EFK alm. del - svar på spm. 134 om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Natur og klimatilpasning
Ref. ANFIN
Den 3. maj 2016
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 134 (EFK alm. del) stillet 2. oktober 2015
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 134
”Vil ministeren fremsende følgende materiale vedrørende den videnskabelige udredning af
international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst:
- hele dokumentet, som det vedhæftede ”Bilag 1” i svaret på MOF alm. del - spm. 37 er en del af,
- kopi af korrespondancen mellem de berørte ministerier indbyrdes samt de involverede institutioner
og styrelser,
- mødereferater?”
Svar
Hermed fremsendes kontrakten inklusiv bilag om udarbejdelsen af skifergasudredningen mellem
Naturstyrelsen og DTU, DCE og GEUS. Kontrakten blev endeligt indgået den 24. august 2015.
Projektbeskrivelsen for udredningen er det bilag til kontrakten, der blev fremsendt som svar på MOF
alm. del spm. 37 (2014-15, 2. samling).
Korrespondancen om skifergasudredningen fra det i september 2014 blev vedtaget, at den skulle
udarbejdes, til kontrakten i august 2015 blev indgået, oversendes separat.
Enkelte bilag vedrørende den interne beslutningsproces i regeringen vedlægges ikke. Miljø- og
Fødevareministeriet har ikke fundet grundlag for at fravige praksis, hvorefter sådanne oplysninger
normalt ikke videregives til Folketinget. Ved en anmodning om aktindsigt ville bilagene heller ikke
blive udleveret.
I korrespondancen er omtalt forskellige møder i forløbet op til kontraktindgåelsen. Miljø- og
Fødevareministeriet er ikke herudover i besiddelse af mødereferater.
Esben Lunde Larsen / Charlotte Brøndum
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt


Udskrevet 02-10-2015 Kl. 20:06:38 1/1
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Til: Miljø- og fødevareministeren
Dato: 2. oktober 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EFK alm. del
Spørgsmål 134
Vil ministeren fremsende følgende materiale vedrørende den videnskabelige
udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst:
- hele dokumentet, som det vedhæftede ”Bilag 1” i svaret på MOF alm. del - spm.
37 er en del af,
- kopi af korrespondancen mellem de berørte ministerier indbyrdes samt de
involverede institutioner og styrelser,
- mødereferater?
Spørgsmål 135
Regeringen fremhæver, at skifergasaktiviteter skal gennemføres sundheds- og
miljømæssigt forsvarligt. Hvordan vil de sundhedsmæssige konsekvenser kunne
udredes, når udredningen ikke vil omfatte ”En human sundhedsrisikoanalyse, eller
en generel folkesundsanalyse af mulige berørte naboer til skifergasanlæg.”, jf.
MOF alm. del – svar på spm. 64, 65, 66?
Spørgsmål 136
Hvorfor ønsker regeringen ikke at gennemføre en ”vurdering af befolkningens
opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af skifergas og
miljøpåvirkninger forbundet hermed”?
Spørgsmål 137
Hvad er baggrunden for, at udredningen ikke vil omfatte en ”vurdering af
miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer”?
Spørgsmål 138
Hvorfor udføres alene en risikoscreening og ikke en egentlig risikovurdering?
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Udskrevet 02-10-2015 Kl. 20:06:38 1/1
Spørgsmål 139
Forventer regeringen, at der ikke vil være adgang til fuld information om de
anvendte kemikalier, siden det er nødvendigt at understrege i projektbeskrivelsen
”at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikalier ifm. indvindingen af skifergas,
kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og dermed for de
beskrevne miljøværgeforanstaltninger.”?
Spørgsmål 140
Hvem har besluttet at begrænse udredningen, jf. EFK alm. del – spm. 135-139?
Spørgsmål 141
Vil udredningen kunne give svar på de spørgsmål, som Frederikshavn Kommune
ikke kan svare på, jf. MOF alm. del – svar på spm. 72, og vil udredningen kunne
lede til forbedringer i kvaliteten af sagsbehandlingen og udformning af tilladelser?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren på sfpiod@ft.dk og til udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Thomas Danielsen (V)
formand


Akt oversigt:
Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse (1333286)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)
Bestilling #3088 (Departementet)
Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB 090914
[Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af
skifergas-undersøgelse (1341902)
[Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS Bestilling Udkast til projektbeskrivelse og forslag til
finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr. 1333286)
Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)
Forklæde
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 3 - Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2)
Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2)
Bilag 1a - ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914
Bilag 4 - Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm skifergas
Retursag Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern organisering.pdf
(1344556)
Aktdokument
Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern organisering
Retursag Skifergas-undersøgelse mm. (1409259)
Aktdokument
Retursag Skifergas-undersøgelse mm.
SV: Skifergas-projektet (1414684)
SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)
SV: Skifergas-projektet (1416832)
SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)
SV: Skifergas-projektet (1416968)
SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)
RE: Skifergas-projektet (1418307)
RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418139)
SV: noget nyt fra DTU? (1418829)
SV noget nyt fra DTU (MIM Id nr. 1418727)
RE: Skifergas-projektet (1418901)
RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418887)
Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419056)
Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014
CV 1 pages-aug 2014 Bjerg
CV Igor Kozine_pluspub
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
cv_ILF
CV Sidsel Marie Nielsen
SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419162)
SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419065)
RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419181)
RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014
RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419209)
RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014
RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419254)
RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419244)
SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419433)
SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419097)
mødet m DTU i morgen (1419846)
mødet m DTU i morgen
SV: mødet m DTU i morgen (1419881)
SV mødet m DTU i morgen (MIM Id nr. 1419852)
SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1420642)
SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1420532)
Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1421775)
Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Opmærksomhedspunkter til DTU
SV: T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad,
Frederikshavn Kommune (1428556)
SV T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i
Dybvad, Frederikshavn Kommune (MIM Id nr. 1428083)
hældning på skifergasstudie (1437376)
hældning på skifergasstudie
SV: hældning på skifergasstudie (1437660)
SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599)
SV: hældning på skifergasstudie (1437692)
SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599)
SV: hældning på skifergasstudie (1437697)
SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437673)
SV: hældning på skifergasstudie (1440943)
SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1440390)
tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1440989)
tilbagemelding vedr. skifergasstudie
GEUS input til opgaveløsning (1)
ps (1441045)
ps
Forklæde Skifergas i bero.docx (1441567)
Forklæde Skifergas i bero.docx
Forklæde Skifergas i bero
SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1441570)
SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441182)
SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1441613)
SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441573)
SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1441878)
SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614)
SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1442699)
SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614)
GEUS input til opgaveløsning (1)
SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1442906)
SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1442874)
SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1443176)
SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441616)
Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1443787)
Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1443790)
Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1445869)
SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787)
KONTRAKT_FoU_tilrettet
Re: SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1446071)
Re SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787)
image001
Brevdato 11-09-2014
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (nst@nst.dk)
Akttitel Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-
undersøgelse
Aktnummer 127
Identifikationsnummer 1333286
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Bestilling #3088 (Departementet)
Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB 090914
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Til: Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (nst@nst.dk)
Cc: Skovgaard Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse
Sendt: 11-09-2014 10:59:59
Bilag: Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet).xml; Bestilling #3088 (Departementet).pdf; Bilag 1 ØUcover om
skifergas_godkendt af KB 090914.docx;
Til:
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse
E-mailtitel:
-- AKT 1333286 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)'.
-- AKT 1333286 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet) ] --
Bestilling #3088 (Departementet)
Oprettet: Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014
Sendt: Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014
Frist: 17-09-2014 kl: 20:00
Bestillingstype(r): Forelæggelse til departementschefen
Bestillingsbeskrivelse: Kære skifergas-folk i NST
Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-materiale skal der
igangsættes en skifergas-undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i
cover og bilag.
I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl. afrapporteringstidpunkt (se cover).
Den skal være så præcis, at det er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund
kan stille geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring hvis I har
brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal bla. bruges som del af MIM's
faglige vurdering af en evt. kommende VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i
Frederikshavns Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.
DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan løfte opgaven,
tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at hjælpe med at pege på, hvad der i givet
fald så evt. skal ud af rammeaftalen med DCE.
Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende indvindigsfase også skal
beskrives (dvs ikke et midlertidigt efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette
kan afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE fx ikke kan løfte
det landskabelige. En landskabelig undersøgelse skal ha afrapportering samtidigt med
den anden undersøgelse.
Ring endelig hvis spørgsmål.
OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig til godkendelse i de
øvrige ministerier.
Bedste hilsner, Tone
PS - har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom jeg flere gange har
talt med hende om undersøgelsen
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (Bestilling - Naturstyrelsen
(Distributionsliste))
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Tone Madsen (Natur & plan)
Bidragsydere: Skovgaard Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
-- AKT 1333286 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #3088 (Departementet) ] --
Ekstrahering af akt – ØUcover om skifergas_godkendt af KB 090914
[….]
10. september 2010
[….]
Løsning
[….]
Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt evt. fase 2), foretages en samlet
evaluering af danske erfaringer [….] Nye internationale erfaringer vil også blive inddraget. Folketinget er d.
18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet lovet en sådan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen
foretage en vurdering af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til efterforskning og indvinding af
skifergas på land [….] En evaluering vil formentlig kunne gennemføres i 2016.
I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for evalueringen til Folketinget vil et
dansk statusnotat om skifergas i Danmark og om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a.
belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark,
herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften, affald
(herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj
mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder
mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i bilag 2.
Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og nedsætter en følgegruppe med
deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet samt Miljøministeriet i fællesskab.
[….]
Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er igangsat. I andre europæiske
lande efterforskes også efter skifergas, mens nogle lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I
USA og i Canada produceres skifergas i kommercielle mængder.
Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i USA har medført en række
miljømæssige udfordringer. Især brugen af kemikalier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store
mængder vand, der bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden debatteres udledningen
af metan og radioaktivt affald i forbindelse med skifergasproduktion.
Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen og UK.
På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt i rapporter/studier udarbejdet
af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori eksisterende viden om skifergas sættes i relation til den danske
geologi. Notatet skal bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,
affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,
arealforbrug, støj mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås.
[….]
Brevdato 17-09-2014
Afsender NST - Direktionen - Ministersager (msagnst@nst.dk) Sendt af Rikke Reumert
Schaltz: rirsc@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel [Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og
forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1341902
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter [Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS Bestilling Udkast til projektbeskrivelse og
forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr. 1333286)
Forklæde
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 3 - Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2)
Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2)
Bilag 1a - ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914
Bilag 4 - Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Forklæde.docx Bilag 1- Be ærk i g fra DEP.ht l Bilag 2- VU projektbeskrivelse (2).docx
Bilag 1a
- ØUcover o
skifergas godkendt af KB 090914.docx
Bilag 3- Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2).doc
Bilag 4-
Bilag 1 l PID Oversigt e ÅV i MIM if skifergas.xlsx
Datafil å ikke sle es #3 88 Departe e tet .x l
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), Jørgensen, Kenneth Bo (kebjo@nst.dk), Bové, Sune (subov@nst.dk), NST -
Elektroniske ministersager (nstelekminsager@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Elmer, Helle Ina
(hinel@nst.dk), Skovgaard Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Fra: NST - Direktionen - Ministersager (msagnst@nst.dk)
Titel: [Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af
skifergas-undersøgelse
Sendt: 17-09-2014 17:44:15
Bilag: Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet).xml; Forklæde.docx; Bilag 1 - Bemærkning fra DEP.html; Bilag 3 -
Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2).doc; Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2).docx; Bilag 1a -
ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914.docx; Bilag 4 - Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm
skifergas.xlsx;
-- AKT 1341902 -- BILAG 1 -- [ [Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS Bestilling Udkast til projektbeskrivelse og for… --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)'.
-- AKT 1341902 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet) ] --
./.
Til departementschefen Tværgående planlægning
RØD J.nr. NST-101-01829
Frist: Ref. nihho
Den 11. september 2014
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014 - 7578 SAKJA OLENG 17/9-14
Skifergas – projektinitieringsdokument og projektbeskrivelse for en videnskabelig
undersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementet:
- godkender vedlagte projektinitieringsdokument
- godkender vedlagte projektbeskrivelse og
- sender projektbeskrivelsen i høring hos KEBMIN samt
- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering
Problem
Det forventes at ØU snarest træffer beslutning om, at NST overtager VVM-
myndighedskompetencen for projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med
efterforskning af skifergas på land. Samtidig hermed forventes ØU at træffe beslutning om, at der
skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse hvori eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt
geologien i det konkrete område i Frederikshavn. Denne undersøgelse skal være færdig i 1.
kvartal 2015.Vedlagt fremsendes det af departementet ønskede udkast til projektbeskrivelse for
den videnskabelige undersøgelse om skifergas. Der udestår p.t. en afklaring af a) undersøgelsens
omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og finansiering.
Med overtagelsen af VVM-myndighedskompetencen får NST yderligere arbejdsopgaver. I
projektinitieringsdokumentet fastlægges den interne arbejdsfordelingen i NST.
Status
Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre undersøgelsen. Det skal
afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter
Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu
ikke er taget kontakt til DCE. Det skal yderligere afklares i hvilket omfang, GEUS kan stille data
til rådighed til brug for undersøgelsen/skal udføre dele af undersøgelsen. Det skal bemærkes, at
det nuværende brede scope i undersøgelsen indebærer, at denne i alt væsentligt vil behandle de
spørgsmål, der skal indgå i en VVM-redegørelse. Det bør drøftes, i hvilket omfang dette er
hensigtsmæssigt, eller om undersøgelsen bør indskrænkes.
Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse
opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som
udgangspunkt to finansieringsmåder:
1) MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.
2) Opgaven indgår i rammeaftalen.
-- AKT 1341902 -- BILAG 3 -- [ Forklæde ] --
2
Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor
rådgivningsopgave Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver, hvilket kan være vanskeligt så
sent på året. Opgaven kan imidlertid indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle
indmelde nye opgaver. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der
vil skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.
Opgaven kan så først igangsættes i 2015.
En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i
2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i
rammeaftalen 2015. Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.
Løsning – Strategi og proces
Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den
videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.
DCE kontaktes om opgaveløsningen, herunder om de kan løfte opgaven samt prisen herfor, når
regeringen har meldt beslutningen om den ny myndighedskompetence ud.
Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i
hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.
Der vil blive nedsat en følgegruppe til undersøgelsesarbejdet, og KEBMIN skal deltage i denne.
NST lægger ikke op til, at Finansministeriet skal deltage i denne.
NST har til intern brug udarbejdet vedlagte PID, der tydeliggør arbejdsopgaver og
ressourcefordeling for NSTs arbejde.
Økonomi
Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor
finansieringen skal findes.
Pressestrategi
Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til
kontorchef Sanne Kjær.
Med venlig hilsen
Christine Claire
Økonomi
Journalmedarbejder
Dir tlf.: (+45) 72 54 24 34
chrcl@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 11. september 2014 11:00
Til: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen; Yvonne Korup
Emne: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse
(MIM Id nr.: 1333286)
_____
Til:
Fra:
Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel:
Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse
E-mailtitel:
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
-- AKT 1341902 -- BILAG 4 -- [ Bilag 1 - Bemærkning fra DEP ] --
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 1
Projektinitieringsdokument (PID)
Efterforskning af skifergas med frakturering – sagsbehandling i MIM
rev. 17. september 2014
-- AKT 1341902 -- BILAG 5 -- [ Bilag 3 - Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2) ] --
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 2
1. Stamdata
Projektnavn: Skifergas i MIM Projekt nr. Journal nr. Driftskonto nr. M-tids nr.
Projektleder: Sanne Kjær, kontorchef Jura
Projektejer: Oluf Engberg, vicedirektør
Start- og
slutdato:
Start: september
2014
Slut: medio 2017
Godkendelse/kommentarer: Dags dato:
Revisions historik
Revisionsdato Version
Resumé af
ændringer
Ændringer
markeret?
Forfatter
17.09.2014 1 Nina Holst
2. Den forretningsmæssige begrundelse og formål med projektet
2.1 Politisk baggrund
Energiministeren har efter undergrundsloven givet to eneretstilladelser i 2010 til statens olie- og gasselskab
Nordsøfonden og det franske olieselskab Total til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor
efterforskningsmålet er naturgas i skiferlag (boring efter skifergas) geografisk dækkende 40 kommuner, særligt i
Nordjylland og Nordsjælland. En eventuel indvinding af skifergas kan få betydning for dansk energiforsyning,
økonomi, CO2-udledning m.v.
SRSF-regeringen besluttede i juni 2013 at a) tage den tidligere VK-regerings eneretstilladelser til hhv. det franske
energiselskab TOTAL og den danske stats olie- og gasselskab Nordsøfonden til efterretning men b) afvente en
evaluering af erfaringerne fra en evt. indledende boring før eventuelle flere tilladelser til samme eller andre
selskaber gives.
SRSF-regeringen besluttede ved samme lejlighed, at de gerne ser investering i efterforskning og indvinding
af skifergas i Danmark, hvis det sikkerheds- og miljømæssigt kan ske fuldt forsvarligt. Formålet med det
midlertidige stop for yderligere tilladelser efter Undergrundsloven er at undersøge mulighederne for at sikre
dette.
SRSF-regeringen besluttede også at afvente resultaterne af miljøvurderingerne før beslutning om,
hvorvidt der skal gives yderligere eneretstilladelser til efterforskning og indvinding skifergas i Danmark, hvilket
imødekom de skeptiske i regeringen (Ida Auken og Martin Lidegaard). Den nuværende SR-regering har ikke
drøftet skifergas-problematikken, men Rasmus Helveg Petersen følger den hidtidige linje jf. hans svar på §20
spm S 1606.
2.2 Udestående tilladelser
En forudsætning for at efterforske og indvinde skifergassen er, at selskaberne i øvrigt indhenter de tilladelser og
godkendelser, der er nødvendige i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 3
Kemikalier, som anvendes i en boring, vil skulle fremgå af programmet for udførelse af boringen. Et
boreprogram skal godkendes af Energistyrelsen.
En plan for indvindingsvirksomhed, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuelle
rørledninger hertil, skal godkendes af Energistyrelsen.
De tre led i skifergasboringer – fase 1: dybdeboringer, fase 2: efterforskning ved frakturering og fase 3:
indvinding ved frakturering – er endvidere omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet –
VVM. Kommunen er VVM-myndighed for fase 1, mens Naturstyrelsen er VVM-myndighed for fase 2, mens
Miljøministeriet (Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen) er VVM-myndighed for indvindingsboringer (fase 3).
Ydermere er etablering af kommerciel indvinding af skifergas godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 5.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas ved
anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af
affald fra boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af boringen være mindre ved
efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især
aktualiseret ved indvindingsboringer.
2.2 Det aktuelle projekt
Frederikshavn Byråd har onsdag den 25. juni 2014 vedtaget kommuneplantillæg, lokalplan og VVM med
miljørapport som muliggør, at Total E&P Denmark sammen med Nordsøfonden kan påbegynde fase 1. P.t.
afventes dog en ny tilladelse til boring efter vand (vandet skal bruges i efterforskningsboringen) da Natur- og
Miljøklagenævnet den 7. juli 2014 har tilbagevist disse tilladelser til fornyet behandling i Frederikshavn
Kommune. Anlægsarbejdet med klargøring af borepladsen i øvrigt er dog i fuld gang. Selve boringen i fase 1 vil
først gå i gang når alle nødvendige tilladelser fra myndighederne er på plads.
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for fase 2: anlæg med direkte henblik på frakturering
udelukkende i forbindelse med efterforskning af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af fase 2 fra Total
i løbet af september måned 2014. Det er myndighedsarbejdet i og forbundet med denne fase 2, som dette
projekt omhandler. De konkrete delelementer og leverancer i projektet er beskrevet i afsnit 5.
Hovedformålet med statens overtagelse af myndighedskompetencen for den såkaldte anden fase har været
varetagelse af den nationale energipolitik, da det er staten, der ejer undergrunden, og staten der udsteder
tilladelser efter undergrundsloven.
Ressourcetrækket for dette projekt vil være afgrænset til behandlingen af den konkrete sag i Frederikshavn samt
udarbejdelse af den mere generelle videnskabelige undersøgelse om skifergas, da dette projekt og evalueringen
heraf (som KEBMIN er ansvarlig for) vil være afgørende for, hvorvidt den danske regering fremadrettet
overhovedet vil give tilladelse til yderligere efterforskning efter og eventuel kommerciel indvinding af skifergas i
Danmark, hvilket vil være afgørende for, om der kommer yderligere lignende VVM-sager.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 4
2.3 Formål
Formålet med dette projekt er:
- at sikre en samlet koordinering af Miljøministeriets arbejde med skifergassagen, som grundet sagens
principielle karakter og den store interesse fra offentligheden, ser ud til at blive ganske betydeligt.
- at sikre en professionel og grundig sagsbehandling
- at sikre en samlet varetagelse af den danske stats miljøpolitiske interesser vedrørende skifergas
- at tilvejebringe et fagligt, fuldt forsvarligt grundlag for en kommende regeringsbeslutning om tilladelser til at
gennemføre en efterforskningsboring efter skifergas ved hjælp af fracking.
2.4 Interessenter
Der er mange organisationer, som er direkte imod skifergas. Som eksempel kan nævnes miljøforkæmpere som
fx Skifergas Nej Tak, der er en paraplyorganisation af organisationer, som ikke ønsker, at der efterforskes eller
indvindes skifergas på dansk territorium. Der er også organisationer, der, hvis det bliver en realitet, vil arbejde
for, at det sker på den bedste måde for miljøet. Som eksempel kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening,
der, hvis indvinding af skifergas besluttes, vil arbejde for, at det sker på den mest miljørigtige måde.
Der ses ikke i den danske debat at være organisationer, som arbejder for skifergas. Synspunkter for skifergas har
derfor i den offentlige debat, på borgermøder mv. hidtil været fremført af det franske energiselskab TOTAL,
som også har økonomiske interesser i efterforskning og udvinding. TOTAL er bygherre i Frederikshavn-sagen.
TOTAL har anslået, at kommende investeringer i Danmark potentielt er et trecifret millionbeløb. De har også
tilkendegivet, at chancen for at finde kommercielt interessante forekomster er under 20 pct. Nordsøfonden ejes
af staten med det formål at efterforske og indvinde olie, gas mv. fra undergrunden og er en mindre deltager i det
aktuelle projekt. Nordsøfonden er fortaler for efterforskning men er relativt lavmælt i den offentlige debat qua
sit tilhørsforhold til staten.
Energistyrelsen er den myndighed, der administrerer tilladelserne efter undergrundloven til at efterforske og
udvinde skifergas.
Frederikshavn Kommune er den kommune, som lægger undergrund til.
3. Mål og succeskriterier for projektet
Projektets mål Beskrivelse Succeskriterium
Statusnotat/videnskabeli
g undersøgelse leveret 1.
kvartal 2015, jf. ØU-cover
Eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas med frakturering i
relation til den danske geologi.
Underleverance til VVM-redegørelsen.
Undersøgelse afleveret til tiden
Professionel og rettidig
gennemførelse af VVM-
og planproces med
ekstra fokus på
offentlighedens
inddragelse, da sagen
har stor offentlig
interesse
Solidt grundlag for afgørelse efter VVM-
reglerne om efterforskning af skifergas
med frakturering.
Overholdelse af tidsplan, medhold
af NMKN ved evt. klage.
Mål ifht
ministerbetjening m.m.
Bedst mulige grundlag for politisk
håndtering.
Diverse FT-spørgsmål m.v.
leveret til tiden.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 5
4. Projektets økonomiske hovedtal
4.1 Økonomiske hovedtal inkl. gevinster
Økonomiske hovedtal 2014 2015 2016 2017 År 5
Projektudgifter 0 2,05 mio.
kr.
1, 05 mio.
kr.
2 mio. kr.
Timeforbrug. i ÅV 2,4 5,4 4,8 3,3
Driftsudgifter
Bruttogevinster
Nettogevinster
De eksterne projektudgifter i 2015-2017 forventes primært relateret til videnopbygning om skifergas i en eller
flere danske forskningsinstitutioner samt ekstern bistand i hhv. 2015 og 2017 til udarbejdelse af hhv.
videnskabelig undersøgelse (som MIM er ansvarlig for) og evaluering (som KEBMIN er ansvarlig for/har lovet
Folketinget) og er p.t. estimeret til omkring 5 mio. kr. fordelt over 2015-2017. Derudover må forventes mindre
udgifter (formentlig omkring 100.000 kr.) til afholdelse af borgermøder i de to offentlighedsfaser.
Den primære kvalitative gevinst er, at det er staten, der er VVM-myndighed for en opgave, som har statslig
interesse, idet staten ejer undergrunden, og der er tale om varetagelse af den statslige energipolitisk.
Kan der gives en miljømæssigt forsvarlig VVM-tilladelse til fase 2 og efterfølgende kommerciel indvinding, kan
der kvantitativt forventes investeringer i Danmark for op til trecifrede millionbeløb og dertil kommer eventuelle
gevinster for statskassen fra skatteintægter, hvis 2. fase eventuelt efterfølges af en indvinding.
En detaljeret tabel over projektets forventede ressourceforbrug er vedlagt. Ressourceforbruget kan ikke
finansieres inden for NSTs egne rammer. Det bemærkes endvidere, at der i det samlede ressourceforbrug af
indregnet projektmidler til MIMs bidrag til den evaluering, som KEBMIN har lovet Folketinget og som
forventeligt vil finde sted i 2017, selvom selve evalueringen ikke betragtes som en del af dette projekt, jf. afsnit 8
om projektets afgrænsninger.
5. Projektets leverancer
5.1. Projektets leverancer
Opgave/Leverance Beskrivelse
Videnskabelig undersøgelse om
skifergas i Danmark
Der forventes taget beslutning om et statusnotat/en videnskabelig
undersøgelse om skifergas i den igangværende ØU-proces. I ØU-
notatet er forudsat afsat midler til ekstern bistand på ca. 1 mio. kr. til
udarbejdelsen.
Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige
artikler om skifergas – i europæisk sammenhæng bl.a. foranlediget af
bl.a. Europa-Kommissionen og UK.
På denne baggrund udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori
eksisterende viden om skifergas kan sættes i relation til den danske
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 6
geologi. Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige
miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark. I undersøgelsen skal også gøres rede for den eksisterende
viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.
Undersøgelsen skal endvidere kunne bruges til udlevering til Folketinget
mhp. At indgå i de politiske drøftelser.
Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for NST’s
VVM-afgørelse ifm 2. fase samt udgangspunkt for den skifergas-
evaluering, som KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013.
Det er aftalt med KEBMIN, at Miljøministeriet igangsætter
undersøgelsesarbejdet, at KEBMIN kommer med i en følgegruppe, og
at MIM/KEBMIN deler udgifterne til undersøgelsen lige over
VVM-proces med alle de deri
indeholdte leverancer.
- Processuel meddelelse om VVM-pligt (frakturering ifbm
efterforskning eller indvinding af skifergas hører under bilag 1,
kt 39)
- Udarbejdelse af idéoplæg (bygherre og NST)
- 1. offentlighedsfase (6 ugers høring af idéoplæg inkl. afholdelse
af eventuelle borgermøde(r))
- Udarbejdelse af scopingnotat pba. bekendtgørelsen, projektet
og indkomne høringssvar (fastlæggelse af omfanget/indholdet
af VVM’en – internt aftalepapir ml. NST og bygherre)
- Udarbejdelse af VVM-redegørelse (bygherre og NST, TPL med
input fra MST, Jura og relevante NST-fagkontorer)
- 2. offentlighedsfase (minimum 8 ugers høring af endelig VVM-
redegørelse evt. inkl. udkast til VVM-tilladelse - inkl.
borgermøde (r))
- Sammenfattende redegørelse (udarbejdelse af og høring hos
kommunen)
Plangrundlag - Beslutning om call-in/landsplandirektiv og hvilket nyt
plangrundlag der skal fremskaffes (kun lokalplan eller mere?)
- Det antages, at plangrundlaget skal miljøvurderes efter planer
og programmer, som er den almindelige proces.
- Proces afhænger af beslutningen ovenfor
Afgørelse om VVM-tilladelse - Afgørelse om VVM-tilladelse.
Løbende minister-, folketings og
pressebetjening
Grundet den store modstand mod skifergas må der forventes megen
minister-, folketings- og pressebetjening. Vigtigt at denne forløber så
effektivt, smidigt og konsistent som muligt.
Håndtering af og møder med
interessenter
Interessenter: Total, Nordsøfonden, KEBMIN, Skifergas Nej Tak, DN,
Netværk til Oplysning om Skifergas, Concito m.fl.
Der må forventes megen modstand mod skifergas, men forhåbentlig
kan en del af kritikken afværges ved ordentlig inddragelse af de
væsentligste interessenter. Forskellige modeller herfor bør overvejes.
Fx regelmæssige møder i grupper á la en slags uformelle vandråd el.
andet. Halvårlig (eller anden tidsmæssig kadence) orientering af MIU og
KEB-udvalget m.v.
Behandling af
aktindsigtsanmodninger
Uanset interessenthåndtering må der forventes en del
aktindsigtsanmodninger – både fra almindelige borgere og
protestgrupper, men også fra journalister.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 7
6. Projektets fremgangsmåde
6.1. Hovedtidsplan fordelt på faser
Det vides ikke på nuværende tidspunkt om det er kommunen eller Naturstyrelsen (ved call-in), som udarbejder
kommuneplantillæg og lokalplan. Faserne er under alle omstændigheder skitseret i hovedtidsplanen nedenfor.
Udstedelse af et landsplandirektiv som alternativ til kommuneplantillæg og lokalplan er en mulighed, som skal
drøftes i projektgruppe og styregruppe og skal besluttes af ministeren. Det skal bemærkes, at nedenstående er
Naturstyrelsens første bud på en tidsplan, og at den er længere end det forslag, som Total senest har fremsendt.
En endelig tidsplan vil først blive fastlagt, når der er afholdt et opstartsmøde med Total, hvor forventninger til
tidsplanen m.v. kan afstemmes.
Projektets faser Fasens start og slut Milepæle Dato
VVM idéfase, herunder idéfase for
SMV af kommuneplantillæg og
lokalplan
Primo oktober –
medio november
2014
Ministerorientering Primo december
2014
Scoping og udarbejdelse af VVM-
redegørelse inkl. statusnotat om
skifergas
Udarbejdelse af udkast til
kommuneplantillæg og lokalplan
Medio november
2014 – primo august
2015
Høring af VVM-redegørelse inkl.
SMV for lokalplan og
kommuneplantillæg
Primo august – primo
oktober 2015
Ministerorientering Medio oktober 2015
Udkast til afgørelse om VVM-
tilladelse samt
kommuneplantillæg og lokalplan i
høring i Frederikshavn Kommune
Primo november –
primo december 2015
Udkast til afgørelse om VVM-
tilladelse forelægges for minister
Primo december
2015
Ministergodkendelse December
2015/januar 2016
Afgørelse om VVM-tilladelse samt
kommuneplantillæg og lokalplan
(eller landsplandirektiv) til
bygherre.
Januar 2016
Interessentinddragelse ud over de
almindelige VVM-
offentlighedsfaser
Oktober 2014 –
oktober 2015
Total gennemfører
efterforskningen, såfremt der
opnås tilladelse
2016
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 8
7. Projektets risici
7.1. Projektets vigtigste risici
(Risiko id) Risiko
(Risikoværdi
S*K)
Risikohåndtering
Den aftalte tidsplan overskrides
som følge af klager i det
nationale klagesystem, der
tillægges opsættende virkning
[Vanskeligt at håndtere på forhånd]
VVM-processen trækker ud på
grund af, at vidensniveauet ikke
rækker til at afgrænse VVM-
redegørelsen (scoping) eller til
at foretage de ønskede
analyser og undersøgelser til
VVM-redegørelsen.
VVM-redegørelsen iværksættes først på
tidspunkt, hvor det konkrete projekt kan
afgrænses.
Totals resultater af boringer mv.
giver anledning til at revurdere
projektets omfang
[Vanskeligt at håndtere på forhånd]
EU-Kommissionen indleder en
pilotsag/traktatkrænkelsessag
om overtrædelses af VVM-
direktivet efter henvendelse fra
interessenter, som ikke ønsker
skifergas indvinding i Danmark.
[Vanskeligt at håndtere på forhånd]
7.2. Projektets risikostyring
Projektlederen inddrages ad hoc, i spørgsmålet om hvornår det konkrete projekt er afgrænses mok, til at VVM-
redegørelsen kan iværksættes.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 9
8. Projektets afgrænsninger og afhængigheder
8.1. Afgrænsning
Afgrænsning Beskrivelse af afgrænsning Begrundelse for afgrænsning
Den i ØU-coveret omtalte
evaluering efter fase 2 indgår
ikke i nærværende projekt.
Når de samlede resultater fra
efterforskningsboringen foreligger
(fase 1 samt evt. fase 2),
foretages en samlet evaluering af
danske erfaringer; jf. beslutningen
i Økonomiudvalget i juni 2012.
Nye internationale erfaringer vil
også blive inddraget. Folketinget
er d. 18. juni 2012 og 24. april
2013 af klima-, energi- og
bygningsministeren blevet lovet
en sådan evaluering. På
baggrund af evalueringen kan
regeringen foretage en vurdering
af, om der igen kan udstedes nye
tilladelser til efterforskning og
indvinding af skifergas på land,
svarende til beslutningen i
Økonomiudvalget i juni 2012.
Det er KEBMIN’eren, der har lovet
Folketinget den omtalte
evaluering, hvorfor det er KEBMIn
der er ansvarlig for denne
leverance.
I evalueringen vil dog formentlig
skulle indgå et afsnit, der vurderer
en eventuel kommerciel
skifergasindvindings
miljømæssige konsekvenser, som
MIM vil skulle levere. Af denne
årsag er omkostningerne hertil
også medtaget i
ressourceestimatet i afsnit 4.
8.2. Projektets afhængigheder
Afhængighed Kort beskrivelse af afhængighed Projektejer Håndtering af afhængighed
Ekstern Fremdriften af processen
afhænger af kvaliteten af det
materiale, der modtages fra
bygherre og dennes rådgiver
Som sædvanlig
Ekstern Antal indkomne høringssvar i
høringsperioden
Intern Hurtige og holdbare faglige
leverancer og/eller vurderinger fra
fagkontorer i NST og MST
Ekstern/intern Vidensopbygning, herunder
statusnotat, om skifergas og
frakturering på tilstrækkeligt
niveau
Indkøb af ekstern bistand (forskning
og/eller konsulentydelser)
Ekstern Totals tidsplan. Totals første
forslag til tidsplan for VVM
vurderes at være for kort, bl.a.
pga. konflikt mellem tidspunkt for
offentlighedsfaser og større
officielle ferieperioder, desuden
skal resultaterne fra fase 1-
prøveboring indgå i VVM-
redegørelsen for fase 2.
Der afholdes hurtigst muligt et møde
med Total om tidsplaner.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 10
9. Organisering
9.1. Projektorganisation
Organiseringsdiagram for håndtering af skifergas i MIM:
Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen (niveauet under styregruppen),
med deltagelse af både NST, MST pg dep. for at sikrekoordination, vidensdeling og en så effektiv sagsbehandling
som muligt.
Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr
interessent/part, for at undgå forvirring og sikre konsistens i kommunikationen. Den foreslåede ansvarsdeling er
nærmere beskrevet i afsnit 11.2 om kommunikationsaktiviteter.
9.2. Styregruppe
Rolle Navn Titel
Styregruppeformand/ projektejer Oluf Engberg Vicedirektør i Naturstyrelsen
Styregruppedeltager og
projektleder
Sanne Kjær Kontorchef i Naturstyrelsen
Styregruppedeltager Pia Holm Kontorchef i departementet
Styregruppedeltager Tone Madsen Specialkonsulent i departementet
Styregruppedeltager Michel Schilling Vicedirektør i Miljøstyrelsen
9.3. Projektleder
Navn Enhed
Kontorchef Sanne Kjær Jura
Sanne er mange årig planchef med stor erfaring inden for VVM og planlægning.
Tæt koordination
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 11
9.4 Øvrige roller og bemanding
Rolle Navn og enhed
Koordinator ifht. minister-, folketings- og
pressebetjening, juridisk ressourceperson, skribent
på ændring af VVM-bekendtgørelsen,
Fuldmægtig Johanna Schüssler og
specialkonsulent Helle Ina Elmer, Jura
VVM- og plansagsbehandler, bidrager til
ministerbetjening, koordinator på alt det VVM- og
planfaglige
Fuldmægtig Tina Schmidt, TPL
Ansvarlig for kvalitetssikring af VVM-processen og
indholdet i VVM-redegørelsen, samt ifht statusnotat i
2015 og evaluering i 2017
Funktionsleder Nina Holst, TPL
Anden sagsbehandler på skifergassagen som også
bidrager til ministersagsbetjening m.v. i nødvendigt
omfang.
Fuldmægtig Peter Moltesen, TPL
Godkendende chef ifth VVM-sagsbehandlingen Kontorchef Christina Berlin Hovmand, TPL
En række fagpersoner internt i NST til sikring af det
faglige niveau og korrekte faglige vurderinger i VVM-
redegørelsen
Skal afklares nærmere. Involverede enheder må
som minimum forventes at være DLA (det
landskabelige), KVG (grundvandsbeskyttelse) og
VHM (udledning af affaldsvand til nærliggende søer
og vandløb).
En eller flere fagpersoner i MST til vurdering af
miljømæssige konsekvenser af kemikalier m.v.
anvendt til frakturering.
MSTs koordinator er sagsbehandler Karsten Borg
Jensen. Ansvarlig kontorchef er Yvonne Korup,
MST Virksomheder
Varetagelse af aktindsigtsanmodninger, mindre
borgerhenvendelser m.v.
Fx en student som har skifergassagen som sin
hovedopgave, hvis det bliver nødvendigt.
9.5. Allokering/ressourcetræk fordelt på roller
[Det er projektlederens ansvar, at alle projektdeltagere er opmærksomme på hvilken særskilt m-tidskonto deres
timer skal registreres på, så der løbende kan følges op på tidsforbruget.]
Rolle Navn Allokeringsbehov i
timer i projektperiode
Fra dato til
dato
Enhed
Sum ….
Kommentar [nihho1]: Færdiggøres
når ansvarsdelingen i
projektorganiseringen er på plads.
Kommentar [ASTJS2]: Har vi fået
klarhed over dette?
Kommentar [nihho3]: Overvej om vi
skal oprette særskilt m-tids-konto for
skifergas-sagen, så vi har overblik over
NSTs samlede ressourceforbrug.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 12
10. Interessent- og aktørhåndtering
Vigtigste interessenter Interesse i projekter Håndteres ved
Total Bygherre, økonomisk interesse
ved gennemførsel
Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store
VVM-sager. Der afholdes et indledende
møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og
kommende møder aftales.
Nordsøfonden Bygherre, økonomisk interesse
ved gennemførsel
Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store
VVM-sager. Der afholdes et indledende
møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og
kommende møder aftales.
Den siddende regering Økonomisk interesse i
gennemførsel, politisk interesse i
udfald og håndtering af VVM-
processen samt overfor
modstanden i (dele af)
befolkningen.
Den nuværende SR-regering har
ikke drøftet skifergas-
problematikken
Det forudsættes, at miljøministeren skriver
under på en evt. VVM-tilladelse.
Orienteres om resultatet af de to VVM-
høringsfaser og i øvrigt efter nærmere aftale.
Miljøudvalget og Klima-
, energi- og
bygningsudvalget
Politisk interesse Orienteres løbende efter nærmere aftale.
Frederikshavn
Kommune
Mødeplan aftales tidligt i projektet. Tæt
dialog, ikke mindst om kommuneplantillæg og
lokalplan
Græsrodsbevægelser
mod skifergas:
Skifergas Nej Tak,
Danmarks
Naturfredningsforening,
Det økologiske Råd,
Netværk til oplysning
om skifergas,
Greenpeace, WWF
Imod skifergasindvinding ved
frakturering
Projektgruppe og styregruppe skal beslutte,
om græsrodsbevægelserne og evt. andre skal
inviteres til dialog ud over den offentlighed og
dialog man har i den almindelige VVM-proces
(borgermøder i idéfase og når udkast til VVM-
redegørelse foreligger samt skriftlig høring i
forbindelse hermed).
Miljøministeriet har i flere sager arbejdet med
nye former for interessentinddragelse.
Dialogmøder med græsrodsbevægelserne vil
sende et signal om lydhørhed, dertil kommer
at NST kan drage nytte af den viden
græsrodsbevægelserne kan bidrage med. På
de offentlige borgermøder og i skriftlige
høringer er det ofte de store fronter, der bliver
trukket op. På dialogmøder i mindre fora
drøfter man lettere konkrete problemstillinger
og løsninger.
Regionerne, særligt
Region Nordjylland
Står for den offentlige
kortlægning og oprensning af
jordforurening
Bør kontaktes mhp vidensindsamling
Vidensinstitutioner, fx
GEUS, DCE, DTU
Vidensinstitutioner skal inddrages i
forbindelse med videnopbygning. OBS! Tjek
om GEUS er rådgiver for Total.
Lodsejere Lokale borgere der kommer til at
lægge jord til
Håndteres tilsvarende lodsejere i andre VVM-
projekter
U
D
K
A
S
T
11. Kommunikation og hovedbudskaber
11.1 Hovedbudskaber
[NB: Indholdet i pkt. 11.1 er undtaget fra udlevering]
11.2 Kommunikationsaktiviteter
Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr
interessent/part, for at sikre konsistens i kommunikationen.
Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen, for at sikre vidensdeling og
en så effektiv sagsbehandling som muligt.
11.2.1 Pressen
For at sikre sig konsistens bør det ifht. al detaljeret information om proces, jura m.v. være projektleder og
kontorchef Sanne Kjær, der udtaler sig til pressen.
Ministeren og klima-, energi-, og bygningsministeren kan udtale sig om:
a) hvorfor der er givet eneretstilladelser til efterforskning og indvinding til skifergas, men hvorfor der også
er en pause for flere tilladelser
b) statens bevæggrunde for overtagelse af myndighedskompetencen i fase 2 (bekendtgørelsesændring, fordi
afgørelsen om VVM-tilladelse derved kan påklages) [begge ministre]
c) overordnede mål og etik for proces og [VVM]-sagsbehandlingen [miljøministeren]
11.2.2 Kontakt med Total , Nordsøfonden og Frederikshavns Kommune
Al kontakt med Total og Nordsøfonden (de to bygherrer) og Frederikshavns Kommune foretages som
udgangspunkt af/via Naturstyrelsen, som vil være VVM-myndighed.
11.2.3 Kontakt med Folketinget (MIU, KEB-udvalget m.v.) og KEBMIN
Al kontakt til Folketinget og KEBMIN foregår via departementet.
11.2.4 Kontakt til forskningsinstitutioner
Al kontakt til de forskningsinstitutioner, som ender med at skulle bidrage med ny viden til området, kører via
Naturstyrelsen, der qua sin rolle som VVM-myndighed er primær bruger af den indsamlede viden. Der etableres
følgegrupper, som bidrager til at bestemme omfanget af den viden, der ønskes. Heri vil både MST og KEBMIN
indgå.
11.2.5 Kontakt til græsrodsbevægelser mod skifergas
Kontakt til modstandsgrupper og øvrige interessenter (som hovedsageligt forventes at være imod skifergas) vil i
stort omfang formentlig ske via VVM-processen, men der må også forventes et mængde henvendelser til
ministeren, der på sædvanlig må klares som STS’er, PMV’er og deciderede ministerbesvarelser, afhængig af
departementets vurdering.
12. Bilag
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel !16
U
D
K
A
S
T
• Ressourceoversigt
• Projektbeskrivelse for videnskabelig undersøgelse
• [Detaljeret tidsplan for VVM-processen – når en sådan er udarbejdet efter møde med Total ultimo
september.]
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel !17
NOTAT
Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse af
efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i
[Frederikshavns Kommune/Danmark]
Tværgående planlægning
J.nr. NST-101-01829
Ref. nihho
Den 17. september 2014
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig undersøgelse af efterforskning og indvinding af
skifergas med frakturering i Danmark
Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende
viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke
forhold i Danmark, herunder særligt den danske geologi. Det primære fokus er at
belyse de mulige miljøpåvirkninger samt den eksisterende viden om, hvordan
mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.
Rekvirent: KEBMIN og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Kontaktperson: Tina
Schmidt/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DCE [og/med input fra] GEUS eller en anden
institution/rådgiver. Kontaktperson: [xxx.]
Periode: Undersøgelsen er planlagt til at forløbe fra oktober 2014 og frem til den
31. marts 2015.
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte
henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og
indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af
skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske
energiselskab Total i løbet af september måned 2014. Miljøministeriet ønsker i den
forbindelse til brug for myndighedsarbejdet at forbedre ministeriets
vidensgrundlag om skifergasefterforskning og – indvinding med brug af
frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om
efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i
Danmark, herunder særligt den danske geologi.
Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra
efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også
gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås.
Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for Naturstyrelsens
VVM-redegørelse samt danne udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som
-- AKT 1341902 -- BILAG 6 -- [ Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2) ] --
2
KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i
politiske drøftelser om skifergas i Danmark.
Forudsætninger
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om
skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen
og UK, som kan indgå i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse de mulige
miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.
Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger som følge af efterforskning og
indvinding af skifergas med udgangspunkt i, hvad der efter VVM-reglerne skal
belyses. Herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt
forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,
landskabelige forhold, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage de mange
kritikpunkter, der er rettet mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt
frem. I undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om,
hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden
skal sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske
geologi.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark. Undersøgelsen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i
VVM-reglerne, herunder nedenstående bud på mulige miljømæssige
konsekvenser, der bl.a. er identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport
fra august 2012 med titlen ”Support to the identification of potential risks for the
environment and human health arising from hydrocarbons operations involving
hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav
en rapport med titlen ”Fracking for Shale Gas Production”.
Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning
og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder
indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige
spørgsmål.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad
efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål
i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra
boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige
spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved
indvindingsboringer.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som
minimum skal belyse nærmere, herunder risiciene for at de indtræffer, ligesom der
skal gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan hver enkelt af de mulige
negative miljøpåvirkninger kan undgås.
Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder
vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.
3
I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller mere under
grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes konstruktion skal
dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen for forurening af
grundvand.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken
allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i
10.000-vis af boringer på verdensplan. Undersøgelsen bør inddrage erfaringerne
fra både de danske og udenlandske boringer med frakturering. KEBMIN bidrager
til afgrænsning af hvilke kilder, der kan være relevant at inddrage i undersøgelsen.
Jord, grundvand, søer og vandløb
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til
frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise
sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand
eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en
mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved
skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der
kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af
saltindholdet i det anvendte vand.
De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give
udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af spildevand, boremudder og
borespåner. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald
nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse risici
kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt
membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.
Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der
bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem
spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger
til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte
omkring 10-15.000 m2.
En egentlig kommerciel gasproduktion vil formentlig betyde, at der må forventes
etableret at større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i
størrelsesordenen 8-12 på hver boreplads). I forbindelse med indledning af en
kommerciel produktion af skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første
omgang vil være tale om et begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne
indhentes erfaring med hensyn til produktionens forløb, afsætning af naturgas,
optimering af fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at
en boreplads vil kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km2.
Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også
etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af
produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på
viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil
skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af
4
skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes
udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt
antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse
på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i
området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.
Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel
indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig
produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-
visualiseringer.
Støj og lys
Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår
kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke
omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i
form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.
Radioaktive stoffer
Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller
og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles
for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt
radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes
også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og
gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt
forekommende radioaktive stoffer.
Metan og andre klimagasser
Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i
forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,
herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør belyses.
I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt
af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af
erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til
elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er
fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af
produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv
ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale
forkastningszoner.
4. Fremgangsmåde og metode
[Skal afklares i samspil med DCE og GEUS/anden rådgiver. DCE’s kompetencer
knytter sig primært til det overjordiske, og kan næppe matche GEUS på
vurderinger af geologi og grundvandsrisici. En aftale med KEBMIN bør derfor
sikre, at GEUS stiller såvel data som vurderinger til rådighed for DCE på disse
områder.].
5. Tidsplan og ressourcer
5
Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres den 31. marts
2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.
Bemandingsplan: DCE afsætter [personer], GEUS afsætter [personer].
Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE
Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller
ej.
[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om
en del skal finansieres over rammeaftalen og om der også skal nye penge til. Det
bør også fremgå, hvornår betalingerne skal forfalde. Der kunne fx være en betaling
til forfald ultimo 2014 og en betaling der forfalder, når den endelige videnskabelige
undersøgelse er afleveret.]
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring: Projektet ligger ved DCE, men
forudsætter input fra GEUS. [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for
projektet.
Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST, MIMs
departement samt KEBMIN. Følgegruppen mødes [xx] gange med DCE frem mod
afleveringen af den endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for
fremdriften indtil da.
Leverancer: Projektet har tre leverancer, hhv.
- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem
DCE og følgegruppen
- teknisk dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport
- en enkel og kort policy- og redskabsorienteret publikation, så
offentligheden og beslutningstagere enkelt kan tilegne sig hovedpointerne
fra undersøgelsen
Ekstrahering af akt – ØUcover om skifergas_godkendt af KB 090914
[….]
10. september 2010
[….]
Løsning
[….]
Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt evt. fase 2), foretages en samlet
evaluering af danske erfaringer [….] Nye internationale erfaringer vil også blive inddraget. Folketinget er d.
18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet lovet en sådan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen
foretage en vurdering af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til efterforskning og indvinding af
skifergas på land [….] En evaluering vil formentlig kunne gennemføres i 2016.
I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for evalueringen til Folketinget vil et
dansk statusnotat om skifergas i Danmark og om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a.
belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark,
herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften, affald
(herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj
mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder
mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i bilag 2.
Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og nedsætter en følgegruppe med
deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet samt Miljøministeriet i fællesskab.
[….]
Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er igangsat. I andre europæiske
lande efterforskes også efter skifergas, mens nogle lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I
USA og i Canada produceres skifergas i kommercielle mængder.
Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i USA har medført en række
miljømæssige udfordringer. Især brugen af kemikalier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store
mængder vand, der bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden debatteres udledningen
af metan og radioaktivt affald i forbindelse med skifergasproduktion.
Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen og UK.
På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt i rapporter/studier udarbejdet
af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori eksisterende viden om skifergas sættes i relation til den danske
geologi. Notatet skal bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,
affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,
arealforbrug, støj mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås.
[….]
Oversigt over forventet årsværksforbrug mm. til opgaver vedr. skifergas i MIM (3 forskellige scenarier) i tilfælde af, at TOTAL får alle tilladelser frem til indvinding (3. fase)
Trin og tilladelser i fasen ÅV i 2014 ÅV i 2015 ÅV i 2016 ÅV i 2017
og
fremover
Ansvarlig
institution
(NST, MST, ENS
eller evt.
kommunen)
Hjemmel
(hvis
relevant)
Forslag til
finansiering
(gebyr? FL?
Egen
ramme?)
Kort opgavebekrivelse
Fase 2 (prøveboring med frakturering) - SCENARIE 1: Ingen call-in
Assistance til kommunens VVM-sagsbehandling
af 2. fase (efterforskning)
0,1 0,1 0,1 0,1 NST Frederikshavns Kommune kan evt. bede NST hjælpe med
faglig assistance ifm VVM-processen i form af regelfortolkning.
Varetagelse af minister-, folketings- og
pressebetjening
0,5 0,5 0,5 0,5 NST
Bore-tilladelse ENS
Total ÅV-forbrug i MIM 0,6 0,6 0,6 0,6 NB at ÅV for scenarie 1 ikke er omregnet til kroner og ører,
idet det antages, at disse udgifter skal afholdes inden for
eksisterende ramme(r).
Fase 2 (prøveboring med frakturering) - SCENARIE 2 + 3: Call-in ELLER ændring af VVM-bekendtgørelsen ifht. fase 2
Udarbejdelse af call in efter VVM-anmeldelse af
2. fase (efterforskning) ELLER ændring af VVM-
bekendtgørelsen ifht fase 2.
0,1 NST
Med den seneste tidsplan antages at call-in eller
bekendtgørelsesændring skal foretages i 2014, hvorfor
ressourceforbruget hertil er fremrykket.
Projektledelse samt varetagelse af folketings-,
minister- og pressebetjening, håndtering af
interesserter, aktindsigtssager m.v.
0,5 1,5 1,5 1
NST
Da NST både skal udarbejde VVM-redegørelse,
landsplandirektiv eller statslig kommune og lokalplan foreslås
det at projektledelse i denne fase er hos NST. Efter
godkendelse af planlægningen og VVM overgår projektledelse
evt. til andre dog afhængig af hvornår 3. fase igangsættes.
Udover projektledelsen må forventes en meget stor opgave
med minister-, folketings- og pressebetjening, håndtering af
interessenter, aktindsigtssager m.v. Omfanget af denne post
er bl.a. vurderet (konservativt) ud fra erfaringerne med
ressourcetrækket under behandlingen af Østerild.
VVM-redegørelse og -tilladelse til 2. fase i TPL
(koordinerende enhed)
0,2 0,6 0,3
NST
Her anslås det samlede ÅV-forbrug for denne første VVM for
en fase 2-efterforskning, som grundet sagen uafprøvede og
komplekse karakter vurderes væsentlig mere
ressourcekrævende end den gennemsnitlige VVM-proces. Skal
der laves flere VVM'er, fordi der gennemføres flere
efterforskninger med frakturering stiger ressourceforbruget
selvsagt, men ikke proportionelt da efterfølgende VVM'er af
samme slag vil være kendt stof. Det forudsættes, at bygherre
(og dennes rådgiver) udarbejder forslag til VVM-redegørelsen,
og at NST afhængig af den tekniske kompleksitet kan indhente
ekstern ekspertbistand.
Intern faglig kvalitetssikring af VVM'en,
statuspapir, redegørelse mv. samt
vidensopbygning ifht skifergas (for hele NST)
0,2 0,5 0,5 0,3
Sædvanlig bistand fra NSTs fagenheder til sikring af afsnit om
natur, vand, landskab osv. derudover vidensopbygning ifht.
skifergassagskomplekset som p.t. ikke er kendt i styrelsen
Juridisk vejledning
0,2 0,5 0,5 0,3
Juridisk vejledning og regelfortolkning i alt der vedrører
projektet
Landsplandirektiv/kommuneplan/lokalplan
0,2 0,4 0,3
NST
Omfanget af denne post afhænger af, hvor meget der kan
rummes inden for det eksterende plangrundlag fra fase 1.
Dette kan ikke vides med sikkerhed, før Totals anmeldelse er
modtaget. Som minimum skal der laves en ny lokalplan (jf.
den netop vedtagne lokalplan). Det er som udgangspunkt
kommunen, der er myndighed herfor, men der kan laves call-
in. Ressourceforbruget her er derfor helt afhængig af hvilket
valg, der træffes. Er p.t. fastsat ud fra en antagelse om at NST
vil skulle udarbejde det nødvendige plangrundlag
Udarbejdelse af statuspapir om skifergas i
Danmark i 2015 0,1 0,2 0
Bidrag til KEBMINs lovede evaluering i 2017
0,5
NST
Det bemærkes at KEBMIn er ansvarlig for evalueringen og at
ressourceforbruget kun omhandler MIMs eventuelle bidrag
dertil.
Sagsbehandling i dep.
0,2 0,2 0,2 0,2
Sagsbehandling i MST
0,5 1,5 1,5 1
MST's estimat for løsning af opgaver i medfør af
miljøbeskyttelsesloven m.v.
Total ÅV-forbrug i MIM
2,2 5,4 4,8 3,3
ÅV omregnet til mio. kr. (1 ÅV i NST = ca.
715.000 kr. Da NSTs funktionærtimepris er
529,53 kr. / time *1350 timer = 715.000 kr) 1,6 3,9 3,4 2,4
NST Økonomi har bidraget med ÅV-pris
Midler til Miljøministeriet mhp ekstern faglig
bistand til vidensopbygning om de
miljømæssige aspekter af skifergas i VVM'en
(mio. kr.)
1 1 1
Pengene skal anvendes til opbygning af viden i en
forskningsinstition. Det forventes ikke, at
forskningsinstitutionerne har nogen særlig viden på dette
område i øjeblikket. MST undersøger mulighed for
trækningsret i DCE. KEBMIN bør undersøge tilsvarende for
GEUS. Udbetalingerne forventes først at skulle falde fra 2015
og frem, uanset om arbejdet påbegyndes allerde i 2014.
Ekstern bistand til statuspapir om skifergas i
Danmark i 2015 samt evaluering i 2017 ( mio.
kr) 1 1
Konsulent- og forskningsbistand. Betalingen for statuspapir i
2015 forventes først udbetalt i 2015, selvom arbejdet
påbegyndes allerede i 2014
-- AKT 1341902 -- BILAG 8 -- [ Bilag 4 - Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm skifergas ] --
Samlet udgift (mio. kr.)
1,6 5,9 4,4 4,4
Bemærk der kun er vurderet på de økonomiske konsekvenser
af forslaget frem til og med 2017, hvor efterforskningen i
første boring forventes afsluttet og en samlet evaluering er
forelagt regeringen, fremgår af tabel 1. Et eventuelt
ressourceforbrug efter 2017 er ikke estimeret for
nærværende, da det afhænger af, hvorvidt regeringen til den
tid vil tillade, at der udstedes nye tilladelser til efterforskning
og indvinding af skifergas på land.
VVM-redegørelse og Miljøgodkendelse til 3. fase
MST
Evt. landsplandirektiv/kommuneplan/lokalplan
NST
Hvis behov. Afhænger af om indvindingen kan holdes inden
for det vedtagne plangrundlag for 2. fase. Kan ikke vurderes
på det nuværende informationsgrundlag.
Bore-tilladelse ENS
3. fase (indvindingsfasen)
Brevdato 19-09-2014
Afsender Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Modtagere retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Akttitel Retursag Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse
og intern organisering.pdf
Aktnummer 2
Identifikationsnummer 1344556
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Margot Moya
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern
organisering
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Til: retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Fra: Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Titel: Retursag Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern organisering.pdf
Sendt: 19-09-2014 13:27:47
Bilag: Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern organisering.pdf;
-- AKT 1344556 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
  


Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Tone Madsen
1 9-0 9-2014
  
%OnVDJ- VNLIHUJDVQ\‘8-VDJSURMHNWEHVNULYHOVHUDIKKYXQGHUV¡JHOVHRJLQWHUQRUJDQLVHULQJ 

Opgave: til beslutning
Frist: 19-09-2014
 
Godkendes af: Godkendt dato: %HP UNQLQJHU
7RQH0DGVHQ 18-09-2014 
 
6¡UHQ7HJHQ3HGHUVHQ 18-09-
+HQULN6WXGVJDDUG 19-09-$QYHQGWSnP¡GHGG0LQLVWHUHQKDU
VDQNWLRQHUHWDWYLN¡UHUYLGHUHPHGGHQ
model hvor vi tager kompetencen til at
JHQQHPI¡UH990 HQSnIDVHLQGYHGHQ
EHNHQGWJ¡UHOVHV QGULQJRJDWGHWLGHQ
IRUELQGHOVHLNNHHUQ¡GYHQGLJWPHG
\GHUOLJHUHHQ‘8IRUHO JJHOVHGD
NODJHDGJDQJHQHUQ YQWLGHQDOOHUHGH
IRUHODJWH‘-sag. H
 
%HP UNQLQJHU
Vedlagte dokumenter )RUHO JJHOVHVVLGH
)RUNO GH
%LODJ1\‘8-sag skifergas om bkg vs callin 180914 vs 2
Bilag 2 FINAL sag om skifergas 180914
Bilag 3 Projektbeskrivelse
Bilag 4 Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2)
Bilag 5 Notat om VVM-proces180914 (2) (3)
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)

-- AKT 1344556 -- BILAG 2 -- [ Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern or… --
./.
./.
./.
./.
Til departementschefen Tværgående planlægning
BLÅ J.nr. NST-101-01829
Frist: 19. september Ref. nihho
Den 11. september 2014
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014 - 7578 SAKJA OLENG 17/9-14
Skifergas – ny ØU-sag, udkast til intern organisering og projektbeskrivelse for en
videnskabelig undersøgelse
Indstilling
Til departementschefens godkendelse vedlægges a) udkast til ØU-sag om fremgangsmåden ved
statens overtagelse af skifergas-sagen, b) udkast til projektinitieringsdokument om
organiseringen af arbejdet med skifergas i MIM, c) udkast til projektbeskrivelse af den
kommende skifergasundersøgelse.
Det indstilles, at punkt b og c også drøftes på møde med Naturstyrelsen snarest.
Problem
ØU skal tage stilling til, om Miljøministeriets kommende overtagelse af myndighedskompetencen
i fase to (efterforskning med fracking) skal ske ved bekendtgørelsesændring eller call in. Begge
muligheder og deres implikationer – særligt vedr. klageadgang – er beskrevet i vedlagte udkast til
ØU-sag.
I vedlagte udkast til projektbeskrivelse for undersøgelsen udestår en afklaring af a)
undersøgelsens omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og
finansiering.
Med overtagelsen af VVM-myndighedskompetencen får MIM nye arbejdsopgaver i 2014 og 2015.
I vedlagte udkast til projektinitieringsdokument fastlægges arbejdsfordelingen.
Status
Der er d. 18. september 2014 opnået enighed mellem FM, EVM, KEBMIN og MIM om, at NST
overtager VVM-myndighedskompetencen for projekter vedr. efterforskning af skifergas med
fracking (bilag 4). Der er også enighed om, at der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse,
hvori eksisterende viden om miljørisici i forbindelse med efterforskning og indvinding af
skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder geologien i det konkrete
område i Frederikshavns Kommune. Undersøgelsen skal være færdig i 1. kvartal 2015.
Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre undersøgelsen. Det skal
afklares med DCE, når MIM og KEBMIN er enige om projektbeskrivelsen. På baggrund af
projektbeskrivelsen vil GEUS vurdere, om de kan stille geologiske data til rådighed til brug for
undersøgelsen og/eller kan udføre dele af undersøgelsen. Det skal bemærkes, at det nuværende
brede scope i undersøgelsen indebærer, at denne i alt væsentligt vil behandle de spørgsmål, der
skal indgå i en VVM-redegørelse. Det skal på kommende møde med Naturstyrelsen drøftes, om
dette er hensigtsmæssigt.
Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen med DCE for 2014 til en så stor
rådgivningsopgave. Opgaven kan imidlertid indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor NST står
foran at skulle indmelde nye opgaver. Dette vil dog forudsætte en omprioritering af eksisterende
$.7%,/$*>)RUNO GH@
2
opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr. Opgaven kan så først
igangsættes i 2015.
Alternativt kan DCE starte på opgaven i 2014 for konsulentpenge (NST’s egen ramme) og afslutte
opgaven inden for rammeaftalen i 2015. Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal
udbudsvurderes.
Løsning – Strategi og proces
Vedlagte udkast til ØU-sag sendes til KEBMIN og FM mhp. ØU-proces.
Vedlagte projektbeskrivelse sendes til kommentering i KEBMIN.
DCE kontaktes om opgaveløsningen, herunder om de kan løfte opgaven samt prisen herfor.
Hvis der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE for 2015, må det ske i samarbejde
med departementet.
Der nedsættes en følgegruppe til undersøgelsesarbejdet, hvor KEBMIN deltager. NST lægger ikke
op til, at Finansministeriet også deltager.
Økonomi
Der udestår en afklaring af, hvor meget undersøgelsen vil koste – et første bud er 1 mio. kr. Det er
aftalt, at KEBMIN og MIM deler udgiften lige og af egen ramme. MIM’s del af finansieringen
foreslås dækket af [følger].
Mht. nye opgaver i MIM er det reviderede skøn, at overtagelsen af skifergas-sagen kræver i alt 1,3
ÅV i 2014 og i alt 4 ÅV i 2015. I 2014 er der ikke loftsproblemer. Udgiften på ca. 5 mio. kr. til ÅV i
2015 er vurderet for lille til at kunne ’trække’ en ØU-sag. Budgetanalysen for NST’s økonomi vil
løbe i 2015 og vil derfor ikke kunne tage højde for de yderligere skifergas-opgaver. Der skal derfor
foretages en intern omprioritering.
Pressestrategi
Ikke relevant for denne sag. Generelt henvises faglige pressehenvendelser om skifergas til
kontorchef Sanne Kjær.
Akten “Bilag 1 Ny ØU-sag skifergas om bkg vs callin 180914 vs 2” er undtaget fra udlevering
Ekstrahering af akten ”FINAL sag om skifergas 180914”
[….]
18. september 2014
[….]
Løsning
[….]
Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt evt. fase 2), foretages en samlet
evaluering af danske erfaringer [….] Nye internationale erfaringer vil også blive inddraget. Folketinget er d.
18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet lovet en sådan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen
foretage en vurdering af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til efterforskning og indvinding af
skifergas på land [….] En evaluering vil formentlig kunne gennemføres i 2016.
I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for evalueringen til Folketinget vil et
dansk statusnotat om skifergas i Danmark og om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a.
belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark,
herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften, affald
(herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj
mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder
mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i bilag 2.
Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og nedsætter en følgegruppe med
deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet samt Miljøministeriet i fællesskab.
[….]
Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er igangsat. I andre europæiske
lande efterforskes også efter skifergas, mens nogle lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I
USA og i Canada produceres skifergas i kommercielle mængder.
Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i USA har medført en række
miljømæssige udfordringer. Især brugen af kemikalier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store
mængder vand, der bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden debatteres udledningen
af metan og radioaktivt affald i forbindelse med skifergasproduktion.
Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen og UK.
På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt i rapporter/studier udarbejdet
af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori eksisterende viden om skifergas sættes i relation til den danske
geologi. Notatet skal bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,
affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,
arealforbrug, støj mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås.
[….]
NOTAT
Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse af
efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i
[Frederikshavns Kommune/Danmark]
Tværgående planlægning
J.nr. NST-101-01829
Ref. nihho
Den 17. september 2014
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig undersøgelse af efterforskning og indvinding af
skifergas med frakturering i Danmark
Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende
viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke
forhold i Danmark, herunder særligt den danske geologi. Det primære fokus er at
belyse de mulige miljøpåvirkninger samt den eksisterende viden om, hvordan
mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Kontaktperson: Tina
Schmidt/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: KEBMIN, DCE [og/med input fra] GEUS eller en anden
institution/rådgiver. Kontaktperson: [xxx.]
Periode: Undersøgelsen er planlagt til at forløbe fra oktober 2014 og frem til den
31. marts 2015.
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte
henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og
indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af
skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske
energiselskab Total i løbet af september måned 2014. Miljøministeriet ønsker i den
forbindelse til brug for myndighedsarbejdet at forbedre ministeriets
vidensgrundlag om skifergasefterforskning og – indvinding med brug af
frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om
efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i
Danmark, herunder særligt den danske geologi.
Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra
efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også
gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås.
Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for Naturstyrelsens
VVM-redegørelse samt danne udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som
$.7%,/$*>%LODJ3URMHNWEHVNULYHOVH@
2
KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i
politiske drøftelser om skifergas i Danmark.
Forudsætninger
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om
skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen
og UK, som kan indgå i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse de mulige
miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.
Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger som følge af efterforskning og
indvinding af skifergas med udgangspunkt i, hvad der efter VVM-reglerne skal
belyses. Herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt
forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,
landskabelige forhold, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage de mange
kritikpunkter, der er rettet mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt
frem. I undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om,
hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden
skal sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske
geologi.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark. Undersøgelsen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i
VVM-reglerne, herunder nedenstående bud på mulige miljømæssige
konsekvenser, der bl.a. er identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport
fra august 2012”Support to the identification of potential risks for the environment
and human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic
fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav ”Fracking
for Shale Gas Production”.
Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning
og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder
indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige
spørgsmål.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad
efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål
i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra
boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige
spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved
indvindingsboringer.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som
minimum skal belyse nærmere, herunder risiciene for at de indtræffer, ligesom der
skal gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan hver enkelt af de mulige
negative miljøpåvirkninger kan undgås.
Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder
vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.
3
I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller mere under
grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes konstruktion skal
dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen for forurening af
grundvand.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken
allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i
10.000-vis af boringer på verdensplan. Undersøgelsen bør inddrage erfaringerne
fra både de danske og udenlandske boringer med frakturering. KEBMIN bidrager
til afgrænsning af hvilke kilder, der kan være relevant at inddrage i undersøgelsen.
Jord, grundvand, søer og vandløb
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til
frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise
sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand
eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en
mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved
skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der
kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af
saltindholdet i det anvendte vand.
De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give
udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af spildevand, boremudder og
borespåner. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald
nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse risici
kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt
membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.
Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der
bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem
spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger
til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte
omkring 10-15.000 m2.
En egentlig kommerciel gasproduktion vil formentlig betyde, at der må forventes
etableret at større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i
størrelsesordenen 8-12 på hver boreplads). I forbindelse med indledning af en
kommerciel produktion af skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første
omgang vil være tale om et begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne
indhentes erfaring med hensyn til produktionens forløb, afsætning af naturgas,
optimering af fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at
en boreplads vil kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km2.
Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også
etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af
produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på
viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil
skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af
4
skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes
udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt
antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse
på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i
området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.
Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel
indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig
produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-
visualiseringer.
Støj og lys
Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår
kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke
omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i
form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.
Radioaktive stoffer
Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller
og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles
for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt
radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes
også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og
gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt
forekommende radioaktive stoffer.
Metan og andre klimagasser
Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i
forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,
herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør belyses.
I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt
af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af
erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til
elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er
fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af
produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv
ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale
forkastningszoner.
4. Fremgangsmåde og metode
[Skal afklares i samspil med DCE og GEUS/anden rådgiver. DCE’s kompetencer
knytter sig primært til det på jorden. GEUS har ekspertise inden for geologi og
grundvandsrisici. GEUS kan på baggrund af en endelig projektbeskrivelse kunne
vurdere, om de er forpligtet til at stille såvel sine geologiske data som vurderinger
til rådighed for DCE på disse områder.].
5. Tidsplan og ressourcer
5
Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres senest den 31.
marts 2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.
Bemandingsplan: DCE afsætter [personer], GEUS afsætter [personer].
Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE
Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller
ej.
[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om
en del skal finansieres over rammeaftalen, og om der også skal nye penge til. Det
bør også fremgå, hvornår betalingerne skal falde. Der kunne fx være en betaling
ultimo 2014 og en betaling, når den endelige videnskabelige undersøgelse er
afleveret.]
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring: [Projektet ligger ved DCE, men
forudsætter input fra GEUS]. [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for
projektet.
Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST og
KEBMIN. Følgegruppen mødes [xx] gange med DCE frem mod afleveringen af den
endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for fremdriften indtil da.
Leverancer: Projektet har tre leverancer, hhv.
- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem
DCE og følgegruppen
- teknisk dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport
- en enkel og kort policy- og redskabsorienteret publikation på dansk, så
offentligheden og beslutningstagere kan tilegne sig hovedpointerne fra
undersøgelsen
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 1
Projektinitieringsdokument (PID)
Efterforskning af skifergas med frakturering – sagsbehandling i MIM
rev. 17. september 2014
$.7%,/$*>%LODJ3URMHNWLQLWLHULQJVGRNXPHQW3,'VNLIHUJDVB  @
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 2
1. Stamdata
Projektnavn: Skifergas i MIM Projekt nr. Journal nr. Driftskonto nr. M-tids nr.
Projektleder: Sanne Kjær, kontorchef Jura
Projektejer: Oluf Engberg, vicedirektør
Start- og
slutdato:
Start: september
2014
Slut: medio 2017
Godkendelse/kommentarer: Dags dato:
Revisions historik
Revisionsdato Version
Resumé af
ændringer
Ændringer
markeret?
Forfatter
17.09.2014 1 Nina Holst
2. Den forretningsmæssige begrundelse og formål med projektet
2.1 Politisk baggrund
Energiministeren har efter undergrundsloven givet to eneretstilladelser i 2010 til statens olie- og gasselskab
Nordsøfonden og det franske olieselskab Total til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor
efterforskningsmålet er naturgas i skiferlag (boring efter skifergas) geografisk dækkende 40 kommuner, særligt i
Nordjylland og Nordsjælland. En eventuel indvinding af skifergas kan få betydning for dansk energiforsyning,
økonomi, CO2-udledning m.v.
SRSF-regeringen besluttede i juni 2013 at a) tage den tidligere VK-regerings eneretstilladelser til hhv. det franske
energiselskab TOTAL og den danske stats olie- og gasselskab Nordsøfonden til efterretning men b) afvente en
evaluering af erfaringerne fra en evt. indledende boring før eventuelle flere tilladelser til samme eller andre
selskaber gives.
SRSF-regeringen besluttede ved samme lejlighed, at de gerne ser investering i efterforskning og indvinding
af skifergas i Danmark, hvis det sikkerheds- og miljømæssigt kan ske fuldt forsvarligt. Formålet med det
midlertidige stop for yderligere tilladelser efter Undergrundsloven er at undersøge mulighederne for at sikre
dette.
SRSF-regeringen besluttede også at afvente resultaterne af miljøvurderingerne før beslutning om,
hvorvidt der skal gives yderligere eneretstilladelser til efterforskning og indvinding skifergas i Danmark, hvilket
imødekom de skeptiske i regeringen (Ida Auken og Martin Lidegaard). Den nuværende SR-regering har ikke
drøftet skifergas-problematikken, men Rasmus Helveg Petersen følger den hidtidige linje jf. hans svar på §20
spm S 1606.
2.2 Udestående tilladelser
En forudsætning for at efterforske og indvinde skifergassen er, at selskaberne i øvrigt indhenter de tilladelser og
godkendelser, der er nødvendige i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 3
Kemikalier, som anvendes i en boring, vil skulle fremgå af programmet for udførelse af boringen. Et
boreprogram skal godkendes af Energistyrelsen.
En plan for indvindingsvirksomhed, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuelle
rørledninger hertil, skal godkendes af Energistyrelsen.
De tre led i skifergasboringer – fase 1: dybdeboringer, fase 2: efterforskning ved frakturering og fase 3:
indvinding ved frakturering – er endvidere omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet –
VVM. Kommunen er VVM-myndighed for fase 1, Naturstyrelsen er VVM-myndighed for fase 2, mens
Miljøministeriet (Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen) er VVM-myndighed for indvindingsboringer (fase 3).
Ydermere er etablering af kommerciel indvinding af skifergas godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 5.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas ved
anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af
affald fra boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af boringen være mindre ved
efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især
aktualiseret ved indvindingsboringer.
2.2 Det aktuelle projekt
Frederikshavn Byråd har onsdag den 25. juni 2014 vedtaget kommuneplantillæg, lokalplan og VVM med
miljørapport som muliggør, at Total E&P Denmark sammen med Nordsøfonden kan påbegynde fase 1. P.t.
afventes dog en ny tilladelse til boring efter vand (vandet skal bruges i efterforskningsboringen) da Natur- og
Miljøklagenævnet den 7. juli 2014 har tilbagevist disse tilladelser til fornyet behandling i Frederikshavn
Kommune. Anlægsarbejdet med klargøring af borepladsen i øvrigt er dog i fuld gang. Selve boringen i fase 1 vil
først gå i gang når alle nødvendige tilladelser fra myndighederne er på plads.
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for fase 2: anlæg med direkte henblik på frakturering
udelukkende i forbindelse med efterforskning af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af fase 2 fra Total
i løbet af september måned 2014. Det er myndighedsarbejdet i og forbundet med denne fase 2, som dette
projekt omhandler. De konkrete delelementer og leverancer i projektet er beskrevet i afsnit 5.
Hovedformålet med statens overtagelse af myndighedskompetencen for den såkaldte anden fase har været
varetagelse af den nationale energipolitik, da det er staten, der ejer undergrunden, og staten der udsteder
tilladelser efter undergrundsloven.
Ressourcetrækket for dette projekt vil være afgrænset til behandlingen af den konkrete sag i Frederikshavn samt
udarbejdelse af den mere generelle videnskabelige undersøgelse om skifergas, da dette projekt og evalueringen
heraf (som KEBMIN er ansvarlig for) vil være afgørende for, hvorvidt den danske regering fremadrettet
overhovedet vil give tilladelse til yderligere efterforskning efter og eventuel kommerciel indvinding af skifergas i
Danmark, hvilket vil være afgørende for, om der kommer yderligere lignende VVM-sager.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 4
2.3 Formål
Formålet med dette projekt er:
- at sikre en samlet koordinering af Miljøministeriets arbejde med skifergassagen, som grundet sagens
principielle karakter og den store interesse fra offentligheden, ser ud til at blive ganske betydeligt.
- at sikre en professionel og grundig sagsbehandling
- at sikre en samlet varetagelse af den danske stats miljøpolitiske interesser vedrørende skifergas
- at tilvejebringe et fagligt, fuldt forsvarligt grundlag for en kommende regeringsbeslutning om tilladelser til at
gennemføre en efterforskningsboring efter skifergas ved hjælp af fracking.
2.4 Interessenter
Der er mange organisationer, som er direkte imod skifergas. Som eksempel kan nævnes miljøforkæmpere som
fx Skifergas Nej Tak, der er en paraplyorganisation af organisationer, som ikke ønsker, at der efterforskes eller
indvindes skifergas på dansk territorium. Der er også organisationer, der, hvis det bliver en realitet, vil arbejde
for, at det sker på den bedste måde for miljøet. Som eksempel kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening,
der, hvis indvinding af skifergas besluttes, vil arbejde for, at det sker på den mest miljørigtige måde.
Der ses ikke i den danske debat at være organisationer, som arbejder for skifergas. Synspunkter for skifergas har
derfor i den offentlige debat, på borgermøder mv. hidtil været fremført af det franske energiselskab TOTAL,
som også har økonomiske interesser i efterforskning og udvinding. TOTAL og Nordsøfonden er bygherre i
Frederikshavn-sagen. TOTAL har anslået, at kommende investeringer i Danmark potentielt er et trecifret
millionbeløb. De har også tilkendegivet, at chancen for at finde kommercielt interessante forekomster er under
20 pct. Nordsøfonden ejes af staten med det formål at efterforske og indvinde olie, gas mv. fra undergrunden og
er en mindre deltager i det aktuelle projekt. Nordsøfonden er fortaler for efterforskning men er relativt lavmælt i
den offentlige debat qua sit tilhørsforhold til staten.
Energistyrelsen er den myndighed, der administrerer tilladelserne efter undergrundloven til at efterforske og
udvinde skifergas.
Frederikshavn Kommune er den kommune, som lægger undergrund til.
3. Mål og succeskriterier for projektet
Projektets mål Beskrivelse Succeskriterium
Statusnotat/videnskabeli
g undersøgelse leveret 1.
kvartal 2015, jf. ØU-cover
Eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas med frakturering i
relation til den danske geologi.
Underleverance til VVM-redegørelsen.
Undersøgelse afleveret til tiden
Professionel og rettidig
gennemførelse af VVM-
og planproces med
ekstra fokus på
offentlighedens
inddragelse, da sagen
har stor offentlig
interesse
Solidt grundlag for afgørelse efter VVM-
reglerne om efterforskning af skifergas
med frakturering.
Overholdelse af tidsplan, medhold
af NMKN ved evt. klage.
Mål ifht
ministerbetjening m.m.
Bedst mulige grundlag for politisk
håndtering.
Diverse FT-spørgsmål m.v.
leveret til tiden.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 5
4. Projektets økonomiske hovedtal
4.1 Økonomiske hovedtal inkl. gevinster
Økonomiske hovedtal 2014 2015 2016 2017 År 5
Projektudgifter, mio. kr. [0,6]
Timeforbrug. i ÅV 1,3 4
Driftsudgifter
Bruttogevinster
Nettogevinster
De eksterne projektudgifter forventes primært relateret til udarbejdelse af hhv. videnskabelig undersøgelse i
2014/2015 på [0,5 mio. kr.] (MIM’s andel), som MIM er ansvarlig for [samt evt. ekstern bistand i 2016/2017 at
bidrage til en evaluering til Folketinget, som KEBMIN er ansvarlig for/har lovet Folketinget, jf. afsnit 8 om
projektets afgrænsninger.) og p.t. ikke er estimeret]. Derudover må forventes mindre udgifter (formentlig
omkring 100.000 kr.) til afholdelse af borgermøder i de to offentlighedsfaser.
Den primære kvalitative gevinst er, at det er staten, der er VVM-myndighed for en opgave, som har statslig
interesse, idet staten ejer undergrunden, og der er tale om varetagelse af den statslige energipolitisk.
Kan der gives en miljømæssigt forsvarlig VVM-tilladelse til fase 2 og efterfølgende kommerciel indvinding, kan
der kvantitativt forventes investeringer i Danmark for op til trecifrede millionbeløb og dertil kommer eventuelle
gevinster for statskassen fra skatteintægter, hvis 2. fase eventuelt efterfølges af en indvinding.
En detaljeret tabel over projektets forventede ressourceforbrug er vedlagt [følger]. Ressourceforbruget i 2014 og
2015 finansieres inden for NSTs egne rammer. Kommende udgifter i 2016 og fremover vil indgå i
Naturstyrelsens kommende budgetanalyse.
5. Projektets leverancer
5.1. Projektets leverancer
Opgave/Leverance Beskrivelse
Videnskabelig undersøgelse om
skifergas i Danmark
Der forventes taget beslutning om et statusnotat/en videnskabelig
undersøgelse om skifergas i den igangværende ØU-proces. I ØU-
notatet er forudsat afsat midler til ekstern bistand på ca. 1 mio. kr. til
udarbejdelsen.
Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige
artikler om skifergas – i europæisk sammenhæng bl.a. foranlediget af
bl.a. Europa-Kommissionen og UK.
På denne baggrund udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori
eksisterende viden om skifergas kan sættes i relation til den danske
geologi. Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige
miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark. I undersøgelsen skal også gøres rede for den eksisterende
viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 6
Undersøgelsen skal endvidere kunne bruges til udlevering til Folketinget
mhp. At indgå i de politiske drøftelser.
Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for NST’s
VVM-afgørelse ifm 2. fase samt udgangspunkt for den skifergas-
evaluering, som KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013.
Det er aftalt med KEBMIN, at Miljøministeriet igangsætter
undersøgelsesarbejdet, at KEBMIN kommer med i en følgegruppe, og
at MIM/KEBMIN deler udgifterne til undersøgelsen lige over
VVM-proces med alle de deri
indeholdte leverancer.
- Processuel meddelelse om VVM-pligt (frakturering ifbm
efterforskning eller indvinding af skifergas hører under bilag 1,
kt 39)
- Udarbejdelse af idéoplæg (bygherre og NST)
- 1. offentlighedsfase (6 ugers høring af idéoplæg inkl. afholdelse
af eventuelle borgermøde(r))
- Udarbejdelse af scopingnotat pba. bekendtgørelsen, projektet
og indkomne høringssvar (fastlæggelse af omfanget/indholdet
af VVM’en – internt aftalepapir ml. NST og bygherre)
- Udarbejdelse af VVM-redegørelse (bygherre og NST, TPL med
input fra MST, Jura og relevante NST-fagkontorer)
- 2. offentlighedsfase (minimum 8 ugers høring af endelig VVM-
redegørelse evt. inkl. udkast til VVM-tilladelse - inkl.
borgermøde (r))
- Sammenfattende redegørelse (udarbejdelse af og høring hos
kommunen)
Plangrundlag - Beslutning om call-in/landsplandirektiv og hvilket nyt
plangrundlag der skal fremskaffes (kun lokalplan eller mere?)
- Det antages, at plangrundlaget skal miljøvurderes efter planer
og programmer, som er den almindelige proces.
- Proces afhænger af beslutningen ovenfor
Afgørelse om VVM-tilladelse - Afgørelse om VVM-tilladelse.
Løbende minister-, folketings og
pressebetjening
Grundet den store modstand mod skifergas må der forventes megen
minister-, folketings- og pressebetjening. Vigtigt at denne forløber så
effektivt, smidigt og konsistent som muligt.
Håndtering af og møder med
interessenter
Interessenter: Total, Nordsøfonden, KEBMIN, Skifergas Nej Tak, DN,
Netværk til Oplysning om Skifergas, Concito m.fl.
Der må forventes megen modstand mod skifergas, men forhåbentlig
kan en del af kritikken afværges ved ordentlig inddragelse af de
væsentligste interessenter. Forskellige modeller herfor bør overvejes.
Fx regelmæssige møder i grupper á la en slags uformelle vandråd el.
andet. Halvårlig (eller anden tidsmæssig kadence) orientering af MIU og
KEB-udvalget m.v.
Behandling af
aktindsigtsanmodninger
Uanset interessenthåndtering må der forventes en del
aktindsigtsanmodninger – både fra almindelige borgere og
protestgrupper, men også fra journalister.
6. Projektets fremgangsmåde
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 7
6.1. Hovedtidsplan fordelt på faser
Det vides ikke på nuværende tidspunkt om det er kommunen eller Naturstyrelsen (ved call-in), som udarbejder
kommuneplantillæg og lokalplan. Faserne er under alle omstændigheder skitseret i hovedtidsplanen nedenfor.
Udstedelse af et landsplandirektiv som alternativ til kommuneplantillæg og lokalplan er en mulighed, som skal
drøftes i projektgruppe og styregruppe og skal besluttes af ministeren. Det skal bemærkes, at nedenstående er
Naturstyrelsens første bud på en tidsplan, og at den er længere end det forslag, som Total senest har fremsendt.
En endelig tidsplan vil først blive fastlagt, når der er afholdt et opstartsmøde med Total, hvor forventninger til
tidsplanen m.v. kan afstemmes.
Projektets faser Fasens start og slut Milepæle Dato
VVM idéfase, herunder idéfase for
SMV af kommuneplantillæg og
lokalplan
Primo oktober –
medio november
2014
Ministerorientering Primo december
2014
Scoping og udarbejdelse af VVM-
redegørelse inkl. statusnotat om
skifergas
Udarbejdelse af udkast til
kommuneplantillæg og lokalplan
Medio november
2014 – primo august
2015
Høring af VVM-redegørelse inkl.
SMV for lokalplan og
kommuneplantillæg
Primo august – primo
oktober 2015
Ministerorientering Medio oktober 2015
Udkast til afgørelse om VVM-
tilladelse samt
kommuneplantillæg og lokalplan i
høring i Frederikshavn Kommune
Primo november –
primo december 2015
Udkast til afgørelse om VVM-
tilladelse forelægges for minister
Primo december
2015
Ministergodkendelse December
2015/januar 2016
Afgørelse om VVM-tilladelse samt
kommuneplantillæg og lokalplan
(eller landsplandirektiv) til
bygherre.
Januar 2016
Interessentinddragelse ud over de
almindelige VVM-
offentlighedsfaser
Oktober 2014 –
oktober 2015
Total gennemfører
efterforskningen, såfremt der
opnås tilladelse
2016
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 8
7. Projektets risici
7.1. Projektets vigtigste risici
(Risiko id) Risiko
(Risikoværdi
S*K)
Risikohåndtering
Den aftalte tidsplan overskrides
som følge af klager i det
nationale klagesystem, der
tillægges opsættende virkning
[Vanskeligt at håndtere på forhånd]
VVM-processen trækker ud på
grund af, at vidensniveauet ikke
rækker til at afgrænse VVM-
redegørelsen (scoping) eller til
at foretage de ønskede
analyser og undersøgelser til
VVM-redegørelsen.
VVM-redegørelsen iværksættes først på
tidspunkt, hvor det konkrete projekt kan
afgrænses.
Totals resultater af boringer mv.
giver anledning til at revurdere
projektets omfang
[Vanskeligt at håndtere på forhånd]
EU-Kommissionen indleder en
pilotsag/traktatkrænkelsessag
om overtrædelses af VVM-
direktivet efter henvendelse fra
interessenter, som ikke ønsker
skifergas indvinding i Danmark.
[Vanskeligt at håndtere på forhånd]
7.2. Projektets risikostyring
Projektlederen inddrages ad hoc, i spørgsmålet om hvornår det konkrete projekt er afgrænses mok, til at VVM-
redegørelsen kan iværksættes.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 9
8. Projektets afgrænsninger og afhængigheder
8.1. Afgrænsning
Afgrænsning Beskrivelse af afgrænsning Begrundelse for afgrænsning
Den i ØU-coveret omtalte
evaluering efter fase 2 indgår
ikke i nærværende projekt.
Når de samlede resultater fra
efterforskningsboringen foreligger
(fase 1 samt evt. fase 2),
foretages en samlet evaluering af
danske erfaringer; jf. beslutningen
i Økonomiudvalget i juni 2012.
Nye internationale erfaringer vil
også blive inddraget. Folketinget
er d. 18. juni 2012 og 24. april
2013 af klima-, energi- og
bygningsministeren blevet lovet
en sådan evaluering. På
baggrund af evalueringen kan
regeringen foretage en vurdering
af, om der igen kan udstedes nye
tilladelser til efterforskning og
indvinding af skifergas på land,
svarende til beslutningen i
Økonomiudvalget i juni 2012.
Det er KEBMIN’eren, der har lovet
Folketinget den omtalte
evaluering, hvorfor det er KEBMIn
der er ansvarlig for denne
leverance.
I evalueringen vil dog formentlig
skulle indgå et afsnit, der vurderer
en eventuel kommerciel
skifergasindvindings
miljømæssige konsekvenser, som
MIM vil skulle levere. Af denne
årsag er omkostningerne hertil
også medtaget i
ressourceestimatet i afsnit 4.
8.2. Projektets afhængigheder
Afhængighed Kort beskrivelse af afhængighed Projektejer Håndtering af afhængighed
Ekstern Fremdriften af processen
afhænger af kvaliteten af det
materiale, der modtages fra
bygherre og dennes rådgiver
Som sædvanlig
Ekstern Antal indkomne høringssvar i
høringsperioden
Intern Hurtige og holdbare faglige
leverancer og/eller vurderinger fra
fagkontorer i NST og MST
Ekstern/intern Vidensopbygning, herunder
statusnotat, om skifergas og
frakturering på tilstrækkeligt
niveau
Indkøb af ekstern bistand (forskning
og/eller konsulentydelser)
Ekstern Totals tidsplan. Totals første
forslag til tidsplan for VVM
vurderes at være for kort, bl.a.
pga. konflikt mellem tidspunkt for
offentlighedsfaser og større
officielle ferieperioder, desuden
skal resultaterne fra fase 1-
prøveboring indgå i VVM-
redegørelsen for fase 2.
Der afholdes hurtigst muligt et møde
med Total om tidsplaner.
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 10
9. Organisering
9.1. Projektorganisation
Organiseringsdiagram for håndtering af skifergas i MIM:
Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen (niveauet under styregruppen),
med deltagelse af både NST, MST pg dep. for at sikrekoordination, vidensdeling og en så effektiv sagsbehandling
som muligt.
Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr
interessent/part, for at undgå forvirring og sikre konsistens i kommunikationen. Den foreslåede ansvarsdeling er
nærmere beskrevet i afsnit 11.2 om kommunikationsaktiviteter.
9.2. Styregruppe
Rolle Navn Titel
Styregruppeformand/ projektejer Oluf Engberg Vicedirektør i Naturstyrelsen
Styregruppedeltager og
projektleder
Sanne Kjær Kontorchef i Naturstyrelsen
Styregruppedeltager Pia Holm Kontorchef i departementet
Styregruppedeltager Tone Madsen Specialkonsulent i departementet
Styregruppedeltager Michel Schilling Vicedirektør i Miljøstyrelsen
9.3. Projektleder
Navn Enhed
Kontorchef Sanne Kjær Jura
Sanne er mange årig planchef med stor erfaring inden for VVM og planlægning.
Tæt koordination
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 11
9.4 Øvrige roller og bemanding
Rolle Navn og enhed
Koordinator ifht. minister-, folketings- og
pressebetjening, juridisk ressourceperson, skribent
på ændring af VVM-bekendtgørelsen,
Fuldmægtig Johanna Schüssler og
specialkonsulent Helle Ina Elmer, Jura
VVM- og plansagsbehandler, bidrager til
ministerbetjening, koordinator på alt det VVM- og
planfaglige
Fuldmægtig Tina Schmidt, TPL
Ansvarlig for kvalitetssikring af VVM-processen og
indholdet i VVM-redegørelsen, samt ifht statusnotat i
2015 og evaluering i 2017
Funktionsleder Nina Holst, TPL
Anden sagsbehandler på skifergassagen som også
bidrager til ministersagsbetjening m.v. i nødvendigt
omfang.
Fuldmægtig Peter Moltesen, TPL
Godkendende chef ifth VVM-sagsbehandlingen Kontorchef Christina Berlin Hovmand, TPL
En række fagpersoner internt i NST til sikring af det
faglige niveau og korrekte faglige vurderinger i VVM-
redegørelsen
Skal afklares nærmere. Involverede enheder må
som minimum forventes at være DLA (det
landskabelige), KVG (grundvandsbeskyttelse) og
VHM (udledning af affaldsvand til nærliggende søer
og vandløb).
En eller flere fagpersoner i MST til vurdering af
miljømæssige konsekvenser af kemikalier m.v.
anvendt til frakturering.
MSTs koordinator er sagsbehandler Karsten Borg
Jensen. Ansvarlig kontorchef er Yvonne Korup,
MST Virksomheder
Varetagelse af aktindsigtsanmodninger, mindre
borgerhenvendelser m.v.
Fx en student som har skifergassagen som sin
hovedopgave, hvis det bliver nødvendigt.
9.5. Allokering/ressourcetræk fordelt på roller
[Det er projektlederens ansvar, at alle projektdeltagere er opmærksomme på hvilken særskilt m-tidskonto deres
timer skal registreres på, så der løbende kan følges op på tidsforbruget.]
Rolle Navn Allokeringsbehov i
timer i projektperiode
Fra dato til
dato
Enhed
Sum ….
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel 12
10. Interessent- og aktørhåndtering
Vigtigste interessenter Interesse i projekter Håndteres ved
Total Bygherre, økonomisk interesse
ved gennemførsel
Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store
VVM-sager. Der afholdes et indledende
møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og
kommende møder aftales.
Nordsøfonden Bygherre, økonomisk interesse
ved gennemførsel
Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store
VVM-sager. Der afholdes et indledende
møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og
kommende møder aftales.
Den siddende regering Økonomisk interesse i
gennemførsel, politisk interesse i
udfald og håndtering af VVM-
processen samt overfor
modstanden i (dele af)
befolkningen.
Den nuværende SR-regering har
ikke drøftet skifergas-
problematikken
Det forudsættes, at miljøministeren skriver
under på en evt. VVM-tilladelse.
Orienteres om resultatet af de to VVM-
høringsfaser og i øvrigt efter nærmere aftale.
Miljøudvalget og Klima-
, energi- og
bygningsudvalget
Politisk interesse Orienteres løbende efter nærmere aftale.
Frederikshavn
Kommune
Mødeplan aftales tidligt i projektet. Tæt
dialog, ikke mindst om kommuneplantillæg og
lokalplan
Græsrodsbevægelser
mod skifergas:
Skifergas Nej Tak,
Danmarks
Naturfredningsforening,
Det økologiske Råd,
Netværk til oplysning
om skifergas,
Greenpeace, WWF
Imod skifergasindvinding ved
frakturering
Projektgruppe og styregruppe skal beslutte,
om græsrodsbevægelserne og evt. andre skal
inviteres til dialog ud over den offentlighed og
dialog man har i den almindelige VVM-proces
(borgermøder i idéfase og når udkast til VVM-
redegørelse foreligger samt skriftlig høring i
forbindelse hermed).
Miljøministeriet har i flere sager arbejdet med
nye former for interessentinddragelse.
Dialogmøder med græsrodsbevægelserne vil
sende et signal om lydhørhed, dertil kommer
at NST kan drage nytte af den viden
græsrodsbevægelserne kan bidrage med. På
de offentlige borgermøder og i skriftlige
høringer er det ofte de store fronter, der bliver
trukket op. På dialogmøder i mindre fora
drøfter man lettere konkrete problemstillinger
og løsninger.
Regionerne, særligt
Region Nordjylland
Står for den offentlige
kortlægning og oprensning af
jordforurening
Bør kontaktes mhp vidensindsamling
Vidensinstitutioner, fx
GEUS, DCE, DTU
Vidensinstitutioner skal inddrages i
forbindelse med videnopbygning. OBS! Tjek
om GEUS er rådgiver for Total.
Lodsejere Lokale borgere der kommer til at
lægge jord til
Håndteres tilsvarende lodsejere i andre VVM-
projekter
U
D
K
A
S
T
11. Kommunikation og hovedbudskaber
11.1 Hovedbudskaber
[NB: Indholdet i pkt. 11.1 er undtaget fra udlevering]
11.2 Kommunikationsaktiviteter
Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr
interessent/part, for at sikre konsistens i kommunikationen.
Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen, for at sikre vidensdeling og
en så effektiv sagsbehandling som muligt.
11.2.1 Pressen
For at sikre sig konsistens bør det ifht. al detaljeret information om proces, jura m.v. være projektleder og
kontorchef Sanne Kjær, der udtaler sig til pressen.
Ministeren og klima-, energi-, og bygningsministeren kan udtale sig om:
a) hvorfor der er givet eneretstilladelser til efterforskning og indvinding til skifergas, men hvorfor der også
er en pause for flere tilladelser
b) statens bevæggrunde for overtagelse af myndighedskompetencen i fase 2 (bekendtgørelsesændring, fordi
afgørelsen om VVM-tilladelse derved kan påklages) [begge ministre]
c) overordnede mål og etik for proces og [VVM]-sagsbehandlingen [miljøministeren]
11.2.2 Kontakt med Total , Nordsøfonden og Frederikshavns Kommune
Al kontakt med Total og Nordsøfonden (de to bygherrer) og Frederikshavns Kommune foretages som
udgangspunkt af/via Naturstyrelsen, som vil være VVM-myndighed.
11.2.3 Kontakt med Folketinget (MIU, KEB-udvalget m.v.) og KEBMIN
Al kontakt til Folketinget og KEBMIN foregår via departementet.
11.2.4 Kontakt til forskningsinstitutioner
Al kontakt til de forskningsinstitutioner, som ender med at skulle bidrage med ny viden til området, kører via
Naturstyrelsen, der qua sin rolle som VVM-myndighed er primær bruger af den indsamlede viden. Der etableres
følgegrupper, som bidrager til at bestemme omfanget af den viden, der ønskes. Heri vil både MST og KEBMIN
indgå.
11.2.5 Kontakt til græsrodsbevægelser mod skifergas
Kontakt til modstandsgrupper og øvrige interessenter (som hovedsageligt forventes at være imod skifergas) vil i
stort omfang formentlig ske via VVM-processen, men der må også forventes et mængde henvendelser til
ministeren, der på sædvanlig må klares som STS’er, PMV’er og deciderede ministerbesvarelser, afhængig af
departementets vurdering.
12. Bilag
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel !16
U
D
K
A
S
T
• Ressourceoversigt
• Projektbeskrivelse for videnskabelig undersøgelse
• [Detaljeret tidsplan for VVM-processen – når en sådan er udarbejdet efter møde med Total ultimo
september.]
Projektinitieringsdokument Miljøministeriets projektmodel !17
NOTAT
Tværgående planlægning
J.nr.
Ref. tisch/hinel
Den 17. september 2014
VVM for efterforskningsboring (skifergas) med frakturering
Kort beskrivelse af proces, klageadgang m.m.
VVM-processen fra modtagelse af anmeldelse til evt. VVM-tilladelse
I skemaet nedenfor er skitseret den kommende VVM-proces (Vurdering af
Virkninger på Miljøet) for efterforskningsboring efter skifergas med anvendelse af
frakturering.
Parallelt med/som en del af VVM-processen skal også udarbejdes plangrundlag.
VVM-tilladelsen kan først udstedes, når det nødvendige plangrundlag efter
planlovens regler herom er gældende. Der skal som minimum udarbejdes
lokalplan og evt. også kommuneplantillæg afhængig af projektets nærmere
udformning. Udarbejdelse af plangrundlaget ligger som udgangspunkt hos
kommunen, men i denne sag forventes call-in på planlægningen, så MIM/NST
varetager opgaven. MIM/NST kan alternativt udarbejde et landplandirektiv, som
ikke kan påklages.
VVM-delproces inkl.
plangrundlag
Delprocessens indhold Bemærkninger
1. offentlighedsfase:
Når bygherren har anmeldt
sit projekt efter VVM-
reglerne, der i dette tilfælde
er obligatorisk VVM-pligtigt,
igangsætter myndigheden
(MIM/NST) 1.
offentlighedsfase:
indkaldelse af idéer og
forslag.
Myndigheden offentliggør en
kort beskrivelse af
hovedtrækkene i det
påtænkte anlæg med henblik
på at indkalde ideer og
forslag fra offentligheden og
berørte myndigheder til brug
for fastlæggelse af VVM-
redegørelsens indhold
(scoping). 1 typisk 4-6 uger
men er ikke lovfastsat
I større sager holdes ofte
borgermøde i den første del
af høringsperioden.
Scoping:
Myndigheden (NST)
gennemfører scoping. I
samarbejde med bygherre
udarbejdes et scopingnotat.
Scoping er myndighedens
(NST) fastlæggelse af, hvilke
emner VVM-redegørelsen
skal belyse.
Input fra offentligheden
indgår sammen med de i
VVM-bekendtgørelsens §5 og
bilag 3 fastsatte krav.
VVM-redegørelsen:
Udarbejdelse af VVM-
redegørelse inkl. SMV
(Strategisk Miljø Vurdering)
for plangrundlaget
(lokalplan/kommuneplantill
æg/landsplandirektiv ).
Myndigheden (NST)
udarbejder VVM-redegørelse
med vurdering af anlæggets
virkninger på miljøet samt
udkast til plangrundlag.
Bygherre (og dennes
rådgiver) bidrager med
væsentlige input. I de fleste
tilfælde er det bygherren, der
udarbejder det første udkast
(indhold fastlagt i
scopingnotat), som
myndigheden arbejder videre
på.
$.7%,/$*>%LODJ1RWDWRP990SURFHV    @
2
VVM-delproces inkl.
plangrundlag
Delprocessens indhold Bemærkninger
2. offentlighedsfase:
Offentlig høring af VVM-
redegørelsen samt udkast til
plangrundlag.
Min. 8 ugers høring hvor
offentligheden kan komme
med bemærkninger.
Ligger høringen delvist i
sommerferien (juli),
forlænges høringsperioden
sædvanligvis.
I større sager holdes ofte
borgermøde i den første del
af høringsperioden.
En ekstra høring kan blive
relevant, hvis
bemærkningerne i
høringsfasen giver anledning
til at ændre væsentligt i
VVM-redegørelse og
plangrundlag.
Statens sammenfattende
redegørelse til kommunen:
Udkast til sammenfattende
redegørelse og VVM-
tilladelse samt udkast til
lokalplan og evt.
kommuneplantillæg eller
landsplandirektiv i høring
hos kommunen
Når 2. offentlighedsfase er
afsluttet, udarbejdes en
sammenfattende redegørelse
på grundlag af de
henvendelser, der er
indkommet i 2.
offentlighedsfase.
Den sammenfattende
redegørelse og kopi af de
indkomne henvendelser
sendes til de berørte
kommunalbestyrelser, som
gives lejlighed til at udtale
sig, inden NST træffer
afgørelse om eventuel
udstedelse af VVM-tilladelse
og plangrundlag for
projektet.
Inden høringsfristen
fastsættes, kontaktes de
berørte
kommunalbestyrelser for at
afklare, om høringen skal
politisk behandles og hvor
lang tid de har behov for til
at svare på henvendelsen.
Der tages så vidt muligt, og
såfremt det er inden for en
rimelig tidshorisont hensyn
til kommunens ønsker.
VVM-tilladelse og
plangrundlag:
Eventuel udstedelse af VVM-
tilladelse og plangrundlag
Såfremt Miljøministeriet
vurderer, at projektet på
baggrund af den
gennemførte VVM-proces
kan tillades, skal der
udstedes en VVM-tilladelse
og relevant plangrundlag.
I VVM-tilladelsen skal der
stilles de vilkår, som er
nødvendige for
at fjerne eller reducere de
væsentlige virkninger på
miljøet, som anlægget giver
anledning til, og som er
påvist i VVM-redegørelsen
På grund af sagens
principielle karakter vil
spørgsmålet om udstedelse af
en evt. VVM-tilladelse til
efterforskningsboring med
frakturering blive forelagt
miljøministeren til
ministerens godkendelse
inden udstedelse.
Miljøministeriets øvrige
VVM-tilladelser udstedes
almindeligvis som
administrative afgørelser af
forvaltningen, i nogle tilfælde
med orientering til det
politiske niveau.
3
VVM-delproces inkl.
plangrundlag
Delprocessens indhold Bemærkninger
Behandling af klager ved
Natur- og Miljøklagenævnet
VVM-tilladelsen kan
påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet indtil fire
uger fra afgørelsens
offentlige bekendtgørelse.
Naturstyrelsens afgørelse
kan endvidere indbringes for
domstolene inden seks
måneder fra afgørelsens
offentlige bekendtgørelse.
VVM-tilladelsen omfatter
kun forholdet til planlovens
VVM-regler. Der er ikke taget
stilling til, om anlægget
forudsætter tilladelse efter
anden lovgivning.
VVM-tilladelsen kan
påklages af enhver med retlig
interesse i sagens udfald
samt af landsdækkende
foreninger og organisationer,
der som hovedformål har
beskyttelsen af natur og miljø
eller varetagelsen af
væsentlige brugerinteresser
inden for arealanvendelsen
jf. planlovens §§ 58 og 59.
En klage har som
udgangspunkt ikke
opsættende virkning, men
Natur- og Miljø-klagenævnet
kan i medfør af planlovens §
60, stk. 3 beslutte, at
tilladelsen ikke må udnyttes.
Endvidere kan nævnet
påbyde, at eventuelt
igangsatte bygge- og
anlægsarbejder standses.
Klageadgangen for VVM-
tilladelser omfatter både
retlige og skønsmæssige
spørgsmål.
Uddybende om klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet ved…
Efter planloven § 58, stk. 1, nr. 3, kan der klages over kommunalbestyrelsens og
Miljøministeriets (Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen) afgørelser om VVM-
tilladelser efter VVM-bekendtgørelsen. Klagebestemmelsen omfatter fuld prøvelse
af VVM-redegørelsens og VVM-tilladelsens retlige indhold samt de skøn, som
VVM-myndigheden måtte have besluttet i sagen.
Klageberettigede efter planlovens § 59 omfatter enhver (herunder
miljøministeren) med en retlig interesse i afgørelsen. Derudover kan
landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har
beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser
inden for arealanvendelsen. Det forudsættes, at formålet fremgår af foreningens
vedtægter samt at foreningen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Det betyder, at der kan klages over samme forhold og af de samme
klageberettigede, uanset om det er kommunalbestyrelsen eller
Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen, der træffer afgørelse om VVM-tilladelse efter VVM-
bekendtgørelsen.
- ministerens overtagelse af kommunalbestyrelsens kompetence ved ændring af
VVM-bekendtgørelsen
Ministerens afgørelse om VVM-tilladelse og afgørelser om andre forhold i den
forbindelse, som træffes i forbindelse med, at ministeren har overtaget
kommunalbestyrelsens beføjelser for anlæg i forbindelse med efterforskning efter
skifergas, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det fremgår af planlovens
klagebestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 3.
Klagenævnet har fuld prøvelse af afgørelsen om VVM-tilladelse. Nævnet har
dermed principielt mulighed for at foretage en anden afvejning af hensynet til
miljøet over for hensynet til energiforsyningen end den, regeringen måtte have lagt
til grund, og dermed omgå en regeringsbeslutning om at give VVM-tilladelse til
efterforskning af skifergas. Det er Naturstyrelsens vurdering, at selvom Natur- og
Miljøklagenævnets nyeste afgørelser vedrørende VVM-tilladelser og – redegørelser
4
går relativt dybt i prøvelsen, har nævnet endnu ikke omgjort en beslutning om at
tillade et projekt, såfremt redegørelsen og vilkårsfastsættelsen for tilladelsen er
proportionalt med det ansøgte projekt.
- Call-in (for VVM-processen)
Ministerens afgørelse om call-in kan ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Ministerens afgørelse om VVM-tilladelse, som træffes i forbindelse med
anvendelsen af en call-in, kan heller ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det fremgår af planlovens klagebestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 3.
Der vil imidlertid for både afgørelse om VVM-tilladelse og andre forhold i
forbindelse med VVM-processen være klageadgang til domstolene. Det er
Miljøministeriets generelle opfattelse, at klageadgang til domstolene opfylder
Aarhus-Konventionens bestemmelser om klageadgang. Klageadgangen efter
Aarhus-Konventionen er implementeret i VVM-direktivet, og indgår derfor som en
del af det ændrede VVM-direktiv. Det ændrede VVM-direktiv giver ikke de samme
muligheder for at undtage projekter fra direktivet, og Naturstyrelsen vil derfor
gerne påpege, at det ikke i praksis er afklaret, om alene en domstolsprøvelse er
tilstrækkelig.
- anlægslov
Som alternativ kan projektet udarbejdes som en anlægslov. Her vil klageadgangen
kunne reguleres særskilt i loven. Det skal dog bemærkes, at det tidligere anførte
om forholdet til Aarhus-Konventionen og VVM-direktivet også gælder i denne
sammenhæng.
Brevdato 04-11-2014
Afsender Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Modtagere retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Akttitel Retursag Skifergas-undersøgelse mm.
Aktnummer 4
Identifikationsnummer 1409259
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Marianne Henriksen
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Retursag Skifergas-undersøgelse mm.
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Til: retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Fra: Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Titel: Retursag Skifergas-undersøgelse mm.
Sendt: 04-11-2014 09:29:46
Bilag: Retursag Skifergas-undersøgelse mm..pdf;
-- AKT 1409259 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
  


Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Tone Madsen
0 4-1 1-2014
  
6NLIHUJDVKKYXQGHUV¡JHOVHRJIRUYDOWQLQJVHQKHG 

Opgave: til beslutning
Frist:
 
