L 173 - svar på spm. 7 om, hvorledes låntagning, gældsafvikling og distributionstariffen blev påvirket, da DONG Energy købte Naturgas Sjælland m.v., fra energi,- forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
EFK L 173 - Svar på spm. 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L173/spm/7/svar/1323497/1631498.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 29. april 2016 stillet mig følgende spørgsmål 7 til L 173, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 7 "Vil ministeren oplyse,hvorledes låntagning, gældsafvikling og distributionstariffen blev påvirket, da DONG Energy købte henholdsvis Naturgas Sjælland (Sjælland) og Naturgas Syd (Syd- og Sønderjylland)?" Svar DONG Energy overtog Naturgas Syd i 1999 og Naturgas Sjælland i 2000. De data, der vil være nødvendige for en vurdering af de forhold, som er omhandlet i spørgsmålet i den angivne periode omkring overtagelsen af Naturgas Syd og Naturgas Sjælland, foreligger ikke i Energistyrelsen. Energistyrelsen har rettet henvendelse til Sekretariatet for Energitilsynet i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet. Sekretariatet oplyser, at de ikke har udtømmende historiske data for den pågældende periode i deres journalsystem. I perioden siden 2005, hvor gasdistributionsselskaberne overgik til indtægtsrammeregulering, foreligger for enkelte år i nogen udstrækning oplysninger om låntagning, gældsafvikling og distributionstariffer for selskabet DONG Gas Distribution A/S. De foreliggende oplysninger anses imidlertid ikke tilstrækkelige for en udtømmende vurdering af de forhold, som er omhandlet i spørgsmålet. Det skal afslutningsvis bemærkes, at distributionstariffen i perioden før 2005 ikke er direkte sammenlignelig med distributionstariffen efter 2005, idet naturgasdistributionen har været underlagt forskellige økonomiske reguleringsregimer og tariferingsprincipper i perioden fra nettet blev etableret i starten af 1980’erne og frem til i dag. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 11. maj 2016 J nr. 2016 - 429 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 173 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt