Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2016

Redegørelse nr. R 17 (10/5 2016) Folketinget 2015-16 OMTRYK (ny fig. 5, 10 og justering af fig. 1, 2, 15, 16)
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2016 af 10/5
2016.
(Redegørelse nr. R 17).
Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen):
1 INDLEDNING
Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele landet. Der skal
også være beskæftigelse, udvikling og attraktive områder
uden for de større byer. Det er positivt, at Danmark har store
byer, der er vækstlokomotiver, og som driver udviklingen til
gavn for hele landet. Men væksten har igennem en årrække
været ujævnt fordelt.
Der har på det seneste vist sig en række nye positive ten-
denser i områderne uden for de større byer. Befolkningen er
vokset i flere af de kommuner, som tidligere har haft befolk-
ningstilbagegang. Beskæftigelsen stiger ikke alene omkring
de store byer, men også i flere områder andre steder i landet.
Hussalg og realkreditudlånet i områderne uden for de store
byer viser også spirende tegn på, at flere dele af landet er
inde i en god udvikling.
Regeringen præsenterede den 23. november 2015 et samlet
udspil for vækst og udvikling i hele Danmark med over 120
initiativer, som ventes at kunne løfte strukturelt BNP med op
mod 2,5 mia. kr. Initiativerne vil øge mulighederne for vækst
og udvikling og bidrage til at gøre det lettere at arbejde og bo
i alle dele af Danmark.
2 NYE UDVIKLINGSTENDENSER
Der redegøres i dette afsnit for den seneste udvikling i be-
skæftigelsen, erhvervsudviklingen og for bosætning og de-
mografi i Danmark. Afsnittet afsluttes med at gøre rede for
udviklingen på de danske øer.
2.1 Beskæftigelse og erhverv
I forhold til beskæftigelse og erhverv var de største byer først
til at bevæge sig ud af den økonomiske krise, som startede i
2008. Men store dele af landet er fulgt med siden 2013, hvor
beskæftigelsen er vokset på det meste af Sjælland og Fyn
samt i store dele af Jylland, jf. figur 1.
Faktisk er ledigheden lav, ikke bare omkring Hovedstaden og
i Østjylland, men også i Vestjylland, jf. figur 2.
Den samlede udvikling bestemmes også af, om der etable-
res nye virksomheder. Antallet af nye virksomheder pr. 1000
indbyggere er højest i og omkring København, Aalborg, Aar-
2
hus, Herning og i trekantsområdet, jf. figur 3. Tallene indike-
rer således, at det ikke alene er i områder som København,
Aalborg og Aarhus med en naturlig tilknytning til de store
uddannelsesinstitutioner, at der etableres mange nye virk-
somheder. Det sker også omkring Herning og i trekantsområ-
det.
Gennem Vækstfonden og Dansk Vækstkapital yder staten
medfinansiering til blandt andet små og mellemstore virk-
somheder til gennemførelse af perspektivrige og risikobeto-
nede udviklingsprojekter. Vækstfondens (inklusiv Dansk
Vækstkapitals) samlede medfinansiering er bredt fordelt over
hele landet, når man sammenholder med fordelingen af pri-
vate arbejdssteder generelt, jf. tabel 1. Konkret er vækstfon-
dens medfinansieringer en smule overrepræsenteret uden for
de større byområder, hvilket kan afspejle, at virksomheder i
disse områder har vanskeligere ved at opnå lån i banker og
realkreditinstitutter, fx fordi de kan have mindre gode mulig-
heder for at stille pant for lån.
Tabel 1. Vækstfondens medfinansieringer, private arbejdssteder og private job fordelt på by-, mellem-, land- og yderkommuner
Anm.:By-, mellem-, land- og yderkommuner er den opdeling af kommuner, der blev brugt i det tidligere landdistriktsprogram 2007-2013.
Kilde: Danmarks Statistik og Vækstfondens egne beregninger.
Erhvervsstrukturen i Danmark varierer fra kommune til
kommune, jf. figur 4. I områderne uden for de største byer og
i landdistrikterne udgør særligt landbrug, industri og turis-
meerhvervet en stor del af beskæftigelsen. Derfor er disse er-
hverv centrale i regeringens strategi for vækst og udvikling i
hele Danmark.