Godkendes af: Godkendt dato: %HP UNQLQJHU
7RQH0DGVHQ 10-10-2014 
3LD+ROP1LHOVHQ 09-10-
6¡UHQ7HJHQ3HGHUVHQ 10-10-
+HQULN6WXGVJDDUG  -IGU¡IWHOVHPHG6¡UHQ7RJ3LD+1HUGHU
efter min opfattelse ikke tungtvejende
JUXQGHWLODWRSUHWWHHQV UOLJ
IRUYDOWQLQJVHQKHGPHGGHQVW¡UUH
OXNNHWKHGHQVnGDQHQKHGYLOPHGI¡UH+DU
JLYHW6¡UHQ7WLOEDJHPHOGLQJIUDPLQVQDN
med Niels Axel Nielsen. Vh H
 
%HP UNQLQJHU
Vedlagte dokumenter )RUHO JJHOVHVVLGH
)RUNO GH
Bilag 1a KD Skifergas HST og Niels Axel Nielsen DTU
Bilag 1b Projektbeskrivelse 09102014 rev
Bilag 2 Notat om forskning
Bilag 3 DTU brev om myndighedsbetjening - case skifergas
%LODJ6 UOLJIRUYDOWQLQJVHQKHGUHY
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)

-- AKT 1409259 -- BILAG 2 -- [ Retursag Skifergas-undersøgelse mm. ] --
./.
./.
./.
./.
./.
Til departementschefen Natur & plan
BLÅ J.nr. 2014-7578
Frist: Ref. tomad
Den 9. oktober 2014
Godkendt af
DEP
medarb.
DEP
kt. chef
DEP
afd. chef
Departe-
mentschef
Minister
TOMAD
9.10.14
PIHNI SORPE
Skifergas-undersøgelse mm.
Indstilling
Til departementschefens brug for drøftelse med koncerndirektør for Erhverv og Myndigheder på
DTU Niels Axel Nielsen er vedlagt KD, projektbeskrivelse, notat om at projektet er forskning
samt tidligere henvendelse fra koncerndirektøren.
Til departementschefens beslutning vedlægges notat med fordele og ulemper ved oprettelsen af
en særlig forvaltningsenhed for skifergas-opgaven.
Det indstilles, at en sådan særlig forvaltningsenhed oprettes, og at Naturstyrelsen skriver udkast
til kommissorium, herunder (i samarbejde med departementet) forslag til, hvilke myndigheder
der skal have repræsentanter i forvaltningsenheden.
Problem og status
Ad skifergasundersøgelse
Det har været drøftet med KEBMIN, om GEUS kunne være lead på skifergasundersøgelsen.
GEUS kan bidrage betragteligt til opgaveløsningen, men KEBMIN har ønsket, at projektledelsen
af politiske årsager bør ligge et andet sted – særligt fordi GEUS også er rådgiver for Total, og
KEBMIN ønsker ikke spørgsmålstegn ved GEUS’ habilitet. DTU er en oplagt mulighed, og de har
tidligere henvendt sig – også til Naturstyrelsen – om denne mulighed. At GEUS bidrager til
opgaveløsningen vurderes af KEBMIN som uproblematisk jf. GEUS’ governance-struktur.
Projektbeskrivelsen kan karakteriseres som forskning (jf. bilag 2) under forudsætning af, at
[DTU] skriftligt tilkendegiver, at deres eksisterende forskning også vil drage fordele af at
gennemføre opgaven. Projektbeskrivelsen skal med andre ord blive et fælles dokument med
[DTU]. Dette kan med fordel drøftes med DTU-direktøren, jf. KD.
Vedlagte projektbeskrivelse har været til faglig kommentering i GEUS og er godkendt i KEBMIN.
Miljøministeriet har en rammeaftale med DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Den
nuværende aftale kan dog ikke rumme skifergas-undersøgelsen. Rammeaftalen gælder 2014 –
2017 og skal genforhandles i 2016. I denne forbindelse vil yderligere skifergas-undersøgelser evt.
kunne komme på tale.
Det er i projektbeskrivelsen tilføjet, at [DTU/konsortiet] også efter undersøgelsens afslutning skal
yde bistand til Naturstyrelsen i forbindelse med arbejdet med og vurderingen af VVM-
redegørelsen fra Total, der forventes næste sommer. At dette er indarbejdet i projektbeskrivelsen,
er ok for KEBMIN.
Ad forvaltningsenhed
Der skal tages stilling til, om der skal oprettes en særlig forvaltningsenhed i forbindelse med
sagsbehandlingen af VVM-redegørelsen mv. for den konkrete sag i Frederikshavns Kommune
(efterforskning med frakturering). En særlig forvaltningsenhed med faste deltagere vil muliggøre,
at der undervejs i arbejdsprocessen kan arbejdes som én styrelse mhp bl.a. deling af interne
overvejelser, se bilag 4. NST forventer behov for at inddrage MST og ENS.
Løsning
$.7%,/$*>)RUNO GH@
2
Departementschefen taler med DTU-direktøren og kan vælge at sende ham vedlagte udkast til
projektbeskrivelse.
Bidrag til kommenteret dagsorden til drøftelse med Niels Axel
Nielsen, koncerndirektør på DTU
Natur & plan
J.nr. 2014-7578
Ref. tomad
Den 9. oktober 2014
Ad Skifergas-undersøgelse
Formål
Drøfte muligheden for, at DTU bliver lead på den kommende skifergasundersøgelse
Departementschefens budskaber
- Vi har tidligere drøftet behovet for forskningsbaseret myndighedsbetjening og konsortiedannelse
fsva skifergas
- Som du nok ved, overtager Miljøministeriet myndighedskompetencen vedr. efterforskning med
frakturering. Bekendtgørelsesændringen er i høring nu og træder i kraft d. 1. november – dermed
ligger sagsbehandlingen og vurderingen af VVM-redegørelsen for efterforskning med frakturering
formelt hos os
- Vi får brug for forskningsbaseret myndighedsbetjening – vi har ikke al viden in house
- Jf. det regeringsmandat vi har fået ifm myndighedsovertagelsen får vi her i Miljøministeriet også
ansvar for en kommende skifergasundersøgelse
- Der ønskes en forskningsbaseret undersøgelse af, hvilken international viden, der findes om
skifergas og relaterede miljørisici – og hvordan den viden kan relateres til en dansk kontekst (vores
geologi osv.)
- Vi har overvejet, om I på DTU har mulighed for at være projektleder på denne undersøgelse?
- Vi spørger jer, fordi I i forvejen har et forskningsmiljø på relevante områder – og I vil kunne
inddrage andre relevante forskningsinstitutioner som fx GEUS og DCE i et konsortium; der bliver
muligvis også behov for at inddrage internationale forskere
- Det vil i givet fald være centralt for os, at DTU giver opgaven [høj] prioritet
- Vi har i samarbejde med KEBMIN udarbejdet et udkast til projektbeskrivelse for en sådan
undersøgelse [og GEUS har fagligt kommenteret på den]
- På baggrund af projektbeskrivelsen kan undersøgelsen betegnes som forskning [jf. EU’s
udbudsdirektiv]. Det er dog en forudsætning, at jeres forskningsområde også drager nytte af at
udføre undersøgelsen – og at projektbeskrivelsen dermed bliver et fælles dokument.
- Derfor tænker jeg, at jeg kan sende dig udkastet, og så kan I vurdere
- Tidsmæssigt ønsker vi undersøgelsen afsluttet ultimo marts næste år
- Formålet med den er primært at opbygge viden hos os [og i offentligheden]
- Men vi får også behov for forskningsbaseret myndighedsbetjening efter undersøgelsens afslutning: I
forbindelse med vurderingen af VVM-redegørelsen fra Total. Det fremgår af udkast til
projektbeskrivelsen
- Vi forventer, at Total afleverer VVM-redegørelsen for anden fase næste sommer.
- Lad os tales ved, når I har kigget på det
Baggrund
Den samlede sag
$.7%,/$*>%LODJD.'6NLIHUJDV+67RJ1LHOV$[HO1LHOVHQ'78@
NOTAT
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
Tværgående planlægning
J.nr. NST-101-01829
Den 9. oktober 2014
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af internatonal viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold
i Danmark, herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende
viden om efterforskning og indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er
at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kontekst samt afdække i hvilket
omfang, eksisterende viden om imødegåelse af, mulige negative miljøpåvirkninger
kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: [Rådgiver] bliver lead på opgaven, men det forudsættes
at de inddrager den størst tilgængelige ekspertise på områder, herunder bl.a.
GEUS, DCE og om nødvendigt også internationale forskere. Det forudsættes, at
der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægsteknisk samt
driftsteknisk viden samt viden om landskabelig påvirkning og miljøvurderinger
Periode: [Oktober] 2014 - 31. marts 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen bliver i henhold til forslag til ændring af VVM-
bekendtgørelsen VVM-myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering
udelukkende i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.
Bekendtgørelsesændringen træder i kraft 1. november 2014. Der er modtaget en
VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land
i Danmark. Den viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i
andre lande og kan ikke umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a.
geologiske forskelle. Da der samtidig er miljømæssige risici forbundet med
skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at indvindingen tilpasses de
geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der
skal derfor udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse
med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel
skifergasefterforskning og -indvinding med brug af frakturering,
miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden,
$.7%,/$*>%LODJE3URMHNWEHVNULYHOVHUHY@
2
[rådgiver] opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til
rådighed for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra
ministeriet vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i
Frederikshavns Kommune.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om
efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i
Danmark, herunder særligt den danske geologi, hvor det er relevant i forhold til
efterforskning efter og indvinding af skifergas.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige
problemstillinger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.
Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og overfladevand,
udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende
uorganiske-, organiske- og radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,
landskabelige forhold, støj mv. Ligesom udredningen skal komme med bud på
afværgeforanstaltninger til at imødegå mulige negative miljøpåvirkninger.
I udredningen skal der også gøres rede for den eksisterende internationale viden
om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger der findes indenfor olie- og gasindustrien og evt.
sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter, denne viden skal omskrives til metoder, der kan
benyttes i Danmark. Der kan tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas,
samt i IEA’s golden rules. EU’s BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik
for forskellige sektorer og processer) kan muligvis også være relevante.
Udredningen skal bidrage til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere
specifikt være fagligt bidrag til Miljøministeriets VVM-sagsbehandling.
Udredningen kan eventuelt også indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
kommende evaluering Folketinget.
Miljøministeriet skal også efter udredningens afslutning kunne trække på
[rådgivers] faglige, forskningsbaserede viden i forbindelse med konkrete
spørgsmål, som udredningen eller ministeriets arbejde med VVM-
sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den konkrete sag
i Frederikshavns Kommune).
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land
i Danmark, men der er erfaring med frakturering off-shore. Disse erfaringer skal
inddrages.
Udredningen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i VVM-
reglerne, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er identificeret på
baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the
identification of potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe” og Det
tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad
efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål
i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra
boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en
indvindingsfase, og derfor vil de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til
frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som
minimum skal belyse nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de
indtræffer, samt metoder til kontrol af, om påvirkningerne vil finde sted i
Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative
miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder
vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen.
I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under
grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til
frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise
sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand
eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en
mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved
skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der
kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af
saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice ønskes belyst for begge scenarier og
for så vel prøveproduktioner som egentlige kommercielle skifergasproduktioner,
og sat i relation til de danske forhold.
De store mængder procesvand tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i
forhold til håndtering af frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der
har været stor fokus på de kemikalier, som indgår i frackingvæsken, men det er
ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer.
Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,
således at back flow kan indeholde både organiske og uorganiske forureninger.
Der kan derfor være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald
nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening samt påvirkning af
grundvandsressourcen ved frakturering skal belyses nærmere sammen med
risikoen for forurening af jord og overfaldevand samt hvordan disse risici kan
imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt
membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen
el. lign. skal udredes.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der
være risiko for forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld.
4
Vælges bortledning gennem spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening
ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger skal udredes.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger
til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil omfatte fra
3.000 – 20.000 m².
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel
efterforskningsboringer som egentlig kommercielle gasproduktioner, herunder
hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde, der må forventes ved en
kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Endvidere ønskes en vurdering af hvor længe disse anlæg vil være aktive
(formentlig hele indvindingsperioden). Afhængig af anlæggenes udformning og
håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt antal
lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse på
anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i
området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel. Omfanget
heraf og forskellene ved hhv. en prøveproduktion og en egentlig kommerciel
produktion ønskes belyst.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel
indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig
produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-
visualiseringer samt foto-dokumentation fra eksisterende skifergas-prøveboringer
og -produktioner.
Støj og lys
Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår
kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke
omgivelserne væsentligt. I tilfælde af at der påtræffes gas, kan der forventes
begrænset afbrænding (flare). Erfaringer fra andre lande, herunder
afværgeforanstaltninger, skal belyses.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet
alunskiferen. Alunskiferen indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale,
hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles for deres indhold af
naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra
skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og
gasproduktion. I forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af
Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og
afværgeforanstaltninger, skal belyses.
Metan og andre klimagasser
5
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som
omtales i forbindelse med skifergasindvinding. Omfang og mulige
afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip skal belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv
ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale
forkastningszoner. Denne risiko skal belyses set i forhold til de geologiske forhold i
Danmark.
4. Fremgangsmåde og metode
[Skal afklares i samspil med den valgte rådgiver].
[På første følgegruppemøde skal der ske en drøftelse af datagrundlag, herunder
hvilke data GEUS kan levere til analysen. ]
[Udredningen skal sikre en afdækning af, hvorledes de enkelte dele i et
skifergasprojekts levetid udføres, herunder udførelse af boringer, etablering af
boreplads, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best practice-løsninger, der findes i de enkelte delfaser i et skifergasprojekt
indenfor olie- og gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige
miljømæssige påvirkninger og afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et
skifergasprojekts levetid.]
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om
skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen,
UK og Polen, som kan indgå i den videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke
begrænset til):
! Support to the identification and potential risks for the environment and
human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic
fracturing in Europe, report for European Commission DG Environment,
10. august 2012
! Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal
Society & Royal Academy of Engineering, juni 2012
! Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for
European Commission DG Clima, 30. juli 2012
! Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning
the safety and environmental compatibility of hydrofracking for natural
gas production from unconven-tional reservoirs, Panel of experts, april
2012 (Tyskland)
! Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on
the Łebień LEǦ2H Well, november 2011.
! ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
! “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014,
foranlediget af the Council of Canadian Academies
! Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken
allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i
10.000-vis af boringer på verdensplan. Udredningen bør inddrage erfaringerne fra
både danske og udenlandske boringer med frakturering. Klima-, Energi- og
6
Bygningsministeriet bidrager til afgrænsning af kilder, der kan være relevant at
inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres senest den 31.
marts 2015, hvor den endelige videnskabelige udredning afleveres.
Bemandingsplan: Følger
Projektbudget: [x mio.] kr.
[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om rådgiver medfinansierer noget,
om en del skal finansieres over rammeaftaler med staten, og om der også skal nye
penge til. Det bør også fremgå, hvornår betalingerne skal falde. Der kunne fx være
en betaling ultimo 2014 og en betaling, når den endelige videnskabelige udredning
er afleveret.]
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
[Rådgiver] har det overordnede ansvar for projektet.
Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Naturstyrelsen,
Miljøstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet [og]. Følgegruppen
mødes [xx] gange med [xx] frem mod afleveringen af den endelige udredning. På
møderne redegør [xx rådgiver] kort for fremdriften indtil da.
Leverancer: Projektet har fire leverancer, hhv.
- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem
rådgiver(e) og følgegruppen
- dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på
dansk
- enkel og kort publikation på dansk, så offentligheden og beslutningstagere
kan tilegne sig hovedpointerne fra udredningen
- rådgivning efter udredningens afslutning stilles til rådighed for
Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet
vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns
Kommune.
NOTAT
Jura
J.nr. NST-101-01829
Ref. astjs
Den 8. oktober 2014
Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst
Naturstyrelsen har vurderet, hvorvidt udredningen kan klassificeres som
forskning/udvikling efter udbudsdirektivets artikel 16, litra f:
Projektets formål er at afklare de tekniske og miljømæssige problemstillinger ved
indvinding af skifergas i Danmark.
Den viden, der foreligger på området omhandler andre landes skifergasindvinding,
og kan ikke umiddelbart anvendes til danske forhold på grund af forskelle i
geologiske forhold. Da der samtidig er miljømæssige risici forbundet med
skifergasindvindingen, er der behov for at sikre, at indvindingen tilpasses de
geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der
skal derfor udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse
med skiferudvinding.
Projektet skal sikre følgende:
! Opbygning/tilføring af ny viden om miljøpåvirkninger som følge af
skifergas efterforskning/indvinding med frakturering ud fra en dansk
kontekst
! Omfang af eksisterende international viden om miljøpåvirkninger og
disses imødegåelse, samt mulighed for anvendelse af denne viden i en
dansk kontekst
! Fagligt bidrag til at kvalificere VVM-sagsbehandlingen
Da der er tale om at skaffe ny viden om danske forhold, og om udvikling af
metode/anbefalinger i forhold til indvinding af skifergas, kan projektet
karakteriseres som et forsknings- og udviklingsprojekt.
Øvrige bemærkninger
! Det færdige produkt tilhører ikke udelukkende Naturstyrelsen, men kan
frit benyttes til forskning og andre formål
! Selvom der er tale om forskning og udvikling, har Naturstyrelsen vurderet,
om projektet med fordel kan konkurrenceudsættes. På grund af de mange
uklarheder i projektets udførsel, er det ikke muligt for Naturstyrelsen at
beskrive, hvordan forskningsprojektet skal gennemføres, og dermed er det
ikke muligt at skabe et grundlag for konkurrenceudsættelse. På den
baggrund har Naturstyrelsen vurderet, at projektet ikke er egnet til
konkurrenceudsættelse og derfor vil projektet ikke blive
$.7%,/$*>%LODJ1RWDWRPIRUVNQLQJ@
2
konkurrenceudsat. Forskningsinstitutioner, der har førende viden på
området, vil stå for udførelsen af projektet i tæt samarbejde med
Naturstyrelsen. Naturstyrelsen vil dog, i forbindelse med projektets
gennemførelseoverveje, om der vil være delelementer af projektet, der
med fordel kan konkurrenceudsættes.
Konklusion:
Da projektets resultater ikke udelukkende vil tilhøre Miljøministeriet, og da det
forudsættes, at den projektansvarlige forskningsinstitution, som led i deres
forskningsarbejde, vil bidrage til projektets gennemførelse, er det Naturstyrelsen’s
vurdering, at projektet er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 16 f) i
EU’s udbudsdirektiv.
t.o.

Fra: Mads Thelander
Sendt: 18. juni 2014 12:46
Til: Tone Madsen
Emne:96NRQVRUWLHGDQQHOVHSnP\QGLJKHGVEHWMHQLQJVRPUnGHW- case skifergas

t.o.

Fra: Bente Knudsen 3nYHJQHDIHenrik Studsgaard
Sendt: 18. juni 2014 11:56
Til: Mads Thelander
Emne:96NRQVRUWLHGDQQHOVHSnP\QGLJKHGVEHWMHQLQJVRPUnGHW- case skifergas


Fra: Niels Axel Nielsen [mailto:nan@adm.dtu.dk]
Sendt: 19. maj 2014 14:06
Til: Henrik Studsgaard
Cc: Jan Eiersted Molzen; Jakob Fritz Hansen
Emne:NRQVRUWLHGDQQHOVHSnP\QGLJKHGVEHWMHQLQJVRPUnGHW- case skifergas

<čƌĞ,ĞŶƌŝŬ^ƚƵĚƐŐĂĂƌĚ͘
:ĞŐƐŬƌŝǀĞƌƟůĚŝŐƐŽŵŽƉĨƆůŐŶŝŶŐƉĊĚƌƆŌĞůƐĞƌŽŵŬŽŶƐŽƌƟĞĚĂŶŶĞůƐĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌŵLJŶĚŝŐŚĞĚƐďĞƚũĞŶŝŶŐ͕ƐĂŵƚĨŽƌĂƚ
ĚƌƆŌĞĞŶŬŽŶŬƌĞƚ
͟case͟ŵĞĚĚŝŐ͘sŝŚĂƌƉĊdhǀĞĚŵƆĚĞƌŽŐŝŶƚĞƌǀŝĞǁƐŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚĞŶŬŽƌƚƵĚƌĞĚŶŝŶŐŽŵ
ďĞŚŽǀĞŶĞĨŽƌĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐďĂƐĞƌĞƚƌĊĚŐŝǀŶŝŶŐŽŵƵĚŶLJƩĞůƐĞĂĨƐŬŝĨĞƌŐĂƐ͕ƐĂŵƚŬŽƌƚůĂŐƚdh
͛s ressourcebase inden
ĨŽƌŽŵƌĊĚĞƚ͘<ŽŶŬůƵƐŝŽŶĞŶĞƌĂƚŵLJŶĚŝŐŚĞĚĞƌŶĞ͕ŝŶŬůƵƐŝǀDŝůũƆƐƚLJƌĞůƐĞŶŽŐEĂƚƵƌƐƚLJƌĞůƐĞŶŚĂƌĞŶƌčŬŬĞ
ǀŝĚĞŶƐďĞŚŽǀ͕ƐŽŵŝŬŬĞŬĂŶďĞƐǀĂƌĞƐŵĞĚĚĞŶĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞǀŝĚĞŶƉĊŽŵƌĊĚĞƚ͘ĞƚĚƌĞũĞƌƐŝŐĨŽƌĞŬƐĞŵƉĞůŽŵ
ƌŝƐŝŬŽĨŽƌƵĚƐůŝƉĂĨŐĂƐŽŐǀčƐŬĞƌ͕ŚũčůƉĞƐƚŽīĞƌŽŐďŽƌĞǀĂŶĚĞƚƐŬĞŵŝƐŬĞƐĂŵŵĞŶƐčƚŶŝŶŐ͕ƚĞŬŶŽůŽŐŝĂŶǀĞŶĚĞůƐĞ
ƉĊůĂŶĚŽŐƉĊŚĂǀĞƚĞƚĐ͘dŝůƐǀĂƌĞŶĚĞŚĂƌŶĞƌŐŝƐƚLJƌĞůƐĞŶĞŶƌčŬŬĞǀŝĚĞŶƐďĞŚŽǀŽŵƌŝƐŝŬŽĂŶĂůLJƐĞƌ͕ĨŽƌĞŬŽŵƐƚĞƌ͕
ƚĞŬŶŝƐŬĞĂŶůčŐŵǀ͘
^ĊĨƌĞŵƚŵĂŶĨŽƌĞƐƟůůĞƌƐŝŐĂƚĚĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌĞŶŽǀĞƌƐŬƵĞůŝŐĊƌƌčŬŬĞƐŬĂůƚĂŐĞƐƐƟůůŝŶŐƟůŽŵŵĂŶƆŶƐŬĞƌĂƚƵĚŶLJƩĞ
ĞǀĞŶƚƵĞůůĞĨŽƌĞŬŽŵƐƚĞƌŝĂŶŵĂƌŬ͕ŽŐŝŐŝǀĞƚĨĂůĚĚĞƌĨŽƌŚĂƌďƌƵŐĨŽƌĞƚǀŝĚĞŶƐŬĂďĞůŝŐƚŐƌƵŶĚůĂŐĨŽƌĂƚĨĂƐƚůčŐŐĞ
ĚĞƚŶƆĚǀĞŶĚŝŐĞƌĞŐĞůƐčƚ͕ǀŝůĚĞƌǀčƌĞďĞŚŽǀĨŽƌĂƚĨĊƐƚLJƌŬĞĚĞƚĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐĞďĞƌĞĚƐŬĂďƉĊŽŵƌĊĚĞƚ͘Ğƚ
ďƆƌƐŬĞŝƟůƐůƵƚŶŝŶŐƟůĚĞƉƌƆǀĞďŽƌŝŶŐĞƌŽŐƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞƌĚĞƌŵĊƩĞďůŝǀĞŐŝǀĞƚƟůůĂĚĞůƐĞƌƟů͘

^ĊĚĞƌǀŝůǀčƌĞďĞŚŽǀĨŽƌĂƚĞƚĂďůĞƌĞĚĞƚŶƆĚǀĞŶĚŝŐĞǀŝĚĞŶƐŐƌƵŶĚůĂŐƵĂŶƐĞƚŽŵŵĂŶĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞƆŶƐŬĞƌĂƚ
udnytte en eventuel ressource eller ej.

Konklusionen af DTU͛ƐƵĚƌĞĚŶŝŶŐĞƌĂƚdhƉĊǀŝƐƐĞĐĞŶƚƌĂůĞĨĞůƚĞƌǀŝůŬƵŶŶĞƵĚďLJŐŐĞƐŝŶĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐĂŬƟǀŝƚĞƚƟůĂƚ
ďĞůLJƐĞĚĞŶƆĚǀĞŶĚŝŐĞƐƉƆƌŐƐŵĊůŽŐƟůĂƚƵĚǀŝŬůĞĚĞŶŶƆĚǀĞŶĚŝŐĞƚĞŬŶŽůŽŐŝ͘DĞŶĚĞƌǀŝůǀčƌĞďĞŚŽǀĨŽƌĂƚŝŶĚŐĊŝ
et konsortiepartnerskab med andre videns institutioner, som f.eks GEUS.

KǀĞŶŶčǀŶƚĞ͟case͟ĨĂůĚĞƌĚĞƌĨŽƌŝĞŶŬĂƚĞŐŽƌŝŚǀŽƌŶĞƚŽƉŬŽŶƐŽƌƟĞĚĂŶŶĞůƐĞƌŬƵŶŶĞůƆƐĞĞƚďĞŚŽǀĨŽƌ
myndighedsbetjening. ͟Casen͟ĞƌŽŐƐĊĞƚĞŬƐĞŵƉĞůƉĊĂƚǀŝŝĚĞƚŶƵǀčƌĞŶĚĞƐĞƚ-up for samarbejde mellem
ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƌŽŐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƌƐĂǀŶĞƌĞƚĨŽƌƵŵ͕ĞůůĞƌĞŶŵĞƚŽĚĞ͕ƟůƉƌŽĂŬƟǀƚĂƚƚĂŐĞƚǀčƌŐĊĞŶĚĞĞŵŶĞƌŽƉ͘

^ĊŵŝƚƐƉƆƌŐƐŵĊůĞƌĚĞƌĨŽƌŽŵĚƵ

-&ŝŶĚĞƌĚĞƚƌĞůĞǀĂŶƚĂƚŐĊǀŝĚĞƌĞŵĞĚ͟casen͟evt i samarbejde med Ministeriet for Klima, Energi og Bolig.
-Kan se ͟casen͟ĂŶǀĞŶĚƚƟůĂƚƵĚǀŝŬůĞŶLJĞĨŽƌŵĞƌĨŽƌƐĂŵĂƌďĞũĚĞŽŵƉƌŽĂŬƟǀĞŽŐƚǀčƌŐĊĞŶĚĞ
myndighedsbetjeningsopgaver.
-
Jeg er naturligvis klar til at give yderligere oplysninger.

Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads Thelander (mathe@MIM.dk)
Titel: DTU brev om myndighedsbetjening - case skifergas
Sendt: 08-10-2014 12:07:49
$.7%,/$*>%LODJ'78EUHYRPP\QGLJKHGVEHWMHQLQJFDVHVNLIHUJDV@

