuddet fået ansvaret for og forpligtelsen til at sikre, at der er et
decentralt tilbud dér, hvor talenterne er, samtidig med at de skal sikre, at regionens
talentfulde unge kan mødes og inspirere hinanden i større, dynamiske og bæredygtige
miljøer. Tilrettelæggelsen af undervisningen skal ske i nært samarbejde med de
decentrale undervisningssteder og med de øvrige musikskoler i regionen.
Fordelingen af midler til MGK-centrene ligger således ifølge loven hos Statens
Kunstfond, mens fordelingen af undervisningstilbud inden for de enkelte MGK-centre
ligger i centrene.
Kulturstyrelsen har oplyst, at det er korrekt, at Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg
for musik i år har besluttet at omfordele midlerne til MGK, således at Sankt Annæ
MGK opprioriteres på bekostning af bl.a. MGK København. Omfordelingen vil ske
gradvist over 5-6 år fra og med 2017 og sluttelig medføre en reduktion af tilskuddet til
MGK Hovedstaden på årligt 1,7 mio. kr. svarende til ca. 20 procent af det tilskud, der i
dag til MGK København er på 9,2 mio. kr. årligt. Kulturstyrelsen har yderligere oplyst,
at baggrunden for Statens Kunstfonds beslutning er, at Sankt Annæ Gymnasium er det
eneste MGK med et 4-årigt kombineret gymnasie/MGK forløb, og at omlægningen vil
gøre det muligt for Sankt Annæ at lave en hel MGK-gymnasieklasse.
Det fremgår af borgmester Ole Bjørstorps brev, at Københavns Musikskole som MGK
Center i konsekvens af den statslige beslutning om at overføre midler fra de fire MGK
partnere i hovedstadsområdet har varslet, at man ønsker at nedlægge MGK-tilbuddet
på Ishøj kulturskole men fortsætte MGK-partnerskabet med de øvrige to partnere på
Frederiksberg og i Helsingør.
Jeg har ikke mulighed for at øve indflydelse på hverken Statens Kunstfonds eller
Københavns Kommunes dispositioner vedrørende MGK-tilbuddet i hovedstaden.
Jeg kan godt forstå, at Ishøj Kommune er bekymret for, at en nedlæggelse af MGK i
Ishøj vil gå ud over de unge på Vestegnen. Det skal dog bemærkes, at MGK er et tilbud
for unge musiktalenter, der kan søges frit af hele landets unge, uanset hjemkommune.
MGK i Ishøj er således ikke forbeholdt unge fra Ishøj, men har typisk haft elever fra
andre dele af hovedstadsområdet, ligesom MGK-tilbuddene andre steder også er
tilgængelige for unge musiktalenter fra Ishøj.
Bertel Haarder