Vækstfondens medfinansieringer,
2010- 2014
Fordeling private arbejdssteder og job, 2013
Bykommune (35) 742 40 114.317 46 1.003.027 53
Mellemkommune
(17)
229 12 37.967 15 265.293 14
Landkommune (30) 630 34 70.875 28 475.769 25
Yderkommune (16) 254 14 25.843 10 154.189 8
Total 1.855 100 249.002 100 1.898.278 100
3
Det er i særlig grad i områderne uden for de største byer, at
mange er ansat i eksportorienterede brancher, jf. figur 5. Det
betyder derfor meget for disse områder, at virksomhederne
er konkurrencedygtige og klarer sig godt på de internationale
markeder. En god konkurrenceevne er særlig vigtig for fx in-
dustri, landbrug og fødevarefremstilling, som er nogle af de
mest eksportorienterede erhverv.
4
Dansk turisme har gradvist genvundet momentum i de sene-
ste år. Der var i 2008 og 2009 et betydeligt fald i overnatnin-
ger, der i vid udstrækning kan tilskrives den økonomiske af-
matning efter finanskrisen. I de seneste år er antallet af regi-
strerede overnatninger imidlertid vokset betragteligt, så 2015
blev et rekordår for dansk turisme, jf. figur 6.
Region Syddanmark var den største turistregion i Danmark,
målt på antal overnatninger, med 31 pct. af de registrerede
overnatninger i 2014. Herefter følger Region Hovedstaden
med 24 pct. og Region Midtjylland med 21 pct. af de registre-
rede overnatninger i Danmark. Region Hovedstaden har med
en stigning på 29 pct. flere overnatninger oplevet en betyde-
lig vækst i perioden fra 2008 til 2014. Modsat har Region
Nordjylland og Region Sjælland over samme periode oplevet
et fald i det samlede antal overnatninger.1
2.2 Befolkning og levevilkår
I forhold til bosætning og demografisk udvikling har der har
været en række positive tendenser i 2015. Det gælder særligt i
forhold til befolkningsudviklingen, antal solgte boliger samt
realkreditlån til husholdninger.
Befolkningsudvikling
Der har over en årrække været befolkningstilbagegang i en
række områder uden for de større byer, herunder Nordvest-
jylland, Sønderjylland samt Lolland-Falster og en række øer,
jf. figur 7.
Der har imidlertid i 2015 været tegn på, at denne udvikling
er ved at vende. Konkret har 16 kommuner, der havde tilba-
gegang i befolkningstallet i 2014, oplevet befolkningsfrem-
gang i 2015. Disse kommuner er bredt fordelt i Nord-, Vest-
og Sydjylland, på Djursland og Fyn, samt Guldborgsund
Kommune på Lolland-Falster, jf. figur 7. Denne tendens er
endnu kun svag, men kan være et tegn på, at den positive be-
folkningsudvikling nu er mere bredt fordelt i hele landet.
En positiv befolkningsudvikling kan skyldes flere faktorer.
Der kan fx være tale om et fødselsoverskud eller ændringer i
forholdet mellem tilflytning og fraflytning. Der er i 2015 kom-
met en del asylansøgere og familiesammenførte til Danmark.
Asylansøgere og familiesammenførte indgår i Danmarks Sta-
tistiks tal for befolkningsudvikling, når deres ansøgning er
behandlet, og såfremt de modtager en opholdstilladelse. De
udgør dermed en del af den nye befolkningsvækst.
1
Det National Turismeforum: Statusanalyse af turismens udvikling
og konkurrenceevne 2016.
5
Boligmarkedet
I forhold til det danske boligmarked har der været et voksen-
de antal tomme boliger, landbrugsbygninger, skoler, er-
hvervsejendomme med videre uden for de større byer. Bag-
grunden har blandt andet været strukturudviklingen i land-
bruget, hvor landbrug slås sammen til større og mere effekti-
ve bedrifter samt et svagt boligmarked og en negativ befolk-
ningsudvikling.