Venlig hilsen
Niels Axel
20162001





Niels Axel Nielsen
.RQFHUQGLUHNW¡U
Erhverv og Myndigheder

Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej
Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45257120
Mobil 20 16 20 01
nan@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
NOTAT
Jura
J.nr. NST-101-01839
Ref. astjs
Den 28. oktober 2014
Fordele/ulemper ved at oprette en særlig forvaltningsenhed for VVM-
arbejdet i forbindelse med TOTAL’s anmodning om efterforskning og
ikke-kommerciel indvinding af skifergas med frakturering
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er efter bekendtgørelsesændringen VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med
efterforskning og ikke-kommerciel indvinding af skifergas.
NST foreslår, at der oprettes en særlig forvaltningsenhed til at forestå arbejdet
med VVM’en for skifergas efterforskningsboringen og den ikke-kommerciel
indvinding med frakturering. Forslaget stilles på baggrund af, at NST vil have
behov for tæt samarbejde med MST. Der kan yderligere være behov for at have en
skifergas kyndig deltager fra Energistyrelsen. Oprettelsen af en særlig
forvaltningsenhed vil muliggøre, at der kan arbejdes som én styrelse med alt, hvad
det indebærer. Dette vil skabe rum for, at styrelsernes deling af overvejelser kan
have intern karakter.
Alternativt vil der være behov for at rykke nogle af MSTs folk til NST, for at
arbejdet kan gennemføres eller trække en gruppe medarbejdere fra NST og MST
ind i departementet.
FOB 1989, side 175 angik spørgsmålet om aktindsigt i Brundtlandudvalgets og dets
underudvalgs dokumenter. I sagen fik ombudsmanden lejlighed til at tage stilling
til hvorvidt der i nogle bestemte situationer kunne nedsættes ”fælles” organer med
den konsekvens at grænse mellem ellers selvstændige myndigheder udviskes og
brevveksling mellem disse ville kunne anses som intern. Ombudsmanden udtalte,
at der består en forholdsvis fri adgang til at nedsætte tværministerielle
arbejdsgrupper m.v. som selvstændige forvaltningsmyndigheder.
Hovedkriterier ved vurderingen af, om en arbejdsgruppe skal betragtes som en
selvstændig forvaltningsmyndighed er:
! Om arbejdsgruppens opgave er afgrænset såvel emne- som tidsmæssigt
! Om arbejdsgruppen er undergivet andre myndigheders
instruktionsbeføjelse, eller om arbejdsgruppen virker på mere
selvstændigt grundlag
! Om opgaven er af selvstændig karakter
! Om arbejdsgruppen har en fast medlemskreds i den forstand, at der
indgår repræsentanter fra myndigheder, der er fastlagt på forhånd
! Om arbejdsgruppen udelukkende består af repræsentanter fra den
pågældende myndighed, eller om der indgår repræsentanter fra andre
myndigheder
$.7%,/$*>%LODJ6 UOLJIRUYDOWQLQJVHQKHGUHY@
2
Det afgørende for, om en tværministeriel arbejdsgruppe kan anses som en
selvstændig forvaltningsmyndighed, er således den grad af selvstændighed i
forhold til andre forvaltningsmyndigheder, arbejdsgruppen nyder. Der kan også
lægges vægt på, hvorledes arbejdsgruppen formelt set fremstår udadtil, herunder
om arbejdsgruppen har sit eget brevpapir.
I det omfang den særlig forvaltningsenhed betragtes som en selvstændig
myndighed, har det den virkning, at dokumenter, der er udarbejdet i enheden, og
som alene udveksles mellem enhedens medlemmer, betragtes som interne
arbejdsdokumenter og derfor kan undtages fra aktindsigt i medfør af OFL § 23,
stk. 1. Derimod vil dokumenter, som er udarbejdet af andre end enheden samt
dokumenter, der sendes ud af enheden, ikke kunne betragtes som interne
arbejdsdokumenter, det vil f.eks. være dokumenter, som enheden modtager fra
andre myndigheder eller private.
Aktindsigt i en særlig forvaltningsenheds dokumenter reguleres i
offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 3. Det betyder, at dokumenter, der udveksles, i
forbindelse med at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden
myndighed (i dette tilfælde Naturstyrelsen), generelt kan undtages fra adgangen til
aktindsigt. Adgangen til at undtage dokumenter fra aktindsigt bortfalder
imidlertid i det øjeblik, dokumenterne gøres tilgængelige for
personer/myndigheder uden for den særlige forvaltningsmyndigheds rum.
Affødt af diskussionen om internt/ikke internt dokument, skal opmærksomheden
henledes på, at interne dokumenter kan journaliseres i de myndigheder, hvor
enhedens medlemmer er ansat, under den betingelse, at journaliseringen sker på
sager, der kun er tilgængelige for de medarbejdere i ansættelsesmyndigheden, der
er tilknyttet den særlige enhed.
Den nye offentlighedslov indeholder visse udvidede muligheder for at få aktindsigt
i interne dokumenter, herunder noterede oplysninger om eksterne faglige udvalg,
men muligheden for at nedsætte særlige forvaltningsmyndigheder berøres ikke af
loven.
Det har i praksis givet anledning til en vis tvivl, hvad der nærmere ligger i, at
arbejdsgruppen ikke må være undergivet andre myndigheders
instruktionsbeføjelse. På den ene side sikrer dette kriterium, at arbejdsgruppen
ikke er oprettet som ren proforma med det formål at undgå aktindsigt (som
ombudsmanden lagde til grund i den såkaldte CIA-sag), men på den anden side vil
arbejdsgruppens medlemmer som følge af deres ansættelsesforhold ikke reelt
kunne fungere fuldstændigt uafhængigt af deres normale arbejdsgiver. Det må
antages, at kravet om uafhængighed må indebære en betydelig selvstændighed i
relation til arbejdstilrettelæggelse og udførelse af den konkrete opgave, men at
arbejdsgruppens medlemmer selvsagt samtidig kan operere ud fra et mandat fra
den normale arbejdsgiver – og dette mandat efter omstændighederne kan ændre
sig undervejs. Arbejdsgruppens formand (projektlederen) vil i det daglige have
instruktionsbeføjelsen i relation til spørgsmål om arbejdstilrettelæggelse og
udførelse af opgaven.
Oprettelse af en særlig forvaltningsenhed
Fordele:
! NST, MST og evt. deltagere fra andre ministerier får mulighed for at
arbejde sammen som én styrelse med én ledelse med fokus på opgaven.
3
! Nedsættelsen af en særlig enhed understreger, at ministeren er
opmærksom på opgavens vigtighed og optaget af at skabe et fagligt rum
for arbejdet
! Der er aktindsigt i enhedens arbejde, når dette er afsluttet
Ulemper:
! Administrativt et større arbejde at oprette en særlig forvaltningsenhed
med f.eks. eget brevpapir/e-mailsignatur osv.
! Kritikere kan anføre, at enheden er oprettet for at undgå aktindsigt i
enhedens sager og arbejde. Det bemærkes at eksternt faglige udvalg fortsat
vil være omfattet af retten til aktindsigt.
! Rammerne for den særlige forvaltningsenhed skal være helt klare for alle
medlemmer, så interne dokumenter ikke tilfældigt eller ved oversendelse
bliver eksternt tilgængelige
Brevdato 06-11-2014
Afsender jem@adm.dtu.dk (jem@adm.dtu.dk) Sendt af Jan Eiersted Molzen:
jem@adm.dtu.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas-projektet
Aktnummer
Identifikationsnummer 1414684
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e
Du å ger e ri ge l ig a g. øder e rsdag og fredag
– så vi ka a ale dspu kter .v.
Fredag de 14. ov. vil ko cer direktør Niels Axel Nielse ku e deltage i et øde hos jer i MIM Børsgade kl.
15-16.30 (der er den eneste ledige tid den dag).
Jeg vil foreslå, at vi herfra afve ter ed at se de udkast l a ale/faglig eskrivelse af opgaveløs i ge l
eksperterne har talt sammen tirsdag. Vi vil derefter (onsdag/torsdag) kunne levere en mere retvisende
eskrivelse, aseret på rsdage s øde.
Mvh Jan
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 5. november 2014 14:21
Til: Jan Eiersted Molzen
Cc: nihho@nst.dk
Emne: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Jan Eiersted Molzen
Jeg har forsøgt at ringe vedr. skifergas-projektet. Du er velkommen til at ringe, når det passer dig.
Mvh Tone
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk), Søren Burcharth (sbur@adm.dtu.dk), Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk),
Mads H Odgaard (maod@adm.dtu.dk)
Fra: jem@adm.dtu.dk (jem@adm.dtu.dk)
Titel: SV: Skifergas-projektet
Sendt: 06-11-2014 15:16:57
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1414684 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629) ] --
Kære Ja ,
Sags eha dler i Miljø i isteriets departe e t vedr. sager o skifergas er To e Madse , so har følge de
kontaktoplysninger:
Tone Madsen
tomad@mim.dk
mobil: 41392419
mvh,
Mads Thelander
Departe e tschefsekretær
Miljø i isteriet
Email:mathe@mim.dk
Telefon: 91356986
Fra: Jan Eiersted Molzen [mailto:jem@adm.dtu.dk]
Sendt: 31. oktober 2014 09:41
Til: Mads Thelander
Emne: DTU
Kære Mads
Vi er gået i ga g ed at lre elægge ra er e for e ulig vide ska elig udred i g o skifergas. Du er
velko e l at se de ko tak fo på edar ejder hos jer, so vi ka drø e opgave s o fa g, øko o i .v.
med.
Mvh Jan
Til: Jan Eiersted Molzen (jem@adm.dtu.dk)
Cc: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads Thelander (mathe@MIM.dk)
Titel: SV: DTU
Sendt: 31-10-2014 10:21:06
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 07-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas-projektet
Aktnummer
Identifikationsnummer 1416832
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e
Vi ka godt holde øde hos jer a dag d. 1 . ove er fra 11-1 , hvor ko cer direktør Niels Axel Nielse l.a.
vil deltage herfra. Stadig muligt for jer?
I forhold l ødet rsdag kl 13
-15.30– hvor vil det foregå? Fra DTU vil vi øde ed perso er – pri ært forskere
på professor iveau og så ig selv.
Vi vil kunne sende jer et overordnet
– ikke-tek isk otat o hvorda DTU vil lgå opgave og hvilke
delele e ter der vil i dgå i DTU’s opgaveløs i g a dag kl 1 . Ka det gå?
Hvor år vil du se est skulle have et færdigt ud fra vores side ed he lik på ødet d. 1 . ove er kl 11-12? Vil
torsdag eftermiddag fungere for jer?
Ka også fa ges på 8 4 4.
Bedste hilsner
Ole
Fra: Jan Eiersted Molzen
Sendt: 6. november 2014 15:17
Til: 'Tone Madsen'
Cc: Ole Høyberg; Søren Burcharth; Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard
Emne: SV: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære To e
Du å ger e ri ge l ig a g. øder e rsdag og fredag
– så vi ka a ale dspu kter .v.
Fredag de 14. ov. vil ko cer direktør Niels Axel Nielse ku e deltage i et øde hos jer i MIM Børsgade kl.
15-16.30 (der er den eneste ledige tid den dag).
Jeg vil foreslå, at vi herfra afve ter ed at se de udkast l a ale/faglig eskrivelse af opgaveløs i ge l
eksperterne har talt sammen tirsdag. Vi vil derefter (onsdag/torsdag) kunne levere en mere retvisende
eskrivelse, aseret på rsdage s øde.
Mvh Jan
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: SV: Skifergas-projektet
Sendt: 07-11-2014 14:58:41
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45257365
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1416832 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629) ] --
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 5. november 2014 14:21
Til: Jan Eiersted Molzen
Cc: nihho@nst.dk
Emne: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Jan Eiersted Molzen
Jeg har forsøgt at ringe vedr. skifergas-projektet. Du er velkommen til at ringe, når det passer dig.
Mvh Tone
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Kære Ja ,
Sags eha dler i Miljø i isteriets departe e t vedr. sager o skifergas er To e Madse , so har følge de
kontaktoplysninger:
Tone Madsen
tomad@mim.dk
mobil: 41392419
mvh,
Mads Thelander
Departe e tschefsekretær
Miljø i isteriet
Email:mathe@mim.dk
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Til: Jan Eiersted Molzen (jem@adm.dtu.dk)
Cc: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads Thelander (mathe@MIM.dk)
Titel: SV: DTU
Sendt: 31-10-2014 10:21:06
Telefon: 91356986
Fra: Jan Eiersted Molzen [mailto:jem@adm.dtu.dk]
Sendt: 31. oktober 2014 09:41
Til: Mads Thelander
Emne: DTU
Kære Mads
Vi er gået i ga g ed at lre elægge ra er e for e ulig vide ska elig udred i g o skifergas. Du er
velko e l at se de ko tak fo på edar ejder hos jer, so vi ka drø e opgave s o fa g, øko o i .v.
med.
Mvh Jan
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 07-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas-projektet
Aktnummer
Identifikationsnummer 1416968
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Fi t. 1 ½ e er fi t
– jeg havde fået i dtr k af at i ø skede ½ e Vi tales ved.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 7. november 2014 15:37
Til: Ole Høyberg
Emne: SV: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Ole
Ma ge tak for di ail. Puslespillet er ikke helt på plads e d u, e det ser l st ud. Jeg skal ok gi e
eldi g så hur gt jeg ka .
Er 1/ e rsdag ikke for eget? Hvad ed halva de ? Jeg spørger ude at have set aterialet, så ed
forbehold. Men overvej
Vi tales ved. Mvh Tone
Sendt fra min HTC
-telefon
-----Reply message
-----
Fra: "Ole Hø erg" <ohoy@adm.dtu.dk
>
Til: "Tone Madsen" <
tomad@mim.dk
>
Emne: Skifergas
-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Dato: fre., nov. 7, 2014 15:00
Kære To e
Vi ka godt holde øde hos jer a dag d. 1 . ove er fra 11-1 , hvor ko cer direktør Niels Axel Nielse l.a.
vil deltage herfra. Stadig muligt for jer?
I forhold l ødet rsdag kl 13
-15.30– hvor vil det foregå? Fra DTU vil vi øde ed perso er – pri ært forskere
på professor iveau og så ig selv.
Vi vil kunne sende jer et overordnet
– ikke-tek isk otat o hvorda DTU vil lgå opgave og hvilke
delele e ter der vil i dgå i DTU’s opgaveløs i g a dag kl 1 . Ka det gå?
Hvor år vil du se est skulle have et færdigt ud fra vores side ed he lik på ødet d. 1 . ove er kl 11-12? Vil
torsdag eftermiddag fungere for jer?
Ka også fa ges på 8 4 4.
Bedste hilsner
Ole
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: SV: Skifergas-projektet
Sendt: 07-11-2014 15:39:06
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
-- AKT 1416968 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629) ] --
Fra: Jan Eiersted Molzen
Sendt: 6. november 2014 15:17
Til: 'Tone Madsen'
Cc: Ole Høyberg; Søren Burcharth; Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard
Emne: SV: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære To e
Du å ger e ri ge l ig a g. øder e rsdag og fredag
– så vi ka a ale dspu kter .v.
Fredag de 14. ov. vil ko cer direktør Niels Axel Nielse ku e deltage i et øde hos jer i MIM Børsgade kl.
15-16.30 (der er den eneste ledige tid den dag).
Jeg vil foreslå, at vi herfra afve ter ed at se de udkast l a ale/faglig eskrivelse af opgaveløs i ge l
eksperterne har talt sammen tirsdag. Vi vil derefter (onsdag/torsdag) kunne levere en mere retvisende
eskrivelse, aseret på rsdage s øde.
Mvh Jan
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 5. november 2014 14:21
Til: Jan Eiersted Molzen
Cc: nihho@nst.dk
Emne: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Jan Eiersted Molzen
Jeg har forsøgt at ringe vedr. skifergas-projektet. Du er velkommen til at ringe, når det passer dig.
Mvh Tone
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Direkte telefon 45257365
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Kære Ja ,
Sags eha dler i Miljø i isteriets departe e t vedr. sager o skifergas er To e Madse , so har følge de
kontaktoplysninger:
Tone Madsen
tomad@mim.dk
mobil: 41392419
mvh,
Mads Thelander
Departe e tschefsekretær
Miljø i isteriet
Email:mathe@mim.dk
Telefon: 91356986
Fra: Jan Eiersted Molzen [mailto:jem@adm.dtu.dk]
Sendt: 31. oktober 2014 09:41
Til: Mads Thelander
Emne: DTU
Kære Mads
Vi er gået i ga g ed at lre elægge ra er e for e ulig vide ska elig udred i g o skifergas. Du er
velko e l at se de ko tak fo på edar ejder hos jer, so vi ka drø e opgave s o fa g, øko o i .v.
med.
Mvh Jan
Til: Jan Eiersted Molzen (jem@adm.dtu.dk)
Cc: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads Thelander (mathe@MIM.dk)
Titel: SV: DTU
Sendt: 31-10-2014 10:21:06
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 10-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergas-projektet
Aktnummer
Identifikationsnummer 1418307
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418139)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e
Jeg se der et udkast l dagsorde ed aterialet du får
– ja åske liver det kl 13 i stedet for 1 . Du å ger e
se de ødei dkaldelse ed lokale etc. l ig og Sidsel.
Ka også fa ges på 8 4 4.
Vh Ole
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. november 2014 09:15
To: Ole Høyberg
Subject: Sv: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1418139)
Kære Ole
Som aftalt pr tlf i fredags har jeg sat 2½ time af fra kl. 12.30 i morgen. Vil du komme med et udkast til dagsorden, som jeg
kan sende til de relevante i eftermiddag? Så bliver der mulighed for vælge, hvornår man deltager. Ring evt.
Mvh Tone
Fi t. 1 ½ e er fi t
– jeg havde fået i dtr k af at i ø skede ½ e Vi tales ved.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 7. november 2014 15:37
Til: Ole Høyberg
Emne: SV: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Ole
Ma ge tak for di ail. Puslespillet er ikke helt på plads e d u, e det ser l st ud. Jeg skal ok gi e
eldi g så hur gt jeg ka .
Er 1/ e rsdag ikke for eget? Hvad ed halva de ? Jeg spørger ude at have set aterialet, så ed
forbehold. Men overvej
Vi tales ved. Mvh Tone
Sendt fra min HTC
-telefon
-----Reply message
-----
Fra: "Ole Hø erg" <ohoy@adm.dtu.dk
>
Til: "Tone Madsen" <
tomad@mim.dk
>
Emne: Skifergas
-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Dato: fre., nov. 7, 2014 15:00
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas-projektet
Sendt: 10-11-2014 09:53:21
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: SV: Skifergas-projektet
Sendt: 07-11-2014 15:39:06
-- AKT 1418307 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418139) ] --
Kære To e
Vi ka godt holde øde hos jer a dag d. 1 . ove er fra 11-1 , hvor ko cer direktør Niels Axel Nielse l.a.
vil deltage herfra. Stadig muligt for jer?
I forhold l ødet rsdag kl 13
-15.30– hvor vil det foregå? Fra DTU vil vi øde ed perso er – pri ært forskere
på professor iveau og så ig selv.
Vi vil kunne sende jer et overordnet
– ikke-tek isk otat o hvorda DTU vil lgå opgave og hvilke
delele e ter der vil i dgå i DTU’s opgaveløs i g a dag kl 1 . Ka det gå?
Hvor år vil du se est skulle have et færdigt ud fra vores side ed he lik på ødet d. 1 . ove er kl 11-12? Vil
torsdag eftermiddag fungere for jer?
Ka også fa ges på 8 4 4.
Bedste hilsner
Ole
Fra: Jan Eiersted Molzen
Sendt: 6. november 2014 15:17
Til: 'Tone Madsen'
Cc: Ole Høyberg; Søren Burcharth; Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard
Emne: SV: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære To e
Du å ger e ri ge l ig a g. øder e rsdag og fredag
– så vi ka a ale dspu kter .v.
Fredag de 14. ov. vil ko cer direktør Niels Axel Nielse ku e deltage i et øde hos jer i MIM Børsgade kl.
15-16.30 (der er den eneste ledige tid den dag).
Jeg vil foreslå, at vi herfra afve ter ed at se de udkast l a ale/faglig eskrivelse af opgaveløs i ge l
eksperterne har talt sammen tirsdag. Vi vil derefter (onsdag/torsdag) kunne levere en mere retvisende
eskrivelse, aseret på rsdage s øde.
Mvh Jan
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45257365
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 5. november 2014 14:21
Til: Jan Eiersted Molzen
Cc: nihho@nst.dk
Emne: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Jan Eiersted Molzen
Jeg har forsøgt at ringe vedr. skifergas-projektet. Du er velkommen til at ringe, når det passer dig.
Mvh Tone
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Kære Ja ,
Sags eha dler i Miljø i isteriets departe e t vedr. sager o skifergas er To e Madse , so har følge de
kontaktoplysninger:
Tone Madsen
tomad@mim.dk
mobil: 41392419
mvh,
Mads Thelander
Departe e tschefsekretær
Miljø i isteriet
Email:mathe@mim.dk
Telefon: 91356986
Fra: Jan Eiersted Molzen [mailto:jem@adm.dtu.dk]
Sendt: 31. oktober 2014 09:41
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Til: Jan Eiersted Molzen (jem@adm.dtu.dk)
Cc: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads Thelander (mathe@MIM.dk)
Titel: SV: DTU
Sendt: 31-10-2014 10:21:06
Til: Mads Thelander
Emne: DTU
Kære Mads
Vi er gået i ga g ed at lre elægge ra er e for e ulig vide ska elig udred i g o skifergas. Du er
velko e l at se de ko tak fo på edar ejder hos jer, so vi ka drø e opgave s o fa g, øko o i .v.
med.
Mvh Jan
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 10-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: noget nyt fra DTU?
Aktnummer
Identifikationsnummer 1418829
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV noget nyt fra DTU (MIM Id nr. 1418727)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Tak for elle den. Så fly er vi lidt rundt
– håber de så sender senest kl. 3:30.
Bh. S
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 10. november 2014 11:32
Til: Stig Kjeldsen
Cc: Katja Scharmann
Emne: Sv: noget nyt fra DTU? (MIM Id nr.: 1418727)
Deres melding er, at de sender kl. ca 13, inkl udkast til dagsorden
Hej Tone. Noget nyt fra DTU og deres udkast l dok (jeg havde håbet at kigge på det kl -11:30)?
Bh. stig
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: noget nyt fra DTU?
Sendt: 10-11-2014 12:11:35
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: noget nyt fra DTU?
Sendt: 10-11-2014 10:48:46
-- AKT 1418829 -- BILAG 1 -- [ SV noget nyt fra DTU (MIM Id nr. 1418727) ] --
Brevdato 10-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergas-projektet
Aktnummer
Identifikationsnummer 1418901
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418887)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
ja
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. november 2014 12:28
To: Ole Høyberg
Subject: Sv: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1418887)
Kære Ole - har du en mellemtid? Får vi noget kl. 13? Tone
Kære Tone
Jeg sender et udkast l dagsorden ed aterialet du får
– ja åske bliver det kl 3 i stedet for . Du å gerne
sende ødeindkaldelsen ed lokale et . l ig og Sidsel.
Kan også fanges på .
Vh Ole
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. november 2014 09:15
To: Ole Høyberg
Subject: Sv: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1418139)
Kære Ole
Som aftalt pr tlf i fredags har jeg sat 2½ time af fra kl. 12.30 i morgen. Vil du komme med et udkast til dagsorden, som jeg
kan sende til de relevante i eftermiddag? Så bliver der mulighed for vælge, hvornår man deltager. Ring evt.
Mvh Tone
Fint. ½ e er fint
– jeg havde fået indtryk af at i ønskede ½ e Vi tales ved.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 7. november 2014 15:37
Til: Ole Høyberg
Emne: SV: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Ole
Mange tak for din ail. Puslespillet er ikke helt på plads endnu, en det ser lyst ud. Jeg skal nok gi en
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas-projektet
Sendt: 10-11-2014 12:31:00
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas-projektet
Sendt: 10-11-2014 09:53:21
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: SV: Skifergas-projektet
Sendt: 07-11-2014 15:39:06
-- AKT 1418901 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418887) ] --
elding så hur gt jeg kan.
Er / e rsdag ikke for eget? Hvad ed halvanden? Jeg spørger uden at have set aterialet, så ed
forbehold. Men overvej
Vi tales ved. Mvh Tone
Sendt fra min HTC
-telefon
-----Reply message
-----
Fra: "Ole Høyberg" <ohoy@adm.dtu.dk
>
Til: "Tone Madsen" <
tomad@mim.dk
>
Emne: Skifergas
-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Dato: fre., nov. 7, 2014 15:00
Kære Tone
Vi kan godt holde øde hos jer andag d. 7. nove ber fra - , hvor kon erndirektør Niels A el Nielsen bl.a.
vil deltage herfra. Stadig muligt for jer?
I forhold l ødet rsdag kl 3
-15.30– hvor vil det foregå? Fra DTU vil vi øde ed 5 personer – pri ært forskere
på professorniveau og så ig selv.
Vi vil kunne sende jer et overordnet
– ikke-teknisk notat o hvordan DTU vil lgå opgaven og hvilke
delele enter der vil indgå i DTU’s opgaveløsning andag kl . Kan det gå?
Hvornår vil du senest skulle have et færdigt bud fra vores side ed henblik på ødet d. 7. nove ber kl -12? Vil
torsdag eftermiddag fungere for jer?
Kan også fanges på .
Bedste hilsner
Ole
Fra: Jan Eiersted Molzen
Sendt: 6. november 2014 15:17
Til: 'Tone Madsen'
Cc: Ole Høyberg; Søren Burcharth; Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard
Emne: SV: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Tone
Du å gerne ringe l ig ang. øderne rsdag og fredag
– så vi kan a ale dspunkter .v.
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45257365
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Fredag den . nov. vil kon erndirektør Niels A el Nielsen kunne deltage i et øde hos jer i MIM (Børsgade kl.
15-16.30 (der er den eneste ledige tid den dag).
Jeg vil foreslå, at vi herfra afventer ed at sende udkast l a ale/faglig beskrivelse af opgaveløsningen l
eksperterne har talt sammen tirsdag. Vi vil derefter (onsdag/torsdag) kunne levere en mere retvisende
beskrivelse, baseret på rsdagens øde.
Mvh Jan
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 5. november 2014 14:21
Til: Jan Eiersted Molzen
Cc: nihho@nst.dk
Emne: Skifergas-projektet (MIM Id nr.: 1411629)
Kære Jan Eiersted Molzen
Jeg har forsøgt at ringe vedr. skifergas-projektet. Du er velkommen til at ringe, når det passer dig.
Mvh Tone
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Kære Jan,
Sagsbehandler i Miljø inisteriets departe ent vedr. sager o skifergas er Tone Madsen, so har følgende
kontaktoplysninger:
Tone Madsen
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Til: Jan Eiersted Molzen (jem@adm.dtu.dk)
Cc: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads Thelander (mathe@MIM.dk)
Titel: SV: DTU
Sendt: 31-10-2014 10:21:06
tomad@mim.dk
mobil: 41392419
mvh,
Mads Thelander
Departe ents hefsekretær
Miljø inisteriet
Email:mathe@mim.dk
Telefon: 91356986
Fra: Jan Eiersted Molzen [mailto:jem@adm.dtu.dk]
Sendt: 31. oktober 2014 09:41
Til: Mads Thelander
Emne: DTU
Kære Mads
Vi er gået i gang ed at lre elægge ra erne for en ulig videnskabelig udredning o skifergas. Du er
velko en l at sende kontak nfo på edarbejder hos jer, so vi kan drø e opgavens o fang, økono i .v.
med.
Mvh Jan
Jan Eiersted Molzen
Kontorchef
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 4525 7127
Mobiltelefon 2367 3670
jem@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 10-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419056
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014
CV 1 pages-aug 2014 Bjerg
CV Igor Kozine_pluspub
cv_ILF
CV Sidsel Marie Nielsen
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Vedhæftet er udkast til tilbud på på videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk
kontekst. Vedhæftet er desuden CV’er på 4 af de centrale forskere der vil bidrag til opgaven.
Herunder er udkast til dagsorden og et bud på ca. tider for de enkelte emner.
Udkast til dagsorden
12.30
- . 5: Tilbuddet fra DTU – introduktion og overblik
– Sidsel Marie Nielsen
12.45
- 3.30: Arbejdspakke -3/v Sidsel Marie Nielsen, Poul L. Bjerg og Ida Lykke Fabricius
13.30
- :00: Arbejdspakke -7 /v Ida Lykke Fabricius og Poul L. Bjerg
14.00
- .30 Arbejdspakke 7-8/v Ida Lykke Fabricius og Igor Kozine
14.30
- 5.00 Opsa ling og a larende spørgs ål
Ring hvis du har spørgsmål (2826 9424)
Bedste hilsner
Ole
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk), Mads H Odgaard (maod@adm.dtu.dk), jem@adm.dtu.dk (jem@adm.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:01:56
Bilag: Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014.doc; CV 1 pages-aug 2014 Bjerg.docx; CV
Igor Kozine_pluspub.docx; cv_ILF.pdf; CV Sidsel Marie Nielsen.pdf;
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1419056 -- BILAG 1 -- [ Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 ] --
NOTAT (UDKAST)
Tilbud på videnskabelig udredning af international viden om skifergas
relateret til en dansk kontekst
10. november 2014
Miljøministeriet har bedt Danmarks Tekniske Universitet, DTU, udarbejde en videnskabelig udredning
af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.
DTU vil som leadpartner gennemføre en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efter-
forskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt
den danske geologi, hvor det er relevant i forhold til efterforskning og indvinding af skifergas.
På baggrund af den fremsendte projektbeskrivelse beskrives herunder helt overordnet de delele-
menter DTU anser som nødvendige for at løse opgaven. Den metode der vil anvendes vil bestå af føl-
gende elementer:
Gennemgang af og et overblik over eksisterende videnskabelig litteratur og internationale udrednin-
ger med et særligt fokus på de miljømæssige effekter ved skifergasrelaterede aktiviteter med henblik
på 1) en vurdering af, hvorvidt denne viden kan anvendes i en dansk kontekst og 2) hvor der vurderes
at være behov for yderligere viden set i forhold til de særlige forhold for skifergasrelaterede aktivite-
ter i Danmark.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforsk-
ning og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikke-
vand) og overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende
uorganiske-, organiske- og radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, landskabelige for-
hold og støj.
Udredningen vil inddrage international viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan
imødegås. Udredningen vil beskrive relevante afværgeforanstaltninger, herunder internationalt an-
erkendte best practice-løsninger.
DTU har en lang række førende forskere inden for området der vil udføre en detaljeret og dækkende
videnskabelig udredning. Bilag 1 giver et overblik over, hvilke områder DTU anbefaler belyses og de
ressourcer DTU vil involvere i opgaveløsningen. DTU vil, i det omfang der er behov for det, inddrage
eksterne eksperter eksempelvis fra DCE, GEUS og om nødvendigt internationale eksperter.
-- AKT 1419056 -- BILAG 2 -- [ Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014 ] --
2
Organisering
DTU har det overordnede ansvar for projektet. DTU nedsætter en intern styregruppe bestående af:
x Koncerndirektør Niels Axel Nielsen (formand)
x Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
x Institutdirektør, professor Kim Dam-Johansen (DTU Kemiteknik)
x Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
x Kontorchef Jan E. Molzen (sekretær)
Projektgruppe
x Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø
x Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
x Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng.
x Post.doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (faglig koordinator)
x Koncerndirektør Niels Axel Nielsen (deltager efter behov)
Projektet gennemføres via følgende otte arbejdspakker (med ansvarlig i parentes). Bilag 1 uddyber
hver arbejdspakke, herunder yderligere deltagende forskere samt tidsforbrug.
Arbejdspakker
1. Samlet fremstilling af miljøimpact og afværgeforanstaltninger ved efterforskning og indvin-
ding af skifergas(post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik)
2. Frakturering - kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb (professor Poul L.
Bjerg, DTU Miljø)
3. Landskab og trafik (professor Ida L. Fabricius, DTU Byg)
4. Støj, vibrationer og lys (lektor Toke Rammer Nielsen, DTU Byg)
5. Radioaktive stoffer (seniorforsker Per Roos, DTU Nutech)
6. Metan og andre klimagasser (lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø)
7. Jordskælv (professor Ida L. Fabricius, DTU Byg)
8. Analyse af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas (seniorforsker Igor
Kozine, DTU Man Eng)
Sekretariat
x Post.doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (sekretariatsleder/faglig koordinator)
x Specialkonsulent Ole Høyberg, DTU
x Specialkonsulent Mads Odgaard, DTU
Følgegruppe
Der nedsættes en følgegruppe jf. opdraget fra Miljøministeriet.
Den videre proces
På mødet tirsdag d. 11. november vil fire ledende forskere fra DTU på området deltage, med henblik
på en teknisk gennemgang af de opstillede delelementer i de enkelte arbejdspakker som miljømini-
steriets projektbeskrivelse opstiller. Ud over de aspekter der er beskrevet i projektbeskrivelsen, er
3
det DTU’s vurdering, at der kunne være behov for også at belyse emner som miljøpåvirkninger og ri-
sici ved den tekniske udføring af boringerne, samt rystelser og støj ved boringer og frakturering.
DTU afsætter som ønsket ressourcer til rådgivning efter rapporten afleveres. Der er dog behov for at
definere såvel omfang som over hvor lang tid denne rådgivning kan gives inden for denne opgave. Så-
fremt der ønskes rådgivning af længerevarende karakter bør der indledes en dialog om en specifik af-
tale for dette.
4
Bilag 1
Ressource-person Emne/ekspertise Timer
1. Samlet fremstilling af miljøimpact og afværgeforanstaltninger ved efterforskning
og indvinding af skifergas: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Denne
arbejdspakke belyser de forskellige trin i et skifergas projekt og udarbejdes i tæt dia-
log med de øvrige arbejdspakker, der hver især fokuserer på konkrete miljømæssige
problemstillinger
700
DTU Kemiteknik Post. doc. Sidsel
Marie Nielsen
Olie, reservoir mo-
dellering, mikrobio-
logi, procesteknik og
projektledelse.
DTU Miljø Lektor Steffen
Foss Hansen
Har arbejdet med
skifergas ud fra en ri-
sikovurde-
ringssynsvinkel
2. Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb: WP
leder Poul L. Bjerg, DTU MILJØ (i samarbejde med BYG, GEUS og DCE)
1100
DTU Miljø Professor Poul L.
Bjerg
Transport og skæbne
af miljøfremme-
de stoffer, grund-
vandskvalitet og
frakturering
DTU Miljø Res. Ass. YY Review af litteratur
omkring emnet for
WP2
DTU Miljø Professor Hans-
Jørgen Albrecht-
sen
Drikkevandskvalitet
og rensning
DTU Miljø Hans-Christian
Holten Lützhøf
Miljøkemi, vurdering
af kemiske stoffers
påvirkning af over-
fladevand
DTU Miljø Lektor Henrik An-
dersen
Rensning og håndte-
ring af spildevand
med fracking fluids
DTU Miljø Lektor Peter
Kjeldsen
Håndtering og depo-
nering af restproduk-
ter fra boreaktivite-
ter
DTU Miljø Professor Anders
Baun
Miljøkemi
5
DTU Miljø Institutdirektør
Thomas H. Chri-
stensen
Affaldshåndtering,
Allround ekspertise
GEUS, Ekstern Flemming Larsen Saltvand, geokemi-
ske ændringer
Ekstern, DCE NN(afventer afkla-
ring)
Fracking fluids, mil-
jøpåvirkning af over-
fladevand
DTU Byg Professor Ida Lyk-
ke Fabricius
Generel viden om
lerskifer-egenskaber.
DTU Byg Post doc Morten
Kanne Sørensen
Vurdere egenskaber
og spændingsforhold
for danske skiferaflej-
ringer med henblik
på frakturering
GEUS Seniorforsker Ni-
els Schovsbo
Lerskiferens regiona-
le egenskaber -
samarbejde med
BYG
3. Landskab og trafik: WP leder professor Ida Lykke Fabricius, DTU BYG (i samarbejde
med MAN ENG)
300
DTU Byg Lektor Lotte Bjer-
regaard Jensen
Konsekvenserne for
landskabet generelt
og mulighederne for
at reducere de visu-
elle påvirkninger i
både efterforsk-
ningsfase og produ-
cktionsfase undersø-
ges.
Konsekvenserne for
landskabet generelt
og mulighederne for
at reducere de visu-
elle påvirkninger i
både efterforsk-
ningsfase og produ-
cktionsfase undersø-
ges.
DTU Transport Post doc. NN/
Thomas Sick Niel-
sen
Konsekvenser af
øget lastbilkørsel i
området analyseres.
4. Støj, vibrationer og lys: WP leder Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
6
240
DTU Byg Lektor Toke
Rammer Nielsen
Effekten af støj og
kunstlys på omgivel-
serne undersøges.
DTU Fotonik NN (afventer af-
klaring)
(Afventer afklaring)
DTU Ørsted Post. Doc NN/
Cheol-Ho Jeong
(Afventer afklaring)
5. Radioaktive stoffer: WP leder seniorforsker Per Roos, DTU NUTECH
80
DTU Nutech Seniorforsker Per
Roos
Radioaktivitet og ski-
fergas
6. Metan og andre klimagasser: WP leder lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
150
DTU Miljø Lektor Charlotte
Scheutz
Metanudledning og
målemetoder, til
kvantificering af kli-
maeffekter
DTU Miljø Institutdirektør
Thomas H. Chri-
stensen
All round ekspertise
Picarro Inc., USA Chris W. Rella,
Picarro Inc., Santa
Clara, USA
Metanudledning fra
skifergasaktiviteter i
USA
DTU Vind Sektionsleder
Hans Jørgensen
Spredningsmodeller
for metangassers
bevægelser i at-
mosfæren
7. Jordskælv: WP leder professor Ida Lykke Fabricius, DTU BYG (i samarbejde med
GEUS)
150
DTU Byg Professor Ida Lyk-
ke Fabricius
Vurdere egenskaber
og spændingsforhold
for danske skiferaflej-
ringer med henblik
på frakturering
8. Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas: WP le-
der seniorforsker Igor Kozine, MAN ENG. Denne WP har samme samlende funktion
som WP1, her med fokus på en overordnet ramme for risikovurdering
450
DTU Man Eng Seniorforsker Igor Kortlægning af risici
7
Kozine forbundet med alle
aktiviteter efter-
forskning og indvin-
ding af skifergas
DTU Man Eng Seniorforsker
Frank Markert
Uheld scenarier i
drift fasen
Vid. Ass. Linda
Nielsen
Risiko vurdering. La-
ver litteratur studie i
eksisterende risiko
analyse for skifergas
indvinding
Post. doc. Mikolaj
Owsianiak
Eksperter i livscyklus
vurdering
Seniorforsker Hen-
rik Saxe
Professor Michael
Hauschild
Lektor Alexis Lau-
rent
DTU Miljø Lektor Steffen
Foss Hansen
Erfaring med over-
førsel af risikobille-
der fra udlandet til
Danmark på fx. na-
noområdet. Arbejder
med samme emne
for skifergas
DTU Miljø Professor Anders
Baun
Betydelig erfaring
med overførsel af ri-
sikobilleder fra ud-
landet til Danmark
på fx. nanoområdet
do
DTU Byg Institutdirektør Mi-
chael Havbro Fa-
ber
Allround ekspertise
9. Sekretariatsbetjening
400
DTU Rådgivning & Netværk,
AIS
Specialkonsulent
Ole Høyberg og
specialkonsulent
Mads H. Odgaard
10. Rådgivning efter aflevering af rapporten
100
Relevante DTU institutter Involverede for- Forskningsfaglig råd-
8
skere efter behov givning ved henven-
delser til miljømini-
steriet
I alt 3600
Poul L. Bjerg, Professor, Department of Environmental Engineering 15-8-2014
CV for Poul L. Bjerg (*1961)
Positions and degrees
2002- Professor, DTU Environment
2000-2001 Sabbatical at CSIRO, Land and Water, Perth, Australia
1996 Associate professor, Department of Environmental Science and
Engineering (IMT),Technical University of Denmark
1992 Post Doc, IMT, Technical University of Denmark
1992 PhD, IMT, Technical University of Denmark
1987 MSc in Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Research area
The research field is risk assessment and remediation technologies for contaminated soil, groundwater and
surface water. This involves more recently use of life cycle assessment tools and focus on holistic manage-
ment of contaminated sites and water resources. Leader or participant in several research projects under
different programmes (FP6 and FP7, The Danish Agency for Science Technology and Innovation, Strategic
Environmental Research Programme 1996/Pesticides Significant experience with collaboration projects with
leading consulting companies and administrative bodies (Danish EPA, Danish Regions/former counties).
ISI Journal publications
>90 ISI publications, books= none, patents=none; > 3200 citations, H-index=29 (Web of Science)
Distinctions and awards
2012: Academy of Technical Sciences, Soil and groundwater foundation, Poul Harremoés Award
2011: Ejnar og Aase Danielsens Foundation: Environmental prize
1993: Direktør Peter Gorm Petersen’s Award for the Ph.D. thesis
Projects, selected
2014- Project leader, GEOCON – Advancing GEOlogical, geophysical and CONtaminant monitoring
techno-logies for contaminated site investigation. The Danish Council for Strategic Research
under the Programme commision on sustainable energy and environment.
2013- Capital Region of Denmark, Collaboration contract on risk assessment and remediation of chalk
aquifers. Project in collaboration with Mette Broholm and Philip Binning.
2012- Project leader, Risk assessment of contaminated sites towards surface water, Technology
development projects, Danish EPA and Region of Southern Denmark.
2008-2012 Project leader, REMTEC, Innovative Remediation and assessment Technologies for contami-
nated soil and groundwater. The Danish Agency for Science Technology and Innovation under
the Programme commission on sustainable energy and environment
Leadership experience and boards/committees, selected
2011- Head of Water Resources Engineering Section at DTU Environment
2011- Head of Research committee at DTU Environment
2009- Member of organising committee for AQUACONSOIL
2005-2008 Member of the Editor-in-chief group “Journal of Contaminant Hydrology”
2004-2008 Chairman of Academy of Technical Sciences, Soil and Groundwater Foundation
2004- Member of the organising committee for Groundwater Quality conference series
2001-2005 Vice head of Institute of Environment & Resources
Supervision of PhD students
Supervisor/co-supervisor of 17 completed PhDs. Ongoing 2014:
x Anne Sonne (from 2013.): Risk assessment of stream water: linking mass discharge from contami-
nated sites, in-stream fate and water health.
x Nanna Isbak Thomsen (2010-): Quantifying contaminant discharge from real sites to groundwater
and surface water and related uncertainties.
x Bentje Brauns (from 2011-): Occurrence and degradation of contaminants at the groundwater sur-
face water interface.
-- AKT 1419056 -- BILAG 3 -- [ CV 1 pages-aug 2014 Bjerg ] --
Curriculum Vitae: Igor Kozine
Name: Igor Kozine
Date of birth: 2 May 1960
Address: Technical University of Denmark, Department of Management Engineering, Produktionstorvet
424, 2800 Kgs Lyngby
Contacts: tel. direct +45 45254548, e-mail: igko@dtu.dk
Position: Senior Researcher, Technical University of Denmark; Department of Management
Engineering; Section for Safety and Risk Management
Education: PhD in Systems Science (22 November, 1989, Moscow Institute of Physics and Engineering
(technical university), Russia. Ph.D. thesis’ title Decision making on shutting off steam generators for fast
reeder rea tors i ase of leakages ); Master in Systems Science (21 February, 1983, Moscow Institute of
Physics and Engineering).
Employment:
January 2007 until now – Senior Researcher, Technical University of Denmark, Department of
Management Engineering, Risk Research Group
July 1999 – January 2007 – Senior Scientist at Risø National Laboratory, Systems Analysis Department,
se tio Risk, Relia ility a d Hu a Fa tors (fro Ja uary 7 Risø Natio al La oratory was erged
with Technical University of Denmark)
August 1998 - June 1999 – visiting senior scholar at the State University of New York at Binghamton.
Supported y the Ful right Fou datio of the USA. Did study u der the title of Risk-Related Decision
Maki g Based o I pre ise Statisti al Reaso i g .
1996-1998 - Associate Professor at the Institute of Nuclear Power Engineering, Obninsk, Russia
1994-1996 - guest researcher at Risø National Laboratory, Denmark
1989-1994 - Scientist - Associate Professor - Senior Scientist, Institute of Nuclear Power Engineering,
Obninsk, Russia
1985-1989 – Ph.D. student, Moscow Institute of Physics and Engineering, Russia
1983-1985 - trainee scientist, Institute of Nuclear Power Engineering, Obninsk, Russia
Awards/Academic achievements:
x Award of the J. William Fulbright Foreign Scholarship Board and the United States Information Agency
i the re og itio of I. Kozi e’s participation in the Fulbright Research Program, 1999
x NATO award as Host Institute Project Director, CBP.NR.NREV 982410 (hosting Prof. V. Krymsky)
x Member of the editorial board of the International Journal of General Systems
x Member of the editorial board of the International Journal of Risk, Decision and Policy (journal is not
published any longer)
-- AKT 1419056 -- BILAG 4 -- [ CV Igor Kozine_pluspub ] --
x Representative of the Danish authorities at the Technical Working of the European Commission on
Risk/Hazard Assessment Data.
x Member of the Society for Imprecise Probability: Theories and Applications
x Diploma of Docent (29 January, 1992) in recognition of achievements in educating students at
university
Project management experience (last five years):
x Task leader in the EU SAFERELNET project (Safety and Reliability of Industrial Products, Systems and
Structures. Thematic Network. Ended in 2006)
x Project coordinator of the Danish research contribution to OECD Halden Reactor Project since 2008
until now.
x Work package leader of the project financed by DSB (Danish train operator) on risk analysis of high
speed trains IC4, 2012.
x Project coordinator of DTUs contribution to the Safe manning project financed by the Danish Maritime
Fund. The project was completed in 2010.
Scientific focus areas: risk and reliability analysis, simulation of human performance, uncertainty analysis
International relations: large international network in the risk, reliability and uncertainty modelling
domain. Large network in Russia, the USA and Europe, including Nordic countries.
Supervisor functions: 2 PhD students.
Publications: 15 peer reviewed journal articles, 2 book chapters, 32 papers in referred proceedings, 3
popular publications.
List of publications
Igor Kozine 2013-11-02
H-index: 5 (Scopus, excluding self-citations)
Staring from 2005
Peer-reviewed publications
Peer-reviewed journal articles
1. L. Utkin and I. Kozine, 2010. On new cautious structural reliability models in the framework of
imprecise probabilities. Structural Safety. vol: 32, pages: 411-416, Elsevier BV*
2. I. Kozine and V. Krymsky, 2009. Bounded Densities and Their Derivatives : Extension to
Other Domains. Journal of Statistical Theory and Practice, vol: 3, issue: 1, pages: 25-38,
Grace Scientific Publishing.*
3. I. Kozine and V. Krymsky, 2009. Computing interval-valued statistical characteristics: What is
the stumbling block for reliability applications? Intern. Journal of General Systems, vol: 38,
issue: 5, pages: 547-565, Taylor & Francis Ltd.*
4. I. Kozine, 2007. Simulation of human performance in time-pressured scenarios. Proc. IMechE
Part O: J. Risk and Reliability, vol: 221, pages: 141-151
5. I. Kozine and L. Utkin, 2005. Constructing imprecise probability distributions. Int. J. General
Syst. 35, 1-8*
6. I. Kozine and L. Utkin, 2005. Computing System Reliability Given Interval-Valued
Characteristics of the Components. Reliable Computing, 11: 19–34*
Peer-reviewed book chapters
1. K. Lauridsen, E. Hollo and I. Kozine, 2010. Application of safety and reliability approaches in
the power sector: Inside-sectoral overview. Part of: Safety and Reliability of Industrial
Products, Systems and Structures (ISBN: 978-0-415-66392-2) , pages: 417-431pages: 459,
Taylor & Francis, London
2. I. Kozine and V. Krymsky, 2009. Bounded Densities and Their Derivatives: Extension to
Other Domains. Part of: Imprecision in Statistical Theory and Practice (ISBN: 978-0-9823998-
0-4), pages: 29-42, Grace Scientific Publishing, Greensboro, NC, USA
3. I. Kozine , 2008. Uncertainty modeling with imprecise statistical reasoning and the
precautionary principle in decision making. Part of: Real-Time and Deliberative Decision
Making (ISBN: 978-1-4020-9024-0) , pages: 225-238, 2008, Springer Verlag*
4. I. Kozine, 2006. On imprecise statistical reasoning. In: The way through science and
philosophy: Essays in honour of Stig Andur Pedersen. Andersen, H.B.; Christiansen, F.V.;
Jørgensen, K.F.; Hendricks, V.F. (eds.), (College Publishers, London, 2006) (Tributes Series,
4) p. 301-316*
Peer-reviewed conference articles
1. I. Kozine, 2010. Discrete event simulation versus conventional system reliability analysis
approaches . ESREL’2010. Conference paper publ. in proceedings: Reliability, Risk and
Safety, Back to the Future (ISBN: 978-0-415-60427-7) , pp. 778-784, Taylor & Francis,
London
2. L. Utkin and I. Kozine, 2010. On new cautious structural reliability models in the framework of
imprecise probabilities. The 10th International Conference on Structural Safety and Reliability
(ICOSSAR'09) - 10, 2009, Osaka, Japan (Invited conference contribution). (ISBN: 978-0-415-
47557-0) , pages: 1261-1267, Taylor & Francis, London
3. I. Kozine, 2009. Discrete event simulation as a versatile analysis tool for safety-critical
systems. From the everyday to the extraordinary, SRA-Europe Conference (ISBN: ) , pages: 1-
78pages: 78, 2009, Universitetstryckeriet, Karlstad
4. I. Kozine, F. Market, A. Alapetite, 2009. “Discrete event simulation in support to hydrogen
supply reliability”. In the proceedings of ICHS’2009, 3rd
International Conference on
Hydrogen Safety, Ajaccio, France
5. I. Kozine, 2007. Updating probability intervals with the beta-Bernoulli model . NATO
advanced research workshop on computational models of risks to infrastructure, 2006,
Primosten. Part of: Computational models of risks to infrastructure (ISBN: 978-1-58603-766-6)
, pages: 181-187, IOS Press, Amsterdam
6. I. Kozine, 2007. Simulation of human multitask performance. NATO advanced research
workshop on computational models of risks to infrastructure, 2006, Primosten. Part of:
Computational models of risks to infrastructure (ISBN: 978-1-58603-766-6) , pages: 89-97,
IOS Press, Amsterdam
7. I. Kozine and V. Krymsky, 2007. Enhancement of natural extension. International symposium
on imprecise probability: Theories and applications (ISIPTA '07), 2007, Prague (CZ). Part of:
Proceedings (ISBN: 978-80-86742-20-5) , pages: 253-262, 2007, Action M Agency, Prague
8. I. Kozine , 2006. Simulation of human performance in a discrete event environment. In: Safety
and reliability for managing risk. Proceedings. Vol. 1. European safety and reliability
conference (ESREL 2006), Estoril (PT),. Soares, C.G.; Zio, E. (eds.), (Taylor and Francis,
London) p. 355-362
Other publications
1. I. Kozine, 2007. Book review: Joseph Y. Halpern, Reasoning about uncertainty. Studia Logica
85 , 431-432
Fabricius 1
CV Ida Lykke Fabricius,
DTU Byg, Brovej bygning 118, 2800 Kgs Lyngby
Private address: Bjørnsonsvej 11, 2500 Valby
Education.
Copenhagen University: M.Sc. Geology 1981.
Technical University of Denmark: Ph.D. Technical Geology 1988.
Technical University of Denmark: dr. techn. Technical Geology 2009.
Employment.
Mærsk Oil and Gas AS 1981-1985, Development geologist.
Technical University of Denmark, from 1985, associate professor from 1989, professor MSO from
2011.
Leaves of absence.
Maternity leaves:
May-August 1977
February-July 1981
September-November 1983
Rewards.
Copenhagen University gold medal 1981.
Direktør Gorm-Petersens Mindelegat 1989.
Management experience.
Head of department, Department of Geology and Geotechnical Engineering, DTU 1989-1992.
Coordinator for Hydrocarbon and Mineral Resoources researh group, E&R DTU 2001-2008.
Coordinator of Geophysics Research Group, DTU Environment 2008-2010.
Head of Geotechnics and Geology Section, DTU Byg from 2012.
Project management .
HeHo Heat storage in Hot Aquifers. DSF Grant 10-093934. 01.03.2011 – 31.12.2015. (project
manager).
Smart water – Advanced waterflooding of Danish oil and gas reservoirs, EUDP j.no.64011-0009
Mærsk Oil, DONG Energy 01.07.2011 – 31.12.2015 (project coordinator).
Supervision.
15 completed and 4 current PhD. projects, 75 completed and 2 current master projects.
Focus of Research.
Reservoir engineering: Geothermics, Petroleum, CO2 storage.
Petrophsics and diagenesis of sedimentary rocks
Rock physics and rock mechanics
International relations.
Research.
Coauthoring papers with researchers from:
Chalmers University of Technology, Colorado School of Mines, Curtin University, Ohio State
University, Stanford University, Technical University of Tallinn, Texas A&M University,
-- AKT 1419056 -- BILAG 5 -- [ cv_ILF ] --
Fabricius 2
University of Maine, University of Miami, Vilnius University, Alfred Wegener Institute for Polar
and Marine Research, Danish Geotechnical Institute, Geological Survey of Denmark and
Greenland, Scripps Institution of Oceanography, Denerco Oil, DONGEnergy, Hess Corporation,
Mærsk Oil and Gas AS, Ødegaard A/S, Vattenfall.
Participation in Ocean Drilling Program (ODP Leg 130 1990 and Leg 165 1995-96).
Ph.D. committees outside DTU.
Peter Lock (Imperial Collelege) 2001
Arnout Colpaert, (Tromsø ) 2/3 2007
Reidar Korsnes (Stavanger) 23/3 2007
Thushan Chandrasiri Ekneligoda (KTH, Stockholm) 7/12 2007
Delphine Croize (Oslo) 30/9 2010
Charlotte Faust Andersen (Bergen) 4/2 2011
Morten Kolstø (NTNU) 7/3 2013
Reviewer for:
Computers and Geoscience, Geology, Geophysical Prospecting, Geophysics, Marine
and Petroleum geology, Petroleum Geoscience, Journal of Petroleum Science and
Engineering Journal of Sedimentary Research Rosa, The Open Geology Journal,
Tectonophysics
NSF OCEAN DRILLING PROGRAM, USA, Petromax, Norway, QatarNRF
Council for Earth and Life Sciences, NL
Guest researcher and invited presentations abroad.
University of Stavanger: “Burial Diagenesis of Ontong Java Plateau chalk”, 24/4 1997.
Stanford University, Guest (15/6 -17/8 2000).
Stanford University: “Calk Properties” 16/8 2000.
CSIC, Barcelona: “Diagenesis of chalk sediments from Ontong Java Plateau” 28/1 2004.
University of Miami (25/10 2006-25/1 2007, sponsored by FTP)
University of Miami.: “Sonic att. in carbonates: A perspective for permeability prediction?” 15/10
2007.
Stanford University, Guest (21/10-4/11 2007, sponsored by Stanford University)
University of Stavanger: “A discussion of water weakening” 10/4 2008.
University of Miami.: “Water weakening of elastic moduli of carbonates related to texture and
permeability” 6/10 2008.
NTNU: “Velocity of elastic waves in carbonate rocks. High frequency versus low frequency” 20/4
2009.
Mærsk Olie og Gas AS, Houston: “Chalk, Composition, diagenesis and physical properties” 29/10
2009.
University of Houston: “Permeability Prediction in Chalks” 2/11 2009.
Colorado School of Mines: “Chalk” 4/11 2009.
ICCR Technical Programme Melia Tryp Belver Hotel Las Palmas, Mallorca 7-8th December,
2011. 9:30: SAB Paper: Ida Fabricius (Technical University Denmark): Permeability prediction
from velocity of elastic waves
ICCR 2/7 2012: “Biot’s coefficient: a basic parameter for sedimentary rocks”. University of
Edinburgh.
106rd Monthly Meeting of SPWLA Brazil Chapter “Petrophysics of Chalk”, Rio de Janairo 16/4
2013
Joint Chalk research meeting Reims “Burial stress and elastic strain of carbonate rocks “ 22/10
2014.
1
Publications, Ida Lykke Fabricius (Lind 1977-97)
Pear reviewed papers
Lind, I. & Makovicky, E. 1983: "Phase relations in the system Cu-Sb-S at 200o
C, 108
Pa by
hydrothermal synthesis. Microprobe analysis of tetrahedrite - a warning." N. Jb. Miner. Abh.
145, 134-156.
Leg 130 Shipboard Scientific Party (incl. I. Lind) 1990: "Reading the Ocean's Diary." Nature
346, 111-112.
Kroenke, L., Berger, W., Janecek, T., Backman, J., Bassinot, F., Corfield, R., Delaney, M.L.,
Hagen, R., Jansen, E., Krissek, L., Lange, C., Leckie, M., Lind, I.L., Lyle, M., Mahoney, J.J.,
Marsters, J., Mayer, L., Mosher, D.C., Musgrave, R., Prentice, M., Resig, J.M., Schmidt, H.,
Stax, R., Storey, M., Takayama, T., Takahashi, K., Tarduno, J.A., Wilkens, R., Wu, G., 1990:
"ODP returns to Ontong Java Plateau." Geotimes 35, 15-17.
Lind, I., 1991: "Microprobe aided mapping of areal element concentration and microporosity in
chalk." Carbonates and Evaporites 6, 45-51.
Lind, I., Nykjær, O., Priisholm, S., Springer, N. 1994: "Permeability of stylolite-bearing chalk."
Journal of Petroleum Technology 46, 986-993.
Lind, I. & Schiøler, P. 1994: "Dinoflagellate cyst concentration as an independent reference for
monitoring mineral mobilization in stylolites." Sedimentary Geology 92, 53-65.
Lind, I. & Grøn, P., 1996: “Porosity variation in chalk.”, Zbl. Geol. Paläont., 1994, 763-772.
Madsen, L., Grahl-Madsen, L., Grøn, C., Lind, I., Engell, J., 1996: “Adsorption of polar aromatic
hydrocarbons on syntheitic calcite”. Org. Geochem., 24, 1151-1155.
ODP Leg 165 scientific party (incl. Ida Lind), 1996: “Deep-Sea cores from the Caribbean reveal
history of volcanism, tectonics, and oceanic change (progress report).” EOS, 77, p. 291.
Borre, M., Lind, I., & Mortensen, J. 1997: “Specific surface as a measure of Burial Diagenesis of
Chalk.” Zbl. Geol. Paläont. Teil 1 1995, 1071-1078.
Berger, W.H. and Lind, I.L. 1997: “Abundance of color bands in Neogene carbonate sediments
on Ontong Java Plateau: a proxy for sedimentation rate?” Marine Geology 144, 1-8.
Madsen, L. & Lind, I. 1998: “Adsorption of carboxylic acids on reservoir minerals from organic
and aqueous phase.” SPE Reservoir Evaluation & Engineering 1, 47-51.
Mortensen, J., Engstrøm, F., & Lind, I., 1998: “The relation among porosity, permeability, and
specific surface of chalk from the Gorm field, Danish North Sea” SPE 31062, SPE Reservoir
Evaluation & Engineering 1, 245-251.
Madsen, L., Grøn, C., Lind, I., & Engell, J. 1998: “Adsorption of benzoic acid on synthetic
calcite dispersed in cyclohexane as a function of temperature.” Journal of Colloid and
Interface Science 205, 53-64.
Borre, M. & Fabricius (Lind), I. L., 1998: “Chemical and mechanical processes during burial
diagenesis of chalk. An interpretation based on specific surface data of deep-sea sediments”
Sedimentology 45, 755-770.
Henriksen, A., Fabricius, I., Theilgaard, A, Borre, M., Zandbergen, J., & Korsbech, U. 1999:
“Core density scanning and mechanical properties of limestone in the Copenhagen area”
Quarterly Journal of Engineering Geology 32, 107-117.
Solymar, M. & Fabricius, I.L. 1999: “Image Analysis and Estimation of Porosity and
2
Permeability of Arnager Greensand, Upper Cretaceous, Denmark” Phys. Chem. Earth (A) 24
587-591.
Fabricius, I. 2000: “Aspects of the Chalk of the North Sea Area”. Zbl. Geol. Paläont. Teil 1.
1999, 409-417.
Clausen, L. & Fabricius, I., 2000: “BET Measurements: Outgassing of Minerals”. Journal of
Colloid and Interface Science 227, 7-15.
Madsen, L., Lindhardt, B., Rosenberg, P., Clausen, L. & Fabricius, I. 2000: “Pesticide sorption
by low organic carbon sediments: A screening for seven herbicides.” Journal of Environmental
Quality 29, 1488-1500.
Clausen, L., Fabricius, I. & Madsen, L. 2001: “Adsorption of Pesticides onto Quartz, Calcite,
Kaolinite and Alumina.” Journal of Environmental Quality 30, 846-857.
Clausen, L. & Fabricius. I. 2001: “Atrazine, Isoproturon, Mecoprop, 2,4-D, and bentazone
Adsorption onto Iron oxides.” Journal of Environmental Quality 30, 858-869.
Fabricius, I.L., 2001: “Compaction of microfossil and clay- rich chalk sediments”. Physics and
Chemistry of the Earth 26, 59-62.
Gommesen, L. & Fabricius, I.L., 2001: “Dynamic and static elastic moduli of North Sea and
deep sea chalk . Physics and Chemistry of the Earth 26, 63-68.
Røgen, B., Gommesen, L. & Fabricius, I.L.,2001: “Grain size distributions of Chalk from Image
analysis of Electron Micrographs” Computers & Geosciences 27, 1071-1080.
Røgen, B. and Fabricius, I.L., 2002: “Influence of clay and silica on permeability and capillary
entry pressure of chalk reservoirs in the North Sea” Petroleum Geoscience 8, 287-293.
Shogenova, A., Fabricius, I.L., Korsbech, U., Rasteniene, V. & Sliaupa, S., 2003: “Glauconitic
rocks in the Baltic Area -estimation of specific surface.” Proc. Estonian Acad. Sci. Geol. 52,
69-86.
Solymar, M., Fabricius, I.L. & Middleton, M., 2003: “Flow characterization of glauconitic
sandstones by integrated Dynamic Neutron Radiography and image analysis of backscattered
electron micrographs” Petroleum Geoscience 9, 175-183.
Fabricius, I.L., 2003: “How burial diagenesis of chalk sediments controls sonic velocity and
porosity” AAPG Bulletin 87, 1755-1778.
Larsen, J.K. and Fabricius, I.L. 2004: Interpretation of water saturation above the transitional
zone in chalk reservoirs. SPE Reservoir Evaluation & Engineering 7, 155-163.
Røgen, B., Gommesen, L. and Fabricius, I. L. 2004: "Velocity predictions tested for North Sea
chalk: fluid substitution and Vs estimates" Journal of Petroleum Science and Engineering 45,
129-139.
Japsen, P. Bruun, A., Fabricius, I.L., Rasmussen, R., Vejbæk, O.V., Pedersen, J.M., Mavko, G,
& Mogensen, C. 2004: “Influence of porosity and pore fluid on acoustic properties of chalk:
AVO-response from oil, South Arne field, North Sea” Petroleum Geoscience 10, 319-330.
Prasad, M., Fabricius, I.L., & Olsen, C. 2005: “Rock physics and statistical well log analysis in
marly chalk.” The Leading Edge 25, 491-495.
Fabricius, I.L., Olsen, C., & Prasad, M. 2005: “Log interpretation of marly chalk, the Lower
Cretaceous Valdemar Field, Danish North Sea: application of iso-frame and pseudo water film
concepts.” The Leading Edge 25, 496-505.
3
Røgen, B., Fabricius. I.L., Japsen, P., Høier, C., Mavko, G., & Pedersen, J.M. 2005: “Ultrasonic
velocities of North Sea chalk samples – influence of porosity, fluid content and texture.”
Geophysical Prospecting 53, 481-496.
Japsen, P., Bruun, A., Fabricius, I.L., & Mavko, G. 2005: “Identification of hydrocarbons in
chalk reservoirs from surface seismic data: South Arne field, North Sea.” In: Sønderholm,M. &
Higgins,A.K. (eds.), Review of survey activities 2004, pp. 13-16. GEUS, Copenhagen.
Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 7.
Fabricius, I.L., 2007: “Chalk: composition, diagenesis and physical properties.” Bulletin of the
Geological Society of Denmark 55, 97-128.
Fabricius, I.L. & Borre, M.K. 2007: “Stylolites, porosity, depositional texture, and silicates in
chalk facies sediments. Ontong Java Plateau – Gorm and Tyra fields, North Sea.”
Sedimentology 54, 183-205.
Fabricius, I.L., Røgen, B., & Gommesen, L. 2007: “How depositional texture and diagenesis
control petrophysical and elastic properties of samples from five North Sea chalk fields.”
Petroleum Geoscience 13, 81-95.
Fabricius, I.L., Høier, C., Japsen, P., & Korsbech U. 2007: “Modeling elastic properties of
impure chalk from the South Arne field, North Sea.” Geophysical Prospecting 55, 487-506.
Fabricius, I.L., Baechle, G., Eberli. G.P., & Weger, R. 2007: “Estimating permeability of
carbonate rocks from porosity and vP/vS.” Geophysics 72, E185-E191.
Gommesen, L., Fabricius, I.L., Mukerji, T., Mavko, G., & Pedersen, J.M. 2007: “Elastic
behaviour of North Sea chalk: A well log study.” Geophysical Prospecting 55, 307-322.
Fabricius, I.L, Gommesen, L., Krogsbøll, A. & Olsen, D. 2008: “Chalk Porosity and Sonic
Velocity versus Burial Depth: Influence of Fluid Pressure, Hydrocarbons and Mineralogy.”
AAPG Bulletin 92, 201-223.
Olsen, C., Christensen, H.F., & Fabricius, I.L. 2008: “Static and dynamic Young’s modulus of
chalk from the North Sea.” Geophysics 73, E41-E50.
Olsen, C., Hedegaard, K., Fabricius, I.L., & Prasad, M. 2008: “Prediction of Biot's coefficient
from rock physical modeling of North Sea chalk.” Geophysics 73, E89-E96.
Olsen, C., Hongdul, T., & Fabricius, I.L. 2008: “Prediction of Archie's cementation factor from
porosity and permeability through specific surface.” Geophysics 73, E81-E87.
Hjuler, M.L. & Fabricius, I.L. 2009: “Engineering properties of chalk related to diagenetic
variations of Upper Cretaceous onshore and offshore chalk in the North Sea area.” Journal of
Petroleum Science and Engineering 68, 151-170.
Hossain, Z., Fabricius, I.L., & Christensen, H.F. 2009: “Elastic and nonelastic deformation of
greensand.” The Leading Edge 28, 86-88.
Alam, M. M. Borre, M. K., Fabricius, I. L., Hedegaard, K., Røgen, B., Hossain, Z., and
Krogsbøll, A. S. (2010). “Biot's coefficient as an indicator of strength and porosity reduction:
Calcareous sediments from Kerguelen Plateau.” Journal of Petroleum Science and
Engineering, 70(3-4), 282-297.
Andreassen, K.A. & Fabricius, I.L. 2010: “Biot critical frequency applied to description of
failure and yield of highly porous chalk with different pore fluids” Geophysics 75, E205–E213.
Fabricius, I.L., Baechle, G.T., & Eberli, G. P. 2010: “Elastic moduli of dry and water-saturated
carbonates - effect of depositional texture, porosity and permeability.” Geophysics 75, N65–
N78.
4
Alam, M.M., Fabricius, I.L., & Prasad, M. 2011: “Permeability Prediction in Chalks.” AAPG
Bulletin 11, 1991-2014.
Andreassen, K.A., Fabricius, I.L., & Foged, N.N. 2011: “Biot Critical Frequency Applied as
Common Friction Factor for Pore Collapse and Failure of Chalk with Different Pore Fluids and
Temperatures" SPE-130447-PA. SPE Journal 16, 1002-1009.
Hossain, Z., Grattoni, C.A., Solymar, M. and Fabricius, I.L. 2011 “Petrophysical properties of
greensand as predicted from NMR measurements” Petroleum Geoscience 17, 111–125.
Hossain, Z., Mukerji, T., Dvorkin, J. and Fabricius, I.L. 2011 “Rock physics model of
glauconitic greensand from the North Sea” Geophysics 76, E199-E209.
Alam, M.M., Fabricius, I.L. and Christensen, H.F. 2012: “Static and dynamic effective stress
coefficient of chalk”. Geophysics 77, L1-L11.
Hossain, Z., Mukerji, T., & Fabricius, I.L. 2012: “Vp-Vs relationship and AVO modeling of
glauconitic greensand.” Geophysical Prospecting 60, 117-137.
Mbia, E.N., Fabricius, I.L., Oji, C.O. 2013 “Equivalent pore radius and velocity of elastic waves
in shale. Skjold Flank-1 Well, Danish North Sea.” Journal of Petroleum Science and
Engineering, 109, 280-290.
Alam, M.M., Hjuler, M.L., Christensen, H.F, & Fabricius, I.L. 2014: “Petrophysical and rock-
mechanics effects of CO2 injection for Enhanced oil recovery: Experimental study on chalk
from south Arne field, North Sea.” Journal of Petroleum Science and Engineering 122, 468-487.
Awadalkarim, A & Fabricius, I.L. 2014: “Porosity and sonic velocity depth trends of Eocene
chalks in Atlantic Ocean: influence of effective stress and temperature” Journal of Petroleum
Science and Engineering 122, 216-229.
Awadalkarim, A., Sørensen, M.K. & Fabricius, I.L. 2014: ”Petrophysical Analysis of Siliceous
Ooze Sediments, Møre Basin, Norwegian Sea” Petrophysics 55, no. 4 (august 2014)
Fabricius, I.L. 2014: Burial stress and elastic strain of carbonate rocks. Geophysical Prospecting
62, 1327-1336.
Lu, C., Broholm, M.M., Fabricius, I.L. and Bjerg, P.L. 2014: “Determination of Matrix Pore Size
Distribution in Fractured Clayey Till and Assessment of Matrix Migration of Dechlorinating
Bacteria” Bioremediation Journal 18, 295-308.
Mbia, E.N., Fabricius, I.L., Krogsbøll, A., Frykman, P. and Dalhoff, F. 2014: ”Permeability,
compressibility and porosity of Jurassic shale from the Norwegian−Danish Basin” Petroleum
Geoscience 20, 257-281.
Mbia, E.N., Frykman, P., Nielsen, C.M., Fabricius, I.L., Pickup, G.E. & Bernstone, C.. 2014:
“Caprock compressibility and permeability and the consequences for pressure development in
CO2 storage sites” International Journal of Greenhouse Gas Control, 22, 139-153.
Mbia, E.N., Frykman, P., Nielsen, C.M., Fabricius, I.L., Pickup, G.E., & Sørensen, A.T. 2014:
“Modeling of the pressure propagation due to CO2injection and the effect of fault permeability
in a case study of the Vedsted structure, Northern Denmark” Journal of Greenhouse Gas
Control 28, 1–10.
Rosenbrand, E., Haugwitz, C., Jacobsen, P.S.M., Kjøller, C. & Fabricius, I.L. 2014: “The effect
of hot water injection on sandstone permeability.” Geothermics, 50, 155-166.
Rosenbrand, E.,Kjøller, C., Riis, J.F., Kets, F., & Fabricius, I.L. 2015:“Different effects of
temperature and salinity on permeability reduction by fines migration in Berea sandstone”
Geothermics 53, 225–235.
5
Peer reviewed proceedings from conferences
Lind, I. 1997: “A modified Wyllie equation for the relationship between porosity and sonic
velocity of mixed sediments and carbonates from the Caribbean Sea” In: M.F. Middleton, ed:
Nordic Petroleum Series III: Research in Petroleum Technology. 123-137.
Fabricius, I.L. & Shogenova, A. 1998: ”Acoustic velocity data for clay bearing carbonate rocks
from the Paleozoic deposits of Estonia and the Cenozoic and Mesozoic deposits of the
Caribbean Sea”.M.F. Middleton, ed: Nordic Petroleum Series IV: Research in Petroleum
Technology,111-123
Borre, M.K. & Fabricius, I.L., 2001: “Ultrasonic velocities of water saturated chalk from the
Gorm field, Danish North Sea: sensitivity to stress and applicability of Gassmann’s equation”
in: I. L. Fabricius ed. Nordic Petroleum Series V: Research in Petroleum Technology, 1-18.
Vejbæk, O.V., Rasmussen, R., Japsen, P., Bruun, A., Pedersen, J. M., Marsden, G., & Fabricius,
I.L. 2005: “Modeling seismic response from North Sea chalk reservoirs resulting from changes
in burial depth and fluid saturation.” In Doré, A.G. & Vinning, B.A. (eds) Petroleum Geology:
North-West Europe and Global Perspectives –Proceedings of the 6th
Petroleum Geology
Conference, 1401-1413. Petroleum Geology Conferences Ltd., Geological Society, London.
Fabricius, I.L. & Rana, M.A. 2010: “Tilting oil/water contact in the chalk of Tyra Field as
interpreted from capillary pressure data.” Petroleum Geology Conference series 7, 463-472.
The Geological Society, London.
Peer reviewed book chapters
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 803
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 107-108.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 804
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 181-186.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 805
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 230-232.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 806
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 297-307.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 807
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 375-393.
Lind, I. L., 1993: "Loading experiments on carbonate ooze and chalk from Leg 130, Ontong Java
Plateau." Proc. ODP Sci. Results 130, 673-686.
Lind, I. L., 1993: "Stylolites in chalk from Leg 130, Ontong Java Plateau." Proc. ODP Sci.
Results 130, 445-451.
Lind, I. L., Janecek, T., Krissek, L., Prentice, M., Stax, R., 1993: "Color bands in Ontong Java
Plateau carbonate oozes and chalks." Proc. ODP Sci. Results 130, 453-470.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 803
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 107-108.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 804
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 181-186.
6
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 805
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 230-232.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 806
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 297-307.
Janecek, T, Jansen, E., Krissek, L., Lind, I., Mosher, D., Prentice, M. & Wu, G. 1991: "Site 807
Lithostratigraphy." Proc. ODP Init. Repts. 130, 375-393.
Lind, I. 1996: “Classification of Chalk Samples, JCR Phase IV, Project 5: Rock Mechanics and
Water Injection”, 45pp (Confidential).
Cunningham, A., Lind, I. L. & Röhl, U.1997: "Explanatory Notes, Physical Properties." Proc.
ODP Init. Repts. 165, 34-36.
Cunningham, A., Lind, I.L. & Röhl, U.1997: "Site 998, Physical Properties." Proc. ODP Init.
Repts. 165, 86-88.
Cunningham, A., Lind, I.L. & Röhl, U.1997: "Site 999, Physical Properties." Proc. ODP Init.
Repts. 165, 184-186.
Cunningham, A., Lind, I.L. & Röhl, U.1997: "Site 1000, Physical Properties." Proc. ODP Init.
Repts. 165, 264-269.
Cunningham, A., Lind, I.L. & Röhl, U.1997: "Site 1001, Physical Properties." Proc. ODP Init.
Repts. 165, 330-336.
Cunningham, A., Lind, I.L. & Röhl, U.1997: "Site 1002, Physical Properties." Proc. ODP Init.
Repts. 165, 370.
Paulsen, D.E. & Lind, I.L:. 1997: "Gammaspectral Scanning of Cretaceous/Tertiary Boundary
Sections, Site 999 and Site 1001, Explanatory Notes." Proc. ODP Init. Repts. 165, 36.
Paulsen, D.E. & Lind, I.L:. 1997: "Gammaspectral Scanning of Cretaceous/Tertiary Boundary
Sections, Site 999." Proc. ODP Init. Repts. 165, 186.
Paulsen, D.E. & Lind, I.L:. 1997: "Gammaspectral Scanning of Cretaceous/Tertiary Boundary
Sections, Site 1001." Proc. ODP Init. Repts. 165, 336.
Shipboard Scientific Party (incl. I.L. Lind):. 1997: "Introduction: Geologic studies of the
Caribbean Sea.” Proc. ODP Init. Repts. 165, 7-13.
Shipboard Scientific Party (incl. I.L. Lind):. 1997: "Caribbean Volcanism, Cretaceous/Tertiary
Impact, and Ocean-Climate History: Synthesis of Leg 165.” Proc. ODP Init. Repts. 165, 377-
400.
Fabricius, I.L. 2000: “Interpretation of burial history and rebound from loading experiments and
the occurence of microstylolites in the mixed sediments of the Caribbean Sites 999 and 1001”.:
Proc. ODP Sci. Results 165, 177-190.
Fabricius, I.L., 2003: “Chalk” in: G.V. Middleton ed: Encyclopedia of Sediments and
Sedimentary Rocks, 119-121.
Fabricius, I.L., Fazladic, L.D., Steinholm, A. & Korsbech, U. 2003: “The use of spectral natural
gamma ray analysis in reservoir evaluation of clastic sediments: A case study from the Bryne
and Lola Formations, Harald Field, Danish North Sea.” In: Ineson, J.R. & Surlyk, F. (eds): The
Jurassic of Denmark and Greenland. Geology of Denmark and Greenland Survey Bulletin 1,
349-366.
7
Not-peer reviewed articles
Madsen, L., Lindhardt, B., Clausen, L. & Fabricius, I. 1999: “Sorption af pesticider i danske
grundvandsmagasiner. Tillæg til Orientering. Særnummer om pesticider”. April. Amternes
Viden Center om Jordfourening. 4pp.
Lindhardt, B., Madsen, L., Clausen, L., Fabricius, I., Bjerg, P.L., Broholm, M. & Tuxen, N.,
2000: “Sorption af pesticider i grundvandsmagasiner” Miljøforskning 42, 17-20.
Fabricius, I.L. and Andersen, M. 2011: “Varmelagring i undergrunden” Aktuel Naturvidenskab
2, 41.
Monographs
Lind, I. 1988: "Stylolite Formation.", 200pp.
*Fabricius, I.L. 2009: “Chalk: composition, diagenesis and physical properties.”, Doctoral
Thesis 686 pp.
Numerous peer read abstracts and extended abstracts for conferences.
Several confidential and public technical reports
CV for Sidsel Marie Nielsen
Høveltsbjergvej 4
DK – 3450 Allerød
Phone: (+45) 3036 2635
Email: sidselmarien@gmail.com
Date of birth: 18.07.1979
Marriage: Kim Nielsen
Children: Esben C. Nielsen (April 2007)
Leonora E. Nielsen (Feb 2012)
Work address:
CERE, DTU Kemiteknik
Søltofts Plads , Building 229
DK ‐ 2800 Kgs. Lyngby
Mob: (+45) 3036 2635
Scientific focus areas and projects
Modeling of transport in porous media
Microbial enhanced oil recovery, experiments and simulations
Enzyme enhanced oil recovery
Petroleum engineering
Microbiology and biochemistry
Fermentation technology
Population balance modeling of the coating and agglomeration process
Modeling of chromatography
Project management
Education
2014 Educational program in communicology, module 1, basic level, Denmark.
http://www.kommunikologi.no/communicology.html
2011 Course: Project Management for Researchers, DTU (Implement).
2010 Ph.D. degree, Technical University of Denmark (29 October 2010).
Title: Microbial Enhanced Oil Recovery – Advanced Reservoir Simulation.
2009 Research stay at Mork Family Department of Chemical Engineering and Materials Science,
University of Southern California, Los Angeles, California, USA (Feb‐May).
2009 Basic course on Teaching and Learning, DTU.
2006 M.Sc., Chemical Engineering, DTU.
Relevant employment
2010 – Project manager and Post Doc on the project: "BioRec ‐ Biotechnology in Oil Recovery".
Partners are Maersk Oil, DONG E&P, RUC, DTI, DTU, Novozymes and InnovationsFonden.
Post doc part: Modeling of microbial enhanced oil recovery.
Supervision of two PhD students on experimental work on enzyme and microbial EOR.
2014 Acting Center Coordinator for CERE, DTU (Feb‐Jul, ¾ time).
Management of administrative staff. Planning and coordination within CERE.
Communication. Representation of CERE outside Denmark. Economy planning and overview.
2006‐2010 Ph.D. student, DTU Chemical Engineering.
2004‐2005 Teaching assistant, DTU Chemical Engineering and DTU Compute.
-- AKT 1419056 -- BILAG 6 -- [ CV Sidsel Marie Nielsen ] --
Teaching experience
2008, 2009 Teaching assistant with assignment formulation (part of Ph.D. study), DTU
Chemical Engineering Model Analysis (M.Sc. level)
2006 Teaching assistant (part of Ph.D. study), DTU
Recovery and purification of biological products (M.Sc. level)
2005 Teaching assistant, DTU
Introduction to MatLab (B.Sc. level)
2004, 2005 Teaching assistant, DTU
Mathematical models for chemical and biochemical systems (B.Sc. level)
Leave of absence
2007‐2008 Maternity leave (10 months)
2012 Maternity leave (9 months)
Languages
Danish (Native language, fluent written and spoken)
English (Fluent written and spoken)
Basic knowledge of German, Norwegian and Swedish.
Computer skills
Microsoft Office package (document writing and presentations)
ADOBE Reader Pro, Photoshop and Illustrator (pictures)
LaTeX (document writing and presentations)
Fortran (coding, different versions and compilers)
MatLab (coding, graphs)
List of publications
PhD Theses (1)
* Nielsen, Sidsel Marie (2010) Microbial Enhanced Oil Recovery ‐ Advanced
Reservoir Simulation. Ph.D. Thesis. Technical University of Denmark (DTU).
Peer reviewed journal publications (3)
* Nielsen, Sidsel Marie; Nesterov, Igor; Shapiro, Alexander (2014) Simulations of
Microbial‐Enhanced Oil Recovery: Adsorption and Filtration. Transport in Porous
Media, vol .102, p. 227‐259.
* Halim, Amalia Yunita; Shapiro, Alexander; Eliasson Lantz, Anna; Nielsen, Sidsel
Marie (2014) Experimental Study of Bacterial Penetration into Chalk Rock:
Mechanisms and Effect on Permeability. Transport in Porous Media, vol. 101 (1),
p. 1‐15.
* Nielsen, S.M., Shapiro, A.A, Michelsen, M.L., and Stenby, E.H., (2010) 1D
simulations for microbial enhanced oil recovery with metabolite partitioning.
Transport in Porous Media, vol. 85, p. 785‐802.
Conference publications (3)
* Nielsen, S.M.; Nesterov, I., Shapiro, A.A. (2014) Microbial Enhanced Oil
Recovery ‐ A Mathematical Study of the Potential of Spore‐forming Bacteria.
Paper presented at ECMOR conference, Catania, Italy, 8‐11 Sep 2014, 17 pages.
Yuan, Hao; Nielsen, Sidsel Marie; Shapiro, Alexander; Bedrikovetsky, P. (2012) A
New Comprehensive Approach for Predicting Injectivity Decline during
Waterflooding. SPE‐154509 paper presented at 74th EAGE Annual Conference and
Exhibition incorporating SPE Europec 2012, 2012, Copenhagen, 21 pages.
Nielsen, S.M., Jessen, K., Shapiro, A.A., Michelsen, M.L., and Stenby, E.H. (2010)
Microbial enhanced oil recovery: 3D simulation with gravity effects. Paper SPE‐
131048 presented at the EUROPEC/EAGE Conference and Exhibition, Barcelona,
Spain, 14‐17 June 2010.
Brevdato 10-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning); Energistyrelsen
(ens@ens.dk) (Katja Scharmann: KSC@ENS.DK)
Akttitel SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419162
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419065)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Super. tak.
s
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 10. november 2014 13:09
Til: Stig Kjeldsen; Katja Scharmann
Emne: Vs: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr.: 1419065)
Kære Stig og Katja
Hermed matr fra DTU. Jeg har ikke læst endnu - heller ikke taget stilling til dagsordensforslag. Prioriterer at få det hurtigt
til jer. Vi tales
Tone
Kære Tone
Vedhæftet er udkast til tilbud på på videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk
kontekst. Vedhæftet er desuden CV’er på 4 af de centrale forskere der vil bidrag til opgaven.
Herunder er udkast til dagsorden og et bud på ca. tider for de enkelte emner.
Udkast til dagsorden
12.30
- . 5: Tilbuddet fra DTU – introduktion og overblik
– Sidsel Marie Nielsen
12.45
- 3.30: Arbejdspakke -3/v Sidsel Marie Nielsen, Poul L. Bjerg og Ida Lykke Fabricius
13.30
- :00: Arbejdspakke -7 /v Ida Lykke Fabricius og Poul L. Bjerg
14.00
- .30 Arbejdspakke 7-8/v Ida Lykke Fabricius og Igor Kozine
14.30
- 5.00 Opsa ling og a larende spørgs ål
Ring hvis du har spørgsmål (2826 9424)
Bedste hilsner
Ole
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:23:40
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk), Mads H Odgaard (maod@adm.dtu.dk), jem@adm.dtu.dk (jem@adm.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:01:56
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1419162 -- BILAG 1 -- [ SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419065) ] --
Brevdato 10-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419181
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Der var desværre et par etal der ikke passede helt
– der var 70 er for eget. Har vedhæ et en revideret
version. Det afsatte timetal vil svare til 3 mio. kr.
Vh Ole
From: Ole Høyberg
Sent: 10. november 2014 13:02
To: 'Tone Madsen'
Cc: Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard; Jan Eiersted Molzen
Subject: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Kære Tone
Vedhæftet er udkast til tilbud på på videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk
kontekst. Vedhæftet er desuden CV’er på 4 af de centrale forskere der vil bidrag til opgaven.
Herunder er udkast til dagsorden og et bud på ca. tider for de enkelte emner.
Udkast til dagsorden
12.30
- . 5: Tilbuddet fra DTU – introduktion og overblik
– Sidsel Marie Nielsen
12.45
- 3.30: Arbejdspakke -3/v Sidsel Marie Nielsen, Poul L. Bjerg og Ida Lykke Fabricius
13.30
- :00: Arbejdspakke -7 /v Ida Lykke Fabricius og Poul L. Bjerg
14.00
- .30 Arbejdspakke 7-8/v Ida Lykke Fabricius og Igor Kozine
14.30
- 5.00 Opsa ling og a larende spørgs ål
Ring hvis du har spørgsmål (2826 9424)
Bedste hilsner
Ole
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:26:21
Bilag: Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014.doc;
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1419181 -- BILAG 1 -- [ RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 ] --
NOTAT (UDKAST)
Tilbud på videnskabelig udredning af international viden om skifergas
relateret til en dansk kontekst
10. november 2014
Miljøministeriet har bedt Danmarks Tekniske Universitet, DTU, udarbejde en videnskabelig udredning
af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.
DTU vil som leadpartner gennemføre en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efter-
forskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt
den danske geologi, hvor det er relevant i forhold til efterforskning og indvinding af skifergas.
På baggrund af den fremsendte projektbeskrivelse beskrives herunder helt overordnet de delele-
menter DTU anser som nødvendige for at løse opgaven. Den metode der vil anvendes vil bestå af føl-
gende elementer:
Gennemgang af og et overblik over eksisterende videnskabelig litteratur og internationale udrednin-
ger med et særligt fokus på de miljømæssige effekter ved skifergasrelaterede aktiviteter med henblik
på 1) en vurdering af, hvorvidt denne viden kan anvendes i en dansk kontekst og 2) hvor der vurderes
at være behov for yderligere viden set i forhold til de særlige forhold for skifergasrelaterede aktivite-
ter i Danmark.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforsk-
ning og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikke-
vand) og overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende
uorganiske-, organiske- og radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, landskabelige for-
hold og støj.
Udredningen vil inddrage international viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan
imødegås. Udredningen vil beskrive relevante afværgeforanstaltninger, herunder internationalt an-
erkendte best practice-løsninger.
DTU har en lang række førende forskere inden for området der vil udføre en detaljeret og dækkende
videnskabelig udredning. Bilag 1 giver et overblik over, hvilke områder DTU anbefaler belyses og de
ressourcer DTU vil involvere i opgaveløsningen. DTU vil, i det omfang der er behov for det, inddrage
eksterne eksperter eksempelvis fra DCE, GEUS og om nødvendigt internationale eksperter.
-- AKT 1419181 -- BILAG 2 -- [ Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014 ] --
2
Organisering
DTU har det overordnede ansvar for projektet. DTU nedsætter en intern styregruppe bestående af:
x Koncerndirektør Niels Axel Nielsen (formand)
x Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
x Institutdirektør, professor Kim Dam-Johansen (DTU Kemiteknik)
x Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
x Kontorchef Jan E. Molzen (sekretær)
Projektgruppe
x Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø
x Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
x Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng.
x Post.doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (faglig koordinator)
x Koncerndirektør Niels Axel Nielsen (deltager efter behov)
Projektet gennemføres via følgende otte arbejdspakker (med ansvarlig i parentes). Bilag 1 uddyber
hver arbejdspakke, herunder yderligere deltagende forskere samt tidsforbrug.
Arbejdspakker
1. Samlet fremstilling af miljøimpact og afværgeforanstaltninger ved efterforskning og indvin-
ding af skifergas(post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik)
2. Frakturering - kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb (professor Poul L.
Bjerg, DTU Miljø)
3. Landskab og trafik (professor Ida L. Fabricius, DTU Byg)
4. Støj, vibrationer og lys (lektor Toke Rammer Nielsen, DTU Byg)
5. Radioaktive stoffer (seniorforsker Per Roos, DTU Nutech)
6. Metan og andre klimagasser (lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø)
7. Jordskælv (professor Ida L. Fabricius, DTU Byg)
8. Analyse af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas (seniorforsker Igor
Kozine, DTU Man Eng)
Sekretariat
x Post.doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (sekretariatsleder/faglig koordinator)
x Specialkonsulent Ole Høyberg, DTU
x Specialkonsulent Mads Odgaard, DTU
Følgegruppe
Der nedsættes en følgegruppe jf. opdraget fra Miljøministeriet.
Den videre proces
På mødet tirsdag d. 11. november vil fire ledende forskere fra DTU på området deltage, med henblik
på en teknisk gennemgang af de opstillede delelementer i de enkelte arbejdspakker som miljømini-
steriets projektbeskrivelse opstiller. Ud over de aspekter der er beskrevet i projektbeskrivelsen, er
3
det DTU’s vurdering, at der kunne være behov for også at belyse emner som miljøpåvirkninger og ri-
sici ved den tekniske udføring af boringerne, samt rystelser og støj ved boringer og frakturering.
DTU afsætter som ønsket ressourcer til rådgivning efter rapporten afleveres. Der er dog behov for at
definere såvel omfang som over hvor lang tid denne rådgivning kan gives inden for denne opgave. Så-
fremt der ønskes rådgivning af længerevarende karakter bør der indledes en dialog om en specifik af-
tale for dette.
4
Bilag 1
Ressource-person Emne/ekspertise Timer
1. Samlet fremstilling af miljøimpact og afværgeforanstaltninger ved efterforskning
og indvinding af skifergas: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Denne
arbejdspakke belyser de forskellige trin i et skifergas projekt og udarbejdes i tæt dia-
log med de øvrige arbejdspakker, der hver især fokuserer på konkrete miljømæssige
problemstillinger
700
DTU Kemiteknik Post. doc. Sidsel
Marie Nielsen
Olie, reservoir mo-
dellering, mikrobio-
logi, procesteknik og
projektledelse.
DTU Miljø Lektor Steffen
Foss Hansen
Har arbejdet med
skifergas ud fra en ri-
sikovurde-
ringssynsvinkel
2. Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb: WP
leder Poul L. Bjerg, DTU MILJØ (i samarbejde med BYG, GEUS og DCE)
1100
DTU Miljø Professor Poul L.
Bjerg
Transport og skæbne
af miljøfremme-
de stoffer, grund-
vandskvalitet og
frakturering
DTU Miljø Res. Ass. YY Review af litteratur
omkring emnet for
WP2
DTU Miljø Professor Hans-
Jørgen Albrecht-
sen
Drikkevandskvalitet
og rensning
DTU Miljø Hans-Christian
Holten Lützhøf
Miljøkemi, vurdering
af kemiske stoffers
påvirkning af over-
fladevand
DTU Miljø Lektor Henrik An-
dersen
Rensning og håndte-
ring af spildevand
med fracking fluids
DTU Miljø Lektor Peter
Kjeldsen
Håndtering og depo-
nering af restproduk-
ter fra boreaktivite-
ter
DTU Miljø Professor Anders
Baun
Miljøkemi
5
DTU Miljø Institutdirektør
Thomas H. Chri-
stensen
Affaldshåndtering,
Allround ekspertise
GEUS, Ekstern Flemming Larsen Saltvand, geokemi-
ske ændringer
Ekstern, DCE NN(afventer afkla-
ring)
Fracking fluids, mil-
jøpåvirkning af over-
fladevand
DTU Byg Professor Ida Lyk-
ke Fabricius
Generel viden om
lerskifer-egenskaber.
DTU Byg Post doc Morten
Kanne Sørensen
Vurdere egenskaber
og spændingsforhold
for danske skiferaflej-
ringer med henblik
på frakturering
GEUS Seniorforsker Ni-
els Schovsbo
Lerskiferens regiona-
le egenskaber -
samarbejde med
BYG
3. Landskab og trafik: WP leder professor Ida Lykke Fabricius, DTU BYG (i samarbejde
med MAN ENG)
300
DTU Byg Lektor Lotte Bjer-
regaard Jensen
Konsekvenserne for
landskabet generelt
og mulighederne for
at reducere de visu-
elle påvirkninger i
både efterforsk-
ningsfase og produ-
cktionsfase undersø-
ges.
Konsekvenserne for
landskabet generelt
og mulighederne for
at reducere de visu-
elle påvirkninger i
både efterforsk-
ningsfase og produ-
cktionsfase undersø-
ges.
DTU Transport Post doc. NN/
Thomas Sick Niel-
sen
Konsekvenser af
øget lastbilkørsel i
området analyseres.
4. Støj, vibrationer og lys: WP leder Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
6
240
DTU Byg Lektor Toke
Rammer Nielsen
Effekten af støj og
kunstlys på omgivel-
serne undersøges.
DTU Fotonik NN (afventer af-
klaring)
(Afventer afklaring)
DTU Ørsted Post. Doc NN/
Cheol-Ho Jeong
(Afventer afklaring)
5. Radioaktive stoffer: WP leder seniorforsker Per Roos, DTU NUTECH
80
DTU Nutech Seniorforsker Per
Roos
Radioaktivitet og ski-
fergas
6. Metan og andre klimagasser: WP leder lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
150
DTU Miljø Lektor Charlotte
Scheutz
Metanudledning og
målemetoder, til
kvantificering af kli-
maeffekter
DTU Miljø Institutdirektør
Thomas H. Chri-
stensen
All round ekspertise
Picarro Inc., USA Chris W. Rella,
Picarro Inc., Santa
Clara, USA
Metanudledning fra
skifergasaktiviteter i
USA
DTU Vind Sektionsleder
Hans Jørgensen
Spredningsmodeller
for metangassers
bevægelser i at-
mosfæren
7. Jordskælv: WP leder professor Ida Lykke Fabricius, DTU BYG (i samarbejde med
GEUS)
150
DTU Byg Professor Ida Lyk-
ke Fabricius
Vurdere egenskaber
og spændingsforhold
for danske skiferaflej-
ringer med henblik
på frakturering
8. Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas: WP le-
der seniorforsker Igor Kozine, MAN ENG. Denne WP har samme samlende funktion
som WP1, her med fokus på en overordnet ramme for risikovurdering
450
DTU Man Eng Seniorforsker Igor Kortlægning af risici
7
Kozine forbundet med alle
aktiviteter efter-
forskning og indvin-
ding af skifergas
DTU Man Eng Seniorforsker
Frank Markert
Uheld scenarier i
drift fasen
Vid. Ass. Linda
Nielsen
Risiko vurdering. La-
ver litteratur studie i
eksisterende risiko
analyse for skifergas
indvinding
Post. doc. Mikolaj
Owsianiak
Eksperter i livscyklus
vurdering
Seniorforsker Hen-
rik Saxe
Professor Michael
Hauschild
Lektor Alexis Lau-
rent
DTU Miljø Lektor Steffen
Foss Hansen
Erfaring med over-
førsel af risikobille-
der fra udlandet til
Danmark på fx. na-
noområdet. Arbejder
med samme emne
for skifergas
DTU Miljø Professor Anders
Baun
Betydelig erfaring
med overførsel af ri-
sikobilleder fra ud-
landet til Danmark
på fx. nanoområdet
do
DTU Byg Institutdirektør Mi-
chael Havbro Fa-
ber
Allround ekspertise
9. Sekretariatsbetjening
400
DTU Rådgivning & Netværk,
AIS
Specialkonsulent
Ole Høyberg og
specialkonsulent
Mads H. Odgaard
10. Rådgivning efter aflevering af rapporten
100
Relevante DTU institutter Involverede for- Forskningsfaglig råd-
8
skere efter behov givning ved henven-
delser til miljømini-
steriet
I alt 3600
Brevdato 10-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419209
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Se venligst bort fra denne mail
– her er den rigtige fil. Beklager forvirringen. Vh Ole
From: Ole Høyberg
Sent: 10. november 2014 13:27
To: 'Tone Madsen'
Cc: Sidsel Marie Nielsen
Subject: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Kære Tone
Der var desværre et par etal der ikke passede helt
– der var 70 er for eget. Har vedhæ et en revideret
version. Det afsatte timetal vil svare til 3 mio. kr.
Vh Ole
From: Ole Høyberg
Sent: 10. november 2014 13:02
To: 'Tone Madsen'
Cc: Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard; Jan Eiersted Molzen
Subject: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Kære Tone
Vedhæftet er udkast til tilbud på på videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk
kontekst. Vedhæftet er desuden CV’er på 4 af de centrale forskere der vil bidrag til opgaven.
Herunder er udkast til dagsorden og et bud på ca. tider for de enkelte emner.
Udkast til dagsorden
12.30
- . 5: Tilbuddet fra DTU – introduktion og overblik
– Sidsel Marie Nielsen
12.45
- 3.30: Arbejdspakke -3/v Sidsel Marie Nielsen, Poul L. Bjerg og Ida Lykke Fabricius
13.30
- :00: Arbejdspakke -7 /v Ida Lykke Fabricius og Poul L. Bjerg
14.00
- .30 Arbejdspakke 7-8/v Ida Lykke Fabricius og Igor Kozine
14.30
- 5.00 Opsa ling og a larende spørgs ål
Ring hvis du har spørgsmål (2826 9424)
Bedste hilsner
Ole
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:30:24
Bilag: Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014.doc;
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
-- AKT 1419209 -- BILAG 1 -- [ RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 ] --
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
NOTAT (UDKAST)
Tilbud på videnskabelig udredning af international viden om skifergas
relateret til en dansk kontekst
10. november 2014
Miljøministeriet har bedt Danmarks Tekniske Universitet, DTU, udarbejde en videnskabelig udredning
af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.
DTU vil som leadpartner gennemføre en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efter-
forskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt
den danske geologi, hvor det er relevant i forhold til efterforskning og indvinding af skifergas.
På baggrund af den fremsendte projektbeskrivelse beskrives herunder helt overordnet de delele-
menter DTU anser som nødvendige for at løse opgaven. Den metode der vil anvendes vil bestå af føl-
gende elementer:
Gennemgang af og et overblik over eksisterende videnskabelig litteratur og internationale udrednin-
ger med et særligt fokus på de miljømæssige effekter ved skifergasrelaterede aktiviteter med henblik
på 1) en vurdering af, hvorvidt denne viden kan anvendes i en dansk kontekst og 2) hvor der vurderes
at være behov for yderligere viden set i forhold til de særlige forhold for skifergasrelaterede aktivite-
ter i Danmark.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforsk-
ning og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikke-
vand) og overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende
uorganiske-, organiske- og radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, landskabelige for-
hold og støj.
Udredningen vil inddrage international viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan
imødegås. Udredningen vil beskrive relevante afværgeforanstaltninger, herunder internationalt an-
erkendte best practice-løsninger.
DTU har en lang række førende forskere inden for området der vil udføre en detaljeret og dækkende
videnskabelig udredning. Bilag 1 giver et overblik over, hvilke områder DTU anbefaler belyses og de
ressourcer DTU vil involvere i opgaveløsningen. DTU vil, i det omfang der er behov for det, inddrage
eksterne eksperter eksempelvis fra DCE, GEUS og om nødvendigt internationale eksperter.
-- AKT 1419209 -- BILAG 2 -- [ Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014 ] --
2
Organisering
DTU har det overordnede ansvar for projektet. DTU nedsætter en intern styregruppe bestående af:
x Koncerndirektør Niels Axel Nielsen (formand)
x Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
x Institutdirektør, professor Kim Dam-Johansen (DTU Kemiteknik)
x Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
x Kontorchef Jan E. Molzen (sekretær)
Projektgruppe
x Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø
x Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
x Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng.
x Post.doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (faglig koordinator)
x Koncerndirektør Niels Axel Nielsen (deltager efter behov)
Projektet gennemføres via følgende otte arbejdspakker (med ansvarlig i parentes). Bilag 1 uddyber
hver arbejdspakke, herunder yderligere deltagende forskere samt tidsforbrug.
Arbejdspakker
1. Samlet fremstilling af miljøimpact og afværgeforanstaltninger ved efterforskning og indvin-
ding af skifergas(post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik)
2. Frakturering - kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb (professor Poul L.
Bjerg, DTU Miljø)
3. Landskab og trafik (professor Ida L. Fabricius, DTU Byg)
4. Støj, vibrationer og lys (lektor Toke Rammer Nielsen, DTU Byg)
5. Radioaktive stoffer (seniorforsker Per Roos, DTU Nutech)
6. Metan og andre klimagasser (lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø)
7. Jordskælv (professor Ida L. Fabricius, DTU Byg)
8. Analyse af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas (seniorforsker Igor
Kozine, DTU Man Eng)
Sekretariat
x Post.doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (sekretariatsleder/faglig koordinator)
x Specialkonsulent Ole Høyberg, DTU
x Specialkonsulent Mads Odgaard, DTU
Følgegruppe
Der nedsættes en følgegruppe jf. opdraget fra Miljøministeriet.
Den videre proces
På mødet tirsdag d. 11. november vil fire ledende forskere fra DTU på området deltage, med henblik
på en teknisk gennemgang af de opstillede delelementer i de enkelte arbejdspakker som miljømini-
steriets projektbeskrivelse opstiller. Ud over de aspekter der er beskrevet i projektbeskrivelsen, er
3
det DTU’s vurdering, at der kunne være behov for også at belyse emner som miljøpåvirkninger og ri-
sici ved den tekniske udføring af boringerne, samt rystelser og støj ved boringer og frakturering.
DTU afsætter som ønsket ressourcer til rådgivning efter rapporten afleveres. Der er dog behov for at
definere såvel omfang som over hvor lang tid denne rådgivning kan gives inden for denne opgave. Så-
fremt der ønskes rådgivning af længerevarende karakter bør der indledes en dialog om en specifik af-
tale for dette.
4
Bilag 1
Ressource-person Emne/ekspertise Timer
1. Samlet fremstilling af miljøimpact og afværgeforanstaltninger ved efterforskning
og indvinding af skifergas: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Denne
arbejdspakke belyser de forskellige trin i et skifergas projekt og udarbejdes i tæt dia-
log med de øvrige arbejdspakker, der hver især fokuserer på konkrete miljømæssige
problemstillinger
700
DTU Kemiteknik Post. doc. Sidsel
Marie Nielsen
Olie, reservoir mo-
dellering, mikrobio-
logi, procesteknik og
projektledelse.
DTU Miljø Lektor Steffen
Foss Hansen
Har arbejdet med
skifergas ud fra en ri-
sikovurde-
ringssynsvinkel
2. Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb: WP
leder Poul L. Bjerg, DTU MILJØ (i samarbejde med BYG, GEUS og DCE)
1100
DTU Miljø Professor Poul L.
Bjerg
Transport og skæbne
af miljøfremme-
de stoffer, grund-
vandskvalitet og
frakturering
DTU Miljø Res. Ass. YY Review af litteratur
omkring emnet for
WP2
DTU Miljø Professor Hans-
Jørgen Albrecht-
sen
Drikkevandskvalitet
og rensning
DTU Miljø Hans-Christian
Holten Lützhøf
Miljøkemi, vurdering
af kemiske stoffers
påvirkning af over-
fladevand
DTU Miljø Lektor Henrik An-
dersen
Rensning og håndte-
ring af spildevand
med fracking fluids
DTU Miljø Lektor Peter
Kjeldsen
Håndtering og depo-
nering af restproduk-
ter fra boreaktivite-
ter
DTU Miljø Professor Anders
Baun
Miljøkemi
5
DTU Miljø Institutdirektør
Thomas H. Chri-
stensen
Affaldshåndtering,
Allround ekspertise
GEUS, Ekstern Flemming Larsen Saltvand, geokemi-
ske ændringer
Ekstern, DCE NN(afventer afkla-
ring)
Fracking fluids, mil-
jøpåvirkning af over-
fladevand
DTU Byg Professor Ida Lyk-
ke Fabricius
Generel viden om
lerskifer-egenskaber.
DTU Byg Post doc Morten
Kanne Sørensen
Vurdere egenskaber
og spændingsforhold
for danske skiferaflej-
ringer med henblik
på frakturering
GEUS Seniorforsker Ni-
els Schovsbo
Lerskiferens regiona-
le egenskaber -
samarbejde med
BYG
3. Landskab og trafik: WP leder professor Ida Lykke Fabricius, DTU BYG (i samarbejde
med MAN ENG)
300
DTU Byg Lektor Lotte Bjer-
regaard Jensen
Konsekvenserne for
landskabet generelt
og mulighederne for
at reducere de visu-
elle påvirkninger i
både efterforsk-
ningsfase og produ-
cktionsfase undersø-
ges.
Konsekvenserne for
landskabet generelt
og mulighederne for
at reducere de visu-
elle påvirkninger i
både efterforsk-
ningsfase og produ-
cktionsfase undersø-
ges.
DTU Transport Post doc. NN/
Thomas Sick Niel-
sen
Konsekvenser af
øget lastbilkørsel i
området analyseres.
4. Støj, vibrationer og lys: WP leder Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
6
240
DTU Byg Lektor Toke
Rammer Nielsen
Effekten af støj og
kunstlys på omgivel-
serne undersøges.
DTU Fotonik NN (afventer af-
klaring)
(Afventer afklaring)
DTU Ørsted Post. Doc NN/
Cheol-Ho Jeong
(Afventer afklaring)
5. Radioaktive stoffer: WP leder seniorforsker Per Roos, DTU NUTECH
80
DTU Nutech Seniorforsker Per
Roos
Radioaktivitet og ski-
fergas
6. Metan og andre klimagasser: WP leder lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
150
DTU Miljø Lektor Charlotte
Scheutz
Metanudledning og
målemetoder, til
kvantificering af kli-
maeffekter
DTU Miljø Institutdirektør
Thomas H. Chri-
stensen
All round ekspertise
Picarro Inc., USA Chris W. Rella,
Picarro Inc., Santa
Clara, USA
Metanudledning fra
skifergasaktiviteter i
USA
DTU Vind Sektionsleder
Hans Jørgensen
Spredningsmodeller
for metangassers
bevægelser i at-
mosfæren
7. Jordskælv: WP leder professor Ida Lykke Fabricius, DTU BYG (i samarbejde med
GEUS)
150
DTU Byg Professor Ida Lyk-
ke Fabricius
Vurdere egenskaber
og spændingsforhold
for danske skiferaflej-
ringer med henblik
på frakturering
8. Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas: WP le-
der seniorforsker Igor Kozine, MAN ENG. Denne WP har samme samlende funktion
som WP1, her med fokus på en overordnet ramme for risikovurdering
400
DTU Man Eng Seniorforsker Igor Kortlægning af risici
7
Kozine forbundet med alle
aktiviteter efter-
forskning og indvin-
ding af skifergas
DTU Man Eng Seniorforsker
Frank Markert
Uheld scenarier i
drift fasen
Vid. Ass. Linda
Nielsen
Risiko vurdering. La-
ver litteratur studie i
eksisterende risiko
analyse for skifergas
indvinding
Post. doc. Mikolaj
Owsianiak
Eksperter i livscyklus
vurdering
Seniorforsker Hen-
rik Saxe
Professor Michael
Hauschild
Lektor Alexis Lau-
rent
DTU Miljø Lektor Steffen
Foss Hansen
Erfaring med over-
førsel af risikobille-
der fra udlandet til
Danmark på fx. na-
noområdet. Arbejder
med samme emne
for skifergas
DTU Miljø Professor Anders
Baun
Betydelig erfaring
med overførsel af ri-
sikobilleder fra ud-
landet til Danmark
på fx. nanoområdet
do
DTU Byg Institutdirektør Mi-
chael Havbro Fa-
ber
Allround ekspertise
9. Sekretariatsbetjening
380
DTU Rådgivning & Netværk,
AIS
Specialkonsulent
Ole Høyberg og
specialkonsulent
Mads H. Odgaard
10. Rådgivning efter aflevering af rapporten
100
Relevante DTU institutter Involverede for- Forskningsfaglig råd-
8
skere efter behov givning ved henven-
delser til miljømini-
steriet
I alt 3600
Brevdato 10-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419254
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419244)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Fint– vi ses. Vh Ole
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. november 2014 13:42
To: Ole Høyberg
Cc: Sidsel Marie Nielsen
Subject: Sv: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr.: 1419244)
Kære Ole
Helt ok - mange tak. Vi ses i morgen - og vi kører med jeres dagsorden.
Mvh Tone
Se venligst bort fra denne mail
– her er den rigtige fil. Beklager forvirringen. Vh Ole
From: Ole Høyberg
Sent: 10. november 2014 13:27
To: 'Tone Madsen'
Cc: Sidsel Marie Nielsen
Subject: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Kære Tone
Der var desværre et par etal der ikke passede helt
– der var 70 er for eget. Har vedhæ et en revideret
version. Det afsatte timetal vil svare til 3 mio. kr.
Vh Ole
From: Ole Høyberg
Sent: 10. november 2014 13:02
To: 'Tone Madsen'
Cc: Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard; Jan Eiersted Molzen
Subject: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Kære Tone
Vedhæftet er udkast til tilbud på på videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk
kontekst. Vedhæftet er desuden CV’er på 4 af de centrale forskere der vil bidrag til opgaven.
Herunder er udkast til dagsorden og et bud på ca. tider for de enkelte emner.
Udkast til dagsorden
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:46:54
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:30:24
-- AKT 1419254 -- BILAG 1 -- [ RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419244) ] --
12.30
- . 5: Tilbuddet fra DTU – introduktion og overblik
– Sidsel Marie Nielsen
12.45
- 3.30: Arbejdspakke -3/v Sidsel Marie Nielsen, Poul L. Bjerg og Ida Lykke Fabricius
13.30
- :00: Arbejdspakke -7 /v Ida Lykke Fabricius og Poul L. Bjerg
14.00
- .30 Arbejdspakke 7-8/v Ida Lykke Fabricius og Igor Kozine
14.30
- 5.00 Opsa ling og a larende spørgs ål
Ring hvis du har spørgsmål (2826 9424)
Bedste hilsner
Ole
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 10-11-2014
Afsender Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419433
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419097)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Jeg er desværre ikke i stand l at deltage i skifergas
- øde i orgen, da jeg har øde ed NOVO.
Karsten Borg Jensen og Lisbet Poll deltager herfra.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 10. november 2014 13:16
Til: Yvonne Korup; Bent Horn Andersen; Ian Henning Clausen; Nina Hanne Holst; Tina Schmidt; Peter Moltesen; Karsten
Borg Jensen; Lisbet Poll Hansen; Louise Baad Rasmussen
Cc: Sanne Kjær
Emne: Vs: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr.: 1419097)
Kære alle
Hermed materiale fra DTU mhp mødet i morgen. De har ikke skrevet så meget, men har tilsyneladende valgt at fremlægge
mundtligt i morgen.
Se dagsorden nedenfor. Vær gerne obs på at alle relevante fra NST/MST har fået indkaldelsen.
Vi ses i morgen. Mvh Tone
Kære Tone
Vedhæftet er udkast til tilbud på på videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk
kontekst. Vedhæftet er desuden CV’er på 4 af de centrale forskere der vil bidrag til opgaven.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Fra: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 14:49:11
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk), Mads H Odgaard (maod@adm.dtu.dk), jem@adm.dtu.dk (jem@adm.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:01:56
-- AKT 1419433 -- BILAG 1 -- [ SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419097) ] --
Herunder er udkast til dagsorden og et bud på ca. tider for de enkelte emner.
Udkast til dagsorden
12.30
- . 5: Tilbuddet fra DTU – introduktion og overblik
– Sidsel Marie Nielsen
12.45
- 3.30: Arbejdspakke -3/v Sidsel Marie Nielsen, Poul L. Bjerg og Ida Lykke Fabricius
13.30
- :00: Arbejdspakke -7 /v Ida Lykke Fabricius og Poul L. Bjerg
14.00
- .30 Arbejdspakke 7-8/v Ida Lykke Fabricius og Igor Kozine
14.30
- 5.00 Opsa ling og a larende spørgs ål
Ring hvis du har spørgsmål (2826 9424)
Bedste hilsner
Ole
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 10-11-2014
Afsender Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel mødet m DTU i morgen
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419846
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter mødet m DTU i morgen
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone, i forholdt l ødet i orgen vil jeg bare lige lave lidt forventningsafste ning..deltager Pia? Og dep er
ødeleder ik?
Deltager Keb in? Og har du også ha lejlighed l at tale ed de o deres deltagelse i borger ødet i
Frederikshavn?
Vi ses i morgen
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: mødet m DTU i morgen
Sendt: 10-11-2014 17:00:21
-- AKT 1419846 -- BILAG 1 -- [ mødet m DTU i morgen ] --
Brevdato 10-11-2014
Afsender Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: mødet m DTU i morgen
Aktnummer
Identifikationsnummer 1419881
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV mødet m DTU i morgen (MIM Id nr. 1419852)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Meget fint,
En væsentlig udfordring er at det de lægger op l ser ud l at løbe op i io klassen, vi havde nær ere tænkt en
ra e på io…
Ved du om Henrik overhovedet har sagt noget om rammen?
Og ved vi om Kebmin som oprindeligt aftalt stadig betaler halvdelen?
Mange hilsner
Sanne
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 10. november 2014 17:05
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: mødet m DTU i morgen (MIM Id nr.: 1419852)
Kære Sanne.
Pia deltager ikke, og Yvonne Korup er desværre også forhindret, men hendes folk kommer. Kebmin-dep og ENS
kommer også. Jeg vil da hjertens gerne være mødeleder - men jeg indleder nok bare - jeg tror, slagets gang bedst styres
af DTU selv, eftersom de har tænkt forløbet igennem.
Og ja, jeg har talt med KEBMIN om borgermøde - jeg gav tilbagemelding til Nina i sidste uge. De vil gerne deltage, så
send en dato så snart I har det.
Mvh Tone
Kære Tone, i forholdt l ødet i orgen vil jeg bare lige lave lidt forventningsafste ning..deltager Pia? Og dep er
ødeleder ik?
Deltager Keb in? Og har du også ha lejlighed l at tale ed de o deres deltagelse i borger ødet i
Frederikshavn?
Vi ses i morgen
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: mødet m DTU i morgen
Sendt: 10-11-2014 17:11:57
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: mødet m DTU i morgen
Sendt: 10-11-2014 17:00:21
cid:594401810@110
42013-3E4B
-- AKT 1419881 -- BILAG 1 -- [ SV mødet m DTU i morgen (MIM Id nr. 1419852) ] --
Brevdato 11-11-2014
Afsender Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Aktnummer
Identifikationsnummer 1420642
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1420532)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Det er ok– tak for orienteringen. Vil gerne tale ed dig kort e er ødet o pro essen fre od 7/ (eller
hvornår det bliver .
Vh Ole
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 11. november 2014 10:21
Til: Ole Høyberg
Cc: Sidsel Marie Nielsen
Emne: Sv: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr.: 1420532)
Kære begge.
Jeg vil gerne (meget) kort indlede i dag vedr kontekst og mhp forventningsafstemning mv. Jeg vil bl.a. nævne, at jeres
tilbud rammer ca 3 mio, mens vores ramme pt er 1 mio, men at vi gerne vil kunne foretage et aktivt/oplyst valg ift, hvad
projektet skal indeholde og derfor får præsenteret mere end hvad projektet i sidste ende nok ender med at skulle
indeholde. Til jeres baghovede er processen hos os bagefter, at KEBMIN og MIM laver en fælles opsamling og indstilling
til vores respektive afdelingschefer forud for møde med Niels Axel Nielsen mfl, som formentlig bliver d 17/11 (ikke endeligt
afklaret i vores ende).
Håber det er ok for jer. Derefter giver jeg ordet til Sidsel.
Ring hvis I har spørgsmål. Tone
Se venligst bort fra denne mail
– her er den rigtige fil. Beklager forvirringen. Vh Ole
From: Ole Høyberg
Sent: 10. november 2014 13:27
To: 'Tone Madsen'
Cc: Sidsel Marie Nielsen
Subject: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Kære Tone
Der var desværre et par etal der ikke passede helt
– der var 70 er for eget. Har vedhæ et en revideret
version. Det afsatte timetal vil svare til 3 mio. kr.
Vh Ole
From: Ole Høyberg
Sent: 10. november 2014 13:02
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 11-11-2014 10:58:15
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sidsel Marie Nielsen (sa@kt.dtu.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@adm.dtu.dk)
Titel: RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Sendt: 10-11-2014 13:30:24
-- AKT 1420642 -- BILAG 1 -- [ SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1420532) ] --
To: 'Tone Madsen'
Cc: Sidsel Marie Nielsen; Mads H Odgaard; Jan Eiersted Molzen
Subject: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15
Kære Tone
Vedhæftet er udkast til tilbud på på videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk
kontekst. Vedhæftet er desuden CV’er på 4 af de centrale forskere der vil bidrag til opgaven.
Herunder er udkast til dagsorden og et bud på ca. tider for de enkelte emner.
Udkast til dagsorden
12.30
- . 5: Tilbuddet fra DTU – introduktion og overblik
– Sidsel Marie Nielsen
12.45
- 3.30: Arbejdspakke -3/v Sidsel Marie Nielsen, Poul L. Bjerg og Ida Lykke Fabricius
13.30
- :00: Arbejdspakke -7 /v Ida Lykke Fabricius og Poul L. Bjerg
14.00
- .30 Arbejdspakke 7-8/v Ida Lykke Fabricius og Igor Kozine
14.30
- 5.00 Opsa ling og a larende spørgs ål
Ring hvis du har spørgsmål (2826 9424)
Bedste hilsner
Ole
Ole Høyberg
Specialkonsulent
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1,
Bygning 101 A
2800 Kgs. Lyngby
ohoy@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 11-11-2014
Afsender Moltesen, Peter (pemol@nst.dk) Sendt af Peter Moltesen: pemol@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1421775
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Opmærksomhedspunkter til DTU
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
So a alt her ed input l punkter, so DTU skal have ed i deres projektbeskrivelse i . at indgå kontrakt. Vil
ene det også kan kræve en revidering af vores opgavebeskrivelse, en det kan vi evt. se på bage er. Når det
kan blive aktuelt hænger det sa en ed, at opgavebeskrivelse og opgaveløsning begge indgår so bilag l
kontrakten, og derfor gerne skulle stemme overens ift. indhold og leverancer. Dels ift. revision, dels hvis der
skulle opstå tvister parterne i elle .
I . at sende kontraktudkast, så arbejder MIU pt. på en ny skabelon for indgåelser af kontrakter i forbindelse ed
forskning
- og udviklingsprojekter. Jeg kan derfor dligst sende udkast l dig på andag.
Ring eller skriv hvis du har spørgs ål.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), chhov@nst.dk
(chhov@nst.dk)
Fra: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Titel: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 11-11-2014 17:02:25
Bilag: Opmærksomhedspunkter til DTU.docx;
-- AKT 1421775 -- BILAG 1 -- [ Input til DTUs videnskabelige undersøgelse ] --
NOTAT
Tværgående planlægning
J.nr.
Ref. pemol
Den 10. november 2014
Opmærksomhedspunkter til DTUs projektbeskrivelse
1. Opgaveløsning
x Uddybende beskrivelse af fremgangsmåde,
metodebeskrivelse og planlægning af gennemførelsen
af den konkrete opgave samt de enkelte arbejdspakker.
2. Samlet pris
x Udspecificeret budget inklusiv timeantal og timesatser
for de tilknyttede medarbejdere. Prisen skal afgives i
DKK inkl. afgifter og gebyrer men ekskl. moms
3. Personalemæssige kvalifikationer
x Beskrivelse af faglige kompetencer og relevante
erfaringer hos de medarbejdere, som bliver ansvarlige
for løsningen af de(n) specifikke opgave(r), med særlig
vægt på projektlederen. CV´er vedlægges som
dokumentation.
4. Kvalitetssikring
x Beskrivelse af hvordan kvaliteten af den konkrete
opgave sikres og dokumenteres i overensstemmelse
med de krav, der er anført for opgaven.
5. Tidsplan
x Detaljeret tidsplan, der dokumenterer en realistisk
arbejds- og tidsplan med milepæle og evt. arbejdsmøder
6. Leverancer og slutprodukt
x Beskrivelse af projektets leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssig struktur.
Derudover kan det måske også være relevant at afklare
slutproduktets æstetiske og designmæssige udtryk ift. afsender.
-- AKT 1421775 -- BILAG 2 -- [ Opmærksomhedspunkter til DTU ] --
Brevdato 17-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS: Anmeldelse af phase 2 for
efterforskningsboring i Dybvad, Frederikshavn Kommune
Aktnummer
Identifikationsnummer 1428556
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS Anmeldelse af phase 2 for
efterforskningsboring i Dybvad, Frederikshavn Kommune (MIM Id nr. 1428083)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kan vi lige vende denne i e er iddag? Jeg har øder l og ed frokost.
s
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 16. november 2014 21:08
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad,
Frederikshavn Kommune (MIM Id nr.: 1428083)
Kære Stig
Eftersom Total har trukket sin anmeldelse af VVM for fase to, vil vi her i MIM indstille, at skifergas-undersøgelsen sættes i
bero, og at DTU/GEUS meddeles dette. Det skyldes, at en væsentlig grund til at sætte undersøgelsen i gang var, at den
skulle understøtte NST's faglige arbejde og grundlag for faglige vurderinger i VVM-fasen for efterforskning med frakturering.
Desuden har vi den betragtning, at hvis der på et senere tidspunkt eventuelt indsendes en ny anmeldelse for fase to, kan vi
igangsætte undersøgelsen igen - og undersøgelsen vil kunne trække på nyeste viden om skifergas. Hvis vi fortsætter med
undersøgelsen nu, kan vi risikere, at resultaterne ikke er helt up to date, hvis vi evt, får brug for dem.
Hvis du/I er enige, vil jeg meddele DTU dette og samtidigt sende dem en kort, skriftlig opsummering på vores møde i
sidste uge, så - hvis arbejdet skal genoptages - vi ikke starter fra scratch igen. Fint hvis du vil kontakte GEUS.
Lad os evt. tales ved i morgen inden jeg ringer til DTU, der under alle omstændigheder ønsker en tilbagemelding i lyset af
Totals beslutning.
Mvh Tone
Kære alle i den interne projektgruppe o skifergas
T.o. så stopper det hele lige pludseligt, se ail nedenfor….
Vi ko er lbage l jer snarest og får rundet af.
Kh Tina
Fra: Henrik NICOLAISEN [mailto:henrik.nicolaisen@total.com]
Sendt: 13. november 2014 09:40
Til: Oluf Engberg
Cc: Tina Schmidt; Nina Hanne Holst; Sanne Kjær
Emne: RE: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad, Frederikshavn Kommune
Kære Oluf Engberg,
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad,
Frederikshavn Kommune
Sendt: 17-11-2014 09:42:32
Til: behan@mst.dk (behan@mst.dk), Skovgaard Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk), astjs@nst.dk (astjs@nst.dk),
Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Fødevarestyrelsen (fvst@fvst.dk), Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk), chhov@nst.dk
(chhov@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk), Karsten Borg Jensen
(kabje@mst.dk), Lisbet Poll Hansen (lisbe@mst.dk), Louise Baad Rasmussen (lobra@mst.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Tina Schmidt (tisch@nst.dk)
Titel: T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad,
Frederikshavn Kommune
Sendt: 13-11-2014 09:54:37
-- AKT 1428556 -- BILAG 1 -- [ SV T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS Anmeldelse af phase 2 for efterforsknin… --
Vi har efter vores indledende møde hos jer i Naturstyrelsen tirsdag den 7. oktober, 2014, analyseret
forskellige løsningsmodeller på den planlægningsmæssige udfordring vedr. boring/hydraulisk frakturering på
den ene side, og VVM på den anden side.
Efter moden overvejelse, har vi besluttet at trække vores anmeldelse fase 2 for efterforskningsboringen efter
skifergas i Dybvad, Frederikshavn Kommune tilbage, og dermed sætte denne fase af projektet på standby
indtil resultatet af prøveboringen foreligger omkring april-maj 2014.
Med venlig hilsen, Meilleures salutations, Best regards,
www.skifergas.dk
CONFIDENTIALITY. This email (including any attachments) may contain information which may be confidential. It may not be used other than for the
purpose for which it has been sent. If you are not the intended recipient, please delete it and notify the sender immediately.
From: Oluf Engberg [mailto:oleng@nst.dk]
Sent: 19 September 2014 15:49
To: Henrik NICOLAISEN
Subject: SV: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad, Frederikshavn Kommune
Kære Henrik Ni olaisen
Jeg skal her ed bekræ e odtagelse af an eldelsen.
Vh
Oluf Engberg
Fra: Henrik NICOLAISEN [mailto:henrik.nicolaisen@total.com]
Sendt: 19. september 2014 15:08
Til: Oluf Engberg
Emne: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad, Frederikshavn Kommune
Kære Oluf Engberg,
I henhold l a ale, har vi her ed fornøjelsen af, at fre sende an eldelsen af fase for e erforskningsboringen
efter skifergas i Dybvad, Frederikshavn Kommune.
Vi ser fre l et godt sa arbejde ed Naturstyrelsen o kring de e projekt, og vi står naturligvis l rådighed for
et indledende øde for at diskutere planlægning . .
Ville I, for en god ordens skyld, være venlige at kvi ere for odtagelsen af denne an eldelse?
Med venlig hilsen, Meilleures salutations, Best regards,
www.skifergas.dk
Henrik Nicolaisen
Senior Coordinator Denmark
Exploration Production
Tel: +(45) 8871 0101
Cell: +(45) 5339 1031
Email :henrik.nicolaisen@total.com
TOTAL E&P DENMARK B.V.
Nyhavn 43, 2
DK-1051 København K
Denmark
Henrik Nicolaisen
Senior Coordinator Denmark
Exploration Production
Tel: +(45) 8871 0101
Cell: +(45) 5339 1031
Email :henrik.nicolaisen@total.com
TOTAL E&P DENMARK B.V.
Nyhavn 43, 2
DK-1051 København K
Denmark
CONFIDENTIALITY. This email (including any attachments) may contain information which may be confidential. It may not be used other than for the
purpose for which it has been sent. If you are not the intended recipient, please delete it and notify the sender immediately.
From: Oluf Engberg [mailto:oleng@nst.dk]
Sent: 18 September 2014 15:38
To: Henrik NICOLAISEN
Subject: Totals anmeldelse af efterforskningsboring i Frederikshavn
Kære Henrik Ni olaisen
Total sigter e er det oplyste på inden for de nær este dage at indgive en an eldelse e er VVM
-reglerne med
henblik på i e eråret 0 5 at genne føre en e erforskningsboring e er skifergas i Frederikshavns Ko une.
Jeg kan i den anledning oplyse, at vi forventer, at regeringen inden for kort d vil træffe beslutning o , at
yndighedsko peten en overtages af staten, således at Naturstyrelsen bliver re e yndighed l at behandle
den konkrete anmeldelse.
Dette vil have som konsekvens, at en anmeldelse indgivet til Frederikshavns Kommune af kommunen vil skulle
videresendes l Naturstyrelsen l videre behandling.
Henset l, at regeringen forventes at træffe beslutning inden for kort d, vil jeg
– for at undgå unødige pro esser i
sagen– foreslå, at en an eldelse so nævnt ovenfor af Total indgives l Naturstyrelsen. Skulle regeringen od
forventning træffe beslutning o , at yndighedsko peten en ikke overtages af staten, vil Naturstyrelsen
selvsagt straks videresende en odtaget an eldelse l Frederikshavns Ko une l videre behandling dér.
Venlig hilsen
Vi edirektør Oluf Engberg
Naturstyrelsen
(+45 25 48 93 45)
Brevdato 21-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel hældning på skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1437376
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter hældning på skifergasstudie
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
T.o. har Søren T. vist kort vendt sagen ed Anne (for et par dage siden / i anden sa enhæng . Hun hælder også
est l at fortsæ e, en angler stadig at se sagen. Jeg skal nok give en elding når hun (for odentlig har
nikket til”kører videre s enariet” (hvilket igen forhåbentlig er i e er iddag
… lyder jeg som et ekko af tidligere
melding?!).
Vh. s
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 10:36:29
-- AKT 1437376 -- BILAG 1 -- [ hældning på skifergasstudie ] --
Brevdato 21-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: hældning på skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1437660
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hun har netop nikket (dvs. vil gerne kører videre, en ed revideret-forbedret tidsplan, som vi nok alle lige skal
have kigget på i detaljer i . forventede boreresultater, . Det teste vi så også af hos DC.
s
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 21. november 2014 11:27
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: hældning på skifergasstudie (MIM Id nr.: 1437599)
Kære Stig - vil du ringe til mig, når Anne har besluttet. Mange tak. Mvh Tone
T.o. har Søren T. vist kort vendt sagen ed Anne (for et par dage siden / i anden sa enhæng . Hun hælder også
est l at fortsæ e, en angler stadig at se sagen. Jeg skal nok give en elding når hun (for odentlig har
nikket til”kører videre s enariet” (hvilket igen forhåbentlig er i e er iddag
… lyder jeg som et ekko af tidligere
melding?!).
Vh. s
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 11:42:15
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 10:36:29
-- AKT 1437660 -- BILAG 1 -- [ SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599) ] --
Brevdato 21-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: hældning på skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1437692
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Jeg kan give ere subsans input i . DTUs oplæg andag (ele enter GEUS kan levere på, vægtning af e nerne,
mm).
God weekend.
s
Fra: Stig Kjeldsen
Sendt: 21. november 2014 11:42
Til: 'Tone Madsen'
Emne: SV: hældning på skifergasstudie (MIM Id nr.: 1437599)
Hun har netop nikket (dvs. vil gerne kører videre, en ed revideret-forbedret tidsplan, som vi nok alle lige skal
have kigget på i detaljer i . forventede boreresultater, . Det teste vi så også af hos DC.
s
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 21. november 2014 11:27
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: hældning på skifergasstudie (MIM Id nr.: 1437599)
Kære Stig - vil du ringe til mig, når Anne har besluttet. Mange tak. Mvh Tone
T.o. har Søren T. vist kort vendt sagen ed Anne (for et par dage siden / i anden sa enhæng . Hun hælder også
est l at fortsæ e, en angler stadig at se sagen. Jeg skal nok give en elding når hun (for odentlig har
nikket til”kører videre s enariet” (hvilket igen forhåbentlig er i e er iddag
… lyder jeg som et ekko af tidligere
melding?!).
Vh. s
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 11:47:30
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 10:36:29
-- AKT 1437692 -- BILAG 1 -- [ SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599) ] --
Brevdato 21-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: hældning på skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1437697
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437673)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
I behøver ikke vente ed at lægge l DC
– jeg ville bare gerne være sikker på at vi var enige på AC niveau. Jeg har
ret sikkert en eller anden for for elding fra DC andag for iddag, så å du selv beste e o du vil vente på
det ;-)
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 21. november 2014 11:47
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: hældning på skifergasstudie (MIM Id nr.: 1437673)
Bedre udkast fra DTU og en ny tidsplan er naturligvis en præmis. I første omgang skal der blot træffes en beslutning om,
hvorvidt vi skal fortsætte eller ej, og så laver vi en ny, fælles sag, tænker jeg (når DTU-udkast sidder i skabet mv,). Skal
jeg forstå din mail sådan, at jeg skal afvente Egebo inden vi taler med vores depchef?
Hun har netop nikket (dvs. vil gerne kører videre, en ed revideret-forbedret tidsplan, som vi nok alle lige skal
have kigget på i detaljer i . forventede boreresultater, . Det teste vi så også af hos DC.
s
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 21. november 2014 11:27
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: hældning på skifergasstudie (MIM Id nr.: 1437599)
Kære Stig - vil du ringe til mig, når Anne har besluttet. Mange tak. Mvh Tone
T.o. har Søren T. vist kort vendt sagen ed Anne (for et par dage siden / i anden sa enhæng . Hun hælder også
est l at fortsæ e, en angler stadig at se sagen. Jeg skal nok give en elding når hun (for odentlig har
nikket til”kører videre s enariet” (hvilket igen forhåbentlig er i e er iddag
… lyder jeg som et ekko af tidligere
melding?!).
Vh. s
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 11:50:03
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 11:42:15
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 10:36:29
-- AKT 1437697 -- BILAG 1 -- [ SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437673) ] --
Brevdato 24-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: hældning på skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1440943
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1440390)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Så har jeg fået nik fra DC. Sender dig lige sa let ail ed alle de forskellige sp . også i . DTU/GEUS. I . kr er kan
vi gå op l 700.000 kr.
s
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 13:16
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: hældning på skifergasstudie (MIM Id nr.: 1440390)
Hej Stig - to ting:
Har du mon en idé om, hvornår I kan give melding om, hvorvidt I har en større pose penge til skifergasundersøgelsen i
2015? Jeg kan ikke bede DTU revidere deres skriv før vi har en fast ramme.
Og har I mulighed for også at overveje et muligt bud på dato for afslutning på undersøgelsen? Hvad med 1. oktober 2015
(med formel igangsættelse 1/1)? Jeg tænker, at tidsperspektivet godt kan være en smule til drøftelse med DTU, hvis en
måned fra/til betyder, at de kan få de rigtige folk til at bidrage...
Mvh Tone
T.o. har Søren T. vist kort vendt sagen ed Anne (for et par dage siden / i anden sa enhæng . Hun hælder også
est l at fortsæ e, en angler stadig at se sagen. Jeg skal nok give en elding når hun (for odentlig har
nikket til”kører videre s enariet” (hvilket igen forhåbentlig er i e er iddag
… lyder jeg som et ekko af tidligere
melding?!).
Vh. s
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: hældning på skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:17:15
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: hældning på skifergasstudie
Sendt: 21-11-2014 10:36:29
-- AKT 1440943 -- BILAG 1 -- [ SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1440390) ] --
Brevdato 24-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1440989
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter tilbagemelding vedr. skifergasstudie
GEUS input til opgaveløsning (1)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Tone.
Så er vi klar ed lidt forskellige lbage eldinger:
Vi stø er, at der arbejdes videre ed, at indhente et lfredss llende lbud på udførelsen af skifergasstudiet
hp. snarlig igangsæ else.
I . den reviderede dsplan lyder slutdato . oktober fornu igt (al den stund start . januar åske er lidt
op is sk , hvilket også gør det le ere at sørge for at boringsresultaterne kan nå at ko e ed. Enig I at vi kan
være lidt fleksible her. Vi bør nok også skrive noget ind i vores projektbeskrivelse so giver ulighed for
(MIM/KEBMIN
-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser (ligeso I behov for at projektledelsens rolle præ iseres. Afgørende at GEUS og øvrige relevante eksperter
inddrages af projektledelsen (i alle projektets niveauer . Vi kan ikke godkende projektet før de e er
lstrækkeligt a laret.
Jeg vedhæ er en oversigt over hvilke konkrete delopgave GEUS vurderer at kunne levere på og ed hvilket
timeomfang. GEUS
’ er ansvarlig for opbevaring af en lang række data, herunder grundvandsdata, olie/gas data et .
Disse data, og viden hero er nødvendig for løsning af opgaven. Herudover deltager GEUS i flere interna onale
skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og international regi,
hvilket er et af for ålene ed opgaven. Projektlederen forventes at trække herpå.
Vi talte dligere o at forsøge at lave en prioritering af studies faglige e ner. Her er et u iddelbart bud fra ENS:
· 30 % af rapporten
- Sa let fre s lling af iljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
· 55 % af rapporten
- Frakturering– ke ikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb, herunder
radioak ve stoffer og jordskælv.
· 10 % af rapporten
- Landskab, afskær ning, trafik, støj, vibra oner og lys.
· 5 % af rapporten
- Metan og andre klimagasser.
· Analyser af risi i forbundet ed e erforskning og indvinding af skifergas kan håndteres under de enkelte
delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt
høre l den overordnede fre s lling.
Endelig er der finansieringsspørgs ålet, hvor vi nu forventer at være i stand l at øge vores andel l 700.000 kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Bilag: GEUS input til opgaveløsning (1).docx;
-- AKT 1440989 -- BILAG 1 -- [ tilbagemelding vedr. skifergasstudie ] --
GEUS har udarbejdet et estimat over forventet tidsforbrug til løsning af de opgaver, som GEUS selvstændigt
ka stå for i forhold til Projekt eskri else for ide ska elig udred i g af i ter atio al ide o skifergas
relateret til e da sk ko tekst .
GEUS vil kunne bidrage til udredningsarbejdet med fire selvstændige – og af GEUS k alitetssikrede − ork
pa kages sa t idrage æse tligt til yderligere é ork pa kage − i alle tilfælde ed edar ejdere, der har
den nødvendige og relevante ekspertise.
Hver work package vil gennemgå den eksisterende internationale viden på området samt beskrive,
hvorledes mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås, og hvorledes relevant viden kan anvendes i
forhold til konkrete krav i forbindelse med fremtidig sagsbehandling.
Figurer og tabeller vil blive udarbejdet i en form, så de også kan bruges i populærvidenskabelig formidling.
WP1. Generel introduktion til skifergas
x Hvad er skifergas og hvorved afviger skifergas fra konventionel gasproduktion.
x Hvad er fracking – grundlæggende introduktion til teknikken.
x Fracking pads, beskrivelse af en forventelig europæisk installation mht. dybder, antal horisontale
boringer per pad, størrelse af overfladeinstallationer, opsamling af spildevand, levetid m.m.
x Dekommissionering - reetablering efter produktionsophør.
x Public acceptance.
x Andre landes vurderinger af miljømæssige problemstillinger ved skifergasproduktion, herunder
særlig gennemgang af studier og organisering i Canada, USA, Tyskland, Polen og Storbritannien
Projektdeltagere: Niels Schovsbo, Troels Laier, Anders R. Johnsen.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen, Peter Britze.
Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).
WP2. Regional geologisk karakterisering
x Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre.
x Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder.
x Seismologisk aktivitet i DK, kunstige udløsninger af jordskælv i forbindelse med fracking og mulig
påvirkning af brøndenes integritet.
Personer: Niels Schovsbo, Trine Dahl Jensen.
Kvalitetssikring: Peter Britze.
Anslået forbrug: 140 timer (137.000 kr).
WP3. Forurenende stoffer i frackingvæske og produktionsvand
x Gennemgang af kemiske stofgrupper i frackingvæske og deres skæbne i miljøet.
x Gennemgang af kemiske stoffer frigivet fra skiferformationen og deres skæbne i miljøet.
x Naturlige radioaktive stoffer frigivet fra formationen.
x Håndtering af borespåner (cuttings) mht. naturlige radioaktive stoffer.
x Strategier for spildevandbehandling.
x Baseline monitering inden efterforskning og produktion.
-- AKT 1440989 -- BILAG 2 -- [ GEUS input til opgaveløsning (1) ] --
x Langtidsmonitering af miljøeffekter efter dekommissionering.
Personer: Anders R. Johnsen, Peter Gravesen, Ole S Jacobsen.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen.
Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).
WP4. Hydrogeologi
x Kvantificering af vandforbrug til fracking og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen i DK.
x Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter.
x Risiko for grundvandsforurening via frakturering og dybe sprækker.
x Fordele og ulemper ved brug af havvand fremfor overfladenært grundvand.
x Indretning af borepladsen for at undgå spild.
x Betydning af foringsrørs integritet for spild.
x Eventuel påvirkning af grundvand ved spild.
x Eventuel påvirkning af overfladevand ved spild.
Personer: Klaus Hinsby, Knud Erik Klint.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen.
Anslået forbrug: 140 timer (137.000)
Anslået samlet forbrug til WP1, WP2, WP3 og WP4: 600 timer (587.200 kr)
Derudover vil GEUS kunne bidrage væsentligt til en work package med følgende indhold:
WP5. Skifergas og klimaændringer
x Litteraturgennemgang af estimater for methan emissioner fra fracking.
x Klimaeffekt hvis kul substitueres med skifergas.
x Klimaeffekt ved europæisk substitution af russisk gas med dansk/europæisk skifergas.
x Tekniske løsninger til sikring af brøndenes integritet.
x Strategier for inspektion, tilsyn og offentlighed.
x Baseline methan-monitering inden efterforskning og produktion.
x Methan-monitering i produktionsfasen herunder effekt af flaring.
x Langtidsmonitering af methan efter dekommissionering.
Personer: Troels Laier, Anders R. Johnsen, NN.
Anslået forbrug afhænger af samarbejdspartners kompetence.
Brevdato 24-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel ps
Aktnummer
Identifikationsnummer 1441045
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter ps
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Nb vær lige obs på den prisreduk on der poten elt ligger i GEUS
’ indspil l løsning af delopgaver, hvilket bl.a.
skyldes at den eksisterende viden hos de relevante eksperter.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: ps
Sendt: 24-11-2014 16:39:14
-- AKT 1441045 -- BILAG 1 -- [ ps ] --
Brevdato 24-11-2014
Afsender Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Forklæde Skifergas i bero.docx
Aktnummer
Identifikationsnummer 1441567
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Forklæde Skifergas i bero.docx
Forklæde Skifergas i bero
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e, NST´s ko e tarer l yt forklæde
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk),
tisch@nst.dk (tisch@nst.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: Forklæde Skifergas i bero.docx
Sendt: 24-11-2014 21:40:55
Bilag: Forklæde Skifergas i bero.docx;
-- AKT 1441567 -- BILAG 1 -- [ Forklæde Skifergas i bero.docx ] --
Til ministeren Tværgående planlægning
J.nr. NST-101-01896
Frist: Ref. tisch
Den 17. november 2014
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
Ny sag Sakja 14-11-2014 OLENG 17-11-2014
VVM for fase 2 for efterforskning efter skifergas sættes i bero
Indstilling
Til ministerens orientering oplyses det, at Naturstyrelsen sætter VVM-sagsbehandlingen af
efterforskningsboring efter skifergas i bero, da bygherren Total E&P Denmark har trukket
anmeldelsen tilbage.
Det indstilles, at den videnskabelige undersøgelse af skifergas i Danmark alligevel gennemføres.
Problem
Total fremsendte i september 2014 en anmeldelse af fase 2 for efterforskning efter skifergas i
Frederikshavn Kommune – prøveproduktion af skifergas under anvendelse af frakturering. Total
har d. 13. november 2014 trukket anmeldelsen tilbage med begrundelsen, at man ønsker at
afvente resultaterne af efterforskningsboringens fase 1.
Status
Frederikshavns Kommune har meddelt VVM-tilladelse til fase 1 for efterforskningsboringen
(dybdeboring med henblik på at undersøge om der er skiferlag, der indeholder naturgas). VVM-
tilladelsen er påklaget og afventer afgørelse i NMKN. Total forventer dog at kunne gennemføre
fase 1 i perioden ca. januar til april 2015.
MIM har indledt forhandlinger med DTU om at udføre den videnskabelige undersøgelse om
skifergas. Oprindeligt var undersøgelsen særligt tiltænkt en kvalificering af VVM-
sagsbehandlingen. Det er dog vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre
undersøgelsen, selvom anmeldelsen af efterforskning med frakturering er trukket tilbage.
Formålet med undersøgelsen vil dermed være, at både Miljøministeriet og Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet opnår yderligere viden om skifergas i en konkret dansk kontekst, eftersom
ministeren har overtaget VVM-kompetencen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ønsker at gennemføre undersøgelsen alligevel, og de
medfinansierer dermed fortsat undersøgelsen. Dog vil undersøgelsen nu ikke blive afsluttet i 1.
kvartal 2015 som nævnt i ØU-cover. Et revideret oplæg til DTU opererer med en afslutning på
undersøgelsen inden sommeren 2015.
Løsning – Strategi og proces
Arbejdet med både VVM-sagen stilles i bero indtil Total evt. fremsender en ny anmeldelse.
MIM og KEBMIN gennemfører den videnskabelige undersøgelse; DTU er lead på opgaven og
inddrager relevante danske og evt. internationale forskere .
Økonomi
NST har afsat 1 mio. kr. til den videnskabelige undersøgelse i 2015.
Pressestrategi
Ved eventuelle henvendelser oplyses, at Total har trukket anmeldelsen men at arbejdet med den
videnskabelige undersøgelse fortsætter.
Kommentar [sakja1]: Foreslås
revideret i overensstemmelse med
kommentar under økonomi
Kommentar [sakja2]: Enten skal det
sikres, at kontrakten fortsat dækker
bistand til en kommende VVM-proces
eller også skal NST bidrage mindre da
det primært er KEBMINs interesse at
gennemføre den videnskabelige
undersøgelse uden at der foreligger en
konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til
at mangle finansiering i forbindelse
med en konkret VVM-anmeldelse.
-- AKT 1441567 -- BILAG 2 -- [ Forklæde Skifergas i bero ] --
Brevdato 24-11-2014
Afsender Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1441570
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441182)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e
É afgøre de i dve di g i forhold l det Keb i skriver er, at vi jo slet ikke ka forve te at få adga g l
boreresultater e, sålæ ge der ikke foreligger e ko kret a eldelse. Det er jo Totals oplys i ger, og det er ok
ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv
– i hvert fald indtil en evt. fase 2
a eldelse å e blive i dgivet
…
I forhold l de træk i ger vi har ed DTU, virker det ikke særlig ko struk vt, at Geus u også byder i d ed 11
navne
…Me vi er selvfølgelig fortsat gru dlægge de e ige i at de skal i ddrages – deres papir lægger bare op l
en lead
-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi ve der lige lbage i for iddag, hvis Ni a og Ti a har be ærk i ger l prioriteri g af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud på
fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard
Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 21:51:31
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
-- AKT 1441570 -- BILAG 1 -- [ SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441182) ] --
Hej Tone.
Så er vi klar ed lidt forskellige lbage eldi ger:
Vi stø er, at der arbejdes videre ed, at i dhe te et lfredss lle de lbud på udførelse af skifergasstudiet
hp. s arlig iga gsæ else.
I . de reviderede dspla lyder slutdato 1. oktober for u igt al de stu d start 1. ja uar åske er lidt
op is sk , hvilket også gør det le ere at sørge for at bori gsresultater e ka å at ko e ed. E ig I at vi ka
være lidt fleksible her. Vi bør ok også skrive oget i d i vores projektbeskrivelse so giver ulighed for
(MIM/KEBMIN
-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser ligeso I behov for at projektledelse s rolle præ iseres. Afgøre de at GEUS og øvrige releva te eksperter
i ddrages af projektledelse i alle projektets iveauer . Vi ka ikke godke de projektet før de e er
lstrækkeligt a laret.
Jeg vedhæ er e oversigt over hvilke ko krete delopgave GEUS vurderer at ku e levere på og ed hvilket
timeomfang. GEUS
’ er a svarlig for opbevari g af e la g række data, heru der gru dva dsdata, olie/gas data et .
Disse data, og vide hero er ødve dig for løs i g af opgave . Herudover deltager GEUS i flere i ter a o ale
skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og international regi,
hvilket er et af for åle e ed opgave . Projektledere forve tes at trække herpå.
Vi talte dligere o at forsøge at lave e prioriteri g af studies faglige e er. Her er et u iddelbart bud fra ENS:
· 30 % af rapporten
- Sa let fre s lli g af iljøpåvirk i ger og afværgefora stalt i ger.
· 55 % af rapporten
- Frakturering– ke ikalier og forure i g af jord, gru dva d, søer og va dløb, heru der
radioak ve stoffer og jordskælv.
· 10 % af rapporten
- La dskab, afskær i g, trafik, støj, vibra o er og lys.
· 5 % af rapporten
- Metan og andre klimagasser.
· A alyser af risi i forbu det ed e erforsk i g og i dvi di g af skifergas ka hå dteres u der de e kelte
delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt
høre l de overord ede fre s lli g.
E delig er der fi a sieri gsspørgs ålet, hvor vi u forve ter at være i sta d l at øge vores a del l 7 . kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
Brevdato 24-11-2014
Afsender Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1441613
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441573)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e, jeg ve der lige Oluf og ve de lbage. Sy es det lyder for u igt..
I forhold l det ed de forve telige a gle de adga g l boreresultater e, så er det so vi, KEBMIN og
DTU/GEUS skal forhold sig l, o det giver e i g at lave de vide skabelige u dersøgelse hvis de e vide
mangler!
Mange hilsner
Sanne
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:24
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441573)
Kære Sanne
Tak for din mail. God pointe med boreresultaterne - det skal være meget tydeligt for både KEBMIN og DTU/GEUS.
Ja, GEUS lægger også en del navne i kurven, men det er ikke meningen, at det skal øge det samlede antal forskere
ombord i projektet. Tværtimod er vi enige med KEBMIN om, at antallet skal reduceres. Det har DTU også tydeligt forstået.
KEBMIN's pointe er bl.a., at det muligvis kan drive omkostninger ned at ta flere GEUS-folk med ombord, eftersom de har
en del viden i forvejen og derfor ikke først skal læse op. GEUS ved godt, at de ikke får lead-rolle.
Mht kommentar i forklædet om, at "Enten skal det sikres, at kontrakten fortsat dækker bistand til en kommende
VVM-proces eller også skal NST bidrage mindre da det primært er KEBMINs interesse at gennemføre den
videnskabelige undersøgelse uden at der foreligger en konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til at mangle
finansiering i forbindelse med en konkret VVM-anmeldelse." Jeps. Som jeg skrev til dig tidligere: vi skal måske ha
revideret vores egen projektbeskrivelse, så det bliver tydeligere, at DTU mfl. forpligtes til at stå til rådighed ifm en evt.
VVM-proces? Spørgsmålet er måske, hvor længe de skal stå til rådighed? Det vil de nok spørge om...
Mht økonomisk fordeling mellem MIM/KEBMIN: KEBMIN ønsker ikke at bidrage økonomisk til, at DTU mfl skal stå til
rådighed for NST i en evt VVM-proces. Har du bud på, hvor mange timer, der er brug for fra DTU mfl ifm en evt. VVM? Ku
være smukt, om begge ministerier lægger 700.000 kr hver til undersøgelsen, og NST lægger oveni (max 300.000) i
rådighedsbetaling. Vi skal ha en tydelig aftale vedr fordeling med KEBMIN. Fornemmer ikke, at KEBMIN er indstillede på
at finde flere penge.
Er i øvrigt ikke helt enig i, at det primært er KEBMIN, der vil drage fordel af en undersøgelse... ;)
Bedste hilsner, Tone
Kære To e
É afgøre de i dve di g i forhold l det Keb i skriver er, at vi jo slet ikke ka forve te at få adga g l
boreresultater e, sålæ ge der ikke foreligger e ko kret a eldelse. Det er jo Totals oplys i ger, og det er ok
ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv
– i hvert fald indtil en evt. fase 2
a eldelse å e blive i dgivet
…
I forhold l de træk i ger vi har ed DTU, virker det ikke særlig ko struk vt, at Geus u også byder i d ed 11
navne
…Me vi er selvfølgelig fortsat gru dlægge de e ige i at de skal i ddrages – deres papir lægger bare op l
en lead
-rolle, og den er jo givet til anden side.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 22:31:57
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard
Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 21:51:31
-- AKT 1441613 -- BILAG 1 -- [ SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441573) ] --
Vi ve der lige lbage i for iddag, hvis Ni a og Ti a har be ærk i ger l prioriteri g af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud på
fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Hej Tone.
Så er vi klar ed lidt forskellige lbage eldi ger:
Vi stø er, at der arbejdes videre ed, at i dhe te et lfredss lle de lbud på udførelse af skifergasstudiet
hp. s arlig iga gsæ else.
I . de reviderede dspla lyder slutdato 1. oktober for u igt al de stu d start 1. ja uar åske er lidt
op is sk , hvilket også gør det le ere at sørge for at bori gsresultater e ka å at ko e ed. E ig I at vi ka
være lidt fleksible her. Vi bør ok også skrive oget i d i vores projektbeskrivelse so giver ulighed for
(MIM/KEBMIN
-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser ligeso I behov for at projektledelse s rolle præ iseres. Afgøre de at GEUS og øvrige releva te eksperter
i ddrages af projektledelse i alle projektets iveauer . Vi ka ikke godke de projektet før de e er
lstrækkeligt a laret.
cid:594401810@110
42013-3E4B
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Jeg vedhæ er e oversigt over hvilke ko krete delopgave GEUS vurderer at ku e levere på og ed hvilket
timeomfang. GEUS
’ er a svarlig for opbevari g af e la g række data, heru der gru dva dsdata, olie/gas data et .
Disse data, og vide hero er ødve dig for løs i g af opgave . Herudover deltager GEUS i flere i ter a o ale
skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og international regi,
hvilket er et af for åle e ed opgave . Projektledere forve tes at trække herpå.
Vi talte dligere o at forsøge at lave e prioriteri g af studies faglige e er. Her er et u iddelbart bud fra ENS:
· 30 % af rapporten
- Sa let fre s lli g af iljøpåvirk i ger og afværgefora stalt i ger.
· 55 % af rapporten
- Frakturering– ke ikalier og forure i g af jord, gru dva d, søer og va dløb, heru der
radioak ve stoffer og jordskælv.
· 10 % af rapporten
- La dskab, afskær i g, trafik, støj, vibra o er og lys.
· 5 % af rapporten
- Metan og andre klimagasser.
· A alyser af risi i forbu det ed e erforsk i g og i dvi di g af skifergas ka hå dteres u der de e kelte
delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt
høre l de overord ede fre s lli g.
E delig er der fi a sieri gsspørgs ålet, hvor vi u forve ter at være i sta d l at øge vores a del l 7 . kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
Brevdato 25-11-2014
Afsender Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1441878
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej igen Tone, nu har jeg talt med Oluf, og vi vil gerne have, at kontrakten indeholder en
”opt-in”, så der ka
trækkes på eksperter es ko pete er l de ko krete VVM
-sag, hvis de å e blive aktuel
– for op til 300.000
so du foreslog i går.
Oluf bad ig ige i de o , at iljøpåvirk i ge også ved fase er i i al – og at det i virkeligheden er med
he blik på fase – altså de ko er ielle i dvi di g, at de vide skabelige u dersøgelse har de e trale
relevans– altså et fre dss e arie i forhold l fase 1 so foregår u
- den indledende efterforskningsboring.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:36
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Yes. Jeg har ikke været tilstrækkeligt opmærksom på dette tidligere. Jeg har skrevet det til ENS/KEBMIN, så de må lige
vende tilbage snarest mht en vurdering af, om det ændrer deres syn på undersøgelsen. Alt godt, Tone
Kære To e, jeg ve der lige Oluf og ve de lbage. Sy es det lyder for u igt..
I forhold l det ed de forve telige a gle de adga g l boreresultater e, så er det so vi, KEBMIN og
DTU/GEUS skal forhold sig l, o det giver e i g at lave de vide skabelige u dersøgelse hvis de e vide
mangler!
Mange hilsner
Sanne
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:24
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441573)
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 25-11-2014 08:46:19
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 22:31:57
-- AKT 1441878 -- BILAG 1 -- [ SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614) ] --
Kære Sanne
Tak for din mail. God pointe med boreresultaterne - det skal være meget tydeligt for både KEBMIN og DTU/GEUS.
Ja, GEUS lægger også en del navne i kurven, men det er ikke meningen, at det skal øge det samlede antal forskere
ombord i projektet. Tværtimod er vi enige med KEBMIN om, at antallet skal reduceres. Det har DTU også tydeligt forstået.
KEBMIN's pointe er bl.a., at det muligvis kan drive omkostninger ned at ta flere GEUS-folk med ombord, eftersom de har
en del viden i forvejen og derfor ikke først skal læse op. GEUS ved godt, at de ikke får lead-rolle.
Mht kommentar i forklædet om, at "Enten skal det sikres, at kontrakten fortsat dækker bistand til en kommende
VVM-proces eller også skal NST bidrage mindre da det primært er KEBMINs interesse at gennemføre den
videnskabelige undersøgelse uden at der foreligger en konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til at mangle
finansiering i forbindelse med en konkret VVM-anmeldelse." Jeps. Som jeg skrev til dig tidligere: vi skal måske ha
revideret vores egen projektbeskrivelse, så det bliver tydeligere, at DTU mfl. forpligtes til at stå til rådighed ifm en evt.
VVM-proces? Spørgsmålet er måske, hvor længe de skal stå til rådighed? Det vil de nok spørge om...
Mht økonomisk fordeling mellem MIM/KEBMIN: KEBMIN ønsker ikke at bidrage økonomisk til, at DTU mfl skal stå til
rådighed for NST i en evt VVM-proces. Har du bud på, hvor mange timer, der er brug for fra DTU mfl ifm en evt. VVM? Ku
være smukt, om begge ministerier lægger 700.000 kr hver til undersøgelsen, og NST lægger oveni (max 300.000) i
rådighedsbetaling. Vi skal ha en tydelig aftale vedr fordeling med KEBMIN. Fornemmer ikke, at KEBMIN er indstillede på
at finde flere penge.
Er i øvrigt ikke helt enig i, at det primært er KEBMIN, der vil drage fordel af en undersøgelse... ;)
Bedste hilsner, Tone
Kære To e
É afgøre de i dve di g i forhold l det Keb i skriver er, at vi jo slet ikke ka forve te at få adga g l
boreresultater e, sålæ ge der ikke foreligger e ko kret a eldelse. Det er jo Totals oplys i ger, og det er ok
ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv
– i hvert fald indtil en evt. fase 2
a eldelse å e blive i dgivet
…
I forhold l de træk i ger vi har ed DTU, virker det ikke særlig ko struk vt, at Geus u også byder i d ed 11
navne
…Me vi er selvfølgelig fortsat gru dlægge de e ige i at de skal i ddrages – deres papir lægger bare op l
en lead
-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi ve der lige lbage i for iddag, hvis Ni a og Ti a har be ærk i ger l prioriteri g af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard
Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 21:51:31
cid:594401810@110
42013-3E4B
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud på
fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Hej Tone.
Så er vi klar ed lidt forskellige lbage eldi ger:
Vi stø er, at der arbejdes videre ed, at i dhe te et lfredss lle de lbud på udførelse af skifergasstudiet
hp. s arlig iga gsæ else.
I . de reviderede dspla lyder slutdato 1. oktober for u igt al de stu d start 1. ja uar åske er lidt
op is sk , hvilket også gør det le ere at sørge for at bori gsresultater e ka å at ko e ed. E ig I at vi ka
være lidt fleksible her. Vi bør ok også skrive oget i d i vores projektbeskrivelse so giver ulighed for
(MIM/KEBMIN
-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser ligeso I behov for at projektledelse s rolle præ iseres. Afgøre de at GEUS og øvrige releva te eksperter
i ddrages af projektledelse i alle projektets iveauer . Vi ka ikke godke de projektet før de e er
lstrækkeligt a laret.
Jeg vedhæ er e oversigt over hvilke ko krete delopgave GEUS vurderer at ku e levere på og ed hvilket
timeomfang. GEUS
’ er a svarlig for opbevari g af e la g række data, heru der gru dva dsdata, olie/gas data et .
Disse data, og vide hero er ødve dig for løs i g af opgave . Herudover deltager GEUS i flere i ter a o ale
skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og international regi,
hvilket er et af for åle e ed opgave . Projektledere forve tes at trække herpå.
Vi talte dligere o at forsøge at lave e prioriteri g af studies faglige e er. Her er et u iddelbart bud fra ENS:
· 30 % af rapporten
- Sa let fre s lli g af iljøpåvirk i ger og afværgefora stalt i ger.
· 55 % af rapporten
- Frakturering– ke ikalier og forure i g af jord, gru dva d, søer og va dløb, heru der
radioak ve stoffer og jordskælv.
· 10 % af rapporten
- La dskab, afskær i g, trafik, støj, vibra o er og lys.
· 5 % af rapporten
- Metan og andre klimagasser.
· A alyser af risi i forbu det ed e erforsk i g og i dvi di g af skifergas ka hå dteres u der de e kelte
delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt
høre l de overord ede fre s lli g.
E delig er der fi a sieri gsspørgs ålet, hvor vi u forve ter at være i sta d l at øge vores a del l 7 . kr.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
Brevdato 25-11-2014
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1442699
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614)
GEUS input til opgaveløsning (1)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e
1) KEBMIN/ENS bud på prioriteri g af de faglige e er i studiet sy es vi lyder eget for u ig, dog ed e
opjusteri g l 15% l la dskab .v., so vi tæ ker ka blive e af de store k aster i e eve tuel
ko er iel produk o sfase og derfor bør belyses gru digt. De ekstra 5 % ku e f tages fra de %, so
skal gå l de sa lede fre s lli g.
2) Mht. GEUS
’ papir så sav er vi overord et set at få e sa let pakke fra DTU, GEUS og DCE, så vi ka se, hvad
vi får for det sa lede beløb, og o hele pakke ser fyldestgøre de ud. Se desude e kelte a dre
be ærk i ger i det vedhæ ede.
Mvh. Nina og Tina
Fra: Sanne Kjær
Sendt: 25. november 2014 08:48
Til: Nina Hanne Holst; Tina Schmidt
Emne: VS: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Kære begge t.o.
Melder I lbage l To e o I har be l aile fra i går o fordeli ge af e er der beha dles i de
vide skabelige u dersøgelse og Geus´ papir, hvis I har oget l det. Jeg er ude af huset hele dage .
Mange hilsner
Sanne
Fra: Sanne Kjær
Sendt: 25. november 2014 08:46
Til: Tone Madsen
Emne: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Hej igen Tone, nu har jeg talt med Oluf, og vi vil gerne have, at kontrakten indeholder en
”opt-in”, så der ka
trækkes på eksperter es ko pete er l de ko krete VVM
-sag, hvis de å e blive aktuel
– for op til 300.000
so du foreslog i går.
Oluf bad ig ige i de o , at iljøpåvirk i ge også ved fase er i i al – og at det i virkeligheden er med
he blik på fase – altså de ko er ielle i dvi di g, at de vide skabelige u dersøgelse har de e trale
relevans– altså et fre dss e arie i forhold l fase 1 so foregår u
- den indledende efterforskningsboring.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 25-11-2014 13:00:50
Bilag: GEUS input til opgaveløsning (1).docx;
-- AKT 1442699 -- BILAG 1 -- [ SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614) ] --
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:36
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Yes. Jeg har ikke været tilstrækkeligt opmærksom på dette tidligere. Jeg har skrevet det til ENS/KEBMIN, så de må lige
vende tilbage snarest mht en vurdering af, om det ændrer deres syn på undersøgelsen. Alt godt, Tone
Kære To e, jeg ve der lige Oluf og ve de lbage. Sy es det lyder for u igt..
I forhold l det ed de forve telige a gle de adga g l boreresultater e, så er det so vi, KEBMIN og
DTU/GEUS skal forhold sig l, o det giver e i g at lave de vide skabelige u dersøgelse hvis de e vide
mangler!
Mange hilsner
Sanne
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:24
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441573)
Kære Sanne
Tak for din mail. God pointe med boreresultaterne - det skal være meget tydeligt for både KEBMIN og DTU/GEUS.
Ja, GEUS lægger også en del navne i kurven, men det er ikke meningen, at det skal øge det samlede antal forskere
ombord i projektet. Tværtimod er vi enige med KEBMIN om, at antallet skal reduceres. Det har DTU også tydeligt forstået.
KEBMIN's pointe er bl.a., at det muligvis kan drive omkostninger ned at ta flere GEUS-folk med ombord, eftersom de har
en del viden i forvejen og derfor ikke først skal læse op. GEUS ved godt, at de ikke får lead-rolle.
Mht kommentar i forklædet om, at "Enten skal det sikres, at kontrakten fortsat dækker bistand til en kommende
VVM-proces eller også skal NST bidrage mindre da det primært er KEBMINs interesse at gennemføre den
videnskabelige undersøgelse uden at der foreligger en konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til at mangle
finansiering i forbindelse med en konkret VVM-anmeldelse." Jeps. Som jeg skrev til dig tidligere: vi skal måske ha
revideret vores egen projektbeskrivelse, så det bliver tydeligere, at DTU mfl. forpligtes til at stå til rådighed ifm en evt.
VVM-proces? Spørgsmålet er måske, hvor længe de skal stå til rådighed? Det vil de nok spørge om...
Mht økonomisk fordeling mellem MIM/KEBMIN: KEBMIN ønsker ikke at bidrage økonomisk til, at DTU mfl skal stå til
rådighed for NST i en evt VVM-proces. Har du bud på, hvor mange timer, der er brug for fra DTU mfl ifm en evt. VVM? Ku
være smukt, om begge ministerier lægger 700.000 kr hver til undersøgelsen, og NST lægger oveni (max 300.000) i
rådighedsbetaling. Vi skal ha en tydelig aftale vedr fordeling med KEBMIN. Fornemmer ikke, at KEBMIN er indstillede på
at finde flere penge.
Er i øvrigt ikke helt enig i, at det primært er KEBMIN, der vil drage fordel af en undersøgelse... ;)
Bedste hilsner, Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 22:31:57
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard
Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Kære To e
É afgøre de i dve di g i forhold l det Keb i skriver er, at vi jo slet ikke ka forve te at få adga g l
boreresultater e, sålæ ge der ikke foreligger e ko kret a eldelse. Det er jo Totals oplys i ger, og det er ok
ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv
– i hvert fald indtil en evt. fase 2
a eldelse å e blive i dgivet
…
I forhold l de træk i ger vi har ed DTU, virker det ikke særlig ko struk vt, at Geus u også byder i d ed 11
navne
…Me vi er selvfølgelig fortsat gru dlægge de e ige i at de skal i ddrages – deres papir lægger bare op l
en lead
-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi ve der lige lbage i for iddag, hvis Ni a og Ti a har be ærk i ger l prioriteri g af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud på
fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Hej Tone.
Så er vi klar ed lidt forskellige lbage eldi ger:
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 21:51:31
cid:594401810@110
42013-3E4B
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Vi stø er, at der arbejdes videre ed, at i dhe te et lfredss lle de lbud på udførelse af skifergasstudiet
hp. s arlig iga gsæ else.
I . de reviderede dspla lyder slutdato 1. oktober for u igt al de stu d start 1. ja uar åske er lidt
op is sk , hvilket også gør det le ere at sørge for at bori gsresultater e ka å at ko e ed. E ig I at vi ka
være lidt fleksible her. Vi bør ok også skrive oget i d i vores projektbeskrivelse so giver ulighed for
(MIM/KEBMIN
-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser ligeso I behov for at projektledelse s rolle præ iseres. Afgøre de at GEUS og øvrige releva te eksperter
i ddrages af projektledelse i alle projektets iveauer . Vi ka ikke godke de projektet før de e er
lstrækkeligt a laret.
Jeg vedhæ er e oversigt over hvilke ko krete delopgave GEUS vurderer at ku e levere på og ed hvilket
timeomfang. GEUS
’ er a svarlig for opbevari g af e la g række data, heru der gru dva dsdata, olie/gas data et .
Disse data, og vide hero er ødve dig for løs i g af opgave . Herudover deltager GEUS i flere i ter a o ale
skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og international regi,
hvilket er et af for åle e ed opgave . Projektledere forve tes at trække herpå.
Vi talte dligere o at forsøge at lave e prioriteri g af studies faglige e er. Her er et u iddelbart bud fra ENS:
· 30 % af rapporten
- Sa let fre s lli g af iljøpåvirk i ger og afværgefora stalt i ger.
· 55 % af rapporten
- Frakturering– ke ikalier og forure i g af jord, gru dva d, søer og va dløb, heru der
radioak ve stoffer og jordskælv.
· 10 % af rapporten
- La dskab, afskær i g, trafik, støj, vibra o er og lys.
· 5 % af rapporten
- Metan og andre klimagasser.
· A alyser af risi i forbu det ed e erforsk i g og i dvi di g af skifergas ka hå dteres u der de e kelte
delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt
høre l de overord ede fre s lli g.
E delig er der fi a sieri gsspørgs ålet, hvor vi u forve ter at være i sta d l at øge vores a del l 7 . kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
GEUS har udarbejdet et estimat over forventet tidsforbrug til løsning af de opgaver, som GEUS selvstændigt
ka stå for i forhold til Projekt eskri else for ide ska elig udred i g af i ter atio al ide o skifergas
relateret til e da sk ko tekst .
GEUS vil kunne bidrage til udredningsarbejdet med fire selvstændige – og af GEUS k alitetssikrede − ork
pa kages sa t idrage æse tligt til yderligere é ork pa kage − i alle tilfælde ed edar ejdere, der har
den nødvendige og relevante ekspertise.
Hver work package vil gennemgå den eksisterende internationale viden på området samt beskrive,
hvorledes mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås, og hvorledes relevant viden kan anvendes i
forhold til konkrete krav i forbindelse med fremtidig sagsbehandling.
Figurer og tabeller vil blive udarbejdet i en form, så de også kan bruges i populærvidenskabelig formidling.
WP1. Generel introduktion til skifergas
x Hvad er skifergas og hvorved afviger skifergas fra konventionel gasproduktion.
x Hvad er fracking – grundlæggende introduktion til teknikken.
x Fracking pads, beskrivelse af en forventelig europæisk installation mht. dybder, antal horisontale
boringer per pad, størrelse af overfladeinstallationer, opsamling af spildevand, levetid m.m.
x Dekommissionering - reetablering efter produktionsophør.
x Public acceptance.
x Andre landes vurderinger af miljømæssige problemstillinger ved skifergasproduktion, herunder
særlig gennemgang af studier og organisering i Canada, USA, Tyskland, Polen og Storbritannien
Projektdeltagere: Niels Schovsbo, Troels Laier, Anders R. Johnsen.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen, Peter Britze.
Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).
WP2. Regional geologisk karakterisering
x Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre.
x Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder.
x Seismologisk aktivitet i DK, kunstige udløsninger af jordskælv i forbindelse med fracking og mulig
påvirkning af brøndenes integritet.
Personer: Niels Schovsbo, Trine Dahl Jensen.
Kvalitetssikring: Peter Britze.
Anslået forbrug: 140 timer (137.000 kr).
WP3. Forurenende stoffer i frackingvæske og produktionsvand
x Gennemgang af kemiske stofgrupper i frackingvæske og deres skæbne i miljøet.
x Gennemgang af kemiske stoffer frigivet fra skiferformationen og deres skæbne i miljøet.
x Naturlige radioaktive stoffer frigivet fra formationen.
x Håndtering af borespåner (cuttings) mht. naturlige radioaktive stoffer.
x Strategier for spildevandbehandling.
x Baseline monitering inden efterforskning og produktion.
Kommentar [TISCH1]: Helt
overordnet savner jeg at se en samlet
pakke fra DTU, GEUS og DCE, så vi kan se
hvad vi får for det samlede beløb og om
hele pakken ser fyldestgørende ud.
Jeg har indsat enkelte andre bemærkninger
nedenfor.
Kommentar [TISCH2]: Ligger så vidt
jeg ka se ude for NST’s
projektbeskrivelse. Det går punktet
ovenover til dels også.
-- AKT 1442699 -- BILAG 2 -- [ GEUS input til opgaveløsning (1) ] --
x Langtidsmonitering af miljøeffekter efter dekommissionering.
Personer: Anders R. Johnsen, Peter Gravesen, Ole S Jacobsen.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen.
Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).
WP4. Hydrogeologi
x Kvantificering af vandforbrug til fracking og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen i DK.
x Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter.
x Risiko for grundvandsforurening via frakturering og dybe sprækker.
x Fordele og ulemper ved brug af havvand fremfor overfladenært grundvand.
x Indretning af borepladsen for at undgå spild.
x Betydning af foringsrørs integritet for spild.
x Eventuel påvirkning af grundvand ved spild.
x Eventuel påvirkning af overfladevand ved spild.
Personer: Klaus Hinsby, Knud Erik Klint.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen.
Anslået forbrug: 140 timer (137.000)
Anslået samlet forbrug til WP1, WP2, WP3 og WP4: 600 timer (587.200 kr)
Derudover vil GEUS kunne bidrage væsentligt til en work package med følgende indhold:
WP5. Skifergas og klimaændringer
x Litteraturgennemgang af estimater for methan emissioner fra fracking.
x Klimaeffekt hvis kul substitueres med skifergas.
x Klimaeffekt ved europæisk substitution af russisk gas med dansk/europæisk skifergas.
x Tekniske løsninger til sikring af brøndenes integritet.
x Strategier for inspektion, tilsyn og offentlighed.
x Baseline methan-monitering inden efterforskning og produktion.
x Methan-monitering i produktionsfasen herunder effekt af flaring.
x Langtidsmonitering af methan efter dekommissionering.
Personer: Troels Laier, Anders R. Johnsen, NN.
Anslået forbrug afhænger af samarbejdspartners kompetence.
Kommentar [TISCH3]: Skal vel ikke
alene omhandle betydningen, men også de
ulige tek iske løs i ger… e det ligger
måske implicit?
Kommentar [TISCH4]: Dette har ikke
tidligere været et ønske i vores
projektbeskrivelse. Og er billedet ikke mere
komplekst end som så?
Brevdato 25-11-2014
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1442906
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1442874)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Lyder godt– tak for meldingen.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 25. november 2014 14:09
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Sanne Kjær; Tina Schmidt
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1442874)
Kære jer
Tak for kommentarerne. Ad 1) det tager jeg med videre, ad 2) DTU bliver først bedt om at levere en samlet pakke (i
samarbejde med GEUS og DCE og evt flere), når finansiering og øvrige tilbagemeldingspunkter var afklarede hos os og i
KEBMIN.
Mht proces: jeg tar nu en sidste runde med KEBMIN fsva jeres kommentarer mm. og sætter derefter pen til papir ift en
samlet tilbagemelding til DTU mhp revideret skriv fra dem. Jeg sender mit udkast til kommentering hos både jer og
KEBMIN/ENS inden det sendes til DTU.
Mvh Tone
Kære To e
1) KEBMIN/ENS bud på prioriteri g af de faglige e er i studiet sy es vi lyder eget for u ig, dog ed e
opjusteri g l 15% l la dskab .v., so vi tæ ker ka blive e af de store k aster i e eve tuel
ko er iel produk o sfase og derfor bør belyses gru digt. De ekstra 5 % ku e f tages fra de %, so
skal gå l de sa lede fre s lli g.
2) Mht. GEUS
’ papir så sav er vi overord et set at få e sa let pakke fra DTU, GEUS og DCE, så vi ka se, hvad
vi får for det sa lede beløb, og o hele pakke ser fyldestgøre de ud. Se desude e kelte a dre
be ærk i ger i det vedhæ ede.
Mvh. Nina og Tina
Fra: Sanne Kjær
Sendt: 25. november 2014 08:48
Til: Nina Hanne Holst; Tina Schmidt
Emne: VS: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Kære begge t.o.
Melder I lbage l To e o I har be l aile fra i går o fordeli ge af e er der beha dles i de
vide skabelige u dersøgelse og Geus´ papir, hvis I har oget l det. Jeg er ude af huset hele dage .
Mange hilsner
Sanne
Fra: Sanne Kjær
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 25-11-2014 14:11:16
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 25-11-2014 13:00:50
-- AKT 1442906 -- BILAG 1 -- [ SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1442874) ] --
Sendt: 25. november 2014 08:46
Til: Tone Madsen
Emne: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Hej igen Tone, nu har jeg talt med Oluf, og vi vil gerne have, at kontrakten indeholder en
”opt-in”, så der ka
trækkes på eksperter es ko pete er l de ko krete VVM
-sag, hvis de å e blive aktuel
– for op til 300.000
so du foreslog i går.
Oluf bad ig ige i de o , at iljøpåvirk i ge også ved fase er i i al – og at det i virkeligheden er med
he blik på fase – altså de ko er ielle i dvi di g, at de vide skabelige u dersøgelse har de e trale
relevans– altså et fre dss e arie i forhold l fase 1 so foregår u
- den indledende efterforskningsboring.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:36
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Yes. Jeg har ikke været tilstrækkeligt opmærksom på dette tidligere. Jeg har skrevet det til ENS/KEBMIN, så de må lige
vende tilbage snarest mht en vurdering af, om det ændrer deres syn på undersøgelsen. Alt godt, Tone
Kære To e, jeg ve der lige Oluf og ve de lbage. Sy es det lyder for u igt..
I forhold l det ed de forve telige a gle de adga g l boreresultater e, så er det so vi, KEBMIN og
DTU/GEUS skal forhold sig l, o det giver e i g at lave de vide skabelige u dersøgelse hvis de e vide
mangler!
Mange hilsner
Sanne
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:24
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441573)
Kære Sanne
cid:594401810@110
42013-3E4B
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 22:31:57
Tak for din mail. God pointe med boreresultaterne - det skal være meget tydeligt for både KEBMIN og DTU/GEUS.
Ja, GEUS lægger også en del navne i kurven, men det er ikke meningen, at det skal øge det samlede antal forskere
ombord i projektet. Tværtimod er vi enige med KEBMIN om, at antallet skal reduceres. Det har DTU også tydeligt forstået.
KEBMIN's pointe er bl.a., at det muligvis kan drive omkostninger ned at ta flere GEUS-folk med ombord, eftersom de har
en del viden i forvejen og derfor ikke først skal læse op. GEUS ved godt, at de ikke får lead-rolle.
Mht kommentar i forklædet om, at "Enten skal det sikres, at kontrakten fortsat dækker bistand til en kommende
VVM-proces eller også skal NST bidrage mindre da det primært er KEBMINs interesse at gennemføre den
videnskabelige undersøgelse uden at der foreligger en konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til at mangle
finansiering i forbindelse med en konkret VVM-anmeldelse." Jeps. Som jeg skrev til dig tidligere: vi skal måske ha
revideret vores egen projektbeskrivelse, så det bliver tydeligere, at DTU mfl. forpligtes til at stå til rådighed ifm en evt.
VVM-proces? Spørgsmålet er måske, hvor længe de skal stå til rådighed? Det vil de nok spørge om...
Mht økonomisk fordeling mellem MIM/KEBMIN: KEBMIN ønsker ikke at bidrage økonomisk til, at DTU mfl skal stå til
rådighed for NST i en evt VVM-proces. Har du bud på, hvor mange timer, der er brug for fra DTU mfl ifm en evt. VVM? Ku
være smukt, om begge ministerier lægger 700.000 kr hver til undersøgelsen, og NST lægger oveni (max 300.000) i
rådighedsbetaling. Vi skal ha en tydelig aftale vedr fordeling med KEBMIN. Fornemmer ikke, at KEBMIN er indstillede på
at finde flere penge.
Er i øvrigt ikke helt enig i, at det primært er KEBMIN, der vil drage fordel af en undersøgelse... ;)
Bedste hilsner, Tone
Kære To e
É afgøre de i dve di g i forhold l det Keb i skriver er, at vi jo slet ikke ka forve te at få adga g l
boreresultater e, sålæ ge der ikke foreligger e ko kret a eldelse. Det er jo Totals oplys i ger, og det er ok
ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv
– i hvert fald indtil en evt. fase 2
a eldelse å e blive i dgivet
…
I forhold l de træk i ger vi har ed DTU, virker det ikke særlig ko struk vt, at Geus u også byder i d ed 11
navne
…Me vi er selvfølgelig fortsat gru dlægge de e ige i at de skal i ddrages – deres papir lægger bare op l
en lead
-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi ve der lige lbage i for iddag, hvis Ni a og Ti a har be ærk i ger l prioriteri g af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard
Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 21:51:31
cid:594401810@110
42013-3E4B
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud på
fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Hej Tone.
Så er vi klar ed lidt forskellige lbage eldi ger:
Vi stø er, at der arbejdes videre ed, at i dhe te et lfredss lle de lbud på udførelse af skifergasstudiet
hp. s arlig iga gsæ else.
I . de reviderede dspla lyder slutdato 1. oktober for u igt al de stu d start 1. ja uar åske er lidt
op is sk , hvilket også gør det le ere at sørge for at bori gsresultater e ka å at ko e ed. E ig I at vi ka
være lidt fleksible her. Vi bør ok også skrive oget i d i vores projektbeskrivelse so giver ulighed for
(MIM/KEBMIN
-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser ligeso I behov for at projektledelse s rolle præ iseres. Afgøre de at GEUS og øvrige releva te eksperter
i ddrages af projektledelse i alle projektets iveauer . Vi ka ikke godke de projektet før de e er
lstrækkeligt a laret.
Jeg vedhæ er e oversigt over hvilke ko krete delopgave GEUS vurderer at ku e levere på og ed hvilket
timeomfang. GEUS
’ er a svarlig for opbevari g af e la g række data, heru der gru dva dsdata, olie/gas data et .
Disse data, og vide hero er ødve dig for løs i g af opgave . Herudover deltager GEUS i flere i ter a o ale
skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og international regi,
hvilket er et af for åle e ed opgave . Projektledere forve tes at trække herpå.
Vi talte dligere o at forsøge at lave e prioriteri g af studies faglige e er. Her er et u iddelbart bud fra ENS:
· 30 % af rapporten
- Sa let fre s lli g af iljøpåvirk i ger og afværgefora stalt i ger.
· 55 % af rapporten
- Frakturering– ke ikalier og forure i g af jord, gru dva d, søer og va dløb, heru der
radioak ve stoffer og jordskælv.
· 10 % af rapporten
- La dskab, afskær i g, trafik, støj, vibra o er og lys.
· 5 % af rapporten
- Metan og andre klimagasser.
· A alyser af risi i forbu det ed e erforsk i g og i dvi di g af skifergas ka hå dteres u der de e kelte
delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt
høre l de overord ede fre s lli g.
E delig er der fi a sieri gsspørgs ålet, hvor vi u forve ter at være i sta d l at øge vores a del l 7 . kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Brevdato 25-11-2014
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Aktnummer
Identifikationsnummer 1443176
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441616)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej To e. Katja ve der lige lbage i orge , e u iddelbart er det vores forståelse at Total skal dele de
geologiske vide de får fra prøvebori ge ed ENS og GEUS.
Vh. stig
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:39
Til: Stig Kjeldsen
Cc: Katja Scharmann
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441616)
Kære jer
Mange tak for jeres tilbagemelding. Blot en enkelt ting: vi kan ikke forvente, at Total deler sin viden fra prøveboringen med
os, medmindre de vælger at gå videre til fase to/efterforskning med frakturering. Det er vigtigt, vi er helt på det rene med, at
den videnskabelige undersøgelse dermed vel kan 'risikere' kun at blive et desk study. Jeg vender tilbage om det andet
snarest.
Mvh Tone
Hej Tone.
Så er vi klar ed lidt forskellige lbage eldi ger:
Vi stø er, at der arbejdes videre ed, at i dhe te et lfredss lle de lbud på udførelse af skifergasstudiet
hp. s arlig iga gsæ else.
I . de reviderede dspla lyder slutdato 1. oktober for u igt al de stu d start 1. ja uar åske er lidt
op is sk , hvilket også gør det le ere at sørge for at bori gsresultater e ka å at ko e ed. E ig I at vi ka
være lidt fleksible her. Vi bør ok også skrive oget i d i vores projektbeskrivelse so giver ulighed for
(MIM/KEBMIN
-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser ligeso I behov for at projektledelse s rolle præ iseres. Afgøre de at GEUS og øvrige releva te eksperter
i ddrages af projektledelse i alle projektets iveauer . Vi ka ikke godke de projektet før de e er
lstrækkeligt a laret.
Jeg vedhæ er e oversigt over hvilke ko krete delopgave GEUS vurderer at ku e levere på og ed hvilket
timeomfang. GEUS
’ er a svarlig for opbevari g af e la g række data, heru der gru dva dsdata, olie/gas data et .
Disse data, og vide hero er ødve dig for løs i g af opgave . Herudover deltager GEUS i flere i ter a o ale
skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og international regi,
hvilket er et af for åle e ed opgave . Projektledere forve tes at trække herpå.
Vi talte dligere o at forsøge at lave e prioriteri g af studies faglige e er. Her er et u iddelbart bud fra ENS:
· 30 % af rapporten
- Sa let fre s lli g af iljøpåvirk i ger og afværgefora stalt i ger.
· 55 % af rapporten
- Frakturering– ke ikalier og forure i g af jord, gru dva d, søer og va dløb, heru der
radioak ve stoffer og jordskælv.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 25-11-2014 15:32:11
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
-- AKT 1443176 -- BILAG 1 -- [ SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441616) ] --
· 10 % af rapporten
- La dskab, afskær i g, trafik, støj, vibra o er og lys.
· 5 % af rapporten
- Metan og andre klimagasser.
· A alyser af risi i forbu det ed e erforsk i g og i dvi di g af skifergas ka hå dteres u der de e kelte
delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt
høre l de overord ede fre s lli g.
E delig er der fi a sieri gsspørgs ålet, hvor vi u forve ter at være i sta d l at øge vores a del l 7 . kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
Brevdato 25-11-2014
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Moltesen, Peter (pemol@nst.dk) Sendt af Peter Moltesen: pemol@nst.dk
Akttitel Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Aktnummer 79
Identifikationsnummer 1443787
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Peter
Er det rigtigt forstået, at de punkter, der indgår i det papir med opmærksomhedspunkter, som du sendte mig, skal indgå i
kontrakten med DTU, og at jeg derfor kan vedlægge dit papir til DTU i den form, som du sendte?
Mvh og på forhånd tak
Tone
Kære To e
So a alt her ed i put l pu kter, so DTU skal have ed i deres projektbeskrivelse i . at i dgå ko trakt. Vil
e e det også ka kræve e revideri g af vores opgavebeskrivelse, e det ka vi evt. se på bage er. Når det
ka blive aktuelt hæ ger det sa e ed, at opgavebeskrivelse og opgaveløs i g begge i dgår so bilag l
kontrakten, og derfor gerne skulle stemme overens ift. indhold og leverancer. Dels ift. revision, dels hvis der
skulle opstå tvister parter e i elle .
I . at se de ko traktudkast, så arbejder MIU pt. på e y skabelo for i dgåelser af ko trakter i forbi delse ed
forskning
- og udvikli gsprojekter. Jeg ka derfor dligst se de udkast l dig på a dag.
Ri g eller skriv hvis du har spørgs ål.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 25-11-2014 22:13:39
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), chhov@nst.dk
(chhov@nst.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 11-11-2014 17:02:25
-- AKT 1443787 -- BILAG 1 -- [ Input til DTUs videnskabelige undersøgelse ] --
Brevdato 25-11-2014
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Moltesen, Peter (pemol@nst.dk) Sendt af Peter Moltesen: pemol@nst.dk
Akttitel Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Aktnummer 80
Identifikationsnummer 1443790
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
- og er der i øvrigt en ny skabelon for kontrakter færdig?
Kære To e
So a alt her ed i put l pu kter, so DTU skal have ed i deres projektbeskrivelse i . at i dgå ko trakt. Vil
e e det også ka kræve e revideri g af vores opgavebeskrivelse, e det ka vi evt. se på bage er. Når det
ka blive aktuelt hæ ger det sa e ed, at opgavebeskrivelse og opgaveløs i g begge i dgår so bilag l
kontrakten, og derfor gerne skulle stemme overens ift. indhold og leverancer. Dels ift. revision, dels hvis der
skulle opstå tvister parter e i elle .
I . at se de ko traktudkast, så arbejder MIU pt. på e y skabelo for i dgåelser af ko trakter i forbi delse ed
forskning
- og udvikli gsprojekter. Jeg ka derfor dligst se de udkast l dig på a dag.
Ri g eller skriv hvis du har spørgs ål.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), chhov@nst.dk
(chhov@nst.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 11-11-2014 17:02:25
-- AKT 1443790 -- BILAG 1 -- [ Input til DTUs videnskabelige undersøgelse ] --
Brevdato 26-11-2014
Afsender Moltesen, Peter (pemol@nst.dk) Sendt af Peter Moltesen: pemol@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1445869
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787)
KONTRAKT_FoU_tilrettet
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære To e
Op ærkso hedspu kter e er pu kter, so vi or alt beder ko sule ter o at beskrive i deres lbud. Dels for
at kunne vurdere i projektet i sin helhed, dels for at projektbeskrivelsen kan fungere som kontraktgrundlag. Nu
har vi ikke a oldt lbud, e erfari ger e siger, at det er godt at have disse o råder på plads i de der i dgås
e ko trakt. Mi vurderi g er derfor, at det vil give god e i g at se de op ærkso hedspu kter e l de , og
bede den inkorporerer dem i projektbeskrivelsen. Alternativt kan vi revidere opgavebeskrivelsen? Det er bare
vig gt, at vi ka redegøre for, hvad vi har bedt de o at levere, og hvad de siger de vil levere og i de for hvilke
rammer.
Jeg har vedhæ et skabelo e for ko trakte for forsk i gs
- og udvikli gsprojekter. Be ærk at ko trakte er
idler dig, og at der arbejdes på e varig udgave, so dog pt. a gler at blive godke dt af KAF ga le SCK .
Ko trakte forudsæ er, at der reelt er tale o et forsk i gs
- og udviklingsprojekt i udbudsdirektivets forstand,
og der skal foreligge et otat vedrøre de de e vurderi g på sage . Notatet skal godke des af de øverst
a svarlige for øko o i i NST. NST har dligere drø e de e del ed MIU, e der er ig beke dt ikke
udarbejdet et otat på sage . Jeg u dersøger sage og ve der lbage hero .
Ri ge e delig hvis du har spørgs ål!
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 25. november 2014 22:14
Til: Peter Moltesen
Emne: Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr.: 1443787)
Kære Peter
Er det rigtigt forstået, at de punkter, der indgår i det papir med opmærksomhedspunkter, som du sendte mig, skal indgå i
kontrakten med DTU, og at jeg derfor kan vedlægge dit papir til DTU i den form, som du sendte?
Mvh og på forhånd tak
Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 26-11-2014 17:44:48
Bilag: KONTRAKT_FoU_tilrettet.doc;
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), chhov@nst.dk
(chhov@nst.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
-- AKT 1445869 -- BILAG 1 -- [ SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787) ] --
Kære To e
So a alt her ed i put l pu kter, so DTU skal have ed i deres projektbeskrivelse i . at i dgå ko trakt. Vil
e e det også ka kræve e revideri g af vores opgavebeskrivelse, e det ka vi evt. se på bage er. Når det
ka blive aktuelt hæ ger det sa e ed, at opgavebeskrivelse og opgaveløs i g begge i dgår so bilag l
kontrakten, og derfor gerne skulle stemme overens ift. indhold og leverancer. Dels ift. revision, dels hvis der
skulle opstå tvister parter e i elle .
I . at se de ko traktudkast, så arbejder MIU pt. på e y skabelo for i dgåelser af ko trakter i forbi delse ed
forskning
- og udvikli gsprojekter. Jeg ka derfor dligst se de udkast l dig på a dag.
Ri g eller skriv hvis du har spørgs ål.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Titel: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 11-11-2014 17:02:25
Side 1/13
Miljøministeriets kontrakt vedrørende
Forskning og udvikling
Kontrakt om <Indsæt projektbetegnelse/-navn>
Nærværende kontrakt er indgået mellem:
<indsæt styrelse>
<Adresse>
<Postnr. Og By>
(herefter <Styrelse>)
og
<Universitet eller forskningsinstitution>
<Adresse>
<postnr og by>
CVR. nr.: <indsæt>
(herefter Forskningsinstitutionen)
<indsæt dato>
-- AKT 1445869 -- BILAG 2 -- [ KONTRAKT_FoU_tilrettet ] --
Kontrakt
Side 2/13
INDHOLDSFORTEGNELSE
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF KONTRAKTEN...................................3
2 KONTRAKTPERIODE ...................................................................................................... 3
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER ............................................................................... 3
4 PROJEKTSTYRING........................................................................................................... 3
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING............................................................................... 4
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING.......................................................... 4
7 IMMATERIELRETTIGHEDER M.V. ................................................................................ 5
8 BENCHMARKING ...................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
9 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN ...................................................................................... 5
10 KONTRAKTGRUNDLAG .................................................................................................7
11 KONTRAKTFORTOLKNING ........................................................................................... 8
12 BILAGSLISTE ................................................................................................................... 8
13 UNDERSKRIFT ................................................................................................................. 8
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER................................................................................ 9
1 ALMENT............................................................................................................................ 9
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS YDELSER,
FORSKNINGSINSTITUTIONENS FORPLIGTELSER............................................................. 9
3 FORSKNINGSINSTITUTIONENS ERSTATNINGSANSVAR M.V. ................................ 9
4 KRAV TIL <STYRELSE>, <STYRELSE>S FORPLIGTELSER ..................................... 10
5 FORSINKELSE ................................................................................................................ 10
6 MANGLER....................................................................................................................... 10
7 MISLIGHOLDELSE I ØVRIGT....................................................................................... 10
8 UNDERLEVERANDØRER.............................................................................................. 11
9 HABILITET...................................................................................................................... 11
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V............................................................................................. 11
11 FORSIKRING................................................................................................................... 11
12 FORCE MAJEURE........................................................................................................... 12
13 TAVSHEDSPLIGT........................................................................................................... 12
14 OVERDRAGELSE ........................................................................................................... 13
15 TVISTIGHEDER .............................................................................................................. 13
Kontrakt
Side 3/13
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF KONTRAKTEN
1.1 Kontrakten omfatter udførelse af projektet <indsæt betegnelse>. Projektets formål, omfang og
indhold, parternes ydelser, tidsplan m.v. fremgår af projektbeskrivelse, jf. bilag <indsæt nr>.
1.2 Under forudsætning af godkendelse i henhold til pkt. 1.3 kan <styrelse> kræve ændringer i
projektets omfang, således at forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge opgaven i overensstemmelse med <styrelse>s ønsker. I forbindelse med udvidelser og
indskrænkninger vil den samlede kontraktsum blive reguleret.
1.3 Hver part kan fremsætte forslag om ændring af projektets indhold. Ændringer i projektets
indhold må dog ikke stride imod projektets formål.
1.4 Ethvert forslag til ændring af projektet behandles og afgøres af styregruppen, eller af
projektleder og <styrelse>s kontaktperson (kontraktens afsnit 4 – Projektstyring).
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed. Enhver ændring kræver skriftlig
godkendelse fra begge parter
2 KONTRAKTPERIODE
2.1 Projektet igangsættes den <indsæt dato> og <indsæt dato>, med aflevering af leverancer
beskrevet i bilag <indsæt nr>. Kontrakten ophører uden yderligere varsel ved
kontraktperiodens ophør.
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER
3.1 Forskningsinstitutionen skal overholde de frister, der fremgår af tidsplanen, bilag <indsæt
nr>, idet der henvises til ”Almindelige bestemmelser” pkt. 5 om Forsinkelse.
3.2 Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen jf. bilag <indsæt nr.>, hvoraf den vigtigste er
<indsæt evt. den afsluttende eller den vigtigste leverance. Henvisning til bilag er dog
tilstrækkelig>.
3.3 Afrapportering og kommunikation i forbindelse med projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. bilag <indsæt nr.>
4 PROJEKTSTYRING
4.1 Såvel <styrelse> som forskningsinstitution skal hver have udpeget en kontaktperson for
projektet inden kontraktindgåelse.
Kontaktperson for <styrelse> er <indsæt kontaktperson>.
Kontaktperson for forskningsinstitutionen er <indsæt kontaktperson>.
4.2 Projektlederrollen tilfalder forskningsinstitutionen. Projektlederen er <indsæt navn>.
4.3 Forskningsinstitutionen kan alene udskifte projektleder, samt forskningsinstitutionens
kontaktperson, såfremt det er rimeligt begrundet i Forskningsinstitutionens eller de
Kontrakt
Side 4/13
pågældende personers forhold. <styrelse> skal uden ugrundet ophold orienteres om en
udskiftning.
4.4 Parterne har nedsat en styregruppe. Styregruppens medlemmer, formål, opgaver og pligter
fremgår af projektbeskrivelsen, jf. bilag <indsæt nr.>.
Styregruppen består af følgende personer:
1. <indsæt navn>
2. <Indsæt navn>
3. …….
4. …….
4.5 Såvel forskningsinstitutionens som <styrelse>s kontaktperson, samt projektleder er fødte
medlemmer af styregruppen.
4.6 Forskningsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen.
4.7 Styregruppemøder skal afholdes <indsæt frekvens, alternativt skrives ”efter behov” eller
henvises til projektbeskrivelsen eller tidsplan>.
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING
Projektets samlede kontraktsum er DKK <indsæt beløb> ekskl. moms. <kan indsættes hvis
det er relevant og der er medfinansiering! - Projektet finansieres både af <styrelse> og af
Forskningsinstitutionen>
Kontraktsummen dækker alle omkostninger i forbindelse med projektets udførelse eksklusive
moms. Kontraktsummen indeholder desuden transportomkostninger, omkostninger til rejser,
hotelophold, kontorhold samt alle øvrige omkostninger forbundet med løsning af opgaven,
medmindre andet fremgår af projektbeskrivelsen.
5.1 Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå
sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan
Miljøministeriet forlange genforhandling af kontrakten. Kan parterne ikke opnå enighed
herom er Miljøministeriet berettiget til at opsige kontrakten uden varsel.
Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for den opsagte opgave eller for opgaver med relation til den opsagte opgave.
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
6.1 Betaling sker <indsæt beskrivelse af, hvordan og hvornår projektet afregnes>. Den sidste rate
på <indsæt beløb> kr. betales, når den leverance foreligger.
Kommentar [elste1]: Jeg ved ikke om
det er relevant med en styregruppe – hvis
ikke, sletter du bare afsnittene – HUSK at
opdatere indholdsfortegnelse
Kontrakt
Side 5/13
6.2 Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til <styrelse>. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr <indsæt nr.>, att.: <indsæt navn>, <indsæt
projektbetegnelse>, projektnummer <insæt nr.>. Fakturering skal i øvrigt ske under
overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december
2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni 2007, og de regler, der er udstedt eller
udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal ske elektronisk, gebyrfrit og uden
omkostninger for <styrelse>.
6.3 Vederlaget forfalder til betaling 30 dage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
6.4 Såfremt <styrelse> skal faktureres et beløb i et bestemt kalenderår, skal fakturaen, hvori
beløbet afkræves, være <styrelse> i hænde senest 5. december det pågældende kalenderår,
således at udbetaling til forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det følgende
kalenderår.
6.5 Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt
elektronisk, forbeholder <styrelse> sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende
faktura er modtaget korrekt.
6.6 Ved forsinket betaling er forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser.
7 IMMATERIELRETTIGHEDER M.V.
7.1 Miljøministeriet, herunder <styrelse> samt andre institutioner under Miljøministeriet (herefter
”MIM”), får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til
projektets leverancer og resultater, se dog pkt. 7.4.
7.2 MIM’s brugsret til projektets leverancer og resultater omfatter følgende formål – dog ikke
begrænset til:
a. anvende til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MIM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MIM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
Kontrakt
Side 6/13
c. Ændringer af MIM eller af tredjemand på vegne af MIM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. ændring af indhold
iv. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
- ændring af funktionaliteter
v. tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
vi. udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
vii. uddrage en del eller opdeling i dele
viii. bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
ix. digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
x. ændring af dimensioner
xi. oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandende til optagelse i EU
7.3 Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
7.4 Såfremt der i projektets leverancer og resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MIM ophavsret og enhver anden
rettighed til disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i.
Forskningsinstitutionen erhverver en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret hertil.
7.5 Pkt. 7.4 betyder bl.a., at forskningsinstitutionen, hvis MIM forlanger det, skal udlevere den
berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data. I forbindelse
med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver med at vedligeholde og ajourføre den berørte
software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data eller opgaver, der
kræver anvendelsen af den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt
tilknyttet data, kan MIM forlange disse videregivet til tredjemand.
7.6 Ved projektets afslutning har parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden part. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve leverancerne og resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i projektet forekommer resultater, der
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den part, der påtænker offentliggørelse den anden part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen med mindre parterne aftaler andet.
7.7 Anvendelse af leverancerne, herunder resultater, data m.v. skal altid ske mod behørig
kildehenvisning.
Kontrakt
Side 7/13
7.8 Rettighederne, i henhold til dette pkt. 7, erhverves i takt med, at der bliver betalt.
7.9 MIM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i
forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved kontraktens ophør
tilbageleveres til MIM.
7.10 I forhold til de data, som hver part måtte have bidraget med, er parten ansvarlig for at
overholde gældende lovgivning som f.eks. persondataloven.
Eksisterende rettigheder
7.11 I det omfang der i projektet anvendes eksisterende rettigheder, forbliver disse eksisterende
rettigheder undergivet rettighedshaverens ophavsret.
7.12 Forskningsinstitutionen skal dog give MIM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret til at udnytte de eksisterende rettigheder, til brug for projektet,
herunder projektets leverancer og resultater i samme omfang, som det er beskrevet i pkt. 7.2.
7.13 Retsstilling i medfør af pkt. 7.11-7.12 ændres ikke, uanset om - og i givet fald hvorledes -
denne kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
7.14 Hvis tredjemand har rettigheder til projektets leverancer samt resultater, eller der i projektets
leverancer samt resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer Forskningsinstitutionen,
at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MIM frit kan udnytte sine rettigheder som
anført i dette pkt. 7. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at MIM kan overdrage sin ret
til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse med det i dette pkt. 7 anførte.
Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle webmaterialer i form af links
omkostningsfrit kan bruges af MIM, eller tredjemand udpeget af MIM.
7.15 Forskningsinstitutionen skal holde MIM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge
af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
8 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
8.1 Såvel forskningsinstitutionen som <styrelse> kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
8.2 Forskningsinstitutionen har ved kontraktophør krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, øvrigt
vederlag eller lignende, ligesom <styrelse> ikke er berettiget til nogen form for erstatning,
herunder tab af goodwill, driftstab, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt
Forskningsinstitutionen måtte opsige kontrakten.
9 KONTRAKTGRUNDLAG
9.1 Hele kontraktgrundlaget vedrørende <projektbetegnelse> består i prioriteret rækkefølge af:
x Denne kontrakt (del 1 – projektspecifikke bestemmelser og del 2 - Almindelige
Bestemmelser), underskrevet af <styrelse> og forskningsinstitution.
Kontrakt
Side 8/13
x Alle senere ændringer og tillæg til denne kontrakt underskrevet af <styrelse> og
forskningsinstitution.
x Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
parterne fra møder afholdt efter kontraktindgåelsen.
x Projektbeskrivelsen jf. bilag 1.
Parterne er forpligtet til at leve op til hele kontraktgrundlaget.
10 KONTRAKTFORTOLKNING
10.1 Såfremt der i kontraktperioden opstår tvivl om opgavens omfang, forudsætninger, formål eller
gennemførelse, er såvel forskningsinstitutionen som <styrelse> forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden part herom.
10.2 Opstået uenighed skal løses i henhold til ”Almindelige Bestemmelser” pkt. 15 om
Tvistigheder.
10.3 Såfremt bestemmelserne i del 1 af nærværende kontrakt og del 2 ”Almindelige bestemmelser”
måtte være i strid med hinanden, har bestemmelserne i del 1 forrang.
11 BILAGSLISTE
Bilag 1 – Projektbeskrivelse, af <indsæt dato>
12 UNDERSKRIFT
Nærværende kontrakt underskrives i to eksemplarer, hvoraf ét eksemplar er til <styrelse> og ét
eksemplar er til forskningsinstitutionen.
<indsæt sted og dato> / <indsæt sted og dato>
_______________________ _______________________
Forskningsinstitutionen <styrelse>
Almindelige Bestemmelser
Side 9/13
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1 ALMENT
1.1 De Almindelige Bestemmelser er gældende for hele kontraktforholdet.
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS YDELSER,
FORSKNINGSINSTITUTIONENS FORPLIGTELSER
2.1 Forskningsinstitutionen er forpligtet til at opfylde alle krav til løsning af opgaven, der er
beskrevet i kontraktgrundlaget. Fravigelser i løsning af opgaven, jf. projektbeskrivelsen
beskrevet i bilag 1, kan kun ske efter skriftlig aftale med Styregruppen.
2.2 Forskningsinstitutionen er forpligtet til enhver tid at dokumentere overfor Styregruppen, at
opgavens løsning sker i overensstemmelse med kontraktgrundlaget.
2.3 Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele perioden, frem til endelig leverance at
opretholde den til udførelse af opgaven fornødne kapacitet og viden, herunder i form af
kvalificerede medarbejdere.
2.4 Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere.
2.5 Udskiftning af medarbejdere må ikke have indvirkning på forskningsinstitutionens løsning af
opgaven, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger for
<styrelse>. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og kontaktperson, kan
alene ske, såfremt det er rimeligt begrundet i Forskningsinstitutionens eller de pågældende
personers forhold. <styrelse> skal uden ugrundet ophold orienteres om en udskiftning.
2.6 Det forudsættes, at samarbejdet imellem forskningsinstitution og <styrelse> foregår fleksibelt
og smidigt, ligesom det forudsættes, at forskningsinstitutionen indgår i en kontinuerlig dialog
om kvalitet og kvalitetsudvikling. Hvis dette ikke er tilfældet skal styregruppen adviseres
herom.
2.7 Såfremt der opstår problemer med opgaven af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere <styrelse>s
kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsningen heraf til
Styregruppen.
3 FORSKNINGSINSTITUTIONENS ERSTATNINGSANSVAR M.V.
3.1 Forskningsinstitutionen og <styrelse> er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige
regler.
3.2 Forskningsinstitutionen og <styrelse> kan dog ikke kræve erstatning for driftstab eller andet
indirekte tab. Dog præciseres, at enhver begrænsning i forskningsinstitutionens og <styrelse>s
erstatningsansvar bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan
tilregnes den pågældende part som groft uagtsomme eller forsætlige.
3.3 Forskningsinstitutionens samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende
til <styrelse>s andel af kontraktsummen.
Almindelige Bestemmelser
Side 10/13
4 KRAV TIL <STYRELSE>, <STYRELSE>S FORPLIGTELSER
4.1 <styrelse> skal hurtigst muligt skriftligt efter konstaterede mangler og/eller
uregelmæssigheder give forskningsinstitutionen meddelelse herom.
4.2 Såfremt der i projektbeskrivelsen forudsættes leverancer fra <styrelse>, indgår dette i
<styrelse> forpligtelser i forhold til at sikre projektets fremdrift.
5 FORSINKELSE
5.1 Overskrider forskningsinstitutionen tidsfristen for de endelige leverancer (dvs.
rapportafrapportering for de to delprojekter), jf. kontraktgrundlaget, foreligger der forsinkelse.
5.2 Såfremt forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse med
rapporteringen, skal <styrelse>s kontaktperson og Styregruppen uden unødigt ophold
underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den forventede tidsmæssige varighed af
færdiggørelsen af opgaven.
5.3 Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til opgaven for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i forskningsinstitutionens tilbud. Sådan opnormering sker for
forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen skyldes <styrelse>s forhold.
5.4 Kontrakten er undergivet dansk rets almindelige regler om forsinkelse, herunder retten til at
kræve erstatning, jf. dog afsnit 3. Den part, der kan dokumentere at have lidt et tab, kan kræve
erstatning af den anden part.
6 MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved forskningsinstitutionens ydelser, hvis disse ikke opfylder de
krav, som fremgår af kontraktgrundlaget eller såfremt ydelserne i øvrigt ikke er, som
<styrelse> med rette kunne forvente.
6.2 Såfremt der foreligger en mangel, er forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
bistanden eller afhjælpe manglen om muligt. Såfremt forskningsinstitutionen ikke genudfører
bistanden eller afhjælper manglen, er <styrelse> berettiget til at kræve erstatning.
På <styrelse>s anmodning, skal forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det
indtil da udførte arbejde allerede betalt for.
6.3 <styrelse> kan hæve kontrakten, såfremt der forekommer væsentlige mangler, som ikke
afhjælpes af forskningsinstitutionen inden for en af Styregruppen fastsat passende rimelige
frist.
7 MISLIGHOLDELSE I ØVRIGT
7.1 Om <styrelse>s og Forskningsinstitutionens øvrige beføjelser i anledning af misligholdelse
gælder dansk rets almindelige regler.
7.2 <styrelse> og Forskningsinstitutionen har ret til at ophæve kontrakten, hvis der foreligger
væsentlig misligholdelse fra den anden parts side, eller såfremt aftalegrundlaget gentagne
gange overtrædes uden, at der isoleret set foreligger væsentligt misligholdelse.
Almindelige Bestemmelser
Side 11/13
7.3 Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af opgavens
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for <styrelse> eller Forskningsinstitutionen.
Overskridelse af fristen for levering med mere end 20 dage anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, medmindre Styregruppen har skriftligt godkendt/accepteret overskridelse af
tidsfristen eller at overskridelsen skyldes den anden parts forsinkede levering.
8 UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styregruppens forudgående skriftlige godkendelse,
overlade kontraktens opfyldelse eller dele heraf til underleverandører, med mindre dette
udtrykkeligt er angivet i projektbeskrivelsen, jf. bilag 1.
8.2 Styregruppen skal orienteres, hvis forskningsinstitutionen udskifter en underleverandør eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem forskningsinstitutionen og en
underleverandør.
8.3 Overlades udførelse af opgaven efter aftale til en underleverandør, hæfter
forskningsinstitutionen for underleverandørens opfyldelse af kravene i kontraktgrundlaget på
samme måde som for sine egne forhold.
8.4 Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af underleverandører.
Såfremt forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en underleverandør,
må det ikke påføre <styrelse> omkostninger eller forsinkelser.
8.5 Underleverandører kan ikke i medfør af kontraktgrundlaget rejse nogen former for krav
overfor <styrelse>, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
9 HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af forskningsinstitutionens partnere og de til
opgaven allokerede medarbejdere er inhabile i forhold til at skulle udføre opgaven.
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Udførelsen af opgaven skal ske i overensstemmelse med og ved overholdelse af de til enhver
tid relevante lovkrav, dvs. gældende dansk lovgivning, internationale, europæiske og/eller
nationale standarder og kutymer, samt eventuelle af <styrelse> vedtagne interne
retningslinjer, som er vedlagt projektbeskrivelsen eller som udleveres i kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, kan det være at betragte som misligholdelse fra
forskningsinstitutionens eller <styrelse>s side.
10.2 I forhold til parternes leverancer er parterne forpligtet til at følge udviklingen og overholde de
til enhver tid gældende lovgivning.
11 FORSIKRING
11.1 Forskningsinstitutionen er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for person-
og/eller tingsskade forvoldt på grund af fejl eller forsømmelse begået af
forskningsinstitutionen eller andre, som forskningsinstitutionen har ansvar for. Det samme
gælder ansvar for skade på fast ejendom og løsøre.
Almindelige Bestemmelser
Side 12/13
11.2 <styrelse> kræver ikke, at der tegnes forsikring af offentlige myndigheder, der er
selvforsikrede.
11.3 <styrelse> skal skriftligt anmelde erstatningskrav til forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12 FORCE MAJEURE
12.1 Hverken forskningsinstitutionen eller <styrelse> skal i henhold til denne kontrakt anses for
ansvarlig over for den anden part for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for
enten forskningsinstitutionens eller <styrelse>s kontrol, og som parten ikke ved kontraktens
underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en tidsfrist for forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure, udskydes
de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden part senest 10 arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
13 TAVSHEDSPLIGT
13.1 Forskningsinstitutionen, <styrelse> og deres personale, skal iagttage ubetinget tavshed med
hensyn til fortrolig information, som der opnås kendskab til i forbindelse med opfyldelse af
denne kontrakt. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til gældende lovgivning.
Tavshedspligten påhviler også forskningsinstitutionen, <styrelse> og deres personale i 3 år
efter kontraktens ophør, samt efter erhvervets ophør.
13.2 Fortrolig information omfatter dog ikke oplysninger og/eller materiale:
- som i forvejen var offentligt tilgængelig, da modtageren modtog eller fik adgang til den
fortrolige information,
- som efter tidspunktet for modtagerens modtagelse af eller adgang til fortrolig information
er blevet offentligt tilgængeligt, uden at dette skyldes modtagerens overtrædelse af
nærværende kontrakt,
- som allerede lovligt var i den modtagerens besiddelse, da modtageren modtog eller fik
adgang til den fortrolige information, og/eller
- som modtageren på lovlig vis og uden restriktioner har modtaget fra tredjemand, efter at
modtageren havde modtaget eller fået adgang til fortrolig information - såfremt den nævnte
tredjemand selv var berettiget til uden restriktioner at videregive de relevante oplysninger
og/eller materiale til modtageren.
13.3 Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.
13.4 Såfremt <styrelse> eller Forskningsinstitutionen pålægges et erstatningsansvar som følge af,
at den anden part eller dennes ansatte personale eller eventuel underleverandør overtræder
Almindelige Bestemmelser
Side 13/13
deres tavshedspligt, er den part, der har krænket fortroligheden, forpligtet til at dække et
sådant.
13.5 Parterne må ikke uden forudgående skriftlig aftale, eller efter styregruppens godkendelse,
udsende offentlige meddelelser om denne kontrakt eller offentliggøre noget om kontraktens
indhold. Parterne må ikke uden den anden parts forudgående skriftlige tilladelse bruge denne
part som reference. Denne bestemmelse begrænser ikke på ingen måde parternes rettigheder,
jf. denne kontrakts del 1, afsnit 7 – Immaterielrettigheder m.v..
14 OVERDRAGELSE
14.1 <styrelse> har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler.
14.2 Forskningsinstitutionen og forskningsinstitutionens partnere kan ikke uden <styrelse>s
forudgående skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge denne
kontrakt helt eller delvist til tredjemand.
15 TVISTIGHEDER
15.1 Såfremt der påstår en uoverensstemmelse mellem parterne i forbindelse med nærværende
kontrakt, skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede
forhandlinger med henblik på at løse tvisten.
15.2 Kontrakten er undergivet dansk ret.
15.3 Alle spørgsmål, der måtte give anledning til uenighed mellem forskningsinstitutionen og
<styrelse> i forbindelse med denne kontrakt, skal søges løst i mindelighed. Hvis uenighed
ikke kan løses ved forhandling mellem parterne, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut".
Stedet for voldgift er aftalt til København, og processproget er dansk ret.
15.4 Tvistigheder mellem forskningsinstitution og eventuelle underleverandører er denne kontrakt
uvedkommende.
Kommentar [elste2]: Kun relevant
hvis I har en styregruppe, ellers slettes det.
Brevdato 26-11-2014
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Re: SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1446071
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Re SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787)
image001
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Vi har jo ikke helt så travlt mere, så hvis ENS kan afklare det juridiske spørgsmål inden for en uges tid, ser jeg
umiddelbart ingen problemer.
Mvh Nina
P.s. Elsker far-vitsen;)
Sendt fra min iPhone
Den 26/11/2014 kl. 20.27 skrev Tone Madsen <tomad@mim.dk>:
Kære Peter og Ni a
Blot l jeres orie teri g u dersøger ENS pt, o Total har pligt l at gi oplys i ger o
boreresultater l u dersøgelse . Jurae gir i ogle lfælde ulighed for de e, og det skal bores
ud ha ha ... Derfor er der ikke ko et opfølg i g l DTU e d u; det er væse tligt at få de e
med.
Jeg sender obs
-pu kter e l de sa e ed de ko e de opfølg i g, så det ko er ed
i deres reviderede skriv, men jeg afventer endelig kontrakt.
Råb op hvis I tæ ker a derledes.
Bedste hilsner, Tone
Sendt fra min HTC
-telefon
-----Reply message
-----
Fra: "Peter Moltesen" <
pemol@nst.dk
>
Til: "Tone Madsen" <
tomad@mim.dk
>
Cc: "Nina Hanne Holst" <
nihho@nst.dk
>
E e: I put l DTUs vide skabelige u dersøgelse MIM Id r.: 1 7 7
Dato: ons., nov. 26, 2014 17:44
Kære To e
Op ærkso hedspu kter e er pu kter, so vi or alt beder ko sule ter o at beskrive i deres
tilbud. Dels for at kunne vurdere i projektet i sin helhed, dels for at projektbeskrivelsen kan fungere
som kontraktgrundlag. Nu har vi ikke afholdt tilbud, men erfaringerne siger, at det er godt at have
disse o råder på plads i de der i dgås e ko trakt. Mi vurderi g er derfor, at det vil give god
e i g at se de op ærkso hedspu kter e l de , og bede de i korporerer de i
projektbeskrivelsen. Alternativt kan vi revidere opgavebeskrivelsen? Det er bare vigtigt, at vi kan
redegøre for, hvad vi har bedt de o at levere, og hvad de siger de vil levere og i de for hvilke
rammer.
Jeg har vedhæ et skabelo e for ko trakte for forsk i gs
- og udvikli gsprojekter. Be ærk at
ko trakte er idler dig, og at der arbejdes på e varig udgave, so dog pt. a gler at blive
godke dt af KAF ga le SCK . Ko trakte forudsæ er, at der reelt er tale o et forsk i gs
- og
udvikli gsprojekt i udbudsdirek vets forsta d, og der skal foreligge et otat vedrøre de de e
vurderi g på sage . Notatet skal godke des af de øverst a svarlige for øko o i i NST. NST har
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: Re: SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 26-11-2014 23:39:06
Bilag: image001.jpg;
-- AKT 1446071 -- BILAG 1 -- [ Re SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787) ] --
dligere drø e de e del ed MIU, e der er ig beke dt ikke udarbejdet et otat på sage . Jeg
u dersøger sage og ve der lbage hero .
Ri ge e delig hvis du har spørgs ål!
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
<image001.jpg>
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 25. november 2014 22:14
Til: Peter Moltesen
Emne: Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr.: 1443787)
Kære Peter
Er det rigtigt forstået, at de punkter, der indgår i det papir med opmærksomhedspunkter, som du sendte
mig, skal indgå i kontrakten med DTU, og at jeg derfor kan vedlægge dit papir til DTU i den form, som du
sendte?
Mvh og på forhånd tak
Tone
Kære To e
So a alt her ed i put l pu kter, so DTU skal have ed i deres projektbeskrivelse i . at i dgå
ko trakt. Vil e e det også ka kræve e revideri g af vores opgavebeskrivelse, e det ka vi evt.
se på bage er. Når det ka blive aktuelt hæ ger det sa e ed, at opgavebeskrivelse og
opgaveløs i g begge i dgår so bilag l ko trakte , og derfor ger e skulle ste e overe s i .
i dhold og levera er. Dels i . revisio , dels hvis der skulle opstå tvister parter e i elle .
I . at se de ko traktudkast, så arbejder MIU pt. på e y skabelo for i dgåelser af ko trakter i
forbindelse med forskning
- og udvikli gsprojekter. Jeg ka derfor dligst se de udkast l dig på
a dag.
Ri g eller skriv hvis du har spørgs ål.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk),
chhov@nst.dk (chhov@nst.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse
Sendt: 11-11-2014 17:02:25
<image001.jpg>
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
-- A… --


