Henvendelse af 10/5-16 fra Sammenslutningen af Danske Småøer og 16 kommuner m.fl.

Tilhører sager:

Aktører:


    Vedr. Lovforslag om takstnedsættelse - periodeafgrænsning - småøer.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L179/bilag/4/1631336.pdf

    Fortsættes på side 2-3
    Til
    Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann
    Udvalget for Landdistrikter og Øer
    Transport- og Bygningsudvalget
    Den 10. maj 2016
    Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
    (nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer).
    Af de fremsendte høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
    tilskud til kommuner (nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer) fremgår det at
    stort set alle interessenter på små-ø-færge-området - det være sig Færgesekretariatet (fælles sekretariat for de
    18 små-ø-kommuner med færger), adskillige ø-kommuner, Småøernes Færgeselskaber og
    Sammenslutningen af Danske Småøer - ønsker at ændre periodeafgrænsning i det fremlagte forslag.
    Baggrunden for ønsket om at ændre periodeafgrænsningerne er bl.a. følgende:
     Det vil blive administrativt tungt for kommunerne at ændre pristakster 4 gange om året som følge af
    lovforslaget.
     Mange færger har allerede en sommer- og vintersejlplan, hvor sommersæsonen er længere end
    skolernes sommerferie og indeholder flere afgange. Det vil være meget kaotisk at have en
    sommersejlplan, der ikke følger sommerens pristakster, og ligeledes en vintersejlplan, der ikke følger
    perioden for vintertaksterne.
     Småøernes turistaktører er ofte meget små virksomheder med begrænsede ressourcer, og det er
    muligvis ikke muligt for dem at imødekomme aktivitet i skuldersæsonen.
     Der kan for småøernes vedkommende være flere øer, hvor potentialet for udnyttelse i selve
    sommerperioden endnu ikke er udnyttet fuldt ud, og hvor turisterhvervet derfor kunne have gavn af
    ordningen også i sommerferien. Dette bør kunne aftales lokalt.
     Det bør være muligt også at benytte midlerne i vinterperioden - enten i hele perioden eller
    eksempelvis til julemarkeder mm.
    Såfremt Ministeren ikke kan imødekomme en fuldstændig afskaffelse af periodeafgrænsningen for
    småøerne, må ’vintersæsonen’ som minimum indeholdes i perioden, således at man på småøerne alene
    opererer med en ’sommersæsonen’ uden for den periode, hvor taksterne kan nedsættes.
    Vi opfordrer derfor Ministeren til at ændre det fremsatte forslag for så vidt angår periodeafgrænsningen for
    de små øer.
    Venlig hilsen
    Dorthe Winther, Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
    L 179 Bilag 4
    Offentligt
    2
    Søren Adsersen, Formand Småøernes Færgeselskaber
    Jan Fritz Hansen, Sekretariatsleder, Færgesekretariatet
    Martin Damm, Borgmester i Kalundborg Kommune
    Lars Erik Hornemann, Borgmester i Svendborg Kommune
    Jens Kloster Hedegaard, Havne- og overfartsleder, Haderslev Kommune
    Tina Sonne, Teknisk Forvaltning, Skive kommune
    Bjarne Hansen, Direktør, Lolland kommune
    Liselotte Kjær, Trafik & Veje, Veje og Infrastruktur, Aalborg Kommune
    Peter Sørensen, Borgmester i Horsens Kommune
    Keld Rysgaard, Teamleder, Trafik & Anlæg, Aabenraa Kommune
    Jørgen Jensen, Direktør, Struer kommune
    Uffe Jensen, Borgmester i Odder Kommune
    Astrid Laursen, Politik og Strategi, Faaborg-Midtfyn Kommune
    Lars Oksbjerre, Infrastruktur og Transport, Hedensted Kommune
    Søren Kjærsgaard, Borgmester i Holbæk Kommune
    3
    Jan Petersen, Borgmester i Norddjurs Kommune
    Søren Steen Andersen, Borgmester i Assens Kommune
    Bjarne Nielsen, Borgmester i Langeland Kommune