L 115 - svar på spm. 10 om, at ministeren bedes forholde sig til de ændringsforslag, der er stillet til lovforslaget om at andre end læger kan foretage kapillær blodprøvetagning, fra sundheds- og ældreministeren

10. maj 2016
Sagsnr. 5-1010-845/1
Reference jfha
T 44 88 96 31
E jfha@dkma.dk
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.: Irene Holm
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af udkast til ændringsforslag
til L 115
Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 3. maj 2016 anmodet om Styrel-
sen for Patientsikkerheds vurdering af udkast til ændringsforslag til L 115.
Ad nr. 1 (undertitlen)
Det hedder en kapillærblodprøve og retteligt kapillærblodprøvetagning.
Ad nr. 2 (sygeplejersker)
Det er foreslået, at sygeplejersker uden bemyndigelse fra en læge kan foretage
indgreb i form af en kapillærblodprøvetagning til måling af blodsukker m.m., hvor
huden brydes.
Om forslagets forudsætninger
Udkast til ændringsforslaget tager udgangspunkt i, at en kapillærblodprøve er en
ukompliceret test, og at sygeplejersker er fuldt ud egnede til på egen hånd at fo-
retage en kapillærblodprøve.
Ændringsforslaget fokuserer alene på selve prøvetagningen, som er ukompliceret.
Forslaget tager ikke højde for de andre omstændigheder omkring sådan en test.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal imidlertid pointere, at en test med henblik på
opsporing og diagnosticering af sygdom ikke kun omfatter det at udføre selve te-
sten. Den, der tager prøven, skal også sikre kvaliteten af det medicinske udstyr,
herunder om resultatet er korrekt, vurdere testens relevans i forhold til patien-
tens helbredstilstand, informere patienten om den sygdom, der testes for, og om
behandlingsmuligheder m.v. forud for testen, fortolke resultatet af testen, formid-
le resultatet til patienten og tage stilling til relevante behandlingstiltag som følge
af resultatet.
Ændringsforslaget er beskrevet som kapillærblodprøvetagning til måling af blod-
sukker med mere. Forslaget er således ikke begrænset til måling af blodsukker - og
kolesterol som der nævnes i bemærkningerne - men åbner efter sin ordlyd op for
enhver form for undersøgelse og diagnosticering, der kan foretages ved en kapil-
lærblodprøve, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt.
En priktest betyder i øvrigt i den sundhedsfaglige terminologi en allergitest. Ved
en priktest bløder huden ikke. Selv om man i daglig tale måtte betegne en kapil-
lærblodprøve som en ”priktest”, fordi det indebærer en lille prik i fingeren eller
øret, er der tale om en sammenblanding af begreberne i ændringsforslaget, hvil-
ket skaber begrebsmæssig forvirring. Hverken efter bestemmelsens ordlyd eller i
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 115 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2
bemærkningerne fremgår, at der ikke er tale om priktest, og brugen af ordet ska-
ber forvirring omkring beskrivelsen af indholdet i lovforslaget.
Selv om sygeplejersker som følge af deres grunduddannelse har faglige forudsæt-
ninger for at udføre selve kapillærblodprøven, har de ikke den generelle sund-
hedsfaglige viden om udredning og behandling af medicinske sygdomme, der gør
det forsvarligt, at sygeplejersker selvstændigt varetager kapillærblodprøver med
henblik på diagnosticering af sygdom.
Ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget er sygeplejerskers kompetence til at
udøve deres erhverv i nogle tilfælde begrænset af, om de har en bemyndigelse fra
en læge.
Det er lægefaglig virksomhed at vurdere indikationen for undersøgelser og be-
handling af patienter, og i de tilfælde hvor det er relevant, at sygeplejersker fore-
tager kapillærblodprøver, vil der foreligge en bemyndigelse fra en læge. Bemyndi-
gelsen vil, ud over bemyndigelse til at foretage selve undersøgelsen med relevant
udstyr, indeholde instruktion om, hvordan sygeplejersken skal forholde sig til te-
stens resultat, information af patienten, og hvordan der skal ske opfølgning eller
tilbagemelding til den bemyndigende læge.
Konsekvenser af forslaget
Ændringsforslaget tillægger sygeplejersker et forbeholdt virksomhedsområde,
hvilket de ikke har i dag.