-- AKT 1846522 -- BILAG 1 -- [ Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas ] --
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1846522 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)
• Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
BILAG 2 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1846522 -- BILAG 3 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
− Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
− Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
− Beskrivelse af brønde
−
− Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
− Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
− Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
− Beskrivelse af vandbehov
− Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
− Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
− Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
− Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
− Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
4
o O.a.
− Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
− Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
− Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
− Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
− Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
− Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
− Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
− Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
− Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
5
3.3. Brøndintegritet
− Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
− Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
− Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
− Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
− Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
− Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
− Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
− Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
− Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
− Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
− Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
− Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
− Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
6
− Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
− Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
− Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
− Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
− Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
− Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
− Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
− Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
− Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 2
Timebudget 1.700.000,00
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU
Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE DTU Miljø DTU Byg
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE
8,8% 148.950,00 Overordnet projektkoordination 148.950,00 69% 69% 16% 16% 1 102.500,00 - - 102.500,00 23.225,00 23.225,00
3,3% 56.500,00 Projektmøder 100% 56.500,00 38% 8% 8% 54% 23% 23% 1 21.500,00 4.500,00 4.500,00 30.500,00 13.000,00 13.000,00
0,9% 16.100,00 Styregruppemøde 100% 16.100,00 50% 50% 25% 25% 1 8.000,00 - - 8.000,00 4.050,00 4.050,00
5,7% 97.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100% 97.000,00 71% 71% 14% 14% 1 69.000,00 - - 69.000,00 14.000,00 14.000,00
- - - - - -
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel Beløb
1
12,1% 206.200,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1 111.200,00 46% 0% 0% 46% 27% 27% 1 51.000,00 - - 51.000,00 30.100,00 30.100,00
Overordnet beskrivelse af risici 1.2 95.000,00 50% 0% 50% 100% 0% 0% 1 47.500,00 - 47.500,00 95.000,00 - -
- - - - - -
Kapitel 2-4 andel 76.000,00 2 - - - - - -
Introduktion til skifergas 2.1 31.200,00 100% 1 - - - - 31.200,00 -
Regional geologisk karakterisering 2.2 41.000,00 100% 1 - - - - 41.000,00
Kvalitetssikring 3.800,00 35% 35% 65% 1 - 1.330,00 - 1.330,00 - 2.470,00
62,4% 1.060.300,00 317.250,00 3 - - - - - -
Frakturering i skifer 3.1 178.250,00 86% 86% 14% 1 - 153.000,00 - 153.000,00 25.250,00 -
Seismisk aktivitet 3.2 63.500,00 100% 1 - - - - 63.500,00 -
Brøndintegritet 3.3 60.500,00 15% 85% 100% 1 9.000,00 51.500,00 - 60.500,00 - -
Kvalitetssikring 15.000,00 50% 50% 50% 1 - 7.500,00 - 7.500,00 7.500,00 -
667.050,00 4 - - - - - -
Vandressourcer og vandforbrug 4.1 96.000,00 69% 31% - - - - 66.500,00 29.500,00
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2 438.800,00 47% 3% 51% 13% 36% 1 208.400,00 15.000,00 - 223.400,00 59.000,00 156.400,00
Spildevand og affald 4.3 53.000,00 100% 100% 1 53.000,00 - - 53.000,00 - -
Radioaktive stoffer 4.4 47.500,00 100% 1 - - - - 47.500,00 -
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 31.750,00 30% 30% 30% 40% 9.500,00 - - 9.500,00 9.500,00 12.750,00
6,8% 114.950,00 5 - - - - - -
Landskab og trafik 5.1 109.202,50 49% 18% 67% 33% 1 53.000,00 19.000,00 - 72.000,00 37.202,50
Kvalitetssikring 5.747,50 67% 33% 1 3.850,83 - 3.850,83 1.896,68
Procent Total 579.400,00 289.680,83 19.000,00 52.000,00 940.080,83 435.325,00 324.594,18
100,0% 1.700.000,00
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 91.180,83 31.000,00 31.116,68
-- AKT 1846522 -- BILAG 4 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
Bilag 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
Fordeling i kr. pr. opgave
DTU Miljø 1.1 1.2 2.1 2.2 Kvalitetssikring 3.1 3.2 3.3 Kvalitetssikring
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Steffen Foss Hansen 309000 744 415,32 51000 47500
Charlotte Scheutz 62000 864 71,76 9000
Poul Løgstrup Bjerg 155400 1140 136,32
Henrik Rasmus Andersen 26500 834 31,77
Peter Kjeldsen 26500 898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Igor Korzine 52.000 857 60,68 47.500
DTU Byg
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Ida Lykke Fabricius 13330 1008,88 13,21 1330 7500
Morten Kanne Sørensen 209500 623,18 336,18 153000 41500
Björn Johannesson 10000 875,2 11,43 10000
Lotte Bjerregaard Jensen 8851 883,5 10,02
Maja Nikolajew 48000 623,18 77,02
DTU Transport
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Thomas Sick Nielsen 19.000 882 21,5
DCE
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Hans Sanderson 41590 978 42,5 2470
Pia Frederiksen 39100 1077 36,3
Jes Rasmussen 45040 801 56,2
Martin Mørk 19220 961 20
Jakob Strand 19000 950 20
Jesper Fredshavn 16500 1043 15,8
Poul Nordemann 121785 1049 116,1 30100
Anne Winding 22360 1118 20
GEUS
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Jacob Kidmose 99786 979 101,93
Niels Schovsbo 74158 979 75,75 31200 41000
Anders R Johnsen 69905 979 71,41 30100
Troels Laier 29630 979 30,27
Trine Dahl-Jensen 90708 979 92,65 25250 63500
Peter Gravesen 50088 1294 38,71
Flemming Larsen 21050 1294 16,27 7500
-- AKT 1846522 -- BILAG 5 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning ] --
4.1 4.2 4.3 4.4 Kvalitetssikring 5.1 Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA) I alt
9500 102500 21500 8000 69000 309000
53000 62000
155400 155400
26500 26500
26500 26500
4500 52000
4500 13330
15000 209500
10000
5000 3851 8851
48000 48000
19.000 19000
39120 41590
37203 1897 39100
13000 32040 45040
19220 19220
19000 19000
16500 16500
24660 12750 23225 13000 4050 14000 121785
22360 22360
66500 31.328 1958 99786
1958 74158
23225 2580 14000 69905
27672 1958 29630
1958 90708
47500 2588 50088
9500 4050 21050
-- AKT 1846522 -- BILAG 6 -- [ BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning ] --
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem ISO-9001
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
-- AKT 1846522 -- BILAG 7 -- [ Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS ] --
1
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
▲
2
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
– Databanker og formidling
– Vandressource
– Energiråstoffer
– Mineralske råstoffer
– Natur og Klima
– Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
▲
3
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
– Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
– Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
– Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
– Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
– Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
– Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
– Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
– Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
▲
4
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
▲
5
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
- Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
- Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
- Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
- Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
- Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
Direktion Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
6
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
– Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
– Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
– Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
– Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
– Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
– Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
– Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
– Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
▲
7
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
8
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
▲
9
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
10
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
– Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
– Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
11
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
– Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
– Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
– Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
– Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
– Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
12
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
▲
13
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
▲
14
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
▲
15
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
▲
16
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG ISO-9001:2008 reference
0. Forord 1, 3
1. Ledelsens forpligtelser 5, 5.1
2. Kvalitetspolitik 5.3
3. Kvalitetsstyringssystem 4, 4.1, 4.2
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
SA 8000
-
-
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
10. Referencesystem 4.2
11. Log for Kvalitetshåndbogen 4.2
12. Vejledninger og bilag 4.2
▲
17
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel Rev. 1 Rev. 2 Rev. 3 Rev. 4 Rev. 5 Rev. 6
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
▲
18
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter 1
Marin seismik 2
Logging 3
Sedimentlaboratoriet 4
Boreprøve laboratoriet 5
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse 6
Uorganisk geokemisk laboratorium 7
Organisk geokemisk laboratorium 8
Miljøkemisk laboratorium 9
CFC laboratorium 10
SEM laboratorium 11
Laboratorium for kerneanalyse 12
Geografiske Informations Systemer (GIS) 13
Databanker ZEUS 14
Databanker SAMBA 15
Databanker generelt 16
Udrustning 17
Kontraktblanket 18
▲
19
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
-- AKT 1846522 -- BILAG 8 -- [ Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606 ] --
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1 Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
 der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
 opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
 der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2 Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
3
1.3 Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4 Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5 Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6 Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse: dce@au.dk. DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7 Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
 Service og support
 Drift og teknologi
 System og udvikling.
5
1.8 Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
 hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
 hvem er ansvarlig for offentliggørelse
 tidsplan for offentliggørelse
 hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9 Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
 Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
 Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
 Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.


Akt oversigt:
Sv: Skifergasundersøgelse (1467956)
SV Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
RE: Skifergasundersøgelse (1492085)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
Sv: Skifergasundersøgelse (1500536)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
Sv: Skifergasundersøgelse (1500641)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
SV: Skifergasundersøgelse (1501340)
SV Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
RE: Skifergasundersøgelse (1538070)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
RE: Skifergasundersøgelse (1562986)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
Bestilling: Skifergas - svar til DTU (1563829)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet)
Bestilling #8951 (Departementet)
Aktbilag, id nr 1562986: RE: Skifergasundersøgelse
Sv: Skifergasundersøgelse (1564083)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
RE: Skifergasundersøgelse (1565013)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1564083)
[Blå sag] [2014 - 7578] [Andet] VS: Bestilling: Skifergas - svar til DTU (1566913)
[Blå sag] [2014 - 7578] [Andet] VS Bestilling Skifergas - svar til DTU (MIM Id nr. 1563829)
Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet)
Bilag 1 - Udkast til svar om skifergas
Forelæggelse uden forklæde
Sv: Skifergasundersøgelse (1568158)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
RE: Skifergasundersøgelse (1568302)
RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1568158)
Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1593315)
Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om
skifergas relateret til en dansk kontekst
11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
11 03 15 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1593338)
Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om
skifergas relateret til en dansk kontekst
11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
11 03 15 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1593432)
Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1594499)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1593432)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1595872)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1593432)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1595880)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1593432)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596295)
Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596307)
Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596364)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1595872)
SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596395)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596295)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596398)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1595872)
SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596478)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596295)
Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596483)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596295)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596548)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596295)
SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596589)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596548)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596671)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596548)
SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596857)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596483)
SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1597280)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596307)
image001
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1597602)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596307)
Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1596910)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596483)
SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1597643)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596910)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1597653)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596910)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1597782)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596910)
Re: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1597823)
Re Sv Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
(MIM Id nr. 1597782)
image001
image003
image004
RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1597971)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1597782)
SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1598261)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1597782)
RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1598371)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596910)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1598403)
Re Sv Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
(MIM Id nr. 1597782)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1598425)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1597782)
Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1598438)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596910)
RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (1598618)
RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1598438)
MATR TIL OLUF - Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget (1600407)
SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr. 1596483)
Bilag 1 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
relateret til en dansk kontekst
Bialg 2 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 3 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Bilag 5 Opfølgning til DTU mfl vedr skifergasundersøgelse MIM og KEBMIN (sendt til DTU 101214)
Bilag 6 Presseklip
SV: MATR TIL OLUF - Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (1600417)
SV MATR TIL OLUF - Vs Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget (MIM Id nr. 1600407)
Brevdato 10-12-2014
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Ole Høyberg (ohoy@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergasundersøgelse
Aktnummer 82
Identifikationsnummer 1467956
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
1,7
sorry
Kære Tone
Tak for materialet. Et hurtigt spørgsmål - i projektbeskrivelsen står der 2,7 mio kr - men i notatet 'opfølgning til DTU(...)'
står der 1,7 mio. kr. På telefonen den anden dag sagde du 1,7 mio. kr. Vil bare være sikker på hvad det rigtige tal er?
Bedste hilsner
Ole
Fra: Tone Madsen [tomad@mim.dk]
Sendt: 10. december 2014 13:05
Til: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Emne: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
Til: Ole Høyberg (ohoy@dtu.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergasundersøgelse
Sendt: 10-12-2014 13:51:03
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Ole Høyberg (ohoy@dtu.dk)
Titel: SV: Skifergasundersøgelse
Sendt: 10-12-2014 13:45:23
-- AKT 1467956 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751) ] --
www.mim.dk
Brevdato 06-01-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergasundersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1492085
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1492085 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751) ] --
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 12-01-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergasundersøgelse
Aktnummer 83
Identifikationsnummer 1500536
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Tak for snakken. Nu fandt jeg din mail i den enorme bunke ;)
Jeg har som aftalt foreslået KEBMIN + ENS torsdag 26/2 og fredag 27/2 fra kl. 11. Så snart jeg hører fra dem, vender jeg
tilbage til dig.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergasundersøgelse
Sendt: 12-01-2015 13:10:03
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1500536 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751) ] --
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 12-01-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergasundersøgelse
Aktnummer 84
Identifikationsnummer 1500641
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1500641 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1467751) ] --
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 12-01-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergasundersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1501340
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Fint.
Jeg vender snarest tilbage efter en lynhurtig doodle-øvelse med GEUS og DCE.
Mvh.
Mads
Fra: Tone Madsen [tomad@mim.dk]
Sendt: 12. januar 2015 13:46
Til: Mads H Odgaard
Emne: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: SV: Skifergasundersøgelse
Sendt: 12-01-2015 17:13:11
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1501340 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641) ] --
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 03-02-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergasundersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1538070
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Jeg har forsøgt at ringe l dig. Jeg har behov for at få a laring om nogle spørgsmål, inden vi har møde med GEUS
og DCE på torsdag.
Kan vi ringe sammen på et dspunkt i morgen, onsdag?
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 03-02-2015 17:01:23
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
-- AKT 1538070 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641) ] --
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 20-02-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergasundersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1562986
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone Madsen
Vi er i fuld gang med at udarbejde lbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidler d har dialogen konsor eparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få klarhed
om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsor epartnerne vil trække på deres netværk af interna onale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsor epartnerne ser ikke behov
for, at interna onale partnere indtræder formelt i konsor et. Er Miljøministeriet indforstået med, at
interna onale konsor epartnere ikke indtræder formelt i konsor et?
2. Vil konsor epartnere få adgang l oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. e erforskning og
indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil de e ske?
3. Vil konsor epartnerne få adgang l oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes? Hvis ja,
hvornår vil de e ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig l overfladevand (vandløb og søer), eller
skal den også omfa e det marine område?
Vi ser frem l at høre fra jer om de e.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
-- AKT 1562986 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641) ] --
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 20-02-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (bestilling@MIM.f2.dk)
Akttitel Bestilling: Skifergas - svar til DTU
Aktnummer 5
Identifikationsnummer 1563829
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Bestilling #8951 (Departementet)
Aktbilag, id nr 1562986: RE: Skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (bestilling@MIM.f2.dk)
Cc: dirx@nst.dk (dirx@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Bestilling: Skifergas - svar til DTU
Sendt: 20-02-2015 15:18:47
Bilag: Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet).xml; Bestilling #8951 (Departementet).pdf; Aktbilag, id nr 1562986:
RE: Skifergasundersøgelse.pdf;
-- AKT 1563829 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet)'.
-- AKT 1563829 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet) ] --
Bestilling #8951 (Departementet)
Oprettet: Tone Madsen (Natur & plan) d. 20-02-2015
Sendt: Tone Madsen (Natur & plan) d. 20-02-2015
Frist: 23-02-2015 kl: 23:59
Bestillingstype(r): Andet
Bestillingsbeskrivelse: Kære Tina mfl
Her er et par spørgsmål fra DTU, som jo sammen med DCE og GEUS er i gang med
skifergas-analyse for KEBMIN og os. Jeg kan selv svare på spm 1 - vil du/I skrive svar
på de øvrige tre spørgsmål. Helst blot i en mail til mig. Ring endelig hvis spørgsmål. Går ud
fra at I - som hidtil - koordinerer med MST hvis nødvendigt.
Hastværket skyldes, at vi jo meget snart har møde med DTU mfl om deres reviderede
tilbud...
Mvh og tak
Tone
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste))
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Tone Madsen (Natur & plan)
-- AKT 1563829 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #8951 (Departementet) ] --
Brevdato 20-02-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur & plan)
Akttitel RE: Skifergasundersøgelse
Identifikationsnummer 1562986
Versionsnummer 1
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 20-02-2015
== AKT 1563829 == BILAG 4 == [ Bestilling: Skifergas - svar til DTU ] ==
Kære Tone Madsen
Vi er i fuld gang med at udarbejde lbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidler d har dialogen konsor eparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få klarhed
om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsor epartnerne vil trække på deres netværk af interna onale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsor epartnerne ser ikke behov
for, at interna onale partnere indtræder formelt i konsor et. Er Miljøministeriet indforstået med, at
interna onale konsor epartnere ikke indtræder formelt i konsor et?
2. Vil konsor epartnere få adgang l oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. e erforskning og
indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil de e ske?
3. Vil konsor epartnerne få adgang l oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes? Hvis ja,
hvornår vil de e ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig l overfladevand (vandløb og søer), eller
skal den også omfa e det marine område?
Vi ser frem l at høre fra jer om de e.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
-- AKT 1562986 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641) ] --
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 20-02-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergasundersøgelse
Aktnummer 6
Identifikationsnummer 1564083
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Mads. Tak for din mail. Jeg vender tilbage med svar så hurtigt som muligt. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Vi er i fuld gang med at udarbejde lbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidler d har dialogen konsor eparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få klarhed
om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsor epartnerne vil trække på deres netværk af interna onale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsor epartnerne ser ikke behov
for, at interna onale partnere indtræder formelt i konsor et. Er Miljøministeriet indforstået med, at
interna onale konsor epartnere ikke indtræder formelt i konsor et?
2. Vil konsor epartnere få adgang l oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. e erforskning og
indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil de e ske?
3. Vil konsor epartnerne få adgang l oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes? Hvis ja,
hvornår vil de e ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig l overfladevand (vandløb og søer), eller
skal den også omfa e det marine område?
Vi ser frem l at høre fra jer om de e.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 16:13:27
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1564083 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641) ] --
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 23-02-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergasundersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1565013
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1564083)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Tone
Mange tak for det.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 20. februar 2015 16:13
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1564083)
Hej Mads. Tak for din mail. Jeg vender tilbage med svar så hurtigt som muligt. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Vi er i fuld gang med at udarbejde lbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidler d har dialogen konsor eparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få klarhed
om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsor epartnerne vil trække på deres netværk af interna onale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsor epartnerne ser ikke behov
for, at interna onale partnere indtræder formelt i konsor et. Er Miljøministeriet indforstået med, at
interna onale konsor epartnere ikke indtræder formelt i konsor et?
2. Vil konsor epartnere få adgang l oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. e erforskning og
indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil de e ske?
3. Vil konsor epartnerne få adgang l oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes? Hvis ja,
hvornår vil de e ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig l overfladevand (vandløb og søer), eller
skal den også omfa e det marine område?
Vi ser frem l at høre fra jer om de e.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 23-02-2015 08:56:26
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
-- AKT 1565013 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1564083) ] --
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 23-02-2015
Afsender Thomas Skovgaard Mortensen (Sagsbehandler, Bestilling - Naturstyrelsen (§20,
samråd, haste))
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel [Blå sag] [2014 - 7578] [Andet] VS: Bestilling: Skifergas - svar til DTU
Aktnummer
Identifikationsnummer 1566913
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter [Blå sag] [2014 - 7578] [Andet] VS Bestilling Skifergas - svar til DTU (MIM Id nr.
1563829)
Bilag 1 - Udkast til svar om skifergas
Forelæggelse uden forklæde
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Datafil må ikke sle es #8951 (Departementet).xml
Bilag 1 - Udkast til svar om skifergas Forelæggelse uden
forklæde.txt
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: NST - Elektroniske ministersager (nstelekminsager@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk
(tisch@nst.dk), tpl@nst.dk (tpl@nst.dk), Bruun, Karin (BRU@nst.dk), Jørgensen, Kenneth Bo (kebjo@nst.dk)
Fra: Thomas Skovgaard Mortensen (thsko@nst.dk)
Titel: [Blå sag] [2014 - 7578] [Andet] VS: Bestilling: Skifergas - svar til DTU
Sendt: 23-02-2015 16:09:20
Bilag: Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet).xml; Bilag 1 - Udkast til svar om skifergas.eml; Forelæggelse uden
forklæde.txt;
-- AKT 1566913 -- BILAG 1 -- [ [Blå sag] [2014 - 7578] [Andet] VS Bestilling Skifergas - svar til DTU (MIM Id nr. 156… --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet)'.
-- AKT 1566913 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #8951 (Departementet) ] --
Kære Tone
Hermed svar på spm. 2, 3 og 4 i din bes lling fra i fredags d. 20. februar 2015:
Spm. 2. Vil konsor epartnere få adgang l oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. med e erforskning og
indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil de e ske?
Svar til spm. 2:
Miljøministeriet har valgt at igangsæ e den videnskabelige undersøgelse om e erforskning og indvinding af
skifergas, selvom der endnu ikke foreligger en konkret VVM-ansøgning fra Total om e erforskning e er skifergas
ved hjælp af frakturering (e erforskningens fase 2)
, hvorfor undersøgelsens genstandsfelt – og dermed dens
anvendelse - selvsagt er bredere end en VVM-redegørelse, der er kny et l et konkret projekt, vil være
.
Først når en egentlig VVM-sagsbehandling går i gang, vil Miljøministeriet få oplysninger om de konkrete
kemikalier, som Total ønsker at anvende, og konsor epartnerne vil således også først kunne få adgang l
oplysningerne på de e dspunkt.
Det skal desuden bemærkes, at oplysningerne kan være underlagt regler om
fortrolighed, hvilket kan begrænse adgangen l dem.
Hvornår oplysningerne foreligger vides ikke, og det vides ret beset heller ikke, om der kommer en konkret
ansøgning. Total har dligere meldt ud, at de ønsker at afvente resultaterne fra e erforskningens fase 1, før de
eventuelt ansøger om VVM for e erforskningens fase 2. Prøveboringen i e erforskningens fase 1 startes op
i
foråret 2015 ifølge en opdatering på Totals hjemmeside dateret 19. januar 2015. Holder denne dsplan forventes
en ansøgning l fase 2
tidligst i sommeren 2015, og jo kun såfremt prøveboringen viser lstrækkelige forekomster
af gas. Det vides således ikke på nuværende dspunkt, om oplysninger om de konkrete kemikalier som Total
eventuelt vil anvende kan s lles l rådighed i forbindelse med den videnskabelige undersøgelse. Undersøgelsen
skal under alle omstændigheder gerne dække mere bredt.
Spm. 3. Vil konsor epartnerne få adgang l oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes? Hvis ja,
hvornår vil de e ske?
Svar til spm. 3:
Samme svar som til spm. 2
Spm. 4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig l overfladevand (vandløb og søer), eller
skal den også omfa e det marine område?
Svar til spm. 4:
Ja, vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal også omfa e det marine område
, men kun fsva.
problems llinger, der vedrører e erforskning og indvinding på land (ikke l havs),
eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Mvh. Nina
Til: nihho@nst.dk (Nina Hanne Holst)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: Bilag 1 - Udkast til svar om skifergas
Sendt: 23-02-2015 16:02:57
-- AKT 1566913 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 - Udkast til svar om skifergas ] --
FORELÆGGELSE UDEN FORKLÆDE
-- AKT 1566913 -- BILAG 4 -- [ Forelæggelse uden forklæde ] --
Brevdato 24-02-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergasundersøgelse
Aktnummer 8
Identifikationsnummer 1568158
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads Odgaard/DTU
Tak for din mail, som jeg hermed skal besvare:
Ad 1) Ja
Ad 2) Miljøministeriet har valgt at igangsætte den videnskabelige undersøgelse om efterforskning og indvinding af
skifergas, selvom der endnu ikke foreligger en konkret VVM-ansøgning fra Total om efterforskning efter skifergas ved hjælp
af frakturering (efterforskningens fase 2), hvorfor undersøgelsens genstandsfelt – og dermed dens anvendelse - selvsagt er
bredere end en VVM-redegørelse, der er knyttet til et konkret projekt, vil være. Først når en egentlig VVM-sagsbehandling
går i gang, vil Miljøministeriet få oplysninger om de konkrete kemikalier, som Total ønsker at anvende, og
konsortiepartnerne vil således også først kunne få adgang til oplysningerne på dette tidspunkt. Det skal desuden
bemærkes, at oplysningerne kan være underlagt regler om fortrolighed, hvilket kan begrænse adgangen til dem. Hvornår
oplysningerne foreligger vides ikke, og det vides ret beset heller ikke, om der kommer en konkret ansøgning. Total har
tidligere meldt ud, at de ønsker at afvente resultaterne fra efterforskningens fase 1, før de eventuelt ansøger om VVM for
efterforskningens fase 2. Prøveboringen i efterforskningens fase 1 startes op i foråret 2015 ifølge en opdatering på Totals
hjemmeside dateret 19. januar 2015. Holder denne tidsplan forventes en ansøgning til fase 2 tidligst i sommeren 2015, og
jo kun såfremt prøveboringen viser tilstrækkelige forekomster af gas. Det vides således ikke på nuværende tidspunkt, om
oplysninger om de konkrete kemikalier som Total eventuelt vil anvende kan stilles til rådighed i forbindelse med den
videnskabelige undersøgelse. Undersøgelsen skal under alle omstændigheder gerne dække mere bredt.
Ad 3) Samme svar som til spm. 2
Ad 4) Ja, vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal også omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Vi ser i øvrigt frem til at modtage jeres reviderede projektbeskrivelse snarest (gerne i dag?) med henblik på at forberede os
til mødet på fredag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone Madsen
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergasundersøgelse
Sendt: 24-02-2015 11:22:44
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
-- AKT 1568158 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1500641) ] --
Vi er i fuld gang med at udarbejde lbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidler d har dialogen konsor eparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få klarhed
om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsor epartnerne vil trække på deres netværk af interna onale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsor epartnerne ser ikke behov
for, at interna onale partnere indtræder formelt i konsor et. Er Miljøministeriet indforstået med, at
interna onale konsor epartnere ikke indtræder formelt i konsor et?
2. Vil konsor epartnere få adgang l oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. e erforskning og
indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil de e ske?
3. Vil konsor epartnerne få adgang l oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes? Hvis ja,
hvornår vil de e ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig l overfladevand (vandløb og søer), eller
skal den også omfa e det marine område?
Vi ser frem til at høre fra jer om de e.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 24-02-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergasundersøgelse
Aktnummer
Identifikationsnummer 1568302
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1568158)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone Madsen
Mange tak for dit svar.
Vi forventer at sende jer materialet i løbet af i morgen.
Vi ser frem l mødet på fredag.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 24. februar 2015 11:23
To: Mads H Odgaard
Cc: tisch@nst.dk; nihho@nst.dk
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1568158)
Kære Mads Odgaard/DTU
Tak for din mail, som jeg hermed skal besvare:
Ad 1) Ja
Ad 2) Miljøministeriet har valgt at igangsætte den videnskabelige undersøgelse om efterforskning og indvinding af
skifergas, selvom der endnu ikke foreligger en konkret VVM-ansøgning fra Total om efterforskning efter skifergas ved hjælp
af frakturering (efterforskningens fase 2), hvorfor undersøgelsens genstandsfelt – og dermed dens anvendelse - selvsagt er
bredere end en VVM-redegørelse, der er knyttet til et konkret projekt, vil være. Først når en egentlig VVM-sagsbehandling
går i gang, vil Miljøministeriet få oplysninger om de konkrete kemikalier, som Total ønsker at anvende, og
konsortiepartnerne vil således også først kunne få adgang til oplysningerne på dette tidspunkt. Det skal desuden
bemærkes, at oplysningerne kan være underlagt regler om fortrolighed, hvilket kan begrænse adgangen til dem. Hvornår
oplysningerne foreligger vides ikke, og det vides ret beset heller ikke, om der kommer en konkret ansøgning. Total har
tidligere meldt ud, at de ønsker at afvente resultaterne fra efterforskningens fase 1, før de eventuelt ansøger om VVM for
efterforskningens fase 2. Prøveboringen i efterforskningens fase 1 startes op i foråret 2015 ifølge en opdatering på Totals
hjemmeside dateret 19. januar 2015. Holder denne tidsplan forventes en ansøgning til fase 2 tidligst i sommeren 2015, og
jo kun såfremt prøveboringen viser tilstrækkelige forekomster af gas. Det vides således ikke på nuværende tidspunkt, om
oplysninger om de konkrete kemikalier som Total eventuelt vil anvende kan stilles til rådighed i forbindelse med den
videnskabelige undersøgelse. Undersøgelsen skal under alle omstændigheder gerne dække mere bredt.
Ad 3) Samme svar som til spm. 2
Ad 4) Ja, vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal også omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Vi ser i øvrigt frem til at modtage jeres reviderede projektbeskrivelse snarest (gerne i dag?) med henblik på at forberede os
til mødet på fredag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 24-02-2015 11:51:08
-- AKT 1568302 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1568158) ] --
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone Madsen
Vi er i fuld gang med at udarbejde lbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidler d har dialogen konsor eparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få klarhed
om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsor epartnerne vil trække på deres netværk af interna onale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsor epartnerne ser ikke behov
for, at interna onale partnere indtræder formelt i konsor et. Er Miljøministeriet indforstået med, at
interna onale konsor epartnere ikke indtræder formelt i konsor et?
2. Vil konsor epartnere få adgang l oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. e erforskning og
indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil de e ske?
3. Vil konsor epartnerne få adgang l oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes? Hvis ja,
hvornår vil de e ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig l overfladevand (vandløb og søer), eller
skal den også omfa e det marine område?
Vi ser frem l at høre fra jer om de e.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs departement og
Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at kny e kontakten.
Din dligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny s lling i DI, så jeg har taget over som
indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af udfordringer og
muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive lbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi fores ller os, at vi vil være parat l at holde et møde med jer om lbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om de e en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første udkast til tilbud.
Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med rettelsesmarkeringer, 2) papir med
opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3)
input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os tales ved om
dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for
at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK -1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Brevdato 11-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1593315
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget
11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af
international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
11 03 15 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Bilag: 11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst.doc; 11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning.doc; 11 03 15
UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls;
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1593315 -- BILAG 1 -- [ Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og b… --
1
UDKAST
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
11. marts 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Marts – 1. oktober 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der for-
ventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune
fra det franske energiselskab Total.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
-- AKT 1593315 -- BILAG 2 -- [ 11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af internationa… --
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-
sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns Kommune.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det si-
ge Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets VVM-sagsbehandling. Udredningen kan eventuelt indgå i Kli-
ma-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden i forbindelse med konkrete spørgsmål, som udredningen eller ministeriets
arbejde med VVM-sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den konkrete sag i
Frederikshavns Kommune).
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke af skifergas. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen
af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat kemikalier og små kerami-
ske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3
km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Metan og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i forhold
til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart at en fremtidig vurdering af anlæg skal inddrage
sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med landskab, trafik, støj, lys og vibrati-
oner
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
5
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af
skifergas frem for de nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik er faglig koordinator for projektet som helhed og har
ansvar for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 5 om emissioner af metan og andre kli-
magasser.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. en fremlæggelse, drøftelse og beslut-
6
ninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i projektgruppen og slutteligt i følge-
gruppen (2 møder).
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. Aht. at forebygge at der opstår ”flaskehalsproblemer” er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterie. Den
faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte afsnit
baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem, som
alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bidrager til afgrænsning af kilder, der kan væ-
re relevant at inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. oktober 2015, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Intern proces på DTU om tilbud
Proces mellem DTU, GEUS og DCEom tilbud
Proces om tilbud med Miljøministeriet + underskrive
kontrakt
Kick-off møde
Færdiggøre tilbud/projektbeskrivelse + udarbejde
onepager + udarbejde 5-8 pow er point slides om
projektet
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1 med samlet
fremstilling og for kapitel 2-5
1. møde i projektgruppe
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Styregruppemøde 1
Milepæl 3: Andet udkast til samlet fremstilling og
andet udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
April Maj
Januar Februar Marts
Delfase A: Mobilisering af projekt
Delfase B: Gennemførelse
23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40
Milepæl 4: Første udkast til samlet rapport
2. møde i projektgruppe (heldags arbejdsseminar)
Milepæl 5: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
3. møde i projektgruppe
Milepæl 6: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Milepæl 7: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Juni August September
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
8
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbej-
dere [er under udarbejdelse]. Bilag 3 [er under udarbejdelse] indeholder en beskrivelse af faglige
kompetencer og relevante erfaringer hos de medarbejdere, som er ansvarlige for løsningen af de(n)
specifikke opgave(r), med særlig vægt på projektlederen. Bilag 4 er en oversigt over CV’er [er under
udarbejdelse] som dokumentation for medarbejdernes kompetencer.
Projektbudget: 2,0 mio. kr. (fordelt med 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning og 0,3 mio. kr. til
rådgivning efter udredningens afslutning).
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første følgegruppemøde og 50 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er af-
talt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte hono-
rar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer
DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 NN [afventer nærmere dialog], Naturstyrelsen
 NN [afventer nærmere dialog], Miljøstyrelsen
 NN [afventer nærmere dialog], Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Følgegruppens medlemmer holder møde i maj måned og et afsluttende møde med DTU med afrap-
portering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for fremdriften og om opmærk-
somhedspunkter fremadrettet.
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde 1 gang ca. hver anden måned. På møderne redegør sekre-
tæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om handlin-
ger, som styregruppen beslutter om.
9
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom.
DTU, GEUS og DCE nesætter en projektgruppe, der består af:
 Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø
 Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
 Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng.
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (proces og organisation)
 Post.doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (faglig koordinator)
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (deltager efter behov)
Projektgruppens medlemmer holder møde 1 gang hver måned i projektperioden.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Post. doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (ansvarlig)
Projektet gennemføres via følgende kapitler (med ansvarlig i parentes). Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Emissioner
10
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har tre leverancer:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 2 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Rådgivning efter udredningens afslutning stilles til rådighed for Miljøministeriet i forbindelse
med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete
projekt i Frederikshavns Kommune (skrives ind som en option i kontrakten).
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 9,2 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 10,5 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,7 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 63,1 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 4,5 pct. af rapporten: Emissioner (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
UDKAST
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1593315 -- BILAG 3 -- [ 11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 4
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 5
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 5
KAPITEL 5 Emissioner ...................................................................................................................................... 6
5.1. Metan og andre klimagasser .................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann
Jensen, DCE og forsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
 Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
 Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
 Beskrivelse af brønde

 Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
 Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
 Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
 Beskrivelse af vandbehov
 Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
 Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
 Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
 Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
o O.a.
 Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
4
 Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
 Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
 Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
 Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Kemiteknik,
Sidsel Marie Nielsen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
 Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
 Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.3. Brøndintegritet
 Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
5
 Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
 Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage, herunder monitorering (DTU Byg,
Björn Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
 Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
 Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
 Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
 Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
o Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
o Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
 Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
o Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
o Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
 Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
 Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
 Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, NN)
 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
 Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for oprensning af spildevand fra skifergasproduktion,
evt. med afdækning af muligheden for deponering af spildevand i undergrunden og miljøpåvirkninger
(DTU Miljø, Henrik Andersen)
 Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
 Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
6
 Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
o Borespåner
o Opløst i spildevand
o På gasform (radon)
KAPITEL 5 Emissioner
Ansvarlig: Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
5.1. Metan og andre klimagasser
 Beskrivelse af kilder til gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Håndtering af ikke-brændbare gasser som CO2, hvis relevant (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Kvantificering af diffus gas emission, herunder også i sammenligning med konventionel olie- og
gasproduktion (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Beskrivelse af miljøpåvirkningen af gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
o Metan i dansk grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (GEUS, Troels Laier)
o Metan fra skifergasproduktion i grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (DTU Miljø, Charlotte
Scheutz)
o Andre forureningsstoffers udslip til atmosfæren (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Afværgemekanismer for at reducere emissionerne (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
BILAG 2
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget 1.700.000,00
9,2% 156.184,21 Overordnet projektkoordination
3,5% 59.500,00 Projektmøder 100%
1,0% 17.000,00 Styregruppemøde 100%
6,0% 102.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100%
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel
1
12,7% 216.000,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1
Overordnet beskrivelse af risici 1.2
Kapitel 2-4 andel 79.687,50 2
Introduktion til skifergas 2.1
Regional geologisk karakterisering 2.2
Kvalitetssikring 5%
63,1% 1.072.815,79 324.398,03 3
Frakturering i skifer 3.1
Seismisk aktivitet 3.2
Brøndintegritet 3.3
Kvalitetssikring 5%
668.730,26 4
Vandressourcer og vandforbrug 4.1
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2
Spildevand og affald 4.3
Radioaktive stoffer 4.4
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 5%
4,5% 76.500,00 5
Emissioner 5.1
Kvalitetssikring 5%
Procent Kapitler total
100,0% 1.365.315,79
-- AKT 1593315 -- BILAG 4 -- [ 11 03 15 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU Man
Eng
DTU Kemi-
teknik
DTU i alt GEUS DCE
156.184,21 69% 69% 16% 16% 1
59.500,00 8% 8% 8% 30% 54% 23% 23% 1
17.000,00 7% 43% 50% 25% 25% 1
102.000,00 8% 63% 71% 14,5% 14,5% 1
Beløb
116.550,00 0% 0% 0% 46% 46% 27% 27% 1
99.450,00 50% 0% 50% 0% 100% 0% 0% 1
32.671,88 100% 1
43.031,25 100% 1
3.984,38 35% 35% 65% 1
187.515,31 86% 86% 14% 1
66.634,69 100% 1
54.028,13 100% 100% 1
16.219,90 50% 50% 50% 1
99.715,00 70% 30%
395.375,00 41% 4% 45% 13% 42% 1
90.393,75 100% 100% 1
49.810,00 100% 1
33.436,51 30% 30% 30% 40%
72.675,00 85% 85% 15% 1
3.825,00 20% 20% 80% 1
DTU Miljø DTU Byg
DTU Man
Eng
DTU
Kemiteknik
DTU i alt GEUS DCE
- - - 107.734,21 107.734,21 24.225,00 24.225,00
4.760,00 4.760,00 4.760,00 17.850,00 32.130,00 13.685,00 13.685,00
1.190,00 - - 7.310,00 8.500,00 4.250,00 4.250,00
8.160,00 - - 64.260,00 72.420,00 14.790,00 14.790,00
- - - - - - -
- - - 53.344,00 53.344,00 31.603,00 31.603,00
49.725,00 - 49.725,00 - 99.450,00 - -
- - - - - - -
- - - - - - -
- - - - - 32.671,88 -
- - - - - 43.031,25
- 1.394,53 - - 1.394,53 - 2.589,84
- - - - - - -
- 160.933,48 - - 160.933,48 26.581,84 -
- - - - - 66.634,69 -
- 54.028,13 - - 54.028,13 - -
- 8.109,95 - - 8.109,95 8.109,95 -
- - - - - - -
- - - - - 69.829,00 29.886,00
163.093,75 15.678,75 - - 178.772,50 52.357,50 164.245,00
90.393,75 - - - 90.393,75 - -
- - - - - 49.810,00 -
10.030,95 - - - 10.030,95 10.030,95 13.374,61
- - - - - - -
61.773,75 - - - 61.773,75 10.901,25 -
765,00 - - - 765,00 3.060,00 -
389.892,20 244.904,83 54.485,00 250.498,21 939.780,25 461.571,30 298.648,45
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 92.720,44 35.990,90 30.754,45
Brevdato 11-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk); Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk); Katja Scharmann
(KSC@ENS.DK); Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk)
Akttitel Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 21
Identifikationsnummer 1593338
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget
11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af
international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
11 03 15 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære alle
Hermed materiale fra DTU/GEUS/DCE vedr skifergas til brug for mødet på tirsdag. Lad os tales ved om det, når vi har fået
det læst. Lad os evt. overveje et formøde.
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), Grollov, Sune
Tobias (SUNTG@kebmin.dk)
Cc: tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), Lisbet Poll Hansen (lisbe@mst.dk),
behan@mst.dk (behan@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk),
anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:49:44
Bilag: 11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst.doc; 11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning.doc; 11 03 15
UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls;
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
-- AKT 1593338 -- BILAG 1 -- [ Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og b… --
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
1
UDKAST
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
11. marts 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Marts – 1. oktober 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der for-
ventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune
fra det franske energiselskab Total.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
-- AKT 1593338 -- BILAG 2 -- [ 11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af internationa… --
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-
sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns Kommune.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det si-
ge Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets VVM-sagsbehandling. Udredningen kan eventuelt indgå i Kli-
ma-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden i forbindelse med konkrete spørgsmål, som udredningen eller ministeriets
arbejde med VVM-sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den konkrete sag i
Frederikshavns Kommune).
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke af skifergas. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen
af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat kemikalier og små kerami-
ske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3
km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Metan og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i forhold
til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart at en fremtidig vurdering af anlæg skal inddrage
sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med landskab, trafik, støj, lys og vibrati-
oner
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
5
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af
skifergas frem for de nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik er faglig koordinator for projektet som helhed og har
ansvar for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 5 om emissioner af metan og andre kli-
magasser.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. en fremlæggelse, drøftelse og beslut-
6
ninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i projektgruppen og slutteligt i følge-
gruppen (2 møder).
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. Aht. at forebygge at der opstår ”flaskehalsproblemer” er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterie. Den
faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte afsnit
baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem, som
alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bidrager til afgrænsning af kilder, der kan væ-
re relevant at inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. oktober 2015, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Intern proces på DTU om tilbud
Proces mellem DTU, GEUS og DCEom tilbud
Proces om tilbud med Miljøministeriet + underskrive
kontrakt
Kick-off møde
Færdiggøre tilbud/projektbeskrivelse + udarbejde
onepager + udarbejde 5-8 pow er point slides om
projektet
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1 med samlet
fremstilling og for kapitel 2-5
1. møde i projektgruppe
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Styregruppemøde 1
Milepæl 3: Andet udkast til samlet fremstilling og
andet udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
April Maj
Januar Februar Marts
Delfase A: Mobilisering af projekt
Delfase B: Gennemførelse
23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40
Milepæl 4: Første udkast til samlet rapport
2. møde i projektgruppe (heldags arbejdsseminar)
Milepæl 5: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
3. møde i projektgruppe
Milepæl 6: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Milepæl 7: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Juni August September
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
8
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbej-
dere [er under udarbejdelse]. Bilag 3 [er under udarbejdelse] indeholder en beskrivelse af faglige
kompetencer og relevante erfaringer hos de medarbejdere, som er ansvarlige for løsningen af de(n)
specifikke opgave(r), med særlig vægt på projektlederen. Bilag 4 er en oversigt over CV’er [er under
udarbejdelse] som dokumentation for medarbejdernes kompetencer.
Projektbudget: 2,0 mio. kr. (fordelt med 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning og 0,3 mio. kr. til
rådgivning efter udredningens afslutning).
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første følgegruppemøde og 50 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er af-
talt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte hono-
rar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer
DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 NN [afventer nærmere dialog], Naturstyrelsen
 NN [afventer nærmere dialog], Miljøstyrelsen
 NN [afventer nærmere dialog], Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Følgegruppens medlemmer holder møde i maj måned og et afsluttende møde med DTU med afrap-
portering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for fremdriften og om opmærk-
somhedspunkter fremadrettet.
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde 1 gang ca. hver anden måned. På møderne redegør sekre-
tæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om handlin-
ger, som styregruppen beslutter om.
9
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom.
DTU, GEUS og DCE nesætter en projektgruppe, der består af:
 Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø
 Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
 Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng.
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (proces og organisation)
 Post.doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (faglig koordinator)
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (deltager efter behov)
Projektgruppens medlemmer holder møde 1 gang hver måned i projektperioden.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Post. doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (ansvarlig)
Projektet gennemføres via følgende kapitler (med ansvarlig i parentes). Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Emissioner
10
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har tre leverancer:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 2 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Rådgivning efter udredningens afslutning stilles til rådighed for Miljøministeriet i forbindelse
med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete
projekt i Frederikshavns Kommune (skrives ind som en option i kontrakten).
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 9,2 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 10,5 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,7 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 63,1 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 4,5 pct. af rapporten: Emissioner (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
UDKAST
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1593338 -- BILAG 3 -- [ 11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 4
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 5
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 5
KAPITEL 5 Emissioner ...................................................................................................................................... 6
5.1. Metan og andre klimagasser .................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann
Jensen, DCE og forsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
 Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
 Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
 Beskrivelse af brønde

 Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
 Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
 Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
 Beskrivelse af vandbehov
 Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
 Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
 Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
 Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
o O.a.
 Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
4
 Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
 Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
 Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
 Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Kemiteknik,
Sidsel Marie Nielsen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
 Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
 Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.3. Brøndintegritet
 Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
5
 Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
 Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage, herunder monitorering (DTU Byg,
Björn Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
 Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
 Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
 Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
 Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
o Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
o Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
 Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
o Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
o Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
 Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
 Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
 Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, NN)
 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
 Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for oprensning af spildevand fra skifergasproduktion,
evt. med afdækning af muligheden for deponering af spildevand i undergrunden og miljøpåvirkninger
(DTU Miljø, Henrik Andersen)
 Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
 Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
6
 Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
o Borespåner
o Opløst i spildevand
o På gasform (radon)
KAPITEL 5 Emissioner
Ansvarlig: Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
5.1. Metan og andre klimagasser
 Beskrivelse af kilder til gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Håndtering af ikke-brændbare gasser som CO2, hvis relevant (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Kvantificering af diffus gas emission, herunder også i sammenligning med konventionel olie- og
gasproduktion (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Beskrivelse af miljøpåvirkningen af gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
o Metan i dansk grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (GEUS, Troels Laier)
o Metan fra skifergasproduktion i grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (DTU Miljø, Charlotte
Scheutz)
o Andre forureningsstoffers udslip til atmosfæren (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Afværgemekanismer for at reducere emissionerne (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
BILAG 2
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget 1.700.000,00
9,2% 156.184,21 Overordnet projektkoordination
3,5% 59.500,00 Projektmøder 100%
1,0% 17.000,00 Styregruppemøde 100%
6,0% 102.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100%
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel
1
12,7% 216.000,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1
Overordnet beskrivelse af risici 1.2
Kapitel 2-4 andel 79.687,50 2
Introduktion til skifergas 2.1
Regional geologisk karakterisering 2.2
Kvalitetssikring 5%
63,1% 1.072.815,79 324.398,03 3
Frakturering i skifer 3.1
Seismisk aktivitet 3.2
Brøndintegritet 3.3
Kvalitetssikring 5%
668.730,26 4
Vandressourcer og vandforbrug 4.1
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2
Spildevand og affald 4.3
Radioaktive stoffer 4.4
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 5%
4,5% 76.500,00 5
Emissioner 5.1
Kvalitetssikring 5%
Procent Kapitler total
100,0% 1.365.315,79
-- AKT 1593338 -- BILAG 4 -- [ 11 03 15 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU Man
Eng
DTU Kemi-
teknik
DTU i alt GEUS DCE
156.184,21 69% 69% 16% 16% 1
59.500,00 8% 8% 8% 30% 54% 23% 23% 1
17.000,00 7% 43% 50% 25% 25% 1
102.000,00 8% 63% 71% 14,5% 14,5% 1
Beløb
116.550,00 0% 0% 0% 46% 46% 27% 27% 1
99.450,00 50% 0% 50% 0% 100% 0% 0% 1
32.671,88 100% 1
43.031,25 100% 1
3.984,38 35% 35% 65% 1
187.515,31 86% 86% 14% 1
66.634,69 100% 1
54.028,13 100% 100% 1
16.219,90 50% 50% 50% 1
99.715,00 70% 30%
395.375,00 41% 4% 45% 13% 42% 1
90.393,75 100% 100% 1
49.810,00 100% 1
33.436,51 30% 30% 30% 40%
72.675,00 85% 85% 15% 1
3.825,00 20% 20% 80% 1
DTU Miljø DTU Byg
DTU Man
Eng
DTU
Kemiteknik
DTU i alt GEUS DCE
- - - 107.734,21 107.734,21 24.225,00 24.225,00
4.760,00 4.760,00 4.760,00 17.850,00 32.130,00 13.685,00 13.685,00
1.190,00 - - 7.310,00 8.500,00 4.250,00 4.250,00
8.160,00 - - 64.260,00 72.420,00 14.790,00 14.790,00
- - - - - - -
- - - 53.344,00 53.344,00 31.603,00 31.603,00
49.725,00 - 49.725,00 - 99.450,00 - -
- - - - - - -
- - - - - - -
- - - - - 32.671,88 -
- - - - - 43.031,25
- 1.394,53 - - 1.394,53 - 2.589,84
- - - - - - -
- 160.933,48 - - 160.933,48 26.581,84 -
- - - - - 66.634,69 -
- 54.028,13 - - 54.028,13 - -
- 8.109,95 - - 8.109,95 8.109,95 -
- - - - - - -
- - - - - 69.829,00 29.886,00
163.093,75 15.678,75 - - 178.772,50 52.357,50 164.245,00
90.393,75 - - - 90.393,75 - -
- - - - - 49.810,00 -
10.030,95 - - - 10.030,95 10.030,95 13.374,61
- - - - - - -
61.773,75 - - - 61.773,75 10.901,25 -
765,00 - - - 765,00 3.060,00 -
389.892,20 244.904,83 54.485,00 250.498,21 939.780,25 461.571,30 298.648,45
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 92.720,44 35.990,90 30.754,45
Brevdato 11-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 20
Identifikationsnummer 1593432
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Mange tak for det tilsendte. Hvis vi har opklarende spørgsmål, vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Vil du vende tilbage med liste over deltagere fra DTU/GEUS/DCE aht forplejning og mødelokale? Og er det stadig tanken,
at Niels Axel Nielsen deltager (han står som deltager i mit system)? Lad os tales ved
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 14:20:45
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1593432 -- BILAG 1 -- [ Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og b… --
Brevdato 12-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1594499
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1593432)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Den er fin.
Ja, jeg vender lbage snarest med deltagere. Jeg kan bekræ e, at Niels Axel Nielsen deltager her fra DTU.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 11. marts 2015 14:21
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1593432)
Kære Mads
Mange tak for det tilsendte. Hvis vi har opklarende spørgsmål, vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Vil du vende tilbage med liste over deltagere fra DTU/GEUS/DCE aht forplejning og mødelokale? Og er det stadig tanken,
at Niels Axel Nielsen deltager (han står som deltager i mit system)? Lad os tales ved
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 12-03-2015 10:02:42
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
-- AKT 1594499 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 12-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 19
Identifikationsnummer 1595872
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1593432)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Ole
Vi vender tilbage i morgen fredag med nogle overordnede (koordinerede) kommentarer, som I gerne må forberede jer på
drøftelse af på tirsdag. De mindre tekniske spørgsmål tager vi tirsdag.
Mvh Tone
Kære Tone
Den er fin.
Ja, jeg vender lbage snarest med deltagere. Jeg kan bekræ e, at Niels Axel Nielsen deltager her fra DTU.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 11. marts 2015 14:21
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1593432)
Kære Mads
Mange tak for det tilsendte. Hvis vi har opklarende spørgsmål, vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Vil du vende tilbage med liste over deltagere fra DTU/GEUS/DCE aht forplejning og mødelokale? Og er det stadig tanken,
at Niels Axel Nielsen deltager (han står som deltager i mit system)? Lad os tales ved
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 12-03-2015 20:38:15
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 12-03-2015 10:02:42
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
-- AKT 1595872 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 12-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk); Moltesen, Peter (pemol@nst.dk); anvra@nst.dk
(anvra@nst.dk)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 17
Identifikationsnummer 1595880
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1593432)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina, Peter og Anne-Marie
Tak for mødet i dag. Nedenfor et bud på formuleringer vedr. de overordnede ting, vi sender til DTU mlf i morgen fredag. Jeg
koordinerer det også med Yvonne og co. i MST samt med ENS.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Hertil kommer så vores mere tekstnære og tekniske bemærkninger, som vi tager på selve mødet på tirsdag. Men Peter,
jeg lurer på, om ikke dit spørgsmål om perspektivering alligevel skal med i denne overordnede mail? Det kan du lige
vurdere. Op til dig.
Ret endelig rundt i ovenstående som det passer og send gerne retur så hurtigt som muligt.
Mvh Tone
Kære Tone
Den er fin.
Ja, jeg vender lbage snarest med deltagere. Jeg kan bekræ e, at Niels Axel Nielsen deltager her fra DTU.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 11. marts 2015 14:21
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1593432)
Kære Mads
Mange tak for det tilsendte. Hvis vi har opklarende spørgsmål, vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 12-03-2015 21:10:08
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 12-03-2015 10:02:42
-- AKT 1595880 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Vil du vende tilbage med liste over deltagere fra DTU/GEUS/DCE aht forplejning og mødelokale? Og er det stadig tanken,
at Niels Axel Nielsen deltager (han står som deltager i mit system)? Lad os tales ved
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk); Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 16
Identifikationsnummer 1596295
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Til: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 10:14:40
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
-- AKT 1596295 -- BILAG 1 -- [ Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og b… --
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 15
Identifikationsnummer 1596307
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Katja
Tak for i går. Håber det var en go konference.
Nedenfor et bud på de ting, vi gerne vil sende til DTU mfl i dag - dvs kun overordnede ting, som vi ønsker, de skal være
forberedte på inden mødet på tirsdag. Jeg tænker, at tekstnære og tekniske spørgsmål mm tages mundtligt på selve
mødet. Er du enig? Og har du tilføjelser/rettelser/kommentarer til nedenstående? DTU er varslet om, at vi kommer med
kommentarer i dag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det er
imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og vibrationer
udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades. Herudover tænker
vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes retningslinjer og regulering vedr.
håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr. Hertil
kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance (fx
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport. Vi
foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et spænd
er fint)
Ring hvis der er noget, vi skal vende.
Bedste hilsner, Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
Til: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Cc: Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 10:17:43
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
-- AKT 1596307 -- BILAG 1 -- [ Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og b… --
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1596364
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1595872)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
The name is Mads. J
Vi ser frem l at modtage de overordnede kommentarer og l at forberede os på at drø e dem på rsdag.
Vi deltager følgende fra konsor et i mødet på rsdag:
· Direktør Hanne Bach, DCE
· Projektleder Anders Johnsen og NN, GEUS
· Seniorforsker Sidsel Marie Nielsen, koncerndirektør Niels Axel Nielsen og jeg selv, DTU
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. marts 2015 20:38
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1595872)
Kære Ole
Vi vender tilbage i morgen fredag med nogle overordnede (koordinerede) kommentarer, som I gerne må forberede jer på
drøftelse af på tirsdag. De mindre tekniske spørgsmål tager vi tirsdag.
Mvh Tone
Kære Tone
Den er fin.
Ja, jeg vender lbage snarest med deltagere. Jeg kan bekræ e, at Niels Axel Nielsen deltager her fra DTU.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 11. marts 2015 14:21
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1593432)
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 10:29:29
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 12-03-2015 10:02:42
-- AKT 1596364 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Kære Mads
Mange tak for det tilsendte. Hvis vi har opklarende spørgsmål, vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Vil du vende tilbage med liste over deltagere fra DTU/GEUS/DCE aht forplejning og mødelokale? Og er det stadig tanken,
at Niels Axel Nielsen deltager (han står som deltager i mit system)? Lad os tales ved
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1596395
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596295)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Beklager jeg først svarer nu. Jeg har barn syg og er først nu kommet retur fra lægen.
Min eneste kommentar er at vi måske ikke selv fra start af skal foreslå at/hvilke afsnit de skal tage ud.
Ellers ser alt ud som vi snakkede om i går.
Mvh. Nina
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 10:41:15
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
-- AKT 1596395 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 14
Identifikationsnummer 1596398
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1595872)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Åh, hvor pinligt. Undskyld jeg blander dig sammen med din forgænger... Det var blevet sent, da jeg skrev ;)
Kære Tone
The name is Mads. J
Vi ser frem l at modtage de overordnede kommentarer og l at forberede os på at drø e dem på rsdag.
Vi deltager følgende fra konsor et i mødet på rsdag:
· Direktør Hanne Bach, DCE
· Projektleder Anders Johnsen og NN, GEUS
· Seniorforsker Sidsel Marie Nielsen, koncerndirektør Niels Axel Nielsen og jeg selv, DTU
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. marts 2015 20:38
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1595872)
Kære Ole
Vi vender tilbage i morgen fredag med nogle overordnede (koordinerede) kommentarer, som I gerne må forberede jer på
drøftelse af på tirsdag. De mindre tekniske spørgsmål tager vi tirsdag.
Mvh Tone
Kære Tone
Den er fin.
Ja, jeg vender lbage snarest med deltagere. Jeg kan bekræ e, at Niels Axel Nielsen deltager her fra DTU.
Mvh.
Mads
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 10:45:50
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 10:29:29
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 12-03-2015 10:02:42
-- AKT 1596398 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 11. marts 2015 14:21
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1593432)
Kære Mads
Mange tak for det tilsendte. Hvis vi har opklarende spørgsmål, vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Vil du vende tilbage med liste over deltagere fra DTU/GEUS/DCE aht forplejning og mødelokale? Og er det stadig tanken,
at Niels Axel Nielsen deltager (han står som deltager i mit system)? Lad os tales ved
Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibrationer” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Modtagere Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk); Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og
klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1596478
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596295)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
-- AKT 1596478 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Akttitel Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 13
Identifikationsnummer 1596483
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596295)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Peter - Hermed det samlede bud på overordnet tilbagemelding til DTU inkl input fra MST (jf nedenfor) - se deres
nederste pind, som minder om din kommentar fra i går. Har du noget at tilføje/kan du præcisere den? Tone
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Til: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:19:08
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
-- AKT 1596483 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
cid:776315511@040
62013-0C58
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk); Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af
Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 12
Identifikationsnummer 1596548
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596295)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Yvonne
Mange tak. Mht jeres ønske om afgrænsning - mener I, at afgrænsningen i projektbeskrivelsens afsnit 3 (1. afsnit) er
tilstrækkelig, hvis det suppleres med to kort over de nøjagtige koncessionsområder?
Tone
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:21:56
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
cid:776315511@040
62013-0C58
-- AKT 1596548 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Modtagere Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk); Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og
klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1596589
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596548)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Ja, 2 kort ville være fint. Og koncessionsområderne er vel lstrækkeligt (med mindre der er ønske om andet og
mere?)
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:22
Til: Karsten Borg Jensen; Yvonne Korup
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596548)
Kære Yvonne
Mange tak. Mht jeres ønske om afgrænsning - mener I, at afgrænsningen i projektbeskrivelsens afsnit 3 (1. afsnit) er
tilstrækkelig, hvis det suppleres med to kort over de nøjagtige koncessionsområder?
Tone
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:29:38
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
-- AKT 1596589 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
cid:776315511@040
62013-0C58
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk); Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af
Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 11
Identifikationsnummer 1596671
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596548)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Denne regering besluttede i 2012 et midlertidigt stop for nye eneretstilladelser til skifergasindvinding, så der er ikke andre
konkrete områder, der pt er interessante at se på. Men som jeg læser projektbeskrivelsen, vil de også gi en karakteristik
af hele DK med 'skifergas-briller' på. Tone
Kære Tone
Ja, 2 kort ville være fint. Og koncessionsområderne er vel lstrækkeligt (med mindre der er ønske om andet og
mere?)
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:22
Til: Karsten Borg Jensen; Yvonne Korup
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596548)
Kære Yvonne
Mange tak. Mht jeres ønske om afgrænsning - mener I, at afgrænsningen i projektbeskrivelsens afsnit 3 (1. afsnit) er
tilstrækkelig, hvis det suppleres med to kort over de nøjagtige koncessionsområder?
Tone
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:51:15
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:29:38
cid:776315511@040
62013-0C58
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
-- AKT 1596671 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
cid:776315511@040
62013-0C58
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Moltesen, Peter (pemol@nst.dk) Sendt af Peter Moltesen: pemol@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1596857
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596483)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
Kære Peter - Hermed det samlede bud på overordnet tilbagemelding til DTU inkl input fra MST (jf nedenfor) - se deres
nederste pind, som minder om din kommentar fra i går. Har du noget at tilføje/kan du præcisere den? Tone
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
-- AKT 1596857 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
cid:776315511@040
62013-0C58
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Energistyrelsen (ens@ens.dk) (Katja Scharmann: KSC@ENS.DK)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1597280
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596307)
image001
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Tone
Jeg er umiddelbar enig i de listede punkter, men kan først komme med en endelig tilbagemelding på mandag, da vi
har internt møde om det i kebmin.
Rigtig god weekend
Katja
________________________________________
Fra: Tone Madsen [tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:17
Til: Katja Scharmann
Cc: Sune Tobias Grollov
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596307)
Kære Katja
Tak for i går. Håber det var en go konference.
Nedenfor et bud på de ting, vi gerne vil sende til DTU mfl i dag - dvs kun overordnede ting, som vi ønsker, de skal
være forberedte på inden mødet på tirsdag. Jeg tænker, at tekstnære og tekniske spørgsmål mm tages mundtligt på
selve mødet. Er du enig? Og har du tilføjelser/rettelser/kommentarer til nedenstående? DTU er varslet om, at vi
kommer med kommentarer i dag.
*
I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
*
Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
*
Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
*
Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance (fx
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
*
Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
*
Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring hvis der er noget, vi skal vende.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Stig Uffe Pedersen (stufp@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling
(jsk@ens.dk)
Fra: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 14:56:44
Bilag: image001.gif;
-- AKT 1597280 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Bedste hilsner, Tone
________________________________
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæftet udkast til projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om skifergas.
Det knytter sig følgende kommentarer til udkastet:
1. I henseende til at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge tidligst i november-december 2015, går vi ud
fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning efter udredningens afslutning)
udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med aflevering senest den 1.
oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat til efterfølgende rådgivning, søges på den baggrund overflyttet
til budgettet for den videnskabelige udredning, så budgettet er i alt kr. 1.700.000 for den videnskabelige udredning.
Det vedhæftede forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er udarbejdet med dette som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibrationer” indgår ikke i den videnskabelige
udredning, der udarbejdes i 2015. I det tilfælde at prøveboringerne og analysen heraf viser, at det er relevant at
gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan løsningen af denne opgave komme på tale
senere.
Vi ser frem til at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drøfte opgaven på mødet på tirsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
[http://wwwx.dtu.dk/images/DTU_email_logo_01.gif]
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk<mailto:maod@dtu.dk>
www.dtu.dk<http://www.dtu.dk/>
-…
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 10
Identifikationsnummer 1597602
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596307)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære jer. Ok - jeg sender til DTU mfl i dag og tager forbehold for, at I kan have yderligere på mandag. Mvh Tone
Hej Tone
Jeg er umiddelbar enig i de listede punkter, men kan først komme med en endelig tilbagemelding på mandag, da vi
har internt møde om det i kebmin.
Rigtig god weekend
Katja
________________________________________
Fra: Tone Madsen [tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:17
Til: Katja Scharmann
Cc: Sune Tobias Grollov
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596307)
Kære Katja
Tak for i går. Håber det var en go konference.
Nedenfor et bud på de ting, vi gerne vil sende til DTU mfl i dag - dvs kun overordnede ting, som vi ønsker, de skal
være forberedte på inden mødet på tirsdag. Jeg tænker, at tekstnære og tekniske spørgsmål mm tages mundtligt på
selve mødet. Er du enig? Og har du tilføjelser/rettelser/kommentarer til nedenstående? DTU er varslet om, at vi
kommer med kommentarer i dag.
*
I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
*
Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
*
Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
*
Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance (fx
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
Til: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Cc: Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Stig Uffe Pedersen (stufp@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling
(jsk@ens.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:03:05
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Stig Uffe Pedersen (stufp@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling
(jsk@ens.dk)
Fra: Katja Scharmann (ksc@ens.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 14:56:44
-- AKT 1597602 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
*
Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
*
Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring hvis der er noget, vi skal vende.
Bedste hilsner, Tone
________________________________
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæftet udkast til projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om skifergas.
Det knytter sig følgende kommentarer til udkastet:
1. I henseende til at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge tidligst i november-december 2015, går vi ud
fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning efter udredningens afslutning)
udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med aflevering senest den 1.
oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat til efterfølgende rådgivning, søges på den baggrund overflyttet
til budgettet for den videnskabelige udredning, så budgettet er i alt kr. 1.700.000 for den videnskabelige udredning.
Det vedhæftede forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er udarbejdet med dette som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibrationer” indgår ikke i den videnskabelige
udredning, der udarbejdes i 2015. I det tilfælde at prøveboringerne og analysen heraf viser, at det er relevant at
gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan løsningen af denne opgave komme på tale
senere.
Vi ser frem til at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drøfte opgaven på mødet på tirsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
[http://wwwx.dtu.dk/images/DTU_email_logo_01.gif]
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk<mailto:maod@dtu.dk>
www.dtu.dk<http://www.dtu.dk/>
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 9
Identifikationsnummer 1596910
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596483)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk),
anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Grollov,
Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling (jsk@ens.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:07:17
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
-- AKT 1596910 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
cid:776315511@040
62013-0C58
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender anvra@nst.dk (anvra@nst.dk) Sendt af Anne-Marie Vægter Rasmussen:
anvra@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1597643
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596910)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på rsdag.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Karsten Borg
Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1597643 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
cid:776315511@040
62013-0C58
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere anvra@nst.dk (anvra@nst.dk) Sendt af Anne-Marie Vægter Rasmussen:
anvra@nst.dk
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 22
Identifikationsnummer 1597653
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596910)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Ja, så snart der er en afklaring, ringer jeg til dig. Tone
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på rsdag.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Karsten Borg
Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:18:11
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1597653 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
cid:776315511@040
62013-0C58
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere anvra@nst.dk (anvra@nst.dk) Sendt af Anne-Marie Vægter Rasmussen:
anvra@nst.dk
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 85
Identifikationsnummer 1597782
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596910)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anne-Marie
Oluf Engberg deltager på tirsdag - ud over Nina, Peter og dig.
Mvh Tone
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på rsdag.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Karsten Borg
Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 17:02:09
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1597782 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
cid:776315511@040
62013-0C58
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 13-03-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Re: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1597823
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Re Sv Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget (MIM Id nr. 1597782)
image001
image003
image004
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Har du fået det i Olufs kalender?
Mvh Nina
Sendt fra min iPhone
Den 13/03/2015 kl. 17.02 skrev Tone Madsen <tomad@mim.dk>:
Kære Anne-Marie
Oluf Engberg deltager på tirsdag - ud over Nina, Peter og dig.
Mvh Tone
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på rsdag.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
<image001.jpg>
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup;
Karsten Borg Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr.: 1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: Re: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 17:26:43
Bilag: image001.jpg; image003.png; image004.gif;
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1597823 -- BILAG 1 -- [ Re Sv Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindho… --
grundlæggende mener er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer
nedenfor har vi også nogle mere tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og
vibrationer. Det er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt
acceptere, at støj, lys og vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi,
at kapitel 5 om emissioner udelades. Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan
begrænses, eftersom der i Danmark findes retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive
stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for
1,4 mio. kr. Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på
300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret
undersøgelse. Vi er dog åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun'
beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi
mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter
en leverance (fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af
godkendt rapport. Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver
(angivelse af et spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere
metan-udledning, benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for
os at se ikke til selve anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres
væk, men intet om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og
vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
<image003.png>
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og
strukturen med fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende
form lægger det umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
<image001.jpg>
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr.: 1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og
vibrationer. Det er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt
acceptere, at støj, lys og vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi,
at kapitel 5 om emissioner udelades. Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan
begrænses, eftersom der i Danmark findes retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive
stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for
1,4 mio. kr. Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på
300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret
undersøgelse. Vi er dog åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun'
beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi
mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter
en leverance (fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af
godkendt rapport. Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver
(angivelse af et spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere
metan-udledning, benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for
os at se ikke til selve anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres
væk, men intet om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og
vanskeligt.
Kære Tone
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi
synes mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK,
hele Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå
metan (klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men
den vil ikke forholde sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det
rette kemikalie etc., dvs en slags ”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk,
men intet om hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og
vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger
omfattet af undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering
vil Miljøstyrelsen foretage i forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr.: 1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede
ting, vi sender til DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I
og Nina har sagt ok til nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det
afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og
vibrationer. Det er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt
acceptere, at støj, lys og vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi,
at kapitel 5 om emissioner udelades. Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan
begrænses, eftersom der i Danmark findes retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive
stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for
1,4 mio. kr. Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på
300.000 kr.
cid:776315511@040
62013-0C58
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter
en leverance (fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af
godkendt rapport. Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver
(angivelse af et spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning
om skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i
november-december 2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at
modtage rådgivning pba. den videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er
udredningens afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning
udføres i 2015 (med aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i
givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på
den baggrund overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er
i alt kr. 1.700.000 for den videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l
projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er udarbejdet med dette som
forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i
den videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne
og analysen heraf viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om
temaerne i delopgaven, kan løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på
tirsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet <image004.gif>
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
<image001.jpg>
<image003.png>
<image004.gif>
-- A… --
-- A… --
-…
Brevdato 13-03-2015
Afsender anvra@nst.dk (anvra@nst.dk) Sendt af Anne-Marie Vægter Rasmussen:
anvra@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1597971
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1597782)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Ok. Jeg kommer.
Mvh
Anne Marie
Sendt fra Samsung mobil.
-------- Oprindelig meddelelse --------
Fra: Tone Madsen <tomad@mim.dk>
Dato:13/03/2015 17.02 (GMT+01:00)
Til:Anne-Marie Vægter Rasmussen <anvra@nst.dk>
Cc: Nina Hanne Holst <nihho@nst.dk>
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1597782)
Kære Anne-Marie
Oluf Engberg deltager på tirsdag - ud over Nina, Peter og dig.
Mvh Tone
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på tirsdag.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 21:22:53
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1597971 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Karsten Borg
Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op til en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det umiddelbart op til
en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
og til sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drøfte det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes mangler
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
Trafik og landskab
Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele Nordjylland,
koncessionsområdet, eller??)
En tilgang med fokus på teknologivurdering af best practise for det at lave boringerne, undgå metan (klima) benytte
de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde sig til selve anlægsarbejdet,
den gode måde at lave boringen på, det rette kemikalie etc., dvs en slags ”BAT” på skifergasproduktion.
En helhedsbetragtning på processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om hvortil og til
hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
cid:776315511@040
62013-0C58
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæftet udkast til projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om skifergas.
Det knytter sig følgende kommentarer til udkastet:
1. I henseende til at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge tidligst i november-december 2015,
går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den videnskabelige
udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning efter udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med aflevering
senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat til efterfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overflyttet til budgettet for den videnskabelige udredning, så budgettet er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæftede forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med dette som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibrationer” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det tilfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem til at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drøfte opgaven på mødet på tirsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 15-03-2015
Afsender anvra@nst.dk (anvra@nst.dk) Sendt af Anne-Marie Vægter Rasmussen:
anvra@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1598261
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1597782)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Super og tak for det. Jeg går så ud fra, at DTU og DCE fortsat agter at møde op på direktørniveau.
m.v.h.
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 17:02
Til: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1597782)
Kære Anne-Marie
Oluf Engberg deltager på tirsdag - ud over Nina, Peter og dig.
Mvh Tone
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på rsdag.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 12:20:37
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1598261 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Karsten Borg
Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
cid:776315511@040
62013-0C58
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 15-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1598371
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596910)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Hermed kvittering for at have modtaget jeres kommentarer.
Vi ser frem l mødet på rsdag.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 13. marts 2015 16:07
To: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; nihho@nst.dk; Moltesen, Peter; anvra@nst.dk; Korup, Yvonne; Karsten Borg Jensen; Grollov, Sune
Tobias; Jens Skov-Spilling
Subject: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Jens Skov-Spilling (jsk@ens.dk), Karsten Borg
Jensen (kabje@mst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), Grollov, Sune
Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 16:48:33
-- AKT 1598371 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
cid:776315511@040
62013-0C58
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 15-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 24
Identifikationsnummer 1598403
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Re Sv Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget (MIM Id nr. 1597782)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Ja ;)
Kære Tone
Har du fået det i Olufs kalender?
Mvh Nina
Sendt fra min iPhone
Den 13/03/2015 kl. 17.02 skrev Tone Madsen <tomad@mim.dk>:
Kære Anne-Marie
Oluf Engberg deltager på tirsdag - ud over Nina, Peter og dig.
Mvh Tone
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på rsdag.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
<image001.jpg>
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup;
Karsten Borg Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 18:55:24
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: Re: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 17:26:43
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1598403 -- BILAG 1 -- [ Re Sv Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindho… --
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr.: 1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi
grundlæggende mener er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer
nedenfor har vi også nogle mere tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og
vibrationer. Det er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt
acceptere, at støj, lys og vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi,
at kapitel 5 om emissioner udelades. Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan
begrænses, eftersom der i Danmark findes retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive
stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for
1,4 mio. kr. Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på
300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret
undersøgelse. Vi er dog åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun'
beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi
mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter
en leverance (fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af
godkendt rapport. Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver
(angivelse af et spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere
metan-udledning, benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for
os at se ikke til selve anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres
væk, men intet om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og
vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
<image003.png>
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og
strukturen med fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende
form lægger det umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
<image001.jpg>
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr.: 1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og
vibrationer. Det er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt
acceptere, at støj, lys og vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi,
at kapitel 5 om emissioner udelades. Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan
begrænses, eftersom der i Danmark findes retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive
stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for
1,4 mio. kr. Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på
300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret
undersøgelse. Vi er dog åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun'
beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi
mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter
en leverance (fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af
godkendt rapport. Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver
(angivelse af et spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere
metan-udledning, benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for
os at se ikke til selve anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres
væk, men intet om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og
vanskeligt.
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi
synes mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK,
hele Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå
metan (klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men
den vil ikke forholde sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det
rette kemikalie etc., dvs en slags ”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk,
men intet om hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og
vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger
omfattet af undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering
vil Miljøstyrelsen foretage i forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM
Id nr.: 1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede
ting, vi sender til DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I
og Nina har sagt ok til nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det
afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og
vibrationer. Det er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt
acceptere, at støj, lys og vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi,
at kapitel 5 om emissioner udelades. Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan
begrænses, eftersom der i Danmark findes retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive
stoffer?
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
http://f2c-2702-
prod/DocumentSite/
getdoc.aspx?
SessionGuid=e8cab5
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for
1,4 mio. kr. Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på
300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter
en leverance (fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af
godkendt rapport. Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver
(angivelse af et spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning
om skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i
november-december 2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at
modtage rådgivning pba. den videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er
udredningens afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning
udføres i 2015 (med aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i
givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på
den baggrund overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er
i alt kr. 1.700.000 for den videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l
projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er udarbejdet med dette som
forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i
den videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne
og analysen heraf viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om
temaerne i delopgaven, kan løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på
tirsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet <image004.gif>
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
<image001.jpg>
<image003.png>
<image004.gif>
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 15-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere anvra@nst.dk (anvra@nst.dk) Sendt af Anne-Marie Vægter Rasmussen:
anvra@nst.dk
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 25
Identifikationsnummer 1598425
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1597782)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Ja, direktørerne fra både DTU og DCE kommer. Tone
Kære Tone
Super og tak for det. Jeg går så ud fra, at DTU og DCE fortsat agter at møde op på direktørniveau.
m.v.h.
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 17:02
Til: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1597782)
Kære Anne-Marie
Oluf Engberg deltager på tirsdag - ud over Nina, Peter og dig.
Mvh Tone
Kære Tone
Jeg går ud fra, at jeg hører fra dig angående besætningen fra MIM på mødet på rsdag.
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 20:33:50
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 12:20:37
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk)
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen (anvra@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:14:38
-- AKT 1598425 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
Mobil: (+45) 21 78 28 01
anvra@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 16:07
Til: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Karsten Borg
Jensen; Sune Tobias Grollov; Jens Skov-Spilling
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
cid:776315511@040
62013-0C58
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 15-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget
Aktnummer 26
Identifikationsnummer 1598438
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596910)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
For god ordens skyld skal jeg nævne, at KEBMIN/ENS kan komme med yderligere kommentarer i morgen mandag. Det
glemte jeg at skrive i den første mail.
Vi tales ved. Tone
Kære Tone
Hermed kvittering for at have modtaget jeres kommentarer.
Vi ser frem l mødet på rsdag.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 13. marts 2015 16:07
To: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; nihho@nst.dk; Moltesen, Peter; anvra@nst.dk; Korup, Yvonne; Karsten Borg Jensen; Grollov, Sune
Tobias; Jens Skov-Spilling
Subject: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Jens Skov-Spilling (jsk@ens.dk), Karsten Borg
Jensen (kabje@mst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), Grollov, Sune
Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 20:56:52
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Jens Skov-Spilling (jsk@ens.dk), Karsten Borg
Jensen (kabje@mst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), Grollov, Sune
Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 16:48:33
-- AKT 1598438 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
cid:776315511@040
62013-0C58
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 16-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse,
opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1598618
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1598438)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Det er noteret.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 15. marts 2015 20:57
To: Mads H Odgaard
Cc: anvra@nst.dk; nihho@nst.dk; Jens Skov-Spilling; Karsten Borg Jensen; Moltesen, Peter; Katja Scharmann; Grollov,
Sune Tobias; Korup, Yvonne
Subject: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1598438)
Kære Mads
For god ordens skyld skal jeg nævne, at KEBMIN/ENS kan komme med yderligere kommentarer i morgen mandag. Det
glemte jeg at skrive i den første mail.
Vi tales ved. Tone
Kære Tone
Hermed kvittering for at have modtaget jeres kommentarer.
Vi ser frem l mødet på rsdag.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 13. marts 2015 16:07
To: Mads H Odgaard
Cc: Katja Scharmann; nihho@nst.dk; Moltesen, Peter; anvra@nst.dk; Korup, Yvonne; Karsten Borg Jensen; Grollov, Sune
Tobias; Jens Skov-Spilling
Subject: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596910)
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Jens Skov-
Spilling (jsk@ens.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), Korup, Yvonne
(yvkor@mst.dk), Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 16-03-2015 06:38:07
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Jens Skov-Spilling (jsk@ens.dk), Karsten Borg
Jensen (kabje@mst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), Grollov, Sune
Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 15-03-2015 16:48:33
-- AKT 1598618 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone
God opsummering.
Hvis jeg skal prøve at formulere det i en dot, så kunne det måske være, at: projektbeskrivelsen og strukturen med
fordel kunne ligge op l en mere problemorienteret undersøgelse. I den nuværende form lægger det
umiddelbart op l en beskrivende undersøgelse.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 13:02:41
Det kunne gøres gennem:
· En beskrivelse af effekten ved frakturering inden for et givent området (jordskælv, vand osv)
· hvad har det konsekvensser for mennesker, miljø og landskab på lang og på kort sigt
· og l sidst hvordan kan disse risici afværges.
Ellers kan vi bare drø e det på mødet og høre, hvad de selv har gjort sig af tanker herom.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596483)
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Kære Tone
Til: Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 11:06:21
Vi er enige i fremstillingen, men vil gerne supplere med de fokuspunkter vi fandt overordnede, og vi synes
mangler
- Trafik og landskab
- Nøjere afgrænsning, gerne på kort, af den geografi, der afgrænser vurderingen (hele DK, hele
Nordjylland, koncessionsområdet, eller??)
- En lgang med fokus på teknologivurdering af best prac se for det at lave boringerne, undgå metan
(klima) benytte de bedste kemikalier, etc. Der er en risici-vurdering i afsnit 1.2, men den vil ikke forholde
sig l selve anlægsarbejdet, den gode måde at lave boringen på, det re e kemikalie etc., dvs en slags
”BAT” på skifergasproduk on.
- En helhedsbetragtning på processen fra start l slut, f.ex nævnes at borevandet køres væk, men intet om
hvor l og l hvilken behandling. De e er vig gt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 13. marts 2015 10:15
Til: Yvonne Korup; Karsten Borg Jensen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Sv: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr.:
1596295)
Kære Yvonne og Karsten
Jeg talte i går med NST om DTUs udkast til skifergasundersøgelsen. Nedenfor et bud på de overordnede ting, vi sender til
DTU mlf i dag (Nina mfl i NST har ikke kommenteret på formuleringerne endnu). Når både I og Nina har sagt ok til
nedenstående samt evt tilføjet/rettet til, koordinerer jeg også med ENS, så vi får det afsted i dag. DTU er varslet.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
cid:776315511@040
62013-0C58
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
Ring endelig hvis der er noget. Mvh Tone
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 16-03-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Thomas Skovgaard Mortensen (Sagsbehandler, Bestilling - Naturstyrelsen (§20,
samråd, haste))
Akttitel MATR TIL OLUF - Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til
projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Aktnummer 27
Identifikationsnummer 1600407
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold
og budget (MIM Id nr. 1596483)
Bilag 1 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international
viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Bialg 2 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 3 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Bilag 5 Opfølgning til DTU mfl vedr skifergasundersøgelse MIM og KEBMIN (sendt
til DTU 101214)
Bilag 6 Presseklip
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Thomas. Vedlagte samt mail-strengen nedenfor er materiale til Oluf i morgen. I vedlagte er der revideret matr fra
DTU/GEUS/DCE samt den tilbagemelding, som konsortiet fik af os sidst (10. december). Oluf kan ringe i aften efter kl.
21.30 eller i morgen formiddag inden mødet, så jeg kan lægge ord på.
Ring hvis noget er uklart. Alt godt, Tone
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
Til: Thomas Skovgaard Mortensen (thsko@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: MATR TIL OLUF - Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 16-03-2015 17:29:12
Bilag: Bilag 1 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en
dansk kontekst.doc; Bialg 2 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning.doc; Bilag 3 UDKAST
Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls; Bilag 5 Opfølgning til DTU mfl vedr skifergasundersøgelse
MIM og KEBMIN (sendt til DTU 101214).docx; Bilag 6 Presseklip.pdf;
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk),
anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Grollov,
Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling (jsk@ens.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:07:17
-- AKT 1600407 -- BILAG 1 -- [ SV Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold … --
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
1
UDKAST
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
11. marts 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Marts – 1. oktober 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der for-
ventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune
fra det franske energiselskab Total.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
-- AKT 1600407 -- BILAG 2 -- [ Bilag 1 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international vid… --
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-
sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns Kommune.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det si-
ge Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets VVM-sagsbehandling. Udredningen kan eventuelt indgå i Kli-
ma-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden i forbindelse med konkrete spørgsmål, som udredningen eller ministeriets
arbejde med VVM-sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den konkrete sag i
Frederikshavns Kommune).
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke af skifergas. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen
af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat kemikalier og små kerami-
ske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3
km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Metan og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i forhold
til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart at en fremtidig vurdering af anlæg skal inddrage
sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med landskab, trafik, støj, lys og vibrati-
oner
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
5
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af
skifergas frem for de nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik er faglig koordinator for projektet som helhed og har
ansvar for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 5 om emissioner af metan og andre kli-
magasser.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. en fremlæggelse, drøftelse og beslut-
6
ninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i projektgruppen og slutteligt i følge-
gruppen (2 møder).
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. Aht. at forebygge at der opstår ”flaskehalsproblemer” er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterie. Den
faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte afsnit
baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem, som
alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bidrager til afgrænsning af kilder, der kan væ-
re relevant at inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. oktober 2015, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Intern proces på DTU om tilbud
Proces mellem DTU, GEUS og DCEom tilbud
Proces om tilbud med Miljøministeriet + underskrive
kontrakt
Kick-off møde
Færdiggøre tilbud/projektbeskrivelse + udarbejde
onepager + udarbejde 5-8 pow er point slides om
projektet
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1 med samlet
fremstilling og for kapitel 2-5
1. møde i projektgruppe
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Styregruppemøde 1
Milepæl 3: Andet udkast til samlet fremstilling og
andet udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
April Maj
Januar Februar Marts
Delfase A: Mobilisering af projekt
Delfase B: Gennemførelse
23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40
Milepæl 4: Første udkast til samlet rapport
2. møde i projektgruppe (heldags arbejdsseminar)
Milepæl 5: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
3. møde i projektgruppe
Milepæl 6: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Milepæl 7: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Juni August September
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
8
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbej-
dere [er under udarbejdelse]. Bilag 3 [er under udarbejdelse] indeholder en beskrivelse af faglige
kompetencer og relevante erfaringer hos de medarbejdere, som er ansvarlige for løsningen af de(n)
specifikke opgave(r), med særlig vægt på projektlederen. Bilag 4 er en oversigt over CV’er [er under
udarbejdelse] som dokumentation for medarbejdernes kompetencer.
Projektbudget: 2,0 mio. kr. (fordelt med 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning og 0,3 mio. kr. til
rådgivning efter udredningens afslutning).
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første følgegruppemøde og 50 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er af-
talt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte hono-
rar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer
DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 NN [afventer nærmere dialog], Naturstyrelsen
 NN [afventer nærmere dialog], Miljøstyrelsen
 NN [afventer nærmere dialog], Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Følgegruppens medlemmer holder møde i maj måned og et afsluttende møde med DTU med afrap-
portering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for fremdriften og om opmærk-
somhedspunkter fremadrettet.
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde 1 gang ca. hver anden måned. På møderne redegør sekre-
tæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om handlin-
ger, som styregruppen beslutter om.
9
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom.
DTU, GEUS og DCE nesætter en projektgruppe, der består af:
 Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø
 Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
 Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng.
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (proces og organisation)
 Post.doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (faglig koordinator)
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (deltager efter behov)
Projektgruppens medlemmer holder møde 1 gang hver måned i projektperioden.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Post. doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (ansvarlig)
Projektet gennemføres via følgende kapitler (med ansvarlig i parentes). Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Emissioner
10
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har tre leverancer:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 2 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Rådgivning efter udredningens afslutning stilles til rådighed for Miljøministeriet i forbindelse
med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete
projekt i Frederikshavns Kommune (skrives ind som en option i kontrakten).
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 9,2 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 10,5 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,7 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 63,1 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 4,5 pct. af rapporten: Emissioner (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Kommentar [Pihni1]: Men der er kun
nævnt to
1
UDKAST
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1600407 -- BILAG 3 -- [ Bialg 2 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 4
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 5
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 5
KAPITEL 5 Emissioner ...................................................................................................................................... 6
5.1. Metan og andre klimagasser .................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann
Jensen, DCE og forsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
 Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
 Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
 Beskrivelse af brønde

 Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
 Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
 Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
 Beskrivelse af vandbehov
 Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
 Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
 Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
 Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
o O.a.
 Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
4
 Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
 Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
 Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
 Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Kemiteknik,
Sidsel Marie Nielsen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
 Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
 Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.3. Brøndintegritet
 Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
5
 Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
 Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage, herunder monitorering (DTU Byg,
Björn Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
 Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
 Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
 Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
 Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
o Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
o Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
 Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
o Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
o Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
 Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
 Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
 Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, NN)
 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
 Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for oprensning af spildevand fra skifergasproduktion,
evt. med afdækning af muligheden for deponering af spildevand i undergrunden og miljøpåvirkninger
(DTU Miljø, Henrik Andersen)
 Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
 Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
6
 Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
o Borespåner
o Opløst i spildevand
o På gasform (radon)
KAPITEL 5 Emissioner
Ansvarlig: Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
5.1. Metan og andre klimagasser
 Beskrivelse af kilder til gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Håndtering af ikke-brændbare gasser som CO2, hvis relevant (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Kvantificering af diffus gas emission, herunder også i sammenligning med konventionel olie- og
gasproduktion (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Beskrivelse af miljøpåvirkningen af gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
o Metan i dansk grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (GEUS, Troels Laier)
o Metan fra skifergasproduktion i grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (DTU Miljø, Charlotte
Scheutz)
o Andre forureningsstoffers udslip til atmosfæren (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Afværgemekanismer for at reducere emissionerne (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
BILAG 2
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget 1.700.000,00
9,2% 156.184,21 Overordnet projektkoordination
3,5% 59.500,00 Projektmøder 100%
1,0% 17.000,00 Styregruppemøde 100%
6,0% 102.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100%
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel
1
12,7% 216.000,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1
Overordnet beskrivelse af risici 1.2
Kapitel 2-4 andel 79.687,50 2
Introduktion til skifergas 2.1
Regional geologisk karakterisering 2.2
Kvalitetssikring 5%
63,1% 1.072.815,79 324.398,03 3
Frakturering i skifer 3.1
Seismisk aktivitet 3.2
Brøndintegritet 3.3
Kvalitetssikring 5%
668.730,26 4
Vandressourcer og vandforbrug 4.1
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2
Spildevand og affald 4.3
Radioaktive stoffer 4.4
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 5%
4,5% 76.500,00 5
Emissioner 5.1
Kvalitetssikring 5%
Procent Kapitler total
100,0% 1.365.315,79
-- AKT 1600407 -- BILAG 4 -- [ Bilag 3 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU Man
Eng
DTU Kemi-
teknik
DTU i alt GEUS DCE
156.184,21 69% 69% 16% 16% 1
59.500,00 8% 8% 8% 30% 54% 23% 23% 1
17.000,00 7% 43% 50% 25% 25% 1
102.000,00 8% 63% 71% 14,5% 14,5% 1
Beløb
116.550,00 0% 0% 0% 46% 46% 27% 27% 1
99.450,00 50% 0% 50% 0% 100% 0% 0% 1
32.671,88 100% 1
43.031,25 100% 1
3.984,38 35% 35% 65% 1
187.515,31 86% 86% 14% 1
66.634,69 100% 1
54.028,13 100% 100% 1
16.219,90 50% 50% 50% 1
99.715,00 70% 30%
395.375,00 41% 4% 45% 13% 42% 1
90.393,75 100% 100% 1
49.810,00 100% 1
33.436,51 30% 30% 30% 40%
72.675,00 85% 85% 15% 1
3.825,00 20% 20% 80% 1
DTU Miljø DTU Byg
DTU Man
Eng
DTU
Kemiteknik
DTU i alt GEUS DCE
- - - 107.734,21 107.734,21 24.225,00 24.225,00
4.760,00 4.760,00 4.760,00 17.850,00 32.130,00 13.685,00 13.685,00
1.190,00 - - 7.310,00 8.500,00 4.250,00 4.250,00
8.160,00 - - 64.260,00 72.420,00 14.790,00 14.790,00
- - - - - - -
- - - 53.344,00 53.344,00 31.603,00 31.603,00
49.725,00 - 49.725,00 - 99.450,00 - -
- - - - - - -
- - - - - - -
- - - - - 32.671,88 -
- - - - - 43.031,25
- 1.394,53 - - 1.394,53 - 2.589,84
- - - - - - -
- 160.933,48 - - 160.933,48 26.581,84 -
- - - - - 66.634,69 -
- 54.028,13 - - 54.028,13 - -
- 8.109,95 - - 8.109,95 8.109,95 -
- - - - - - -
- - - - - 69.829,00 29.886,00
163.093,75 15.678,75 - - 178.772,50 52.357,50 164.245,00
90.393,75 - - - 90.393,75 - -
- - - - - 49.810,00 -
10.030,95 - - - 10.030,95 10.030,95 13.374,61
- - - - - - -
61.773,75 - - - 61.773,75 10.901,25 -
765,00 - - - 765,00 3.060,00 -
389.892,20 244.904,83 54.485,00 250.498,21 939.780,25 461.571,30 298.648,45
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 92.720,44 35.990,90 30.754,45
NOTAT
Opfølgning på 1. udkast til tilbud på skifergas-undersøgelse
Nedenfor er Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Miljøministeriets kommentarer til
DTU’s 1. udkast til tilbud på skifergas-undersøgelse samt indledende møde d. 11. november
2014. Kommentarerne vil give anledning til ændringer i hhv. opdragsgivernes
projektbeskrivelse og i revideret tilbud.
 Der afsættes i alt 1,7 mio. kr. til opgaven. Heraf ønskes 1,4 mio. kr. anvendt i 2015
på selve undersøgelsen, mens 300.000 kr. ønskes ’reserveret’ til levering af bistand
til Naturstyrelsen i forbindelse med evt. kommende arbejde med og vurdering
VVM-redegørelse til efterforskning med frakturering, hvilket også er beskrevet i
vedlagte, genfremsendte projektbeskrivelse. Der skal præciseres nærmere vedr.
denne ’reservation’ i kontrakten. Der er dialog mellem Naturstyrelsen og DTU om
dette i særskilt regi.
 Det foreslås, at undersøgelsen afrapporteres d. 1. oktober 2015.
 Det foreslås, at undersøgelsen foretages/struktureres som en kronologisk analyse
af efterforsknings- og indvindingsfasen på tværs af tre faglige ’klumper’, jf. pkt. 2-4
nedenfor
 Der foreslås følgende fordeling i undersøgelsen:
1. 25 pct. af rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og
afværgeforanstaltninger.
2. 55 pct. af rapporten: Frakturering – kemikalier og forurening af jord,
grundvand, søer og vandløb, herunder radioaktive stoffer og jordskælv.
3. 15 pct. af rapporten: Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.
4. 5 pct. af rapporten: Metan og andre klimagasser.
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan
håndteres under de enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved
efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt høre til den overordnede
fremstilling.
 Det ønskes i et revideret tilbud beskrevet, hvordan særligt GEUS inddrages
betydeligt mere i projektet. Det er afgørende, at GEUS inddrages i forhold til,
hvordan projektet tilrettelægges og udføres. Til dette brug er vedlagt oversigt over
GEUS’ kompetencer og udkast til timer, der kan afsættes til de pågældende
delopgaver. GEUS’s oversigt skal ikke betragtes som en del af MIM og KEBMIN’s
projektbeskrivelse. Forud for kontraktens indgåelse ønskes det undersøgt, hvorvidt
inddragelse af GEUS’ kompetencer og eksisterende viden om skifergas kan drive
omkostningerne ved undersøgelsen ned og dermed skabe mulighed for at ’få mere
med’ i undersøgelsen.
 Antallet af forskere tilknyttet opgaven i DTU’s 1. udkast bør genovervejes
 Resultaterne fra Totals prøveboring kan indgå i undersøgelsen jf. Naturstyrelsens
aftale med Total herom. Vi er opmærksomme på, at resultaterne kan evt. forsinkes
– og dermed potentielt forsinke undersøgelsen – hvis prøveboringen ikke forløber
som pt. planlagt (boring februar – april 2015, kerneanalyser maj-august)
Natur & plan
J.nr. 2014-7578
Ref. tomad
Den 10. december 2014
-- AKT 1600407 -- BILAG 5 -- [ Bilag 5 Opfølgning til DTU mfl vedr skifergasundersøgelse MIM og KEBMIN (sendt til… --
2
 Det understreges, at der i undersøgelsen ønskes primært fokus på en evt.
kommende indvindingsfase med permanente anlæg, mv.
 Den opsamlende korte udgave af rapporten fjernes fra opgavens leveranceliste for
at give mere plads til forskningsrapporten.
-- AKT 1600407 -- BILAG 6 -- [ Bilag 6 Presseklip ] --
Brevdato 16-03-2015
Afsender Thomas Skovgaard Mortensen (Sagsbehandler, Bestilling - Naturstyrelsen (§20,
samråd, haste))
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: MATR TIL OLUF - Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til
projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Aktnummer
Identifikationsnummer 1600417
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV MATR TIL OLUF - Vs Skifergas videnskabelig udredning Forslag til
projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget (MIM Id nr. 1600407)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Herligt… tak for det… det ligger nu trygt i Olufs mødemappe… .;o)
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Direktionssekretær
Direktionen
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil: (+45) 41 96 94 98
thsko@nst.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 16. marts 2015 17:29
Til: Thomas Skovgaard Mortensen
Emne: MATR TIL OLUF - Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
(MIM Id nr.: 1600407)
Kære Thomas. Vedlagte samt mail-strengen nedenfor er materiale til Oluf i morgen. I vedlagte er der revideret matr fra
DTU/GEUS/DCE samt den tilbagemelding, som konsortiet fik af os sidst (10. december). Oluf kan ringe i aften efter kl.
21.30 eller i morgen formiddag inden mødet, så jeg kan lægge ord på.
Ring hvis noget er uklart. Alt godt, Tone
Kære Mads
Hermed vores overordnede kommentarer til jeres fremsendte, reviderede projektbeskrivelse, som vi grundlæggende mener
er meget bedre end det første udkast fra 2014. Ud over de overordnede kommentarer nedenfor har vi også nogle mere
tekniske spørgsmål på tirsdag.
l I den reviderede projektbeskrivelse er det udeladt at belyse effekter på landskab, trafik, støj, lys og vibrationer. Det
er imidlertid afgørende, at effekter på landskab og trafik belyses. Men vi kan godt acceptere, at støj, lys og
vibrationer udelades. Hvis noget skal udelades af undersøgelsen, foreslår vi, at kapitel 5 om emissioner udelades.
Herudover tænker vi umiddelbart, at afsnit 4.4 måske også kan begrænses, eftersom der i Danmark findes
retningslinjer og regulering vedr. håndtering af radioaktive stoffer?
l Der er ikke mulighed for yderligere finansiering. Undersøgelsen skal med andre ord gennemføres for 1,4 mio. kr.
Hertil kommer option for Miljøministeriet til at kunne trække på konsortiets rådgivning på 300.000 kr.
l Vi mener, projektbeskrivelsen med fordel kunne lægge op til en mere problemorienteret undersøgelse. Vi er dog
åbne for, at I reelt i de enkelte afsnit går problemorienteret og ikke 'kun' beskrivende til værks. Vi kan drøfte det på
tirsdag, hvor vi også vil kunne give eksempler på, hvad vi mener her, hvis det er nødvendigt.
l Vi har et ønske om flere følgegruppemøder. Navne på deltagere følger
l Vi har et ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af honoraret udbetales efter en leverance
(fx udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Det er ikke muligt at garantere offentliggørelse af rapporten senest to måneder efter leverance af godkendt rapport.
Vi foreslår, at der skrives 4 måneder ind i dokumentet.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Thomas Skovgaard Mortensen (thsko@nst.dk)
Titel: SV: MATR TIL OLUF - Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og
budget
Sendt: 16-03-2015 17:38:44
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk),
anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk), Grollov,
Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling (jsk@ens.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 13-03-2015 16:07:17
-- AKT 1600417 -- BILAG 1 -- [ SV MATR TIL OLUF - Vs Skifergas videnskabelig udredning Forslag til projektbeskri… --
l Præcisér gerne i projektbeskrivelsen, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et
spænd er fint)
l Vi ønsker fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet (hvordan minimere metan-udledning,
benytte de bedste kemikalier, etc.). Risikovurderingen i afsnit 1.2 forholder sig for os at se ikke til selve
anlægsarbejdet (dvs. en slags ”BAT” på skifergasproduktion). Er det muligt?
l Vi ønsker tilføjet en helhedsvurdering af processen fra start til slut (fx nævnes at borevandet køres væk, men intet
om hvortil og til hvilken behandling. Dette er vigtigt og kan være teknisk dyrt og vanskeligt).
Ring endelig hvis der er spørgsmål til ovenstående. Ellers ses vi til en drøftelse af det tirsdag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et udkast l projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om
skifergas.
Det kny er sig følgende kommentarer l udkastet:
1. I henseende l at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge dligst i november
-december
2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba. den
videnskabelige udredning i 2016.
2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning e er udredningens
afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med
aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.
3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat l e erfølgende rådgivning, søges på den baggrund
overfly et l budge et for den videnskabelige udredning, så budge et er i alt kr. 1.700.000 for den
videnskabelige udredning. Det vedhæ ede forslag l projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget er
udarbejdet med de e som forudsætning.
4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
” indgår ikke i den
videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det lfælde at prøveboringerne og analysen heraf
viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i delopgaven, kan
løsningen af denne opgave komme på tale senere.
Vi ser frem l at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drø e opgaven på mødet på rsdag.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og budget
Sendt: 11-03-2015 13:39:01
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk


Akt oversigt:
RE: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (1603970)
RE Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr. 1603221)
RE: landskab og trafik (1604070)
RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (1604190)
SV skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr. 1603143)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1605143)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1603381)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1606167)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1604111)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1606536)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606431)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1606549)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606440)
RE: landskab og trafik (1606611)
RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1608244)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606541)
RE: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (1658146)
RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1655893)
SV: SKifergasundersøgelsen (1666309)
SV SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1665367)
Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (1710631)
RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1655893)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg
RE: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (1710875)
RE Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr. 1710631)
Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud (1727300)
Skifergas videnskabelig udredning Tilbud
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 5 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 5 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
SV: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc (1730429)
SV Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc (MIM
Id nr. 1729785)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) (1731378)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (1735772)
SV vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr. 1735709)
Vedr. skifergasundersøgelsen (1743306)
Aktdokument
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen (1743963)
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
Vs: skifergasundersøgelsen (1747569)
SV skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1746975)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1748834)
Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1758553)
Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1762792)
Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1765913)
SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc
Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen (1767426)
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1767660)
SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen (1768180)
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1767426)
OK til projektbeskrivelse om skifergas (1778247)
OK til projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1767660)
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1788934)
Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse
Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas (1788997)
Aktdokument
Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse
Brevdato 18-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm.
Aktnummer
Identifikationsnummer 1603970
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr.
1603221)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Mange tak for i går.
Vi vender lbage snarest med svar på dit spørgsmål og imødeser at høre fra jer om de øvrige ng nævnt nedenfor.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 18. marts 2015 09:52
To: Mads H Odgaard
Subject: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr.: 1603221)
Kære Mads
Hermed som vi talte om i går et spørgsmål om, hvordan konsortiet vælger at beskrive og vurdere en eventuel
produktionsfase/kommerciel indvindingsfase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort
skifergasprojekt - altså med udgangspunkt i et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme
udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk
aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)?
Spørgsmålet 'skjuler' ikke et ønske fra vores side. Vi er kun interesserede i at høre, hvordan I har tænkt jer at gribe det an,
så vi har et billede af produktet fsva en evt. 3. fase
Ring endelig hvis spørgsmålene ikke er tilstrækkeligt klare.
Vi vender tilbage til jer så hurtigt som muligt på de øvrige ting, der blev aftalt på mødet i går: 1) endelig tilbagemelding om
økonomi og kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet, 3) indhold i kapitel om
landskab og trafik (skal afstemmes med jer) og 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Vi vender også tilbage
med navne deltagere i følgegruppen. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i
følgegruppen.
Vi tales ved.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm.
Sendt: 18-03-2015 13:12:44
-- AKT 1603970 -- BILAG 1 -- [ RE Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr. 16032… --
Brevdato 18-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: landskab og trafik
Aktnummer
Identifikationsnummer 1604070
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Hermed kapitlet integreret som kapitel 6 i Bilag 1.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 18. marts 2015 10:22
To: Mads H Odgaard
Subject: landskab og trafik (MIM Id nr.: 1603426)
Kære Mads - vil du sende det udkast til kapitel om landskab og trafik, som I læste op fra i går? Så kan vi læse det lidt
nøjere og kommentere
Tak
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: landskab og trafik
Sendt: 18-03-2015 13:34:17
Bilag: 18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning.doc;
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1604070 -- BILAG 1 -- [ RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426) ] --
1
UDKAST
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1604070 -- BILAG 2 -- [ 18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 4
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 5
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 5
KAPITEL 5 Emissioner ...................................................................................................................................... 6
5.1. Metan og andre klimagasser .................................................................................................................. 6
KAPITEL 6 Effekter på landskab samt trafik, støj, lys, vibrationer .................................................................... 6
6.1. Landskab, trafik, støj, lys, vibrationer ..................................................................................................... 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann
Jensen, DCE og forsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
 Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
 Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
 Beskrivelse af brønde

 Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
 Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
 Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
 Beskrivelse af vandbehov
 Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
 Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
 Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
 Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
o O.a.
 Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
4
 Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
 Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
 Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
 Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Kemiteknik,
Sidsel Marie Nielsen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
 Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
 Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.3. Brøndintegritet
 Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
5
 Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
 Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage, herunder monitorering (DTU Byg,
Björn Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
 Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
 Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
 Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
 Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
o Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
o Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
 Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
o Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
o Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
 Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
 Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
 Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, NN)
 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
 Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for oprensning af spildevand fra skifergasproduktion,
evt. med afdækning af muligheden for deponering af spildevand i undergrunden og miljøpåvirkninger
(DTU Miljø, Henrik Andersen)
 Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
 Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
6
 Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
o Borespåner
o Opløst i spildevand
o På gasform (radon)
KAPITEL 5 Emissioner
Ansvarlig: Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
5.1. Metan og andre klimagasser
 Beskrivelse af kilder til gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Håndtering af ikke-brændbare gasser som CO2, hvis relevant (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Kvantificering af diffus gas emission, herunder også i sammenligning med konventionel olie- og
gasproduktion (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Beskrivelse af miljøpåvirkningen af gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
o Metan i dansk grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (GEUS, Troels Laier)
o Metan fra skifergasproduktion i grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (DTU Miljø, Charlotte
Scheutz)
o Andre forureningsstoffers udslip til atmosfæren (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Afværgemekanismer for at reducere emissionerne (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 6 Effekter på landskab samt trafik, støj, lys, vibrationer
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
6.1. Landskab, trafik, støj, lys, vibrationer
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
 Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen og DCE)
 Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE)
 Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen )
 Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
 Beskrivelse af lys og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Toke Rammer Nielsen)
 Beskrivelse af støj og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Elektro, Cheol-Ho Jeong/Finn Agerkvist)
 Beskrivelse af mulige vibrationer, herunder varighed, og påvirkningen deraf samt
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DTU Elektro, Cheol-ho Jeong,
Finn Agerkvist)
Brevdato 18-03-2015
Afsender Sandra Cecilie Husted Manata (shm@sum.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast)
Aktnummer
Identifikationsnummer 1604190
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr. 1603143)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Ok. Vi kan også godt sidde i en følgegruppe.
Mvh. Sandra
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 18. marts 2015 09:23
Til: Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: Sv: skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr.: 1603143)
Kære Sandra
En af de ting, der skal ændres i DTUs projektbeskrivelse er sammensætningen af følgegruppen. Der kommer til at indgå
en person her fra MIM-dep samt en fra KEBMIN-dep. Herudover repr fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen.
Det er så tilpas politisk, at vi følger det meget tæt her i dep.
Jeg sørger for, at du får den endelige projektbeskrivelse, når den ligger klar, og at de relevante hos jer får indkaldelse til
følgegruppemøderne. Jf projektbeskrivelsen indgår to følgegruppemøder - det kommer til at blive flere (formentlig 4).
Som nævnt i går er I naturligvis velkomne til at vende tilbage med eventuelle kommentarer til projektbeskrivelsen. I så fald
gerne inden fredag i denne uge. Ring hvis du/I har spørgsmål.
Mvh Tone
Kære Tone
Vi vil gerne følge arbejdet.
I papiret kan jeg imidler d se, at I lægger op l, at følgegruppen består af deltagere fra Miljøstyrelsen og
Naturstyrelsen. I det lys, er det måske mest hensigtsmæssigt, at én fra Sundhedsstyrelsen deltager i følgegruppen
- med mindre I også er repræsenteret på departement-niveau?
Mvh. Sandra
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 17. marts 2015 14:35
Til: Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr.: 1601953)
Kære Sandra
Her som aftalt udkast til skifergas-undersøgelse, der af KEBMIN og MIM skal foretages af DTU, GEUS og DCE. Det er
ikke endeligt, men tæt på.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sandra Cecilie Husted Manata (shm@sum.dk)
Titel: SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast)
Sendt: 18-03-2015 14:13:38
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sandra Cecilie Husted Manata (shm@sum.dk)
Titel: SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast)
Sendt: 17-03-2015 16:09:23
-- AKT 1604190 -- BILAG 1 -- [ SV skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr. 1603143) ] --
Vi hører gerne jeres eventuelle kommentarer til projektet og inviterer jer til at deltage i følgegruppen for projektet. Lad os
tales ved om det. Jeg kan uao holde dig underrettet hen ad vejen.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 19-03-2015
Afsender Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Modtagere anvra@nst.dk (anvra@nst.dk); Finn Pedersen (fiped@mst.dk); Karsten Borg Jensen
(kabje@mst.dk); lobra@mst.dk (lobra@mst.dk); Tone Madsen (Sagsbehandler,
Natur og klimatilpasning); Energistyrelsen (ens@ens.dk) (Katja Scharmann:
KSC@ENS.DK); Moltesen, Peter (pemol@nst.dk); nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Akttitel SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Aktnummer
Identifikationsnummer 1605143
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1603381)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
MST har flg. generelle bemærkninger:
Generelt mht. projektet er det klart, at med det meget store antal forskere, som skal arbejde på projektet (godt
20?), må det være et observa onspunkt, at der sikres en lstrækkelig koordinering, uden at for stor en del af
budgettet anvendes hertil.
Til projektbeskrivelsens afsnit 2, nederst side 1, hvor der står, at viden om skifergasindvinding fra andre lande
ikke umiddelbart kan overføres l danske forhold pga. geologiske forskelle. Er skifergasforma onerne i Polen
sammenlignelige med de danske (eller måske samme forma on?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan
anvende?
Under eksisterende litteratur, side 6-7, bør de også medtage:
Broderick, J. et al 2011: Shale gas: an updated assessment of environmental and climate change impacts. A report
by researchers at the Tyndall Centre, University of Manchester.
http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/broderick_et_al_2011_shale_gas_update_exec_summary.pdf
Vi har følgende konkrete bemærkninger:
Til afsnit 6 om landskab, trafik mv.:
Støj og vibra oner er der ret håndfaste grænseværdier for, så der er ingen grund l, at de skal lave større
redegørelse om de e. Ansøger kommer alligevel l konkret at redegøre for de e senere.
Lys kunne være en del af landskabspåvirkningen (i de mørke perioder især), men det er nok svært at skrive noget
særligt om, før man kender den konkrete indretning af borepladsen, og ansøgers behov for lys a en og nat.
Så på den baggrund er MST enige i dit forslag om, at lys, støj og vibra oner kan udgå.
Om trafik er emnet ret åbent med den anførte korte beskrivelse – men vi kan jo se senere, hvad DTU konkret
kommer op med.
Til dine øvrige punkter:
Ad 2:
Der vil være nogle opgaver omkring emissioner, grundvandsbesky else, spildevand og trafik, som MST (sammen
med NST) har kompetencer omkring. Vi finder imidler d, at formålet med den eksterne leverance fortsat må
være at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner, uanset om MIM selv har faglig mulighed for at byde
ind på nogle af beskrivelserne.
Ad 4:
MST finder det vigtigt, at metan i grundvand beskrives, og at radon-problema kken indgår. Så vi er enige i, at
emissionskapitlet udgår, mod at de to nævnte emner indgår andre steder i materialet.
Mvh Yvonne
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk),
lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk), Energistyrelsen (ens@ens.dk), Moltesen, Peter
(pemol@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk)
Fra: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 19-03-2015 07:15:59
-- AKT 1605143 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1603381) ] --
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 18. marts 2015 10:17
Til: Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1603381)
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet,
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen.
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke - Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går).
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i
følgegruppen.
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt - altså med udgangspunkt i
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende.
Har jeg glemt noget? Ellers ring - også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 19-03-2015
Afsender Energistyrelsen (ens@ens.dk) (Katja Scharmann: KSC@ENS.DK)
Modtagere anvra@nst.dk (anvra@nst.dk); Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk); Karsten Borg
Jensen (kabje@mst.dk); lobra@mst.dk (lobra@mst.dk); Tone Madsen
(Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning); Finn Pedersen (fiped@mst.dk);
Moltesen, Peter (pemol@nst.dk); nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Akttitel SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Aktnummer
Identifikationsnummer 1606167
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1604111)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Hermed ENS’ kommentarer:
Generelle bemærkninger:
Enige med MST i, at det skal sikres, at koordinering mellem alle forskerne ikke sluger for meget af det samlede
budget.
Specifikt l punkter i nedenstående mail:
Ad 1. KEBMIN’s andel af budgettet kan ikke overstige 700.000 kr.
Ad. 2: Der er enkelte emner under kapitel 3.1 Brøndintegritet, som Energistyrelsen vil kunne bidrage l, men som
MST finder ENS, at formålet med den eksterne leverance er at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner i
forbindelse med skifergas efterforskning og indvinding, uanset om ENS har kompetencer in-house. Signalværdien
i at nogle af emnerne beskrives af myndigheder, som senere vil skulle give godkendelser/tilladelser til evt.
skifergas projekter, og anvende studiet til deres sagsbehandling, er uheldig.
Ad. 3.: Kapitel 6.1 ’Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
’
Pind 1: ”…, og det potentielle antal borepladser ved kommerciel produktion” – Det vil være relevant at opbygge
beskrivelsen med et par scenarier som indeholder max casen, og kommerciel indvinding i mindre målestok.
Antallet af borepladser a ænger af geologiske forhold (herunder skiferens egenskaber, dens frackability),
dybden til skiferen etc. – de e påvirker, hvor mange boringer der kan etableres fra hver lokalitet, hvor stort
dræningsarealet er, og derved afstanden mellem de enkelte produk onsinstalla oner (borepladser).
Lys, støj og vibra oner kan udgå.
Ad. 4: ENS finder det vig gt, at emissioner af metan fra brønden/installa onerne beskrives, herunder hvordan det
sikres, at udslip af metan l omgivelser reduceres/undgås, og hvad den eksisterende praksis for de e er i DK i dag
- Herunder, at det ikke er tilladt, at udlede (engelsk: ’vent’) gassen l omgivelserne, men at den skal a rændes;
at konstruk onerne (brønden, overfladeinstalla oner) er tæ e, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan indgå i
kapitel 3.3.
Herudover er ENS enige i at emissionskapitlet kan udgå.
Ad. 5: Repræsentanter l følgegruppen fra KEBMIN: S g Kjeldsen (KEBMIN) og Katja Scharmann (ENS)
Bliver der et møde på teknikker niveau, så tekstnære bemærkninger/spørgsmål kan a lares?
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder - Geolog / Advisor - Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk),
lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Moltesen, Peter
(pemol@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: Stig Uffe Pedersen (stufp@kebmin.dk), Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling
(jsk@ens.dk)
Fra: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 19-03-2015 13:29:56
Dir. +45 3392 6672
E-mail ksc@ens.dk
-- AKT 1606167 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1604111) ] --
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 18. marts 2015 13:58
Til: Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1604111)
Kære alle
Vedlagt afsnit om landskab og trafik mv. som en integreret del af projektbeskrivelse fra DTU, jf. pkt. 3 nedenfor. Min
umiddelbare kommentar er - jf. vores drøftelser i går, at lys, støj og vibrationer kan udgå. Er I enige? Gerne kommentarer i
løbet af i morgen. Ring evt
Mvh Tone
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet,
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen.
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke - Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går).
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i
følgegruppen.
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt - altså med udgangspunkt i
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende.
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne
(yvkor@mst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Louise Baad Rasmussen (lobra@mst.dk), Karsten Borg Jensen
(kabje@mst.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 18-03-2015 10:17:28
Har jeg glemt noget? Ellers ring - også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 19-03-2015
Afsender Energistyrelsen (ens@ens.dk) (Katja Scharmann: KSC@ENS.DK)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Aktnummer
Identifikationsnummer 1606536
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606431)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Vedr. MST’s li eraturvurdering har jeg kun nået at læse resuméet, og det virker ret poli sk, og går på hvilket
energimiks man skal have, og at man skal gå væk fra fossile kilder og hen mod VE-kilder. Det skal vi vel ikke ind på
i studiet. Så umiddelbart ikke enig i MST’s litteraturforslag.
Det omkring Polen får du et noget uldent svar: På den ene side kan der være forhold nogle steder i Polen, som
man kan overføre l danske forhold, samme teknik, boremetode etc., mens andre a ænger af lokale forhold, og
ikke kan anvendes i DK (dybden ned l skiferen, skiferens egenskaber). Jeg vil mene at du skal sende spørgsmålet
videre l DTU, som kan få GEUS l at svare
– de sidstnævnte er eksperter lige netop på de e område.
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder - Geolog / Advisor - Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 19. marts 2015 14:43
Til: Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1606431)
Kære Katja
Du kan måske svare på Yvonnes (MST) spørgsmål om, hvorvidt skifergasformationerne i Polen sammenlignelige med de
danske (eller måske samme formation?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan anvende? (nedenfor)
I så fald vil jeg undlade at sende spørgsmålet videre til DTU men i stedet evt. sende dit svar til dem?
Og er du enig i MSTs litteraturvurdering?
Mvh Tone
Kære Tone
MST har flg. generelle bemærkninger:
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 19-03-2015 15:11:00
Dir. +45 3392 6672
E-mail ksc@ens.dk
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk),
lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk), Energistyrelsen (ens@ens.dk), Moltesen, Peter
(pemol@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 19-03-2015 07:15:59
-- AKT 1606536 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606431) ] --
Generelt mht. projektet er det klart, at med det meget store antal forskere, som skal arbejde på projektet (godt
20?), må det være et observa onspunkt, at der sikres en lstrækkelig koordinering, uden at for stor en del af
budgettet anvendes hertil.
Til projektbeskrivelsens afsnit 2, nederst side 1, hvor der står, at viden om skifergasindvinding fra andre lande
ikke umiddelbart kan overføres l danske forhold pga. geologiske forskelle. Er skifergasforma onerne i Polen
sammenlignelige med de danske (eller måske samme forma on?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan
anvende?
Under eksisterende litteratur, side 6-7, bør de også medtage:
Broderick, J. et al 2011: Shale gas: an updated assessment of environmental and climate change impacts. A report
by researchers at the Tyndall Centre, University of Manchester.
http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/broderick_et_al_2011_shale_gas_update_exec_summary.pdf
Vi har følgende konkrete bemærkninger:
Til afsnit 6 om landskab, trafik mv.:
Støj og vibra oner er der ret håndfaste grænseværdier for, så der er ingen grund l, at de skal lave st
O ørre redegørelse om de e. Ansøger kommer alligevel l konkret at redegøre for de e senere.
Lys kunne være en del af landskabspåvirkningen (i de mørke perioder især), men det er nok svært at skrive noget
særligt om, før man kender den konkrete indretning af borepladsen, og ansøgers behov for lys a en og nat.
Så på den baggrund er MST enige i dit forslag om, at lys, støj og vibra oner kan udgå.
Om trafik er emnet ret åbent med den anførte korte beskrivelse – men vi kan jo se senere, hvad DTU konkret
kommer op med.
Til dine øvrige punkter:
Ad 2:
Der vil være nogle opgaver omkring emissioner, grundvandsbesky else, spildevand og trafik, som MST (sammen
med NST) har kompetencer omkring. Vi finder imidler d, at formålet med den eksterne leverance fortsat må
være at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner, uanset om MIM selv har faglig mulighed for at byde
ind på nogle af beskrivelserne.
Ad 4:
MST finder det vigtigt, at metan i grundvand beskrives, og at radon-problema kken indgår. Så vi er enige i, at
emissionskapitlet udgår, mod at de to nævnte emner indgår andre steder i materialet.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
cid:776315511@040
62013-0C58
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 18. marts 2015 10:17
Til: Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1603381)
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet,
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen.
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke - Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går).
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i
følgegruppen.
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt - altså med udgangspunkt i
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende.
Har jeg glemt noget? Ellers ring - også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 19-03-2015
Afsender Energistyrelsen (ens@ens.dk) (Katja Scharmann: KSC@ENS.DK)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Aktnummer
Identifikationsnummer 1606549
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606440)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Er enig i at vi afventer DTU’s tilbagemelding.
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder - Geolog / Advisor - Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 19. marts 2015 14:47
Til: Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1606440)
Og lige et andet spørgsmål vedr. dit spørgsmål/kommentar ad 3 nedenfor: opbyggelsen af antal og type af scenarier el lign
er vel det, vi afventer DTUs tilbagemelding på, jf. Olufs spørgsmål (nederst i min mail til DTU) - eller tænker du på noget
andet? Jeg tænker, at vi afventer, hvordan DTU mfl vil gribe beskrivelsen af særligt produktionsfasen an - og så kan vi
kommentere på det?
Det kan godt være, der opstår behov for at mødes på teknikerniveau. Men jeg vil gerne lige se tiden an - måske kan meget
løses pr mail eller ved, at du ringer til den relevante forsker el lign. Lad os tales ved om det
Mvh Tone
Kære Tone
Hermed ENS’ kommentarer:
Generelle bemærkninger:
Enige med MST i, at det skal sikres, at koordinering mellem alle forskerne ikke sluger for meget af det samlede
budget.
Specifikt l punkter i nedenstående mail:
Ad 1. KEBMIN’s andel af budgettet kan ikke overstige 700.000 kr.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 19-03-2015 15:13:05
Dir. +45 3392 6672
E-mail ksc@ens.dk
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk),
lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Moltesen, Peter
(pemol@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: Stig Uffe Pedersen (stufp@kebmin.dk), Grollov, Sune Tobias (SUNTG@kebmin.dk), Jens Skov-Spilling
(jsk@ens.dk)
Fra: Katja Scharmann (ksc@ens.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 19-03-2015 13:29:56
-- AKT 1606549 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606440) ] --
Ad. 2: Der er enkelte emner under kapitel 3.1 Brøndintegritet, som Energistyrelsen vil kunne bidrage l, men som
MST finder ENS, at formålet med den eksterne leverance er at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner i
forbindelse med skifergas efterforskning og indvinding, uanset om ENS har kompetencer in-house. Signalværdien
i at nogle af emnerne beskrives af myndigheder, som senere vil skulle give godkendelser/tilladelser til evt.
skifergas projekter, og anvende studiet til deres sagsbehandling, er uheldig.
Ad. 3.: Kapitel 6.1 ’Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
’
Pind 1: ”…, og det potentielle antal borepladser ved kommerciel produktion” – Det vil være relevant at opbygge
beskrivelsen med et par scenarier som indeholder max casen, og kommerciel indvinding i mindre målestok.
Antallet af borepladser a ænger af geologiske forhold (herunder skiferens egenskaber, dens frackability),
dybden til skiferen etc. – de e påvirker, hvor mange boringer der kan etableres fra hver lokalitet, hvor stort
dræningsarealet er, og derved afstanden mellem de enkelte produk onsinstalla oner (borepladser).
Lys, støj og vibra oner kan udgå.
Ad. 4: ENS finder det vig gt, at emissioner af metan fra brønden/installa onerne beskrives, herunder hvordan det
sikres, at udslip af metan l omgivelser reduceres/undgås, og hvad den eksisterende praksis for de e er i DK i dag
- Herunder, at det ikke er tilladt, at udlede (engelsk: ’vent’) gassen l omgivelserne, men at den skal a rændes;
at konstruk onerne (brønden, overfladeinstalla oner) er tæ e, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan indgå i
kapitel 3.3.
Herudover er ENS enige i at emissionskapitlet kan udgå.
Ad. 5: Repræsentanter l følgegruppen fra KEBMIN: S g Kjeldsen (KEBMIN) og Katja Scharmann (ENS)
Bliver der et møde på teknikker niveau, så tekstnære bemærkninger/spørgsmål kan a lares?
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder - Geolog / Advisor - Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 18. marts 2015 13:58
Til: Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1604111)
Kære alle
Vedlagt afsnit om landskab og trafik mv. som en integreret del af projektbeskrivelse fra DTU, jf. pkt. 3 nedenfor. Min
umiddelbare kommentar er - jf. vores drøftelser i går, at lys, støj og vibrationer kan udgå. Er I enige? Gerne kommentarer i
løbet af i morgen. Ring evt
Mvh Tone
Dir. +45 3392 6672
E-mail ksc@ens.dk
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet,
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen.
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke - Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går).
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i
følgegruppen.
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt - altså med udgangspunkt i
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende.
Har jeg glemt noget? Ellers ring - også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne
(yvkor@mst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Louise Baad Rasmussen (lobra@mst.dk), Karsten Borg Jensen
(kabje@mst.dk), Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 18-03-2015 10:17:28
Brevdato 19-03-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: landskab og trafik
Aktnummer
Identifikationsnummer 1606611
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Tak for et fint og fremadrettet møde i tirsdags.
Hermed for god ordens skyld en kort orientering om, at vores faglige koordinator Sidsel Marie Nielsen har fået tilbud et nyt
job som seniorforsker på DTU med start her den 1. maj. På den baggrund har hun efter samråd med sin nye arbejdsgiver
valgt at slippe tøjlerne på opgaven som faglig projektkoordinator på den videnskabelige udredning om skifergas. Lektor
Steffen Foss Hansen, DTU Miljø har takket ja til at overtage rollen som faglig projektkoordinator. Han vil kunne kombinere
sin ekspertise i risikovurdering og miljø med almindelig erfaring i projektledelse, hvilket vi vurderer vil være til glæde for
udredningsarbejdet.
Du er velkommen til at ringe til mig for en mundtlig orientering om dette.
Vi ser frem til at modtage videre korrespondance om opgaveindhold, budget mv. og komme videre i processen.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 18. marts 2015 10:22
To: Mads H Odgaard
Subject: landskab og trafik (MIM Id nr.: 1603426)
Kære Mads - vil du sende det udkast til kapitel om landskab og trafik, som I læste op fra i går? Så kan vi læse det lidt
nøjere og kommentere
Tak
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: landskab og trafik
Sendt: 19-03-2015 15:37:41
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1606611 -- BILAG 1 -- [ RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426) ] --
Brevdato 20-03-2015
Afsender Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Aktnummer
Identifikationsnummer 1608244
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606541)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
1) Ja, en besvarelse i undersøgelsen er fint.
2) Hvis ENS har vurderet sådan, kan ar klen udelades.
3) Jeg vil gerne selv deltage sammen med Karsten Borg. Vil dog gerne høre din mening om det er overkill
( hvis der ønskes begrænset antal meldes alene Karsten ind)
Mvh og god weekend
Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 19. marts 2015 15:20
Til: Yvonne Korup
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1606541)
Kære Yvonne
Mange tak for dine/jeres kommentarer. Blot et par ting: 1) ENS kan ikke svare på dit spørgsmål vedr. Polen, så det sender
jeg videre til GEUS via DTU - men jeg forstår dig ret, når du 'blot' ønsker dine spørgsmål reflekteret i undersøgelsen og
ikke besvaret nu up front, ikke? 2) ENS er ikke enige i dit litteraturvalg. De mener, at den pågældende rapport er for
politisk og har et energipolitisk sigte frem for et forskningssigte. Vil det være ok med dig, hvis jeg undlader at sende
litteraturhenvisningen videre? Alternativt må I gerne begrunde litteraturvalget. Og 3) vil du sende mig navne på dem, som
MST sender til følgegruppen? Fra KEBMIN/ENS er det en sagsbehandler fra dep og Katja Scharmann (geolog/tekniker) fra
ENS. Fra NST blivder det formentlig funktionsleder Nina Holst (plan) og kc Anne-Marie Vægter Rasmussen (jura). Her fra
dep blir det mig ;) Fra SUM blir det en sagsbehandler fra dep og en fagperson fra SST.
Håber vi ses til revyen?
Alt godt, Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 20-03-2015 14:13:26
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk),
lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk), Energistyrelsen (ens@ens.dk), Moltesen, Peter
(pemol@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: lobra@mst.dk (lobra@mst.dk), Finn Pedersen (fiped@mst.dk), Karsten Borg Jensen (kabje@mst.dk)
-- AKT 1608244 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606541) ] --
Kære Tone
MST har flg. generelle bemærkninger:
Generelt mht. projektet er det klart, at med det meget store antal forskere, som skal arbejde på projektet (godt
20?), må det være et observa onspunkt, at der sikres en lstrækkelig koordinering, uden at for stor en del af
budgettet anvendes hertil.
Til projektbeskrivelsens afsnit 2, nederst side 1, hvor der står, at viden om skifergasindvinding fra andre lande
ikke umiddelbart kan overføres l danske forhold pga. geologiske forskelle. Er skifergasforma onerne i Polen
sammenlignelige med de danske (eller måske samme forma on?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan
anvende?
Under eksisterende litteratur, side 6-7, bør de også medtage:
Broderick, J. et al 2011: Shale gas: an updated assessment of environmental and climate change impacts. A report
by researchers at the Tyndall Centre, University of Manchester.
http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/broderick_et_al_2011_shale_gas_update_exec_summary.pdf
Vi har følgende konkrete bemærkninger:
Til afsnit 6 om landskab, trafik mv.:
Støj og vibra oner er der ret håndfaste grænseværdier for, så der er ingen grund l, at de skal lave større
redegørelse om de e. Ansøger kommer alligevel l konkret at redegøre for de e senere.
Lys kunne være en del af landskabspåvirkningen (i de mørke perioder især), men det er nok svært at skrive noget
særligt om, før man kender den konkrete indretning af borepladsen, og ansøgers behov for lys a en og nat.
Så på den baggrund er MST enige i dit forslag om, at lys, støj og vibra oner kan udgå.
Om trafik er emnet ret åbent med den anførte korte beskrivelse – men vi kan jo se senere, hvad DTU konkret
kommer op med.
Til dine øvrige punkter:
Ad 2:
Der vil være nogle opgaver omkring emissioner, grundvandsbesky else, spildevand og trafik, som MST (sammen
med NST) har kompetencer omkring. Vi finder imidler d, at formålet med den eksterne leverance fortsat må
være at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner, uanset om MIM selv har faglig mulighed for at byde
ind på nogle af beskrivelserne.
Ad 4:
MST finder det vigtigt, at metan i grundvand beskrives, og at radon-problema kken indgår. Så vi er enige i, at
emissionskapitlet udgår, mod at de to nævnte emner indgår andre steder i materialet.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt: 19-03-2015 07:15:59
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 18. marts 2015 10:17
Til: Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1603381)
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet,
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen.
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke - Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går).
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i
følgegruppen.
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt - altså med udgangspunkt i
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende.
Har jeg glemt noget? Ellers ring - også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
cid:776315511@040
62013-0C58
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 13-04-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015
Aktnummer
Identifikationsnummer 1658146
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.
1655893)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Hermed modtaget.
Vi kigger på det og vender lbage inden længe.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. april 2015 12:07
To: Mads H Odgaard
Cc: anvra@nst.dk; Moltesen, Peter; nihho@nst.dk; Korup, Yvonne; Katja Scharmann
Subject: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.: 1655893)
Kære Mads
Hermed som lovet en samlet tilbagemelding fra os ovenpå mødet om skifergasudredningen d. 17. marts 2015.
l Vi accepterer, at udredningen koster 1,7 mio. kr. Herudover har vi fundet 100.000 kr., som vi ønsker at skrive ind
som en option i kontrakten - dvs en mulighed for Naturstyrelsen til at trække på jeres faglighed/rådgivning for op til
100.000 kr. i 2016.
l Vi mener, at kapitlet om emissioner skal udgå - med følgende undtagelser: 1) radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4), 2) afsnit om metan i grundvand indgår (fx i afsnit 4.2) og 3) emissioner af metan fra
brønden/installationerne beskrives, herunder hvordan det sikres, at udslip af metan til omgivelser reduceres/undgås,
og hvad den eksisterende praksis for dette er i Danmark i dag, idet det ikke er tilladt at udlede gassen til
omgivelserne; den skal afbrændes. Det ønskes også beskrevet, hvordan det sikres, at konstruktionerne (brønden,
overfladeinstallationer) er tætte, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan fx indgå i kapitel 3.3.
l Vi ønsker kapitlet om landskab og trafik integreret i undersøgelsen. Men støj, lys og vibrationer skal udgå.
l Deltagere i følgegruppen bliver følgende: Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen), Stig Kjeldsen
(specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen), Anne-Marie
Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen), Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen), Karsten Borg
(civilingeniør, Miljøstyrelsen), NN (Sundhedsstyrelsen), NN (Sundhedsministeriet) samt undertegnede.
Desuden vil vi gerne gentage de 'små' punkter, som vi fremsendte sidst men som af gode grunde ikke blev taget op på
mødet d. 17. marts:
l Flere følgegruppemøder
l Ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af de 1,7 mio. kr. udbetales efter en leverance (fx
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Ønske om først at garantere offentliggørelse af rapporten senest fire måneder efter leverance af godkendt rapport.
l Præcisering af, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et spænd er fint)
l Fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet
l Fokus på både beskrivende og vurderende/perspektiverende tilgang samt helhedsvurderinger af processen
Herudover er der et konkret ønske om at det hvor relevant reflekteres, hvorvidt skifergasformationerne i Polen er
sammenlignelige med de danske, og om polakkerne derfor har viden, som vi/I kan anvende.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk), Moltesen,
Peter (pemol@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015
Sendt: 13-04-2015 10:47:50
-- AKT 1658146 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1… --
Kan I acceptere ovenstående? I så fald må I gerne sende et revideret, endeligt udkast til projektbeskrivelse inkl. bilag om
udspecificeret budget inkl. timeantal og timesatser, mv. samt svar på tidligere fremsendt spørgsmål om jeres tilgang til
beskrivelsen/vurderingen af en evt. produktionsfase.
Ring hvis I har spørgsmål. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 16-04-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: SKifergasundersøgelsen
Aktnummer
Identifikationsnummer 1666309
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1665367)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Så har jeg snakket med MIU, og de mener ikke nr. 2 skulle være noget problem for os. Så længe det ikke bliver et
argument for at hæve den samlede pris for undersøgelsen, er vi ligeglade med hvor meget de enkelte forskere får
i timen.
Mvh. Nina
Fra: Nina Hanne Holst
Sendt: 16. april 2015 12:30
Til: 'Tone Madsen'
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen; Peter Moltesen
Emne: SV: SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1665367)
Kære Tone
1) Det tænker jeg umiddelbart heller ikke er problema sk. (Og heller ikke overraskende)
2) Jeg snakker med MIU om spørgsmål 2.
Mvh. Nina
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 16. april 2015 11:31
Til: Nina Hanne Holst
Emne: SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1665367)
Kære Nina
DTU spørger om to ting: 1) kan undersøgelsen udskydes til 1/11 2015? (Umiddelbart kan KEBMIN fra deres stol ikke se
det store problem i det), 2) kan man bruge en enhedspris/sammen timesats for de involverede forskere fra
DTU/GEUS/DCE uanset deres anciennitet/faglige tyngde, eftersom det vil give dem lidt fleksibilitet? Det er nok Peter, der
er den rette til at svar på spm 2, men han har ferie... Kan du hjælpe med at afklare i hans fravær?
På forhånd mange tak. Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: SKifergasundersøgelsen
Sendt: 16-04-2015 14:40:19
-- AKT 1666309 -- BILAG 1 -- [ SV SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1665367) ] --
Brevdato 07-05-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
Aktnummer 28
Identifikationsnummer 1710631
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.
1655893)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Hermed vores sidste bemærkninger til jeres seneste bud på projektbeskrivelse. Med disse ændringer anser vi
projektbeskrivelsen for at være færdig. Jeg vil dog gerne ha den til et sidste gennemsyn inden der skrives under (en ren
version, hvor I har været vores kommentarer igennem). Derefter kan NST sætte ind i deres skabelon.
Vi har ingen kommentarer til de øvrige bilag.
Mvh Tone
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. april 2015 12:07
To: Mads H Odgaard
Cc: anvra@nst.dk; Moltesen, Peter; nihho@nst.dk; Korup, Yvonne; Katja Scharmann
Subject: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.: 1655893)
Kære Mads
Hermed som lovet en samlet tilbagemelding fra os ovenpå mødet om skifergasudredningen d. 17. marts 2015.
l Vi accepterer, at udredningen koster 1,7 mio. kr. Herudover har vi fundet 100.000 kr., som vi ønsker at skrive ind
som en option i kontrakten - dvs en mulighed for Naturstyrelsen til at trække på jeres faglighed/rådgivning for op til
100.000 kr. i 2016.
l Vi mener, at kapitlet om emissioner skal udgå - med følgende undtagelser: 1) radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4), 2) afsnit om metan i grundvand indgår (fx i afsnit 4.2) og 3) emissioner af metan fra
brønden/installationerne beskrives, herunder hvordan det sikres, at udslip af metan til omgivelser reduceres/undgås,
og hvad den eksisterende praksis for dette er i Danmark i dag, idet det ikke er tilladt at udlede gassen til
omgivelserne; den skal afbrændes. Det ønskes også beskrevet, hvordan det sikres, at konstruktionerne (brønden,
overfladeinstallationer) er tætte, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan fx indgå i kapitel 3.3.
l Vi ønsker kapitlet om landskab og trafik integreret i undersøgelsen. Men støj, lys og vibrationer skal udgå.
l Deltagere i følgegruppen bliver følgende: Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen), Stig Kjeldsen
(specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen), Anne-Marie
Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen), Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen), Karsten Borg
(civilingeniør, Miljøstyrelsen), NN (Sundhedsstyrelsen), NN (Sundhedsministeriet) samt undertegnede.
Desuden vil vi gerne gentage de 'små' punkter, som vi fremsendte sidst men som af gode grunde ikke blev taget op på
mødet d. 17. marts:
l Flere følgegruppemøder
l Ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af de 1,7 mio. kr. udbetales efter en leverance (fx
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Ønske om først at garantere offentliggørelse af rapporten senest fire måneder efter leverance af godkendt rapport.
l Præcisering af, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et spænd er fint)
l Fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet
l Fokus på både beskrivende og vurderende/perspektiverende tilgang samt helhedsvurderinger af processen
Herudover er der et konkret ønske om at det hvor relevant reflekteres, hvorvidt skifergasformationerne i Polen er
sammenlignelige med de danske, og om polakkerne derfor har viden, som vi/I kan anvende.
Kan I acceptere ovenstående? I så fald må I gerne sende et revideret, endeligt udkast til projektbeskrivelse inkl. bilag om
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
Sendt: 07-05-2015 13:29:43
Bilag: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg.doc;
-- AKT 1710631 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1… --
udspecificeret budget inkl. timeantal og timesatser, mv. samt svar på tidligere fremsendt spørgsmål om jeres tilgang til
beskrivelsen/vurderingen af en evt. produktionsfase.
Ring hvis I har spørgsmål. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
1
UDKAST
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
29. april 2017. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. november 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der for-
ventes kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Fre-
derikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
-- AKT 1710631 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg ] --
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet. vedrørende en eventuel
VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns Kommune.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling. Udredningen kan
eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden. i forbindelse med konkrete spørgsmål, som udredningen eller ministeriets
eventuelle arbejde med en VVM-sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den
konkrete sag i Frederikshavns Kommune).
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i af skifergaslag. Disse erfaringer inddrages i udarbej-
delsen af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, ene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat kemikalier og små kerami-
ske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3
km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Metan og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i forhold
til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med landskab, trafik, støj, lys og vibrati-
oner
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
Kommentar [TOMAD1]: Dette afsnit
ændres i lyset af tilbagemeldinger givet
i mail d. 13/4 til DTU:
”Vi mener, at kapitlet om emissioner
skal udgå - med følgende undtagelser:
1) radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4), 2) afsnit om metan i grund-
vand indgår (fx i afsnit 4.2) og 3) emis-
sioner af metan fra brøn-
den/installationerne beskrives, herun-
der hvordan det sikres, at udslip af me-
tan til omgivelser reduceres/undgås, og
hvad den eksisterende praksis for dette
er i Danmark i dag, idet det ikke
er tilladt at udlede gassen til omgivel-
serne; den skal afbrændes. Det ønskes
også beskrevet, hvordan det sikres, at
konstruktionerne (brønden, overfladein-
stallationer) er tætte, og at evt. udslip
overvåges. Denne del kan fx indgå i
kapitel 3.3.”
OG
”Vi ønsker kapitlet om landskab og tra-
fik integreret i undersøgelsen.”
5
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af
skifergas frem for de nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. en fremlæggelser, drøftelse og beslut-
Kommentar [TOMAD2]: Der er vel
flere emissioner, der udelades, jf. oven-
for?
6
ninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i projektgruppen og, styregruppen. og
i følgegruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. Aht.For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen,
hvornår det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en ud-
gave, som den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på
eget afsnit på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriteriume.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
Kommentar [SK3]: Er dette lig ”ker-
negruppen”? I givet fald nok bedst kun
at bruge den ene betegnelse.
Kommentar [SK4]: Følgegruppen
skal vel egentlig ikke nævnes i dette af-
snit (specielt ift. træffe at ”beslutninger
om ændringer af udkast”)? Følgegrup-
pens rolle er vel blot som beskrevet i
afsnittet om organisering: ”Følgegrup-
pen orienteres om fremdriften og op-
mærksomhedspunkter fremadrettet”.
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Klima-, Energi- og BygningsministerietEnergistyrelsen bidrager til kortlægningaf-
grænsning af kilder, der kan være relevant at inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. november 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
19 20 21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44
Kick-off møde
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udkast
til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3
Milepæl 4: Første udkast til samlet rapport
Kernegruppemøde 4
Milepæl 5: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Milepæl 6: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6
Milepæl 7: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbej-
dere [er under udarbejdelse]. Bilag 3 [er under udarbejdelse] indeholder en beskrivelse af faglige
8
kompetencer og relevante erfaringer hos de medarbejdere, som er ansvarlige for løsningen af de(n)
specifikke opgave(r), med særlig vægt på projektlederen. Bilag 4 er en oversigt over CV’er [er under
udarbejdelse] som dokumentation for medarbejdernes kompetencer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte følgegruppemøde skriftlige del-leverance og 50 % efter
endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakture-
rer DTU med 50 % af deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af
honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Karsten Borg (civilingeniør, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Kommentar [TOMAD5]: Jf. mail af
13/4
Kommentar [SK6]: Man kunne over-
veje at flytte beskrivelsen af følgegrup-
pen ned til sidst, således at de centrale
processer for studiet, dvs. styregrup-
pen, kernegruppen og DTUs ansvar
mm gennemgås som det første.
9
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
10
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.. vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete
projekt i Frederikshavns Kommune.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 07-05-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
Aktnummer
Identifikationsnummer 1710875
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr. 1710631)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Meget fint. Vi er i fuld gang med at samle de sidste bilag sammen og vender meget snart lbage, så I kan få alle
dokumenter til et sidste gennemsyn.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 7. maj 2015 13:30
To: Mads H Odgaard
Subject: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr.: 1710631)
Kære Mads
Hermed vores sidste bemærkninger til jeres seneste bud på projektbeskrivelse. Med disse ændringer anser vi
projektbeskrivelsen for at være færdig. Jeg vil dog gerne ha den til et sidste gennemsyn inden der skrives under (en ren
version, hvor I har været vores kommentarer igennem). Derefter kan NST sætte ind i deres skabelon.
Vi har ingen kommentarer til de øvrige bilag.
Mvh Tone
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. april 2015 12:07
To: Mads H Odgaard
Cc: anvra@nst.dk; Moltesen, Peter; nihho@nst.dk; Korup, Yvonne; Katja Scharmann
Subject: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.: 1655893)
Kære Mads
Hermed som lovet en samlet tilbagemelding fra os ovenpå mødet om skifergasudredningen d. 17. marts 2015.
l Vi accepterer, at udredningen koster 1,7 mio. kr. Herudover har vi fundet 100.000 kr., som vi ønsker at skrive ind
som en option i kontrakten - dvs en mulighed for Naturstyrelsen til at trække på jeres faglighed/rådgivning for op til
100.000 kr. i 2016.
l Vi mener, at kapitlet om emissioner skal udgå - med følgende undtagelser: 1) radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4), 2) afsnit om metan i grundvand indgår (fx i afsnit 4.2) og 3) emissioner af metan fra
brønden/installationerne beskrives, herunder hvordan det sikres, at udslip af metan til omgivelser reduceres/undgås,
og hvad den eksisterende praksis for dette er i Danmark i dag, idet det ikke er tilladt at udlede gassen til
omgivelserne; den skal afbrændes. Det ønskes også beskrevet, hvordan det sikres, at konstruktionerne (brønden,
overfladeinstallationer) er tætte, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan fx indgå i kapitel 3.3.
l Vi ønsker kapitlet om landskab og trafik integreret i undersøgelsen. Men støj, lys og vibrationer skal udgå.
l Deltagere i følgegruppen bliver følgende: Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen), Stig Kjeldsen
(specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen), Anne-Marie
Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen), Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen), Karsten Borg
(civilingeniør, Miljøstyrelsen), NN (Sundhedsstyrelsen), NN (Sundhedsministeriet) samt undertegnede.
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
Sendt: 07-05-2015 14:23:25
-- AKT 1710875 -- BILAG 1 -- [ RE Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr. 1710631) ] --
Desuden vil vi gerne gentage de 'små' punkter, som vi fremsendte sidst men som af gode grunde ikke blev taget op på
mødet d. 17. marts:
l Flere følgegruppemøder
l Ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af de 1,7 mio. kr. udbetales efter en leverance (fx
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde.
l Ønske om først at garantere offentliggørelse af rapporten senest fire måneder efter leverance af godkendt rapport.
l Præcisering af, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et spænd er fint)
l Fokus på teknologivurdering af best practise for selve bore-arbejdet
l Fokus på både beskrivende og vurderende/perspektiverende tilgang samt helhedsvurderinger af processen
Herudover er der et konkret ønske om at det hvor relevant reflekteres, hvorvidt skifergasformationerne i Polen er
sammenlignelige med de danske, og om polakkerne derfor har viden, som vi/I kan anvende.
Kan I acceptere ovenstående? I så fald må I gerne sende et revideret, endeligt udkast til projektbeskrivelse inkl. bilag om
udspecificeret budget inkl. timeantal og timesatser, mv. samt svar på tidligere fremsendt spørgsmål om jeres tilgang til
beskrivelsen/vurderingen af en evt. produktionsfase.
Ring hvis I har spørgsmål. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 20-05-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
Aktnummer
Identifikationsnummer 1727300
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Skifergas videnskabelig udredning Tilbud
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 5 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 5 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæ et det samlede lbud på en videnskabelig udredning om skifergas.
Vi imødeser at modtage kontrakten og ser frem l at komme i gang med opgaven.
Med venlig hilsen
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
Sendt: 20-05-2015 11:07:34
Bilag: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas.doc; BILAG 1 - Skifergas
videnskabelig udredning.doc; BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls; BILAG 3 -
Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc.xlsx; BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig
udredning.pdf; Bilag 5 A - Kvalitetshåndbog_GEUS.pdf; Bilag 5 B -
Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606.pdf;
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1727300 -- BILAG 1 -- [ Skifergas videnskabelig udredning Tilbud ] --
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
20. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
-- AKT 1727300 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas ] --
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling. Udredningen kan
eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skifergaslag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdel-
sen af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
4
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
5
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1727300 -- BILAG 3 -- [ BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
 Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
 Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
 Beskrivelse af brønde

 Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
 Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
 Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
 Beskrivelse af vandbehov
 Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
 Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
 Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
 Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
 Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
4
o O.a.
 Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
 Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
 Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
 Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
 Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
 Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
 Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
5
3.3. Brøndintegritet
 Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
 Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
 Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
 Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
 Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
 Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
 Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
 Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
 Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
 Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
 Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
6
 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
 Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
 Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
 Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
 Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
 Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
 Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
 Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
 Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget 1.700.000,00
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU
Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE DTU Miljø DTU Byg
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE
8,8% 148.950,00 Overordnet projektkoordination 148.950,00 69% 69% 16% 16% 1 102.500,00 - - 102.500,00 23.225,00 23.225,00
3,3% 56.500,00 Projektmøder 100% 56.500,00 38% 8% 8% 54% 23% 23% 1 21.500,00 4.500,00 4.500,00 30.500,00 13.000,00 13.000,00
0,9% 16.100,00 Styregruppemøde 100% 16.100,00 50% 50% 25% 25% 1 8.000,00 - - 8.000,00 4.050,00 4.050,00
5,7% 97.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100% 97.000,00 71% 71% 14% 14% 1 69.000,00 - - 69.000,00 14.000,00 14.000,00
- - - - - -
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel Beløb
1
12,1% 206.200,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1 111.200,00 46% 0% 0% 46% 27% 27% 1 51.000,00 - - 51.000,00 30.100,00 30.100,00
Overordnet beskrivelse af risici 1.2 95.000,00 50% 0% 50% 100% 0% 0% 1 47.500,00 - 47.500,00 95.000,00 - -
- - - - - -
Kapitel 2-4 andel 76.000,00 2 - - - - - -
Introduktion til skifergas 2.1 31.200,00 100% 1 - - - - 31.200,00 -
Regional geologisk karakterisering 2.2 41.000,00 100% 1 - - - - 41.000,00
Kvalitetssikring 3.800,00 35% 35% 65% 1 - 1.330,00 - 1.330,00 - 2.470,00
62,4% 1.060.300,00 317.250,00 3 - - - - - -
Frakturering i skifer 3.1 178.250,00 86% 86% 14% 1 - 153.000,00 - 153.000,00 25.250,00 -
Seismisk aktivitet 3.2 63.500,00 100% 1 - - - - 63.500,00 -
Brøndintegritet 3.3 60.500,00 15% 85% 100% 1 9.000,00 51.500,00 - 60.500,00 - -
Kvalitetssikring 15.000,00 50% 50% 50% 1 - 7.500,00 - 7.500,00 7.500,00 -
667.050,00 4 - - - - - -
Vandressourcer og vandforbrug 4.1 96.000,00 69% 31% - - - - 66.500,00 29.500,00
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2 438.800,00 47% 3% 51% 13% 36% 1 208.400,00 15.000,00 - 223.400,00 59.000,00 156.400,00
Spildevand og affald 4.3 53.000,00 100% 100% 1 53.000,00 - - 53.000,00 - -
Radioaktive stoffer 4.4 47.500,00 100% 1 - - - - 47.500,00 -
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 31.750,00 30% 30% 30% 40% 9.500,00 - - 9.500,00 9.500,00 12.750,00
6,8% 114.950,00 5 - - - - - -
Landskab og trafik 5.1 109.202,50 49% 18% 67% 33% 1 53.000,00 19.000,00 - 72.000,00 37.202,50
Kvalitetssikring 5.747,50 67% 33% 1 3.850,83 - 3.850,83 1.896,68
Procent Total 579.400,00 289.680,83 19.000,00 52.000,00 940.080,83 435.325,00 324.594,18
100,0% 1.700.000,00
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 91.180,83 31.000,00 31.116,68
-- AKT 1727300 -- BILAG 4 -- [ BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
Bilag 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
DTU Miljø
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Steffen Foss Hansen 309000 744 415,32
Charlotte Scheutz 62000 864 71,76
Poul Løgstrup Bjerg 155400 1140 136,32
Henrik Rasmus Andersen 26500 834 31,77
Peter Kjeldsen 26500 898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Igor Korzine 52.000 857 60,68
DTU Byg
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Ida Lykke Fabricius 13330 1008,88 13,21
Morten Kanne Sørensen 209500 623,18 336,18
Björn Johannesson 10000 875,2 11,43
Lotte Bjerregaard Jensen 8851 883,5 10,02
Maja Nikolajew 48000 623,18 77,02
DTU Transport
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Thomas Sick Nielsen 19.000 882 21,5
DCE
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Hans Sanderson 41590 978 42,5
Pia Frederiksen 39100 1077 36,3
Jes Rasmussen 45040 801 56,2
Martin Mørk 19220 961 20
Jakob Strand 19000 950 20
Jesper Fredshavn 16500 1043 15,8
Poul Nordemann 121785 1049 116,1
Anne Winding 22360 1118 20
GEUS
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Jacob Kidmose 99786 979 101,93
-- AKT 1727300 -- BILAG 5 -- [ BILAG 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc ] --
Niels Schovsbo 74158 979 75,75
Anders R Johnsen 69905 979 71,41
Troels Laier 29630 979 30,27
Trine Dahl-Jensen 90708 979 92,65
Peter Gravesen 50088 1294 38,71
Flemming Larsen 21050 1294 16,27
Fordeling i kr. pr. opgave
1.1 1.2 2.1 2.2 Kvalitetssikring 3.1 3.2
51000 47500
47.500
1330
153000
2470
30100
31200 41000
30100
25250 63500
3.3 Kvalitetssikring 4.1 4.2 4.3 4.4 Kvalitetssikring 5.1
9500
9000 53000
155400
26500
26500
7500
41500 15000
10000
5000
48000
19.000
39120
37203
13000 32040
19220
19000
16500
24660 12750
22360
66500 31.328
27672
47500
7500 9500
Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)
102500 21500 8000 69000
4500
4500
3851
1897
23225 13000 4050 14000
1958
1958
23225 2580 14000
1958
1958
2588
4050
verordnet kvalitetssikring (QA) I alt
309000
62000
155400
26500
26500
52000
13330
209500
10000
8851
48000
19000
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
99786
74158
69905
29630
90708
50088
21050
-- AKT 1727300 -- BILAG 6 -- [ BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning ] --
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem ISO-9001
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
-- AKT 1727300 -- BILAG 7 -- [ Bilag 5 A - Kvalitetshåndbog_GEUS ] --
1
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
▲
2
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
– Databanker og formidling
– Vandressource
– Energiråstoffer
– Mineralske råstoffer
– Natur og Klima
– Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
▲
3
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
– Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
– Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
– Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
– Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
– Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
– Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
– Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
– Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
▲
4
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
▲
5
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
- Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
- Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
- Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
- Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
- Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
Direktion Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
6
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
– Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
– Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
– Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
– Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
– Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
– Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
– Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
– Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
▲
7
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
8
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
▲
9
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
10
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
– Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
– Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
11
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
– Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
– Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
– Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
– Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
– Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
12
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
▲
13
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
▲
14
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
▲
15
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
▲
16
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG ISO-9001:2008 reference
0. Forord 1, 3
1. Ledelsens forpligtelser 5, 5.1
2. Kvalitetspolitik 5.3
3. Kvalitetsstyringssystem 4, 4.1, 4.2
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
SA 8000
-
-
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
10. Referencesystem 4.2
11. Log for Kvalitetshåndbogen 4.2
12. Vejledninger og bilag 4.2
▲
17
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel Rev. 1 Rev. 2 Rev. 3 Rev. 4 Rev. 5 Rev. 6
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
▲
18
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter 1
Marin seismik 2
Logging 3
Sedimentlaboratoriet 4
Boreprøve laboratoriet 5
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse 6
Uorganisk geokemisk laboratorium 7
Organisk geokemisk laboratorium 8
Miljøkemisk laboratorium 9
CFC laboratorium 10
SEM laboratorium 11
Laboratorium for kerneanalyse 12
Geografiske Informations Systemer (GIS) 13
Databanker ZEUS 14
Databanker SAMBA 15
Databanker generelt 16
Udrustning 17
Kontraktblanket 18
▲
19
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
-- AKT 1727300 -- BILAG 8 -- [ Bilag 5 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606 ] --
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1 Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
 der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
 opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
 der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2 Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
3
1.3 Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4 Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5 Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6 Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse: dce@au.dk. DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7 Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
 Service og support
 Drift og teknologi
 System og udvikling.
5
1.8 Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
 hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
 hvem er ansvarlig for offentliggørelse
 tidsplan for offentliggørelse
 hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9 Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
 Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
 Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
 Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.
Brevdato 21-05-2015
Afsender Moltesen, Peter (pemol@nst.dk) Sendt af Peter Moltesen: pemol@nst.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om
skifergas (3).doc
Aktnummer
Identifikationsnummer 1730429
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om
skifergas (3).doc (MIM Id nr. 1729785)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Super. Det er med igen. Se vedhæ
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 21. maj 2015 11:19
Til: Peter Moltesen
Emne: Vs: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc (MIM Id nr.:
1729785)
Se meget få rettelser fra KEBMIN (sproglige småting) - vil du indføje. Deres kommentar til geografisk afgræsning er
håndteret og kan du derfor se bort fra (har talt med både KEBMIN og DTU). Mange tak. Tone
Kære Tone. Har prøvet at ringe. Et par sproglige justeringer og desværre en af større betydning, som vi også
kommenterede på sidst.
Ring gerne. Bh. Stig
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Titel: SV: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc
Sendt: 21-05-2015 13:34:05
Bilag: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc;
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc
Sendt: 20-05-2015 12:39:07
-- AKT 1730429 -- BILAG 1 -- [ SV Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferga… --
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
20. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
-- AKT 1730429 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) ] --
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling. Udredningen kan
eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
4
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
5
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 21-05-2015
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
Aktnummer
Identifikationsnummer 1731378
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone.
En enkelt re else mere på side to (fra vores DC), således at det er tydeligt at udredningen også er et fagligt bidrag
til den kommende evaluering: ”Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere
specifikt er udredningen et fagligt bidrag l Miljøministeriets eventuelt kommende VVM
-sagsbehandling og
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.”
Beklager den sproglige rettelse lidt sendt i processen.
Bh. Stig
Fra: Stig Kjeldsen
Sendt: 20. maj 2015 12:39
Til: Tone Madsen
Cc: Katja Scharmann
Emne: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc
Kære Tone. Har prøvet at ringe. Et par sproglige justeringer og desværre en af større betydning, som vi også
kommenterede på sidst.
Ring gerne. Bh. Stig
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK), jebso@kebmin.dk (jebso@kebmin.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
Sendt: 21-05-2015 23:44:45
Bilag: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc;
-- AKT 1731378 -- BILAG 1 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) ] --
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
20. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
-- AKT 1731378 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) ] --
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og . Udredningen
kan eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skifergaslag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdel-
sen af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Kommentar [KS1]: Samme kommen-
tar som sidst – Studiet skulle gerne ta-
ge udgangspunkt i GEUS kortlægning
af prospektive områder og ikke kun de
to eksisterende tilladelser. Især set i ly-
set af hvis studiet skal kunne anvendes
i evalueringen (midlertidige pause).
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og, håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
4
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
5
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 26-05-2015
Afsender Thomas Skovgaard Mortensen (Sagsbehandler, Bestilling - Naturstyrelsen (§20,
samråd, haste))
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk); Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og
klimatilpasning); Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Akttitel SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
Aktnummer
Identifikationsnummer 1735772
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.
1735709)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Ok.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Direktionssekretær
Direktionen
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil: (+45) 41 96 94 98
thsko@nst.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 26. maj 2015 14:21
Til: Nina Hanne Holst; Peter Moltesen
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen
Emne: Sv: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1735709)
Så har Oluf ikke godkendt den endelige version, som er den, jeg sendte i går aftes. I Olufs version var Egebos og
Søren/Henriks ændringer ikke med. Vi kører med den version, som DC har godkendt. Michel Schilling har ringet med
nogle yderligere ønsker til undersøgelsen, men jeg vil mene, at de er indeholdt i udredningen i forvejen. Ellers må kan det
eventuelt blive en del af tilkøbs-optionen. Det må vi se på konkret, når/hvis det blir aktuelt. Ring hvis spørgsmål. Tone
Oluf har godkendt den udgave, jeg sendte retur l DEP torsdag den 21. maj kl 13:34. Går ud fra det var den samme,
der er forelagt Studsgaard og Tegen?
Jeg kan imidler d se, at der e erfølgende er lføjet nogle små ng og at afgrænsningen er sle et henholdsvis
den 22. maj og 25. maj. De ændringer er af gode grunde ikke forelagt Oluf.
Jeg vil ikke mene, af de ændringer giver anledning l, at Oluf skal se sagen igen, men det må være op l Thomas
og Nina at vurdere? Vedhæ et er projektbeskrivelsen med DEPs ændringer modtaget den 25. maj.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Nina Hanne Holst
Sendt: 26. maj 2015 11:58
Til: Tone Madsen
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Fra: Thomas Skovgaard Mortensen (thsko@nst.dk)
Titel: SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
Sendt: 26-05-2015 14:26:04
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen (thsko@nst.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
Sendt: 26-05-2015 14:14:55
-- AKT 1735772 -- BILAG 1 -- [ SV vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr. 173… --
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen; Peter Moltesen
Emne: SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1735215)
@Peter: det kan du formentlig bedre svare på om det er – men det antager jeg da.
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 26. maj 2015 11:49
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen; Peter Moltesen
Emne: Sv: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1735215)
Ja, for Studsgaard har godkendt den ;) Så hvis vi taler om den version, jeg sendte i går aftes, så ja. Mvh Tone
Kære Tone
Kan du bekræ e, at I også er enige i projektbeskrivelsen, som den ligger?
Mvh. Nina
Fra: Thomas Skovgaard Mortensen
Sendt: 26. maj 2015 11:37
Til: Peter Moltesen; Nina Hanne Holst
Emne: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
Kære Peter og Nina
Oluf har nu godkendt sagen – dog under forudsætning af at dep er enige.
Kan I give en melding om dette.
Sagen er på vej retur l jer i papir også.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Direktionssekretær
Direktionen
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil: (+45) 41 96 94 98
thsko@nst.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen (thsko@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: VS: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
Sendt: 26-05-2015 11:39:43
Brevdato 29-05-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Vedr. skifergasundersøgelsen
Aktnummer 30
Identifikationsnummer 1743306
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os,
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig,
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Vedr. skifergasundersøgelsen
Sendt: 29-05-2015 22:27:42
-- AKT 1743306 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Brevdato 01-06-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
Aktnummer
Identifikationsnummer 1743963
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Tone
Tak for orienteringen.
Vi imødeser at høre fra jer e er valget. Anders, jeg slår lige på tråden for at kny e forbindelsen.
Tone, mange tak for samarbejdet og held og lykke i dit nye job.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 29. maj 2015 22:28
To: Mads H Odgaard
Cc: Anders Fink
Subject: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1743306)
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os,
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig,
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
Sendt: 01-06-2015 08:36:26
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1743963 -- BILAG 1 -- [ RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306) ] --
Brevdato 03-06-2015
Afsender Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Vs: skifergasundersøgelsen
Aktnummer 87
Identifikationsnummer 1747569
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Tone Madsen
Vedlagte dokumenter SV skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1746975)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders. Nu er det jo dig, der er skifer-personen. Lad os lige vende denne, der skal sendes til KEBMIN-dep (Stig
Kjeldsen - stkje@kebmin.dk) Tone
Kære Tone
Vedhæ et er kontakten med lhørende bilag.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 2. juni 2015 20:49
Til: Peter Moltesen
Emne: skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1746975)
Kære Peter
Vil du sende mig kontrakten/projektbeskrivelsen som den ligger nu? Så lægger både vi og KEBMIN undersøgelsen
parallelt op til nye ministre first thing, når de tiltræder (som en haster). Jeg sørger for, at KEBMIN-dep får det endelige
dokument også. Tak ;)
Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: Vs: skifergasundersøgelsen
Sendt: 03-06-2015 10:51:35
Bilag: Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas.doc; BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig
udredning.doc.xlsx; BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse.doc; BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning
(disposition for rapport).doc; BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls;
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Peter Moltesen (pemol@nst.dk)
Titel: SV: skifergasundersøgelsen
Sendt: 03-06-2015 09:39:34
-- AKT 1747569 -- BILAG 1 -- [ SV skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1746975) ] --
www.mim.dk
Side 1/18
Miljøministeriets Kontrakt vedrørende
forskning og udvikling
Kontrakt om videnskabelig udredning af international viden om
skifergas i en dansk kontekst
mellem:
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 33157274
og
Danmarks Teknisk Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
2800 Kgs. Lyngby
CVR-nr.: 30060946
DCE
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 31119103
GEUS
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
CVR-nr.: 55145016
-- AKT 1747569 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas ] --
Side 2/18
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE ...................................................................................................................3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER ..................................................................4
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER ......................................................................6
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET..........................................6
2 KONTRAKTPERIODE...........................................................................................................6
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER...................................................................................6
4 PROJEKTSTYRING ...............................................................................................................7
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING...................................................................................7
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING.............................................................8
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN ..........................................................................................8
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V. ................................................................................9
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”..............................................11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER .................................................................................12
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER ............12
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE......................................................................................................................12
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.................................................13
4 MISLIGHOLDELSE .............................................................................................................13
5 FORSINKELSE .....................................................................................................................13
6 MANGLER............................................................................................................................13
7 OPHÆVELSE........................................................................................................................14
8 UNDERLEVERANDØRER..................................................................................................14
9 HABILITET...........................................................................................................................14
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................15
11 FORSIKRING........................................................................................................................15
12 FORCE MAJEURE ...............................................................................................................15
13 TAVSHEDSPLIGT................................................................................................................15
14 OVERDRAGELSE ................................................................................................................16
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING.................................................................................16
16 ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................17
UNDERSKRIFTER...........................................................................................................................18
Side 3/18
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 – projektbeskrivelse af 22. maj 2015
Bilag 2 - skifergas videnskabelig udredning af 20. maj 2015 (disposition for rapport)
Bilag 3 - budget for videnskabelig udredning af 20. maj 2015
Bilag 4 - udspecificeret budget af 20. maj 2015
Bilag 5 - CV’er for tilknyttede ressourcepersoner af 20. maj 2015
Side 4/18
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
Arbejdsdag betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag
Bilag betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
Eksisterende Rettigheder betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer før Styrelsen eller Forskningsinstitutionen
bestiller disse med henblik på brug under dette
Projekt.
Forskningsinstitutionen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
Forskningsinstitutionens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Fortrolig Information har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1.
Gældende Lovgivning betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international og EU-ret, der måtte være gældende for
forhold, der er omfattet af denne Kontakt.
Kontrakt betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
Kontraktperioden har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
Leverancerne har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
Leveringsfrister har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
Part betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Side 5/18
Parterne betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
Projektet det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
Projektlederen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
Projektspecifikke Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
Resultater betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
Styregruppen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.3.
Styrelsen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
Styrelsens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Underleverandør betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
Vederlaget har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 6/18
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1) Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.: 33157274 (”Styrelsen”), og
(2) Danmarks Tekniske Univesitet, Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby,
CVR-nr.: 30060946
(3) DCE, Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103
(4) GEUS, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, CVR-nr.: 55145016 (DTU, DCE og
GEUS benævnes samlet forskningsinstitutionen)
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
1.1 Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet. Projektets formål, omfang og indhold,
Parternes Leverancer, tidsplan m.v. fremgår af Forskningsinstitutionens projektbeskrivelse og
tilbud, jf. Bilag 1.
1.2 Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger – der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
1.3 Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
1.4 Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
2 KONTRAKTPERIODE
2.1 Kontraktperioden løber fra den 5. juni 2015 til den 1. december 2015 (”Kontraktperioden”).
Kontrakten ophører uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. Styrelsen har dog en
option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER
3.1 Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 2, (”Leveringsfrister”) idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
3.2 Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil (”Leverancerne”).
3.3 Projektets primære Leverancer er en teknisk rapport, som affattes på dansk. Jf. bilag 1 og 2.
Sekundært har Styrelsen en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000
yderligere rådgivning.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 7/18
3.4 Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
4 PROJEKTSTYRING
4.1 Såvel Styrelsen som Forskningsinstitution skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Nina Holst (”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Mads H Odgaard (”Forskningsinstitutionens
Kontaktperson”).
4.2 Projektlederrollen tilfalder Danmarks Tekniske Universitet. Projektlederen er Steffen Foss
Hansen (”Projektlederen”).
4.3 Parterne har nedsat en Styregruppe for Projektet. Styregruppens formål, opgaver og pligter
fremgår af Bilag 1.
Styregruppen består af følgende personer:
1. Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
2. Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
3. Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
4. Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
5. Statsgeolog Peter Britze, GEUS
6. Direktør Hanne Bach, DCE
7. Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
(”Styregruppen”)
Forskningsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for Styregruppen. Der er krav om
skriftlighed i forhold til beslutninger, referater m.v., som skal godkendes af Styregruppen.
Styregruppemøder skal afholdes i henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING
Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 1 700 000 ekskl. moms
(”Vederlaget”). Der er tale om en fastprisaftale. Efter udredningens afslutning har
Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere
rådgivning.
5.1 Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af Projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5.2 Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 8/18
5.3 Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden.
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
6.1 Betaling sker som beskrevet i Bilag 1.
6.2 Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000873100, att.: Peter Moltesen, ”Videnskabelig
udredning af international viden og skifergas i dansk kontekst”, projektnummer 044-01024.
Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger
m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni
2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal
ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
6.3 Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
6.4 Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
6.5 Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt
elektronisk, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende
faktura er modtaget korrekt.
6.6 Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
7.1 Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
7.2 Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
7.3 Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 9/18
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Miljøministeriet, herunder Styrelsen samt andre institutioner under Miljøministeriet (herefter
”MIM”), får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til
Projektets Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4.
8.2 MIM’s brugsret til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål – dog ikke
begrænset til:
a. anvende til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MIM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MIM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MIM eller af tredjemand på vegne af MIM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 10/18
- ændring af funktionaliteter
iv. tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
v. udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
vi. uddrage en del eller opdeling i dele
vii. bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
viii. digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ix. ændring af dimensioner
x. oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandende til optagelse i EU
8.3 Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
8.4 Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MIM ophavsret og enhver anden
rettighed til disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i.
Forskningsinstitutionen erhverver en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret hertil.
8.5 Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis MIM
forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer
samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver med at
vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt
tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software, registre,
databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MIM forlange disse videregivet til
tredjemand.
8.6 Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende Projekt,
er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
8.7 Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen med mindre Parterne aftaler andet.
8.8 Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater, data m.v. skal altid ske mod behørig
kildehenvisning.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 11/18
8.9 Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i henhold til
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.10 MIM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i
forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MIM.
8.11 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Eksisterende Rettigheder
8.12 I det omfang der i Projektet anvendes Eksisterende Rettigheder, forbliver disse Eksisterende
Rettigheder undergivet rettighedshaverens ophavsret.
8.13 Forskningsinstitutionen skal dog give MIM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret til at udnytte de Eksisterende Rettigheder, til brug for Projektet,
herunder Projektets Leverancer og Resultater i samme omfang, som det er beskrevet i pkt.
8.2.
8.14 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.12-8.13 ændres ikke, uanset om - og
i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.15 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MIM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at MIM
kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse med det i
dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle webmaterialer i
form af links omkostningsfrit kan bruges af MIM, eller tredjemand udpeget af MIM.
8.16 Forskningsinstitutionen skal holde MIM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge
af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
9.1 Der er ingen afgivelser fra ”Almindelige Bestemmelser”.
9.2 ”Projektspecifikke bestemmelser” fraviges, idet afsnit 8,4 og 8,5 ikke finder anvendelse.
Almindelige Bestemmelser
Side 12/18
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå
sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan
Styrelsen opsige Kontrakten uden varsel.
1.2 Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
2.1 Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
2.2 Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
2.3 Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående indhentede skriftlige samtykke.
Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret rollefordeling meromkostninger for
gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af Forskningsinstitutionen.
2.4 Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
2.5 Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6 Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Almindelige Bestemmelser
Side 13/18
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7 Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2 Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
3.3 Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
3.4 Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
4 MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5 FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2 Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
5.3 Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
5.4 I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
6 MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Almindelige Bestemmelser
Side 14/18
6.2 Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3 I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7 OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og – hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges – har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2 Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
7.3 At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
8 UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2 Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
8.3 Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
8.4 Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
8.5 Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
9 HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Almindelige Bestemmelser
Side 15/18
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11 FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12 FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13 TAVSHEDSPLIGT
13.1 ”Fortrolig Information” omfatter alle oplysninger (mundtlige såvel som skriftlige uanset
form), som en Part modtager fra den anden Part, eller på vegne af denne, i forbindelse med
denne Kontrakt, det være sig forretningsmæssige, økonomiske, tekniske eller andre
Almindelige Bestemmelser
Side 16/18
oplysninger, og som den afgivne Part har påført betegnelsen ”Fortrolig”. Fortrolig
Information omfatter dog ikke oplysninger, som:
- er eller bliver offentlige kendte gennem retmæssige handlinger og ikke som følge af
misligholdelse af dette pkt. 13,
- er kendte af den modtagende Part forinden modtagelsen fra, eller på vegne af den anden
Part, forudsat at oplysningerne ikke allerede er underlagt et tidligere krav om fortrolighed,
- er modtaget fra tredjemand, som ikke er underlagt en tilsvarende forpligtelse om
fortrolighed over for den anden Part, eller
- udvikles selvstændigt af den modtagende Part uden brug af Fortrolig Information.
13.2 Forskningsinstitutionen og deres medarbejdere, skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til
Fortrolig Information. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til Gældende
Lovgivning. Tavshedspligten påhviler også Forskningsinstitutionen og dennes medarbejdere i
efter Kontraktens ophør, samt efter erhvervets henholdsvis ansættelsens ophør.
13.3 Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.
13.4 Såfremt Styrelsen pålægges et erstatningsansvar som følge af, at Forskningsinstitutionen,
dennes medarbejdere eller eventuel Underleverandører overtræder deres tavshedspligt, er
Forskningsinstitutionen forpligtet til at holde Styrelsen skadesløs.
13.5 Forskningsinstitutionen må ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige tilladelse bruge
Styrelsen som reference.
14 OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
Almindelige Bestemmelser
Side 17/18
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved Det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
16 ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 1, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 1.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
Almindelige Bestemmelser
Side 18/18
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
- 0 –
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Styrelsen:
_______________________ _______________________
Niels Axel Nielsen Anne-Marie Vægter Rasmussen
Koncerndirektør Kontorchef
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Forskningsinstitutionen:
_______________________ _______________________
GEUS DCE
Bilag 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
DTU Miljø
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Steffen Foss Hansen 309000 744 415,32
Charlotte Scheutz 62000 864 71,76
Poul Løgstrup Bjerg 155400 1140 136,32
Henrik Rasmus Andersen 26500 834 31,77
Peter Kjeldsen 26500 898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Igor Korzine 52.000 857 60,68
DTU Byg
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Ida Lykke Fabricius 13330 1008,88 13,21
Morten Kanne Sørensen 209500 623,18 336,18
Björn Johannesson 10000 875,2 11,43
Lotte Bjerregaard Jensen 8851 883,5 10,02
Maja Nikolajew 48000 623,18 77,02
DTU Transport
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Thomas Sick Nielsen 19.000 882 21,5
DCE
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Hans Sanderson 41590 978 42,5
Pia Frederiksen 39100 1077 36,3
Jes Rasmussen 45040 801 56,2
Martin Mørk 19220 961 20
Jakob Strand 19000 950 20
Jesper Fredshavn 16500 1043 15,8
Poul Nordemann 121785 1049 116,1
Anne Winding 22360 1118 20
GEUS
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Jacob Kidmose 99786 979 101,93
-- AKT 1747569 -- BILAG 3 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc ] --
Niels Schovsbo 74158 979 75,75
Anders R Johnsen 69905 979 71,41
Troels Laier 29630 979 30,27
Trine Dahl-Jensen 90708 979 92,65
Peter Gravesen 50088 1294 38,71
Flemming Larsen 21050 1294 16,27
Fordeling i kr. pr. opgave
1.1 1.2 2.1 2.2 Kvalitetssikring 3.1 3.2
51000 47500
47.500
1330
153000
2470
30100
31200 41000
30100
25250 63500
3.3 Kvalitetssikring 4.1 4.2 4.3 4.4 Kvalitetssikring 5.1
9500
9000 53000
155400
26500
26500
7500
41500 15000
10000
5000
48000
19.000
39120
37203
13000 32040
19220
19000
16500
24660 12750
22360
66500 31.328
27672
47500
7500 9500
Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)
102500 21500 8000 69000
4500
4500
3851
1897
23225 13000 4050 14000
1958
1958
23225 2580 14000
1958
1958
2588
4050
verordnet kvalitetssikring (QA) I alt
309000
62000
155400
26500
26500
52000
13330
209500
10000
8851
48000
19000
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
99786
74158
69905
29630
90708
50088
21050
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1747569 -- BILAG 4 -- [ BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1747569 -- BILAG 5 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
 Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
 Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
 Beskrivelse af brønde

 Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
 Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
 Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
 Beskrivelse af vandbehov
 Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
 Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
 Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
 Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
 Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
4
o O.a.
 Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
 Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
 Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
 Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
 Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
 Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
 Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
5
3.3. Brøndintegritet
 Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
 Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
 Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
 Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
 Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
 Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
 Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
 Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
 Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
 Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
 Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
6
 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
 Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
 Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
 Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
 Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
 Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
 Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
 Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
 Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget 1.700.000,00
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU
Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE DTU Miljø DTU Byg
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE
8,8% 148.950,00 Overordnet projektkoordination 148.950,00 69% 69% 16% 16% 1 102.500,00 - - 102.500,00 23.225,00 23.225,00
3,3% 56.500,00 Projektmøder 100% 56.500,00 38% 8% 8% 54% 23% 23% 1 21.500,00 4.500,00 4.500,00 30.500,00 13.000,00 13.000,00
0,9% 16.100,00 Styregruppemøde 100% 16.100,00 50% 50% 25% 25% 1 8.000,00 - - 8.000,00 4.050,00 4.050,00
5,7% 97.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100% 97.000,00 71% 71% 14% 14% 1 69.000,00 - - 69.000,00 14.000,00 14.000,00
- - - - - -
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel Beløb
1
12,1% 206.200,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1 111.200,00 46% 0% 0% 46% 27% 27% 1 51.000,00 - - 51.000,00 30.100,00 30.100,00
Overordnet beskrivelse af risici 1.2 95.000,00 50% 0% 50% 100% 0% 0% 1 47.500,00 - 47.500,00 95.000,00 - -
- - - - - -
Kapitel 2-4 andel 76.000,00 2 - - - - - -
Introduktion til skifergas 2.1 31.200,00 100% 1 - - - - 31.200,00 -
Regional geologisk karakterisering 2.2 41.000,00 100% 1 - - - - 41.000,00
Kvalitetssikring 3.800,00 35% 35% 65% 1 - 1.330,00 - 1.330,00 - 2.470,00
62,4% 1.060.300,00 317.250,00 3 - - - - - -
Frakturering i skifer 3.1 178.250,00 86% 86% 14% 1 - 153.000,00 - 153.000,00 25.250,00 -
Seismisk aktivitet 3.2 63.500,00 100% 1 - - - - 63.500,00 -
Brøndintegritet 3.3 60.500,00 15% 85% 100% 1 9.000,00 51.500,00 - 60.500,00 - -
Kvalitetssikring 15.000,00 50% 50% 50% 1 - 7.500,00 - 7.500,00 7.500,00 -
667.050,00 4 - - - - - -
Vandressourcer og vandforbrug 4.1 96.000,00 69% 31% - - - - 66.500,00 29.500,00
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2 438.800,00 47% 3% 51% 13% 36% 1 208.400,00 15.000,00 - 223.400,00 59.000,00 156.400,00
Spildevand og affald 4.3 53.000,00 100% 100% 1 53.000,00 - - 53.000,00 - -
Radioaktive stoffer 4.4 47.500,00 100% 1 - - - - 47.500,00 -
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 31.750,00 30% 30% 30% 40% 9.500,00 - - 9.500,00 9.500,00 12.750,00
6,8% 114.950,00 5 - - - - - -
Landskab og trafik 5.1 109.202,50 49% 18% 67% 33% 1 53.000,00 19.000,00 - 72.000,00 37.202,50
Kvalitetssikring 5.747,50 67% 33% 1 3.850,83 - 3.850,83 1.896,68
Procent Total 579.400,00 289.680,83 19.000,00 52.000,00 940.080,83 435.325,00 324.594,18
100,0% 1.700.000,00
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 91.180,83 31.000,00 31.116,68
-- AKT 1747569 -- BILAG 6 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
Brevdato 04-06-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Akttitel Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Aktnummer 31
Identifikationsnummer 1748834
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet om afgrænsning
af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og som jeg har
forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag om budget,
timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til orientering, så lad mig vide
det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 04-06-2015 11:09:42
Bilag: BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse.doc;
-- AKT 1748834 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1748834 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 12-06-2015
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Aktnummer 88
Identifikationsnummer 1758553
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Anders.
Velkommen til!
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen).
God weekend.
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <anfin@mim.dk>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 12-06-2015 18:21:08
-- AKT 1758553 -- BILAG 1 -- [ Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834) ] --
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
Brevdato 17-06-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Akttitel Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Aktnummer 32
Identifikationsnummer 1762792
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Stig
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Hej Anders.
Velkommen til!
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen).
God weekend.
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <anfin@mim.dk>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 17-06-2015 13:31:00
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 12-06-2015 18:21:08
-- AKT 1762792 -- BILAG 1 -- [ Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834) ] --
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
Brevdato 19-06-2015
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Aktnummer 89
Identifikationsnummer 1765913
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Anders.
Her lige re else af et par enkelte slåfejl (s.6) og en enkelt formel præcisering (s.1).
Bh. Stig
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 17. juni 2015 13:31
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1762792)
Hej Stig
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Hej Anders.
Velkommen til!
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen).
God weekend.
Stig
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 19-06-2015 15:39:51
Bilag: BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc.doc;
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 12-06-2015 18:21:08
-- AKT 1765913 -- BILAG 1 -- [ SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792) ] --
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <anfin@mim.dk>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1765913 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og producktion af
kulbringter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 22-06-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen
Aktnummer 90
Identifikationsnummer 1767426
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Mads
Tak for snakken.
Her er min kontaktinfo:
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Kære Tone
Tak for orienteringen.
Vi imødeser at høre fra jer e er valget. Anders, jeg slår lige på tråden for at kny e forbindelsen.
Tone, mange tak for samarbejdet og held og lykke i dit nye job.
Med venlig hilsen
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen
Sendt: 22-06-2015 13:18:06
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
Sendt: 01-06-2015 08:36:26
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1767426 -- BILAG 1 -- [ RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306) ] --
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 29. maj 2015 22:28
To: Mads H Odgaard
Cc: Anders Fink
Subject: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1743306)
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os,
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig,
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Brevdato 22-06-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Akttitel Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Aktnummer 33
Identifikationsnummer 1767660
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Stig
Tak for dine rettelser.
vh
Anders
Hej Anders.
Her lige re else af et par enkelte slåfejl (s.6) og en enkelt formel præcisering (s.1).
Bh. Stig
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 17. juni 2015 13:31
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1762792)
Hej Stig
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 22-06-2015 14:28:34
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 19-06-2015 15:39:51
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 12-06-2015 18:21:08
-- AKT 1767660 -- BILAG 1 -- [ SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792) ] --
Hej Anders.
Velkommen til!
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen).
God weekend.
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <anfin@mim.dk>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
Brevdato 23-06-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
Aktnummer 91
Identifikationsnummer 1768180
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1767426)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Anders
Fint. Mange tak.
Se mail om kontrakt lige om lidt.
Mvh.
Mads
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 22. juni 2015 13:18
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1767426)
Hej Mads
Tak for snakken.
Her er min kontaktinfo:
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
Kære Tone
Tak for orienteringen.
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
Sendt: 23-06-2015 09:03:43
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
Sendt: 01-06-2015 08:36:26
-- AKT 1768180 -- BILAG 1 -- [ RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1767426) ] --
Vi imødeser at høre fra jer e er valget. Anders, jeg slår lige på tråden for at kny e forbindelsen.
Tone, mange tak for samarbejdet og held og lykke i dit nye job.
Med venlig hilsen
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 29. maj 2015 22:28
To: Mads H Odgaard
Cc: Anders Fink
Subject: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1743306)
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os,
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig,
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 01-07-2015
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel OK til projektbeskrivelse om skifergas
Aktnummer 92
Identifikationsnummer 1778247
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter OK til projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1767660)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders.
Vores minister har godkendt sagen / projektbeskrivelse, så ok herfra l at I går videre med det kontraktlige.
Hvis I opdaterer jeres eget ministerienavn i dokumentet, skal vi selvfølgelig også bede om at vores opdateres l
Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet.
Bh. Stig
Specialkonsulent / Special Advisor
Stormgade 2-6 / DK-1470 København K / Denmark
Direkte +45 4083 5634
kirto@kebmin.dk / www.kebmin.dk
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 22. juni 2015 14:29
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1767660)
Hej Stig
Tak for dine rettelser.
vh
Anders
Hej Anders.
Her lige re else af et par enkelte slåfejl (s.6) og en enkelt formel præcisering (s.1).
Bh. Stig
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 17. juni 2015 13:31
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: OK til projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 01-07-2015 09:33:12
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 19-06-2015 15:39:51
-- AKT 1778247 -- BILAG 1 -- [ OK til projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1767660) ] --
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1762792)
Hej Stig
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Hej Anders.
Velkommen til!
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen).
God weekend.
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <anfin@mim.dk>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt: 12-06-2015 18:21:08
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
anfin@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
Brevdato 10-07-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere maod@dtu.dk (maod@dtu.dk)
Akttitel Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Aktnummer 35
Identifikationsnummer 1788934
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: maod@dtu.dk (maod@dtu.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 10-07-2015 15:27:58
Bilag: BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
-- AKT 1788934 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1788934 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 10-07-2015
Afsender Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Modtagere retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Akttitel Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om
skifergas
Aktnummer 36
Identifikationsnummer 1788997
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Marianne Mølsted Hansen
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Til: retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Fra: Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Titel: Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas
Sendt: 10-07-2015 15:40:58
Bilag: Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse.pdf;
-- AKT 1788997 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
  


Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Anders Fink
1 0-0 7-2015
  
,QGJnHOVHDIDIWDOHPHG'78RPVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH 

Opgave: til beslutning
Frist: 06-07-2015
 
Godkendes af: Godkendt dato: %HP UNQLQJHU
$QGHUV)LQN 30-06-2015 
3LD+ROP1LHOVHQ 30-06-
 
+HQULN6WXGVJDDUG 30-06-9LOJHUQHIRUHO JJHGHQQHVDJIRU
ministeren. H
(YD.MHU+DQVHQ 10-07- Godk af EKH
%HP UNQLQJHU
Vedlagte dokumenter )RUHO JJHOVHVVLGH
)RUNO GH- $IWDOHPHG'78RPVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)

-- AKT 1788997 -- BILAG 2 -- [ Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse ] --
Til ministeren Natur & plan
RØD J.nr.
Frist: 6. juli Ref. anfin
Den 30. juni 2015
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014-7578
Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas
Indstilling
Til ministerens godkendelse vedlægges projektbeskrivelsen for DTUs videnskabelige udredning
om skifergas.
Problem
Den tidligere regering (SR) vedtog i 2014 at få udarbejdet en videnskabelig udredning af
international viden om miljørisici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas
relateret til en dansk kontekst. Ministeren skal godkende projektbeskrivelsen, for at
Naturstyrelsen kan indgå aftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Nationalt Center for
Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS).
Status
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark.
Den eksisterende viden omhandler skifergasindvinding i andre lande og kan ikke umiddelbart
anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle.
Virksomheden Total begyndte i maj 2015 med at prøvebore efter skifergas i Nordjylland. Hvis
resultaterne viser skifergas, kan Total anmelde videre efterforskning efter skifergas, hvilket i så
fald vil skulle ske ved frakturering (fracking) af undergrunden. Naturstyrelsen er myndighed for
godkendelse af Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) for en eventuelt kommende fase med
frakturering. Da Naturstyrelsen ikke har den fornødne viden til at træffe afgørelse om en eventuel
miljøgodkendelse til frakturering til undergrunden, initierede den tidligere regering
igangsættelsen af en uvildig videnskabelig udredning ledt af DTU med inddragelse af ekspertise
fra GEUS og DCE. Projektbeskrivelsen blev lige før valgets udskrivelse godkendt af både
Miljøministeriets og Klimaministeriets departementschefer. Den endelige udredning forventes
overdraget til Naturstyrelsen primo december 2015. Projektbeskrivelsen forelægges parallelt den
nye energi-, forsynings- og klimaminister til godkendelse.
Udredningen er nødvendig, for at Naturstyrelsen kan træffe afgørelse om eventuel
miljøgodkendelse til frakturering af undergrunden på et fyldestgørende og fagligt grundlag.
Løsning – Strategi og proces
Ministeren godkender projektbeskrivelsen, således at der kan indgås kontrakt med DTU, DCE og
GEUS.
Økonomi
Det samlede budget for undersøgelse er på 1,8 mio. kr., hvoraf Energi-, forsynings- og
klimaministeriet bidrager med 0,7 mio. kr. og Miljø- og Fødevareministeriet med 1,1 mio. kr.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen.
$.7%,/$*>)RUNO GH$IWDOHPHG'78RPVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH@
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
$.7%,/$*>%,/$*7LOEXGRJSURMHNEHVNULYHOVH  PWF@
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
· EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
· Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
· Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
· Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
· Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
· Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LEǦ2H
Well, november 2011.
· ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
· “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
· Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
· Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
· Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
· Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
· Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
· Statsgeolog Peter Britze, GEUS
· Direktør Hanne Bach, DCE
· Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
· Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
· Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
· Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
· Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
· Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
· Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
· Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
· Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
· Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
· Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
· NN (Sundhedsstyrelsen)
· NN (Sundhedsministeriet)
· Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.


Akt oversigt:
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1799786)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1799811)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1810358)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1811329)
Aktdokument
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1811721)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1811810)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1811721)
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1811881)
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
Sv: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1812420)
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1812452)
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1814946)
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1814982)
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1815096)
SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814982)
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1815151)
SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814946)
Den samlede kontrakt-pakke (1815168)
Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do...
RE: Den samlede kontrakt-pakke (1815344)
RE Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1816798)
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1816894)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas (1817120)
Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Kontrakt med ANVRA underskrift
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
Pause på underskrivelsen af kontrakt (1818416)
Aktdokument
RE: Pause på underskrivelsen af kontrakt (1819149)
RE Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr. 1818416)
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1819212)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1819243)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Bestilling #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1819253)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Bestilling #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
talepinde som er lagt til ministeren (1819351)
talepinde som er lagt til ministeren
info lagt til vores DC (1819359)
info lagt til vores DC
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (1819655)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem - endelig
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (1820321)
Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1820419)
SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819253)
Sv: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1820866)
SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819253)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (1821004)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ...
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
VS: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (1821006)
VS Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (MIM Id nr.
1820321)
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1822928)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823833)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Sv: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823845)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823852)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823890)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1823852)
DEP-chef har godkendt underskrivelse af kontrakt m DTU m.fl. om skifergasundersøgelsen (1824552)
Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
MFVM DEP-chef har godkendt at kontrakten underskrives (1824561)
Aktdokument
SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (1824639)
SV Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (1824648)
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
Retursag - Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse (1843004)
Aktdokument
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (1843355)
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
Kontrakten er underskrevet (1843361)
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
Brevdato 28-07-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Aktnummer 94
Identifikationsnummer 1799786
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Som sagt per telefon dligere på måneden mange tak for det godkendte lbud og projektbeskrivelse.
Jeg har et par spørgsmål og har forsøgt at ringe. Vil du ringe l mig?
Med venlig hilsen
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 10. juli 2015 15:28
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 28-07-2015 11:10:02
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1799786 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
Brevdato 28-07-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Aktnummer 95
Identifikationsnummer 1799811
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina Holst
Jeg har forsøgt at ringe l Anders, men han er på ferie l uge 34 (medio august).
Vil du ringe til mig?
Mvh.
Mads
From: Mads H Odgaard
Sent: 28. juli 2015 11:10
To: 'Anders Fink'
Cc: nihho@nst.dk
Subject: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Anders
Som sagt per telefon dligere på måneden mange tak for det godkendte lbud og projektbeskrivelse.
Jeg har et par spørgsmål og har forsøgt at ringe. Vil du ringe l mig?
Med venlig hilsen
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 10. juli 2015 15:28
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 28-07-2015 11:21:19
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1799811 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Brevdato 11-08-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Aktnummer 96
Identifikationsnummer 1810358
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders Fink/Rune Petersen
Vedhæ et lbuddet/projektbeskrivelsen i revideret form.
Der kny er sig følgende kommentarer l det:
- Tidsplanen er nu opdateret. Vi foreslår, at vi går i gang i første uge af september og afleverer opgaven den
31. januar 2015. Dermed løser vi nu opgaven på 22 uger modsat dligere 24 uger.
- Vi kunne konstatere, at I har ernet alle 5 punkter under afsni et med afgrænsning. Konsor eparterne
ønsker at fastholde indholdet af afsni et om afgrænsning. Den første grund l de e er, at der er tale om
en videnskabelig udredning, hvor l en klar afgrænsning naturligt hører l. Den anden grund er, at vi med
et afsnit om afgrænsning sikrer, at vi ikke bliver taget l indtægt for aspekter, vi har afgrænset os fra. Den
tredje grund er, at det er afgørende at slå fast, at der leveres en videnskabelig udredning med en risiko-
screening og ikke en risikovurdering. En risikovurdering kan ikke lade sig gøre med det nuværende
datagrundlag.
- Vi har skrevet ind i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24.
august 2015.” Hensynet er, at vi allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Vi imødeser at modtage kontrakten l underskri og dere er at komme i gang med opgaven.
Med venlig hilsen
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 10. juli 2015 15:28
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: Rune Petersen (rupet@mim.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 11-08-2015 16:14:24
Bilag: 11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1810358 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
11. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1810358 -- BILAG 2 -- [ 11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
6
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
7
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 12-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Akttitel Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Aktnummer 39
Identifikationsnummer 1811329
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
l DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem
lidt til. Kan du sige god for dem?
l DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24.
august 2015.” Hensynet er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt
dette er muligt ift. bevillingen. Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d.
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Sendt: 12-08-2015 12:57:23
Bilag: 11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
-- AKT 1811329 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
1112. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1811329 -- BILAG 2 -- [ 11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeri-
et.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-
sagsbehandling og , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
kommende evaluering til Folketinget.
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU,
GEUS og DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
3
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
4
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
5
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at usik-
kerhed om de mangelfuld information om, hvilke anvendte kemikalier der bliver anvendt ifm.
indvindingen af skifergas, kan have indebærer stor usikkerhed om, hvad der kan formodes at
komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette har betydning for kvaliteten
af den risikoscreeningen, der beskrives i den videnskabelige udredning og dermed for de be-
skrevne miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udredning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
6
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
7
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, MiljøministerietMiljø- og
Fødevareministeriet med 50 % af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50
% efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE
fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte honorar, efter MiljøministerietMiljø- og Fødevareministe-
riet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 %
efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet
”Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til
100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og KlimaministerietKlima-, Energi- og
Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at
konsortieparterne har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig
offentliggøre rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet en option for i
2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
11
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 12-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Aktnummer 40
Identifikationsnummer 1811721
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Mads
Så er jeg tilbage fra barsel/ferie. Tak for din reviderede udgave af projektbeskrivelsen. Jeg har lige et par bemærkninger.
Det er forståeligt, at afleveringen ændres til januar 2016. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi håndterer dette
bevillingsmæssigt, da bevillingen kun er for 2015.
Mht. de fem punkt kan de godt inkluderes. Jeg har dog ændret en smule i dem efter ønske herfra - se vedhæftede. Kan I
acceptere ændringerne?
Jeg har prøvet at ringe til dig uden held - men lad os tales ved snarest muligt i dag eller i morgen.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Kære Anders Fink/Rune Petersen
Vedhæ et lbuddet/projektbeskrivelsen i revideret form.
Der kny er sig følgende kommentarer l det:
- Tidsplanen er nu opdateret. Vi foreslår, at vi går i gang i første uge af september og afleverer opgaven den
31. januar 2015. Dermed løser vi nu opgaven på 22 uger modsat dligere 24 uger.
- Vi kunne konstatere, at I har ernet alle 5 punkter under afsni et med afgrænsning. Konsor eparterne
ønsker at fastholde indholdet af afsni et om afgrænsning. Den første grund l de e er, at der er tale om
en videnskabelig udredning, hvor l en klar afgrænsning naturligt hører l. Den anden grund er, at vi med
et afsnit om afgrænsning sikrer, at vi ikke bliver taget l indtægt for aspekter, vi har afgrænset os fra. Den
tredje grund er, at det er afgørende at slå fast, at der leveres en videnskabelig udredning med en risiko-
screening og ikke en risikovurdering. En risikovurdering kan ikke lade sig gøre med det nuværende
datagrundlag.
- Vi har skrevet ind i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24.
august 2015.” Hensynet er, at vi allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Vi imødeser at modtage kontrakten l underskri og dere er at komme i gang med opgaven.
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 12-08-2015 15:15:56
Bilag: 12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: Rune Petersen (rupet@mim.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 11-08-2015 16:14:24
-- AKT 1811721 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
Med venlig hilsen
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 10. juli 2015 15:28
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
1112. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1811721 -- BILAG 2 -- [ 12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeri-
et.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-
sagsbehandling og , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
kommende evaluering til Folketinget.
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU,
GEUS og DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
3
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
4
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
5
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at even-
tuel usikkerhed om de mangelfuld information om, hvilke anvendte kemikalier der bliver an-
vendt ifm. indvindingen af skifergas, kan have indebærer stor usikkerhed om, hvad der kan
formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette har betydning
for kvaliteten af den risikoscreeningen, der beskrives i den videnskabelige udredning og der-
med for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
6
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
7
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, MiljøministerietMiljø- og
Fødevareministeriet med 50 % af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50
% efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE
fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte honorar, efter MiljøministerietMiljø- og Fødevareministe-
riet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 %
efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet
”Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til
100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og KlimaministerietKlima-, Energi- og
Bygningsministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at
konsortieparterne har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig
offentliggøre rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet en option for i
2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
11
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 12-08-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Aktnummer 98
Identifikationsnummer 1811810
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1811721)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Anders
Velkommen lbage fra barsel. Jeg håber, alt gik godt.
Ja, vi kan godt acceptere ændringerne i afsni et om afgrænsning.
Vi kan lige ringe sammen men ellers ser vi frem til at modtage kontrakten.
Mvh.
Mads
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 12. august 2015 15:16
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1811721)
Hej Mads
Så er jeg tilbage fra barsel/ferie. Tak for din reviderede udgave af projektbeskrivelsen. Jeg har lige et par bemærkninger.
Det er forståeligt, at afleveringen ændres til januar 2016. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi håndterer dette
bevillingsmæssigt, da bevillingen kun er for 2015.
Mht. de fem punkt kan de godt inkluderes. Jeg har dog ændret en smule i dem efter ønske herfra - se vedhæftede. Kan I
acceptere ændringerne?
Jeg har prøvet at ringe til dig uden held - men lad os tales ved snarest muligt i dag eller i morgen.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Kære Anders Fink/Rune Petersen
Vedhæ et lbuddet/projektbeskrivelsen i revideret form.
Der kny er sig følgende kommentarer l det:
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 12-08-2015 15:28:17
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: Rune Petersen (rupet@mim.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
Sendt: 11-08-2015 16:14:24
-- AKT 1811810 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1811721) ] --
- Tidsplanen er nu opdateret. Vi foreslår, at vi går i gang i første uge af september og afleverer opgaven den
31. januar 2015. Dermed løser vi nu opgaven på 22 uger modsat dligere 24 uger.
- Vi kunne konstatere, at I har ernet alle 5 punkter under afsni et med afgrænsning. Konsor eparterne
ønsker at fastholde indholdet af afsni et om afgrænsning. Den første grund l de e er, at der er tale om
en videnskabelig udredning, hvor l en klar afgrænsning naturligt hører l. Den anden grund er, at vi med
et afsnit om afgrænsning sikrer, at vi ikke bliver taget l indtægt for aspekter, vi har afgrænset os fra. Den
tredje grund er, at det er afgørende at slå fast, at der leveres en videnskabelig udredning med en risiko-
screening og ikke en risikovurdering. En risikovurdering kan ikke lade sig gøre med det nuværende
datagrundlag.
- Vi har skrevet ind i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24.
august 2015.” Hensynet er, at vi allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Vi imødeser at modtage kontrakten l underskri og dere er at komme i gang med opgaven.
Med venlig hilsen
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 10. juli 2015 15:28
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 12-08-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Aktnummer 99
Identifikationsnummer 1811881
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Kan du huske hvor stor en del af de 1,7 mio. hhv. vi og Energistyrelsen skulle betale? Jeg kan huske
departementet skal betale ca. 100.000, men den resterende fordeling mellem os og Energistyrelsen var ude af
mine hænder.
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 12. august 2015 12:57
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
l DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem
lidt til. Kan du sige god for dem?
l DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24.
august 2015.” Hensynet er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt
dette er muligt ift. bevillingen. Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d.
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Sendt: 12-08-2015 16:15:55
-- AKT 1811881 -- BILAG 1 -- [ SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329) ] --
Brevdato 13-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Akttitel Sv: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Aktnummer 41
Identifikationsnummer 1812420
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Nina
Fra det godkendte forklæde:
"Det samlede budget for undersøgelse er på 1,8 mio. kr., hvoraf Energi-, forsynings- og klimaministeriet bidrager med 0,7
mio. kr. og Miljø- og Fødevareministeriet med 1,1 mio. kr."
Dvs. NST betaler 1 mio og dep 0,1
vh
Anders
Kære Anders
Kan du huske hvor stor en del af de 1,7 mio. hhv. vi og Energistyrelsen skulle betale? Jeg kan huske
departementet skal betale ca. 100.000, men den resterende fordeling mellem os og Energistyrelsen var ude af
mine hænder.
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 12. august 2015 12:57
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
l DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem
lidt til. Kan du sige god for dem?
l DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24.
august 2015.” Hensynet er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt
dette er muligt ift. bevillingen. Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d.
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Sv: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Sendt: 13-08-2015 09:23:42
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Sendt: 12-08-2015 16:15:55
-- AKT 1812420 -- BILAG 1 -- [ SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329) ] --
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Brevdato 13-08-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Aktnummer 100
Identifikationsnummer 1812452
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Jeg har forsøgt at ringe – ringer du tilbage, tak?
Vi har som udgangspunkt kun bevilling i 2015. Når det er sagt, er det her jo en 'skal' opgave, men for at økonomien
hænger sammen for os, må vi ændre lidt i aftalen, så langt mere end halvdelen af opgaven afsluttes og betales i 2015,
fx ved delafleveringer. Der er jo 5 måneder til at gennemføre opgaven, heraf 4 måneder i 2015, så hvis vi kunne få 4
delafleveringer/afrapporteringer i 2015 og den endelige aflevering i 2016, ville vi fx kunne betale 4/5-dele i 2015.
Det må I snakke med DTU om ASAP.
Og de øvrige parter – dvs. jer og ENS - skal jo også bekræfte, at I har bevilling i 2016 - for både 2015 og 2016 bør
deles efter samme fordelingsnøgle.
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 12. august 2015 12:57
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
l DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem
lidt til. Kan du sige god for dem?
l DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24.
august 2015.” Hensynet er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt
dette er muligt ift. bevillingen. Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d.
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: Oluf Engberg (oleng@nst.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Elmer, Helle Ina (hinel@nst.dk), Jantzen, Emilie
(emija@nst.dk), Linda Drengsgård (lidre@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Sendt: 13-08-2015 09:34:36
-- AKT 1812452 -- BILAG 1 -- [ SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329) ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Brevdato 14-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Akttitel Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 42
Identifikationsnummer 1814946
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen.
l Tidsplanen er ændret - aflevering i januar 2016
l Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
l Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 14-08-2015 14:00:15
Bilag: BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug).doc;
-- AKT 1814946 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1814946 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug) ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 14-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Akttitel Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 43
Identifikationsnummer 1814982
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Hermed projektbeskrivelsen.
Som aftalt sørger I for at kontrakten indgås hurtigst muligt.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen.
l Tidsplanen er ændret - aflevering i januar 2016
l Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
l Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 14-08-2015 14:01:57
Bilag: BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug).doc;
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 14-08-2015 14:00:15
-- AKT 1814982 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1814982 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug) ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundhedsministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 14-08-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 102
Identifikationsnummer 1815096
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814982)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Anders
Ja, det kigger vi på.
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 14. august 2015 14:02
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1814982)
Kære Nina
Hermed projektbeskrivelsen.
Som aftalt sørger I for at kontrakten indgås hurtigst muligt.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen.
l Tidsplanen er ændret - aflevering i januar 2016
l Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
l Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 14-08-2015 14:32:08
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 14-08-2015 14:00:15
-- AKT 1815096 -- BILAG 1 -- [ SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814982) ] --
Brevdato 14-08-2015
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 103
Identifikationsnummer 1815151
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814946)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Anders.
Mange tak. Det bliver vel dligst onsdag (eller rsdag e ermiddag) før der formelt skrives under på noget, ikke?
Blot så jeg lige har mandag og halvdelen af rsdag l formelt at få godkendt opsplitningen af finansieringen l
2015-2016 (er clearet på sagsbehandler niveau).
Bh. Stig
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 14. august 2015 14:00
Til: Stig Kjeldsen
Emne: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1814946)
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen.
l Tidsplanen er ændret - aflevering i januar 2016
l Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
l Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 14-08-2015 14:42:28
-- AKT 1815151 -- BILAG 1 -- [ SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814946) ] --
Brevdato 14-08-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Den samlede kontrakt-pakke
Aktnummer 104
Identifikationsnummer 1815168
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do...
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Så har jeg lre et kontrakten e er den nye kontraktperiode.
Jeg har vedhæ et den samlede pakke med Kontrakt og alle bilag. Vil du ikke for god ordens skyld kigge den
igennem, inden jeg lægger den l Anne Maries underskri , tak?
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 14. august 2015 14:06
Til: Mads H Odgaard
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance og 20 % efter
endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under snarest muligt i
begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: Den samlede kontrakt-pakke
Sendt: 14-08-2015 14:48:42
Bilag: Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas.doc; BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig.doc; BILAG
2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport).doc; BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning
om skifergas.xls; BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do....xlsx;
-- AKT 1815168 -- BILAG 1 -- [ Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990) ] --
Side 1/18
Miljøministeriets Kontrakt vedrørende
forskning og udvikling
Kontrakt om videnskabelig udredning af international viden om
skifergas i en dansk kontekst
mellem:
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 33157274
og
Danmarks Teknisk Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
2800 Kgs. Lyngby
CVR-nr.: 30060946
DCE
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 31119103
GEUS
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
CVR-nr.: 55145016
-- AKT 1815168 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas ] --
Side 2/18
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE ...................................................................................................................3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER ..................................................................4
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER ......................................................................6
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET..........................................6
2 KONTRAKTPERIODE...........................................................................................................6
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER...................................................................................6
4 PROJEKTSTYRING ...............................................................................................................7
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING...................................................................................7
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING.............................................................8
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN ..........................................................................................8
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V. ................................................................................9
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”..............................................11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER .................................................................................12
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER ............12
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE......................................................................................................................12
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.................................................13
4 MISLIGHOLDELSE .............................................................................................................13
5 FORSINKELSE .....................................................................................................................13
6 MANGLER............................................................................................................................13
7 OPHÆVELSE........................................................................................................................14
8 UNDERLEVERANDØRER..................................................................................................14
9 HABILITET...........................................................................................................................14
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................15
11 FORSIKRING........................................................................................................................15
12 FORCE MAJEURE ...............................................................................................................15
13 TAVSHEDSPLIGT................................................................................................................15
14 OVERDRAGELSE ................................................................................................................16
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING.................................................................................16
16 ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................17
UNDERSKRIFTER...........................................................................................................................18
Side 3/18
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 – projektbeskrivelse af 14. august 2015
Bilag 2 - skifergas videnskabelig udredning af 20. maj 2015 (disposition for rapport)
Bilag 3 - budget for videnskabelig udredning af 20. maj 2015
Bilag 4 - udspecificeret budget af 20. maj 2015
Bilag 5 - CV’er for tilknyttede ressourcepersoner af 20. maj 2015
Side 4/18
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
Arbejdsdag betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag
Bilag betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
Eksisterende Rettigheder betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer før Styrelsen eller Forskningsinstitutionen
bestiller disse med henblik på brug under dette
Projekt.
Forskningsinstitutionen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
Forskningsinstitutionens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Fortrolig Information har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1.
Gældende Lovgivning betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international og EU-ret, der måtte være gældende for
forhold, der er omfattet af denne Kontakt.
Kontrakt betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
Kontraktperioden har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
Leverancerne har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
Leveringsfrister har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
Part betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Side 5/18
Parterne betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
Projektet det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
Projektlederen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
Projektspecifikke Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
Resultater betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
Styregruppen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.3.
Styrelsen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
Styrelsens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Underleverandør betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
Vederlaget har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 6/18
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1) Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.: 33157274 (”Styrelsen”), og
(2) Danmarks Tekniske Univesitet, Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby,
CVR-nr.: 30060946
(3) DCE, Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103
(4) GEUS, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, CVR-nr.: 55145016 (DTU, DCE og
GEUS benævnes samlet forskningsinstitutionen)
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
1.1 Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet. Projektets formål, omfang og indhold,
Parternes Leverancer, tidsplan m.v. fremgår af Forskningsinstitutionens projektbeskrivelse og
tilbud, jf. Bilag 1.
1.2 Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger – der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
1.3 Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
1.4 Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
2 KONTRAKTPERIODE
2.1 Kontraktperioden løber fra den 24. august 2015 til den 31. januar 2016 (”Kontraktperioden”).
Kontrakten ophører uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. Styrelsen har dog en
option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER
3.1 Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 2, (”Leveringsfrister”) idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
3.2 Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil (”Leverancerne”).
3.3 Projektets primære Leverancer er en teknisk rapport, som affattes på dansk. Jf. bilag 1 og 2.
Sekundært har Styrelsen en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000
yderligere rådgivning.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 7/18
3.4 Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
4 PROJEKTSTYRING
4.1 Såvel Styrelsen som Forskningsinstitution skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Nina Holst (”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Mads H Odgaard (”Forskningsinstitutionens
Kontaktperson”).
4.2 Projektlederrollen tilfalder Danmarks Tekniske Universitet. Projektlederen er Steffen Foss
Hansen (”Projektlederen”).
4.3 Parterne har nedsat en Styregruppe for Projektet. Styregruppens formål, opgaver og pligter
fremgår af Bilag 1.
Styregruppen består af følgende personer:
1. Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
2. Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
3. Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
4. Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
5. Statsgeolog Peter Britze, GEUS
6. Direktør Hanne Bach, DCE
7. Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
(”Styregruppen”)
Forskningsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for Styregruppen. Der er krav om
skriftlighed i forhold til beslutninger, referater m.v., som skal godkendes af Styregruppen.
Styregruppemøder skal afholdes i henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING
Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 1 700 000 ekskl. moms
(”Vederlaget”). Der er tale om en fastprisaftale. Efter udredningens afslutning har
Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere
rådgivning.
5.1 Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af Projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5.2 Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 8/18
5.3 Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden.
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
6.1 Betaling sker som beskrevet i Bilag 1.
6.2 Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000873100, att.: Nina Holst, ”Videnskabelig
udredning af international viden og skifergas i dansk kontekst”, projektnummer 044-01024.
Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger
m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni
2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal
ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
6.3 Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
6.4 Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
6.5 Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt
elektronisk, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende
faktura er modtaget korrekt.
6.6 Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
7.1 Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
7.2 Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
7.3 Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 9/18
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Miljøministeriet, herunder Styrelsen samt andre institutioner under Miljøministeriet (herefter
”MIM”), får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til
Projektets Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4.
8.2 MIM’s brugsret til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål – dog ikke
begrænset til:
a. anvende til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MIM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MIM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MIM eller af tredjemand på vegne af MIM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 10/18
- ændring af funktionaliteter
iv. tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
v. udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
vi. uddrage en del eller opdeling i dele
vii. bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
viii. digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ix. ændring af dimensioner
x. oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandende til optagelse i EU
8.3 Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
8.4 Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MIM ophavsret og enhver anden
rettighed til disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i.
Forskningsinstitutionen erhverver en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret hertil.
8.5 Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis MIM
forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer
samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver med at
vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt
tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software, registre,
databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MIM forlange disse videregivet til
tredjemand.
8.6 Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende Projekt,
er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
8.7 Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen med mindre Parterne aftaler andet.
8.8 Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater, data m.v. skal altid ske mod behørig
kildehenvisning.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 11/18
8.9 Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i henhold til
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.10 MIM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i
forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MIM.
8.11 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Eksisterende Rettigheder
8.12 I det omfang der i Projektet anvendes Eksisterende Rettigheder, forbliver disse Eksisterende
Rettigheder undergivet rettighedshaverens ophavsret.
8.13 Forskningsinstitutionen skal dog give MIM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret til at udnytte de Eksisterende Rettigheder, til brug for Projektet,
herunder Projektets Leverancer og Resultater i samme omfang, som det er beskrevet i pkt.
8.2.
8.14 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.12-8.13 ændres ikke, uanset om - og
i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.15 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MIM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at MIM
kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse med det i
dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle webmaterialer i
form af links omkostningsfrit kan bruges af MIM, eller tredjemand udpeget af MIM.
8.16 Forskningsinstitutionen skal holde MIM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge
af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
9.1 Der er ingen afgivelser fra ”Almindelige Bestemmelser”.
9.2 ”Projektspecifikke bestemmelser” fraviges, idet afsnit 8,4 og 8,5 ikke finder anvendelse.
Almindelige Bestemmelser
Side 12/18
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå
sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan
Styrelsen opsige Kontrakten uden varsel.
1.2 Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
2.1 Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
2.2 Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
2.3 Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående indhentede skriftlige samtykke.
Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret rollefordeling meromkostninger for
gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af Forskningsinstitutionen.
2.4 Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
2.5 Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6 Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Almindelige Bestemmelser
Side 13/18
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7 Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2 Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
3.3 Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
3.4 Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
4 MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5 FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2 Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
5.3 Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
5.4 I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
6 MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Almindelige Bestemmelser
Side 14/18
6.2 Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3 I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7 OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og – hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges – har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2 Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
7.3 At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
8 UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2 Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
8.3 Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
8.4 Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
8.5 Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
9 HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Almindelige Bestemmelser
Side 15/18
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11 FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12 FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13 TAVSHEDSPLIGT
13.1 ”Fortrolig Information” omfatter alle oplysninger (mundtlige såvel som skriftlige uanset
form), som en Part modtager fra den anden Part, eller på vegne af denne, i forbindelse med
denne Kontrakt, det være sig forretningsmæssige, økonomiske, tekniske eller andre
Almindelige Bestemmelser
Side 16/18
oplysninger, og som den afgivne Part har påført betegnelsen ”Fortrolig”. Fortrolig
Information omfatter dog ikke oplysninger, som:
- er eller bliver offentlige kendte gennem retmæssige handlinger og ikke som følge af
misligholdelse af dette pkt. 13,
- er kendte af den modtagende Part forinden modtagelsen fra, eller på vegne af den anden
Part, forudsat at oplysningerne ikke allerede er underlagt et tidligere krav om fortrolighed,
- er modtaget fra tredjemand, som ikke er underlagt en tilsvarende forpligtelse om
fortrolighed over for den anden Part, eller
- udvikles selvstændigt af den modtagende Part uden brug af Fortrolig Information.
13.2 Forskningsinstitutionen og deres medarbejdere, skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til
Fortrolig Information. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til Gældende
Lovgivning. Tavshedspligten påhviler også Forskningsinstitutionen og dennes medarbejdere i
efter Kontraktens ophør, samt efter erhvervets henholdsvis ansættelsens ophør.
13.3 Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.
13.4 Såfremt Styrelsen pålægges et erstatningsansvar som følge af, at Forskningsinstitutionen,
dennes medarbejdere eller eventuel Underleverandører overtræder deres tavshedspligt, er
Forskningsinstitutionen forpligtet til at holde Styrelsen skadesløs.
13.5 Forskningsinstitutionen må ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige tilladelse bruge
Styrelsen som reference.
14 OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
Almindelige Bestemmelser
Side 17/18
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved Det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
16 ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 1, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 1.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
Almindelige Bestemmelser
Side 18/18
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
- 0 –
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Styrelsen:
_______________________ _______________________
Niels Axel Nielsen Anne-Marie Vægter Rasmussen
Koncerndirektør Kontorchef
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Forskningsinstitutionen:
_______________________ _______________________
GEUS DCE
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1815168 -- BILAG 3 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundheds- og Ældreministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1815168 -- BILAG 4 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
 Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
 Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
 Beskrivelse af brønde

 Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
 Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
 Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
 Beskrivelse af vandbehov
 Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
 Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
 Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
 Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
 Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
4
o O.a.
 Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
 Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
 Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
 Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
 Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
 Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
 Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
 Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
 Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
5
3.3. Brøndintegritet
 Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
 Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
 Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
 Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
 Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
 Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
 Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
 Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
 Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
 Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
 Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
 Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
 Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
6
 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
 Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
 Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
 Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
 Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
 Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
 Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
 Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
 Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
 Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget 1.700.000,00
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU
Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE DTU Miljø DTU Byg
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE
8,8% 148.950,00 Overordnet projektkoordination 148.950,00 69% 69% 16% 16% 1 102.500,00 - - 102.500,00 23.225,00 23.225,00
3,3% 56.500,00 Projektmøder 100% 56.500,00 38% 8% 8% 54% 23% 23% 1 21.500,00 4.500,00 4.500,00 30.500,00 13.000,00 13.000,00
0,9% 16.100,00 Styregruppemøde 100% 16.100,00 50% 50% 25% 25% 1 8.000,00 - - 8.000,00 4.050,00 4.050,00
5,7% 97.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100% 97.000,00 71% 71% 14% 14% 1 69.000,00 - - 69.000,00 14.000,00 14.000,00
- - - - - -
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel Beløb
1
12,1% 206.200,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1 111.200,00 46% 0% 0% 46% 27% 27% 1 51.000,00 - - 51.000,00 30.100,00 30.100,00
Overordnet beskrivelse af risici 1.2 95.000,00 50% 0% 50% 100% 0% 0% 1 47.500,00 - 47.500,00 95.000,00 - -
- - - - - -
Kapitel 2-4 andel 76.000,00 2 - - - - - -
Introduktion til skifergas 2.1 31.200,00 100% 1 - - - - 31.200,00 -
Regional geologisk karakterisering 2.2 41.000,00 100% 1 - - - - 41.000,00
Kvalitetssikring 3.800,00 35% 35% 65% 1 - 1.330,00 - 1.330,00 - 2.470,00
62,4% 1.060.300,00 317.250,00 3 - - - - - -
Frakturering i skifer 3.1 178.250,00 86% 86% 14% 1 - 153.000,00 - 153.000,00 25.250,00 -
Seismisk aktivitet 3.2 63.500,00 100% 1 - - - - 63.500,00 -
Brøndintegritet 3.3 60.500,00 15% 85% 100% 1 9.000,00 51.500,00 - 60.500,00 - -
Kvalitetssikring 15.000,00 50% 50% 50% 1 - 7.500,00 - 7.500,00 7.500,00 -
667.050,00 4 - - - - - -
Vandressourcer og vandforbrug 4.1 96.000,00 69% 31% - - - - 66.500,00 29.500,00
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2 438.800,00 47% 3% 51% 13% 36% 1 208.400,00 15.000,00 - 223.400,00 59.000,00 156.400,00
Spildevand og affald 4.3 53.000,00 100% 100% 1 53.000,00 - - 53.000,00 - -
Radioaktive stoffer 4.4 47.500,00 100% 1 - - - - 47.500,00 -
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 31.750,00 30% 30% 30% 40% 9.500,00 - - 9.500,00 9.500,00 12.750,00
6,8% 114.950,00 5 - - - - - -
Landskab og trafik 5.1 109.202,50 49% 18% 67% 33% 1 53.000,00 19.000,00 - 72.000,00 37.202,50
Kvalitetssikring 5.747,50 67% 33% 1 3.850,83 - 3.850,83 1.896,68
Procent Total 579.400,00 289.680,83 19.000,00 52.000,00 940.080,83 435.325,00 324.594,18
100,0% 1.700.000,00
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 91.180,83 31.000,00 31.116,68
-- AKT 1815168 -- BILAG 5 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
Bilag 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
DTU Miljø
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Steffen Foss Hansen 309000 744 415,32
Charlotte Scheutz 62000 864 71,76
Poul Løgstrup Bjerg 155400 1140 136,32
Henrik Rasmus Andersen 26500 834 31,77
Peter Kjeldsen 26500 898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Igor Korzine 52.000 857 60,68
DTU Byg
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Ida Lykke Fabricius 13330 1008,88 13,21
Morten Kanne Sørensen 209500 623,18 336,18
Björn Johannesson 10000 875,2 11,43
Lotte Bjerregaard Jensen 8851 883,5 10,02
Maja Nikolajew 48000 623,18 77,02
DTU Transport
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Thomas Sick Nielsen 19.000 882 21,5
DCE
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Hans Sanderson 41590 978 42,5
Pia Frederiksen 39100 1077 36,3
Jes Rasmussen 45040 801 56,2
Martin Mørk 19220 961 20
Jakob Strand 19000 950 20
Jesper Fredshavn 16500 1043 15,8
Poul Nordemann 121785 1049 116,1
Anne Winding 22360 1118 20
GEUS
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Jacob Kidmose 99786 979 101,93
-- AKT 1815168 -- BILAG 6 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do... ] --
Niels Schovsbo 74158 979 75,75
Anders R Johnsen 69905 979 71,41
Troels Laier 29630 979 30,27
Trine Dahl-Jensen 90708 979 92,65
Peter Gravesen 50088 1294 38,71
Flemming Larsen 21050 1294 16,27
Fordeling i kr. pr. opgave
1.1 1.2 2.1 2.2 Kvalitetssikring 3.1 3.2
51000 47500
47.500
1330
153000
2470
30100
31200 41000
30100
25250 63500
3.3 Kvalitetssikring 4.1 4.2 4.3 4.4 Kvalitetssikring 5.1
9500
9000 53000
155400
26500
26500
7500
41500 15000
10000
5000
48000
19.000
39120
37203
13000 32040
19220
19000
16500
24660 12750
22360
66500 31.328
27672
47500
7500 9500
Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)
102500 21500 8000 69000
4500
4500
3851
1897
23225 13000 4050 14000
1958
1958
23225 2580 14000
1958
1958
2588
4050
verordnet kvalitetssikring (QA) I alt
309000
62000
155400
26500
26500
52000
13330
209500
10000
8851
48000
19000
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
99786
74158
69905
29630
90708
50088
21050
Brevdato 14-08-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Akttitel RE: Den samlede kontrakt-pakke
Aktnummer 105
Identifikationsnummer 1815344
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Det ser fint ud. Go ahead.
Mvh.
Mads
From: Nina Hanne Holst [mailto:nihho@nst.dk]
Sent: 14. august 2015 14:49
To: Mads H Odgaard
Cc: Anders Fink; Anne-Marie Vægter Rasmussen
Subject: Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Så har jeg lre et kontrakten e er den nye kontraktperiode.
Jeg har vedhæ et den samlede pakke med Kontrakt og alle bilag. Vil du ikke for god ordens skyld kigge den
igennem, inden jeg lægger den l Anne Maries underskri , tak?
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 14. august 2015 14:06
Til: Mads H Odgaard
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance og 20 % efter
endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under snarest muligt i
begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Den samlede kontrakt-pakke
Sendt: 14-08-2015 15:35:07
-- AKT 1815344 -- BILAG 1 -- [ RE Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990) ] --
Brevdato 17-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Sandra Cecilie Husted Manata (shm@sum.dk)
Akttitel SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Aktnummer 44
Identifikationsnummer 1816798
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Sandra Cecilie Husted Manata (shm@sum.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 17-08-2015 10:37:41
Bilag: BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig.pdf;
-- AKT 1816798 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1816798 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
 En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
 En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
 En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
 En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
 Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
 EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
 Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
 Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
 Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
 Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
 Statsgeolog Peter Britze, GEUS
 Direktør Hanne Bach, DCE
 Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
 Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
 Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
 Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
 Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
 Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
 Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
 Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
 Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
 Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
 Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
 NN (Sundhedsstyrelsen)
 NN (Sundheds- og Ældreministeriet)
 Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 17-08-2015
Afsender Sandra Cecilie Husted Manata (shm@sum.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Aktnummer 106
Identifikationsnummer 1816894
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Tak for det. Jeg forhører mig lige her i huset, og så får du en melding.
Mvh.
Sandra Manata
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf. 7226 9436
Mobiltlf. 2791 7929
Mail: shm@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 17. august 2015 10:38
Til: Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Sandra Cecilie Husted Manata (shm@sum.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 17-08-2015 10:55:28
-- AKT 1816894 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Brevdato 17-08-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Aktnummer 107
Identifikationsnummer 1817120
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Kontrakt med ANVRA underskrift
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Vedhæ et finder du som lovet den scannede kontrakt med Anne Maries underskri samt alle bilag i pdf
’et
version.
Hvis du sender mig din adresse, får jeg også sendt de to fysiske eksemparer af kontrakten afsted med bud l dig i
dag. Jeg antager, at du sørger for at få både jeres, GEUS’ og DCS’s underskri er på kontrakterne og here er
returnerer det ene eksemplar til os.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Sendt: 17-08-2015 12:05:08
Bilag: Kontrakt med ANVRA underskrift.pdf; BILAG 1 - Projektbeskrivelse.pdf; BILAG 2 - Skifergas videnskabelig
udredning(disposition for rapport).pdf; BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas.pdf; BILAG 4 -
Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.pdf; BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig
udredning.pdf; Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS.pdf; Bilag 6 B -
Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606.pdf;
-- AKT 1817120 -- BILAG 1 -- [ Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas ] --
-- AKT 1817120 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt med ANVRA underskrift ] --
1
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1817120 -- BILAG 3 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundheds- og Ældreministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
BILAG 2 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
-- AKT 1817120 -- BILAG 4 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
− Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
− Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
− Beskrivelse af brønde
−
− Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
− Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
− Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
− Beskrivelse af vandbehov
− Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
− Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
− Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
− Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
− Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
4
o O.a.
− Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
− Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
− Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
− Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
− Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
− Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
− Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
− Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
− Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
5
3.3. Brøndintegritet
− Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
− Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
− Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
− Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
− Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
− Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
− Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
− Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
− Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
− Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
− Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
− Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
− Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
6
− Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
− Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
− Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
− Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
− Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
− Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
− Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
− Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
− Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 2
Timebudget 1.700.000,00
DTU
Miljø
DTU Byg
DTU
Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE DTU Miljø DTU Byg
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
DTU i alt GEUS DCE
8,8% 148.950,00 Overordnet projektkoordination 148.950,00 69% 69% 16% 16% 1 102.500,00 - - 102.500,00 23.225,00 23.225,00
3,3% 56.500,00 Projektmøder 100% 56.500,00 38% 8% 8% 54% 23% 23% 1 21.500,00 4.500,00 4.500,00 30.500,00 13.000,00 13.000,00
0,9% 16.100,00 Styregruppemøde 100% 16.100,00 50% 50% 25% 25% 1 8.000,00 - - 8.000,00 4.050,00 4.050,00
5,7% 97.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA) 100% 97.000,00 71% 71% 14% 14% 1 69.000,00 - - 69.000,00 14.000,00 14.000,00
- - - - - -
Kapitel 1 andelBeløb Kapitel andel Kapitel Andel Beløb
1
12,1% 206.200,00
Overordnet procesbeskrivelse af
skifergasproduktion 1.1 111.200,00 46% 0% 0% 46% 27% 27% 1 51.000,00 - - 51.000,00 30.100,00 30.100,00
Overordnet beskrivelse af risici 1.2 95.000,00 50% 0% 50% 100% 0% 0% 1 47.500,00 - 47.500,00 95.000,00 - -
- - - - - -
Kapitel 2-4 andel 76.000,00 2 - - - - - -
Introduktion til skifergas 2.1 31.200,00 100% 1 - - - - 31.200,00 -
Regional geologisk karakterisering 2.2 41.000,00 100% 1 - - - - 41.000,00
Kvalitetssikring 3.800,00 35% 35% 65% 1 - 1.330,00 - 1.330,00 - 2.470,00
62,4% 1.060.300,00 317.250,00 3 - - - - - -
Frakturering i skifer 3.1 178.250,00 86% 86% 14% 1 - 153.000,00 - 153.000,00 25.250,00 -
Seismisk aktivitet 3.2 63.500,00 100% 1 - - - - 63.500,00 -
Brøndintegritet 3.3 60.500,00 15% 85% 100% 1 9.000,00 51.500,00 - 60.500,00 - -
Kvalitetssikring 15.000,00 50% 50% 50% 1 - 7.500,00 - 7.500,00 7.500,00 -
667.050,00 4 - - - - - -
Vandressourcer og vandforbrug 4.1 96.000,00 69% 31% - - - - 66.500,00 29.500,00
Kemikalier og forurening af vandressourcer 4.2 438.800,00 47% 3% 51% 13% 36% 1 208.400,00 15.000,00 - 223.400,00 59.000,00 156.400,00
Spildevand og affald 4.3 53.000,00 100% 100% 1 53.000,00 - - 53.000,00 - -
Radioaktive stoffer 4.4 47.500,00 100% 1 - - - - 47.500,00 -
Kapitel 5 andel Kvalitetssikring 31.750,00 30% 30% 30% 40% 9.500,00 - - 9.500,00 9.500,00 12.750,00
6,8% 114.950,00 5 - - - - - -
Landskab og trafik 5.1 109.202,50 49% 18% 67% 33% 1 53.000,00 19.000,00 - 72.000,00 37.202,50
Kvalitetssikring 5.747,50 67% 33% 1 3.850,83 - 3.850,83 1.896,68
Procent Total 579.400,00 289.680,83 19.000,00 52.000,00 940.080,83 435.325,00 324.594,18
100,0% 1.700.000,00
1.700.000,00
Total andel til kvalitetssikring 91.180,83 31.000,00 31.116,68
-- AKT 1817120 -- BILAG 5 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
Bilag 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
Fordeling i kr. pr. opgave
DTU Miljø 1.1 1.2 2.1 2.2 Kvalitetssikring 3.1 3.2 3.3 Kvalitetssikring
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Steffen Foss Hansen 309000 744 415,32 51000 47500
Charlotte Scheutz 62000 864 71,76 9000
Poul Løgstrup Bjerg 155400 1140 136,32
Henrik Rasmus Andersen 26500 834 31,77
Peter Kjeldsen 26500 898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Igor Korzine 52.000 857 60,68 47.500
DTU Byg
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Ida Lykke Fabricius 13330 1008,88 13,21 1330 7500
Morten Kanne Sørensen 209500 623,18 336,18 153000 41500
Björn Johannesson 10000 875,2 11,43 10000
Lotte Bjerregaard Jensen 8851 883,5 10,02
Maja Nikolajew 48000 623,18 77,02
DTU Transport
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Thomas Sick Nielsen 19.000 882 21,5
DCE
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Hans Sanderson 41590 978 42,5 2470
Pia Frederiksen 39100 1077 36,3
Jes Rasmussen 45040 801 56,2
Martin Mørk 19220 961 20
Jakob Strand 19000 950 20
Jesper Fredshavn 16500 1043 15,8
Poul Nordemann 121785 1049 116,1 30100
Anne Winding 22360 1118 20
GEUS
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Jacob Kidmose 99786 979 101,93
Niels Schovsbo 74158 979 75,75 31200 41000
Anders R Johnsen 69905 979 71,41 30100
Troels Laier 29630 979 30,27
Trine Dahl-Jensen 90708 979 92,65 25250 63500
Peter Gravesen 50088 1294 38,71
Flemming Larsen 21050 1294 16,27 7500
-- AKT 1817120 -- BILAG 6 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning ] --
4.1 4.2 4.3 4.4 Kvalitetssikring 5.1 Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA) I alt
9500 102500 21500 8000 69000 309000
53000 62000
155400 155400
26500 26500
26500 26500
4500 52000
4500 13330
15000 209500
10000
5000 3851 8851
48000 48000
19.000 19000
39120 41590
37203 1897 39100
13000 32040 45040
19220 19220
19000 19000
16500 16500
24660 12750 23225 13000 4050 14000 121785
22360 22360
66500 31.328 1958 99786
1958 74158
23225 2580 14000 69905
27672 1958 29630
1958 90708
47500 2588 50088
9500 4050 21050
-- AKT 1817120 -- BILAG 7 -- [ BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning ] --
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem ISO-9001
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
-- AKT 1817120 -- BILAG 8 -- [ Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS ] --
1
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
▲
2
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
– Databanker og formidling
– Vandressource
– Energiråstoffer
– Mineralske råstoffer
– Natur og Klima
– Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
▲
3
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
– Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
– Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
– Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
– Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
– Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
– Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
– Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
– Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
▲
4
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
▲
5
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
- Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
- Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
- Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
- Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
- Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
Direktion Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
6
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
– Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
– Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
– Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
– Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
– Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
– Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
– Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
– Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
▲
7
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
8
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
▲
9
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
10
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
– Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
– Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
11
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
– Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
– Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
– Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
– Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
– Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
12
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
▲
13
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
▲
14
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
▲
15
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
▲
16
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG ISO-9001:2008 reference
0. Forord 1, 3
1. Ledelsens forpligtelser 5, 5.1
2. Kvalitetspolitik 5.3
3. Kvalitetsstyringssystem 4, 4.1, 4.2
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
SA 8000
-
-
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
10. Referencesystem 4.2
11. Log for Kvalitetshåndbogen 4.2
12. Vejledninger og bilag 4.2
▲
17
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel Rev. 1 Rev. 2 Rev. 3 Rev. 4 Rev. 5 Rev. 6
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
▲
18
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter 1
Marin seismik 2
Logging 3
Sedimentlaboratoriet 4
Boreprøve laboratoriet 5
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse 6
Uorganisk geokemisk laboratorium 7
Organisk geokemisk laboratorium 8
Miljøkemisk laboratorium 9
CFC laboratorium 10
SEM laboratorium 11
Laboratorium for kerneanalyse 12
Geografiske Informations Systemer (GIS) 13
Databanker ZEUS 14
Databanker SAMBA 15
Databanker generelt 16
Udrustning 17
Kontraktblanket 18
▲
19
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
-- AKT 1817120 -- BILAG 9 -- [ Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606 ] --
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1 Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
 der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
 opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
 der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2 Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
3
1.3 Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4 Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5 Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6 Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse: dce@au.dk. DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7 Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
 Service og support
 Drift og teknologi
 System og udvikling.
5
1.8 Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
 hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
 hvem er ansvarlig for offentliggørelse
 tidsplan for offentliggørelse
 hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9 Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
 Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
 Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
 Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.
Brevdato 17-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Akttitel Pause på underskrivelsen af kontrakt
Aktnummer 46
Identifikationsnummer 1818416
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Total har her til aften offentliggjort at de stopper med at bore i Nordjylland pga et for tyndt skifergaslag.
Naturstyrelsen vil derfor gerne at underskrivelsen af kontrakten om skifergasundersøgelsen sættes på pause indtil det
vides om det er relevant at få den udarbejdet.
Lad os tales ved i morgen formiddag.
Vh
Anders Fink
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Pause på underskrivelsen af kontrakt
Sendt: 17-08-2015 21:28:38
-- AKT 1818416 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Brevdato 18-08-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel RE: Pause på underskrivelsen af kontrakt
Aktnummer 108
Identifikationsnummer 1819149
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr. 1818416)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Tak for samtalen her til formiddag.
Vi er naturligvis indforstået med, at underskrivelsen af kontrakten sæ es på pause ind l det vides, om det er
relevant for jer at få den udarbejdet.
Vi vil dog gerne benytte lejligheden til at minde om, at tidsplanen i tilbuddet har som forudsætning, at kontrakten
er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Med venlig hilsen
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 17. august 2015 21:29
To: Mads H Odgaard
Subject: Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr.: 1818416)
Kære Mads
Total har her til aften offentliggjort at de stopper med at bore i Nordjylland pga et for tyndt skifergaslag.
Naturstyrelsen vil derfor gerne at underskrivelsen af kontrakten om skifergasundersøgelsen sættes på pause indtil det
vides om det er relevant at få den udarbejdet.
Lad os tales ved i morgen formiddag.
Vh
Anders Fink
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Pause på underskrivelsen af kontrakt
Sendt: 18-08-2015 11:28:14
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1819149 -- BILAG 1 -- [ RE Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr. 1818416) ] --
Brevdato 18-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (dirx@nst.dk)
Akttitel Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 48
Identifikationsnummer 1819212
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Til: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (dirx@nst.dk)
Cc: dirx@nst.dk (dirx@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:00:46
Bilag: Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet).xml; Bestilling #13566 (Departementet).pdf; Beslutning om
fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.doc;
-- AKT 1819212 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
-- AKT 1819212 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): Andet, Materiale uden forklæde
Bestillingsbeskrivelse: Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste))
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
-- AKT 1819212 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #13566 (Departementet) ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse pba. Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til den igangværende boring i Dybvad.
Frederikshavn Kommune er derfor VVM-myndighed for en eventuel ny første fase
fase prøveboring i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke for VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte dog, at prøveboringen var VVM-pligtig. Visse
nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter skifergas og
må forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total ønsker at prøvebore hos
dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan proces er det ifølge NST
yderst tvivlsom, at det er muligt at gennemføre og afslutte en prøveboring inden
licensen udløber ved udgangen af 2016.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (indvinding) boring, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
behov for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte indstiller
NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og
EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr.
-- AKT 1819212 -- BILAG 4 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
2
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning. Ifølge den opdaterede projektbeskrivelse skal den endelige
rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016. Det er aftalt med DTU, at det skal
afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen skal gennemføres eller ej.
Kommentar [anfin1]: ANFIN tjekker
m EFKMIN
Brevdato 18-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Bestilling - Miljøstyrelsen (direktionen@mst.dk)
Akttitel Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 49
Identifikationsnummer 1819243
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Bestilling #13568 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Til: Bestilling - Miljøstyrelsen (direktionen@mst.dk)
Cc: direktionen@mst.dk (direktionen@mst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:03:12
Bilag: Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet).xml; Bestilling #13568 (Departementet).pdf; Datafil må ikke
slettes #13566 (Departementet).xml; Bestilling #13566 (Departementet).pdf; Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc;
Til: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (dirx@nst.dk)
Cc: dirx@nst.dk (dirx@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:00:46
-- AKT 1819243 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)'.
-- AKT 1819243 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet) ] --
Bestilling #13568 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:30
Bestillingstype(r): Andet, Materiale uden forklæde
Bestillingsbeskrivelse: Kære MST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet.
Notatet er også sendt til NST, som forventes at have de fleste bmk. til det, men jeg vil
gerne have jeres evt. bmk eller tilføjelser
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det
belyser sagen.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - Miljøstyrelsen (Bestilling - Miljøstyrelsen)
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
-- AKT 1819243 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #13568 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
-- AKT 1819243 -- BILAG 4 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): Andet, Materiale uden forklæde
Bestillingsbeskrivelse: Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste))
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
-- AKT 1819243 -- BILAG 5 -- [ Bestilling #13566 (Departementet) ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse pba. Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til den igangværende boring i Dybvad.
Frederikshavn Kommune er derfor VVM-myndighed for en eventuel ny første fase
fase prøveboring i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke for VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte dog, at prøveboringen var VVM-pligtig. Visse
nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter skifergas og
må forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total ønsker at prøvebore hos
dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan proces er det ifølge NST
yderst tvivlsom, at det er muligt at gennemføre og afslutte en prøveboring inden
licensen udløber ved udgangen af 2016.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (indvinding) boring, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
behov for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte indstiller
NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og
EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr.
-- AKT 1819243 -- BILAG 6 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
2
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning. Ifølge den opdaterede projektbeskrivelse skal den endelige
rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016. Det er aftalt med DTU, at det skal
afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen skal gennemføres eller ej.
Kommentar [anfin1]: ANFIN tjekker
m EFKMIN
Brevdato 18-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Akttitel Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 50
Identifikationsnummer 1819253
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Bestilling #13568 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Yvonne
Jeg har netop sendt denne bestilling til MST på en lyn-gennemgang af notat til departementschefen, som jeg gerne vil
have jeres evt. bmk. til.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:04:47
Bilag: Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet).xml; Bestilling #13568 (Departementet).pdf; Datafil må ikke
slettes #13566 (Departementet).xml; Bestilling #13566 (Departementet).pdf; Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc;
Til: Bestilling - Miljøstyrelsen (direktionen@mst.dk)
Cc: direktionen@mst.dk (direktionen@mst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:03:12
Til: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (dirx@nst.dk)
Cc: dirx@nst.dk (dirx@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:00:46
-- AKT 1819253 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)'.
-- AKT 1819253 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet) ] --
Bestilling #13568 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:30
Bestillingstype(r): Andet, Materiale uden forklæde
Bestillingsbeskrivelse: Kære MST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet.
Notatet er også sendt til NST, som forventes at have de fleste bmk. til det, men jeg vil
gerne have jeres evt. bmk eller tilføjelser
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det
belyser sagen.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - Miljøstyrelsen (Bestilling - Miljøstyrelsen)
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
-- AKT 1819253 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #13568 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
-- AKT 1819253 -- BILAG 4 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): Andet, Materiale uden forklæde
Bestillingsbeskrivelse: Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste))
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
-- AKT 1819253 -- BILAG 5 -- [ Bestilling #13566 (Departementet) ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse pba. Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til den igangværende boring i Dybvad.
Frederikshavn Kommune er derfor VVM-myndighed for en eventuel ny første fase
fase prøveboring i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke for VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte dog, at prøveboringen var VVM-pligtig. Visse
nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter skifergas og
må forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total ønsker at prøvebore hos
dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan proces er det ifølge NST
yderst tvivlsom, at det er muligt at gennemføre og afslutte en prøveboring inden
licensen udløber ved udgangen af 2016.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (indvinding) boring, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
behov for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte indstiller
NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og
EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr.
-- AKT 1819253 -- BILAG 6 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
2
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning. Ifølge den opdaterede projektbeskrivelse skal den endelige
rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016. Det er aftalt med DTU, at det skal
afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen skal gennemføres eller ej.
Kommentar [anfin1]: ANFIN tjekker
m EFKMIN
Brevdato 18-08-2015
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel talepinde som er lagt til ministeren
Aktnummer 109
Identifikationsnummer 1819351
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter talepinde som er lagt til ministeren
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Ministeren kan anvende nedenstående pressepinde ved evt. henvendelse til pressen.
฀ Jeg har fået oplyst, at boringen i Vendsyssel er nået igennem skiferlaget, og at der er fundet gas i skiferlaget.
Skiferlaget er dog tyndere end forventet, og det vurderes ikke økonomisk rentabelt at indvinde gassen. Derfor ønsker Total
og Nordsøfonden at lukke boringen.
฀ Boringen i Nordjylland har bidraget med nyttig viden om efterforskning af gas fra skiferlag. Samtidig har jeg noteret mig,
at der har været en del protester undervejs. Det giver mig naturligvis stof til eftertanke.
฀ Regeringen støtter den midlertidige pause for udstedelse af tilladelser til efterforskning af skifergas, der er indført for at
undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.
฀ Erfaringerne fra Nordjylland er, sammen med et kommende nyt nationalt studie og nye internationale analyser, vigtige
indspil til evalueringen af, om der er baggrund for at udstede nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: talepinde som er lagt til ministeren
Sendt: 18-08-2015 12:13:15
-- AKT 1819351 -- BILAG 1 -- [ talepinde som er lagt til ministeren ] --
Brevdato 18-08-2015
Afsender Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk) Sendt af Stig Kjeldsen: stkje@kebmin.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel info lagt til vores DC
Aktnummer 110
Identifikationsnummer 1819359
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter info lagt til vores DC
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hvorfor Totals melding fra vores perspek v ikke influerede på (og ikke var blevet koblet l) behovet for
studiet:
Ift. den eksisterende licens:
l Total har fundet skifer og har fundet skifergas, blot ikke under forhold (reservoirforhold og
lagtykkelse), der har opfyldt selskabets forventninger, hvorfor denne konkrete prøveboring lukkes.
l De e udelukker ikke, at forholdene er anderledes på andre lokaliteter, og at evt. andre
efterforskningsboringer kunne ende op med en beslutning om frakturering.
l Total har stadig licens og mulighed for at søge om lladelse l andre e erforskningsboringer i
området.
l Evt. tilladelser fra ENS (boretilladelser) til en ny efterforskningsboring vil kunne gives med relativt kort
sagsbehandling.
l Evt. andre lladelser fra miljømyndigheder (f.eks. VVM) er selvsagt MFVM's ressort, men det skal vel i
givet fald undersøges om en ny, men stort set iden sk prøveboring under noget nær iden ske forhold,
vil åbne mulighed for en mindre dskrævende proces end for den første prøveboring.
l Total kunne også vælge at søge om VVM lladelse, hvor både boreprocessen og frakturering indgik.
Det er ikke noget i lovgivningen, der er til hinder for. Det er dog klart at en evt. ny boring vil tage tid at
planlægge, men VVM-anmeldelse og planlægning kan godt foregå parallelt.
Ift. moratorium og den bebudede evaluering og regeringsbeslutning:
l Som baggrund for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen for nye tilladelser,
vurderes der uændret at være behov for en uvildig videnskabelig udredning af interna onal viden om
skifergas relateret til en dansk kontekst (hvor ”… primært fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i
den dansk kontekst … ”). Det forekommer uvist, om det lstrækkelige grundlag for en e erfølgende
regeringsbeslutning vil være l stede, såfremt studiet ikke gennemføres som planlagt af de
specificerede områder.
l Ra onalet for at MFVM er opdragsgiver på studiet, og ikke EFKM, er at studiet skal belyse evt.
miljømæssige påvirkninger fra skifergasak viteter i en dansk kontekst, og derfor deres ressort.
l Det er NST(MFVM), der er rekvirent på studiet jf. ressortansvar henset l, at EFKM varetager de
ressourcemæssige interesser, og derved også de økonomiske ved en evt. skifergasproduk on.
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Titel: info lagt til vores DC
Sendt: 18-08-2015 12:18:23
-- AKT 1819359 -- BILAG 1 -- [ info lagt til vores DC ] --
Brevdato 18-08-2015
Afsender NST - Direktionen - Ministersager (msagnst@nst.dk) Sendt af Thomas Skovgaard
Mortensen: thsko@nst.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 111
Identifikationsnummer 1819655
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem -
endelig
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Datafil må ikke sle es #13566 (Departementet).XML
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet).pdf Bilag 1 -
Bemærkning fra DEP.HTM bilag 1 - Beslutning om fortsæ else af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem
-
endelig.doc Bemærkninger l sagsbehandler i DEP.txt
Forelæggelse uden forklæde.txt
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: NST - Elektroniske ministersager (nstelekminsager@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), anvra@nst.dk
(anvra@nst.dk), Jantzen, Emilie (emija@nst.dk), jur@nst.dk (jur@nst.dk), Jørgensen, Kenneth Bo (kebjo@nst.dk)
Fra: NST - Direktionen - Ministersager (msagnst@nst.dk)
Titel: [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 13:44:21
Bilag: Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet).xml; Bilag 1 - Bemærkning fra DEP.htm; Bilag 2 - Bestilling
#13566 (Departementet).pdf; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem -
endelig.doc; Bemærkninger til sagsbehandler i DEP.txt; Forelæggelse uden forklæde.txt;
-- AKT 1819655 -- BILAG 1 -- [ [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fort… --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
-- AKT 1819655 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 12:01
Til: NST - Direktionens postkasse
Cc: NST - Direktionens postkasse; Nina Hanne Holst
Emne: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819212)
-- AKT 1819655 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 - Bemærkning fra DEP ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): Andet, Materiale uden forklæde
Bestillingsbeskrivelse: Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste))
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
-- AKT 1819655 -- BILAG 4 -- [ Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet) ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse pba. Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den igangværende boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke forer som udgangspunkt kun
VVMscreenings-pligtige og ikke direkte VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte traf dog beslutning om, at prøveboringen var
VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen
fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-effekten), risikoen for påvirkning af
grundvandet, boremudderets karakter og borepladsens omfang og betydning ift.
omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan
procesdømmes VVM-pligtig, er det ifølge NST yderst tvivlsomt, atom det er muligt
at gennemføre og afslutte en prøveboring inden licensen udløber ved udgangen afi
juni 2016, da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en VVM-
redegørelse normalt er omkring et år til halvandet.
Kommentar [nihho1]: Hvem
vurderer det?
Kommentar [anvra2]: Der er ikke
krav om en miljøgodkendelse til en
prøveboring.
Kommentar [nihho3]: Har
omformuleret her, da jeg ikke har
statistik på, om de vitterlig aldrig før er
kendt VVM-pligtige – det er blot den
info jeg har fået mundtligt fra ENS.
Kommentar [nihho4]: Det er den
skæring der har fremgået af pressen –
bør evt. tjekkes med Energistyrelsen
-- AKT 1819655 -- BILAG 5 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem - en… --
2
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte, indstiller NST, at
EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og EFKMIN hhv.
10,9 og 0,7 mio. kr. mens MFVM dep. betaler 0,1 mio. Derudover har NST en
option for at indkøbe rådgivning for yderligere 0,1 mio. kr. i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Kommentar [nihho5]: Den tidligere
miljøminister Kirsten Brosbøl har
besvaret bl.a. dette FT-spørgsmål om
undersøgelsen:
http://www.ft.dk/samling/20141/almd
el/MIU/spm/424/index.htm
Dertil kom miljøministeren i PM også
med en udtalelse om igangsættelsen:
http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirst
en-brosboel-overtager-ansvar-for-
efterforskning-af-skifergas/
Kommentar [anfin6]: ANFIN tjekker
m EFKMIN
NST's bemærkninger er direktionsgodkendt af OLENG 18-08-2015. THSKO
-- AKT 1819655 -- BILAG 6 -- [ Bemærkninger til sagsbehandler i DEP ] --
FORELÆGGELSE UDEN FORKLÆDE
-- AKT 1819655 -- BILAG 7 -- [ Forelæggelse uden forklæde ] --
Brevdato 18-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Akttitel Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
Aktnummer 51
Identifikationsnummer 1820321
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anne-Marie og Nina.
Jeg har haft forklæde og notat om skifergasundersøgelsen forbi min kontorchef, Pia.
Jeg vil gerne have jeres bidrag til særligt forklædet, hvor vores indstilling er, at undersøgelsen igangsættes snarest muligt
(og ikke først ved ny prøveboring) med samme betalingsfordeling som nu. Jeg er med på, at dette ikke er NST's ønske og
vil derfor gerne, at jeres argumenter fremføres korrekt.
I notatet vil jeg gerne have jeres kommentar til, 1) muligheden for at en kommune ikke finder en prøveboring VVM-pligtig og
der dermed kan komme en fase 2 boring hurtigere end i antager, og 2) hvordan I forholder jeg til, at licensen kan forlænges
og at der i forlængelsen kan opstå behov for statslig VVM-redegørelse (jf. kommentarfeltet).
Jeg vil gerne have det tilbage fra jer senest kl. 10 i morgen.
Beklager den korte frist, der grundet situationen desværre er nødvendig.
Vi kan lige ringes ved ved spm.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
Sendt: 18-08-2015 16:55:36
Bilag: Forklæde DTU skifergasundersøgelse.docx; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc;
-- AKT 1820321 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til departementschefen Natur og klimatilpasning
BLÅ J.nr. 2014-7578
Frist: 18. aug. Ref. anfin
Den 18. august 2015
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014-7578
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en skifergasundersøgelse med NST’s underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen ville blive
igangsat. Den tidligere miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen
forventes at gå i gang i maj 2015. Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et særskilt behov for skifergasundersøgelsen, og ser
helst at den udskydes, til at Total måtte søges om tilladelse til en ny prøveboring. Hvis
undersøgelsen skal fortsætte, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen,
da det nu er EFKMIN, der har mest brug for den.
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
Løsning – Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten – lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej – har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til en evaluering af pausen af udstedelsen af nye tilladelser til
efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
Økonomi
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. til undersøgelsen. Det er aftalt, at betalingen
falder med 80 % i 2015 og 20 % i 2016. MFVM-dep skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af
rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
-- AKT 1820321 -- BILAG 2 -- [ Forklæde DTU skifergasundersøgelse ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse den. Selskabet oplyser
(Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den igangværende boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016, da sagsbehandlingstiden inkl.
offentlige høringer for en VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet.
Kommentar [anfin1]: Til NST: Hvad
nu hvis Total for licensen forlænget jf.
første afsnit? Holder dette argument så
fortsat?
-- AKT 1820321 -- BILAG 3 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
2
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte, indstiller NST, at
EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og EFKMIN hhv. 1
og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at finde 0,1 mio. kr til en option til
indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser til
efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Brevdato 18-08-2015
Afsender Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 112
Identifikationsnummer 1820419
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id
nr. 1819253)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Jeg var l møde i Sundheds
-og ældreministeriet ind l 15.00 og beklager at jeg her sidst på e ermiddagen ikke har
fået koordineret med Nina. NST er jo tovholder på svaret l Jer. Hvis du stadig har brug for en kommentar fra mig
er du velkommen l at ringe på 25362085.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 12:05
Til: Yvonne Korup
Emne: Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819253)
Kære Yvonne
Jeg har netop sendt denne bestilling til MST på en lyn-gennemgang af notat til departementschefen, som jeg gerne vil
have jeres evt. bmk. til.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 18:01:44
Til: Bestilling - Miljøstyrelsen (direktionen@mst.dk)
Cc: direktionen@mst.dk (direktionen@mst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:03:12
Til: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (dirx@nst.dk)
-- AKT 1820419 -- BILAG 1 -- [ SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id … --
Cc: dirx@nst.dk (dirx@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:00:46
Brevdato 19-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk) Sendt af Yvonne Korup: yvkor@mst.dk
Akttitel Sv: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 52
Identifikationsnummer 1820866
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id
nr. 1819253)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Yvonne
Tak for din tilbagemelding. Jeg har fået bmk fra NST, så antog at I bare ikke havde noget at tilføje.
vh
Anders
Kære Anders
Jeg var l møde i Sundheds
-og ældreministeriet ind l 15.00 og beklager at jeg her sidst på e ermiddagen ikke har
fået koordineret med Nina. NST er jo tovholder på svaret l Jer. Hvis du stadig har brug for en kommentar fra mig
er du velkommen l at ringe på 25362085.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 12:05
Til: Yvonne Korup
Emne: Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819253)
Kære Yvonne
Jeg har netop sendt denne bestilling til MST på en lyn-gennemgang af notat til departementschefen, som jeg gerne vil
have jeres evt. bmk. til.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Sv: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 19-08-2015 09:06:55
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Yvonne Korup (yvkor@mst.dk)
Titel: SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 18:01:44
-- AKT 1820866 -- BILAG 1 -- [ SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id … --
Til: Bestilling - Miljøstyrelsen (direktionen@mst.dk)
Cc: direktionen@mst.dk (direktionen@mst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:03:12
Til: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (dirx@nst.dk)
Cc: dirx@nst.dk (dirx@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Sendt: 18-08-2015 12:00:46
Brevdato 19-08-2015
Afsender NST - Direktionen - Ministersager (msagnst@nst.dk) Sendt af Thomas Skovgaard
Mortensen: thsko@nst.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Aktnummer 115
Identifikationsnummer 1821004
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ...
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Udskrevet 05-04-2016
Datafil må ikke sle es #13566 (Departementet).XML
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet).pdf Bilag 1 -
Bemærkning fra DEP.HTM bilag 1 - Beslutning om fortsæ else af DTU's skifergasundersøgelse_med ....doc
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger.docx Bemærkninger l sagsbehandler i DEP.txt
Forelæggelse uden forklæde.txt
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: NST - Elektroniske ministersager (nstelekminsager@nst.dk), anvra@nst.dk (anvra@nst.dk), lokja@nst.dk
(lokja@nst.dk), Jørgensen, Kenneth Bo (kebjo@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), jur@nst.dk (jur@nst.dk),
Jantzen, Emilie (emija@nst.dk)
Fra: NST - Direktionen - Ministersager (msagnst@nst.dk)
Titel: [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse
Sendt: 19-08-2015 09:49:39
Bilag: Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet).xml; Bilag 1 - Bemærkning fra DEP.htm; Bilag 2 - Bestilling
#13566 (Departementet).pdf; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ....doc;
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger.docx; Bemærkninger til sagsbehandler i DEP.txt;
Forelæggelse uden forklæde.txt;
-- AKT 1821004 -- BILAG 1 -- [ [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fort… --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
-- AKT 1821004 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 12:01
Til: NST - Direktionens postkasse
Cc: NST - Direktionens postkasse; Nina Hanne Holst
Emne: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819212)
-- AKT 1821004 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 - Bemærkning fra DEP ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): Andet, Materiale uden forklæde
Bestillingsbeskrivelse: Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste))
Synlig for enhed: Ja
Returnér til: Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
-- AKT 1821004 -- BILAG 4 -- [ Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet) ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den igangværende netop
afsluttede boring i Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-
myndighed for en eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i
kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016 – medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen -, da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
Formateret: Skrifttype: Ikke Kursiv
-- AKT 1821004 -- BILAG 5 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ... ] --
2
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der – med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring – vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
Det er altid en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere aktuelt har et særskilt behov
for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunk, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Kommentar [anfin1]: Til NST: Hvad
nu hvis Total for licensen forlænget jf.
første afsnit? Holder dette argument så
fortsat?
Til departementschefen Natur og klimatilpasning
BLÅ J.nr. 2014-7578
Frist: 18. aug. Ref. anfin
Den 18. august 2015
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014-7578
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en skifergasundersøgelse med NST’s underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen ville blive
igangsat. Den tidligere miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen
forventes at gå i gang i maj 2015. Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et aktueltsærskilt behov for skifergasundersøgelsen i
relation til VVM-vurderingen, og ser helst at den udskydes, til at Total eventuelt måtte søges om
tilladelse til en ny prøveboring. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende tidspunkt,
indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen, da det nu er EFKMIN, der har
mest brug for den. Det har formodningen for sig, at der ikke iværksættes boringer med fracking
inden for den nuværende licens,
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.
NST vurderer dog, at dette behov fagligt kan opfyldes med en mere generel
undersøgelse/udredning primært i EFKMIN regi.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes. En ændret
tidsplan kan betyde, at der skal anvendes en større andel af midler i 2016 end hidtidig forudsat.
Løsning – Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten – lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej – har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til en evaluering af pausen af udstedelsen af nye tilladelser til
efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
Økonomi
-- AKT 1821004 -- BILAG 6 -- [ Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger ] --
2
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. til undersøgelsen. Det er aftalt, at betalingen
falder med 80 % i 2015 og 20 % i 2016. MFVM-dep skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af
rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
Genfremsendelse grundet ønsker om justeringer fra departementet (fremsendt i mai l18. august 2015 kl. 16.56). De
yderligere justeringer er direktionsgodkendte af OLENG 19-08-2015. THSKO
NST's bemærkninger er direktionsgodkendt af OLENG 18-08-2015. THSKO
-- AKT 1821004 -- BILAG 7 -- [ Bemærkninger til sagsbehandler i DEP ] --
FORELÆGGELSE UDEN FORKLÆDE
-- AKT 1821004 -- BILAG 8 -- [ Forelæggelse uden forklæde ] --
Brevdato 19-08-2015
Afsender Thomas Skovgaard Mortensen (Sagsbehandler, Bestilling - Naturstyrelsen (§20,
samråd, haste))
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel VS: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
Aktnummer 116
Identifikationsnummer 1821006
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter VS Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
(MIM Id nr. 1820321)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Justeringer og bemærkninger er nu fremsendt l dig i omslag.
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
AC-direktionssekretær
Direktion
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil: (+45) 41 96 94 98
thsko@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 16:56
Til: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (MIM Id nr.: 1820321)
Kære Anne-Marie og Nina.
Jeg har haft forklæde og notat om skifergasundersøgelsen forbi min kontorchef, Pia.
Jeg vil gerne have jeres bidrag til særligt forklædet, hvor vores indstilling er, at undersøgelsen igangsættes snarest muligt
(og ikke først ved ny prøveboring) med samme betalingsfordeling som nu. Jeg er med på, at dette ikke er NST's ønske og
vil derfor gerne, at jeres argumenter fremføres korrekt.
I notatet vil jeg gerne have jeres kommentar til, 1) muligheden for at en kommune ikke finder en prøveboring VVM-pligtig og
der dermed kan komme en fase 2 boring hurtigere end i antager, og 2) hvordan I forholder jeg til, at licensen kan forlænges
og at der i forlængelsen kan opstå behov for statslig VVM-redegørelse (jf. kommentarfeltet).
Jeg vil gerne have det tilbage fra jer senest kl. 10 i morgen.
Beklager den korte frist, der grundet situationen desværre er nødvendig.
Vi kan lige ringes ved ved spm.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Thomas Skovgaard Mortensen (thsko@nst.dk)
Titel: VS: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
Sendt: 19-08-2015 09:50:43
-- AKT 1821006 -- BILAG 1 -- [ VS Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (… --
Brevdato 20-08-2015
Afsender Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Aktnummer 118
Identifikationsnummer 1822928
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Anders
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut
for Strålebesky else, og undertegnede.
Mvh
Patrick
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.: 72 26 95 09
Mail: pkh@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
Fra: Sandra Cecilie Husted Manata
Sendt: 17. august 2015 10:54
Til: Katrine Ring
Cc: Patrick Kofod Holm
Emne: VS: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
Er det ikke Patrick, der skal sidde i denne følgegruppe. I så fald foreslår jeg, at han hører, hvem der vil sidde med
fra SIS.
Mvh. Sandra
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 17. august 2015 10:38
Til: Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 09:57:26
-- AKT 1822928 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Brevdato 20-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Nina Holst (ninho@kebmin.dk)
Akttitel Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Aktnummer 53
Identifikationsnummer 1823833
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Nedenstående to repræsentanter fra SUM deltager i følgegruppen.
Og ja, vi afventer fortsat DEP-chefens afgørelsen :-)
vh
Anders Fink
Kære Anders
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut
for Strålebesky else, og undertegnede.
Mvh
Patrick
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.: 72 26 95 09
Mail: pkh@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
Til: Nina Holst (ninho@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 14:51:24
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 09:57:26
-- AKT 1823833 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Brevdato 20-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Akttitel Sv: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Aktnummer 54
Identifikationsnummer 1823845
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Patrick
Tak for tilbagemeldingen.
Du vil snarest muligt høre tilbage fra os.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Kære Anders
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut
for Strålebesky else, og undertegnede.
Mvh
Patrick
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.: 72 26 95 09
Mail: pkh@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
Fra: Sandra Cecilie Husted Manata
Sendt: 17. august 2015 10:54
Til: Katrine Ring
Cc: Patrick Kofod Holm
Emne: VS: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
Er det ikke Patrick, der skal sidde i denne følgegruppe. I så fald foreslår jeg, at han hører, hvem der vil sidde med
fra SIS.
Mvh. Sandra
Til: Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Sv: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 14:52:32
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 09:57:26
-- AKT 1823845 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 17. august 2015 10:38
Til: Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Brevdato 20-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Akttitel Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Aktnummer 55
Identifikationsnummer 1823852
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Nedenstående to repræsentanter fra SUM deltager i følgegruppen.
Og ja, vi afventer fortsat DEP-chefens afgørelse :-)
vh
Anders Fink
Kære Anders
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut
for Strålebesky else, og undertegnede.
Mvh
Patrick
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.: 72 26 95 09
Mail: pkh@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 14:54:15
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 09:57:26
-- AKT 1823852 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Brevdato 20-08-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Akttitel SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Aktnummer 120
Identifikationsnummer 1823890
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1823852)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
OK – tak for meldingenJ
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 20. august 2015 14:54
Til: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1823852)
Kære Nina
Nedenstående to repræsentanter fra SUM deltager i følgegruppen.
Og ja, vi afventer fortsat DEP-chefens afgørelse :-)
vh
Anders Fink
Kære Anders
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut
for Strålebesky else, og undertegnede.
Mvh
Patrick
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.: 72 26 95 09
Mail: pkh@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 15:02:22
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 09:57:26
-- AKT 1823890 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1823852) ] --
Brevdato 21-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Akttitel DEP-chef har godkendt underskrivelse af kontrakt m DTU m.fl. om
skifergasundersøgelsen
Aktnummer 57
Identifikationsnummer 1824552
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Nu har DEP-chefen godkendt, at kontrakten underskrives og undersøgelsen derfor kan igangsættes.
Vi kan lige tales ved senere på formiddagen.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: DEP-chef har godkendt underskrivelse af kontrakt m DTU m.fl. om skifergasundersøgelsen
Sendt: 21-08-2015 09:03:36
Bilag: Forklæde DTU skifergasundersøgelse.docx; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc;
-- AKT 1824552 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til departementschefen Natur og klimatilpasning
BLÅ J.nr. 2014-7578
Frist: 19. aug. Ref. anfin
Den 18. august 2015
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014-7578
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. aug. meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en skifergasundersøgelse med NST’s underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres. Ministeren godkendte d. 10. juli
projektbeskrivelsen, hvori afgrænsningen efter ønske fra DTU efterfølgende er blevet tilrettet en
smule, og hvor tidsplanen pga. forsinkelsen ifm. valget er blevet opdateret.
MIM oplyste i en pressemeddelelse i sep. 2014, at undersøgelsen ville blive igangsat. Den tidligere
miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj
2015. Der er d. 4. aug. afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om udlevering af kommissorium og
tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et aktuelt behov for undersøgelsen i relation til VVM-
vurderingen, og ser helst at den udskydes, til at Total evt. måtte søge om tilladelse til en ny
prøveboring. Hvis undersøgelsen skal fortsætte nu, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større
del af undersøgelsen, da EFKMIN nu har mest brug for den. NST formoder, at der ikke
iværksættes boringer med fracking inden for den nuværende licens.
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas. NST vurderer dog, at dette behov fagligt kan
opfyldes med en mere generel undersøgelse/udredning primært i EFKMIN regi.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
Løsning – Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten - lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej - har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til EFKMINs evaluering til FT af pausen af udstedelsen af nye
tilladelser til efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
-- AKT 1824552 -- BILAG 2 -- [ Forklæde DTU skifergasundersøgelse ] --
2
Natur & Klimatilpasning finder ikke at spørgsmålet om betalingsfordelingen mellem NST og
EFKMIN skal genåbnes, da EFKMIN ikke ønsker dette ændret, og det derfor ikke forventes at
kunne lukkes hurtigt.
Økonomi
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. Pga. den nye tidsplan falder betalingen med
80 % i 2015 og 20 % i 2016. DEP skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016 – medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
-- AKT 1824552 -- BILAG 3 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
2
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der – med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring – vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at ”…vi har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse –
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
Feltkode ændret
3
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.
Brevdato 21-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Akttitel MFVM DEP-chef har godkendt at kontrakten underskrives
Aktnummer 58
Identifikationsnummer 1824561
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Stig
Dep-chefen herover er med på at kontrakten underskrives og at undersøgelsen udarbejdes. Lad os lige tales ved senere på
formiddagen.
vh
Anders
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: MFVM DEP-chef har godkendt at kontrakten underskrives
Sendt: 21-08-2015 09:08:15
-- AKT 1824561 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Brevdato 21-08-2015
Afsender nihho@nst.dk (nihho@nst.dk) Sendt af Nina Hanne Holst: nihho@nst.dk
Modtagere Mads H Odgaard (maod@dtu.dk); Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og
klimatilpasning)
Akttitel SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Aktnummer 121
Identifikationsnummer 1824639
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter SV Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Mads
Du har jo fået kontrakten én gang, og e ersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med at
underskrive den. Ikke sandt?
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds- og
Ældreministeriet.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Mads H Odgaard [mailto:maod@dtu.dk]
Sendt: 21. august 2015 09:14
Til: Anders Fink
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Hej Anders og Nina
Det var dejligt at høre.
Jeg har i går booket min direktør l at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende kontrakten
inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskri er (GEUS og DCE) i hus på mandag.
Mvh.
Mads
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 21. august 2015 09:07
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst fra NST, der
står for dette fremadrettet.
vh
Til: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk), Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 10:16:40
Bilag: BILAG 1 - Projektbeskrivelse.pdf;
-- AKT 1824639 -- BILAG 1 -- [ SV Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Med venlig hilsen
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 08:21:17
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
1
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
-- AKT 1824639 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse ] --
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)
• Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
Brevdato 21-08-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning); nihho@nst.dk
(nihho@nst.dk)
Akttitel RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Aktnummer 122
Identifikationsnummer 1824648
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Det er en aftale.
Mvh.
Mads
From: Nina Hanne Holst [mailto:nihho@nst.dk]
Sent: 21. august 2015 10:17
To: Mads H Odgaard; Anders Fink
Cc: Anders Fink
Subject: SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Kære Mads
Du har jo fået kontrakten én gang, og e ersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med at
underskrive den. Ikke sandt?
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds- og
Ældreministeriet.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Mads H Odgaard [mailto:maod@dtu.dk]
Sendt: 21. august 2015 09:14
Til: Anders Fink
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Hej Anders og Nina
Det var dejligt at høre.
Jeg har i går booket min direktør l at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende kontrakten
inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskri er (GEUS og DCE) i hus på mandag.
Mvh.
Mads
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 21. august 2015 09:07
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 10:17:35
-- AKT 1824648 -- BILAG 1 -- [ RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
Subject: Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst fra NST, der
står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Med venlig hilsen
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 08:21:17
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Brevdato 25-08-2015
Afsender Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Modtagere retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Akttitel Retursag - Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Aktnummer 60
Identifikationsnummer 1843004
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Pia Lercke
Vedlagte dokumenter Aktdokument
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Til: retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Fra: Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Titel: Retursag - Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Sendt: 25-08-2015 13:37:07
Bilag: Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf.pdf; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc;
-- AKT 1843004 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
  


Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Anders Fink
2 5-08-2015
  
%HVOXWQLQJRPIRUWV WWHOVHDI'78 VVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH 

Opgave: til beslutning
Frist: 19-08-2015
 
Godkendes af: Godkendt dato: %HP UNQLQJHU
$QGHUV)LQN 19-08-2015 
3LD+ROP1LHOVHQ 19-08-
 
+HQULN6WXGVJDDUG 20-08-
 
%HP UNQLQJHU
Vedlagte dokumenter )RUHO JJHOVHVVLGH
)RUNO GH'78VNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH
bilag 1 - %HVOXWQLQJRPIRUWV WWHOVHDI'78 VVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)

-- AKT 1843004 -- BILAG 2 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf ] --
Til departementschefen Natur og klimatilpasning
BLÅ J.nr. 2014-7578
Frist: 19. aug. Ref. anfin
Den 18. august 2015
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014-7578
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. aug. meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en skifergasundersøgelse med NST’s underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres. Ministeren godkendte d. 10. juli
projektbeskrivelsen, hvori afgrænsningen efter ønske fra DTU efterfølgende er blevet tilrettet en
smule, og hvor tidsplanen pga. forsinkelsen ifm. valget er blevet opdateret.
MIM oplyste i en pressemeddelelse i sep. 2014, at undersøgelsen ville blive igangsat. Den tidligere
miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj
2015. Der er d. 4. aug. afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om udlevering af kommissorium og
tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et aktuelt behov for undersøgelsen i relation til VVM-
vurderingen, og ser helst at den udskydes, til at Total evt. måtte søge om tilladelse til en ny
prøveboring. Hvis undersøgelsen skal fortsætte nu, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større
del af undersøgelsen, da EFKMIN nu har mest brug for den. NST formoder, at der ikke
iværksættes boringer med fracking inden for den nuværende licens.
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas. NST vurderer dog, at dette behov fagligt kan
opfyldes med en mere generel undersøgelse/udredning primært i EFKMIN regi.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
Løsning – Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten - lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej - har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til EFKMINs evaluering til FT af pausen af udstedelsen af nye
tilladelser til efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
$.7%,/$*>)RUNO GH'78VNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH@
2
Natur & Klimatilpasning finder ikke at spørgsmålet om betalingsfordelingen mellem NST og
EFKMIN skal genåbnes, da EFKMIN ikke ønsker dette ændret, og det derfor ikke forventes at
kunne lukkes hurtigt.
Økonomi
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. Pga. den nye tidsplan falder betalingen med
80 % i 2015 og 20 % i 2016. DEP skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016 – medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
$.7%,/$*>ELODJ%HVOXWQLQJRPIRUWV WWHOVHDI'78 VVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH@
2
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der – med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring – vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at ”…vi har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse –
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
Feltkode ændret
3
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016 – medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
-- AKT 1843004 -- BILAG 3 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
2
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der – med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring – vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at ”…vi har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse –
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
Feltkode ændret
3
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.
Brevdato 25-08-2015
Afsender Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Modtagere Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning); nihho@nst.dk
(nihho@nst.dk)
Akttitel RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Aktnummer 126
Identifikationsnummer 1843355
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Kære Nina
Hermed vedhæ et kontrakt i underskrevet stand.
Vi sæ er nu arbejdet i gang.
Vi tales ved på torsdag om følgegruppemøder mv.
Mvh.
Mads
From: Nina Hanne Holst [mailto:nihho@nst.dk]
Sent: 21. august 2015 10:17
To: Mads H Odgaard; Anders Fink
Cc: Anders Fink
Subject: SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Kære Mads
Du har jo fået kontrakten én gang, og e ersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med at
underskrive den. Ikke sandt?
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds- og
Ældreministeriet.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Mads H Odgaard [mailto:maod@dtu.dk]
Sendt: 21. august 2015 09:14
Til: Anders Fink
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Hej Anders og Nina
Det var dejligt at høre.
Jeg har i går booket min direktør l at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende kontrakten
inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskri er (GEUS og DCE) i hus på mandag.
Mvh.
Mads
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 25-08-2015 15:04:53
Bilag: Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas.pdf;
-- AKT 1843355 -- BILAG 1 -- [ RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 21. august 2015 09:07
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst fra NST, der
står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Med venlig hilsen
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 08:21:17
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
-- AKT 1843355 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas ] --
Brevdato 25-08-2015
Afsender Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Modtagere Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Akttitel Kontrakten er underskrevet
Aktnummer 61
Identifikationsnummer 1843361
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2014 - 7578
Ansvarlig Anders Fink
Vedlagte dokumenter RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet 05-04-2016
Hej Stig
Så er kontrakten med DTU, DEC og GEUS underskrevet af alle parter.
vh
Anders
Kære Nina
Hermed vedhæ et kontrakt i underskrevet stand.
Vi sæ er nu arbejdet i gang.
Vi tales ved på torsdag om følgegruppemøder mv.
Mvh.
Mads
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Titel: Kontrakten er underskrevet
Sendt: 25-08-2015 15:10:35
Bilag: Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas.pdf;
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 25-08-2015 15:04:53
-- AKT 1843361 -- BILAG 1 -- [ RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
-- AKT 1843361 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas ] --


Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt


From: Thomas Skovgaard Mortensen on behalf of NST - Direktionens
postkasse
Sent: 18 Aug 2015 12:18:08 +0200
To: NST - Jura postkasse;Anne-Marie Vægter Rasmussen;Nina Hanne
Holst
Cc: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse;Thomas Skovgaard
Mortensen
Subject: [Materiale uden forklæde][Andet] Bestilling: Notat om fortsættelse
af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819212)
Importance: High
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): $QGHW0DWHULDOHXGHQIRUNO GH
Bestillingsbeskrivelse: . UH167
-HJVNDOEHGHRPHQJHQQHPJDQJDIYHGK IWHGHXGNDVWWLOQRWDWVRPMHJKDUXGDUEHMGHW
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
VNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVHVNDOIRUWV WWHHOOHUDQQXOOHUHV6NULYHQGHOLJWPHUHWLOKYLVGHW
EHO\VHUVDJHQ'HWHUYLJWLJWDWGHWVWnUKHOWNODUWKYDG7RWDOVPXOLJKHGHUHUIRUDWNXQQH
IRUWV WWHPHGSU¡YHERULQJHUHWDQGHWVWHGRJDW167 VLQGVWLOOLQJIUHPJnUKHOWNODUW
-HJVNDOQRNXGDUEHMGHIRUNO GHWLOVDJHQ
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - 1DWXUVW\UHOVHQ †VDPUnGKDVWH  %HVWLOOLQJ- 1DWXUVW\UHOVHQ †VDPUnG
haste))
Synlig for enhed: Ja
5HWXUQpUWLO Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse pba. Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til den igangværende boring i Dybvad.
Frederikshavn Kommune er derfor VVM-myndighed for en eventuel ny første fase
fase prøveboring i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke for VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte dog, at prøveboringen var VVM-pligtig. Visse
nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter skifergas og
må forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total ønsker at prøvebore hos
dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan proces er det ifølge NST
yderst tvivlsom, at det er muligt at gennemføre og afslutte en prøveboring inden
licensen udløber ved udgangen af 2016.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (indvinding) boring, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
behov for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte indstiller
NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og
EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr.
2
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning. Ifølge den opdaterede projektbeskrivelse skal den endelige
rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016. Det er aftalt med DTU, at det skal
afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen skal gennemføres eller ej.
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 12:01
Til: NST - Direktionens postkasse
Cc: NST - Direktionens postkasse; Nina Hanne Holst
Emne: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id
nr.: 1819212)
<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<RequisitionAndFriendsDTO
xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"
xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">
<Requisition>
<Id>13566</Id>
<CreatedDate>2015-08-18T11:55:06.413</CreatedDate>
<CreatedByUserName>Anders Fink</CreatedByUserName>
<CreatedByUnitName>Natur &amp; plan</CreatedByUnitName>
<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste)</ReceiverUserName>
<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste)</ReceiverUnitName>
<ReturnToUserName>Anders Fink</ReturnToUserName>
<ReturnToUnitName>Natur &amp; plan</ReturnToUnitName>
<ReturnToEmail>anfin@mim.dk</ReturnToEmail>
<SentDate>2015-08-18T12:00:38.29</SentDate>
<Sent>true</Sent>
<SentByUserName>Anders Fink</SentByUserName>
<SentByUnitName>Natur &amp; plan</SentByUnitName>
<EditedAfterSentDate xsi:nil="true" />
<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>
<RetractedDate xsi:nil="true" />
<Retracted>false</Retracted>
<SeenDate xsi:nil="true" />
<Seen>false</Seen>
<ExecutedDate xsi:nil="true" />
<Executed>false</Executed>
<AssessedDate xsi:nil="true" />
<Assessed>false</Assessed>
<Assessment xsi:nil="true" />
<Approved>false</Approved>
<Deadline>2015-08-18T14:00:00</Deadline>
<Description>Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som
jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til,
hvorvidt DTUs skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres.
Skriv endeligt mere til, hvis det belyser sagen. Det er vigtigt, at
det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling
fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink</Description>
<Status>Sent</Status>
<LastUpdatedDateTime>2015-08-
18T12:00:38.29</LastUpdatedDateTime>
<LastUpdatedByUserName>Anders Fink</LastUpdatedByUserName>
<RequisitionChoices>
<string>Andet</string>
<string>Materiale uden forklæde</string>
</RequisitionChoices>
</Requisition>
<Dossier>
<Title>Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse</Title>
<CreatedByUserName>Anders Fink</CreatedByUserName>
<CreatedDate>2015-08-18T11:54:26</CreatedDate>
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated>2015-08-18T12:00:43</LastUpdated>
<LastUpdatedByUserName>Anders Fink</LastUpdatedByUserName>
<SenderName>Anders Fink</SenderName>
<SenderEmail>anfin@mim.dk</SenderEmail>
<CaseNumber>2014 - 7578</CaseNumber>
<LetterDate>2015-08-18T12:00:43.16</LetterDate>
</Dossier>
<OriginalDossier>
<CreatedDate xsi:nil="true" />
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated xsi:nil="true" />
<SenderName />
<LetterDate xsi:nil="true" />
</OriginalDossier>
<AttachedDocuments>
<string>Aktdokument.html</string>
<string>Bestilling #13566 (Departementet).pdf</string>
<string>Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc</string>
</AttachedDocuments>
</RequisitionAndFriendsDTO>


From: Thomas Skovgaard Mortensen on behalf of NST - Direktionen -
Ministersager
Sent: 18 Aug 2015 13:44:21 +0200
To: Anders Fink
Cc: NST - Elektroniske ministersager;Emilie Jantzen;Nina Hanne
Holst;Anne-Marie Vægter Rasmussen;NST - Jura postkasse;Kenneth Bo Jørgensen
Subject: [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS:
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819212)
Importance: High
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 12:01
Til: NST - Direktionens postkasse
Cc: NST - Direktionens postkasse; Nina Hanne Holst
Emne: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id
nr.: 1819212)
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): $QGHW0DWHULDOHXGHQIRUNO GH
Bestillingsbeskrivelse: . UH167
-HJVNDOEHGHRPHQJHQQHPJDQJDIYHGK IWHGHXGNDVWWLOQRWDWVRPMHJKDUXGDUEHMGHW
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
VNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVHVNDOIRUWV WWHHOOHUDQQXOOHUHV6NULYHQGHOLJWPHUHWLOKYLVGHW
EHO\VHUVDJHQ'HWHUYLJWLJWDWGHWVWnUKHOWNODUWKYDG7RWDOVPXOLJKHGHUHUIRUDWNXQQH
IRUWV WWHPHGSU¡YHERULQJHUHWDQGHWVWHGRJDW167 VLQGVWLOOLQJIUHPJnUKHOWNODUW
-HJVNDOQRNXGDUEHMGHIRUNO GHWLOVDJHQ
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - 1DWXUVW\UHOVHQ †VDPUnGKDVWH  %HVWLOOLQJ- 1DWXUVW\UHOVHQ †VDPUnG
haste))
Synlig for enhed: Ja
5HWXUQpUWLO Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse pba. Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den igangværende boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke forer som udgangspunkt kun
VVMscreenings-pligtige og ikke direkte VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte traf dog beslutning om, at prøveboringen var
VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen
fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-effekten), risikoen for påvirkning af
grundvandet, boremudderets karakter og borepladsens omfang og betydning ift.
omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan
procesdømmes VVM-pligtig, er det ifølge NST yderst tvivlsomt, atom det er muligt
at gennemføre og afslutte en prøveboring inden licensen udløber ved udgangen afi
juni 2016, da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en VVM-
redegørelse normalt er omkring et år til halvandet.
Kommentar [nihho1]: Hvem
vurderer det?
Kommentar [anvra2]: Der er ikke
krav om en miljøgodkendelse til en
prøveboring.
Kommentar [nihho3]: Har
omformuleret her, da jeg ikke har
statistik på, om de vitterlig aldrig før er
kendt VVM-pligtige – det er blot den
info jeg har fået mundtligt fra ENS.
Kommentar [nihho4]: Det er den
skæring der har fremgået af pressen –
bør evt. tjekkes med Energistyrelsen
2
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte, indstiller NST, at
EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og EFKMIN hhv.
10,9 og 0,7 mio. kr. mens MFVM dep. betaler 0,1 mio. Derudover har NST en
option for at indkøbe rådgivning for yderligere 0,1 mio. kr. i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Kommentar [nihho5]: Den tidligere
miljøminister Kirsten Brosbøl har
besvaret bl.a. dette FT-spørgsmål om
undersøgelsen:
http://www.ft.dk/samling/20141/almd
el/MIU/spm/424/index.htm
Dertil kom miljøministeren i PM også
med en udtalelse om igangsættelsen:
http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirst
en-brosboel-overtager-ansvar-for-
efterforskning-af-skifergas/
Kommentar [anfin6]: ANFIN tjekker
m EFKMIN
FORELÆGGELSE UDEN FORKLÆDE
<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<RequisitionAndFriendsDTO
xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"
xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">
<Requisition>
<Id>13566</Id>
<CreatedDate>2015-08-18T11:55:06.413</CreatedDate>
<CreatedByUserName>Anders Fink</CreatedByUserName>
<CreatedByUnitName>Natur &amp; plan</CreatedByUnitName>
<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste)</ReceiverUserName>
<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste)</ReceiverUnitName>
<ReturnToUserName>Anders Fink</ReturnToUserName>
<ReturnToUnitName>Natur &amp; plan</ReturnToUnitName>
<ReturnToEmail>anfin@mim.dk</ReturnToEmail>
<SentDate>2015-08-18T12:00:38.29</SentDate>
<Sent>true</Sent>
<SentByUserName>Anders Fink</SentByUserName>
<SentByUnitName>Natur &amp; plan</SentByUnitName>
<EditedAfterSentDate xsi:nil="true" />
<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>
<RetractedDate xsi:nil="true" />
<Retracted>false</Retracted>
<SeenDate xsi:nil="true" />
<Seen>false</Seen>
<ExecutedDate xsi:nil="true" />
<Executed>false</Executed>
<AssessedDate xsi:nil="true" />
<Assessed>false</Assessed>
<Assessment xsi:nil="true" />
<Approved>false</Approved>
<Deadline>2015-08-18T14:00:00</Deadline>
<Description>Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som
jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til,
hvorvidt DTUs skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres.
Skriv endeligt mere til, hvis det belyser sagen. Det er vigtigt, at
det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling
fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink</Description>
<Status>Sent</Status>
<LastUpdatedDateTime>2015-08-
18T12:00:38.29</LastUpdatedDateTime>
<LastUpdatedByUserName>Anders Fink</LastUpdatedByUserName>
<RequisitionChoices>
<string>Andet</string>
<string>Materiale uden forklæde</string>
</RequisitionChoices>
</Requisition>
<Dossier>
<Title>Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse</Title>
<CreatedByUserName>Anders Fink</CreatedByUserName>
<CreatedDate>2015-08-18T11:54:26</CreatedDate>
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated>2015-08-18T12:00:43</LastUpdated>
<LastUpdatedByUserName>Anders Fink</LastUpdatedByUserName>
<SenderName>Anders Fink</SenderName>
<SenderEmail>anfin@mim.dk</SenderEmail>
<CaseNumber>2014 - 7578</CaseNumber>
<LetterDate>2015-08-18T12:00:43.16</LetterDate>
</Dossier>
<OriginalDossier>
<CreatedDate xsi:nil="true" />
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated xsi:nil="true" />
<SenderName />
<LetterDate xsi:nil="true" />
</OriginalDossier>
<AttachedDocuments>
<string>Aktdokument.html</string>
<string>Bestilling #13566 (Departementet).pdf</string>
<string>Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc</string>
</AttachedDocuments>
</RequisitionAndFriendsDTO>
NST's bemærkninger er direktionsgodkendt af OLENG 18-08-2015. THSKO


From: Thomas Skovgaard Mortensen on behalf of NST - Direktionen -
Ministersager
Sent: 19 Aug 2015 09:49:39 +0200
To: Anders Fink
Cc: NST - Elektroniske ministersager;Nina Hanne Holst;Anne-Marie
Vægter Rasmussen;NST - Jura postkasse;Lone Kjær;Emilie Jantzen;Kenneth Bo Jørgensen
Subject: [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS:
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819212)
Importance: High
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den igangværende netop
afsluttede boring i Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-
myndighed for en eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i
kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016 – medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen -, da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
Formateret: Skrifttype: Ikke Kursiv
2
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der – med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring – vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
Det er altid en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere aktuelt har et særskilt behov
for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunk, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Kommentar [anfin1]: Til NST: Hvad
nu hvis Total for licensen forlænget jf.
første afsnit? Holder dette argument så
fortsat?
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Sendt: Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Frist: 18-08-2015 kl: 14:00
Bestillingstype(r): $QGHW0DWHULDOHXGHQIRUNO GH
Bestillingsbeskrivelse: . UH167
-HJVNDOEHGHRPHQJHQQHPJDQJDIYHGK IWHGHXGNDVWWLOQRWDWVRPMHJKDUXGDUEHMGHW
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
VNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVHVNDOIRUWV WWHHOOHUDQQXOOHUHV6NULYHQGHOLJWPHUHWLOKYLVGHW
EHO\VHUVDJHQ'HWHUYLJWLJWDWGHWVWnUKHOWNODUWKYDG7RWDOVPXOLJKHGHUHUIRUDWNXQQH
IRUWV WWHPHGSU¡YHERULQJHUHWDQGHWVWHGRJDW167 VLQGVWLOOLQJIUHPJnUKHOWNODUW
-HJVNDOQRNXGDUEHMGHIRUNO GHWLOVDJHQ
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager: Bestilling - 1DWXUVW\UHOVHQ †VDPUnGKDVWH  %HVWLOOLQJ- 1DWXUVW\UHOVHQ †VDPUnG
haste))
Synlig for enhed: Ja
5HWXUQpUWLO Anders Fink (Natur & plan)
Bidragsydere: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk)
FORELÆGGELSE UDEN FORKLÆDE
Genfremsendelse grundet ønsker om justeringer fra departementet
(fremsendt i mai l18. august 2015 kl. 16.56). De yderligere
justeringer er direktionsgodkendte af OLENG 19-08-2015. THSKO
NST's bemærkninger er direktionsgodkendt af OLENG 18-08-2015. THSKO
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 18. august 2015 12:01
Til: NST - Direktionens postkasse
Cc: NST - Direktionens postkasse; Nina Hanne Holst
Emne: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id
nr.: 1819212)
<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<RequisitionAndFriendsDTO
xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"
xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">
<Requisition>
<Id>13566</Id>
<CreatedDate>2015-08-18T11:55:06.413</CreatedDate>
<CreatedByUserName>Anders Fink</CreatedByUserName>
<CreatedByUnitName>Natur &amp; plan</CreatedByUnitName>
<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste)</ReceiverUserName>
<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd,
haste)</ReceiverUnitName>
<ReturnToUserName>Anders Fink</ReturnToUserName>
<ReturnToUnitName>Natur &amp; plan</ReturnToUnitName>
<ReturnToEmail>anfin@mim.dk</ReturnToEmail>
<SentDate>2015-08-18T12:00:38.29</SentDate>
<Sent>true</Sent>
<SentByUserName>Anders Fink</SentByUserName>
<SentByUnitName>Natur &amp; plan</SentByUnitName>
<EditedAfterSentDate xsi:nil="true" />
<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>
<RetractedDate xsi:nil="true" />
<Retracted>false</Retracted>
<SeenDate xsi:nil="true" />
<Seen>false</Seen>
<ExecutedDate xsi:nil="true" />
<Executed>false</Executed>
<AssessedDate xsi:nil="true" />
<Assessed>false</Assessed>
<Assessment xsi:nil="true" />
<Approved>false</Approved>
<Deadline>2015-08-18T14:00:00</Deadline>
<Description>Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som
jeg har udarbejdet.
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til,
hvorvidt DTUs skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres.
Skriv endeligt mere til, hvis det belyser sagen. Det er vigtigt, at
det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling
fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink</Description>
<Status>Sent</Status>
<LastUpdatedDateTime>2015-08-
18T12:00:38.29</LastUpdatedDateTime>
<LastUpdatedByUserName>Anders Fink</LastUpdatedByUserName>
<RequisitionChoices>
<string>Andet</string>
<string>Materiale uden forklæde</string>
</RequisitionChoices>
</Requisition>
<Dossier>
<Title>Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse</Title>
<CreatedByUserName>Anders Fink</CreatedByUserName>
<CreatedDate>2015-08-18T11:54:26</CreatedDate>
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated>2015-08-18T12:00:43</LastUpdated>
<LastUpdatedByUserName>Anders Fink</LastUpdatedByUserName>
<SenderName>Anders Fink</SenderName>
<SenderEmail>anfin@mim.dk</SenderEmail>
<CaseNumber>2014 - 7578</CaseNumber>
<LetterDate>2015-08-18T12:00:43.16</LetterDate>
</Dossier>
<OriginalDossier>
<CreatedDate xsi:nil="true" />
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated xsi:nil="true" />
<SenderName />
<LetterDate xsi:nil="true" />
</OriginalDossier>
<AttachedDocuments>
<string>Aktdokument.html</string>
<string>Bestilling #13566 (Departementet).pdf</string>
<string>Beslutning om fortsættelse af DTU's
skifergasundersøgelse.doc</string>
</AttachedDocuments>
</RequisitionAndFriendsDTO>


From: Anders Fink
Sent: 19 Aug 2015 08:45:24 +0200
To: Nina Hanne Holst;NST - Direktionens postkasse
Subject: Bestilling #13566 (Departementet akt-id: 1819212) afsluttet (MIM Id
nr.: 1820827)
Bestillingsaktens titel: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
Bestillingen #13566 (Departementet akt-id: 1819212) er blevet afsluttet.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt


From: Mads H Odgaard
Sent: 25 Aug 2015 13:04:53 +0000
To: Nina Hanne Holst;Anders Fink
Cc: Anders Fink
Subject: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
(MIM Id nr.: 1824558)
Kære Nina
Hermed vedhæftet kontrakt i underskrevet stand.
Vi sætter nu arbejdet i gang.
Vi tales ved på torsdag om følgegruppemøder mv.
Mvh.
Mads
From: Nina Hanne Holst [mailto:nihho@nst.dk]
Sent: 21. august 2015 10:17
To: Mads H Odgaard; Anders Fink
Cc: Anders Fink
Subject: SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Kære Mads
Du har jo fået kontrakten én gang, og eftersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med
at underskrive den. Ikke sandt?
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds- og
Ældreministeriet.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Mads H Odgaard [mailto:maod@dtu.dk]
Sendt: 21. august 2015 09:14
Til: Anders Fink
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Hej Anders og Nina
Det var dejligt at høre.
Jeg har i går booket min direktør til at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende
kontrakten inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskrifter (GEUS og DCE) i hus
på mandag.
Mvh.
Mads
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 21. august 2015 09:07
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes
snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst
fra NST, der står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 08:21:17
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk


From: Nina Hanne Holst
Sent: 14 Aug 2015 12:48:41 +0000
To: Mads H Odgaard
Cc: Anders Fink;Anne-Marie Vægter Rasmussen
Subject: Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Så har jeg tilrettet kontrakten efter den nye kontraktperiode.
Jeg har vedhæftet den samlede pakke med Kontrakt og alle bilag. Vil du ikke for god ordens skyld kigge den
igennem, inden jeg lægger den til Anne Maries underskrift, tak?
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 14. august 2015 14:06
Til: Mads H Odgaard
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance
og 20 % efter endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under
snarest muligt i begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Side 1/18
Miljøministeriets Kontrakt vedrørende
forskning og udvikling
Kontrakt om videnskabelig udredning af international viden om
skifergas i en dansk kontekst
mellem:
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 33157274
og
Danmarks Teknisk Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
2800 Kgs. Lyngby
CVR-nr.: 30060946
DCE
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 31119103
GEUS
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
CVR-nr.: 55145016
Side 2/18
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE....................................................................................................................3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER...................................................................4
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER.......................................................................6
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET ..........................................6
2 KONTRAKTPERIODE ...........................................................................................................6
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER...................................................................................6
4 PROJEKTSTYRING................................................................................................................7
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING...................................................................................7
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING .............................................................8
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN...........................................................................................8
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V..................................................................................9
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER” ..............................................11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER..................................................................................12
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER ............12
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE......................................................................................................................12
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING. ................................................13
4 MISLIGHOLDELSE..............................................................................................................13
5 FORSINKELSE .....................................................................................................................13
6 MANGLER ............................................................................................................................13
7 OPHÆVELSE ........................................................................................................................14
8 UNDERLEVERANDØRER ..................................................................................................14
9 HABILITET ...........................................................................................................................14
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................15
11 FORSIKRING ........................................................................................................................15
12 FORCE MAJEURE................................................................................................................15
13 TAVSHEDSPLIGT................................................................................................................15
14 OVERDRAGELSE ................................................................................................................16
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING .................................................................................16
16 ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................17
UNDERSKRIFTER ...........................................................................................................................18
Side 3/18
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 – projektbeskrivelse af 14. august 2015
Bilag 2 - skifergas videnskabelig udredning af 20. maj 2015 (disposition for rapport)
Bilag 3 - budget for videnskabelig udredning af 20. maj 2015
Bilag 4 - udspecificeret budget af 20. maj 2015
Bilag 5 - CV’er for tilknyttede ressourcepersoner af 20. maj 2015
Side 4/18
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
Arbejdsdag betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag
Bilag betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
Eksisterende Rettigheder betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer før Styrelsen eller Forskningsinstitutionen
bestiller disse med henblik på brug under dette
Projekt.
Forskningsinstitutionen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
Forskningsinstitutionens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Fortrolig Information har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1.
Gældende Lovgivning betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international og EU-ret, der måtte være gældende for
forhold, der er omfattet af denne Kontakt.
Kontrakt betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
Kontraktperioden har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
Leverancerne har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
Leveringsfrister har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
Part betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Side 5/18
Parterne betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
Projektet det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
Projektlederen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
Projektspecifikke Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
Resultater betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
Styregruppen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.3.
Styrelsen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
Styrelsens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Underleverandør betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
Vederlaget har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 6/18
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1) Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.: 33157274 (”Styrelsen”), og
(2) Danmarks Tekniske Univesitet, Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby,
CVR-nr.: 30060946
(3) DCE, Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103
(4) GEUS, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, CVR-nr.: 55145016 (DTU, DCE og
GEUS benævnes samlet forskningsinstitutionen)
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
1.1 Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet. Projektets formål, omfang og indhold,
Parternes Leverancer, tidsplan m.v. fremgår af Forskningsinstitutionens projektbeskrivelse og
tilbud, jf. Bilag 1.
1.2 Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger – der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
1.3 Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
1.4 Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
2 KONTRAKTPERIODE
2.1 Kontraktperioden løber fra den 24. august 2015 til den 31. januar 2016 (”Kontraktperioden”).
Kontrakten ophører uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. Styrelsen har dog en
option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER
3.1 Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 2, (”Leveringsfrister”) idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
3.2 Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil (”Leverancerne”).
3.3 Projektets primære Leverancer er en teknisk rapport, som affattes på dansk. Jf. bilag 1 og 2.
Sekundært har Styrelsen en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000
yderligere rådgivning.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 7/18
3.4 Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
4 PROJEKTSTYRING
4.1 Såvel Styrelsen som Forskningsinstitution skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Nina Holst (”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Mads H Odgaard (”Forskningsinstitutionens
Kontaktperson”).
4.2 Projektlederrollen tilfalder Danmarks Tekniske Universitet. Projektlederen er Steffen Foss
Hansen (”Projektlederen”).
4.3 Parterne har nedsat en Styregruppe for Projektet. Styregruppens formål, opgaver og pligter
fremgår af Bilag 1.
Styregruppen består af følgende personer:
1. Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
2. Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
3. Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
4. Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
5. Statsgeolog Peter Britze, GEUS
6. Direktør Hanne Bach, DCE
7. Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
(”Styregruppen”)
Forskningsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for Styregruppen. Der er krav om
skriftlighed i forhold til beslutninger, referater m.v., som skal godkendes af Styregruppen.
Styregruppemøder skal afholdes i henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING
Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 1 700 000 ekskl. moms
(”Vederlaget”). Der er tale om en fastprisaftale. Efter udredningens afslutning har
Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere
rådgivning.
5.1 Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af Projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5.2 Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 8/18
5.3 Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden.
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
6.1 Betaling sker som beskrevet i Bilag 1.
6.2 Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000873100, att.: Nina Holst, ”Videnskabelig
udredning af international viden og skifergas i dansk kontekst”, projektnummer 044-01024.
Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger
m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni
2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal
ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
6.3 Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
6.4 Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
6.5 Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt
elektronisk, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende
faktura er modtaget korrekt.
6.6 Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
7.1 Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
7.2 Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
7.3 Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 9/18
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Miljøministeriet, herunder Styrelsen samt andre institutioner under Miljøministeriet (herefter
”MIM”), får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til
Projektets Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4.
8.2 MIM’s brugsret til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål – dog ikke
begrænset til:
a. anvende til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MIM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MIM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MIM eller af tredjemand på vegne af MIM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 10/18
- ændring af funktionaliteter
iv. tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
v. udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
vi. uddrage en del eller opdeling i dele
vii. bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
viii. digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ix. ændring af dimensioner
x. oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandende til optagelse i EU
8.3 Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
8.4 Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MIM ophavsret og enhver anden
rettighed til disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i.
Forskningsinstitutionen erhverver en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret hertil.
8.5 Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis MIM
forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer
samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver med at
vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt
tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software, registre,
databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MIM forlange disse videregivet til
tredjemand.
8.6 Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende Projekt,
er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
8.7 Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen med mindre Parterne aftaler andet.
8.8 Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater, data m.v. skal altid ske mod behørig
kildehenvisning.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 11/18
8.9 Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i henhold til
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.10 MIM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i
forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MIM.
8.11 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Eksisterende Rettigheder
8.12 I det omfang der i Projektet anvendes Eksisterende Rettigheder, forbliver disse Eksisterende
Rettigheder undergivet rettighedshaverens ophavsret.
8.13 Forskningsinstitutionen skal dog give MIM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret til at udnytte de Eksisterende Rettigheder, til brug for Projektet,
herunder Projektets Leverancer og Resultater i samme omfang, som det er beskrevet i pkt.
8.2.
8.14 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.12-8.13 ændres ikke, uanset om - og
i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.15 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MIM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at MIM
kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse med det i
dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle webmaterialer i
form af links omkostningsfrit kan bruges af MIM, eller tredjemand udpeget af MIM.
8.16 Forskningsinstitutionen skal holde MIM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge
af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
9.1 Der er ingen afgivelser fra ”Almindelige Bestemmelser”.
9.2 ”Projektspecifikke bestemmelser” fraviges, idet afsnit 8,4 og 8,5 ikke finder anvendelse.
Almindelige Bestemmelser
Side 12/18
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå
sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan
Styrelsen opsige Kontrakten uden varsel.
1.2 Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
2.1 Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
2.2 Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
2.3 Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående indhentede skriftlige samtykke.
Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret rollefordeling meromkostninger for
gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af Forskningsinstitutionen.
2.4 Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
2.5 Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6 Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Almindelige Bestemmelser
Side 13/18
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7 Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2 Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
3.3 Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
3.4 Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
4 MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5 FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2 Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
5.3 Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
5.4 I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
6 MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Almindelige Bestemmelser
Side 14/18
6.2 Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3 I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7 OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og – hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges – har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2 Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
7.3 At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
8 UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2 Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
8.3 Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
8.4 Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
8.5 Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
9 HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Almindelige Bestemmelser
Side 15/18
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11 FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12 FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13 TAVSHEDSPLIGT
13.1 ”Fortrolig Information” omfatter alle oplysninger (mundtlige såvel som skriftlige uanset
form), som en Part modtager fra den anden Part, eller på vegne af denne, i forbindelse med
denne Kontrakt, det være sig forretningsmæssige, økonomiske, tekniske eller andre
Almindelige Bestemmelser
Side 16/18
oplysninger, og som den afgivne Part har påført betegnelsen ”Fortrolig”. Fortrolig
Information omfatter dog ikke oplysninger, som:
- er eller bliver offentlige kendte gennem retmæssige handlinger og ikke som følge af
misligholdelse af dette pkt. 13,
- er kendte af den modtagende Part forinden modtagelsen fra, eller på vegne af den anden
Part, forudsat at oplysningerne ikke allerede er underlagt et tidligere krav om fortrolighed,
- er modtaget fra tredjemand, som ikke er underlagt en tilsvarende forpligtelse om
fortrolighed over for den anden Part, eller
- udvikles selvstændigt af den modtagende Part uden brug af Fortrolig Information.
13.2 Forskningsinstitutionen og deres medarbejdere, skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til
Fortrolig Information. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til Gældende
Lovgivning. Tavshedspligten påhviler også Forskningsinstitutionen og dennes medarbejdere i
efter Kontraktens ophør, samt efter erhvervets henholdsvis ansættelsens ophør.
13.3 Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.
13.4 Såfremt Styrelsen pålægges et erstatningsansvar som følge af, at Forskningsinstitutionen,
dennes medarbejdere eller eventuel Underleverandører overtræder deres tavshedspligt, er
Forskningsinstitutionen forpligtet til at holde Styrelsen skadesløs.
13.5 Forskningsinstitutionen må ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige tilladelse bruge
Styrelsen som reference.
14 OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
Almindelige Bestemmelser
Side 17/18
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved Det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
16 ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 1, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 1.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
Almindelige Bestemmelser
Side 18/18
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
- 0 –
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Styrelsen:
_______________________ _______________________
Niels Axel Nielsen Anne-Marie Vægter Rasmussen
Koncerndirektør Kontorchef
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Forskningsinstitutionen:
_______________________ _______________________
GEUS DCE
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk
kontekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative
miljøpåvirkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og
herudover også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk,
anlægsteknisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og
indvinding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af
skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den
igangværende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den
viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan
ikke umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig
er miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt.
indvinding tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt.
2
For at styrke eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der
beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske
områder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det
pt. sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på
afværgeforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er
udredningen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-
sagsbehandling og , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations
3
involving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om
påvirkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative
miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne
indvinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved
etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig
miljøpåvirkning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske
naturtyper blive påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af
frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier,
som indgår i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give
forureningsproblemer. Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,
således at back flow kan indeholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko
for forurening på borepladsen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende
vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved
frakturering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand.
Det belyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af
borepladsen med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra
borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for
forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem
spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger
udredes for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen
indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør
overvåges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt
forekommende radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra
skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I
forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt
forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen,
transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at
reducere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase,
som en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i
forbindelse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt
miljøafværgeforanstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan
risikere at komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger
og best practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
5
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko
belyses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte
naboer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”impact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte
kemikalier ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af
risikoscreeningen, og dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de
nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis
miljørisici og afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den
videnskabelige udredning.
6
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og
geologisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring
og frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og
forurening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive
stoffer. Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab
og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede
ressourcepersoner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners
kvalitetssikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og
beslutninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og
styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve
kapitlerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres,
herunder udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og
gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og
afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den
videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
7
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af
boringer på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske
boringer med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at
inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige
udredning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE,
DTU og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I
Bilag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv
timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som
dokumentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og
Fødevareministeriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter
delleverancen til milepæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt
mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar,
efter Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter
Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de
sidste 20 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr.
rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne
redegør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår
indstillinger om handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere
opgaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt.
ønsker om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle
konsortiepartnere før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har
hver institution mulighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående
fremlæggelse på et styregruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af
delafsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af
GEUS, DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i
andre delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for
bliver anvendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundheds- og Ældreministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i
januar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og
indvindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af
frakturering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
indgår i den overordnede fremstilling.


         

           


  


 

 






  


     
    
 

 



  


    
 !"#$%&&& '( ) )  !"#$%&&& *$ *$ !* !* ! !&+#%&&&&   !  +,#++%&& +,#++%&&
,, %*#%&&&& -)  !&& %*#%&&&& ,   %" +, +, ! +!#%&&&& "#%&&&& "#%&&&& "!  !,#&&&&& !,#&&&&&
&$ !*#!&&&&   !&& !*#!&&&& %& %& +% +% ! #&&&&&   #  "#&%&&& "#&%&&&
%. $.#&&&&& '( )(   )/012 !&& $.#&&&&& .! .! !" !" ! *$#&&&&&   $%  !"#&&&&& !"#&&&&&
     
&  

 ' &   &    
 '

!+! +&*#+&&&&
'( 3)( 4
)4)  !#! !!!#+&&&& "* & & "* +. +. ! %!#&&&&&   !  ,&#!&&&& ,&#!&&&&
'( )( 43 !#+ $%#&&&&& %& & %& !&& & & ! ".#%&&&&  ".#%&&&& %!   
     
& (  .*#&&&&&       
5 )   )4 +#! ,!#+&&&& !&& !     ,!#+&&&& 
6  )))  +#+ "!#&&&&& !&& !     "!#&&&&&
7(   ) ,#&&&& ,% ,% *% !  !#,,&&&  ""   +#".&&&
*+" !#&*&#,&&&& ,!.#+%&&& "      
8) )4 ,#! !.#+%&&& * * !" !  !%,#&&&&&  !"  +%#+%&&& 
)) (  ,#+ *,#%&&&& !&& !     *,#%&&&& 
   ,#, *&#%&&&& !% % !&& ! $#&&&&& %!#%&&&&  $!   
7(   ) !%#&&&&& %& %& %& !  .#%&&&&  !  .#%&&&& 
**.#&%&&& (      
93(4 "#! $*#&&&&& *$ ,!     **#%&&&& +$#%&&&&
7) 44(3 "#+ ",#&&&& ". , %! !, ,* ! +&#"&&&& !%#&&&&&  "(  %$#&&&&& !%*#"&&&&
 (44  "#, %,#&&&&& !&& !&& ! %,#&&&&&   !"   
6) ( 44 "#" ".#%&&&& !&& !     ".#%&&&& 
& !  7(   ) ,!#.%&&& ,& ,& ,& "& $#%&&&&   %!  $#%&&&& !+#.%&&&
* !!"#$%&&& !      
:) 4) %#! !&$#+&+%& "$ ! *. ,, ! %,#&&&&& !$#&&&&&    ,.#+&+%&
7(   ) %#.".%& *. ,, ! ,#%&,  "#! #" !#$**
)*   +  %.$#"&&&& +$#*&, !$#&&&&& %+#&&&&& %(# #" ("!"!  "(!%( #
!&&& !#.&&#&&&&&
 
+     $!#!&, ,!#&&&&& ,!#!!**

             





 
    
 
       
   !" # $# #
%!&'( !)*+ (   #
  ,- ! ./   # $ 
%  + /  # $$ 

 

 
    
 
0("  1 $ ##$



 
    
 
0/&2,, 3 !  $$$ 
4  '    #$ #$
*+56   $ 
& *+  (/6   $$ $$ 
4+7 ,+ 8 $ #$ 

 

 
    
 

   ,7   1 $$ 



 
    
 
 /    $ 
%  /  ,    #
6 - !   $ #
4 4',  # 
6,3/   
6 )  / 9 #  $
%!7/  $  #
. : / ( # $ 
 

 
    
 
6 3 /  $#  
7   9 3 $  
./  -6  #  

  &  #  

  ;6   $  #
%  <9  $$  $
 (&    #
  
      ! !
 
1




 

 #
!!   " " "! ""   #

 

#
#

 


$
1


 


#
## 
#
## 1$
#

 
  $   %&   '&  $   ()*+
  $ #


$
$
   
$
$
 $ 
$
$
$$

, 

#

#
#




$$
$






#
$
#
   ()*+
$#
$
#
#
$
$$

1
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger ..............................................3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase ..............................................................................................................................................3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas .......................................3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering .............................................................................4
2.1 Introduktion til skifergas...........................................................................................................................4
2.2. Regional geologisk karakterisering.........................................................................................................4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering ....................................................................................................4
3.1. Frakturering i skifer .................................................................................................................................4
3.2. Seismisk aktivitet ....................................................................................................................................4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer........................................................................................5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug ..............................................................................................................5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................6
4.4. Radioaktive stoffer ..................................................................................................................................6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik .........................................................................................................6
5.1. Landskab og trafik ..................................................................................................................................6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
− Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
− Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
− Beskrivelse af brønde
−
− Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
− Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
− Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
− Beskrivelse af vandbehov
− Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
− Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
− Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
− Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
− Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
4
o O.a.
− Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
− Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
− Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
− Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
− Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
− Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
− Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
− Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
− Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
5
3.3. Brøndintegritet
− Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
− Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
− Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
− Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
− Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
− Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
− Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
− Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
− Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
− Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
− Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
− Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
− Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
6
− Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
− Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
− Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
− Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
− Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
− Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
− Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
− Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
− Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)


From: Mads H Odgaard
Sent: 21 Aug 2015 08:17:35 +0000
To: Nina Hanne Holst;Anders Fink
Cc: Anders Fink
Subject: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
(MIM Id nr.: 1824558)
Kære Nina
Det er en aftale.
Mvh.
Mads
From: Nina Hanne Holst [mailto:nihho@nst.dk]
Sent: 21. august 2015 10:17
To: Mads H Odgaard; Anders Fink
Cc: Anders Fink
Subject: SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Kære Mads
Du har jo fået kontrakten én gang, og eftersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med
at underskrive den. Ikke sandt?
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds- og
Ældreministeriet.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Mads H Odgaard [mailto:maod@dtu.dk]
Sendt: 21. august 2015 09:14
Til: Anders Fink
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Hej Anders og Nina
Det var dejligt at høre.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Jeg har i går booket min direktør til at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende
kontrakten inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskrifter (GEUS og DCE) i hus
på mandag.
Mvh.
Mads
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 21. august 2015 09:07
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes
snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst
fra NST, der står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 08:21:17
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk


From: Mads H Odgaard
Sent: 28 Jul 2015 09:45:10 +0000
To: Rune Petersen
Cc: Anders Fink;Nina Hanne Holst
Subject: FW: Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
Kære Rune Petersen
Hermed det samlede tilbud fra i maj.
De 5 punkter med afgrænsning fremgår af side 5 i dokumentet ”Projektbeskrivelse for videnskabelig …”.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Mads H Odgaard
Sent: 20. maj 2015 11:08
To: tomad@mim.dk
Subject: Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
Kære Tone Madsen
Hermed vedhæftet det samlede tilbud på en videnskabelig udredning om skifergas.
Vi imødeser at modtage kontrakten og ser frem til at komme i gang med opgaven.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
20. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skiferla-
gene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
2
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og indvin-
ding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske områ-
der, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt. si-
ge Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling. Udredningen kan
eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skifergaslag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdel-
sen af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat ke-
mikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-/drikkevands-
magasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etablering af produk-
tionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Endvidere
kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive påvirket af en
vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af frackingvæ-
ske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår i
frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan inde-
holde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på borepladsen
og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
4
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for
forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/må-
les for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende radio-
aktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men kendes
også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og gasakti-
viteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværgefor-
anstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at komme
op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best practice for
afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
5
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte nabo-
er til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete anlæg
skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og af-
værgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og ga-
sindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mulig-
hed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre del-
afsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundhedsministeriet)
• Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i okto-
ber med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for frem-
driften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
1
BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
2
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger ..............................................3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase ..............................................................................................................................................3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas .......................................3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering .............................................................................4
2.1 Introduktion til skifergas...........................................................................................................................4
2.2. Regional geologisk karakterisering.........................................................................................................4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering ....................................................................................................4
3.1. Frakturering i skifer .................................................................................................................................4
3.2. Seismisk aktivitet ....................................................................................................................................4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer........................................................................................5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug ..............................................................................................................5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................6
4.4. Radioaktive stoffer ..................................................................................................................................6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik .........................................................................................................6
5.1. Landskab og trafik ..................................................................................................................................6
3
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
− Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
− Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
− Beskrivelse af brønde
−
− Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
− Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
− Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
− Beskrivelse af vandbehov
− Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
− Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
− Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
− Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
− Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
4
o O.a.
− Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
− Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
− Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
− Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
− Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
− Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
− Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
− Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
− Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
5
3.3. Brøndintegritet
− Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
− Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
− Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
− Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
− Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
− Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
− Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
− Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
− Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
− Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
− Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
− Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
− Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
6
− Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
− Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
− Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
− Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
− Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
− Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
− Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
− Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
− Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)


         

           


  


 

 






  


     
    
 

 



  


    
 !"#$%&&& '( ) )  !"#$%&&& *$ *$ !* !* ! !&+#%&&&&   !  +,#++%&& +,#++%&&
,, %*#%&&&& -)  !&& %*#%&&&& ,   %" +, +, ! +!#%&&&& "#%&&&& "#%&&&& "!  !,#&&&&& !,#&&&&&
&$ !*#!&&&&   !&& !*#!&&&& %& %& +% +% ! #&&&&&   #  "#&%&&& "#&%&&&
%. $.#&&&&& '( )(   )/012 !&& $.#&&&&& .! .! !" !" ! *$#&&&&&   $%  !"#&&&&& !"#&&&&&
     
&  

 ' &   &    
 '

!+! +&*#+&&&&
'( 3)( 4
)4)  !#! !!!#+&&&& "* & & "* +. +. ! %!#&&&&&   !  ,&#!&&&& ,&#!&&&&
'( )( 43 !#+ $%#&&&&& %& & %& !&& & & ! ".#%&&&&  ".#%&&&& %!   
     
& (  .*#&&&&&       
5 )   )4 +#! ,!#+&&&& !&& !     ,!#+&&&& 
6  )))  +#+ "!#&&&&& !&& !     "!#&&&&&
7(   ) ,#&&&& ,% ,% *% !  !#,,&&&  ""   +#".&&&
*+" !#&*&#,&&&& ,!.#+%&&& "      
8) )4 ,#! !.#+%&&& * * !" !  !%,#&&&&&  !"  +%#+%&&& 
)) (  ,#+ *,#%&&&& !&& !     *,#%&&&& 
   ,#, *&#%&&&& !% % !&& ! $#&&&&& %!#%&&&&  $!   
7(   ) !%#&&&&& %& %& %& !  .#%&&&&  !  .#%&&&& 
**.#&%&&& (      
93(4 "#! $*#&&&&& *$ ,!     **#%&&&& +$#%&&&&
7) 44(3 "#+ ",#&&&& ". , %! !, ,* ! +&#"&&&& !%#&&&&&  "(  %$#&&&&& !%*#"&&&&
 (44  "#, %,#&&&&& !&& !&& ! %,#&&&&&   !"   
6) ( 44 "#" ".#%&&&& !&& !     ".#%&&&& 
& !  7(   ) ,!#.%&&& ,& ,& ,& "& $#%&&&&   %!  $#%&&&& !+#.%&&&
* !!"#$%&&& !      
:) 4) %#! !&$#+&+%& "$ ! *. ,, ! %,#&&&&& !$#&&&&&    ,.#+&+%&
7(   ) %#.".%& *. ,, ! ,#%&,  "#! #" !#$**
)*   +  %.$#"&&&& +$#*&, !$#&&&&& %+#&&&&& %(# #" ("!"!  "(!%( #
!&&& !#.&&#&&&&&
 
+     $!#!&, ,!#&&&&& ,!#!!**

             





 
    
 
       
   !" # $# #
%!&'( !)*+ (   #
  ,- ! ./   # $ 
%  + /  # $$ 

 

 
    
 
0("  1 $ ##$



 
    
 
0/&2,, 3 !  $$$ 
4  '    #$ #$
*+56   $ 
& *+  (/6   $$ $$ 
4+7 ,+ 8 $ #$ 

 

 
    
 

   ,7   1 $$ 



 
    
 
 /    $ 
%  /  ,    #
6 - !   $ #
4 4',  # 
6,3/   
6 )  / 9 #  $
%!7/  $  #
. : / ( # $ 
 

 
    
 
6 3 /  $#  
7   9 3 $  
./  -6  #  

  &  #  

  ;6   $  #
%  <9  $$  $
 (&    #
  
      ! !
 
1




 

 #
!!   " " "! ""   #

 

#
#

 


$
1


 


#
## 
#
## 1$
#

 
  $   %&   '&  $   ()*+
  $ #


$
$
   
$
$
 $ 
$
$
$$

, 

#

#
#




$$
$






#
$
#
   ()*+
$#
$
#
#
$
$$

GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem ISO-9001
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
1
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
Ÿ
2
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
– Databanker og formidling
– Vandressource
– Energiråstoffer
– Mineralske råstoffer
– Natur og Klima
– Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
Ÿ
3
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
– Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
– Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
– Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
– Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
– Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
– Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
– Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
– Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
Ÿ
4
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
Ÿ
5
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
- Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
- Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
- Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
- Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
- Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
Direktion Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
6
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
– Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
– Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
– Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
– Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
– Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
– Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
– Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
– Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
Ÿ
7
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
8
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
Ÿ
9
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
10
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
– Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
– Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
11
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
– Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
– Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
– Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
– Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
– Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
12
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
Ÿ
13
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
Ÿ
14
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
Ÿ
15
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
Ÿ
16
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG ISO-9001:2008 reference
0. Forord 1, 3
1. Ledelsens forpligtelser 5, 5.1
2. Kvalitetspolitik 5.3
3. Kvalitetsstyringssystem 4, 4.1, 4.2
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
SA 8000
-
-
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
10. Referencesystem 4.2
11. Log for Kvalitetshåndbogen 4.2
12. Vejledninger og bilag 4.2
Ÿ
17
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel Rev. 1 Rev. 2 Rev. 3 Rev. 4 Rev. 5 Rev. 6
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Ÿ
18
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter 1
Marin seismik 2
Logging 3
Sedimentlaboratoriet 4
Boreprøve laboratoriet 5
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse 6
Uorganisk geokemisk laboratorium 7
Organisk geokemisk laboratorium 8
Miljøkemisk laboratorium 9
CFC laboratorium 10
SEM laboratorium 11
Laboratorium for kerneanalyse 12
Geografiske Informations Systemer (GIS) 13
Databanker ZEUS 14
Databanker SAMBA 15
Databanker generelt 16
Udrustning 17
Kontraktblanket 18
Ÿ
19
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1 Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
y der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
y opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
y der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2 Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
3
1.3 Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4 Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5 Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6 Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse: dce@au.dk. DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7 Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
x Service og support
x Drift og teknologi
x System og udvikling.
5
1.8 Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
y hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
y hvem er ansvarlig for offentliggørelse
y tidsplan for offentliggørelse
y hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9 Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
y Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
y Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
y Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.


From: Anders Fink
Sent: 10 Jul 2015 15:27:58 +0200
To: maod@dtu.dk
Cc: Nina Hanne Holst
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id
nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed
klar til at gå videre, så kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har
forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og indvin-
ding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske områ-
der, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt. si-
ge Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat ke-
mikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-/drikkevands-
magasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etablering af produk-
tionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Endvidere
kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive påvirket af en
vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af frackingvæ-
ske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår i
frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan inde-
holde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på borepladsen
og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for
forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/må-
les for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende radio-
aktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men kendes
også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og gasakti-
viteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværgefor-
anstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at komme
op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best practice for
afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og af-
værgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og ga-
sindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mulig-
hed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre del-
afsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundhedsministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i okto-
ber med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for frem-
driften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.


From: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Sent: 14 Jul 2015 14:35:31 +0200
To: Rune Petersen
Cc: Nina Hanne Holst
Subject: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Rune
I fortsættelse af vores snak i morges, så har jeg nu talt med Mads Odgaard på DTU.
Han er på ferie, men nævnte ganske rigtigt, at de ikke kunne nå den tidligere aftalte tidsfrist nu, og at de
helst så en forlængelse med den 1,5 måned, som er gået ”tabt”. Han tager fat på den side af sagen med
forskningsinstitutionerne, når han er tilbage fra ferie den 28. juli. Jeg har helt foreløbigt sagt til ham, at det
ville være godt, hvis det kunne ske til 1. januar, idet midlerne hos os er bevilget i år.
Men hvad han også nævnte – og også havde sagt til Tone og senest Anders F – er, at der er et særligt
udestående i forhold til GEUS og den måde kontrakten er skruet sammen på. Det handler åbenbart om
vores ministeriums kontrakter med GEUS i almindelighed og ikke specielt den om skifergas, og noget som
har været i høring fra departementet ud til institutionerne, og som en jurist ved navn Elisabeth inde hos jer,
som jeg ikke ved hvem er, bl.a. skulle have være involveret i. Det er ikke et udestående, som vi i NST mig
bekendt har kendt til i forbindelse med skiferaftalen. Så jeg lægger til grund, at det er noget der må finde
sin endelige afklaring via jer.
Konklusionen er i hvert fald med de meldinger., at vi ikke i NST kan gå videre nu med at få arbejdet sat i
gang, og vi afventer en melding fra jer.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef l Jura
+45 72 54 47 22 l anvra@nst.dk
+45 21 78 28 01 (mobil)
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt


From: Nina Hanne Holst
Sent: 21 Aug 2015 08:16:39 +0000
To: 'Mads H Odgaard';Anders Fink
Cc: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Subject: SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
(MIM Id nr.: 1824558)
Kære Mads
Du har jo fået kontrakten én gang, og eftersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med
at underskrive den. Ikke sandt?
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds- og
Ældreministeriet.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Mads H Odgaard [mailto:maod@dtu.dk]
Sendt: 21. august 2015 09:14
Til: Anders Fink
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Hej Anders og Nina
Det var dejligt at høre.
Jeg har i går booket min direktør til at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende
kontrakten inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskrifter (GEUS og DCE) i hus
på mandag.
Mvh.
Mads
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 21. august 2015 09:07
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes
snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst
fra NST, der står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Sendt: 21-08-2015 08:21:17
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
1
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebie LE 2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)
• Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.


From: Anders Fink
Sent: 12 Aug 2015 12:57:23 +0200
To: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Subject: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som
den fremlægger nu.
• DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september
og aflevering den 31. januar 2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat
tidligere 24 uger.
• DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse
ind igen. Jeg har rettet dem lidt til. Kan du sige god for dem?
• DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at ”Tidsplanen har som
forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen,
Miljøministeriet senest mandag den 24. august 2015.” Hensynet er, at DTU allerede
en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for minimum 22 uger til
at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsættes.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i
dep. har bekræftet, hvorvidt dette er muligt ift. bevillingen. Kan du undersøge dette hurtigst
muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at
underskrivning senest mandag d. 24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
1112. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeri-
et.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-
sagsbehandling og , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
kommende evaluering til Folketinget.
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU,
GEUS og DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
3
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
4
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
5
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at usik-
kerhed om de mangelfuld information om, hvilke anvendte kemikalier der bliver anvendt ifm.
indvindingen af skifergas, kan have indebærer stor usikkerhed om, hvad der kan formodes at
komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette har betydning for kvaliteten
af den risikoscreeningen, der beskrives i den videnskabelige udredning og dermed for de be-
skrevne miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udredning.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
6
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
7
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, MiljøministerietMiljø- og
Fødevareministeriet med 50 % af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50
% efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE
fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte honorar, efter MiljøministerietMiljø- og Fødevareministe-
riet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 %
efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet
”Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til
100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og KlimaministerietKlima-, Energi- og
Bygningsministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundhedsministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at
konsortieparterne har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig
offentliggøre rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet en option for i
2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
11
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.


From: Anders Fink
Sent: 14 Aug 2015 14:05:58 +0200
To: Mads H Odgaard
Cc: Nina Hanne Holst
Subject: Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5.
milepælsleverance og 20 % efter endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den
skrevet under snarest muligt i begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk
kontekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative
miljøpåvirkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og
herudover også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk,
anlægsteknisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og
indvinding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af
skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den
igangværende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den
viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan
ikke umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig
er miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt.
indvinding tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt.
2
For at styrke eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der
beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske
områder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det
pt. sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på
afværgeforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er
udredningen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-
sagsbehandling og , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations
3
involving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om
påvirkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative
miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne
indvinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved
etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig
miljøpåvirkning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske
naturtyper blive påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af
frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier,
som indgår i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give
forureningsproblemer. Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,
således at back flow kan indeholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko
for forurening på borepladsen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende
vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved
frakturering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand.
Det belyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af
borepladsen med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra
borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for
forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem
spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger
udredes for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen
indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør
overvåges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt
forekommende radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra
skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I
forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt
forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen,
transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at
reducere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase,
som en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i
forbindelse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt
miljøafværgeforanstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan
risikere at komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger
og best practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
5
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko
belyses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte
naboer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”impact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte
kemikalier ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af
risikoscreeningen, og dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de
nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis
miljørisici og afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den
videnskabelige udredning.
6
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og
geologisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring
og frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og
forurening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive
stoffer. Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab
og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede
ressourcepersoner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners
kvalitetssikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og
beslutninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og
styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve
kapitlerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres,
herunder udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og
gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og
afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den
videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
7
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af
boringer på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske
boringer med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at
inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige
udredning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE,
DTU og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I
Bilag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv
timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som
dokumentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og
Fødevareministeriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter
delleverancen til milepæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt
mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar,
efter Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter
Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de
sidste 20 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr.
rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne
redegør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår
indstillinger om handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere
opgaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt.
ønsker om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle
konsortiepartnere før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har
hver institution mulighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående
fremlæggelse på et styregruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af
delafsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af
GEUS, DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i
andre delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for
bliver anvendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundhedsministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i
januar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og
indvindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af
frakturering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
indgår i den overordnede fremstilling.


From: Mads H Odgaard
Sent: 11 Aug 2015 14:14:24 +0000
To: Anders Fink
Cc: Nina Hanne Holst;Rune Petersen
Subject: RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.:
1788934)
Kære Anders Fink/Rune Petersen
Vedhæftet tilbuddet/projektbeskrivelsen i revideret form.
Der knytter sig følgende kommentarer til det:
- Tidsplanen er nu opdateret. Vi foreslår, at vi går i gang i første uge af september og afleverer
opgaven den 31. januar 2015. Dermed løser vi nu opgaven på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
- Vi kunne konstatere, at I har fjernet alle 5 punkter under afsnittet med afgrænsning.
Konsortieparterne ønsker at fastholde indholdet af afsnittet om afgrænsning. Den første grund til
dette er, at der er tale om en videnskabelig udredning, hvortil en klar afgrænsning naturligt hører
til. Den anden grund er, at vi med et afsnit om afgrænsning sikrer, at vi ikke bliver taget til indtægt
for aspekter, vi har afgrænset os fra. Den tredje grund er, at det er afgørende at slå fast, at der
leveres en videnskabelig udredning med en risiko-screening og ikke en risikovurdering. En
risikovurdering kan ikke lade sig gøre med det nuværende datagrundlag.
- Vi har skrevet ind i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen, at ”Tidsplanen har som forudsætning, at
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag
den 24. august 2015.” Hensynet er, at vi allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og
har behov for minimum 22 uger til at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsættes.
Vi imødeser at modtage kontrakten til underskrift og derefter at komme i gang med opgaven.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sent: 10. juli 2015 15:28
To: Mads H Odgaard
Cc: nihho@nst.dk
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå
videre, så kontrakten kan underskrives.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en
smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
11. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk
kontekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative
miljøpåvirkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og
herudover også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk,
anlægsteknisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i
Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring
viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den
viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan
ikke umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig
er miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt.
indvinding tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt.
2
For at styrke eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der
beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og
indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske
områder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det
pt. sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på
afværgeforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er
udredningen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-,
Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations
3
involving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om
påvirkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative
miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne
indvinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved
etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig
miljøpåvirkning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske
naturtyper blive påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af
frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier,
som indgår i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give
forureningsproblemer. Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,
således at back flow kan indeholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko
for forurening på borepladsen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende
vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved
frakturering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand.
Det belyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af
borepladsen med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra
borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for
forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem
spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger
udredes for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen
indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør
overvåges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt
forekommende radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra
skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I
forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt
forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen,
transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at
reducere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase,
som en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i
forbindelse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt
miljøafværgeforanstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan
risikere at komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger
og best practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
5
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko
belyses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte
naboer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete
anlæg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”impact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld
information om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor
usikkerhed om, hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af
skifergas. Dette har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den
videnskabelige udredning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den
videnskabelige udredning.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de
nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis
miljørisici og afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga.
mangelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
6
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den
videnskabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og
geologisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring
og frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og
forurening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive
stoffer. Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab
og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede
ressourcepersoner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners
kvalitetssikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og
beslutninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og
styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve
kapitlerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres,
herunder udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og
gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og
afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
7
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den
videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af
boringer på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske
boringer med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at
inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige
udredning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE,
DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I
Bilag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv
timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som
dokumentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt
afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 %
af deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at
GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne
redegør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår
indstillinger om handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere
opgaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt.
ønsker om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle
konsortiepartnere før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har
hver institution mulighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående
fremlæggelse på et styregruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af
delafsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af
GEUS, DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i
andre delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for
bliver anvendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundhedsministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i
januar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og
indvindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af
frakturering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
indgår i den overordnede fremstilling.


From: Mads H Odgaard
Sent: 17 Aug 2015 08:09:56 +0000
To: Nina Hanne Holst
Cc: Anders Fink;Anne-Marie Vægter Rasmussen
Subject: RE: Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Nina
Alt godt.
Vi ser frem til at modtage kontrakten til underskrift.
Mvh.
Mads
From: Nina Hanne Holst [mailto:nihho@nst.dk]
Sent: 14. august 2015 14:49
To: Mads H Odgaard
Cc: Anders Fink; Anne-Marie Vægter Rasmussen
Subject: Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Så har jeg tilrettet kontrakten efter den nye kontraktperiode.
Jeg har vedhæftet den samlede pakke med Kontrakt og alle bilag. Vil du ikke for god ordens skyld kigge den
igennem, inden jeg lægger den til Anne Maries underskrift, tak?
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 14. august 2015 14:06
Til: Mads H Odgaard
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance
og 20 % efter endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under
snarest muligt i begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk


From: Anders Fink
Sent: 10 Jul 2015 15:27:58 +0200
To: maod@dtu.dk
Cc: Nina Hanne Holst
Subject: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id
nr.: 1788934)
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed
klar til at gå videre, så kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har
forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og indvin-
ding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske områ-
der, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt. si-
ge Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat ke-
mikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-/drikkevands-
magasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etablering af produk-
tionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Endvidere
kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive påvirket af en
vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af frackingvæ-
ske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår i
frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan inde-
holde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på borepladsen
og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for
forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/må-
les for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende radio-
aktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men kendes
også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og gasakti-
viteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværgefor-
anstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at komme
op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best practice for
afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og af-
værgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og ga-
sindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mulig-
hed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre del-
afsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• NN (Sundhedsstyrelsen)
• NN (Sundhedsministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i okto-
ber med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for frem-
driften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.


From: Mads H Odgaard
Sent: 24 Feb 2015 10:51:08 +0000
To: Tone Madsen
Cc: Tina Schmidt;Nina Hanne Holst
Subject: RE: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1568158)
Kære Tone Madsen
Mange tak for dit svar.
Vi forventer at sende jer materialet i løbet af i morgen.
Vi ser frem til mødet på fredag.
Mvh.
Mads
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 24. februar 2015 11:23
To: Mads H Odgaard
Cc: tisch@nst.dk; nihho@nst.dk
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1568158)
Kære Mads Odgaard/DTU
Tak for din mail, som jeg hermed skal besvare:
Ad 1) Ja
Ad 2) Miljøministeriet har valgt at igangsætte den videnskabelige undersøgelse om efterforskning og
indvinding af skifergas, selvom der endnu ikke foreligger en konkret VVM-ansøgning fra Total om
efterforskning efter skifergas ved hjælp af frakturering (efterforskningens fase 2), hvorfor undersøgelsens
genstandsfelt – og dermed dens anvendelse - selvsagt er bredere end en VVM-redegørelse, der er knyttet til
et konkret projekt, vil være. Først når en egentlig VVM-sagsbehandling går i gang, vil Miljøministeriet få
oplysninger om de konkrete kemikalier, som Total ønsker at anvende, og konsortiepartnerne vil således
også først kunne få adgang til oplysningerne på dette tidspunkt. Det skal desuden bemærkes, at
oplysningerne kan være underlagt regler om fortrolighed, hvilket kan begrænse adgangen til dem. Hvornår
oplysningerne foreligger vides ikke, og det vides ret beset heller ikke, om der kommer en konkret ansøgning.
Total har tidligere meldt ud, at de ønsker at afvente resultaterne fra efterforskningens fase 1, før de eventuelt
ansøger om VVM for efterforskningens fase 2. Prøveboringen i efterforskningens fase 1 startes op i foråret
2015 ifølge en opdatering på Totals hjemmeside dateret 19. januar 2015. Holder denne tidsplan forventes en
ansøgning til fase 2 tidligst i sommeren 2015, og jo kun såfremt prøveboringen viser tilstrækkelige
forekomster af gas. Det vides således ikke på nuværende tidspunkt, om oplysninger om de konkrete
kemikalier som Total eventuelt vil anvende kan stilles til rådighed i forbindelse med den videnskabelige
undersøgelse. Undersøgelsen skal under alle omstændigheder gerne dække mere bredt.
Ad 3) Samme svar som til spm. 2
Ad 4) Ja, vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal også omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Vi ser i øvrigt frem til at modtage jeres reviderede projektbeskrivelse snarest (gerne i dag?) med henblik på
at forberede os til mødet på fredag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
Kære Tone Madsen
Vi er i fuld gang med at udarbejde tilbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidlertid har dialogen konsortieparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få
klarhed om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsortiepartnerne vil trække på deres netværk af internationale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsortiepartnerne ser ikke
behov for, at internationale partnere indtræder formelt i konsortiet. Er Miljøministeriet indforstået
med, at internationale konsortiepartnere ikke indtræder formelt i konsortiet?
2. Vil konsortiepartnere få adgang til oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. efterforskning
og indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil dette ske?
3. Vil konsortiepartnerne få adgang til oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes?
Hvis ja, hvornår vil dette ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig til overfladevand (vandløb og søer),
eller skal den også omfatte det marine område?
Vi ser frem til at høre fra jer om dette.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs
departement og Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist
tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at knytte kontakten.
Din tidligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny stilling i DI, så jeg har taget over
som indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af
udfordringer og muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive tilbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi forestiller os, at vi vil være parat til at holde et møde med jer om tilbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om dette en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første
udkast til tilbud. Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med
rettelsesmarkeringer, 2) papir med opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede
tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3) input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om
opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os
tales ved om dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har
mulighed for at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk


From: Mads H Odgaard
Sent: 17 Aug 2015 10:38:00 +0000
To: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen;Anders Fink
Subject: RE: Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Kære Nina
Fint. Ja, vi sørger for at få GEUS’ og DCE’s underskrifter på.
Hermed min adresse:
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Nina Hanne Holst [mailto:nihho@nst.dk]
Sent: 17. august 2015 12:05
To: Mads H Odgaard
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen; Anders Fink
Subject: Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Kære Mads
Vedhæftet finder du som lovet den scannede kontrakt med Anne Maries underskrift samt alle bilag i pdf’et
version.
Hvis du sender mig din adresse, får jeg også sendt de to fysiske eksemparer af kontrakten afsted med bud
til dig i dag. Jeg antager, at du sørger for at få både jeres, GEUS’ og DCS’s underskrifter på kontrakterne og
herefter returnerer det ene eksemplar til os.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt


From: Simon Holm
Sent: 27 Jul 2015 13:32:00 +0200
To: Nina Hanne Holst
Subject: Vs: Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af
udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1798570)
Med venlig hilsen
Simon Holm
Fuldmægtig l Natur & plan
+45 41 72 16 05 l sihol@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Til: retursager-nst@nst.dk (retursager-nst@nst.dk)
Fra: Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Titel: Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om
skifergas
Sendt
:
10-07-2015 15:40:58
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
  


Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Anders Fink
1 0-0 7-2015
  
,QGJnHOVHDIDIWDOHPHG'78RPVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH 

Opgave: til beslutning
Frist: 06-07-2015
 
Godkendes af: Godkendt dato: %HP UNQLQJHU
$QGHUV)LQN 30-06-2015 
3LD+ROP1LHOVHQ 30-06-
 
+HQULN6WXGVJDDUG 30-06-9LOJHUQHIRUHO JJHGHQQHVDJIRU
ministeren. H
(YD.MHU+DQVHQ 10-07- Godk af EKH
%HP UNQLQJHU
Vedlagte dokumenter )RUHO JJHOVHVVLGH
)RUNO GH- $IWDOHPHG'78RPVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)

Til ministeren Natur & plan
RØD J.nr.
Frist: 6. juli Ref. anfin
Den 30. juni 2015
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014-7578
Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas
Indstilling
Til ministerens godkendelse vedlægges projektbeskrivelsen for DTUs videnskabelige udredning
om skifergas.
Problem
Den tidligere regering (SR) vedtog i 2014 at få udarbejdet en videnskabelig udredning af
international viden om miljørisici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas
relateret til en dansk kontekst. Ministeren skal godkende projektbeskrivelsen, for at
Naturstyrelsen kan indgå aftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Nationalt Center for
Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS).
Status
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark.
Den eksisterende viden omhandler skifergasindvinding i andre lande og kan ikke umiddelbart
anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle.
Virksomheden Total begyndte i maj 2015 med at prøvebore efter skifergas i Nordjylland. Hvis
resultaterne viser skifergas, kan Total anmelde videre efterforskning efter skifergas, hvilket i så
fald vil skulle ske ved frakturering (fracking) af undergrunden. Naturstyrelsen er myndighed for
godkendelse af Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) for en eventuelt kommende fase med
frakturering. Da Naturstyrelsen ikke har den fornødne viden til at træffe afgørelse om en eventuel
miljøgodkendelse til frakturering til undergrunden, initierede den tidligere regering
igangsættelsen af en uvildig videnskabelig udredning ledt af DTU med inddragelse af ekspertise
fra GEUS og DCE. Projektbeskrivelsen blev lige før valgets udskrivelse godkendt af både
Miljøministeriets og Klimaministeriets departementschefer. Den endelige udredning forventes
overdraget til Naturstyrelsen primo december 2015. Projektbeskrivelsen forelægges parallelt den
nye energi-, forsynings- og klimaminister til godkendelse.
Udredningen er nødvendig, for at Naturstyrelsen kan træffe afgørelse om eventuel
miljøgodkendelse til frakturering af undergrunden på et fyldestgørende og fagligt grundlag.
Løsning – Strategi og proces
Ministeren godkender projektbeskrivelsen, således at der kan indgås kontrakt med DTU, DCE og
GEUS.
Økonomi
Det samlede budget for undersøgelse er på 1,8 mio. kr., hvoraf Energi-, forsynings- og
klimaministeriet bidrager med 0,7 mio. kr. og Miljø- og Fødevareministeriet med 1,1 mio. kr.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen.
$.7%,/$*>)RUNO GH$IWDOHPHG'78RPVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH@
1
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
$.7%,/$*>%,/$*7LOEXGRJSURMHNEHVNULYHOVH  PWF@
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
3
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
4
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
6
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
· EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
· Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
· Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
· Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
· Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
· Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the !ebie" LEǦ2H
Well, november 2011.
· ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
7
· “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
· Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase B: Gennemførelse
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
November
September Oktober
Maj Juni August
Delfase A: Mobilisering af projekt
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
8
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
· Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
· Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
· Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
· Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
· Statsgeolog Peter Britze, GEUS
· Direktør Hanne Bach, DCE
· Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
· Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
· Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
· Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
· Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
· Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
· Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
· Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
· Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
· Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
· Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
· NN (Sundhedsstyrelsen)
· NN (Sundhedsministeriet)
· Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
- En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
- Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.


From: Miljøministeriet
Sent: 25 Aug 2015 13:37:07 +0200
To: NST - Retursager NST
Subject: Retursag - Beslutning om fortsættelse af DTU’s
skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1843004)
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
  


Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Anders Fink
2 5-08-2015
  
%HVOXWQLQJRPIRUWV WWHOVHDI'78 VVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH 

Opgave: til beslutning
Frist: 19-08-2015
 
Godkendes af: Godkendt dato: %HP UNQLQJHU
$QGHUV)LQN 19-08-2015 
3LD+ROP1LHOVHQ 19-08-
 
+HQULN6WXGVJDDUG 20-08-
 
%HP UNQLQJHU
Vedlagte dokumenter )RUHO JJHOVHVVLGH
)RUNO GH'78VNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH
bilag 1 - %HVOXWQLQJRPIRUWV WWHOVHDI'78 VVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)

Til departementschefen Natur og klimatilpasning
BLÅ J.nr. 2014-7578
Frist: 19. aug. Ref. anfin
Den 18. august 2015
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
2014-7578
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. aug. meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en skifergasundersøgelse med NST’s underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres. Ministeren godkendte d. 10. juli
projektbeskrivelsen, hvori afgrænsningen efter ønske fra DTU efterfølgende er blevet tilrettet en
smule, og hvor tidsplanen pga. forsinkelsen ifm. valget er blevet opdateret.
MIM oplyste i en pressemeddelelse i sep. 2014, at undersøgelsen ville blive igangsat. Den tidligere
miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj
2015. Der er d. 4. aug. afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om udlevering af kommissorium og
tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et aktuelt behov for undersøgelsen i relation til VVM-
vurderingen, og ser helst at den udskydes, til at Total evt. måtte søge om tilladelse til en ny
prøveboring. Hvis undersøgelsen skal fortsætte nu, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større
del af undersøgelsen, da EFKMIN nu har mest brug for den. NST formoder, at der ikke
iværksættes boringer med fracking inden for den nuværende licens.
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas. NST vurderer dog, at dette behov fagligt kan
opfyldes med en mere generel undersøgelse/udredning primært i EFKMIN regi.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
Løsning – Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten - lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej - har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til EFKMINs evaluering til FT af pausen af udstedelsen af nye
tilladelser til efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
$.7%,/$*>)RUNO GH'78VNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH@
2
Natur & Klimatilpasning finder ikke at spørgsmålet om betalingsfordelingen mellem NST og
EFKMIN skal genåbnes, da EFKMIN ikke ønsker dette ændret, og det derfor ikke forventes at
kunne lukkes hurtigt.
Økonomi
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. Pga. den nye tidsplan falder betalingen med
80 % i 2015 og 20 % i 2016. DEP skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016 – medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
$.7%,/$*>ELODJ%HVOXWQLQJRPIRUWV WWHOVHDI'78 VVNLIHUJDVXQGHUV¡JHOVH@
2
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der – med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring – vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at ”…vi har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse –
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
Feltkode ændret
3
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”. Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning – kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016 – medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
2
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der – med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring – vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning – med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/). Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at ”…vi har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse –
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
Feltkode ændret
3
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.


From: Thomas Skovgaard Mortensen
Sent: 11 Sep 2014 12:45:22 +0200
To: Nina Hanne Holst;Helle Ina Elmer
Subject: [Sag til DEP] Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til
finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)
Attachments: Bilag 1 ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914.docx, Datafil
må ikke slettes #3088 (Departementet).xml, Bestilling #3088 (Departementet).pdf, Bilag 1 -
Bemærkning fra DEP.html
Importance: High
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
[Klima-, Energi- og Bygningsministeriet]
[Miljøministeriet]
[Erhverv- og Vækstministeriet]
[Finansministeriet]
Skifergas - myndighedsovertagelse og status 10. september 2014
Problem
Der ønskes stillingtagen til, om Miljøministeriet skal overtage myndigheds-
kompetencen fra Frederikshavns Kommune vedr. vurdering af virkninger på
miljøet (VVM), når Total og Nordsøfonden ansøger om tilladelse til en fase 2
med kortvarig prøveproduktion med anvendelse af frakturering (fracking) i den
samme boring. Desuden ønskes stillingtagen til udarbejdelse af et statusnotat
på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.
Baggrund
Der er, jf. undergrundsloven, i 2010 udstedt to tilladelser til det franske energi-
selskab Total og statens olie- og gasselskab Nordsøfonden med henblik på at
efterforske, om der findes naturgas i skiferlag (skifergas) i 40 kommuner: I
Nordjylland har rettighedshaveren forpligtet sig til en efterforskningsboring og
i Nordsjælland til en indledende 2D seismisk undersøgelse. Tilladelserne gives
ifølge undergrundsloven som tilladelser med eneret til efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter for et nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives
tilladelserne ikke med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter fo-
relæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg i Folketinget. Rettighedshaveren
har ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet er
kommercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding.
En tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter fritager ikke selska-
berne for at indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødvendige
i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning. Hvis selskaberne bag en
tilladelse ikke kan indhente de nødvendige tilladelser eller opfylde de krav,
som lovgivningen fastsætter, herunder miljø- og sikkerhedsmæssige krav, vil
det i sin yderste konsekvens – som for andre lignende projekter – kunne inde-
bære, at selskaberne ikke vil kunne indvinde en eventuel forekomst.
I juni 2012 besluttede SRSF-regeringen at indføre en pause for udstedelse af
nye tilladelser på land til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvor må-
let er naturgas i skiferlag, indtil der foreligger en evaluering af de konkrete
danske erfaringer fra den planlagte boring i Frederikshavn Kommune (efter fa-
se 2) og der vil foreligge nye internationale analyser. Pausen blev indført for at
undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske
sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.
Det skal nøje undersøges, hvordan en prøveproduktion med anvendelse af frak-
turering og evt. indvinding vil påvirke miljøet, inden den sættes i gang. Bore-
metoden, som anvendes i forbindelse med efterforskning efter og indvinding af
2
skifergas, adskiller sig ikke fra den, som anvendes i forbindelse med boring af
geotermi- eller konventionelle olie- og gasboringer. Forskellen består i, at der
skal anvendes en større mængde væske under fraktureringsprocessen i forbin-
delse med produktion af skifergas, og at en udbygning af en skifergasforekomst
kræver et større antal boringer.
De risici, der kan være forbundet med skifergasaktiviteter er, at kemikalier kan
forurene grundvand og overfladevand, spørgsmål om håndtering af spildevand,
(mine)affald ved udvinding og deponering samt evt. radioaktivitet ved opbor-
ing af radioaktive stoffer (uddybet i bilag 2). Hertil kommer de landskabelige
hensyn.
På baggrund af en VVM-redegørelse godkendte Frederikshavns Kommune d.
25. juni 2014, at Total og Nordsøfonden kan gennemføre fase 1 af en dyb efter-
forskningsboring efter skifergas. Den øverste del af boringen forventes påbe-
gyndt vest for Sæby ultimo september/primo oktober 2014, mens den dybe del
af boringen planlægges påbegyndt i januar 2015. I fase 1 udtages prøver af ski-
ferlagene, som forventes at ligge i 3500-4000 meters dybde. Denne første bor-
ing vil vise, om der er skifergas i undergrunden.
Det er forventningen, at Total og Nordsøfonden i september 2014 anmelder en
kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene, hvilket kræver en
ny VVM-redegørelse. Dermed indledes VVM-proceduren for fase 2. På bag-
grund af analyseresultater af prøver fra boringen kan Total og Nordsøfonden
afslutte VVM-redegørelsen for fase to og beslutte, om de ønsker at gennemføre
en kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene i den samme dy-
be boring. Hvis der gives VVM-tilladelse, forventes fase 2 ifølge Total gen-
nemført tidligst i anden halvdel af 2015.
Efter en eventuel efterforskningsboring og en kortvarig prøveproduktion med
anvendelse af frakturering kan det vise sig, at der vil blive behov for yderligere
efterforskning inden selskaberne kan træffe beslutning om, hvorvidt der er
grundlag for produktion/indvinding. Såfremt selskaberne ønsker at fortsætte ef-
terforskningsarbejdet, forudses det, at der bliver tale om bl.a. en længerevaren-
de prøveproduktion fra en boring. Selskaberne har tidligere udtalt, at en egent-
lig kommerciel produktion af skifergas først kan blive relevant efter 2020.
Ifølge gældende bestemmelser er Frederikshavn Kommune også VVM-myn-
dighed for fase 2 af boringen, mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for
en mulig kommende kommerciel indvinding/produktion, hvor frakturering og-
så vil blive anvendt.
Det vides endnu ikke, om der er skifergas i den danske undergrund. På bag-
grund af data fra De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) i december
2013 skønnet, at der teknisk kan produceres 186 mia. m3 naturgas fra danske
skiferlag – heraf ca. 67 mia. m3 naturgas på land. Det er dog ikke vurderet, om
der er kommerciel baggrund herfor. Det svarer ca. til, hvad der i perioden
1972–2013 samlet er produceret fra gasfelterne i den danske del af Nordsøen.
3
Usikkerheden i estimatet er +- 100 pct. Det kan således vise sig, at der ikke kan
produceres naturgas fra skiferlag i Danmark.
Løsning
De økonomiske konsekvenser af forslaget fremgår af tabel 1.
Tabel 1 2015 2016 2017 Finansiering
Midler til Miljøministeriet: årsværk og ekstern faglig bistand om
de miljømæssige aspekter af skifergas
5,9 4,4 4,4 [Egen ramme i MIM]
Statusnotat om skifergas i Danmark 1 [Egen ramme i KEBMIN og
MIM]
I alt (mio. kr.) 6,9 4,4 4,4
Statens myndighedsovertagelse i forbindelse med skifergas
Miljøministeren ændrer VVM-bekendtgørelsen således, at Miljøministeriet
overtager myndighedskompetencen (opgaver og beføjelser) vedr. vurdering af
virkninger på miljøet (VVM) i alle sager om frakturering i forbindelse med ef-
terforskning eller udvinding af skifergas. Dvs. også når Total og Nordsøfonden
efter forventning i september 2014 ansøger om tilladelse til fase 2 med en
kortvarig prøveproduktion med frakturering (fracking) i efterforskningsborin-
gen efter skifergas i Nordjylland. Bekendtgørelsesændringen foretages med
henvisning til, at
• staten ejer undergrunden
• det var regeringen, der i 2010 gav Total og Nordsøfonden tilladelse til
efterforskning og indvinding
• skifergas kan ændre Danmarks energiforsyning – og dermed potentielt
landets samlede energiforsyningssikkerhed og økonomi. Det er regerin-
gen, der tilrettelægger den nationale energipolitik
• for Frederikshavn Kommune er det en teknisk stor og kompleks sag,
der kræver særlig og betydelig miljømæssig sagkundskab
• der er i Frederikshavn Kommune et ønske om, at Miljøministeriet over-
tager sagen, idet der er tale om national energipolitik
Ved en VVM-anmeldelse om fase 2 fra selskaberne samt en bekendtgørelses-
ændring vil Miljøministeriet i perioden 2015-2017 skulle varetage nye myndig-
hedsopgaver forbundet med gennemførelsen af fase 2, en eventuel yderligere
efterforskning inden en eventuel kommerciel produktion af skifergas samt i
forbindelse med forventet øget betjening af Folketinget, mv. Dette vil medføre
behov for at afsætte 5,9 årsværk i 2015, 4,8 i 2016 og 4,4 i 2018 samt midler til
ekstern, faglig bistand på 2 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i
2017. Udgifterne finansieres [inden for Miljøministeriets egen ramme].
Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt
evt. fase 2), foretages en samlet evaluering af danske erfaringer; jf. beslutnin-
gen i Økonomiudvalget i juni 2012. Nye internationale erfaringer vil også blive
inddraget. Folketinget er d. 18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet lovet en så-
dan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen foretage en vurde-
ring af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til efterforskning og indvin-
4
ding af skifergas på land, svarende til beslutningen i Økonomiudvalget i juni
2012. En evaluering vil formentlig kunne gennemføres i 2016.
I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for
evalueringen til Folketinget vil et dansk statusnotat om skifergas i Danmark og
om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a. belyse de mulige
miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i Dan-
mark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overflade-
vand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommende radioaktive
stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. I statusnotatet
gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative mil-
jøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan eksempler på
anlæg i borings- og produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet
i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuel-
le påvirkninger.
Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i bilag 2.
Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og ned-
sætter en følgegruppe med deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
samt Miljøministeriet i fællesskab.
Det indstilles, at
− Miljøministeriet ved bekendtgørelsesændring fremover har VVM-
myndighedskompetencen for alle sager vedr. kortvarig prøvepro-
duktion i efterforskningsboringer med fracking – dvs. også i Frede-
rikshavn Kommune, når Total og Nordsøfonden ansøger om VVM-
tilladelse til en sådan
− Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifer-
gas. Statusnotatet skal være færdigt 1. kvartal 2015.
Procedure
Miljøministeriet meddeler Frederikhavn Kommune den kommende bekendtgø-
relsesændring.
Kommunikation
Miljøministeren offentliggør beslutningen vedr. overtagelse af VVM-myndig-
heden for fasen vedr. efterforskning med fracking.
Svar på pressehenvendelser koordineres mellem Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriet og Miljøministeriet. Svar følger fælles kommunikationslinje (bilag
4).
5
Bilag 1: Myndighedsovertagelse ifm skifergas
10. september 2014
I den konkrete sag i Frederikshavns Kommune forventes Total og Nordsøfonden i
september 2014 at anmelde efterforskning ved frakturering og kortvarig prøvepro-
duktion og dermed indlede VVM-proceduren for fase 2.
Alle aktiviteter vedrørende skifergas – efterforskningsboringer uden frakture-
ring, efterforskning ved frakturering og indvinding ved frakturering – er omfat-
tet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Kom-
munen er VVM-myndighed for efterforskningsboringer (inkl. frakturering i
disse), mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for indvindingsboringer og -
anlæg.
For så vidt angår efterforskningsboringer uden frakturering er disse omfattet af
VVM-reglernes screeningspligt og omfattes kun af VVM-pligten, hvis den
stedlige kommune vurderer, at den konkrete dybdeboring potentielt vil kunne
påvirke miljøet væsentligt. Dette blev tilfældet i Frederikshavns Kommune ved
beslutning d. 27. februar 2013 vedrørende fase 1 af en dyb efterforskningsbor-
ing uden frakturering. Ingen tidligere, lignende prøveboringer på land i Dan-
mark (efter olie, gas og geotermi) har afstedkommet et krav om VVM-redegø-
relse.
Miljøministeren ændrede 1. juli 2012 VVM-bekendtgørelsen, så frakturering i for-
bindelse med efterforskning efter skifergas blev obligatorisk VVM-pligtigt. Pt. er
den stedlige kommune myndighed for VVM i efterforskningsfasen. Efterforskning
og prøveboringer med frakturering er ikke miljøgodkendelsespligtige aktiviteter.
Ministeren ændrede i december 2012 godkendelsesbekendtgørelsen til miljøbeskyt-
telsesloven, så Miljøministeriets styrelser vil overtage sagsbehandlingen, hvis der
ønskes kommerciel indvinding af skifergas. Ændringen indebærer, at Miljøministe-
riet nu er miljøgodkendelses- og VVM-myndighed for disse sager.
Ved en ændring af VVM-bekendtgørelsen vil miljøministerens afgørelser kunne på-
klages til Natur- og Miljøklagenævnet.
En bekendtgørelsesændring vil sikre en ensartet behandling af eventuelt flere tek-
nisk komplicerede og miljømæssigt ’videntunge’ skifergassager.
Hvis der ikke foretages bekendtgørelsesændring og Frederikshavn Kommune
fortsat derfor jf. gældende regler er VVM-myndighed for en kommende anden
fase, vil kommunen under alle omstændigheder kunne trække på statens faglige
ekspertise vedr. miljø og undergrund.
6
Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst 10. september 2014
Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er
igangsat. I andre europæiske lande efterforskes også efter skifergas, mens nog-
le lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I USA og i Canada pro-
duceres skifergas i kommercielle mængder.
Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i
USA har medført en række miljømæssige udfordringer. Især brugen af kemika-
lier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store mængder vand, der
bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden debatteres ud-
ledningen af metan og radioaktivt affald i forbindelse med skifergasproduktion.
Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler
om skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommis-
sionen og UK.
På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt
i rapporter/studier udarbejdet af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori eksiste-
rende viden om skifergas sættes i relation til den danske geologi. Notatet skal
bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af
skifergas i Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand)
og overfladevand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommen-
de radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj
mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mu-
lige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.
Statuspapiret skal være færdigt 1. kvartal 2015.
7
Bilag 3: Myndighedsfordeling
10. september 2014
Der gælder i dag følgende myndighedsfordeling mellem Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet og Miljøministeriet:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
• meddeler jf. undergrundsloven tilladelser til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter. Tilladelserne gives ifølge undergrundsloven som til-
ladelser med eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter for et
nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives tilladelserne ikke
med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter forelæggelse
for et af Folketinget nedsat udvalg. Rettighedshaveren har ret til at få
tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet er kom-
mercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding
• godkender udstyr, program og udførelsesmåde i forbindelse med arbej-
der, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af undergrunds-
loven, herunder boringer. Den øverste del af boringen i Nordjylland
blev godkendt i september 2014. Den dybe del af boringen forventes
godkendt i oktober/november 2014 afhængigt af, hvornår boreprogram
for den dybe del af boringen foreligger.
Miljøministeriet
• har det overordnede ansvar for de VVM-regler, der skal overholdes i
skifergas-efterforskningen og evt. indvinding (Naturstyrelsen)
• har som overordnet ansvarlig for VVM-reglerne en generel vejlednings-
pligt af kommunen, hvis kommunen er VVM-myndighed på efterforsk-
ning med frakturering (Naturstyrelsen)
• høres som berørt myndighed over VVM-projekter, hvor andre myndig-
heder er VVM-myndigheder (Naturstyrelsen)
• overtager sagsbehandlingen, hvis der ønskes kommerciel indvinding af
skifergas, eftersom Miljøministeriet er miljøgodkendelses- og VVM-
myndighed for disse sager (Miljøstyrelsen).
8
Bilag 4: Kommunikationslinje
10. september 2014
Regeringen følger følgende fælles kommunikationslinje:
• Vi er i regeringen enige om, at eventuelle forekomster af skifergas kan
bidrage til energiforsyningen i Danmark, såfremt al efterforskning og
indvinding af skifergas foregår miljø- og sikkerhedsmæssigt fuldt for-
svarligt.
• Vi er bevidste om, at frakturering af undergrunden med henblik på at
efterforske efter eller indvinde skifergas potentielt kan være forbundet
med en række miljø- og sikkerhedsmæssige risici, der bekymrer mange
borgere
• Vi mener, det fremover bør være staten og ikke den enkelte kommune,
der er myndighed for VVM-tilladelser, når det gælder efterforskning ef-
ter skifergas med anvendelse af frakturering. Derfor overtager miljømi-
nisteren nu den myndighedsopgave, som knytter sig til efterforskning
med frakturering, og som før har ligget i kommunerne
• Lige nu ved vi ikke, om der findes gas i de danske skiferlag og i givet
fald, om der er nok til en egentlig kommerciel produktion. Så vi kan ik-
ke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt indvinding bliver aktuel i
Danmark
• I 2010 fik Total og Nordsøfonden eneretstilladelse til efterforskning og
indvinding af skifergas i Nordjylland og Nordsjælland
• Frederikshavns Kommune gav i juli 2014 – på baggrund af en fuld
VVM-redegørelse – VVM-tilladelse til en indledende prøveboring, som
nu forberedes
• Hvis hele efterforskningsfasen kan gennemføres miljø- og sikkerheds-
mæssigt forsvarligt og alle nødvendige tilladelser er indhentet, har sel-
skaberne ret til at indvinde
• Vi har besluttet at gennemføre en undersøgelse af de miljørisici, der er
forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark –
og den mulige håndtering af disse
• Hertil kommer, at når de samlede resultater fra efterforskningsboringen
i Frederikshavns Kommune foreligger, vil regeringen foretage en evalu-
ering og som lovet sende den til Folketinget
• Regeringen står ved sit mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050. Men
olie og gas vil spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem,
og brug af naturgas er mere klimavenligt end kul – der udledes mindre
CO2 fra afbrænding af gas end kul.
• Desuden vil statslige indtægter fra olie- og gasproduktion kunne være
til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi
<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<RequisitionAndFriendsDTO
xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"
xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">
<Requisition>
<Id>3088</Id>
<CreatedDate>2014-09-11T10:40:05.403</CreatedDate>
<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>
<CreatedByUnitName>Natur &amp; plan</CreatedByUnitName>
<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen
(Distributionsliste)</ReceiverUserName>
<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen
(Distributionsliste)</ReceiverUnitName>
<ReturnToUserName>Tone Madsen</ReturnToUserName>
<ReturnToUnitName>Natur &amp; plan</ReturnToUnitName>
<ReturnToEmail>tomad@mim.dk</ReturnToEmail>
<SentDate>2014-09-11T10:59:50.357</SentDate>
<Sent>true</Sent>
<SentByUserName>Tone Madsen</SentByUserName>
<SentByUnitName>Natur &amp; plan</SentByUnitName>
<EditedAfterSentDate xsi:nil="true" />
<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>
<RetractedDate xsi:nil="true" />
<Retracted>false</Retracted>
<SeenDate xsi:nil="true" />
<Seen>false</Seen>
<ExecutedDate xsi:nil="true" />
<Executed>false</Executed>
<AssessedDate xsi:nil="true" />
<Assessed>false</Assessed>
<Assessment xsi:nil="true" />
<Approved>false</Approved>
<Deadline>2014-09-17T20:00:00</Deadline>
<Description>Kære skifergas-folk i NST
Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-
materiale skal der igangsættes en skifergas-
undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i cover og
bilag.
I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl.
afrapporteringstidpunkt (se cover). Den skal være så præcis, at det
er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund kan stille
geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring
hvis I har brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal
bla. bruges som del af MIM's faglige vurdering af en evt. kommende
VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i Frederikshavns
Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.
DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan
løfte opgaven, tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at
hjælpe med at pege på, hvad der i givet fald så evt. skal ud af
rammeaftalen med DCE.
Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende
indvindigsfase også skal beskrives (dvs ikke et midlertidigt
efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette kan
afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE
fx ikke kan løfte det landskabelige. En landskabelig undersøgelse
skal ha afrapportering samtidigt med den anden undersøgelse.
Ring endelig hvis spørgsmål.
OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig
til godkendelse i de øvrige ministerier.
Bedste hilsner, Tone
PS - har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom
jeg flere gange har talt med hende om undersøgelsen</Description>
<Status>Sent</Status>
<LastUpdatedDateTime>2014-09-
11T10:59:50.357</LastUpdatedDateTime>
<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>
<RequisitionChoices>
<string>Forelæggelse til departementschefen</string>
</RequisitionChoices>
</Requisition>
<Dossier>
<Title>Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til
finansiering af skifergas-undersøgelse</Title>
<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>
<CreatedDate>2014-09-11T10:40:03</CreatedDate>
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated>2014-09-11T10:59:57</LastUpdated>
<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>
<SenderName>Tone Madsen</SenderName>
<SenderEmail>tomad@mim.dk</SenderEmail>
<CaseNumber>2014 - 7578</CaseNumber>
<LetterDate xsi:nil="true" />
</Dossier>
<OriginalDossier>
<Title>Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering
af skifergas-undersøgelse</Title>
<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>
<CreatedDate>2014-09-11T10:39:51</CreatedDate>
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated>2014-09-11T10:39:51</LastUpdated>
<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>
<SenderName>Tone Madsen</SenderName>
<SenderEmail>tomad@mim.dk</SenderEmail>
<CaseNumber>2014 - 7578</CaseNumber>
<LetterDate xsi:nil="true" />
</OriginalDossier>
<AttachedDocuments>
<string>Aktdokument.html</string>
<string>Bestilling #3088 (Departementet).pdf</string>
<string>Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB
090914.docx</string>
</AttachedDocuments>
</RequisitionAndFriendsDTO>
Bestilling #3088 (Departementet)
Oprettet: Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014
Sendt: Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014
Frist: 17-09-2014 kl: 20:00
Bestillingstype(r): )RUHO JJHOVHWLOGHSDUWHPHQWVFKHIHQ
Bestillingsbeskrivelse: . UHVNLIHUJDV-folk i NST
6RPMHJKDUWDOWPHGQRJOHDIMHURPWLGOLJHUHVDPWMIYHGODJWH‘8-materiale skal der
LJDQJV WWHVHQVNLIHUJDV-XQGHUV¡JHOVHVWDWXVQRWDW6HNRUWRYHURUGQHWEHVNULYHOVHL
cover og bilag.
I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl. afrapporteringstidpunkt (se cover).
'HQVNDOY UHVnSU FLVDWGHWHUPXOLJWIRU*(86DWYXUGHUHRPGHSnGHQEDJJUXQG
NDQVWLOOHJHRORJLVNHGDWDIULWWLOUnGLJKHGIRU0,0LGHQQHVDPPHQK QJ ULQJKYLV,KDU
EUXJIRUKM OSKpU 8QGHUV¡JHOVHQVWDWXVQRWDWHWVNDOEODEUXJHVVRPGHODI0,0 V
faglige vurdering af en evt. kommende VVM-UHGHJ¡UHOVHDIHIWHUIRUVNQLQJPHGIUDFNLQJL
)UHGHULNVKDYQV.RPPXQH'HUIRUHUDIUDSRUWHULQJVWLGVSXQNWDIJ¡UHQGH
'&( VNRPSHWHQFHVNDOLGHQQHIRUELQGHOVHDIG NNHV- RJKYLVGHNDQO¡IWHRSJDYHQ
W QNHUYLDWGHInURSJDYHQ'HSHUYLOOLJWLODWKM OSHPHGDWSHJHSnKYDGGHULJLYHW
IDOGVnHYWVNDOXGDIUDPPHDIWDOHQPHG'&(
%HP UNDWGHWODQGVNDEHOLJHDVSHNWDIHQHYWNRPPHQGHLQGYLQGLJVIDVHRJVnVNDO
beskrives (dvs ikke et midlertidigt efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette
NDQDIVWHGNRPPHDWXQGHUV¡JHOVHQHYWVNDOGHOHVLWR- V UOLJWKYLV'&(I[LNNHNDQO¡IWH
GHWODQGVNDEHOLJH(QODQGVNDEHOLJXQGHUV¡JHOVHVNDOKDDIUDSSRUWHULQJVDPWLGLJWPHG
GHQDQGHQXQGHUV¡JHOVH
5LQJHQGHOLJKYLVVS¡UJVPnO
OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig til godkendelse i de
¡YULJHPLQLVWHULHU
Bedste hilsner, Tone
PS - KDUVDW<YRQQH.RUXSIUD067FFSnGHQQHEHVWLOOLQJHIWHUVRPMHJIOHUHJDQJHKDU
WDOWPHGKHQGHRPXQGHUV¡JHOVHQ
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (Bestilling - Naturstyrelsen
(Distributionsliste))
Synlig for enhed: Ja
5HWXUQpUWLO Tone Madsen (Natur & plan)
Bidragsydere: Skovgaard Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Direktionssekretær
Direktionen
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil: (+45) 41 96 94 98
thsko@nst.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 11. september 2014 11:00
Til: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen; Yvonne Korup
Emne: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af
skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)
_____
Til:
Fra:
Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel:
Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse
E-mailtitel:
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
./.
Til departementschefen Tværgående planlægning
RØD J.nr.
Frist: Ref. nihho
Den 11. september 2014
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
? SAKJA
Skifergas - projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementet:
- godkender vedlagte projektbeskrivelse og
- sender den i høring hos KEBMIN samt
- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering
Problem
Der er i ØU den [xx.xx] taget beslutning om, at NST overtager VVM-myndighedskompetencen for
projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med efterforskning af skifergas på land.
Samtidig hermed tog ØU beslutning om, at der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse
hvori eksisterende viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til
specifikke forhold i [Danmark, herunder den danske geologi/Frederikshavn, herunder geologien i
området.]Denne undersøgelse skal være færdig [i 1. kvartal 2015]. Der udestår p.t. en afklaring af
a) undersøgelsens omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og
finansiering.
Status
Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre udnersøgelsen. Det skal
afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter
Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu
ikke er taget kontakt til DCE.
Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse
opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som
udgangspunkt to finansieringsmåder:
1) MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.
2) Opgaven indgår i rammeaftalen.
Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor
rådgivningsopgave - bedste bud er ca. 1 mio. kr. Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver,
hvilket kan være vanskeligt så sent på året. Kan opgaven vente til 2015, så kan opgaven
indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle indmelde nye opgaver til
rammeaftalen 2015. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der vil
skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.
Opgaven kan så først igangsættes i 2015.
2
En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i
2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i rammeaftalen
2015.
Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.
Så det er ikke helt uproblematisk at få opgaven ind i rammeaftalen, men hvis det er MIMs
topprioritering i 2015 rammeaftalen, så er der selvfølgelig muligheder, men det vil koste løsning
af andre opgaver hos DCE.
Løsning – Strategi og proces
Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den
videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.
DCE kontaktes om opgaveløsningen og prisen herfor, når regeringen har meldt beslutningen om
den ny myndighedskompetence ud.
Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i
hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.
Økonomi
Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor
finansieringen skal findes.
Pressestrategi
Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til
kontorchef Sanne Kjær.
From: Nina Hanne Holst
Sent: 11 Sep 2014 11:42:58 +0000
To: Karsten Borg Jensen
Cc: Yvonne Korup
Subject: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx
Kære Karsten
Som aftalt kommer her mit allerførste bud på en projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse af
skifergas , jf. også vedlagte bestilling fra dep. Jeg vil som sagt gerne have jeres eventuelle kommentarer i
løbet af i morgen. Jeg arbejder lidt videre med bemærkningerne omkring organiseringen i
projektbeskrivelsen men har ikke meget mere ifht hvad en sådan undersøgelse fagligt set bør indeholde.
t.o. vedlægger jeg også et udkast til forklæde til dep, hvor I kan se nogle af de andre processuelle tanker, vi
har gjort os indtil nu.
Mvh. Nina
Nina Holst
Funktionsleder
Tværgående planlægning
Dir tlf: (+45) 72 54 47 40
Mobil: (+45) 26 17 29 92
nihho@nst.dk
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
NOTAT
Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse om
efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i
[Frederikshavns Kommune/Danmark]
Tværgående planlægning
J.nr.
Ref. nihho
Den 11. september 2014
Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte
henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og
indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af
skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske
energiselskab Total i løbet af september måned 2014.
Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Opgaven går ud på at yde faglig bistand til Naturstyrelsen i forbindelse med en sag,
hvor Naturstyrelsen er VVM-myndighed for et anmeldt projekt om efterforskning
af skifergas i Nordjylland ved hjælp af frakturering.
Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om
efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i
Danmark, herunder særligt den danske geologi/geologien i Frederikshavns
Kommune.
Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra
efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også
gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås.
Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for NST’s VVM-
redegørelse samt udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som KEBMIN lovede
Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i politiske
drøftelser om skifergas i Danmark.
Forudsætninger
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om
skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen
og UK, som kan lægges til grund i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse
de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i
[Frederikshavn/Danmark]. Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger
som følge af efterforskning og indvinding af skifergas, herunder mulige
påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,
affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv,
transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage
de mange angreb mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt frem. I
undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan
mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden skal
sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske geologi.
2
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark. Nedenstående bud på mulige miljømæssige konsekvenser, der skal
belyses nærmere i undersøgelsen er derfor hovedsagelig baseret på EU-
Kommissionens rapport fra august 2012 med titlen ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from
hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske
Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav en rapport med titlen ”Fracking for Shale
Gas Production”.
Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning
og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder
indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige
spørgsmål.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad
efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål
i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra
boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige
spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved
indvindingsboringer.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som
minimum skal belyse nærmere, ligesom der skal gøres rede for den eksisterende
viden om, hvordan hver enkelt af de mulige negative miljøpåvirkninger kan
undgås.
Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder
vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.
Hvis der er en afstand på mere end 600 meter mellem skiferlag og grundvand, vil
der normalt ikke være en væsentlig risiko for forurening af grundvandet som følge
af selve fraktureringen. I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller
mere under grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes
konstruktion skal dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen
for forurening af grundvand.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken
allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
vurderer, at disse boringer, som ikke har givet særlige miljømæssige udfordringer,
er repræsentative, når det gælder lignende boringer på land, da der ikke teknisk set
er forskel på boringer offshore og på land. Frakturering har desuden været
anvendt i 10.000-vis af boringer på verdensplan.
3
Grundvand, søer og vandløb
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes denne type vand til frakturering.
Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre
en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand
(som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en mulighed. I
stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i USA og
Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb.
De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give
udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af boremudder, borespåner og
spildevand. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald
nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse risici
kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt
membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.
Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der
bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem
spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger
til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte
omkring 10-15.000 m2.
En egentlig kommerciel gasproduktion vil betyde, at der må forventes etableret at
større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i størrelsesordenen 8-12 på
hver boreplads). I forbindelse med indledning af en kommerciel produktion af
skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første omgang vil være tale om et
begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne indhentes erfaring med hensyn
til produktionens forløb, afsætning af naturgas, optimering af
fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at en boreplads vil
kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km2.
Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også
etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af
produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på
viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil
skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af
skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes
udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt
antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse
på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i
området.
Disse anlæg vil tilsammen kunne udgøre væsentlige barrierer for dyr og medvirke
til en fragmentering af landskabet og naturen.
Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel
indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
4
De landskabelige forhold for så vel en eventuel efterforskningsfase, som en
egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af
eksempel-visualiseringer.
Støj og lys
Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår
kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke
omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i
form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.
Radioaktive stoffer
Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller
og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles
for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt
radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes
også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og
gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt
forekommende radioaktive stoffer.
Metan og andre klimagasser
Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i
forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,
herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør også belyses.
I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt
af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af
erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til
elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er
fremkommet ved en livscyklus analyse omfattende udledninger fra udførelse af
produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv
ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale
forkastningszoner.
Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres den 31. marts
2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.
Bemandingsplan: DCE afsætter [personer]
Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE.
Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller
ej.
[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om
en del skal finansieres over rammeaftalen og om der også skal nye penge til. Det
bør også fremgå hvornår betalingerne skal forfalde. Der kunne fx være en betaling
til forfald ultimo 2014 og en betaling der forfalder, når den endelige videnskabelige
undersøgelse er afleveret.]
Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation: Projektet ligger ved DCE.
5
Leverancer: Projektet har to leverancer, hhv. en endelig beskrivelse af omfanget af
undersøgelsen som skal afklares i et samarbejde mellem DCE og følgegruppen
samt den endelige videnskabelige undersøgelse.
Fremdriftssikring: [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for projektet.
Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST, MIMs
departement samt KEBMIN. Følgegruppen mødes xx gange med DCE frem mod
afleveringen af den endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for
fremdriften indtil da.


From: Nina Hanne Holst
Sent: 27 Aug 2015 10:08:52 +0000
To: Anders Fink (anfin@mim.dk);Anne-Marie Vægter Rasmussen;Katja
Scharmann;stkje@kebmin.dk;Yvonne Korup;Finn Pedersen;'pkh@sum.dk';'moe@sis.dk'
Cc: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk);Emilie Jantzen
Subject: Skifergas - videnskabelig undersøgelse, kontrakt og følgegruppemøder
Kære følgegruppe for den videnskabelige udredning om skifergas i en dansk kontekst
Så blev kontrakten endelig underskrevet, og DTU og deres samarbejdspartnere kan gå i gang med opgaven.
Jeg vedlægger kontrakten inkl. alle bilag til jeres orientering.
Mads Odgaard, som er DTUs projektleder på opgaven, vil i forlængelse af denne mail sende en doodle ud
med mulige mødedatoer for følgegruppen i hhv. uge 44 og uge 51, som I bedes svare tilbage på hurtigst
muligt, så vi kan få møderne i kalenderen.
I er velkommen til at ringe eller skrive til mig eller Mads, hvis I har nogen spørgsmål.
Jeg ser frem til et spændende og konstruktivt forløb.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebie LE 2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)
• Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
BILAG 2 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
− Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
− Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
− Beskrivelse af brønde
−
− Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
− Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
− Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
− Beskrivelse af vandbehov
− Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
− Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
−
− Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
− Risikoscreening af:
o Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o Lækage af væsker fra brønden
o Spild af flowback-væske og boremudder
o Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o Seismologisk aktivitet
o Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
o O.a.
− Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
− Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
! "#$
2.1 Introduktion til skifergas
− Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
− Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
− Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
− Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
% & '( ) ! *$
3.1. Frakturering i skifer
− Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
− Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
− Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
+
3.3. Brøndintegritet
− Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
− Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
− Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
− Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
− Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
− Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
− Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
− Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
− Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
− Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
− Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
− Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
− Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
,
− Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
− Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
− Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
− Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
− Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
− Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
− Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
− Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
− Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
!
!" #$%& && '( ) ) !" #$%& && *$ *$ !* !* ! !&+#%&& && " ! +,#++% && +,#++% &&
, , %*#%&& && - ) !&& %*#%&& && , %" +, +, ! +!#%&& && "#%&& && "#%&& && " ! !,#&&& && !,#&&& &&
& $ !*#!&& && !&& !*#!&& && %& %& +% +% ! #&&& && # ! "#&%& && "#&%& &&
% . $.#&&& && '( )( ) /012 !&& $.#&&& && .! .! !" !" ! *$#&&& && $% ! !"#&&& && !"#&&& &&
& ' & & '
!+ ! +&*#+&& &&
'( 3 ) ( 4
) 4 ) !#! !!!#+&& && "* & & "* +. +. ! %!#&&& && " ! ,&#!&& && ,&#!&& &&
'( ) ( 4 3 !#+ $%#&&& && %& & %& !&& & & ! ".#%&& && ".#%&& && %" !
& ( .*#&&& &&
5 ) ) 4 +#! ,!#+&& && !&& ! ,!#+&& &&
6 ) ) ) +#+ "!#&&& && !&& ! "!#&&& &&
7( ) ,# && && ,% ,% *% ! !#,,& && ! +#".& &&
*+ " !#&*&#,&& && ,!.#+%& &&
8 ) ) 4 ,#! !. #+%& && * * !" ! !%,#&&& && " ! +%#+%& &&
) ) ( ,#+ *,#%&& && !&& ! *,#%&& &&
,#, *&#%&& && !% % !&& ! $#&&& && %!#%&& && $ " !
7( ) !%#&&& && %& %& %& ! .#%&& && " ! .#%&& &&
**.#&%& && (
9 3 ( 4 "#! $*#&&& && *$ ,! **#%&& && +$#%&& &&
7 ) 4 4 ( 3 "#+ ", # && && ". , %! !, ,* ! +& #"&& && !%#&&& && ( ! %$#&&& && !%*#"&& &&
( 44 "#, %,#&&& && !&& !&& ! %,#&&& && " !
6 ) ( 44 "#" ".#%&& && !&& ! ".#%&& &&
& " 7( ) ,!#.%& && ,& ,& ,& "& $#%&& && % " ! $#%&& && !+#.%& &&
* !!"#$%& && "
: ) 4 ) %#! !&$#+&+ %& "$ ! *. ,, ! %,#&&& && !$#&&& && ! ,.#+&+ %&
7( ) %#.". %& *. ,, ! ,# %& , #" !# !# $* *
) * + %.$#"&& && + $#* & , !$#&&& && %+#&&& && %( # !# ( " "! ( "%(! #
!&& & !#.&&#&&& &&
!
+ $!#! & , ,!#&&& && ,!#!!* *
DTU
Fordeling i kr. pr. opgave
DTU Miljø 1.1 1.2 2.1 2.2 Kvalitetssikring 3.1 3.2 3.3 Kvalitetssikring
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Steffen Foss Hansen 309000 744 415,32 51000 47500
Charlotte Scheutz 62000 864 71,76 9000
Poul Løgstrup Bjerg 155400 1140 136,32
Henrik Rasmus Andersen 26500 834 31,77
Peter Kjeldsen 26500 898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Igor Korzine 52.000 857 60,68 47.500
DTU Byg
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Ida Lykke Fabricius 13330 1008,88 13,21 1330 7500
Morten Kanne Sørensen 209500 623,18 336,18 153000 41500
Björn Johannesson 10000 875,2 11,43 10000
Lotte Bjerregaard Jensen 8851 883,5 10,02
Maja Nikolajew 48000 623,18 77,02
DTU Transport
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Thomas Sick Nielsen 19.000 882 21,5
DCE
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Hans Sanderson 41590 978 42,5 2470
Pia Frederiksen 39100 1077 36,3
Jes Rasmussen 45040 801 56,2
Martin Mørk 19220 961 20
Jakob Strand 19000 950 20
Jesper Fredshavn 16500 1043 15,8
Poul Nordemann 121785 1049 116,1 30100
Anne Winding 22360 1118 20
GEUS
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Jacob Kidmose 99786 979 101,93
Niels Schovsbo 74158 979 75,75 31200 41000
Anders R Johnsen 69905 979 71,41 30100
Troels Laier 29630 979 30,27
Trine Dahl-Jensen 90708 979 92,65 25250 63500
Peter Gravesen 50088 1294 38,71
Flemming Larsen 21050 1294 16,27 7500
4.1 4.2 4.3 4.4 Kvalitetssikring 5.1 Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA) I alt
9500 102500 21500 8000 69000 309000
53000 62000
155400 155400
26500 26500
26500 26500
4500 52000
4500 13330
15000 209500
10000
5000 3851 8851
48000 48000
19.000 19000
39120 41590
37203 1897 39100
13000 32040 45040
19220 19220
19000 19000
16500 16500
24660 12750 23225 13000 4050 14000 121785
22360 22360
66500 31.328 1958 99786
1958 74158
23225 2580 14000 69905
27672 1958 29630
1958 90708
47500 2588 50088
9500 4050 21050
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem ISO-9001
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
1
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
Ÿ
2
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
– Databanker og formidling
– Vandressource
– Energiråstoffer
– Mineralske råstoffer
– Natur og Klima
– Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
Ÿ
3
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
– Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
– Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
– Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
– Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
– Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
– Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
– Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
– Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
Ÿ
4
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
Ÿ
5
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
- Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
- Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
- Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
- Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
- Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
Direktion Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
6
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
– Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
– Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
– Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
– Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
– Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
– Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
– Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
– Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
Ÿ
7
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
8
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
Ÿ
9
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
10
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
– Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
– Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
11
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
– Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
– Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
– Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
– Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
– Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
12
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
Ÿ
13
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
Ÿ
14
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
Ÿ
15
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
Ÿ
16
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG ISO-9001:2008 reference
0. Forord 1, 3
1. Ledelsens forpligtelser 5, 5.1
2. Kvalitetspolitik 5.3
3. Kvalitetsstyringssystem 4, 4.1, 4.2
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
SA 8000
-
-
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
10. Referencesystem 4.2
11. Log for Kvalitetshåndbogen 4.2
12. Vejledninger og bilag 4.2
Ÿ
17
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel Rev. 1 Rev. 2 Rev. 3 Rev. 4 Rev. 5 Rev. 6
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Ÿ
18
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter 1
Marin seismik 2
Logging 3
Sedimentlaboratoriet 4
Boreprøve laboratoriet 5
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse 6
Uorganisk geokemisk laboratorium 7
Organisk geokemisk laboratorium 8
Miljøkemisk laboratorium 9
CFC laboratorium 10
SEM laboratorium 11
Laboratorium for kerneanalyse 12
Geografiske Informations Systemer (GIS) 13
Databanker ZEUS 14
Databanker SAMBA 15
Databanker generelt 16
Udrustning 17
Kontraktblanket 18
Ÿ
19
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1 Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
y der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
y opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
y der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2 Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
3
1.3 Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4 Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5 Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6 Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse: dce@au.dk. DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7 Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
x Service og support
x Drift og teknologi
x System og udvikling.
5
1.8 Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
y hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
y hvem er ansvarlig for offentliggørelse
y tidsplan for offentliggørelse
y hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9 Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
y Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
y Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
y Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.


From: Anders Fink
Sent: 20 Aug 2015 14:54:15 +0200
To: Nina Hanne Holst
Subject: Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1823852)
Kære Nina
Nedenstående to repræsentanter fra SUM deltager i følgegruppen.
Og ja, vi afventer fortsat DEP-chefens afgørelse :-)
vh
Anders Fink
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Patrick Kofod Holm (pkh@sum.dk)
Titel: SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
Sendt: 20-08-2015 09:57:26
Kære Anders
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Mette Øhlenschlæger, institutchef i Statens
Institut for Strålebeskyttelse, og undertegnede.
Mvh
Patrick
Patrick Kofod Holm
Fuldmægtig
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.: 72 26 95 09
Mail: pkh@sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ●
1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt


From: Nina Hanne Holst
Sent: 11 Sep 2014 11:42:58 +0000
To: Karsten Borg Jensen
Cc: Yvonne Korup
Subject: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx
Kære Karsten
Som aftalt kommer her mit allerførste bud på en projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse af
skifergas , jf. også vedlagte bestilling fra dep. Jeg vil som sagt gerne have jeres eventuelle kommentarer i
løbet af i morgen. Jeg arbejder lidt videre med bemærkningerne omkring organiseringen i
projektbeskrivelsen men har ikke meget mere ifht hvad en sådan undersøgelse fagligt set bør indeholde.
t.o. vedlægger jeg også et udkast til forklæde til dep, hvor I kan se nogle af de andre processuelle tanker, vi
har gjort os indtil nu.
Mvh. Nina
Nina Holst
Funktionsleder
Tværgående planlægning
Dir tlf: (+45) 72 54 47 40
Mobil: (+45) 26 17 29 92
nihho@nst.dk
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
./.
Til departementschefen Tværgående planlægning
RØD J.nr.
Frist: Ref. nihho
Den 11. september 2014
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
? SAKJA
Skifergas - projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementet:
- godkender vedlagte projektbeskrivelse og
- sender den i høring hos KEBMIN samt
- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering
Problem
Der er i ØU den [xx.xx] taget beslutning om, at NST overtager VVM-myndighedskompetencen for
projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med efterforskning af skifergas på land.
Samtidig hermed tog ØU beslutning om, at der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse
hvori eksisterende viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til
specifikke forhold i [Danmark, herunder den danske geologi/Frederikshavn, herunder geologien i
området.]Denne undersøgelse skal være færdig [i 1. kvartal 2015]. Der udestår p.t. en afklaring af
a) undersøgelsens omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og
finansiering.
Status
Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre udnersøgelsen. Det skal
afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter
Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu
ikke er taget kontakt til DCE.
Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse
opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som
udgangspunkt to finansieringsmåder:
1) MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.
2) Opgaven indgår i rammeaftalen.
Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor
rådgivningsopgave - bedste bud er ca. 1 mio. kr. Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver,
hvilket kan være vanskeligt så sent på året. Kan opgaven vente til 2015, så kan opgaven
indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle indmelde nye opgaver til
rammeaftalen 2015. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der vil
skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.
Opgaven kan så først igangsættes i 2015.
Kommentar [nihho1]: Det bør
overvejes, hvorvidt undersøgelsen skal
være specifikt rettet mod den konkrete
sag, eller være mere generel for
Danmark som sådan.
Kommentar [nihho2]: Hvad står der
i seneste ØU-cover?
2
En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i
2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i
rammeaftalen 2015.
Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.
Så det er ikke helt uproblematisk at få opgaven ind i rammeaftalen, men hvis det er MIMs
topprioritering i 2015 rammeaftalen, så er der selvfølgelig muligheder, men det vil koste løsning
af andre opgaver hos DCE.
Løsning – Strategi og proces
Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den
videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.
DCE kontaktes om opgaveløsningen og prisen herfor, når regeringen har meldt beslutningen om
den ny myndighedskompetence ud.
Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i
hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.
Økonomi
Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor
finansieringen skal findes.
Pressestrategi
Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til
kontorchef Sanne Kjær.
Kommentar [nihho3]: Bemærk at
Bent som sidder med DCEs
rammeaftale gør opmærksom på at
indsamling af eksisterende viden nok
vanskeligt kan betragtes som forskning,
og dermed fritaget for udbud.
Kommentar [nihho4]: Når vi får den
famøse kommunikationslinje…
From: Thomas Skovgaard Mortensen
Sent: 11 Sep 2014 12:45:22 +0200
To: Nina Hanne Holst;Helle Ina Elmer
Subject: [Sag til DEP] Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til
finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)
Attachments: Bilag 1 ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914.docx, Datafil
må ikke slettes #3088 (Departementet).xml, Bestilling #3088 (Departementet).pdf, Bilag 1 -
Bemærkning fra DEP.html
Importance: High
[Klima-, Energi- og Bygningsministeriet]
[Miljøministeriet]
[Erhverv- og Vækstministeriet]
[Finansministeriet]
Skifergas - myndighedsovertagelse og status 10. september 2014
Problem
Der ønskes stillingtagen til, om Miljøministeriet skal overtage myndigheds-
kompetencen fra Frederikshavns Kommune vedr. vurdering af virkninger på
miljøet (VVM), når Total og Nordsøfonden ansøger om tilladelse til en fase 2
med kortvarig prøveproduktion med anvendelse af frakturering (fracking) i den
samme boring. Desuden ønskes stillingtagen til udarbejdelse af et statusnotat
på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.
Baggrund
Der er, jf. undergrundsloven, i 2010 udstedt to tilladelser til det franske energi-
selskab Total og statens olie- og gasselskab Nordsøfonden med henblik på at
efterforske, om der findes naturgas i skiferlag (skifergas) i 40 kommuner: I
Nordjylland har rettighedshaveren forpligtet sig til en efterforskningsboring og
i Nordsjælland til en indledende 2D seismisk undersøgelse. Tilladelserne gives
ifølge undergrundsloven som tilladelser med eneret til efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter for et nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives
tilladelserne ikke med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter fo-
relæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg i Folketinget. Rettighedshaveren
har ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet er
kommercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding.
En tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter fritager ikke selska-
berne for at indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødvendige
i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning. Hvis selskaberne bag en
tilladelse ikke kan indhente de nødvendige tilladelser eller opfylde de krav,
som lovgivningen fastsætter, herunder miljø- og sikkerhedsmæssige krav, vil
det i sin yderste konsekvens – som for andre lignende projekter – kunne inde-
bære, at selskaberne ikke vil kunne indvinde en eventuel forekomst.
I juni 2012 besluttede SRSF-regeringen at indføre en pause for udstedelse af
nye tilladelser på land til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvor må-
let er naturgas i skiferlag, indtil der foreligger en evaluering af de konkrete
danske erfaringer fra den planlagte boring i Frederikshavn Kommune (efter fa-
se 2) og der vil foreligge nye internationale analyser. Pausen blev indført for at
undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske
sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.
Det skal nøje undersøges, hvordan en prøveproduktion med anvendelse af frak-
turering og evt. indvinding vil påvirke miljøet, inden den sættes i gang. Bore-
metoden, som anvendes i forbindelse med efterforskning efter og indvinding af
2
skifergas, adskiller sig ikke fra den, som anvendes i forbindelse med boring af
geotermi- eller konventionelle olie- og gasboringer. Forskellen består i, at der
skal anvendes en større mængde væske under fraktureringsprocessen i forbin-
delse med produktion af skifergas, og at en udbygning af en skifergasforekomst
kræver et større antal boringer.
De risici, der kan være forbundet med skifergasaktiviteter er, at kemikalier kan
forurene grundvand og overfladevand, spørgsmål om håndtering af spildevand,
(mine)affald ved udvinding og deponering samt evt. radioaktivitet ved opbor-
ing af radioaktive stoffer (uddybet i bilag 2). Hertil kommer de landskabelige
hensyn.
På baggrund af en VVM-redegørelse godkendte Frederikshavns Kommune d.
25. juni 2014, at Total og Nordsøfonden kan gennemføre fase 1 af en dyb efter-
forskningsboring efter skifergas. Den øverste del af boringen forventes påbe-
gyndt vest for Sæby ultimo september/primo oktober 2014, mens den dybe del
af boringen planlægges påbegyndt i januar 2015. I fase 1 udtages prøver af ski-
ferlagene, som forventes at ligge i 3500-4000 meters dybde. Denne første bor-
ing vil vise, om der er skifergas i undergrunden.
Det er forventningen, at Total og Nordsøfonden i september 2014 anmelder en
kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene, hvilket kræver en
ny VVM-redegørelse. Dermed indledes VVM-proceduren for fase 2. På bag-
grund af analyseresultater af prøver fra boringen kan Total og Nordsøfonden
afslutte VVM-redegørelsen for fase to og beslutte, om de ønsker at gennemføre
en kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene i den samme dy-
be boring. Hvis der gives VVM-tilladelse, forventes fase 2 ifølge Total gen-
nemført tidligst i anden halvdel af 2015.
Efter en eventuel efterforskningsboring og en kortvarig prøveproduktion med
anvendelse af frakturering kan det vise sig, at der vil blive behov for yderligere
efterforskning inden selskaberne kan træffe beslutning om, hvorvidt der er
grundlag for produktion/indvinding. Såfremt selskaberne ønsker at fortsætte ef-
terforskningsarbejdet, forudses det, at der bliver tale om bl.a. en længerevaren-
de prøveproduktion fra en boring. Selskaberne har tidligere udtalt, at en egent-
lig kommerciel produktion af skifergas først kan blive relevant efter 2020.
Ifølge gældende bestemmelser er Frederikshavn Kommune også VVM-myn-
dighed for fase 2 af boringen, mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for
en mulig kommende kommerciel indvinding/produktion, hvor frakturering og-
så vil blive anvendt.
Det vides endnu ikke, om der er skifergas i den danske undergrund. På bag-
grund af data fra De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) i december
2013 skønnet, at der teknisk kan produceres 186 mia. m3 naturgas fra danske
skiferlag – heraf ca. 67 mia. m3 naturgas på land. Det er dog ikke vurderet, om
der er kommerciel baggrund herfor. Det svarer ca. til, hvad der i perioden
1972–2013 samlet er produceret fra gasfelterne i den danske del af Nordsøen.
3
Usikkerheden i estimatet er +- 100 pct. Det kan således vise sig, at der ikke kan
produceres naturgas fra skiferlag i Danmark.
Løsning
De økonomiske konsekvenser af forslaget fremgår af tabel 1.
Tabel 1 2015 2016 2017 Finansiering
Midler til Miljøministeriet: årsværk og ekstern faglig bistand om
de miljømæssige aspekter af skifergas
5,9 4,4 4,4 [Egen ramme i MIM]
Statusnotat om skifergas i Danmark 1 [Egen ramme i KEBMIN og
MIM]
I alt (mio. kr.) 6,9 4,4 4,4
Statens myndighedsovertagelse i forbindelse med skifergas
Miljøministeren ændrer VVM-bekendtgørelsen således, at Miljøministeriet
overtager myndighedskompetencen (opgaver og beføjelser) vedr. vurdering af
virkninger på miljøet (VVM) i alle sager om frakturering i forbindelse med ef-
terforskning eller udvinding af skifergas. Dvs. også når Total og Nordsøfonden
efter forventning i september 2014 ansøger om tilladelse til fase 2 med en
kortvarig prøveproduktion med frakturering (fracking) i efterforskningsborin-
gen efter skifergas i Nordjylland. Bekendtgørelsesændringen foretages med
henvisning til, at
• staten ejer undergrunden
• det var regeringen, der i 2010 gav Total og Nordsøfonden tilladelse til
efterforskning og indvinding
• skifergas kan ændre Danmarks energiforsyning – og dermed potentielt
landets samlede energiforsyningssikkerhed og økonomi. Det er regerin-
gen, der tilrettelægger den nationale energipolitik
• for Frederikshavn Kommune er det en teknisk stor og kompleks sag,
der kræver særlig og betydelig miljømæssig sagkundskab
• der er i Frederikshavn Kommune et ønske om, at Miljøministeriet over-
tager sagen, idet der er tale om national energipolitik
Ved en VVM-anmeldelse om fase 2 fra selskaberne samt en bekendtgørelses-
ændring vil Miljøministeriet i perioden 2015-2017 skulle varetage nye myndig-
hedsopgaver forbundet med gennemførelsen af fase 2, en eventuel yderligere
efterforskning inden en eventuel kommerciel produktion af skifergas samt i
forbindelse med forventet øget betjening af Folketinget, mv. Dette vil medføre
behov for at afsætte 5,9 årsværk i 2015, 4,8 i 2016 og 4,4 i 2018 samt midler til
ekstern, faglig bistand på 2 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i
2017. Udgifterne finansieres [inden for Miljøministeriets egen ramme].
Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt
evt. fase 2), foretages en samlet evaluering af danske erfaringer; jf. beslutnin-
gen i Økonomiudvalget i juni 2012. Nye internationale erfaringer vil også blive
inddraget. Folketinget er d. 18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet lovet en så-
dan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen foretage en vurde-
ring af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til efterforskning og indvin-
4
ding af skifergas på land, svarende til beslutningen i Økonomiudvalget i juni
2012. En evaluering vil formentlig kunne gennemføres i 2016.
I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for
evalueringen til Folketinget vil et dansk statusnotat om skifergas i Danmark og
om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a. belyse de mulige
miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i Dan-
mark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overflade-
vand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommende radioaktive
stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. I statusnotatet
gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative mil-
jøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan eksempler på
anlæg i borings- og produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet
i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuel-
le påvirkninger.
Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i bilag 2.
Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og ned-
sætter en følgegruppe med deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
samt Miljøministeriet i fællesskab.
Det indstilles, at
− Miljøministeriet ved bekendtgørelsesændring fremover har VVM-
myndighedskompetencen for alle sager vedr. kortvarig prøvepro-
duktion i efterforskningsboringer med fracking – dvs. også i Frede-
rikshavn Kommune, når Total og Nordsøfonden ansøger om VVM-
tilladelse til en sådan
− Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifer-
gas. Statusnotatet skal være færdigt 1. kvartal 2015.
Procedure
Miljøministeriet meddeler Frederikhavn Kommune den kommende bekendtgø-
relsesændring.
Kommunikation
Miljøministeren offentliggør beslutningen vedr. overtagelse af VVM-myndig-
heden for fasen vedr. efterforskning med fracking.
Svar på pressehenvendelser koordineres mellem Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriet og Miljøministeriet. Svar følger fælles kommunikationslinje (bilag
4).
5
Bilag 1: Myndighedsovertagelse ifm skifergas
10. september 2014
I den konkrete sag i Frederikshavns Kommune forventes Total og Nordsøfonden i
september 2014 at anmelde efterforskning ved frakturering og kortvarig prøvepro-
duktion og dermed indlede VVM-proceduren for fase 2.
Alle aktiviteter vedrørende skifergas – efterforskningsboringer uden frakture-
ring, efterforskning ved frakturering og indvinding ved frakturering – er omfat-
tet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Kom-
munen er VVM-myndighed for efterforskningsboringer (inkl. frakturering i
disse), mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for indvindingsboringer og -
anlæg.
For så vidt angår efterforskningsboringer uden frakturering er disse omfattet af
VVM-reglernes screeningspligt og omfattes kun af VVM-pligten, hvis den
stedlige kommune vurderer, at den konkrete dybdeboring potentielt vil kunne
påvirke miljøet væsentligt. Dette blev tilfældet i Frederikshavns Kommune ved
beslutning d. 27. februar 2013 vedrørende fase 1 af en dyb efterforskningsbor-
ing uden frakturering. Ingen tidligere, lignende prøveboringer på land i Dan-
mark (efter olie, gas og geotermi) har afstedkommet et krav om VVM-redegø-
relse.
Miljøministeren ændrede 1. juli 2012 VVM-bekendtgørelsen, så frakturering i for-
bindelse med efterforskning efter skifergas blev obligatorisk VVM-pligtigt. Pt. er
den stedlige kommune myndighed for VVM i efterforskningsfasen. Efterforskning
og prøveboringer med frakturering er ikke miljøgodkendelsespligtige aktiviteter.
Ministeren ændrede i december 2012 godkendelsesbekendtgørelsen til miljøbeskyt-
telsesloven, så Miljøministeriets styrelser vil overtage sagsbehandlingen, hvis der
ønskes kommerciel indvinding af skifergas. Ændringen indebærer, at Miljøministe-
riet nu er miljøgodkendelses- og VVM-myndighed for disse sager.
Ved en ændring af VVM-bekendtgørelsen vil miljøministerens afgørelser kunne på-
klages til Natur- og Miljøklagenævnet.
En bekendtgørelsesændring vil sikre en ensartet behandling af eventuelt flere tek-
nisk komplicerede og miljømæssigt ’videntunge’ skifergassager.
Hvis der ikke foretages bekendtgørelsesændring og Frederikshavn Kommune
fortsat derfor jf. gældende regler er VVM-myndighed for en kommende anden
fase, vil kommunen under alle omstændigheder kunne trække på statens faglige
ekspertise vedr. miljø og undergrund.
6
Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst 10. september 2014
Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er
igangsat. I andre europæiske lande efterforskes også efter skifergas, mens nog-
le lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I USA og i Canada pro-
duceres skifergas i kommercielle mængder.
Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i
USA har medført en række miljømæssige udfordringer. Især brugen af kemika-
lier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store mængder vand, der
bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden debatteres ud-
ledningen af metan og radioaktivt affald i forbindelse med skifergasproduktion.
Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler
om skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommis-
sionen og UK.
På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt
i rapporter/studier udarbejdet af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori eksiste-
rende viden om skifergas sættes i relation til den danske geologi. Notatet skal
bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af
skifergas i Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand)
og overfladevand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommen-
de radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj
mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mu-
lige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.
Statuspapiret skal være færdigt 1. kvartal 2015.
7
Bilag 3: Myndighedsfordeling
10. september 2014
Der gælder i dag følgende myndighedsfordeling mellem Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet og Miljøministeriet:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
• meddeler jf. undergrundsloven tilladelser til efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter. Tilladelserne gives ifølge undergrundsloven som til-
ladelser med eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter for et
nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives tilladelserne ikke
med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter forelæggelse
for et af Folketinget nedsat udvalg. Rettighedshaveren har ret til at få
tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet er kom-
mercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding
• godkender udstyr, program og udførelsesmåde i forbindelse med arbej-
der, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af undergrunds-
loven, herunder boringer. Den øverste del af boringen i Nordjylland
blev godkendt i september 2014. Den dybe del af boringen forventes
godkendt i oktober/november 2014 afhængigt af, hvornår boreprogram
for den dybe del af boringen foreligger.
Miljøministeriet
• har det overordnede ansvar for de VVM-regler, der skal overholdes i
skifergas-efterforskningen og evt. indvinding (Naturstyrelsen)
• har som overordnet ansvarlig for VVM-reglerne en generel vejlednings-
pligt af kommunen, hvis kommunen er VVM-myndighed på efterforsk-
ning med frakturering (Naturstyrelsen)
• høres som berørt myndighed over VVM-projekter, hvor andre myndig-
heder er VVM-myndigheder (Naturstyrelsen)
• overtager sagsbehandlingen, hvis der ønskes kommerciel indvinding af
skifergas, eftersom Miljøministeriet er miljøgodkendelses- og VVM-
myndighed for disse sager (Miljøstyrelsen).
8
Bilag 4: Kommunikationslinje
10. september 2014
Regeringen følger følgende fælles kommunikationslinje:
• Vi er i regeringen enige om, at eventuelle forekomster af skifergas kan
bidrage til energiforsyningen i Danmark, såfremt al efterforskning og
indvinding af skifergas foregår miljø- og sikkerhedsmæssigt fuldt for-
svarligt.
• Vi er bevidste om, at frakturering af undergrunden med henblik på at
efterforske efter eller indvinde skifergas potentielt kan være forbundet
med en række miljø- og sikkerhedsmæssige risici, der bekymrer mange
borgere
• Vi mener, det fremover bør være staten og ikke den enkelte kommune,
der er myndighed for VVM-tilladelser, når det gælder efterforskning ef-
ter skifergas med anvendelse af frakturering. Derfor overtager miljømi-
nisteren nu den myndighedsopgave, som knytter sig til efterforskning
med frakturering, og som før har ligget i kommunerne
• Lige nu ved vi ikke, om der findes gas i de danske skiferlag og i givet
fald, om der er nok til en egentlig kommerciel produktion. Så vi kan ik-
ke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt indvinding bliver aktuel i
Danmark
• I 2010 fik Total og Nordsøfonden eneretstilladelse til efterforskning og
indvinding af skifergas i Nordjylland og Nordsjælland
• Frederikshavns Kommune gav i juli 2014 – på baggrund af en fuld
VVM-redegørelse – VVM-tilladelse til en indledende prøveboring, som
nu forberedes
• Hvis hele efterforskningsfasen kan gennemføres miljø- og sikkerheds-
mæssigt forsvarligt og alle nødvendige tilladelser er indhentet, har sel-
skaberne ret til at indvinde
• Vi har besluttet at gennemføre en undersøgelse af de miljørisici, der er
forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark –
og den mulige håndtering af disse
• Hertil kommer, at når de samlede resultater fra efterforskningsboringen
i Frederikshavns Kommune foreligger, vil regeringen foretage en evalu-
ering og som lovet sende den til Folketinget
• Regeringen står ved sit mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050. Men
olie og gas vil spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem,
og brug af naturgas er mere klimavenligt end kul – der udledes mindre
CO2 fra afbrænding af gas end kul.
• Desuden vil statslige indtægter fra olie- og gasproduktion kunne være
til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi
<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<RequisitionAndFriendsDTO
xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"
xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">
<Requisition>
<Id>3088</Id>
<CreatedDate>2014-09-11T10:40:05.403</CreatedDate>
<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>
<CreatedByUnitName>Natur &amp; plan</CreatedByUnitName>
<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen
(Distributionsliste)</ReceiverUserName>
<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen
(Distributionsliste)</ReceiverUnitName>
<ReturnToUserName>Tone Madsen</ReturnToUserName>
<ReturnToUnitName>Natur &amp; plan</ReturnToUnitName>
<ReturnToEmail>tomad@mim.dk</ReturnToEmail>
<SentDate>2014-09-11T10:59:50.357</SentDate>
<Sent>true</Sent>
<SentByUserName>Tone Madsen</SentByUserName>
<SentByUnitName>Natur &amp; plan</SentByUnitName>
<EditedAfterSentDate xsi:nil="true" />
<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>
<RetractedDate xsi:nil="true" />
<Retracted>false</Retracted>
<SeenDate xsi:nil="true" />
<Seen>false</Seen>
<ExecutedDate xsi:nil="true" />
<Executed>false</Executed>
<AssessedDate xsi:nil="true" />
<Assessed>false</Assessed>
<Assessment xsi:nil="true" />
<Approved>false</Approved>
<Deadline>2014-09-17T20:00:00</Deadline>
<Description>Kære skifergas-folk i NST
Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-
materiale skal der igangsættes en skifergas-
undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i cover og
bilag.
I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl.
afrapporteringstidpunkt (se cover). Den skal være så præcis, at det
er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund kan stille
geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring
hvis I har brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal
bla. bruges som del af MIM's faglige vurdering af en evt. kommende
VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i Frederikshavns
Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.
DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan
løfte opgaven, tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at
hjælpe med at pege på, hvad der i givet fald så evt. skal ud af
rammeaftalen med DCE.
Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende
indvindigsfase også skal beskrives (dvs ikke et midlertidigt
efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette kan
afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE
fx ikke kan løfte det landskabelige. En landskabelig undersøgelse
skal ha afrapportering samtidigt med den anden undersøgelse.
Ring endelig hvis spørgsmål.
OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig
til godkendelse i de øvrige ministerier.
Bedste hilsner, Tone
PS - har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom
jeg flere gange har talt med hende om undersøgelsen</Description>
<Status>Sent</Status>
<LastUpdatedDateTime>2014-09-
11T10:59:50.357</LastUpdatedDateTime>
<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>
<RequisitionChoices>
<string>Forelæggelse til departementschefen</string>
</RequisitionChoices>
</Requisition>
<Dossier>
<Title>Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til
finansiering af skifergas-undersøgelse</Title>
<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>
<CreatedDate>2014-09-11T10:40:03</CreatedDate>
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated>2014-09-11T10:59:57</LastUpdated>
<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>
<SenderName>Tone Madsen</SenderName>
<SenderEmail>tomad@mim.dk</SenderEmail>
<CaseNumber>2014 - 7578</CaseNumber>
<LetterDate xsi:nil="true" />
</Dossier>
<OriginalDossier>
<Title>Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering
af skifergas-undersøgelse</Title>
<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>
<CreatedDate>2014-09-11T10:39:51</CreatedDate>
<Deadline xsi:nil="true" />
<LastUpdated>2014-09-11T10:39:51</LastUpdated>
<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>
<SenderName>Tone Madsen</SenderName>
<SenderEmail>tomad@mim.dk</SenderEmail>
<CaseNumber>2014 - 7578</CaseNumber>
<LetterDate xsi:nil="true" />
</OriginalDossier>
<AttachedDocuments>
<string>Aktdokument.html</string>
<string>Bestilling #3088 (Departementet).pdf</string>
<string>Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB
090914.docx</string>
</AttachedDocuments>
</RequisitionAndFriendsDTO>
Bestilling #3088 (Departementet)
Oprettet: Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014
Sendt: Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014
Frist: 17-09-2014 kl: 20:00
Bestillingstype(r): )RUHO JJHOVHWLOGHSDUWHPHQWVFKHIHQ
Bestillingsbeskrivelse: . UHVNLIHUJDV-folk i NST
6RPMHJKDUWDOWPHGQRJOHDIMHURPWLGOLJHUHVDPWMIYHGODJWH‘8-materiale skal der
LJDQJV WWHVHQVNLIHUJDV-XQGHUV¡JHOVHVWDWXVQRWDW6HNRUWRYHURUGQHWEHVNULYHOVHL
cover og bilag.
I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl. afrapporteringstidpunkt (se cover).
'HQVNDOY UHVnSU FLVDWGHWHUPXOLJWIRU*(86DWYXUGHUHRPGHSnGHQEDJJUXQG
NDQVWLOOHJHRORJLVNHGDWDIULWWLOUnGLJKHGIRU0,0LGHQQHVDPPHQK QJ ULQJKYLV,KDU
EUXJIRUKM OSKpU 8QGHUV¡JHOVHQVWDWXVQRWDWHWVNDOEODEUXJHVVRPGHODI0,0 V
faglige vurdering af en evt. kommende VVM-UHGHJ¡UHOVHDIHIWHUIRUVNQLQJPHGIUDFNLQJL
)UHGHULNVKDYQV.RPPXQH'HUIRUHUDIUDSRUWHULQJVWLGVSXQNWDIJ¡UHQGH
'&( VNRPSHWHQFHVNDOLGHQQHIRUELQGHOVHDIG NNHV- RJKYLVGHNDQO¡IWHRSJDYHQ
W QNHUYLDWGHInURSJDYHQ'HSHUYLOOLJWLODWKM OSHPHGDWSHJHSnKYDGGHULJLYHW
IDOGVnHYWVNDOXGDIUDPPHDIWDOHQPHG'&(
%HP UNDWGHWODQGVNDEHOLJHDVSHNWDIHQHYWNRPPHQGHLQGYLQGLJVIDVHRJVnVNDO
beskrives (dvs ikke et midlertidigt efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette
NDQDIVWHGNRPPHDWXQGHUV¡JHOVHQHYWVNDOGHOHVLWR- V UOLJWKYLV'&(I[LNNHNDQO¡IWH
GHWODQGVNDEHOLJH(QODQGVNDEHOLJXQGHUV¡JHOVHVNDOKDDIUDSSRUWHULQJVDPWLGLJWPHG
GHQDQGHQXQGHUV¡JHOVH
5LQJHQGHOLJKYLVVS¡UJVPnO
OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig til godkendelse i de
¡YULJHPLQLVWHULHU
Bedste hilsner, Tone
PS - KDUVDW<YRQQH.RUXSIUD067FFSnGHQQHEHVWLOOLQJHIWHUVRPMHJIOHUHJDQJHKDU
WDOWPHGKHQGHRPXQGHUV¡JHOVHQ
Bestillingsmodtager: Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (Bestilling - Naturstyrelsen
(Distributionsliste))
Synlig for enhed: Ja
5HWXUQpUWLO Tone Madsen (Natur & plan)
Bidragsydere: Skovgaard Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk), Korup, Yvonne (yvkor@mst.dk)
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Direktionssekretær
Direktionen
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil: (+45) 41 96 94 98
thsko@nst.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 11. september 2014 11:00
Til: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse
Cc: Thomas Skovgaard Mortensen; Yvonne Korup
Emne: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af
skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)
_____
Til:
Fra:
Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel:
Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse
E-mailtitel:
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk


From: Nina Hanne Holst
Sent: 27 Aug 2015 10:08:52 +0000
To: Anders Fink (anfin@mim.dk);Anne-Marie Vægter Rasmussen;Katja
Scharmann;stkje@kebmin.dk;Yvonne Korup;Finn Pedersen;'pkh@sum.dk';'moe@sis.dk'
Cc: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk);Emilie Jantzen
Subject: Skifergas - videnskabelig undersøgelse, kontrakt og følgegruppemøder
Kære følgegruppe for den videnskabelige udredning om skifergas i en dansk kontekst
Så blev kontrakten endelig underskrevet, og DTU og deres samarbejdspartnere kan gå i gang med opgaven.
Jeg vedlægger kontrakten inkl. alle bilag til jeres orientering.
Mads Odgaard, som er DTUs projektleder på opgaven, vil i forlængelse af denne mail sende en doodle ud
med mulige mødedatoer for følgegruppen i hhv. uge 44 og uge 51, som I bedes svare tilbage på hurtigst
muligt, så vi kan få møderne i kalenderen.
I er velkommen til at ringe eller skrive til mig eller Mads, hvis I har nogen spørgsmål.
Jeg ser frem til et spændende og konstruktivt forløb.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l nihho@nst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
1
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er lead på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
2
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best practice-løsninger der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s golden rules samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
3
ving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
4
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
5
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
• En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
• En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
• En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
• En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
• Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
6
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke best
practice-løsninger, der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
• EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
7
• Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
• Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
• Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
• Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
• Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebie LE 2H
Well, november 2011.
• ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
• “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
• Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
8
36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Januar
November
September Oktober
Delfase A: Mobilisering af projekt
December
Delfase B: Gennemførelse
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
9
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
• Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
• Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
• Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
• Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
• Statsgeolog Peter Britze, GEUS
• Direktør Hanne Bach, DCE
• Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
• Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
• Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
• Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
• Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
• Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
10
• Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
• Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
• Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
• Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
• Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
• Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)
• Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)
• Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Kapitel 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Kapitel 3 Boring og effekter af frakturering
Kapitel 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Kapitel 5 Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
11
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
BILAG 2 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase.............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug.............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer.................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
− Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
− Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
− Beskrivelse af brønde
−
− Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
− Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
− Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
− Beskrivelse af vandbehov
− Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
− Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
−
− Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
− Risikoscreening af:
O Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
O Lækage af væsker fra brønden
O Spild af flowback-væske og boremudder
O Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
O Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
O Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
O Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
O Seismologisk aktivitet
O Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
O Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
O O.a.
− Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
− Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
! "#$
2.1 Introduktion til skifergas
− Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
− Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
− Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
− Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
− Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
% & '( ) ! *$
3.1. Frakturering i skifer
− Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
O Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
O Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
− Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
− Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
− Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
− Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
+
3.3. Brøndintegritet
− Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
− Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
− Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
− Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
− Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
− Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
− Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
− Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
− Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
− Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
− Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
− Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
− Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
− Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
,
− Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
− Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
− Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
− Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
− Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
− Best practice for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
− Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
− Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
− Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
− Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
!
!" #$%& && '( ) ) !" #$%& && *$ *$ !* !* ! !&+#%&& && " ! +,#++% && +,#++% &&
, , %*#%&& && - ) !&& %*#%&& && , %" +, +, ! +!#%&& && "#%&& && "#%&& && " ! !,#&&& && !,#&&& &&
& $ !*#!&& && !&& !*#!&& && %& %& +% +% ! #&&& && # ! "#&%& && "#&%& &&
% . $.#&&& && '( )( ) /012 !&& $.#&&& && .! .! !" !" ! *$#&&& && $% ! !"#&&& && !"#&&& &&
& ' & & '
!+ ! +&*#+&& &&
'( 3 ) ( 4
) 4 ) !#! !!!#+&& && "* & & "* +. +. ! %!#&&& && " ! ,&#!&& && ,&#!&& &&
'( ) ( 4 3 !#+ $%#&&& && %& & %& !&& & & ! ".#%&& && ".#%&& && %" !
& ( .*#&&& &&
5 ) ) 4 +#! ,!#+&& && !&& ! ,!#+&& &&
6 ) ) ) +#+ "!#&&& && !&& ! "!#&&& &&
7( ) ,# && && ,% ,% *% ! !#,,& && ! +#".& &&
*+ " !#&*&#,&& && ,!.#+%& &&
8 ) ) 4 ,#! !. #+%& && * * !" ! !%,#&&& && " ! +%#+%& &&
) ) ( ,#+ *,#%&& && !&& ! *,#%&& &&
,#, *&#%&& && !% % !&& ! $#&&& && %!#%&& && $ " !
7( ) !%#&&& && %& %& %& ! .#%&& && " ! .#%&& &&
**.#&%& && (
9 3 ( 4 "#! $*#&&& && *$ ,! **#%&& && +$#%&& &&
7 ) 4 4 ( 3 "#+ ", # && && ". , %! !, ,* ! +& #"&& && !%#&&& && ( ! %$#&&& && !%*#"&& &&
( 44 "#, %,#&&& && !&& !&& ! %,#&&& && " !
6 ) ( 44 "#" ".#%&& && !&& ! ".#%&& &&
& " 7( ) ,!#.%& && ,& ,& ,& "& $#%&& && % " ! $#%&& && !+#.%& &&
* !!"#$%& && "
: ) 4 ) %#! !&$#+&+ %& "$ ! *. ,, ! %,#&&& && !$#&&& && ! ,.#+&+ %&
7( ) %#.". %& *. ,, ! ,# %& , #" !# !# $* *
) * + %.$#"&& && + $#* & , !$#&&& && %+#&&& && %( # !# ( " "! ( "%(! #
!&& & !#.&&#&&& &&
!
+ $!#! & , ,!#&&& && ,!#!!* *
DTU
Fordeling i kr. pr. opgave
DTU Miljø 1.1 1.2 2.1 2.2 Kvalitetssikring 3.1 3.2 3.3 Kvalitetssikring
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Steffen Foss Hansen 309000 744 415,32 51000 47500
Charlotte Scheutz 62000 864 71,76 9000
Poul Løgstrup Bjerg 155400 1140 136,32
Henrik Rasmus Andersen 26500 834 31,77
Peter Kjeldsen 26500 898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Igor Korzine 52.000 857 60,68 47.500
DTU Byg
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Ida Lykke Fabricius 13330 1008,88 13,21 1330 7500
Morten Kanne Sørensen 209500 623,18 336,18 153000 41500
Björn Johannesson 10000 875,2 11,43 10000
Lotte Bjerregaard Jensen 8851 883,5 10,02
Maja Nikolajew 48000 623,18 77,02
DTU Transport
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Thomas Sick Nielsen 19.000 882 21,5
DCE
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Hans Sanderson 41590 978 42,5 2470
Pia Frederiksen 39100 1077 36,3
Jes Rasmussen 45040 801 56,2
Martin Mørk 19220 961 20
Jakob Strand 19000 950 20
Jesper Fredshavn 16500 1043 15,8
Poul Nordemann 121785 1049 116,1 30100
Anne Winding 22360 1118 20
GEUS
Total DKK Timesats (DKK) Total timer
Jacob Kidmose 99786 979 101,93
Niels Schovsbo 74158 979 75,75 31200 41000
Anders R Johnsen 69905 979 71,41 30100
Troels Laier 29630 979 30,27
Trine Dahl-Jensen 90708 979 92,65 25250 63500
Peter Gravesen 50088 1294 38,71
Flemming Larsen 21050 1294 16,27 7500
4.1 4.2 4.3 4.4 Kvalitetssikring 5.1 Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA) I alt
9500 102500 21500 8000 69000 309000
53000 62000
155400 155400
26500 26500
26500 26500
4500 52000
4500 13330
15000 209500
10000
5000 3851 8851
48000 48000
19.000 19000
39120 41590
37203 1897 39100
13000 32040 45040
19220 19220
19000 19000
16500 16500
24660 12750 23225 13000 4050 14000 121785
22360 22360
66500 31.328 1958 99786
1958 74158
23225 2580 14000 69905
27672 1958 29630
1958 90708
47500 2588 50088
9500 4050 21050
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem ISO-9001
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
1
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
Ÿ
2
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
– Databanker og formidling
– Vandressource
– Energiråstoffer
– Mineralske råstoffer
– Natur og Klima
– Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
Ÿ
3
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
– Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
– Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
– Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
– Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
– Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
– Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
– Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
– Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
Ÿ
4
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
Ÿ
5
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
- Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
- Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
- Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
- Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
- Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
Direktion Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
6
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
– Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
– Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
– Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
– Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
– Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
– Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
– Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
– Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
Ÿ
7
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
8
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
Ÿ
9
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
10
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
– Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
– Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
– Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
11
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
– Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
– Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
– Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
– Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
– Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
12
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
Ÿ
13
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
Ÿ
14
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
Ÿ
15
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
Ÿ
16
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG ISO-9001:2008 reference
0. Forord 1, 3
1. Ledelsens forpligtelser 5, 5.1
2. Kvalitetspolitik 5.3
3. Kvalitetsstyringssystem 4, 4.1, 4.2
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
SA 8000
-
-
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
10. Referencesystem 4.2
11. Log for Kvalitetshåndbogen 4.2
12. Vejledninger og bilag 4.2
Ÿ
17
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel Rev. 1 Rev. 2 Rev. 3 Rev. 4 Rev. 5 Rev. 6
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Ÿ
18
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter 1
Marin seismik 2
Logging 3
Sedimentlaboratoriet 4
Boreprøve laboratoriet 5
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse 6
Uorganisk geokemisk laboratorium 7
Organisk geokemisk laboratorium 8
Miljøkemisk laboratorium 9
CFC laboratorium 10
SEM laboratorium 11
Laboratorium for kerneanalyse 12
Geografiske Informations Systemer (GIS) 13
Databanker ZEUS 14
Databanker SAMBA 15
Databanker generelt 16
Udrustning 17
Kontraktblanket 18
Ÿ
19
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1 Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
y der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
y opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
y der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2 Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
3
1.3 Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4 Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5 Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6 Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse: dce@au.dk. DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7 Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
x Service og support
x Drift og teknologi
x System og udvikling.
5
1.8 Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
y hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
y hvem er ansvarlig for offentliggørelse
y tidsplan for offentliggørelse
y hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9 Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
y Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
y Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
y Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.


From: Rune Petersen
Sent: 14 Jul 2015 15:35:36 +0200
To: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Cc: Nina Hanne Holst;Susanne Mikkelsen
Subject: SV: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Anne Marie,
Tak for det. Jeg har forhørt mig hos de kolleger, der er på arbejde, og der er ikke umiddelbart kendskab en
Charlotte Elisabeth, men vi prøver at finde ud af det. FiGR lader til at være gået hjem for i dag, men jeg
forsøger at finde ud af det med økonomien som lovet nedenfor.
Mvh Rune
Rune Petersen
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 91 33 47 24
rupet@mim.dk
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Sendt: 14. juli 2015 15:14
Til: Rune Petersen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: SV: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Rune
Endnu engang
Jeg er nu lige stødt på Peter Moltesen her hos os, som har stået for kontraktsudarbejdelsen og drøftelserne
med DTU m.fl. omkring det. Og han siger (selvom han nu er flyttet til EVM sammen med planlægningen), at
DTU blander skifergaskontrakten og nogle generelle drøftelser, som I i dep har om kontrakter med
forskningsinstitutionerne, sammen. Ifølge Peter skulle juristen inden hos jer vist retteligt hedde Charlotte
Elisabeth, hvis det hjælper dig.
I det kontraktsudkast, som vi har liggende har vi ifølge Peter søgt at tage højde for alle de mange kritiske
bemærkninger, som GEUS har haft, hvilket skulle være sket efter aftale med Tone. Så det udestående, der
kan være, er, at hvis GEUS på trods heraf, når de ser det endelige udkast fortsat gør knuder. I så fald skal vi
måske have departementets bistand til at få dem med på vognen.
Men altså konklusionen må herefter være, at udeståendet p.t. er at få fundet ud af, hvad afleveringsfristen
skal være og fornyet afklaring af økonomi, hvis det rækker ind i 2016.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef l Jura
+45 72 54 47 22 l anvra@nst.dk
+45 21 78 28 01 (mobil)
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Rune Petersen
Sendt: 14. juli 2015 14:42
Til: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: SV: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Anne Marie,
Tak for din mail. Jeg har netop fundet Anders Finks testamente frem, hvoraf det også fremgår, at ny
tidsplan skal aftales med Mads Odgaard/DTU, ligesom du også skriver nedenfor.
Anders nævner endvidere, at Pia har ønsket et tjek på økonomien, da KEBMIN betaler en mindre del. Det
prøver jeg at finde ud via FiGR. I samme anledning forsøger jeg at finde ud af, hvem Elisabeth er, og hvilken
rolle hun har indtaget i dette sagskompleks.
Mvh Rune
Rune Petersen
Fuldmægtig
Natur & klimatilpasning
Mobil: (+45) 91 33 47 24
rupet@mim.dk
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Sendt: 14. juli 2015 14:36
Til: Rune Petersen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Rune
I fortsættelse af vores snak i morges, så har jeg nu talt med Mads Odgaard på DTU.
Han er på ferie, men nævnte ganske rigtigt, at de ikke kunne nå den tidligere aftalte tidsfrist nu, og at de
helst så en forlængelse med den 1,5 måned, som er gået ”tabt”. Han tager fat på den side af sagen med
forskningsinstitutionerne, når han er tilbage fra ferie den 28. juli. Jeg har helt foreløbigt sagt til ham, at det
ville være godt, hvis det kunne ske til 1. januar, idet midlerne hos os er bevilget i år.
Men hvad han også nævnte – og også havde sagt til Tone og senest Anders F – er, at der er et særligt
udestående i forhold til GEUS og den måde kontrakten er skruet sammen på. Det handler åbenbart om
vores ministeriums kontrakter med GEUS i almindelighed og ikke specielt den om skifergas, og noget som
har været i høring fra departementet ud til institutionerne, og som en jurist ved navn Elisabeth inde hos jer,
som jeg ikke ved hvem er, bl.a. skulle have være involveret i. Det er ikke et udestående, som vi i NST mig
bekendt har kendt til i forbindelse med skiferaftalen. Så jeg lægger til grund, at det er noget der må finde
sin endelige afklaring via jer.
Konklusionen er i hvert fald med de meldinger., at vi ikke i NST kan gå videre nu med at få arbejdet sat i
gang, og vi afventer en melding fra jer.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef l Jura
+45 72 54 47 22 l anvra@nst.dk
+45 21 78 28 01 (mobil)
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk


From: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Sent: 14 Jul 2015 14:53:39 +0200
To: Rune Petersen
Cc: Nina Hanne Holst
Subject: SV: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Rune
Meget fint.
M .h.t. økonomi kan jeg oplyse, at aftalen – i hvert fald indtil nu – har været, at vi i NST betaler 1 mio. kr,
ENS 600.000 kr og I i dep 100.000 kr. Det var selvsagt i den forrige regerings tid og forudsat, at
undersøgelsen blev gennemført i 2015.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef l Jura
+45 72 54 47 22 l anvra@nst.dk
+45 21 78 28 01 (mobil)
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Rune Petersen
Sendt: 14. juli 2015 14:42
Til: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: SV: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Anne Marie,
Tak for din mail. Jeg har netop fundet Anders Finks testamente frem, hvoraf det også fremgår, at ny
tidsplan skal aftales med Mads Odgaard/DTU, ligesom du også skriver nedenfor.
Anders nævner endvidere, at Pia har ønsket et tjek på økonomien, da KEBMIN betaler en mindre del. Det
prøver jeg at finde ud via FiGR. I samme anledning forsøger jeg at finde ud af, hvem Elisabeth er, og hvilken
rolle hun har indtaget i dette sagskompleks.
Mvh Rune
Rune Petersen
Fuldmægtig
Natur & klimatilpasning
Mobil: (+45) 91 33 47 24
rupet@mim.dk
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Sendt: 14. juli 2015 14:36
Til: Rune Petersen
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Rune
I fortsættelse af vores snak i morges, så har jeg nu talt med Mads Odgaard på DTU.
Han er på ferie, men nævnte ganske rigtigt, at de ikke kunne nå den tidligere aftalte tidsfrist nu, og at de
helst så en forlængelse med den 1,5 måned, som er gået ”tabt”. Han tager fat på den side af sagen med
forskningsinstitutionerne, når han er tilbage fra ferie den 28. juli. Jeg har helt foreløbigt sagt til ham, at det
ville være godt, hvis det kunne ske til 1. januar, idet midlerne hos os er bevilget i år.
Men hvad han også nævnte – og også havde sagt til Tone og senest Anders F – er, at der er et særligt
udestående i forhold til GEUS og den måde kontrakten er skruet sammen på. Det handler åbenbart om
vores ministeriums kontrakter med GEUS i almindelighed og ikke specielt den om skifergas, og noget som
har været i høring fra departementet ud til institutionerne, og som en jurist ved navn Elisabeth inde hos jer,
som jeg ikke ved hvem er, bl.a. skulle have være involveret i. Det er ikke et udestående, som vi i NST mig
bekendt har kendt til i forbindelse med skiferaftalen. Så jeg lægger til grund, at det er noget der må finde
sin endelige afklaring via jer.
Konklusionen er i hvert fald med de meldinger., at vi ikke i NST kan gå videre nu med at få arbejdet sat i
gang, og vi afventer en melding fra jer.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef l Jura
+45 72 54 47 22 l anvra@nst.dk
+45 21 78 28 01 (mobil)
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk


From: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Sent: 14 Jul 2015 15:13:47 +0200
To: Rune Petersen
Cc: Nina Hanne Holst
Subject: SV: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Rune
Endnu engang
Jeg er nu lige stødt på Peter Moltesen her hos os, som har stået for kontraktsudarbejdelsen og drøftelserne
med DTU m.fl. omkring det. Og han siger (selvom han nu er flyttet til EVM sammen med planlægningen), at
DTU blander skifergaskontrakten og nogle generelle drøftelser, som I i dep har om kontrakter med
forskningsinstitutionerne, sammen. Ifølge Peter skulle juristen inden hos jer vist retteligt hedde Charlotte
Elisabeth, hvis det hjælper dig.
I det kontraktsudkast, som vi har liggende har vi ifølge Peter søgt at tage højde for alle de mange kritiske
bemærkninger, som GEUS har haft, hvilket skulle være sket efter aftale med Tone. Så det udestående, der
kan være, er, at hvis GEUS på trods heraf, når de ser det endelige udkast fortsat gør knuder. I så fald skal vi
måske have departementets bistand til at få dem med på vognen.
Men altså konklusionen må herefter være, at udeståendet p.t. er at få fundet ud af, hvad afleveringsfristen
skal være og fornyet afklaring af økonomi, hvis det rækker ind i 2016.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef l Jura
+45 72 54 47 22 l anvra@nst.dk
+45 21 78 28 01 (mobil)
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk
Fra: Rune Petersen
Sendt: 14. juli 2015 14:42
Til: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: SV: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Anne Marie,
Tak for din mail. Jeg har netop fundet Anders Finks testamente frem, hvoraf det også fremgår, at ny
tidsplan skal aftales med Mads Odgaard/DTU, ligesom du også skriver nedenfor.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Anders nævner endvidere, at Pia har ønsket et tjek på økonomien, da KEBMIN betaler en mindre del. Det
prøver jeg at finde ud via FiGR. I samme anledning forsøger jeg at finde ud af, hvem Elisabeth er, og hvilken
rolle hun har indtaget i dette sagskompleks.
Mvh Rune
Rune Petersen
Fuldmægtig
Natur & klimatilpasning
Mobil: (+45) 91 33 47 24
rupet@mim.dk
Fra: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Sendt: 14. juli 2015 14:36
Til: Rune Petersen
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: kontrakten med DTU m.fl. om en videnskabelig undersøgelse om skifergas
Kære Rune
I fortsættelse af vores snak i morges, så har jeg nu talt med Mads Odgaard på DTU.
Han er på ferie, men nævnte ganske rigtigt, at de ikke kunne nå den tidligere aftalte tidsfrist nu, og at de
helst så en forlængelse med den 1,5 måned, som er gået ”tabt”. Han tager fat på den side af sagen med
forskningsinstitutionerne, når han er tilbage fra ferie den 28. juli. Jeg har helt foreløbigt sagt til ham, at det
ville være godt, hvis det kunne ske til 1. januar, idet midlerne hos os er bevilget i år.
Men hvad han også nævnte – og også havde sagt til Tone og senest Anders F – er, at der er et særligt
udestående i forhold til GEUS og den måde kontrakten er skruet sammen på. Det handler åbenbart om
vores ministeriums kontrakter med GEUS i almindelighed og ikke specielt den om skifergas, og noget som
har været i høring fra departementet ud til institutionerne, og som en jurist ved navn Elisabeth inde hos jer,
som jeg ikke ved hvem er, bl.a. skulle have være involveret i. Det er ikke et udestående, som vi i NST mig
bekendt har kendt til i forbindelse med skiferaftalen. Så jeg lægger til grund, at det er noget der må finde
sin endelige afklaring via jer.
Konklusionen er i hvert fald med de meldinger., at vi ikke i NST kan gå videre nu med at få arbejdet sat i
gang, og vi afventer en melding fra jer.
Mvh
Anne-Marie
Med venlig hilsen
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef l Jura
+45 72 54 47 22 l anvra@nst.dk
+45 21 78 28 01 (mobil)
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l www.nst.dk


From: Nina Hanne Holst
Sent: 13 Aug 2015 07:34:35 +0000
To: Anders Fink
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen;Emilie Jantzen;Linda Drengsgaard;Helle Ina
Elmer;Oluf Engberg
Subject: SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
Kære Anders
Jeg har forsøgt at ringe – ringer du tilbage, tak?
Vi har som udgangspunkt kun bevilling i 2015. Når det er sagt, er det her jo en 'skal' opgave, men
for at økonomien hænger sammen for os, må vi ændre lidt i aftalen, så langt mere end halvdelen af
opgaven afsluttes og betales i 2015, fx ved delafleveringer. Der er jo 5 måneder til at gennemføre
opgaven, heraf 4 måneder i 2015, så hvis vi kunne få 4 delafleveringer/afrapporteringer i 2015 og
den endelige aflevering i 2016, ville vi fx kunne betale 4/5-dele i 2015.
Det må I snakke med DTU om ASAP.
Og de øvrige parter – dvs. jer og ENS - skal jo også bekræfte, at I har bevilling i 2016 - for både
2015 og 2016 bør deles efter samme fordelingsnøgle.
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 12. august 2015 12:57
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger
nu.
 DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering
den 31. januar 2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
 DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg
har rettet dem lidt til. Kan du sige god for dem?
 DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at ”Tidsplanen har som forudsætning,
at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest
mandag den 24. august 2015.” Hensynet er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede
tidsplan og har behov for minimum 22 uger til at løse opgaven uanset, hvornår opgaven
igangsættes.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har
bekræftet, hvorvidt dette er muligt ift. bevillingen. Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest
mandag d. 24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk


From: Anders Fink
Sent: 13 Aug 2015 09:23:43 +0200
To: Nina Hanne Holst
Subject: Sv: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1812420)
Hej Nina
Fra det godkendte forklæde:
"Det samlede budget for undersøgelse er på 1,8 mio. kr., hvoraf Energi-, forsynings- og klimaministeriet
bidrager med 0,7 mio. kr. og Miljø- og Fødevareministeriet med 1,1 mio. kr."
Dvs. NST betaler 1 mio og dep 0,1
vh
Anders
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Cc: anvra@nst.dk (anvra@nst.dk)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Sendt: 12-08-2015 16:15:55
Kære Anders
Kan du huske hvor stor en del af de 1,7 mio. hhv. vi og Energistyrelsen skulle betale? Jeg kan huske
departementet skal betale ca. 100.000, men den resterende fordeling mellem os og Energistyrelsen var ude
af mine hænder.
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 12. august 2015 12:57
Til: Nina Hanne Holst
Cc: Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger
nu.
 DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering
den 31. januar 2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
 DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg
har rettet dem lidt til. Kan du sige god for dem?
 DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at ”Tidsplanen har som forudsætning,
at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
mandag den 24. august 2015.” Hensynet er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede
tidsplan og har behov for minimum 22 uger til at løse opgaven uanset, hvornår opgaven
igangsættes.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har
bekræftet, hvorvidt dette er muligt ift. bevillingen. Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest
mandag d. 24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk


From: Anders Fink
Sent: 14 Aug 2015 15:10:44 +0200
To: Nina Hanne Holst
Subject: Sv: Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1815286)
Jo, det gør jeg. Den relevante person er gået på weekend men jag fanger hende mandag morgen.
vh
Anders
Til: Anders Fink (anfin@mim.dk)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: SV: Projektbeskrivelsen er klar!
Sendt: 14-08-2015 14:45:19
Kære Anders
Et enkelt spørgsmål – jeg ved Tone havde taget kontakt til Sundhedsministeriet for at få navne på nogle
kontaktpersoner – der står fortsat NN ud for Sundhedsministeriet. Vil du ikke rykke dem lidt? Kunne være
fint hvis vi kunne få deres navne med.
Mvh. Nina
Fra: Anders Fink [mailto:anfin@mim.dk]
Sendt: 14. august 2015 14:06
Til: Mads H Odgaard
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance
og 20 % efter endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under
snarest muligt i begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l anfin@mim.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l mim@mim.dk l www.mfvm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt


From: Nina Hanne Holst
Sent: 15 Sep 2014 07:00:53 +0000
To: Yvonne Korup;Karsten Borg Jensen
Subject: SV: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx
Kære Yvonne og Karsten
Tak for kommentarerne, dem indarbejder vi – både ifht grundvand og GEUS’ input. Jeg er meget enig. Tog i
første omgang udgangspunkt i et notat som Gert Johansen tidligere har udarbejdet hvor der indgik
vurderinger af risiciforholdene men de bør nok helt luges ud.
Som jeg forstod det på departementet, skal KEBMIN kun være en del af følgegruppen til undersøgelsen. Og
den melding jeg har fået her fra huset er, at undersøgelsen helt og aldeles skal være en eksternt lavet
opgave. Dvs at DCE med de nødvendige input andetsteds fra afleverer e færdigt produkt til os, som vi ikke
skal arbejde videre med, men som vi kan bruge i vores videre arbejde.
Mvh. Nina
Fra: Yvonne Korup
Sendt: 12. september 2014 21:42
Til: Nina Hanne Holst; Karsten Borg Jensen
Emne: SV: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx
Kære Nina
Karsten og jeg har kommenteret i vedlagte. Jeg synes man skal være varsom med at nedtone miljørisikoen
ift grundvand allerede nu, men lade det stå åbent, og lade undersøgelsen konkludere på det.
Det er uklart af fremstillingen, om ansvaret for redegørelsen alene hviler på MIM. Kan det skrives mere
præcist, om KEBMIN og GEUS forventes at bidrage?
Det bør efter min vurdering være GEUS, der bistår med data og vurderinger på det underjordiske (herunder
vurderinger på grundvandsrisici) mens DCE´s kompetencer forventeligt ligger på det overjordiske. Et
samarbejde om redegørelsen ville derfor være optimalt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Fra: Nina Hanne Holst
Sendt: 11. september 2014 13:43
Til: Karsten Borg Jensen
Cc: Yvonne Korup
Emne: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx
Kære Karsten
Som aftalt kommer her mit allerførste bud på en projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse af
skifergas , jf. også vedlagte bestilling fra dep. Jeg vil som sagt gerne have jeres eventuelle kommentarer i
løbet af i morgen. Jeg arbejder lidt videre med bemærkningerne omkring organiseringen i
projektbeskrivelsen men har ikke meget mere ifht hvad en sådan undersøgelse fagligt set bør indeholde.
t.o. vedlægger jeg også et udkast til forklæde til dep, hvor I kan se nogle af de andre processuelle tanker, vi
har gjort os indtil nu.
Mvh. Nina
Nina Holst
Funktionsleder
Tværgående planlægning
Dir tlf: (+45) 72 54 47 40
Mobil: (+45) 26 17 29 92
nihho@nst.dk
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk


From: Yvonne Korup
Sent: 12 Sep 2014 21:41:58 +0200
To: Nina Hanne Holst;Karsten Borg Jensen
Subject: SV: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx
Kære Nina
Karsten og jeg har kommenteret i vedlagte. Jeg synes man skal være varsom med at nedtone miljørisikoen
ift grundvand allerede nu, men lade det stå åbent, og lade undersøgelsen konkludere på det.
Det er uklart af fremstillingen, om ansvaret for redegørelsen alene hviler på MIM. Kan det skrives mere
præcist, om KEBMIN og GEUS forventes at bidrage?
Det bør efter min vurdering være GEUS, der bistår med data og vurderinger på det underjordiske (herunder
vurderinger på grundvandsrisici) mens DCE´s kompetencer forventeligt ligger på det overjordiske. Et
samarbejde om redegørelsen ville derfor være optimalt.
Mvh Yvonne
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil: (+45) 25 36 20 85
yvkor@mst.dk
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Fra: Nina Hanne Holst
Sendt: 11. september 2014 13:43
Til: Karsten Borg Jensen
Cc: Yvonne Korup
Emne: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx
Kære Karsten
Som aftalt kommer her mit allerførste bud på en projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse af
skifergas , jf. også vedlagte bestilling fra dep. Jeg vil som sagt gerne have jeres eventuelle kommentarer i
løbet af i morgen. Jeg arbejder lidt videre med bemærkningerne omkring organiseringen i
projektbeskrivelsen men har ikke meget mere ifht hvad en sådan undersøgelse fagligt set bør indeholde.
t.o. vedlægger jeg også et udkast til forklæde til dep, hvor I kan se nogle af de andre processuelle tanker, vi
har gjort os indtil nu.
Mvh. Nina
Nina Holst
Funktionsleder
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Tværgående planlægning
Dir tlf: (+45) 72 54 47 40
Mobil: (+45) 26 17 29 92
nihho@nst.dk
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
./.
Til departementschefen Tværgående planlægning
RØD J.nr.
Frist: Ref. nihho
Den 11. september 2014
Godkendt af
DEP J.nr. Styrelse omr. chef Styrelse Direktion Ministeren
? SAKJA
Skifergas - projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementet:
- godkender vedlagte projektbeskrivelse og
- sender den i høring hos KEBMIN samt
- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering
Problem
Der er i ØU den [xx.xx] taget beslutning om, at NST overtager VVM-myndighedskompetencen for
projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med efterforskning af skifergas på land.
Samtidig hermed tog ØU beslutning om, at der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse
hvori eksisterende viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til
specifikke forhold i [Danmark, herunder den danske geologi/Frederikshavn, herunder geologien i
området.]Denne undersøgelse skal være færdig [i 1. kvartal 2015]. Der udestår p.t. en afklaring af
a) undersøgelsens omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og
finansiering.
Status
Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre undersøgelsen. Det skal
afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter
Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu
ikke er taget kontakt til DCE.
Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse
opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som
udgangspunkt to finansieringsmåder:
1) MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.
2) Opgaven indgår i rammeaftalen.
Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor
rådgivningsopgave - bedste bud er ca. 1 mio. kr. Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver,
hvilket kan være vanskeligt så sent på året. Kan opgaven vente til 2015, så kan opgaven
indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle indmelde nye opgaver til
rammeaftalen 2015. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der vil
skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.
Opgaven kan så først igangsættes i 2015.
Kommentar [KY1]: Er det besluttet at
MIM skal udarbejde den alene – eller
MIM sammen med KEBMIN? DCE kan
næppe lave undersøgelsen uden input
fra/samarbejde med GEUS.
Kommentar [nihho2]: Det bør
overvejes, hvorvidt undersøgelsen skal
være specifikt rettet mod den konkrete
sag, eller være mere generel for
Danmark som sådan.
Kommentar [nihho3]: Hvad står der
i seneste ØU-cover?
Slettet: d
2
En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i
2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i
rammeaftalen 2015.
Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.
Så det er ikke helt uproblematisk at få opgaven ind i rammeaftalen, men hvis det er MIMs
topprioritering i 2015 rammeaftalen, så er der selvfølgelig muligheder, men det vil koste løsning
af andre opgaver hos DCE.
Løsning – Strategi og proces
Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den
videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.
DCE kontaktes om opgaveløsningen og prisen herfor, når regeringen har meldt beslutningen om
den ny myndighedskompetence ud.
Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i
hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.
Økonomi
Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor
finansieringen skal findes.
Pressestrategi
Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til
kontorchef Sanne Kjær.
Kommentar [nihho4]: Bemærk at
Bent som sidder med DCEs
rammeaftale gør opmærksom på at
indsamling af eksisterende viden nok
vanskeligt kan betragtes som forskning,
og dermed fritaget for udbud.
Kommentar [nihho5]: Når vi får den
famøse kommunikationslinje…
NOTAT
Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse om
efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i
[Frederikshavn Kommune/Danmark]
Tværgående planlægning
J.nr.
Ref. nihho
Den 11. september 2014
Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte
henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og
indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af
skifergas med frakturering i Frederikshavn Kommune fra det franske
energiselskab Total i løbet af september måned 2014.
Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Opgaven går ud på at yde faglig bistand til Naturstyrelsen i forbindelse med en sag,
hvor Naturstyrelsen er VVM-myndighed for et anmeldt projekt om efterforskning
af skifergas i Nordjylland ved hjælp af frakturering.
Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om
efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i
Danmark, herunder særligt den danske geologi/geologien i Frederikshavn
Kommune.
Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra
efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også
gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative
miljøpåvirkninger kan imødegås.
Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for NST’s VVM-
redegørelse samt udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som KEBMIN lovede
Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i politiske
drøftelser om skifergas i Danmark.
Forudsætninger
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om
skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen
og UK, som kan lægges til grund i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse
de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i
[Frederikshavn/Danmark]. Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger
som følge af efterforskning og indvinding af skifergas, herunder mulige
påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,
affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv,
transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage
de mange angreb mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt frem. I
undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan
mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden skal
sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske geologi.
Slettet: s
Kommentar [nihho1]: Det skal
afklares – evt. sammen med KEBMIN,
hvor bredt/snævert det geografiske
fokus for undersøgelsen skal være.
Slettet: s
Kommentar [KABJE2]: Det er vel
specifikt på den konkrete lokalitet og
ikke i Nordjylland generelt
Kommentar [KY3]: Hvis Total har en
bred tilladelse fra KEBMIN til
undersøgelsesboringer, kan den
geografiske afgrænsning for
undersøgelsen evt. afvente Totals VVM-
anmeldelse.
Kommentar [KY4]: Skal MIM – eller
MIM+KEBMIN lave undersøgelsen?
Det bør præciseres. KEBMIN har lovet
en evaluering.
Slettet: s
Kommentar [KABJE5]: Frederrkshav
n/Danmark
Kommentar [nihho6]: Forudsætter
at GEUS leverer disse data
2
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i
Danmark. Nedenstående bud på mulige miljømæssige konsekvenser, der skal
belyses nærmere i undersøgelsen er derfor hovedsagelig baseret på EU-
Kommissionens rapport fra august 2012 med titlen ”Support to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from
hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske
Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav en rapport med titlen ”Fracking for Shale
Gas Production”.
Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning
og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder
indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige
spørgsmål.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad
efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål
i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra
boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige
spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved
indvindingsboringer.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som
minimum skal belyse nærmere, ligesom der skal gøres rede for den eksisterende
viden om, hvordan hver enkelt af de mulige negative miljøpåvirkninger kan
undgås.
Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder
vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.
Hvis der er en afstand på mere end 600 meter mellem skiferlag og grundvand, vil
der normalt ikke være en væsentlig risiko for forurening af grundvandet som følge
af selve fraktureringen. I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller
mere under grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes
konstruktion skal dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen
for forurening af grundvand.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken
allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
vurderer, at disse boringer, som ikke har givet særlige miljømæssige udfordringer,
er repræsentative, når det gælder lignende boringer på land, da der ikke teknisk set
er forskel på boringer offshore og på land. Frakturering har desuden været
anvendt i 10.000-vis af boringer på verdensplan.
Kommentar [nihho7]: Ud fra
Studsgaards kommentarer om det
landskabelige jf Tones mail antager jeg
at den videnskabelige undersøgelse –
modsat VVM’en – BÅDE skal kigge på
mulige konsekvenser ved efterforskning
OG indvinding af skifergas.
Kommentar [KY8]: Forslag: Undlad
at melde så bastant ud, at det ikke er et
problem. Det skal undersøgelsen vel
beskrive?
Kommentar [KY9]: Det er en helt
anden sag at bore på land med risiko for
at ødelægge grundvand, end det er at
bore på havet. Vi bør ikke nedtone
miljørisikoen på dette tidspunkt.
Undersøgelsen skal vise det.
3
Jord, grundvand, søer og vandløb
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes denne type vand til frakturering.
Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre
en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand
(som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en mulighed. I
stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i USA og
Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb.
De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give
udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af boremudder, borespåner og
spildevand. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald
nedsivning til jord, grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse
risici kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt
membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.
Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der
bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem
spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger
til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte
omkring 10-15.000 m2.
En egentlig kommerciel gasproduktion vil betyde, at der må forventes etableret at
større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i størrelsesordenen 8-12 på
hver boreplads). I forbindelse med indledning af en kommerciel produktion af
skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første omgang vil være tale om et
begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne indhentes erfaring med hensyn
til produktionens forløb, afsætning af naturgas, optimering af
fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at en boreplads vil
kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km2.
Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også
etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af
produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på
viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil
skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af
skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes
udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt
antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse
på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i
området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.
Disse anlæg vil tilsammen kunne udgøre væsentlige barrierer for dyr og medvirke
til en fragmentering af landskabet og naturen.
Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel
indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
Slettet: G
Kommentar [KABJE10]: indvindes
Kommentar [KABJE11]: på grund af
saltindholdet i det anvendte vand
Formateret: Hævet skrift
4
De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig
produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-
visualiseringer.
Støj og lys
Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår
kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke
omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i
form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.
Radioaktive stoffer
Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller
og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles
for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt
radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes
også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og
gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt
forekommende radioaktive stoffer.
Metan og andre klimagasser
Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i
forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,
herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør også belyses.
I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt
af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af
erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til
elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er
fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af
produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv
ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale
forkastningszoner.
Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres den 31. marts
2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.
Bemandingsplan: DCE afsætter [personer]
Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE.
Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller
ej.
[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om
en del skal finansieres over rammeaftalen og om der også skal nye penge til. Det
bør også fremgå hvornår betalingerne skal forfalde. Der kunne fx være en betaling
til forfald ultimo 2014 og en betaling der forfalder, når den endelige videnskabelige
undersøgelse er afleveret.]
Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation: Projektet ligger ved DCE.
Slettet:
Slettet:
Kommentar [nihho12]: Såfremt DCE
kan løfte opgaven.
Kommentar [nihho13]: Et detaljeret
projektbudget vedlægges som bilag.
Kommentar [KY14]: En aftale med
KEBMIN bør sikre at GEUS stiller såvel
data som vurderinger til rådighed for
DCE. DCE´s kompetencer knytter sig
primært til det overjordiske, og kan
næppe matche GEUS på vurderinger af
geologi og grundsvandsricisi.
Kommentar [KY15]: , men
forudsætter input fra KEBMIN/GEUS.
Kommentar [nihho16]: Såfremt de
har de rette kompetencer
5
Leverancer: Projektet har to leverancer, hhv. en endelig beskrivelse af omfanget af
undersøgelsen som skal afklares i et samarbejde mellem DCE og følgegruppen
samt den endelige videnskabelige undersøgelse.
Fremdriftssikring: [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for projektet.
Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST, MIMs
departement samt KEBMIN. Følgegruppen mødes xx gange med DCE frem mod
afleveringen af den endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for
fremdriften indtil da.


From: Peter Moltesen
Sent: 10 Dec 2014 12:24:57 +0100
To: Tone Madsen
Cc: Sanne Kjær;Nina Hanne Holst;Tina Schmidt
Subject: SV: SKifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1464116)
Attachments: Opfølgning til DTU mfl vedr skifergasundersøgelse MIM og KEBMIN 261114.docx,
Projektbeskrivelse Skifergas 281014.docx
Kære Tone
Hermed vores kommentarer til materialet. Vi har kun få kommentarer til opfølgningen og projektbeskrivelsen.
Ring eller skriv endelig hvis du har spørgsmål. Jeg sender kontaktskabelonen for forskning- og
udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har mulighed for at orientere sig i den.
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
pemol@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 8. december 2014 17:05
Til: Sanne Kjær; Peter Moltesen; Nina Hanne Holst; Tina Schmidt
Emne: Sv: SKifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1464116)
Kære søde mennesker. Blot t.o. har hverken ENS eller KEBMIN kommentarer til det, jeg sendte jer tidligere. Har
I? Bedste hilsner, TOne
Til: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), Moltesen, Peter (pemol@nst.dk),
tisch@nst.dk (tisch@nst.dk)
Fra: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Titel: SKifergasundersøgelse
Sendt
:
08-12-2014 10:24:19
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Kære jer - her er den pakke/opfølgning, jeg vil sende til DTU senere på dagen. Har I kommentarer, så skriv
gerne direkte ind med tc. Sender det også til kommentering i KEBMIN/ENS. RIng hvis der er noget. Mvh Tone
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
NOTAT
Opfølgning på 1. udkast til tilbud på skifergas-undersøgelse
Nedenfor er Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Miljøministeriets kommentarer til
DTU’s 1. udkast til tilbud på skifergas-undersøgelse samt indledende møde d. 11. november
2014. Kommentarerne vil give anledning til ændringer i hhv. opdragsgivernes
projektbeskrivelse og i revideret tilbud.
 Der afsættes i alt 1,7 mio. kr. til opgaven. Heraf ønskes 1,4 mio. kr. anvendt i 2015
på selve undersøgelsen, mens 300.000 kr. ønskes ’reserveret’ til levering af bistand
til Naturstyrelsen i forbindelse med evt. kommende arbejde med og vurdering
VVM-redegørelse til efterforskning med frakturering, hvilket også er beskrevet i
vedlagte, genfremsendte projektbeskrivelse. Der skal præciseres nærmere vedr.
denne ’reservation’ i kontrakten. Der er dialog mellem Naturstyrelsen og DTU om
dette i særskilt regi.
 Det foreslås, at undersøgelsen afrapporteres d. 1. oktober 2015.
 Det foreslås, at undersøgelsen foretages/struktureres som en kronologisk analyse
af efterforsknings- og indvindingsfasen på tværs af tre faglige ’klumper’, jf. pkt. 2-4
nedenfor
 Der foreslås følgende fordeling i undersøgelsen:
1. 25 pct. af rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og
afværgeforanstaltninger.
2. 55 pct. af rapporten: Frakturering – kemikalier og forurening af jord,
grundvand, søer og vandløb, herunder radioaktive stoffer og jordskælv.
3. 15 pct. af rapporten: Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.
4. 5 pct. af rapporten: Metan og andre klimagasser.
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan
håndteres under de enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved
efterforskning og indvinding af skifergas vil naturligt høre til den overordnede
fremstilling.
 Det ønskes i et revideret tilbud beskrevet, hvordan særligt GEUS inddrages
betydeligt mere i projektet. Det er afgørende, at GEUS inddrages i forhold til,
hvordan projektet tilrettelægges og udføres. Til dette brug er vedlagt oversigt over
GEUS’ kompetencer og udkast til timer, der kan afsættes til de pågældende
delopgaver. GEUS’s oversigt skal ikke betragtes som en del af MIM og KEBMIN’s
projektbeskrivelse. Forud for kontraktens indgåelse ønskes det undersøgt, hvorvidt
inddragelse af GEUS’ kompetencer og eksisterende viden om skifergas kan drive
omkostningerne ved undersøgelsen ned og dermed skabe mulighed for at ’få mere
med’ i undersøgelsen.
 Antallet af forskere tilknyttet opgaven i DTU’s 1. udkast bør genovervejes
 Resultaterne fra Totals prøveboring kan indgå i undersøgelsen jf. Naturstyrelsens
aftale med Total herom. Vi er opmærksomme på, at resultaterne kan evt. forsinkes
– og dermed potentielt forsinke undersøgelsen – hvis prøveboringen ikke forløber
som pt. planlagt (februar – april 2015)
Natur & plan
J.nr. 2014-7578
Ref. tomad
Den 25. november 2014
2
 Det understreges, at der i undersøgelsen ønskes primært fokus på en evt.
kommende indvindingsfase med permanente anlæg, mv.
 Den opsamlende korte udgave af rapporten fjernes fra opgavens leveranceliste for
at give mere plds til forskningsrapporten.
NOTAT
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
Tværgående planlægning
J.nr. NST-101-01829
Den 28. oktober 2014
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af internatonal viden om skifergas relateret
til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold
i Danmark, herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende
viden om efterforskning og indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er
at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kontekst samt afdække i hvilket
omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpåvirkninger
kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: [Rådgiver] bliver lead på opgaven, men det forudsættes
at de inddrager den størst tilgængelige ekspertise på områder, herunder bl.a.
GEUS, DCE og om nødvendigt også internationale forskere. Det forudsættes, at
der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægsteknisk samt
driftsteknisk viden samt viden om landskabelig påvirkning og miljøvurderinger
Periode: [Oktober] 2014 - 31. marts 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen eri henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med
efterforskning og indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af
efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det
franske energiselskab Total.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land
i Danmark. Den viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i
andre lande, og denne viden kan ikke umiddelbart anvendes på danske forhold
som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er miljømæssige risici
forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at indvindingen
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest
muligt. Der skal derfor udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i
forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel
skifergasefterforskning og -indvinding med brug af frakturering,
miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden,
[rådgiver] opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til
2
rådighed for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra
ministeriet vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i
Frederikshavns Kommune.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om
efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i
Danmark, herunder særligt den danske geologi, hvor det er relevant i forhold til
efterforskning efter og indvinding af skifergas.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige
problemstillinger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.
Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og overfladevand,
udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende
uorganiske-, organiske- og radioaktive stoffer), jordskælv, transportudfordringer,
landskabelige forhold, støj mv. Ligesom udredningen skal komme med bud på
afværgeforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen skal der også gøres rede for den eksisterende internationale viden
om, hvordan eventuelle negative miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger der findes indenfor olie- og gasindustrien og evt.
sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter, denne viden skal omskrives til anvendelse under
danske forhold. Der kan tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas,
samt i IEA’s golden rules. EU’s BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik
for forskellige sektorer og processer) kan muligvis også være relevante.
Udredningen skal bidrage til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere
specifikt være fagligt bidrag til Miljøministeriets VVM-sagsbehandling.
Udredningen kan eventuelt også indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal også efter udredningens afslutning kunne trække på
[rådgivers] faglige, forskningsbaserede viden i forbindelse med konkrete
spørgsmål, som udredningen eller ministeriets arbejde med VVM-
sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den konkrete sag
i Frederikshavns Kommune).
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land
i Danmark, men der er erfaring med frakturering offshore. Disse erfaringer skal
inddrages.
Udredningen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i VVM-
reglerne, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er identificeret på
baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support to the
identification of potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe” og Det
tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking for Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad
efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering, kan rejse spørgsmål
3
i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra
boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en
indvindingsfase, og derfor vil de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til
frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som
minimum skal belyse nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de
indtræffer, samt metoder til kontrol af, om påvirkningerne vil finde sted i
Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative
miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder
vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen.
I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under
grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til
frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise
sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand
eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en
mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved
skifergasprojekter i USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller
havvand vil der kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund
af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt best practice ønskes belyst for begge scenarier og
for så vel prøveproduktioner som egentlige kommercielle skifergasproduktioner,
og sat i relation til de danske forhold.
De store mængder procesvand tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i
forhold til håndtering af frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der
har været stor fokus på de kemikalier, som indgår i frackingvæsken, men det er
ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer.
Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,
således at back flow kan indeholde både organiske og uorganiske forureninger.
Der kan derfor være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald
nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af
grundvandsressourcen ved frakturering, skal belyses nærmere sammen med
risikoen for forurening af jord og overfaldevand, samt hvordan disse risici kan
imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt
membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen
el. lign. skal udredes.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der
være risiko for forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld.
Vælges bortledning gennem spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening
ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger skal udredes.
4
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger
til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil omfatte fra
3.000 – 20.000 m².
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskning-
sboringer som ved egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange
borepladser med flere indvindingsbrønde, der må forventes ved en kommerciel
produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver boreplads.
Endvidere ønskes en vurdering af hvor længe disse anlæg vil være aktive
(formentlig hele indvindingsperioden). Afhængig af anlæggenes udformning og
håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt antal
lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse på
anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i
området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel. Omfanget
heraf og forskellene ved hhv. en prøveproduktion og en egentlig kommerciel
produktion ønskes belyst.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og
produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel
indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.
De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig
produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-
visualiseringer samt foto-dokumentation fra eksisterende skifergas-prøveboringer
og -produktionsanlæg.
Støj og lys
Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår
kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke
omgivelserne væsentligt. I tilfælde af at der påtræffes gas, kan der forventes
begrænset afbrænding (flare). Erfaringer fra andre lande, herunder
afværgeforanstaltninger, skal belyses.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet
alunskiferen. Alunskiferen indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale,
hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles for deres indhold af
naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra
skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og
gasproduktion. I forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af
Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og
afværgeforanstaltninger, skal belyses.
Metan og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som
omtales i forbindelse med skifergasindvinding. Omfang og mulige
afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip skal belyses.
Jordskælv
5
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv
ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale
forkastningszoner. Denne risiko skal belyses set i forhold til de geologiske forhold i
Danmark.
4. Fremgangsmåde og metode
[Skal afklares i samspil med den valgte rådgiver].
[På første følgegruppemøde skal der ske en drøftelse af datagrundlag, herunder
hvilke data GEUS kan levere til analysen. ]
[Udredningen skal sikre en afdækning af, hvorledes de enkelte dele i et
skifergasprojekts levetid udføres, herunder udførelse af boringer, etablering af
boreplads, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best practice-løsninger, der findes i de enkelte delfaser i et skifergasprojekt
indenfor olie- og gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige
miljømæssige påvirkninger og afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et
skifergasprojekts levetid.]
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om
skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen,
UK og Polen, som kan indgå i den videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke
begrænset til):
 Support to the identification and potential risks for the environment and
human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic
fracturing in Europe, report for European Commission DG Environment,
10. august 2012
 Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal
Society & Royal Academy of Engineering, juni 2012
 Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for
European Commission DG Clima, 30. juli 2012
 Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning
the safety and environmental compatibility of hydrofracking for natural
gas production from unconven-tional reservoirs, Panel of experts, april
2012 (Tyskland)
 Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on
the Łebień LE‐2H Well, november 2011.
 ”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
 “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014,
foranlediget af the Council of Canadian Academies
 Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken
allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i
10.000-vis af boringer på verdensplan. Udredningen bør inddrage erfaringerne fra
både danske og udenlandske boringer med frakturering. Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet bidrager til afgrænsning af kilder, der kan være relevant at
inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
6
Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres senest den 31.
marts 2015, hvor den endelige videnskabelige udredning afleveres.
Bemandingsplan: Følger
Projektbudget: [x mio.] kr.
[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om rådgiver medfinansierer noget,
om en del skal finansieres over rammeaftaler med staten, og om der også skal nye
penge til. Det bør også fremgå, hvornår betalingerne skal falde. Der kunne fx være
en betaling ultimo 2014 og en betaling, når den endelige videnskabelige udredning
er afleveret.]
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
[Rådgiver] har det overordnede ansvar for projektet.
Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Naturstyrelsen,
Miljøstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet [og]. Følgegruppen
mødes [xx] gange med [xx] frem mod afleveringen af den endelige udredning. På
møderne redegør [xx rådgiver] kort for fremdriften indtil da.
Leverancer: Projektet har fire leverancer, hhv.
- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem
rådgiver(e) og følgegruppen
- dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på
dansk. Rapporten offentliggøres af Miljøministeriet.
- enkel og kort publikation på dansk, så offentligheden og beslutningstagere
kan tilegne sig hovedpointerne fra udredningen. Publikationen
offentliggøres af Miljøministeriet
- rådgivning efter udredningens afslutning stilles til rådighed for
Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet
vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns
Kommune.


From: Rune Petersen
Sent: 28 Jul 2015 15:11:14 +0200
To: Mads H Odgaard
Cc: Anders Fink;Nina Hanne Holst
Subject: SV: Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
Kære Mads,
Jeg har talt med Nina Holst i NST, som er bedre inde i sagen end jeg er.
Nina opfordrer til, at du ringer til hende i morgen (tidlig) eftermiddag mhp. at drøfte det spørgsmål, du
stillede mig i formiddags. Hun har nummer 72 54 47 40 / 26 17 29 92.
Mvh Rune
Rune Petersen
Fuldmægtig
Natur & klimatilpasning
Mobil: (+45) 91 33 47 24
rupet@mim.dk
Fra: Mads H Odgaard [mailto:maod@dtu.dk]
Sendt: 28. juli 2015 11:45
Til: Rune Petersen
Cc: Anders Fink; Nina Hanne Holst
Emne: FW: Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
Kære Rune Petersen
Hermed det samlede tilbud fra i maj.
De 5 punkter med afgrænsning fremgår af side 5 i dokumentet ”Projektbeskrivelse for videnskabelig …”.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Mads H Odgaard
Sent: 20. maj 2015 11:08
To: tomad@mim.dk
Subject: Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
Kære Tone Madsen
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Hermed vedhæftet det samlede tilbud på en videnskabelig udredning om skifergas.
Vi imødeser at modtage kontrakten og ser frem til at komme i gang med opgaven.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk


From: Tone Madsen
Sent: 24 Feb 2015 11:22:45 +0100
To: Mads H Odgaard
Cc: Tina Schmidt;Nina Hanne Holst
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1568158)
Kære Mads Odgaard/DTU
Tak for din mail, som jeg hermed skal besvare:
Ad 1) Ja
Ad 2) Miljøministeriet har valgt at igangsætte den videnskabelige undersøgelse om efterforskning og
indvinding af skifergas, selvom der endnu ikke foreligger en konkret VVM-ansøgning fra Total om
efterforskning efter skifergas ved hjælp af frakturering (efterforskningens fase 2), hvorfor undersøgelsens
genstandsfelt – og dermed dens anvendelse - selvsagt er bredere end en VVM-redegørelse, der er knyttet til
et konkret projekt, vil være. Først når en egentlig VVM-sagsbehandling går i gang, vil Miljøministeriet få
oplysninger om de konkrete kemikalier, som Total ønsker at anvende, og konsortiepartnerne vil således
også først kunne få adgang til oplysningerne på dette tidspunkt. Det skal desuden bemærkes, at
oplysningerne kan være underlagt regler om fortrolighed, hvilket kan begrænse adgangen til dem. Hvornår
oplysningerne foreligger vides ikke, og det vides ret beset heller ikke, om der kommer en konkret ansøgning.
Total har tidligere meldt ud, at de ønsker at afvente resultaterne fra efterforskningens fase 1, før de eventuelt
ansøger om VVM for efterforskningens fase 2. Prøveboringen i efterforskningens fase 1 startes op i foråret
2015 ifølge en opdatering på Totals hjemmeside dateret 19. januar 2015. Holder denne tidsplan forventes en
ansøgning til fase 2 tidligst i sommeren 2015, og jo kun såfremt prøveboringen viser tilstrækkelige
forekomster af gas. Det vides således ikke på nuværende tidspunkt, om oplysninger om de konkrete
kemikalier som Total eventuelt vil anvende kan stilles til rådighed i forbindelse med den videnskabelige
undersøgelse. Undersøgelsen skal under alle omstændigheder gerne dække mere bredt.
Ad 3) Samme svar som til spm. 2
Ad 4) Ja, vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal også omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Vi ser i øvrigt frem til at modtage jeres reviderede projektbeskrivelse snarest (gerne i dag?) med henblik på
at forberede os til mødet på fredag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 20-02-2015 10:44:56
Kære Tone Madsen
Vi er i fuld gang med at udarbejde tilbuddet på den videnskabelige udredning om skifergas.
Imidlertid har dialogen konsortieparterne imellem afdækket et mindre antal temaer, som vi ønsker at få
klarhed om, inden vi kan udarbejde et forslag til tilbud og fremsende det til jer.
Spørgsmålene er:
1. Konsortiepartnerne vil trække på deres netværk af internationale samarbejdspartnere ifm.
opgaveløsningen, såfremt det skønnes nødvendigt af faglige grunde. Konsortiepartnerne ser ikke
behov for, at internationale partnere indtræder formelt i konsortiet. Er Miljøministeriet indforstået
med, at internationale konsortiepartnere ikke indtræder formelt i konsortiet?
2. Vil konsortiepartnere få adgang til oplysninger om de kemikalier, der anvendes ifm. efterforskning
og indvending af skifergas i den danske undergrund? Hvis ja, hvornår vil dette ske?
3. Vil konsortiepartnerne få adgang til oplysninger om, i hvilken blanding kemikalierne anvendes?
Hvis ja, hvornår vil dette ske?
4. Skal vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger begrænse sig til overfladevand (vandløb og søer),
eller skal den også omfatte det marine område?
Vi ser frem til at høre fra jer om dette.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 12. januar 2015 13:46
To: Mads H Odgaard
Subject: Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1500641)
Så har jeg talt med KEBMIN/ENS igen. De datoer, jeg foreslog i tlf og pr mail, er ok for både KEBMINs
departement og Energistyrelsen. Jeg indkalder alle på myndighedssiden, når jeg får et mere præcist
tidspunkt fra dig. Gerne snart. Jeg forestiller mig et møde på 1½ time.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Simon Holm (sihol@mim.dk)
Fra: Mads H Odgaard (maod@dtu.dk)
Titel: RE: Skifergasundersøgelse
Sendt: 06-01-2015 08:42:09
Kære Tone Madsen
Simon Holm har oplyst, at du er på ferie, så hermed lige en kort mail for at knytte kontakten.
Din tidligere kontaktperson her på DTU, Ole Høyberg, er begyndt i en ny stilling i DI, så jeg har taget over
som indgangsperson for jer/dig her på DTU. Jeg var projektleder på DTUs indledende afdækning af
udfordringer og muligheder for forskning ifm. skifergas, så jeg er på forhånd inde i sagerne.
Jeg kan fortælle dig, at vi er i fuld gang med at skrive tilbud mv. og samle tropperne (DTU, GEUS og DCE) om
opgaven. Bl.a. har vi et møde i bogen med GEUS den 5. februar.
Vi forestiller os, at vi vil være parat til at holde et møde med jer om tilbuddet en gang på den anden side af
vinterferien. Jeg foreslår, at vi ringes ved om dette en gang i begyndelsen af næste uge.
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
maod@dtu.dk
www.dtu.dk
From: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sent: 10. december 2014 13:06
To: Ole Høyberg; Ole Høyberg
Cc: Moltesen, Peter; Kjeldsen, Stig
Subject: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1467751)
Kære Ole
Hermed opfølgning på vores møde om skifergasundersøgelsen d. 11/11 samt kommentarer til jeres første
udkast til tilbud. Hertil kommer 1) revideret projektbeskrivelse, hvor ændringer fremgår med
rettelsesmarkeringer, 2) papir med opmærksomhedspunkter, der skal indgå i jeres kommende reviderede
tilbud (flere af punkterne fremgår allerede) og 3) input fra GEUS (som også er omtalt i papiret om
opfølgning). Ring endelig hvis du/I har spørgsmål til noget af det.
Vi ser frem til et revideret tilbud fra jer i det nye år og foreslår, at vi sætter et nyt møde i kalenderen. Lad os
tales ved om dette.
Naturstyrelsen (Peter) sender kontraktskabelonen for forskning- og udviklingsprojekter til DTU-jura, så de har
mulighed for at orientere sig i den.
Bedste hilsner, Tone (OBS jeg går på juleferie på fredag)
Tone Madsen
Specialkonsulent
Natur & plan
Mobil: (+45) 4139 2419
tomad@mim.dk
Børsgade 4
DK - 1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk


From: Sanne Kjær
Sent: 24 Nov 2014 21:51:31 +0100
To: Tone Madsen
Cc: Nina Hanne Holst;Tina Schmidt;Oluf Engberg;Thomas Skovgaard Mortensen
Subject: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Tone
Én afgørende indvending i forhold til det Kebmin skriver er, at vi jo slet ikke kan forvente at få adgang til
boreresultaterne, sålænge der ikke foreligger en konkret anmeldelse. Det er jo Totals oplysninger, og det er
nok ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv – i hvert fald indtil en evt. fase 2
anmeldelse måtte blive indgivet…
I forhold til de trækninger vi har med DTU, virker det ikke særlig konstruktivt, at Geus nu også byder ind med
11 navne…Men vi er selvfølgelig fortsat grundlæggende enige i at de skal inddrages – deres papir lægger bare
op til en lead-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi vender lige tilbage i formiddag, hvis Nina og Tina har bemærkninger til prioritering af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud
på fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Hej Tone.
Så er vi klar med lidt forskellige tilbagemeldinger:
Vi støtter, at der arbejdes videre med, at indhente et tilfredsstillende tilbud på udførelsen af skifergasstudiet
mhp. snarlig igangsættelse.
Ift. den reviderede tidsplan lyder slutdato 1. oktober fornuftigt (al den stund start 1. januar måske er lidt
optimistisk), hvilket også gør det lettere at sørge for at boringsresultaterne kan nå at komme med. Enig I at vi
kan være lidt fleksible her. Vi bør nok også skrive noget ind i vores projektbeskrivelse som giver mulighed for
(MIM/KEBMIN-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser (ligesom I) behov for at projektledelsens rolle præciseres. Afgørende at GEUS og øvrige relevante
eksperter inddrages af projektledelsen (i alle projektets niveauer). Vi kan ikke godkende projektet før dette er
tilstrækkeligt afklaret.
Jeg vedhæfter en oversigt over hvilke konkrete delopgave GEUS vurderer at kunne levere på og med hvilket
timeomfang. GEUS’ er ansvarlig for opbevaring af en lang række data, herunder grundvandsdata, olie/gas data
etc. Disse data, og viden herom er nødvendig for løsning af opgaven. Herudover deltager GEUS i flere
internationale skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og
international regi, hvilket er et af formålene med opgaven. Projektlederen forventes at trække herpå.
Vi talte tidligere om at forsøge at lave en prioritering af studies faglige emner. Her er et umiddelbart bud fra
ENS:
 30 % af rapporten - Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
 55 % af rapporten - Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb,
herunder radioaktive stoffer og jordskælv.
 10 % af rapporten - Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.
 5 % af rapporten - Metan og andre klimagasser.
 Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan håndteres under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil
naturligt høre til den overordnede fremstilling.
Endelig er der finansieringsspørgsmålet, hvor vi nu forventer at være i stand til at øge vores andel til 700.000
kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig


From: Nina Hanne Holst
Sent: 25 Nov 2014 13:00:50 +0100
To: Tone Madsen
Cc: Sanne Kjær;Tina Schmidt
Subject: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Attachments: GEUS input til opgaveløsning (1).docx
Kære Tone
1) KEBMIN/ENS bud på prioritering af de faglige emner i studiet synes vi lyder meget fornuftig, dog med
en opjustering til 15% til landskab m.v., som vi tænker kan blive en af de store knaster i en eventuel
kommerciel produktionsfase og derfor bør belyses grundigt. De ekstra 5 % kunne fx tages fra de 30%,
som skal gå til den samlede fremstilling.
2) Mht. GEUS’ papir så savner vi overordnet set at få en samlet pakke fra DTU, GEUS og DCE, så vi kan se,
hvad vi får for det samlede beløb, og om hele pakken ser fyldestgørende ud. Se desuden enkelte andre
bemærkninger i det vedhæftede.
Mvh. Nina og Tina
Fra: Sanne Kjær
Sendt: 25. november 2014 08:48
Til: Nina Hanne Holst; Tina Schmidt
Emne: VS: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Kære begge t.o.
Melder I tilbage til Tone om I har bem til mailen fra i går om fordelingen af emner der behandles i den
videnskabelige undersøgelse og Geus´ papir, hvis I har noget til det. Jeg er ude af huset hele dagen.
Mange hilsner
Sanne
Fra: Sanne Kjær
Sendt: 25. november 2014 08:46
Til: Tone Madsen
Emne: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Hej igen Tone, nu har jeg talt med Oluf, og vi vil gerne have, at kontrakten indeholder en ”opt-in”, så der kan
trækkes på eksperternes kompetencer til den konkrete VVM-sag, hvis den måtte blive aktuel – for op til
300.000 som du foreslog i går.
Oluf bad mig igen minde om, at miljøpåvirkningen også ved fase 2 er minimal – og at det i virkeligheden er med
henblik på fase 3 – altså den kommercielle indvinding, at den videnskabelige undersøgelse har den centrale
relevans – altså et fremtidsscenarie i forhold til fase 1 som foregår nu - den indledende efterforskningsboring.
Mange hilsner
Sanne
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:36
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Yes. Jeg har ikke været tilstrækkeligt opmærksom på dette tidligere. Jeg har skrevet det til ENS/KEBMIN, så de
må lige vende tilbage snarest mht en vurdering af, om det ændrer deres syn på undersøgelsen. Alt godt, Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 22:31:57
Kære Tone, jeg vender lige m Oluf og vende tilbage. Synes det lyder fornuftigt..
I forhold til det med den forventelige manglende adgang til boreresultaterne, så er det som vi, KEBMIN og
DTU/GEUS skal forhold sig til, om det giver mening at lave den videnskabelige undersøgelse hvis denne viden
mangler!
Mange hilsner
Sanne
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:24
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441573)
Kære Sanne
Tak for din mail. God pointe med boreresultaterne - det skal være meget tydeligt for både KEBMIN og
DTU/GEUS.
Ja, GEUS lægger også en del navne i kurven, men det er ikke meningen, at det skal øge det samlede antal
forskere ombord i projektet. Tværtimod er vi enige med KEBMIN om, at antallet skal reduceres. Det har DTU
også tydeligt forstået. KEBMIN's pointe er bl.a., at det muligvis kan drive omkostninger ned at ta flere GEUS-folk
med ombord, eftersom de har en del viden i forvejen og derfor ikke først skal læse op. GEUS ved godt, at de
ikke får lead-rolle.
Mht kommentar i forklædet om, at "Enten skal det sikres, at kontrakten fortsat dækker bistand til en kommende
VVM-proces eller også skal NST bidrage mindre da det primært er KEBMINs interesse at gennemføre den
videnskabelige undersøgelse uden at der foreligger en konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til at mangle
finansiering i forbindelse med en konkret VVM-anmeldelse." Jeps. Som jeg skrev til dig tidligere: vi skal måske
ha revideret vores egen projektbeskrivelse, så det bliver tydeligere, at DTU mfl. forpligtes til at stå til rådighed ifm
en evt. VVM-proces? Spørgsmålet er måske, hvor længe de skal stå til rådighed? Det vil de nok spørge om...
Mht økonomisk fordeling mellem MIM/KEBMIN: KEBMIN ønsker ikke at bidrage økonomisk til, at DTU mfl skal
stå til rådighed for NST i en evt VVM-proces. Har du bud på, hvor mange timer, der er brug for fra DTU mfl ifm
en evt. VVM? Ku være smukt, om begge ministerier lægger 700.000 kr hver til undersøgelsen, og NST lægger
oveni (max 300.000) i rådighedsbetaling. Vi skal ha en tydelig aftale vedr fordeling med KEBMIN. Fornemmer
ikke, at KEBMIN er indstillede på at finde flere penge.
Er i øvrigt ikke helt enig i, at det primært er KEBMIN, der vil drage fordel af en undersøgelse... ;)
Bedste hilsner, Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard
Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt
:
24-11-2014 21:51:31
Kære Tone
Én afgørende indvending i forhold til det Kebmin skriver er, at vi jo slet ikke kan forvente at få adgang til
boreresultaterne, sålænge der ikke foreligger en konkret anmeldelse. Det er jo Totals oplysninger, og det er
nok ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv – i hvert fald indtil en evt. fase 2
anmeldelse måtte blive indgivet…
I forhold til de trækninger vi har med DTU, virker det ikke særlig konstruktivt, at Geus nu også byder ind med
11 navne…Men vi er selvfølgelig fortsat grundlæggende enige i at de skal inddrages – deres papir lægger bare
op til en lead-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi vender lige tilbage i formiddag, hvis Nina og Tina har bemærkninger til prioritering af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud
på fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Hej Tone.
Så er vi klar med lidt forskellige tilbagemeldinger:
Vi støtter, at der arbejdes videre med, at indhente et tilfredsstillende tilbud på udførelsen af skifergasstudiet
mhp. snarlig igangsættelse.
Ift. den reviderede tidsplan lyder slutdato 1. oktober fornuftigt (al den stund start 1. januar måske er lidt
optimistisk), hvilket også gør det lettere at sørge for at boringsresultaterne kan nå at komme med. Enig I at vi
kan være lidt fleksible her. Vi bør nok også skrive noget ind i vores projektbeskrivelse som giver mulighed for
(MIM/KEBMIN-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser (ligesom I) behov for at projektledelsens rolle præciseres. Afgørende at GEUS og øvrige relevante
eksperter inddrages af projektledelsen (i alle projektets niveauer). Vi kan ikke godkende projektet før dette er
tilstrækkeligt afklaret.
Jeg vedhæfter en oversigt over hvilke konkrete delopgave GEUS vurderer at kunne levere på og med hvilket
timeomfang. GEUS’ er ansvarlig for opbevaring af en lang række data, herunder grundvandsdata, olie/gas data
etc. Disse data, og viden herom er nødvendig for løsning af opgaven. Herudover deltager GEUS i flere
internationale skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og
international regi, hvilket er et af formålene med opgaven. Projektlederen forventes at trække herpå.
Vi talte tidligere om at forsøge at lave en prioritering af studies faglige emner. Her er et umiddelbart bud fra
ENS:
 30 % af rapporten - Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
 55 % af rapporten - Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb,
herunder radioaktive stoffer og jordskælv.
 10 % af rapporten - Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.
 5 % af rapporten - Metan og andre klimagasser.
 Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan håndteres under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil
naturligt høre til den overordnede fremstilling.
Endelig er der finansieringsspørgsmålet, hvor vi nu forventer at være i stand til at øge vores andel til 700.000
kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig
GEUS har udarbejdet et estimat over forventet tidsforbrug til løsning af de opgaver, som GEUS selvstændigt
kan stå for i forhold til “Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
relateret til en dansk kontekst”.
GEUS vil kunne bidrage til udredningsarbejdet med fire selvstændige – og af GEUS kvalitetssikrede − work
packages samt bidrage væsentligt til yderligere én work package − i alle tilfælde med medarbejdere, der
har den nødvendige og relevante ekspertise.
Hver work package vil gennemgå den eksisterende internationale viden på området samt beskrive,
hvorledes mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås, og hvorledes relevant viden kan anvendes i
forhold til konkrete krav i forbindelse med fremtidig sagsbehandling.
Figurer og tabeller vil blive udarbejdet i en form, så de også kan bruges i populærvidenskabelig formidling.
WP1. Generel introduktion til skifergas
 Hvad er skifergas og hvorved afviger skifergas fra konventionel gasproduktion.
 Hvad er fracking – grundlæggende introduktion til teknikken.
 Fracking pads, beskrivelse af en forventelig europæisk installation mht. dybder, antal horisontale
boringer per pad, størrelse af overfladeinstallationer, opsamling af spildevand, levetid m.m.
 Dekommissionering - reetablering efter produktionsophør.
 Public acceptance.
 Andre landes vurderinger af miljømæssige problemstillinger ved skifergasproduktion, herunder
særlig gennemgang af studier og organisering i Canada, USA, Tyskland, Polen og Storbritannien
Projektdeltagere: Niels Schovsbo, Troels Laier, Anders R. Johnsen.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen, Peter Britze.
Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).
WP2. Regional geologisk karakterisering
 Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre.
 Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder.
 Seismologisk aktivitet i DK, kunstige udløsninger af jordskælv i forbindelse med fracking og mulig
påvirkning af brøndenes integritet.
Personer: Niels Schovsbo, Trine Dahl Jensen.
Kvalitetssikring: Peter Britze.
Anslået forbrug: 140 timer (137.000 kr).
WP3. Forurenende stoffer i frackingvæske og produktionsvand
 Gennemgang af kemiske stofgrupper i frackingvæske og deres skæbne i miljøet.
 Gennemgang af kemiske stoffer frigivet fra skiferformationen og deres skæbne i miljøet.
 Naturlige radioaktive stoffer frigivet fra formationen.
 Håndtering af borespåner (cuttings) mht. naturlige radioaktive stoffer.
 Strategier for spildevandbehandling.
 Baseline monitering inden efterforskning og produktion.
 Langtidsmonitering af miljøeffekter efter dekommissionering.
Personer: Anders R. Johnsen, Peter Gravesen, Ole S Jacobsen.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen.
Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).
WP4. Hydrogeologi
 Kvantificering af vandforbrug til fracking og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen i DK.
 Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter.
 Risiko for grundvandsforurening via frakturering og dybe sprækker.
 Fordele og ulemper ved brug af havvand fremfor overfladenært grundvand.
 Indretning af borepladsen for at undgå spild.
 Betydning af foringsrørs integritet for spild.
 Eventuel påvirkning af grundvand ved spild.
 Eventuel påvirkning af overfladevand ved spild.
Personer: Klaus Hinsby, Knud Erik Klint.
Kvalitetssikring: Flemming Larsen.
Anslået forbrug: 140 timer (137.000)
Anslået samlet forbrug til WP1, WP2, WP3 og WP4: 600 timer (587.200 kr)
Derudover vil GEUS kunne bidrage væsentligt til en work package med følgende indhold:
WP5. Skifergas og klimaændringer
 Litteraturgennemgang af estimater for methan emissioner fra fracking.
 Klimaeffekt hvis kul substitueres med skifergas.
 Klimaeffekt ved europæisk substitution af russisk gas med dansk/europæisk skifergas.
 Tekniske løsninger til sikring af brøndenes integritet.
 Strategier for inspektion, tilsyn og offentlighed.
 Baseline methan-monitering inden efterforskning og produktion.
 Methan-monitering i produktionsfasen herunder effekt af flaring.
 Langtidsmonitering af methan efter dekommissionering.
Personer: Troels Laier, Anders R. Johnsen, NN.
Anslået forbrug afhænger af samarbejdspartners kompetence. ”


From: Tone Madsen
Sent: 25 Nov 2014 14:08:41 +0100
To: Nina Hanne Holst
Cc: Sanne Kjær;Tina Schmidt
Subject: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1442874)
Kære jer
Tak for kommentarerne. Ad 1) det tager jeg med videre, ad 2) DTU bliver først bedt om at levere en samlet
pakke (i samarbejde med GEUS og DCE og evt flere), når finansiering og øvrige tilbagemeldingspunkter var
afklarede hos os og i KEBMIN.
Mht proces: jeg tar nu en sidste runde med KEBMIN fsva jeres kommentarer mm. og sætter derefter pen til papir
ift en samlet tilbagemelding til DTU mhp revideret skriv fra dem. Jeg sender mit udkast til kommentering hos
både jer og KEBMIN/ENS inden det sendes til DTU.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Sanne Kjær (sakja@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk)
Fra: Nina Hanne Holst (nihho@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 25-11-2014 13:00:50
Kære Tone
1) KEBMIN/ENS bud på prioritering af de faglige emner i studiet synes vi lyder meget fornuftig, dog med
en opjustering til 15% til landskab m.v., som vi tænker kan blive en af de store knaster i en eventuel
kommerciel produktionsfase og derfor bør belyses grundigt. De ekstra 5 % kunne fx tages fra de 30%,
som skal gå til den samlede fremstilling.
2) Mht. GEUS’ papir så savner vi overordnet set at få en samlet pakke fra DTU, GEUS og DCE, så vi kan se,
hvad vi får for det samlede beløb, og om hele pakken ser fyldestgørende ud. Se desuden enkelte andre
bemærkninger i det vedhæftede.
Mvh. Nina og Tina
Fra: Sanne Kjær
Sendt: 25. november 2014 08:48
Til: Nina Hanne Holst; Tina Schmidt
Emne: VS: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Kære begge t.o.
Melder I tilbage til Tone om I har bem til mailen fra i går om fordelingen af emner der behandles i den
videnskabelige undersøgelse og Geus´ papir, hvis I har noget til det. Jeg er ude af huset hele dagen.
Mange hilsner
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Sanne
Fra: Sanne Kjær
Sendt: 25. november 2014 08:46
Til: Tone Madsen
Emne: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Hej igen Tone, nu har jeg talt med Oluf, og vi vil gerne have, at kontrakten indeholder en ”opt-in”, så der kan
trækkes på eksperternes kompetencer til den konkrete VVM-sag, hvis den måtte blive aktuel – for op til
300.000 som du foreslog i går.
Oluf bad mig igen minde om, at miljøpåvirkningen også ved fase 2 er minimal – og at det i virkeligheden er med
henblik på fase 3 – altså den kommercielle indvinding, at den videnskabelige undersøgelse har den centrale
relevans – altså et fremtidsscenarie i forhold til fase 1 som foregår nu - den indledende efterforskningsboring.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:36
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)
Yes. Jeg har ikke været tilstrækkeligt opmærksom på dette tidligere. Jeg har skrevet det til ENS/KEBMIN, så de
må lige vende tilbage snarest mht en vurdering af, om det ændrer deres syn på undersøgelsen. Alt godt, Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 22:31:57
Kære Tone, jeg vender lige m Oluf og vende tilbage. Synes det lyder fornuftigt..
I forhold til det med den forventelige manglende adgang til boreresultaterne, så er det som vi, KEBMIN og
DTU/GEUS skal forhold sig til, om det giver mening at lave den videnskabelige undersøgelse hvis denne viden
mangler!
Mange hilsner
Sanne
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:24
Til: Sanne Kjær
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441573)
Kære Sanne
Tak for din mail. God pointe med boreresultaterne - det skal være meget tydeligt for både KEBMIN og
DTU/GEUS.
Ja, GEUS lægger også en del navne i kurven, men det er ikke meningen, at det skal øge det samlede antal
forskere ombord i projektet. Tværtimod er vi enige med KEBMIN om, at antallet skal reduceres. Det har DTU
også tydeligt forstået. KEBMIN's pointe er bl.a., at det muligvis kan drive omkostninger ned at ta flere GEUS-folk
med ombord, eftersom de har en del viden i forvejen og derfor ikke først skal læse op. GEUS ved godt, at de
ikke får lead-rolle.
Mht kommentar i forklædet om, at "Enten skal det sikres, at kontrakten fortsat dækker bistand til en kommende
VVM-proces eller også skal NST bidrage mindre da det primært er KEBMINs interesse at gennemføre den
videnskabelige undersøgelse uden at der foreligger en konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til at mangle
finansiering i forbindelse med en konkret VVM-anmeldelse." Jeps. Som jeg skrev til dig tidligere: vi skal måske
ha revideret vores egen projektbeskrivelse, så det bliver tydeligere, at DTU mfl. forpligtes til at stå til rådighed ifm
en evt. VVM-proces? Spørgsmålet er måske, hvor længe de skal stå til rådighed? Det vil de nok spørge om...
Mht økonomisk fordeling mellem MIM/KEBMIN: KEBMIN ønsker ikke at bidrage økonomisk til, at DTU mfl skal
stå til rådighed for NST i en evt VVM-proces. Har du bud på, hvor mange timer, der er brug for fra DTU mfl ifm
en evt. VVM? Ku være smukt, om begge ministerier lægger 700.000 kr hver til undersøgelsen, og NST lægger
oveni (max 300.000) i rådighedsbetaling. Vi skal ha en tydelig aftale vedr fordeling med KEBMIN. Fornemmer
ikke, at KEBMIN er indstillede på at finde flere penge.
Er i øvrigt ikke helt enig i, at det primært er KEBMIN, der vil drage fordel af en undersøgelse... ;)
Bedste hilsner, Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: nihho@nst.dk (nihho@nst.dk), tisch@nst.dk (tisch@nst.dk), oleng@nst.dk (oleng@nst.dk), Skovgaard
Mortensen, Thomas (thsko@nst.dk)
Fra: Sanne Kjær (sakja@nst.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt
:
24-11-2014 21:51:31
Kære Tone
Én afgørende indvending i forhold til det Kebmin skriver er, at vi jo slet ikke kan forvente at få adgang til
boreresultaterne, sålænge der ikke foreligger en konkret anmeldelse. Det er jo Totals oplysninger, og det er
nok ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv – i hvert fald indtil en evt. fase 2
anmeldelse måtte blive indgivet…
I forhold til de trækninger vi har med DTU, virker det ikke særlig konstruktivt, at Geus nu også byder ind med
11 navne…Men vi er selvfølgelig fortsat grundlæggende enige i at de skal inddrages – deres papir lægger bare
op til en lead-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi vender lige tilbage i formiddag, hvis Nina og Tina har bemærkninger til prioritering af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud
på fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Hej Tone.
Så er vi klar med lidt forskellige tilbagemeldinger:
Vi støtter, at der arbejdes videre med, at indhente et tilfredsstillende tilbud på udførelsen af skifergasstudiet
mhp. snarlig igangsættelse.
Ift. den reviderede tidsplan lyder slutdato 1. oktober fornuftigt (al den stund start 1. januar måske er lidt
optimistisk), hvilket også gør det lettere at sørge for at boringsresultaterne kan nå at komme med. Enig I at vi
kan være lidt fleksible her. Vi bør nok også skrive noget ind i vores projektbeskrivelse som giver mulighed for
(MIM/KEBMIN-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser (ligesom I) behov for at projektledelsens rolle præciseres. Afgørende at GEUS og øvrige relevante
eksperter inddrages af projektledelsen (i alle projektets niveauer). Vi kan ikke godkende projektet før dette er
tilstrækkeligt afklaret.
Jeg vedhæfter en oversigt over hvilke konkrete delopgave GEUS vurderer at kunne levere på og med hvilket
timeomfang. GEUS’ er ansvarlig for opbevaring af en lang række data, herunder grundvandsdata, olie/gas data
etc. Disse data, og viden herom er nødvendig for løsning af opgaven. Herudover deltager GEUS i flere
internationale skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og
international regi, hvilket er et af formålene med opgaven. Projektlederen forventes at trække herpå.
Vi talte tidligere om at forsøge at lave en prioritering af studies faglige emner. Her er et umiddelbart bud fra
ENS:
 30 % af rapporten - Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
 55 % af rapporten - Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb,
herunder radioaktive stoffer og jordskælv.
 10 % af rapporten - Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.
 5 % af rapporten - Metan og andre klimagasser.
 Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan håndteres under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil
naturligt høre til den overordnede fremstilling.
Endelig er der finansieringsspørgsmålet, hvor vi nu forventer at være i stand til at øge vores andel til 700.000
kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig


From: Tina Schmidt
Sent: 27 Nov 2014 15:20:00 +0000
To: Tone Madsen;Nina Hanne Holst
Cc: Sanne Kjær;Peter Moltesen;Christina Berlin Hovmand
Subject: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1446490)
Kære Tone
Først en korrektion til mit svar om afrapportering af miljødata i forbindelse med efterforskningsboringens fase
1: jeg er blevet gjort opmærksom på, at det ikke er sikkert, at kommunen umiddelbart kan udveksle data til
staten, så længe vi ikke har en myndighedsopgave.
Og så til svaret på dit tillægsspørgsmål: svaret er umiddelbart nej. Såfremt vi får adgang til oplysningerne vil det
kræve Totals samtykke at dele dem med DTU mv.
Kh Tina
Fra: Tone Madsen
Sendt: 27. november 2014 15:53
Til: Tina Schmidt; Nina Hanne Holst
Cc: Sanne Kjær; Peter Moltesen
Emne: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1446490)
Kære Tina - mange tak. Et tillægsspørgsmål: må myndighederne dele sin viden med DTU mfl til brug
for undersøgelsen?
Mvh Tone
Sendt fra min HTC-telefon
----- Reply message -----
Fra: "Tina Schmidt" <tisch@nst.dk>
Til: "Nina Hanne Holst" <nihho@nst.dk>
Cc: "Tone Madsen" <tomad@mim.dk>, "Sanne Kjær" <sakja@nst.dk>, "Peter Moltesen"
<pemol@nst.dk>
Emne: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1446490)
Dato: tor., nov. 27, 2014 15:06
Kære alle
Frederikshavn Kommune vil i forbindelse med prøveboringen få de miljødata, der er stillet vilkår om i VVM-
tilladelsen. Det drejer sig primært om overvågning af grundvand, dokumentation af støj og emissioner fra
boreriggen. VVM-tilladelsen indeholder ikke vilkår om afrapportering af fx mængden af opboret materiale,
sammensætningen af materialet, radioaktivitet etc., men tilsyn med affald generelt hører under kommunen.
Der er formodentlig også afrapportering af miljødata i forbindelse med den spildevandstilladelse, som
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
kommunen har givet. Total skal ansøge Statens Institut for Strålehygiejne om håndtering og opbevaring af
radioaktivt materiale.
Så summa summarum: Jeg tror ikke, at Total leverer miljødata fra prøveboringens fase 1 i en samlet pakke.
Men data kan stykkes sammen fra forskellige steder – primært i kommunen. Jeg tænker, at disse data kan
udveksles til staten, hvis vi beder om det. Men mon ikke Total (som jo også er i samarbejde med
Nordsøfonden) selv er indstillet på at levere relevante data til staten, som alligevel bliver myndighed på en evt.
fase 2 og 3.
Kh Tina
Fra: Nina Hanne Holst
Sendt: 27. november 2014 10:24
Til: Tone Madsen
Cc: Tina Schmidt; Sanne Kjær; Peter Moltesen
Emne: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1446490)
Kære Tone
Det vil jeg få undersøgt nærmere. Men umiddelbart tænker jeg, at det vil være kommunen, der får de
miljømæssige data (om nogen) fra prøveboringen, da det er dem, der var og er VVM-myndighed for
prøveboringen.
@Tina: vil du kigge nærmere på det, tak?
t.o. til jer alle er jeg i øvrigt blevet ringet op af (en af?) NMKNs sagsbehandler på skifergas-klagesagerne, som
spurgte til, hvorvidt det var rigtigt, at Total havde trukket anmeldelsen for fase 2, da de fandt det relevant ifht.
påklagningen af faseopdelingen. Det bekræftede jeg, at Total havde gjort.
Mvh. Nina
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 27. november 2014 10:15
Til: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1446490)
Kære Nina
Se nedenfor. Gælder det samme for miljømæssige data - at Total skal oplyse til jer/MST, der (kun) kan dele med
andre myndigheder?
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk)
Fra: Katja Scharmann (ksc@ens.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 27-11-2014 07:46:07
Kære Tone
Du har ret i, at vi ikke kan pålægge Total, at indsende deres boreresultater til brug for undersøgelsen, men det
er dem allerede pålagt eller vil blive dem pålagt, at indsende boreresultater etc. til ENS og GEUS til brug for
tilsyn samt at den danske stat får ny viden om den danske undergrund. Disse data vil kunne blive delt med
andre myndigheder, men de kan ikke direkte publiceres (når der er tale om forretningshemmeligheder), men
kan være en form for baggrundsdata.
Alle de data jeg taler om er de ressourcemæssige og ikke de miljømæssige. Sidstnævnte går jeg ud fra
indrapporteres til miljømyndigheden (så som mængden af opboret materiale, sammensætningen af materialet,
radioaktivitet etc.) – så myndigheden kan se om selskabet/boringen holder sig indenfor VVM’en. Og det mest
interessante i forhold til skifergasstudiet er vel ikke det ressourcemæssige ,men de miljømæssige erfaringer der
indhentes fra boringen.
Katja
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder / Geolog
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Dir. +45 3392 6672
E-mail ksc@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 26. november 2014 12:43
Til: Katja Scharmann
Cc: Stig Kjeldsen
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1444801)
Kære Katja - tak. Betyder det - bare for at være 100 pct sikker - at vi ikke kan hverken forvente eller pålægge
Total at indsende sine boreresultater til brug for undersøgelsen medmindre ENS siger til dem, at det har
væsentlig offentlig interesse, at oplysningerne deles? - idet jeg går ud fra, at oplysninger af generel karakter ikke
er tilstrækkelige til undersøgelsens brug..
Alternativet er vel, at ENS skal lave den del af undersøgelsen, der har med de konkrete boreresultater at gøre,
idet I får dem mhp tilsyn? Og det er jo ikke hensigten...
Mvh Tone
Til: Kjeldsen, Stig (stkje@kebmin.dk), Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Fra: Katja Scharmann (ksc@ens.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 26-11-2014 08:10:48
Kære Tone og Stig
Nedenstående blev lidt langt, men så tror jeg at jeg fik de vigtigste skriftsteder med.
Oplysninger/data/prøver, som en rettighedshaver skal indsende er omfattet af fortrolighed, jf. § 22 i tilladelse
1/10 (er standard vilkår i alle eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter):
§ 22
Stk. 1. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter un-dergrunds-loven, samt enhver, der i øvrigt yder
bistand hertil, er underkastet tavs-hedspligt efter bestem-melserne i §§ 152 - 152 f i straffeloven med hensyn
til oplysninger og prøver m.v., som myndighederne modtager fra rettighedshaveren i henhold til denne
til-ladelse samt undergrundslovens §§ 26 og 34.
Stk. 2. Oplysninger og prøver m.v., der er omfattet af under-grundslovens § 34, stk. 1, kan videregives også til
andre end offentlige myndigheder efter 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor oplysningerne m.v. er tilvejebragt og
tilgængelige for rettighedshaveren. Udløber, opgives, bortfalder eller til-bagekaldes tilladelsen helt eller delvis
begrænses denne periode til 2 år, for så vidt angår oplysninger vedrørende det område, hvortil tilladel-sen er
ophørt.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at oplys-ningerne m.v. videregi-ves, når:
a) ingen berettiget interesse hos rettighedshaveren til-siger, at de hemmeligholdes,
b) rettighedshaverens interesse i tavshedspligtens opret-holdelse findes at burde vige for hensynet til
væsent-lige offentlige interesser,
c) der meddeles oplysninger af generel karakter i forbin-delse med afgivelse af offent-lige udtalelser,
årsbe-retninger eller lignende om efterforsknings‑ og indvin-dingsfor-hold eller
d) det sker som led i et samarbejde med andre landes myndigheder og under forud-sætning af, at
oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det på-gældende land. Oplysninger, som
modtages fra andres landes myndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller
fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelsen i
stk. 1.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
------------
Nedenfor følger forskellige skriftsteder omkring krav til rettighedshaveren om indsendelse af
oplysninger/data/prøver til staten:
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
------------
Af Tilladelse 1/10 fremgår det blandt andet (er standard vilkår i alle eneretstilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter):
§ 21
Stk. 1. Med henblik på at sikre indsigt i og gennemførelse af tilsyn med rettighedshaverens virksomhed i
henhold til denne tilladelse skal rettig-hedshaveren:
….
b) Meddele alle fornødne oplysninger om rettigheds-haverens forundersø-gelses‑, efterforsknings‑ og
indvindingsak-tiviteter. Rettighedshaveren skal herunder under udfø-relsen af geofysiske, geologiske,
geokemiske og andre undersøgelser samt boringer løbende eller periodisk indsende rapporter,
prøver, rådata, bearbejdnings-resul-tater, fortolkninger og vurderinger samt sammenfattende
rapporter, indehol-dende tolkning og vurdering af de opnåede resultater. Vedrørende etablering og
drift af indvindingsanlæg skal rettighedshaveren endvidere løbende eller pe-riodisk indsende
oplysninger og rap-porter om igangværende og fore-stående aktiviteter.
….
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om tids-punkterne for indsendelse af de i stk. 1 omhandlede
oplys-ninger, om oplysningernes form og specifikationsgrad samt om rettighedshaverens bogføring.
Energistyrelsen kan endvide-re fastsætte regler om, hvilke oplysninger rettigheds-haveren skal indsende
udover, hvad der følger af stk. 1, og af de i medfør af undergrundslovens § 34, stk. 1, fastsatte bestemmel-ser,
samt kræve yder-ligere oplysninger meddelt i det enkel-te tilfælde, såfremt dette findes fornødent.
Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte regler om ret-tigheds-haverens opbevaring og benyttelse af prøver, data
m.v.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
------------
Af undergrundslovens § 34, stk.1 fremgår det:
§ 34. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Energistyrelsen samler alle foreliggende oplysninger
om Danmarks undergrund. Med henblik herpå skal prøver og andre oplysninger om undergrunden, der
tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed omfattet af denne lov, indsendes efter regler fastsat af klima- og
energiministeren.
Stk. 2. Der kan i tilladelser efter denne lov fastsættes regler om fortrolighed med hensyn til de i stk. 1 nævnte
indberetninger.
Af Bekendtgørelse om indsendelse af prøver og andre oplysninger om Danmarks undergrund ( § 34
bekendtgørelsen) fremgår det af §
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
------------
Af ’Bekendtgørelse om indsendelse af prøver og andre oplysninger om Danmarks undergrund’ (§ 34
bekendtgørelsen) fremgår det blandt andet:
§ § 3.
….
Stk. 5. Ved boringer indsendes følgende:
1) Rapport over det foregående døgns operationer og resultater, jf. bilag 1, afsnit IV, nr. 1. Rappporten skal, fra
det tidspunkt boreudstyret er placeret på borestedet og indtil borestedet forlades, indsendes dagligt inden kl.
11.00 med telefax eller i elektronisk form efter aftale med Energistyrelsen og Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
2) Oplysninger om overvågning af og undersøgelser i borehullet og oplysninger om de undersøgelser i boringer,
der anvendes til produktion og/eller injektion af olie, gas eller vand, som angivet i bilag 1, afsnit IV, nr. 2.
3) Ved udtagning af prøver (borespåner, borevæske, sidevægskerner, kerner og formationsvæske) prøver som
angivet i bilag 1, afsnit IV, nr. 3. De udtagne prøver skal være forsynet med en holdbar mærkning, der angiver
boringens betegnelse og den dybde, hvorfra prøven stammer, således at prøven til enhver tid kan identificeres.
Prøverne skal leveres i emballage, der tilgodeser sikker langtidsidentifikation og -opbevaring.
4) Rapporter om undersøgelser af prøver fra borehullet som angivet i bilag 1, afsnit IV, nr. 4.
5) Rapporter om rådata og bearbejdningsresultater vedrørende prøveproduktion som angivet i bilag 1, afsnit
IV, nr. 5.
6) Konkluderende rapport ved prøveproduktion som angivet i bilag 1, afsnit IV, nr. 6. Rapporten indsendes
senest 6 måneder efter boringens afslutning.
7) Afsluttende rapportering som angivet i bilag 1, afsnit IV, nr. 7. Rapporten indsendes senest 6 måneder efter
boringens afslutning.
Stk. 6. Kernematerialet, herunder sidevægskerner, skal deponeres senest et år efter boringens afslutning hos
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Energistyrelsen kan efter anmodning forlænge fristen for
deponering og under ganske særlige omstændigheder dispensere fra kravet om deponering hos Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse, når deponering andetsteds kan foretages på fuldt betryggende måde.
Stk. 7. Udover de i stk. 2 til 6 nævnte prøver og oplysninger kan Energistyrelsen og Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse kræve andre væsentlige prøver og oplysninger indsendt.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
------------
Herudover er der under afsnit 4.3 ’A Guide to Hydrocarbon Licences in Denmark’ (som er en vejledning for
blandt andet rettighedshavere til hvilke krav og hvilke procedurer de skal følge i forbindelse med deres
aktiviteter, som følger af deres eneretstilladelse) et link til ’Guidelines for drilling’, hvor der fra side 22-32 en
meget detaljeret beskrivelse over hvad lige fra daglige borerapporter skal indeholde til, hvorledes
rettighedshaveren skal indsende prøver fra boringen til GEUS.
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder / Geolog
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Dir. +45 3392 6672
E-mail ksc@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 25. november 2014 19:12
Til: Stig Kjeldsen
Cc: Katja Scharmann
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1443706)
Ok, tak. NST har en anden opfattelse. Men det vil være ganske nyttigt at vide på forhånd ;)
Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 25-11-2014 15:32:11
Hej Tone. Katja vender lige tilbage i morgen, men umiddelbart er det vores forståelse at Total skal dele den
geologiske viden de får fra prøveboringen med ENS og GEUS.
Vh. stig
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 22:39
Til: Stig Kjeldsen
Cc: Katja Scharmann
Emne: Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441616)
Kære jer
Mange tak for jeres tilbagemelding. Blot en enkelt ting: vi kan ikke forvente, at Total deler sin viden fra
prøveboringen med os, medmindre de vælger at gå videre til fase to/efterforskning med frakturering. Det er
vigtigt, vi er helt på det rene med, at den videnskabelige undersøgelse dermed vel kan 'risikere' kun at blive et
desk study. Jeg vender tilbage om det andet snarest.
Mvh Tone
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Hej Tone.
Så er vi klar med lidt forskellige tilbagemeldinger:
Vi støtter, at der arbejdes videre med, at indhente et tilfredsstillende tilbud på udførelsen af skifergasstudiet
mhp. snarlig igangsættelse.
Ift. den reviderede tidsplan lyder slutdato 1. oktober fornuftigt (al den stund start 1. januar måske er lidt
optimistisk), hvilket også gør det lettere at sørge for at boringsresultaterne kan nå at komme med. Enig I at vi
kan være lidt fleksible her. Vi bør nok også skrive noget ind i vores projektbeskrivelse som giver mulighed for
(MIM/KEBMIN-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser (ligesom I) behov for at projektledelsens rolle præciseres. Afgørende at GEUS og øvrige relevante
eksperter inddrages af projektledelsen (i alle projektets niveauer). Vi kan ikke godkende projektet før dette er
tilstrækkeligt afklaret.
Jeg vedhæfter en oversigt over hvilke konkrete delopgave GEUS vurderer at kunne levere på og med hvilket
timeomfang. GEUS’ er ansvarlig for opbevaring af en lang række data, herunder grundvandsdata, olie/gas data
etc. Disse data, og viden herom er nødvendig for løsning af opgaven. Herudover deltager GEUS i flere
internationale skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og
international regi, hvilket er et af formålene med opgaven. Projektlederen forventes at trække herpå.
Vi talte tidligere om at forsøge at lave en prioritering af studies faglige emner. Her er et umiddelbart bud fra
ENS:
 30 % af rapporten - Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
 55 % af rapporten - Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb,
herunder radioaktive stoffer og jordskælv.
 10 % af rapporten - Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.
 5 % af rapporten - Metan og andre klimagasser.
 Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan håndteres under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil
naturligt høre til den overordnede fremstilling.
Endelig er der finansieringsspørgsmålet, hvor vi nu forventer at være i stand til at øge vores andel til 700.000
kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig


From: Sanne Kjær
Sent: 24 Nov 2014 21:51:31 +0100
To: Tone Madsen
Cc: Nina Hanne Holst;Tina Schmidt;Oluf Engberg;Thomas Skovgaard Mortensen
Subject: SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Tone
Én afgørende indvending i forhold til det Kebmin skriver er, at vi jo slet ikke kan forvente at få adgang til
boreresultaterne, sålænge der ikke foreligger en konkret anmeldelse. Det er jo Totals oplysninger, og det er
nok ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv – i hvert fald indtil en evt.
fase 2 anmeldelse måtte blive indgivet…
I forhold til de trækninger vi har med DTU, virker det ikke særlig konstruktivt, at Geus nu også byder ind
med 11 navne…Men vi er selvfølgelig fortsat grundlæggende enige i at de skal inddrages – deres papir
lægger bare op til en lead-rolle, og den er jo givet til anden side.
Vi vender lige tilbage i formiddag, hvis Nina og Tina har bemærkninger til prioritering af studies.
Mange hilsner
Sanne
Med venlig hilsen
Sanne Kjær
Kontorchef
Jura
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22
sakja@nst.dk
København
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra: Tone Madsen [mailto:tomad@mim.dk]
Sendt: 24. november 2014 17:07
Til: Sanne Kjær
Cc: Nina Hanne Holst
Emne: Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)
Kære Sanne
Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres
bud på fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?
Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.
Mvh Tone
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
Til: Tone Madsen (tomad@mim.dk)
Cc: Katja Scharmann (KSC@ENS.DK)
Fra: Stig Kjeldsen (stkje@kebmin.dk)
Titel: tilbagemelding vedr. skifergasstudie
Sendt: 24-11-2014 16:24:47
Hej Tone.
Så er vi klar med lidt forskellige tilbagemeldinger:
Vi støtter, at der arbejdes videre med, at indhente et tilfredsstillende tilbud på udførelsen af
skifergasstudiet mhp. snarlig igangsættelse.
Ift. den reviderede tidsplan lyder slutdato 1. oktober fornuftigt (al den stund start 1. januar måske er lidt
optimistisk), hvilket også gør det lettere at sørge for at boringsresultaterne kan nå at komme med. Enig I at
vi kan være lidt fleksible her. Vi bør nok også skrive noget ind i vores projektbeskrivelse som giver mulighed
for (MIM/KEBMIN-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.
Vi ser (ligesom I) behov for at projektledelsens rolle præciseres. Afgørende at GEUS og øvrige relevante
eksperter inddrages af projektledelsen (i alle projektets niveauer). Vi kan ikke godkende projektet før dette
er tilstrækkeligt afklaret.
Jeg vedhæfter en oversigt over hvilke konkrete delopgave GEUS vurderer at kunne levere på og med hvilket
timeomfang. GEUS’ er ansvarlig for opbevaring af en lang række data, herunder grundvandsdata, olie/gas
data etc. Disse data, og viden herom er nødvendig for løsning af opgaven. Herudover deltager GEUS i flere
internationale skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og
international regi, hvilket er et af formålene med opgaven. Projektlederen forventes at trække herpå.
Vi talte tidligere om at forsøge at lave en prioritering af studies faglige emner. Her er et umiddelbart bud
fra ENS:
 30 % af rapporten - Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
 55 % af rapporten - Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb,
herunder radioaktive stoffer og jordskælv.
 10 % af rapporten - Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.
 5 % af rapporten - Metan og andre klimagasser.
 Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan håndteres under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
vil naturligt høre til den overordnede fremstilling.
Endelig er der finansieringsspørgsmålet, hvor vi nu forventer at være i stand til at øge vores andel til
700.000 kr.
Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.
Bh. Stig


From: Nina Hanne Holst
Sent: 27 Nov 2014 13:08:59 +0100
To: Tina Schmidt
Subject: Til arkivering på sagen om den videnskabelige undersøgelse.
Attachments: Referat af møde mellem Naturstyrelsen og GEUS
Kære Tina
Til arkivering på sagen om den videnskabelige undersøgelse.
Mvh. Nina
Nina Holst
Funktionsleder
Tværgående planlægning
Dir tlf: (+45) 72 54 47 40
Mobil: (+45) 26 17 29 92
nihho@nst.dk
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
From: Camilla Rosengaard Villumsen
Sent: 26 Nov 2014 10:43:34 +0100
To: Larsen, Flemming;bkj@geus.dk;hcb@geus.dk;kae@geus.dk;tvp@geus.dk;Inger
Bergmann;Philip Grinder Pedersen;Nina Hanne Holst;Mads Leth-Petersen
Cc: Ane Høiberg Nielsen;Hanne Breitenbauch;Thomas Bruun Jessen;Lisbet Ølgaard;Kristian
Hansted;Tina Pedersen
Subject: Referat af møde mellem Naturstyrelsen og GEUS
Attachments: Referat GEUS-møde 2-10-2014 - endeligt.docx
Kære alle
Hermed referat af mødet den 2. oktober 2014 mellem Naturstyrelsen og GEUS.
Den sene fremsendelse beklages.
Mvh.
Camilla Rosengaard Villumsen
Specialkonsulent
Klimatilpasning, vandsektor og grundvand
Dir tlf.: (+45) 72 54 49 39
carvi@nst.dk
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • nst@nst.dk • www.nst.dk
./.
./.
Klimatilpasning, vandsektor
og grundvand
J.nr. NST-409-00123
Ref. carvi
Den 26. november 2014
Møde d. 2. oktober 2014, kl. 14-15, mellem Naturstyrelsen og GEUS
Deltagere:
Naturstyrelsen:
Mads Leth-Petersen, vicedirektør
Inger Bergmann, kontorchef
Philip Grinder Pedersen, kontorchef
Nina Hanne Holst, funktionsleder
Camilla Villumsen, specialkonsulent (referent)
GEUS:
Bjørn Kaare Jensen, vicedirektør
Flemming Larsen, statsgeolog
Heidi Christiansen Barlebo, statsgeolog
Thomas Vangkilde-Pedersen, statsgeolog
Dagsorden
1. Forventninger til samarbejdet mellem Naturstyrelsen og GEUS v/ NST
a. Præcisering af indhold i samarbejdsaftaler generelt (leverancer,
ressourceudnyttelse mv.)
b. GKO-samarbejdsaftalen – behov for ændringer i 2015
c. Driftsaftaler omkring GKO-databaser (Gerda-, Jupiter- og
modeldatabasen)
d. Ejerskab, sikring og brug af GKO-data
e. Udbud, herunder evt. pulje mindre udbud til større pakker
Til punktet vedlægges:
- NSTs oversigt over styrelsens projekter og samarbejder med GEUS,
inkl. økonomi og kontraktsforhold.
- GKO-samarbejdsaftalen
- GEUS’ resultatkontrakt 2012-15
2. Afrapportering
 Den kommende GRUMO-rapport, forslag til ændret rapportering
(notat fra GEUS vedlagt) /v GEUS
 Drikkevandsrapporteringen, den fremadrettede proces v/NST
2
3. Skifergas, behov for opbygning af viden vedrørende miljøeffekter som
følge af en evt. skifergasindvinding /v GEUS
4. Vandplaner, fremtidig organisering i NST v/NST
5. Fremtidig organisering af arbejdet vedrørende grundvandskortlægningen
v/NST
6. Klimatilpasning, prioriteringer i NST v/ NST
7. GEUS arbejdsprogram 2015, en foreløbig orientering fra GEUS og ønsker
fra NST v/ GEUS og NST
8. Evt.
Referat
Ad pkt. 1. Forventninger til samarbejdet mellem Naturstyrelsen og GEUS
NST oplyste, at styrelsen generelt er tilfreds med GEUS’ opgavevaretagelse og er
helt afhængig af et velfungerende samarbejde. Baggrunden for punktet er derfor et
behov for overblik over de to organisationers fælles portefølje, som er aktualiseret
af ændringer i styrelsens organisation og en ny vicedirektør på posten. Herudover
er det en lære af Rigsrevisionens undersøgelse af statens sikring af grundvandet
mod pesticider.
Der var enighed om, at det er vigtigt, at samarbejdet fungerer i hverdagen, men
NST betonede behovet for til enhver tid at kunne redegøre for ressourceforbruget i
samarbejdet. NST ville derfor gerne introducere PID’er (ProjektInitierings-
Dokumenter) på flere af opgaverne på linje med styrelsens praksis i samarbejdet
med DCE m.fl. Der har også været gode erfaringer hermed i Arvesølv-projektet,
som er en del af samarbejdsaftalen mellem NST og GEUS på
grundvandskortlægningsområdet.
GEUS tilkendegav, at man gerne bidrager til at belyse opgave- og kontraktsforhold.
Ejerskabet til grundvandsdata blev drøftet, og GEUS oplyste, at alle
grundvandsdata er offentligt tilgængelige i Jupiter-databasen, men at der har
været stillet spørgsmålstegn ved, om det var tilstrækkeligt enkelt at udtrække de
ønskede data. GEUS henviste til en workshop, som har været afholdt mellem
GEUS og NST, hvor der blev lavet en række anbefalinger, som kan følges op.
GEUS oplyste, at de har ændret organiseringen, så forespørgsler til data i dag altid
går via en fagmedarbejder i stedet for til en it-tekniker.
Vedr. underpunktet om udbud af opgaver på råstofområdet blev det aftalt at
indkalde til et særskilt møde herom. NST (Mads) indkalder Karen og Bjørn.
Ad pkt. 2. Afrapportering
NST kvitterede for GEUS’ forslag til opdeling af GRUMO-rapporten i to: Én om
rene grundvandsdata og én om drikkevand. Styrelsen er enig med GEUS i forslaget
om en fremtidig opdeling og ønsker opdelingen sat i værk allerede med den
forestående afrapportering, da NST er forpligtet til at indberette drikkevandsdata
til EU hvert 3. år, og det derfor er hensigtsmæssigt at identificere de relevante
drikkevandsdata allerede nu. Herudover anførte styrelsen, at sammenblandingen
3
med drikkevandsdata mv. i GRUMO-rapporten skygger for resultaterne af
grundvandsovervågningen i rapporten.
GEUS anførte, at det ikke er helt ligetil at dele det nærværende udkast til GRUMO-
rapport i to, ligesom nogle eksisterende drikkevandsdata kan være svære at
inddrage i en særskilt rapport p.t., fordi de opgøres forskelligt i de enkelte
forsyninger. Det vurderedes dog at kunne nås inden jul.
Det blev besluttet, at NST (Inger Bergmann) kontakter GEUS (Flemming Larsen)
med henblik på at udarbejde et mere konkret forslag til justering. Forslaget skal
tillige vendes med styrelsens medarbejdere på overvågningsområdet.
Det blev endvidere aftalt, at NST (KVG) orienterer DANVA om tankerne om at
opdele afrapporteringen for at imødegå evt. usikkerhed om formålet hermed.
Ad pkt. 3. Skifergas
GEUS oplyste, at man finder det vigtigt med en forventningsafstemning til GEUS’
rolle ifm. NSTs udarbejdelse af en projektbeskrivelse for eventuel udvinding af
skifergas. GEUS understregede samtidig, at man som institution ikke har en
holdning i spørgsmålet om udvinding af skifergas.
NST oplyste, at styrelsen p.t. arbejder på en projektbeskrivelse, der skal fungere
som beslutningsgrundlag for en politisk stillingtagen til spørgsmålet om
fraktuering, og at der derfor p.t. ikke er lagt op til yderligere geologiske
undersøgelser.
GEUS oplyste, at GEUS ved en hel del om skifergas, og at GEUS har tæt kontakt til
førende internationale eksperter på området.
GEUS oplyste, at Flemming Larsen var GEUS’ kontaktperson vedrørende
skifergas.
Ad pkt. 4. Vandplaner, fremtidig organisering i NST
NST orienterede om, at det er besluttet at trække styrelsens decentrale
vandplanmedarbejdere ind centralt i styrelsen medio 2016. Det betyder bl.a., at
kontorchef Peter Kaarup og kontorchef Harley Bundgaard, der p.t. deler
overvågnings- og vandplanopgaver mellem sig, fra medio 2016 overgår til fuldt at
hellige sig henholdsvis overvågningsarbejdet og arbejdet med det faglige grundlag
for vandplanerne.
GEUS anførte, at man finder det vigtigt at fastholde tankegangen om hele
vandkredsløbet i vandplanarbejdet.
NST var enig heri og opfordrede GEUS til at spille ind med erfaringer og
synspunkter også under den fremtidige organisering af vandplanarbejdet.
GEUS spurgte herefter til midler til modelarbejdet, idet man vurderer, at
modelarbejdet kan give et bedre overblik og dermed virke ressourcebesparende.
Ad pkt. 5. Fremtidig organisering af arbejdet vedrørende
grundvandskortlægningen
4
GEUS udtrykte bekymring for signalværdien i, at GEUS ikke længere er en del af
styregruppen for grundvandskortlægningen, samt for et for lavt
informationsniveau.
NST oplyste, at baggrunden for den ændrede repræsentation i styregruppen er at
målrette kommunikationen mod de væsentligste aktører og anvende GEUS’
ressourcer bedst muligt.
Det blev på den baggrund aftalt at fastlægge en bilateral møderække mellem GEUS
og NST (GKO) i stedet.
Ad pkt. 6. Klimatilpasning, prioriteringer i NST
GEUS spurgte til NSTs fremtidige visioner for området og til organiseringen i
styrelsen.
NST orienterede om, at arbejdet med klimatilpasning ligger i KVG, og at det fra at
have været meget højt profileret politisk, nu er kommet så langt, at det er overgået
til en driftsfase. Fokus er nu på at sikre, at kommunernes indsatsplaner kommer
på plads, og at klimatilpasning integreres i styrelsens øvrige lovgivning især i
vandsektoren. Bevillingerne til styrelsens udgående og opsøgende arbejde var
midlertidig er derfor stoppet nu.
GEUS oplyste, at man af og til finder det vanskeligt at opnå opbakning til nye tiltag
vedrørende effekter af klimaændringer, herunder også på natur- og miljøområdet,
i forbindelse med f.eks. finanslovsforhandlinger.
NST oplyste, at man gerne giver opbakning til sådanne initiativer og opfordrede til,
at GEUS eller KEBMIN kontakter styrelsen, når der konkret opstår situationer,
hvor styrelsen kan bidrage.
Ad pkt. 7. GEUS arbejdsprogram 2015, en foreløbig orientering fra GEUS og
ønsker fra NST
GEUS orienterede om processen for forberedelsen af næste års arbejdsprogram og
inviterede NST til at byde ind med eventulle ønsker og behov. Idet et udkast til
arbejdsprogrammet fremsendes til bemærkninger i november mhp. at kunne
udsende et mere konsolideret udkast til GEUS’ bestyrelse primo december, er det
allerede nu, NST skal spille forslag ind, hvis de skal nå med.
NST takkede for muligheden for inddragelse og lovede at fremsende forslag i
overskriftsform inden for kort tid.
Ad pkt. 8. Evt.
-