Fremsat den 12. maj 2016 af Martin Henriksen (DF), Peter Skaarup (DF), Dan Jørgensen (S), Trine Bramsen (S) og Simon Emil Ammitzbøl (LA)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18725
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B196/20151_B196_som_fremsat.pdf
Fremsat den 12. maj 2016 af Martin Henriksen (DF), Peter Skaarup (DF), Dan Jørgensen (S), Trine Bramsen (S) og Simon Emil Ammitzbøl (LA) Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge mulighederne for at skærpe forholdene på tålt ophold Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af sep- tember 2016 at færdiggøre undersøgelsen af mulighederne for at skærpe reglerne om tålt ophold og kriminel melde- pligt, som blev igangsat i november 2014 af den daværende regering, og at forelægge resultaterne for Folketingets Ud- lændinge-, Integrations- og Boligudvalg. Undersøgelsen skal bl.a. omfatte muligheden for skærpet straf for ikke at overholde melde- og opholdspligt, muligheden for at skære i offentlige ydelser til personer på tålt ophold samt øget brug af elektronisk fodlænke. Herudover skal det undersøges, om der er mulighed for at effektuere udvisning af flere personer på tålt ophold og kriminel meldepligt. Beslutningsforslag nr. B 196 Folketinget 2015-16 AX018725 Bemærkninger til forslaget Det er efter forslagsstillernes opfattelse særdeles foruroli- gende for det danske samfund og landets sikkerhed, at per- soner på tålt ophold – dvs. personer, som ikke har fået op- hold i Danmark, men som på grund af Danmarks internatio- nale forpligtelser ikke kan hjemsendes grundet risikoen for tortur, dødsstraf m.v. – tilsyneladende er forsvundet for de danske myndigheder. I 2014 kom det frem, at 10 personer på tålt ophold var for- svundet for de danske myndigheder, hvoraf fem af dem var mistænkt for krigsforbrydelser i deres hjemland. Det frem- går f.eks. af en artikel i Søndagsavisen, »10 på tålt ophold forsvundet«, den 23. oktober 2014. Seneste tal viser, at 16 personer er forsvundet for de danske myndigheder. Den 1. oktober 2014 var 35 personer på tålt ophold sigtet 3.515 gange for at bryde deres meldepligt, og 32 var dømt for forbrydelser, efter at de fik tålt ophold, jf. artikel fra Dan- marks Radio, »Straffen for udlændinge på tålt ophold skal skærpes«, den 3. december 2014. Dette er ganske bekymrende tal, og DF har gentagne gan- ge rejst sagen over for den ansvarlige minister. I 2014 havde DF indkaldt daværende justitsminister Mette Frederiksen i samråd om forsvundne krigsforbrydere. I forlængelse af samrådet nedsatte daværende justitsmini- ster Mette Frederiksen i november 2014 en såkaldt hurtigar- bejdede arbejdsgruppe, som skulle se på området for tålt op- hold, jf. UUI alm. del – svar på spørgsmål 126, folketings- året 2014-15, 1. samling, og besvarelse af UUI alm. del – samrådsspørgsmål A-D, folketingsåret 2014-15, 1. samling, den 30. oktober 2014. Arbejdsgruppen skulle undersøge, om der kunne gøres no- get for at sikre en bedre overholdelse af meldepligten og op- holdspligten for personer på tålt ophold. Arbejdsgruppen skulle bl.a. overveje: Om man kan skærpe straffen for ikke at overholde melde- pligten og opholdspligten Om der kan skæres i ydelserne, som udbetales til personer på tålt ophold Om det er muligt at bruge elektroniske fodlænker over for personer på tålt ophold i videre omfang end i dag. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for Justitsmini- steriet, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen, og den skulle have færdiggjort sit arbejde den 1. marts 2015, men nåede det ikke inden for fristen. Arbejdsgruppen indstillede sit ar- bejde ultimo maj 2015 i forbindelse med valgudskrivelsen, og efter valget, hvor regeringsmagten skiftede, har integrati- onsministeren ikke fundet behov for at bede arbejdsgruppen om at genoptage sit arbejde, jf. UUI alm. del – svar på spørgsmål 64, folketingsåret 2014-15, 2. samling. Forslagsstillerne stiller sig uforstående over for regerin- gens beslutning om ikke at lade den nedsatte arbejdsgruppe afslutte sit arbejde, ikke mindst fordi Venstre tidligere også har været fortaler for, at der skal skulle ske handling på dette område. Og desværre tyder intet på, at der er kommet mere kontrol med denne gruppe personer, tværtimod. Tal fra no- vember 2015 viser, at 25 pct. (16 ud af 64) udlændinge på tålt ophold var efterlyst af politiet, fordi de trodsede deres opholdspligt, og politiet har ikke kendskab til deres opholds- sted, jf. UUI alm. del – svar på spørgsmål 73, folketingsåret 2015-16. 24 af de udlændinge, som lige nu er på tålt ophold, er dømt for ny kriminalitet i årene 2011-2015, mens de har væ- ret på tålt ophold. Dette omfatter narkotikakriminalitet, voldskriminalitet og berigelseskriminalitet, jf. REU alm. del – svar på spørgsmål 192, folketingsåret 2015-16. Den 16. december 2015 havde 10 personer på tålt ophold fået mere end én ubetinget udvisningsdom, jf. UUI alm. del – svar på spørgsmål 182, folketingsåret 2015-16. Tallene vi- ser med al ønskelig tydelighed, at problemet er højaktuelt, og at der fortsat er et presserende behov for at få strammet reglerne om tålt ophold og kriminel meldepligt, således at personer på tålt ophold ikke har mulighed for at forsvinde for de danske myndighederne. Det er afgørende, at de dan- ske myndigheder snarest muligt får styr på, hvor disse kri- minelle personer reelt befinder sig. Desuden er der noget, der tyder på, at der ganske enkelt er behov for at tage nye metoder i brug over for denne gruppe personer, som ikke iagttager de danske regler om opholds- og meldepligt. Der- for er der efter forslagsstillernes opfattelse et akut behov for at iværksætte nye og mere effektive metoder, som f.eks. fod- lænke, for at sikre den fornødne kontrol. Med beslutningsforslaget pålægges regeringen derfor at afdække mulighederne for at stramme forholdene for perso- ner på tålt ophold inden udgangen af september 2016. Dette sker umiddelbart mest oplagt, ved at den oprindelige ar- bejdsgruppe genoprettes. Arbejdsgruppen skal specifikt adressere mulighederne for at skærpe straffen for ikke at overholde meldepligten og opholdspligten, mulighederne for at skære i offentlige ydelser, som udbetales til personer på tålt ophold, mulighederne for at bruge elektroniske fodlæn- ker over for personer på tålt ophold i videre omfang end i dag samt angive forslag til, hvordan de danske myndigheder sikres bedre og mere effektive muligheder for rent faktisk at udsende udlændinge på tålt ophold. Arbejdsgruppen skal endvidere fremlægge forslag til stramninger over for perso- ner med kriminel meldepligt. Arbejdsgruppen skal senest afrapportere i september 2016, og afrapporteringen skal straks forelægges Folketin- gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg. Arbejds- gruppens afrapportering skal desuden indeholde konkrete forslag til de lovændringer, som de afdækkede muligheder måtte kræve, med henblik på at der kan fremsættes et lov- forslag om skærpede regler vedrørende tålt ophold i 2016. 2 Skriftlig fremsættelse Martin Henriksen (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge mulighederne for at skærpe forholdene på tålt ophold. (Beslutningsforslag nr. B 196) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3