Med ændringsforslaget gives sygeplejersker ret til selvstændigt at undersøge og
diagnosticere sygdomme på baggrund kapillærblodprøver, informere patienter og
at foretage opfølgning uden lægefaglig bistand.
Ændringsforslaget medfører også, at sygeplejersker får ret til at delegere kapil-
lærblodprøvetagning til andre efter reglerne om delegation af forbeholdt sund-
hedsfaglig virksomhed.
I det omfang sygeplejerskes kapillærblodprøvetagning finder sted i et ansættel-
sesretligt forhold, er det uklart, hvorledes koordinationen mellem den ordineren-
de behandlingsansvarlige praktiserende læge/ sygehuslæge skal foregå, hvis både
læge og sygeplejerske kan ordinere kapillærblodprøvetagning, herunder hvem der
har ansvaret for, at det bliver gjort, og at der bliver foretaget opfølgning. Det er li-
geledes uklart, hvordan forholdet er mellem sygeplejerskes ret til at ordinere ka-
pillærblodprøvetagning og de instrukser, som sygeplejersker skal følge som led i
deres ansættelsesforhold.
Konsekvensændringer i forhold til straffebestemmelserne
Såfremt ændringsforslaget vedtages, bør der ske konsekvensændringer i forhold
til straffebestemmelserne om overtrædelse af forbeholdt virksomhed. Det skal i
den forbindelse tages stilling til, om en overtrædelse af det forbeholdte virksom-
hedsområde vil være en overtrædelse af det lægeforbeholdte virksomhedsområ-
de eller af det sygeplejefaglige virksomhedsområde.
Side 3
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ændringsforslaget
Det er Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at vedtagelse af ændringsforsla-
get vil bryde med det grundlæggende princip om, at gennembrud af hud i behand-
lingsøjemed er lægeforholdt virksomhed. Sygeplejersker får med forslaget et selv-
stændigt behandlingsansvar, og det vil skabe forskydning mellem læger og syge-
plejersker i forhold til diagnosticering og behandling af patienter og desuden ska-
be uklarhed om, hvem der har behandlingsansvaret for patienten, herunder hvem
det påhviler, at den pågældende prøve bliver taget.
At give sygeplejerske et forbeholdt virksomhedsområde i form af én konkret be-
handlingsmetode blandt mange metoder, vil signalere til både sygeplejersker, pa-
tienter og andre sundhedspersoner, at kapillærblodprøve er en særlig sundheds-
faglig relevant metode til undersøgelse og diagnosticering af sygdomme, særligt i
forhold til opsporing og diagnosticering af diabetes, og at sygeplejersker særligt
har sundhedsfaglige kompetencer hertil.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal på det bestemteste fraråde, at forslaget vedta-
ges, idet usikkerheden omkring ansvaret for initiativet til prøvens udførelse samt
sygeplejerskers manglende brede faglighed i forhold til selvstændig varetagelse af
kapillærblodprøvetagning ikke vil medføre nogen forbedring af patientsikkerhe-
den.
Ad nr. 3 (farmaceuter og farmakonomer på apotek)
Det er forslået, at farmaceuter og farmakonomer som led i deres arbejde på et
apotek kan foretage indgreb i form af en kapillærblodprøvetagning til måling af
blodsukker m.m., hvor huden brydes.
Om forslagets forudsætninger
Udkastet til ændringsforslaget tager udgangspunkt i, at en kapillærblodprøve er
en ukompliceret test, og at farmaceuter er fuldt ud egnede til på egen hånd at fo-
retage en kapillærblodprøve.
Også dette ændringsforslag fokuserer alene på selve prøvetagningen, som er
ukompliceret. Forslaget tager ikke højde for de andre omstændigheder omkring
sådan en test. Styrelsen for Patientsikkerhed skal imidlertid pointere, at en test
med henblik på opsporing og diagnosticering af sygdom ikke kun omfatter det at
udføre selve testen. Den, der tager prøven, skal også sikre kvaliteten af det medi-
cinske udstyr, herunder om resultatet er korrekt, vurdere testens relevans i for-
hold til patientens helbredstilstand, informere patienten om den sygdom, der te-
stes for, og om behandlingsmuligheder m.v. forud for testen, fortolke resultatet af
testen, formidle resultatet til patienten og tage stilling til relevante behandlingstil-
tag som følge af resultatet.
Dette ændringsforslag er også beskrevet som kapillærblodprøvetagning til måling
af blodsukker med mere. Forslaget er således ikke begrænset til måling af blod-
sukker - og kolesterol som der nævnes i bemærkningerne - men åbner efter sin
ordlyd op for, at farmaceuter og farmakonomer som led i deres arbejde på et apo-
tek kan foretage enhver form for undersøgelse og diagnosticering, der kan foreta-
ges ved en kapillærblodprøve, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt.
Side 4
En priktest betyder i øvrigt i den sundhedsfaglige terminologi en allergitest. Ved
en priktest bløder huden ikke. Selv om man i daglig tale måtte betegne en kapil-
lærblodprøve som en ”priktest”, fordi det indebærer en lille prik i fingeren eller
øret, er der tale om en sammenblanding af begreberne i ændringsforslaget, hvil-
ket skaber begrebsmæssig forvirring. Hverken efter bestemmelsens ordlyd eller i
bemærkningerne fremgår, at der ikke er tale om priktest, og brugen af ordet ska-
ber forvirring omkring beskrivelsen af indholdet i lovforslaget.
Ændringsforslaget forudsætter, at en kapillærblodprøve er en relevant metode til
at opspore og diagnosticere diabetes. Det er ikke tilfældet. Blodglukosemåling
(kapillærblodprøve) er ikke en valid metode til at diagnosticere diabetes type 2. I
forhold til opsporing anbefaler Sundhedsstyrelsen i sin kommende anbefaling
”Tværsektorieller forløb for mennesker med type 2-diabetes – Anbefalinger for
opsporing, diagnostik, behandling, rehabilitering og opfølgning”, at der anvendes
valide spørgeskemaer til at opspore borgere i risiko for at have type 2-diabetes,
mens opsporing alene med blodsukkermålinger ikke anbefales.
Konsekvenser af forslaget
Hvis ændringsforslaget vedtages brydes med det grundlæggende princip i autori-
sationsloven om, at loven regulerer autoriserede sundhedspersoners virksomhed,
og autorisationsloven vil herefter regulere andre faggruppers virksomhed. Apo-
teksansatte farmaceuter og farmakonomer får med vedtagelse af forslaget et for-
beholdt virksomhedsområde i autorisationsloven uden at være autoriserede.
Det er forudsat i bemærkningerne, at såfremt et apotek væger at udbyde denne
service til sine kunder, er det naturligvis en forudsætning, at apoteket har det kor-
rekte udstyr til rådighed, så kunderne kan være sikre på, at de foretagne prøver
har den fornødne kvalitet. Det er i den forbindelse uvist, hvordan Lægemiddelsty-
relsens og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsforpligtelser vil være i forhold til
apotekere, apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer i forhold til denne form
for sundhedsfaglig virksomhed. Det er i dag Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn
med apoteker og påser overholdelse af apoteker- og lægemiddellovgivningen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har efter autorisationsloven ikke nogen sanktions-
muligheder i forhold til farmaceuter og farmakonomer, der måtte yde en kritisa-
bel sundhedsfaglig behandling.
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ændringsforslaget
Farmaceuter og farmakonomer har ikke den generelle sundhedsfaglige viden om
udredning og behandling af medicinske sygdomme, der gør det sundhedsfagligt
forsvarligt, at de får bemyndigelse til at foretage sådanne undersøgelser på et
apotek.
At give farmaceuter og farmakonomer på apoteker ret til at foretage kapillær-
blodprøver med henblik på undersøgelse og diagnosticering af sygdomme signale-
rer til patienter, at denne form for undersøgelse, herunder farmaceutens eller
farmakonomers information til patienten vil være tilstrækkelig i forhold til at be-
eller afkræfte mistanke om alvorlig sygdom, hvilket Styrelsen for Patientsikkerhed
vurderer ikke er tilfældet.
Side 5
Styrelsen for Patientsikkerhed skal på det bestemteste fraråde, at lovforslaget
vedtages.
Med venlig hilsen
Jannie Frydenborg Hansen
Fuldmægtig, cand.jur.


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2015 stillet følgende spørgs-
mål nr. 10 (L 115) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 10:
”Ministeren bedes forholde sig til de ændringsforslag, der er stillet til L 115 om
at andre end læger kan foretage kapillær blodprøvetagning, jf. L 115 bilag 14?”
Svar:
DF har under udvalgsbehandlingen af L 115 stillet en række ændringsforslag til lov-
forslaget. Ændringsforslagene angår for det første den i lovforslaget anvendte termi-
nologi. Det foreslås desuden at indsnævre personkredsen, som ifølge lovforslaget får
mulighed for at foretage en kapillær blodprøve til måling af blodsukker.
Terminologien kapillærblodprøve til måling af blodsukker - og ikke priktest - er den
korrekte terminologi, i relation til måling af blodsukker, jf. nedenstående bidrag fra
Styrelsen for Patientsikkerhed, som jeg henholder mig til:
”Priktest
Ved priktest forstås en allergitest. Der findes en diagnosekode for priktest. Ved en
priktest bløder huden ikke. Ved priktest ridser man huden og påfører forskellige al-
lergener (stoffer) med henblik på at undersøge for allergiske reaktioner.
Kapillærblodprøve
En blodprøve med henblik på fx måling af blodsukker. Ved prøven gennembryder
man huden med en lancet (en ikke-dybdegående lille nål) og udtager blod fra fx øre-
flip eller fingerspids (kapillærblod) til måling. I det etablerede sundhedsvæsen finder
målingen sted i kalibreret (kvalitetssikret i forhold til resultatet) apparatur.
Tests baseret på kapillærblodprøver anvendes typisk i forbindelse med blodsukker-
måling til monitorering af allerede diagnosticerede diabetespatienter. Der anvendes
og udvikles i dag imidlertid også medicinsk udstyr, som kan analysere andre relevante
parametre end blodsukker.
Resultatet af en blodsukkermåling taget ved kapillærblodprøve anvendes ikke til di-
agnosticering af diabetes, men alene til monitorering.
Det er Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at lovforslaget omfatter udtagelse
af kapillærblodprøver og ikke priktest, som det forstås i den sundhedsfaglige termino-
logi.”
I ændringsforslaget indgår ordet priktest dog fortsat. For at sikre en korrekt og ensar-
tet anvendelse af begreberne findes det mest korrekt, at ordet priktest helt udgår.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-05-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMIHO
Sagsnr.: 1602802
Dok. nr.: 87060
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 115 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2
Således bliver det helt entydigt, at lovforslaget ikke omfatter allergitest, hvilket imø-
dekommer bekymringer om risikoen for anafylaksisk chok og i værste fald døden ved
allergitest, som bl.a. Astma-Allergi Danmark har givet udtryk for under høringen over
lovforslaget.
Med den foreslåede affattelse, hvor begrebet ”kapillær blodprøvetagning til måling af
blodsukker m.m.” anvendes, er forslagets anvendelsesområde fortsat ikke præcist af-
grænset og finder efter formuleringen anvendelse også for andre tests ud fra en ka-
pillærblodprøve end måling af blodsukker. Både eksisterende test som fx kolesterol-
test, prostatatest, stofskiftetest, jerntest og stivkrampetest, men også test, som måt-
te blive tilgængelige i fremtiden, og som man i sagens natur endnu ikke kender de
sundhedsfaglige aspekter af. Det bekymrer Styrelsen for Patientsikkerhed og frem-
hæves ligeledes i høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk.
Med DF’s ændringsforslag afgrænses persongruppen, der ifølge lovforslaget får mu-
lighed for at foretage kapillærblodprøver. Forslaget omfatter med ændringerne syge-
plejersker (der er autoriserede sundhedspersoner), og/eller farmaceuter og farmako-
nomer (der ikke er autoriserede sundhedspersoner).
Som det bl.a. fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 115, finder Styrelsen
for Patientsikkerhed, at det vil indebære en risiko for patientsikkerheden, hvis der
åbnes mulighed for, at andre end læger og lægers medhjælp kan foretage kapillær-
blodprøvetagning til måling af blodsukker.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er det de afledte følger af testen til blodsukker-
måling, der indebærer en risiko for patientsikkerheden, hvis der åbnes mulighed for,
at andre end læger (og lægers medhjælp) kan foretage målingen. Styrelsen for Pati-
entsikkerhed betoner vigtigheden af en høj grad af sikkerhed omkring tydning og
tolkning af testresultater i forhold til diagnosticering af diabetes. Den stillingtagen til
behovet for og arten af behandling, som knytter sig til en kapillærblodprøvetagning,
er sundhedsfaglig virksomhed af en sådan karakter, at den ifølge styrelsen bør fore-
tages af en læge.
Autorisationslovens mulighed for at anvende medhjælp indebærer et vist rum for, at
andre end læger kan bistå med en kapillærblodprøvetagning bl.a. med henblik på
blodsukkermåling. Hvor en læge vurderer, at det er relevant at måle blodsukker eller
at tage andre former for blodprøver på en patient, kan lægen delegere denne opgave
til andre, herunder personale ansat på et apotek. I givet fald sker det efter behørig in-
struktion og på lægens ansvar, og de almindelige regler for journalføring mv. vil skulle
iagttages. Der er ikke noget krav om, at en medhjælp skal være en autoriseret sund-
hedsperson. Andre personer kan også fungere som medhjælpere for en læge.
Delegation af opgaver til en medhjælp kan ske både som konkret delegation, hvor en
opgave i et konkret tilfælde, der vedrører en enkelt patient, delegeres. En læge kan
f.eks. konkret delegere til plejepersonale at foretage en blodprøve, suturere eller be-
handle med receptpligtig medicin, eller en tandlæge kan delegere til en tandplejer at
foretage udboring og fyldning af en patients tand.
Der kan desuden ske delegation i form af rammedelegation, hvor lægen delegerer til
en medhjælp inden for en forud fastsat ramme selv at vurdere behovet for behand-
ling og gennemførelse heraf. Der kan både foretages rammedelegation i forhold til
behandling af den enkelte patient i situationer, hvor lægen på forhånd har taget stil-
Side 3
ling til behandlingen af patienten. Det kan f.eks. delegeres til sygeplejersker eller so-
cial- og sundhedsassistenter at foretage nærmere definerede former for undersøgel-
ser, at give smertebehandling efter en bestemt operation, og at justere insulinbe-
handling efter måling af blodsukker. Det kan også ske rammedelegation til behand-
ling af en veldefineret patientgruppe, uden at den autoriserede sundhedsperson for-
inden nødvendigvis har taget stilling til, om eller hvornår behandlingen iværksættes i
forhold til enkelte patienter. På skadestuer bemandet med behandlersygeplejersker
kan den ansvarlige overlæge f.eks. delegere til personalet at behandle visse veldefi-
nerede sygdomme/tilstande efter en instruks, f.eks. suturering af mindre flænger.
Rammedelegation kan også finde sted i hjemmepleje og hjemmesygeplejen i under-
søgelsesøjemed. Der kan i visse situationer være tale om, at en hjemmesygeplejerske
uden forudgående lægekontakt foretager en blodprøve, hvor f.eks. en diabetespati-
ent er blevet dårlig.
Jeg kan ikke støtte ændringsforslagene, der, hvis de vedtages, vil betyde, at andre
end læger (sygeplejersker, farmaceuter og farmakonomer) får mulighed for at foreta-
ge kapillærblodprøvetagning til måling af bl.a. blodsukker.
Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet,
at kun læger har et uddannelsesmæssigt grundniveau, der er tilstrækkeligt til at kun-
ne sikre den fornødne vejledning og opfølgning på disse former for blodprøvetagning.
Jeg lægger desuden vægt på, at der i medfør af autorisationslovgivningens regler om
brug er medhjælp vil være mulighed for at lægen kan delegere opgaver inden for sit
forbeholdte virksomhedsområde til både autoriserede sundhedspersoner og andre
personer uanset uddannelse og baggrund. Der vil således være mulighed for, at bl.a.
sygeplejersker, farmaceuter og farmakonomer, der har oparbejdet de rette kvalifika-
tioner, kan bistå lægen med udførelsen af, vejledningen om og opfølgningen på fx en
kapillærblodprøve til måling af blodsukker.
Jeg vedlægger et notat med Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ændrings-
forslagene, som jeg henholder mig til.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Irene Holm
. / .