6
Den største andel af ubeboede boliger findes i Nordvestjyl-
land, det sydligste Jylland samt på Lolland-Falster og Born-
holm, jf. figur 8. Her har huspriserne samtidig været blandt
de laveste, jf. figur 9.
Der har omvendt været en række positive tendenser i 2014
og 2015 på boligmarkedet, ligesom det har været tilfældet
med befolkningsudviklingen. Der har i 2014 og 2015 været en
generel positiv udvikling i antallet af solgte boliger, hvor kun
10 kommuner har oplevet fald i antal solgte boliger, jf. figur
10.
Samtidig har udviklingen i realkreditlån til ejerboliger væ-
ret positiv med stigende udlån i de fleste kommuner gennem
det seneste år, jf. figur 11.
Gennemsnitsalder og uddannelsesniveau
Mange steder uden for de største byområder er der en højere
gennemsnitsalder end i resten af landet. Således er befolknin-
gens gennemsnitsalder højst i de sydfynske kommuner,
Nordvestsjælland samt på Lolland-Falster og Djursland, jf. fi-
gur 12.
Der er ligeledes forskelle på befolkningens uddannelsesni-
veau på tværs af landet. Erhvervsfaglige uddannelser er ken-
detegnet ved at have en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet.
Koncentrationen af folk med en erhvervsfaglig uddannelse er
størst i Nord-, Syd og Vestjylland, Fyn, Nordvestsjælland
samt Lolland-Falster, jf. figur 13. Omvendt er der relativt få
indbyggere med en erhvervsfaglig uddannelse i de større
byer og Hovedstadsområdet, som til gengæld er præget af en
stor andel af indbyggere med en videregående uddannelse.
7
Mobil- og bredsbåndsdækning
En anden central faktor for både vækst og bosætning er ad-
gangen til bredbånd og mobildækning. Denne adgang under-
støtter vækst i alle dele af landet og har samtidig betydning
for børn og unges muligheder for at følge deres uddannelse.
Danmark har dog i dag et rigtig godt digitalt udgangspunkt
og samlet set en velfungerende infrastruktur. Danmark ligger
nummer 5 i Europa målt på digital infrastruktur, jf. figur 14,
og nummer 1 i Europa i forhold til digitaliseringsgrad og pa-
rathed, jf. figur 15.
90 pct. af alle boliger og virksomheder har i Danmark mu-
lighed for adgang til højhastighedsbredbånd på mindst 30
Mbit/s download.
8
2.3. De små danske øer
De små danske øer2 har over en længere periode oplevet en
betydelig befolkningstilbagegang. Siden 2008 er befolknin-
gen på de små øer faldet med næsten 12 pct., mens befolknin-
gen på landsplan er steget med næsten 5 pct., jf. figur 16. Der
er variationer øerne imellem, men der er kun en enkelt ø, som
i perioden 2008-2016 har oplevet en befolkningsfremgang.
2 Der findes 27 danske småøer under Sammenslutningen af Danske
Småøer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø,
Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjar-
nø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,
Strynø, Tunø, Venø. Dette er udgangspunkt for datamaterialet.
Det er imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at indhente data fra
alle 27 øer.
9
LAG-kommunerne3
har i perioden oplevet en mindre befolk-
ningstilbagegang end små øer og ø-kommunerne4
.
De små øer såvel som ø-kommunerne har desuden en al-
dersdemografi, som adskiller sig væsentligt fra resten af lan-
det og LAG-kommunerne. Der er således relativt få børn og
unge mennesker og relativt mange over 65 år. Derudover er
særligt de små øsamfund kendetegnet ved en højere andel af
mænd, jf. figur 17.
Småøerne og ø-kommunerne adskiller sig desuden fra lands-
gennemsnittet på en række socio-økonomiske nøgletal, jf. ta-
bel 2. Når det gælder uddannelsesniveauet, er der på småøer-
ne en lidt lavere andel med en videregående uddannelse end
i landet som helhed, og der er en relativ høj andel med er-
hvervsfaglig uddannelse. Disse forskelle i forhold til lands-
gennemsnittet er mere udtalte i ø-kommunerne og LAG-
kommunerne end på de små øer.
Arbejdsløsheden afviger ikke meget fra landsgennemsnit-
tet, men beskæftigelsesfrekvensen og udviklingen i beskæfti-
gelse på øerne vidner om visse udfordringer. På de små øer
er beskæftigelsen således faldet med næsten 13 pct. i perio-
den 2009-2013. Ø-kommunerne og LAG-kommunerne har li-
geledes oplevet et fald i beskæftigelsen, som er større end i
landet som helhed, men faldet er mindre end på småøerne.
Bruttoledigheden i ø-kommunerne er lidt højere, mens den i
LAG-kommunerne ligner landsgennemsnittet.
Erhvervsstrukturen på øerne – og særligt de små øer – er
præget af en høj beskæftigelsesandel i de primære erhverv.
LAG-kommunerne har også en overrepræsentation af be-
skæftigede i de primære erhverv, men den er mindre udtalt
end på øerne
Tabel 2. Socio-økonomiske nøgletal for de danske småøer, ø-kommuner og hele landet
Anm.:Alle opgørelse er baseret på bopæl. Definitionerne af de enkelte variable følger DST anvendte metode: Andel med videregående uddannel-
se og erhvervsfaglig uddannelse er udregnet som andel ud af befolkningen i alderen 15-69 år. Uddannelsesniveauet er højst fuldførte ud-
dannelse. Videregående uddannelser dækker hovedgrupperne 40 Korte videregående uddannelser, KVU, 50 Mellemlange videregående
uddannelser, MVU samt 70 Lange videregående uddannelser, LVU. Erhvervsfaglige uddannelser dækker hovedgruppe 30 Erhvervsfaglige
uddannelser. Beskæftigelsesfrekvensen er de beskæftigede, som bor enten på småøer, ø-kommuner eller LAG-kommuner, ud af befolknin-
gen på 16-64 årige. Beskæftigelsesudvikling er beskæftigede i det givne område. Bruttoledighed udregnet som andelen af bruttoledige ud
af arbejdsstyrken. Andel beskæftigede i primære erhverv er beskæftigede i det primære erhverv defineret ved branchekode hovedgrupper
01-03, Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Kilde: Danmarks Statistik.
3
LAG-kommunerne omfatter de 56 kommuner, som kan oprette
Lokale Aktionsgrupper i Landdistriktsprogramperioden 2014-
2020. Småøerne har ligeledes en fælles aktionsgruppe, men indgår
alene i opgørelserne for LAG-kommuner i det omfang, de er del af
en sådan.
4
Ø-kommunerne omfatter Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland.
Småøer Ø-kommuner
LAG-
kommuner
Hele landet
Andel med videregående uddannelse (2015) 25,6 20,6 20,9 26,4
Andel med erhvervsfaglig uddannelse (2015) 36,5 41,0 39,0 32,4
Beskæftigelsesfrekvens (2013) 63,4 65,2 70,8 71,3
Udvikling i beskæftigelse (2009-2013) -12,9 -9,3 -4,5 -1,3
Bruttoledighed (2013) 5,7 6,6 5,6 5,8
Andel beskæftigede i primære erhverv (2013) 14,0 8,1 4,9 2,7
10
3 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Regeringen har fremlagt en række initiativer, som sammen
skal sikre vækst og udvikling i landdistrikterne. Det er blandt
andet sket som led i regeringens strategi for vækst og udvik-
ling i hele Danmark, som blev fremlagt den 24. november
2015.
Regeringen er nu i gang med at gennemføre over 120 initi-
ativer fra udspillet om vækst og udvikling i hele Danmark.
Strategiens initiativer ventes at kunne løfte strukturelt BNP
varigt med op mod 2,5 mia. kr.
Der blev før jul indgået aftale om en landbrugs- og fødeva-
repakke mellem regeringen, DF, LA og KF, jf. nedenfor. Sam-
tidig indeholdt finanslovsaftalen for 2016 skattelettelser på
ca. 4 mia. kr. med umiddelbar virkning og en væsentlig styr-
kelse af vilkårene for at producere og drive virksomhed i
Danmark. Endvidere blev der den 9. februar 2016 indgået en
politisk aftale om 800 mio. kr. mellem regeringen, Dansk Fol-
keparti og Det Konservative Folkeparti til vækst og udvikling
i hele Danmark, der understøtter gode vilkår for produktion
og bosætning.
Der forhandles endvidere om en liberalisering af planlov-
givningen mv.
Af bilag 1 (ikke optrykt her) fremgår en oversigt over
samtlige af regeringens initiativer fra udspillet om vækst og
udvikling i hele Danmark og de efterfølgende politiske afta-
ler. Udvalgte initiativer beskrives nedenfor.
3.1 Bedre rammer for fødevare- og landbrugserhvervet
Fødevare- og landbrugserhvervet er en af forudsætningerne
for vækst uden for de større byer og i landdistrikterne.
Med en årlig eksport på knap 150 milliarder kroner og en
samlet beskæftigelse på omkring 140.000 personer er den
danske fødevare- og landbrugssektor et af de erhvervsområ-
der, hvor danske virksomheder gør sig gældende internatio-
nalt, og som skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark.
Men erhvervet er presset på flere fronter.
Der er i dag flere udfordringer, som er medvirkende til, at
erhvervet ikke udnytter potentialet for vækst fuldt ud. Det
drejer sig blandt andet om den generelle miljøregulering her-
hjemme samt afsætningspriserne på det globale marked. For
at sikre bedre vilkår for danske landmænd og fødevarepro-
ducenter har regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti den 22. december 2015 indgå-
et aftale om en fødevare- og landbrugspakke, som afvikler en
række barrierer for udvidelse af råvaregrundlaget og øget
produktion, herunder udfasning af reducerede gødsknings-
normer. Det er forventningen, at landbrugspakkens udfas-
ning af reducerede gødskningsnormer letter erhvervslivets
byrder med 1,3-1,8 mia. kr. årligt.
Udfasning af reducerede gødskningsnormer og målrettet regulering
Hidtil har landmændene ikke haft mulighed for at gødske til
økonomisk optimum qua de reducerede gødskningsnormer. I
2015 har det således kun været muligt at gødske 80 pct. i for-
hold til økonomisk optimum, og dermed væsentligt under
planternes behov. Derfor er en udfasning af de reducerede
gødskningsnormer en central del af regeringens Fødevare- og
Landbrugspakke. De reducerede gødskningsnormer udfases
med aftalen. Der vil blive iværksat midlertidige indsatser for
at forhindre miljømæssig tilbagegang i strid med EU-direkti-
verne, når de reducerede gødskningsnormer fjernes.
Indsatsen for kvælstofreduktion håndteres fremadrettet
gennem maksimal anvendelse af frivillige, kollektive indsat-
ser og målrettet regulering. De kollektive indsatser finansie-
res over Landdistriktsprogrammet. Centrale virkemidler for-
ventes at være vådområder, minivådområder og skovrejs-
ning. I den målrettede regulering planlægges det, at bedrifter
tildeles en udvaskningsadgang, som differentieres geografisk
i forhold til målet for kvælstoftilstanden i de enkelte kyst-
vandområder (90 i alt i Danmark). Den enkelte bedrift får
fleksibilitet i forhold til, hvordan udvaskningsadgangen
overholdes. Der arbejdes frem mod igangsætningen af den
mere målrettede regulering på at øge antallet af virkemidler,
som den enkelte bedrift kan anvende.
For at sikre landmanden forudsigelige vilkår vil opgørel-
sen af, om han lever op til det fastsatte krav for udledning,
som udgangspunkt basere sig på hans anvendelse af de spe-
cificerede virkemidler, frem for målinger af udledningen. Det
skal derfor løbende sikres, at opgørelsen af virkemidlernes
effekt på udledningen er opdateret, således at landmanden
ved at sammensætte en pakke af virkemidler (input), kan
leve op til den ønskede begrænsning af udledningen (out-
put).
Målrettet regulering
Målrettet regulering er en intelligent og gennemtænkt måde
at regulere på, og den er anbefalet af Natur- og Landbrugs-
kommissionen. Det vil bidrage til vækst i landdistrikterne, at
der kun skal sættes ind de steder, hvor det er nødvendigt, og
at de landmænd, der skal lave en miljøindsats, får kompensa-
tion til dette.
Nye finansieringsinitiativer
Samtidig skal nye finansieringsinitiativer fremme en om-
strukturering i landbruget og give bedre udviklingsmulighe-
der for de effektive bedrifter. Det drejer sig blandt andet om
etableringen af Dansk Landbrugskapital, der styrker dansk
landbrug og fødevareproducenternes konkurrencekraft.
3.2 GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG
INVESTERINGER
Landdistrikterne har en særlig erhvervsstruktur, og foruden
fødevareproduktion og landbrug domineres landdistrikterne
af produktion og turisme. Det er derfor vigtigt at bygge vide-
re på disse potentialer for at understøtte vækst og udvikling i
hele landet.
Nedenstående initiativer er eksempler på den række af ini-
tiativer som regeringen har i gangsat for at understøtte en po-
sitiv udvikling i hele Danmark.
Afskaffelse af NOx-afgiften
For at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed afskaf-
fer regeringen NOx-afgiften. Der har været en afgift på
brændsler, som udledes, når man fx forbrænder naturgas.
Selvom den afskaffes, vil Danmark fortsat indfri sine miljø-
forpligtelser. Samtidig vil afskaffelsen ikke mindst komme de
dele af landet til gavn, der ligger uden for Hovedstaden. Af-
skaffelsen vil have virkning fra 1. juli 2016 og medføre et va-
rigt mindreprovenu på 340 mio. kroner.
Bedre vilkår ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
Regeringen forbedrer familieejede virksomheders vilkår for
at overdrage en virksomhed til næste generation. Først afsæt-
tes 200 mio. kr. fra 2016 til at nedsætte bo- og gaveafgiften
ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nære familie-
11
medlemmer mv. Dermed kan virksomhederne stå med et
stærkere kapitalgrundlag, når de overdrages. Dernæst afsæt-
tes 600 mio. kr. i 2018, 700 mio. kr. i 2019 og 800 mio. kr. i 2020
og frem til yderligere nedsættelse af afgiften.
Dansk Vækstkapital II
Der er indgået aftale mellem den statslige Vækstfond og en
række pensionsselskaber om etablering af Dansk Vækstkapi-
tal II med en foreløbig fondsstørrelse på 2,6 mia. kr., der skal
styrke små og mellemstore virksomheders adgang til risiko-
villig kapital.
Erhvervspartnerskab for avanceret produktion
Der er i april 2016 indgået et partnerskab med deltagelse af
en række relevante erhvervs- og brancheorganisationer, der
skal igangsætte initiativer, som fremmer automatisering og
ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder
i hele landet.
Formålet er at styrke mulighederne for konkurrencedygtig
produktion i Danmark. Der er afsat 42 mio. kr. i 2016-2019 til
initiativet – 11 mio. kr. i 2016, 10 mio. kr. i henholdsvis 2017-
2018 og 11 mio. kr. i 2019.
Målrettet erhvervsindsats i udvalgte områder
Der skal i 2016 iværksættes et mindre antal målrettede er-
hvervsindsatser, der bygger på lokale styrkepositioner og er-
hvervspotentialer. Indsatserne kan bidrage med en bred ko-
ordineret statslig indsats på tværs af flere ministerområder
og vil i et tæt samarbejde med lokale og regionale aktører bli-
ve skræddersyet det enkelte områdes specifikke potentialer.
Regeringen er i dialog med de regionale vækstfora om ud-
vælgelsen af områder uden for de større byer, som de seneste
år har været ramt af tilbagegang. Der er afsat 9 mio. kr. i 2016
og 5 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019 til konkrete initiativer.
Lempet elafgift for forlystelser
Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få
godtgjort størstedelen af energiafgiften på el anvendt til pro-
ces. Elforbrug til forlystelser har imidlertid været opfattet
som husholdningslignende og har dermed ikke været omfat-
tet af den lavere afgift.
Det vurderes ikke at være rimeligt, at elforbrug til forly-
stelser sidestilles med elforbrug i husholdningerne. Derfor
ønskes forlystelser omfattet af godtgørelsen i elafgiften. Det
vil reducere forlystelsesparkernes omkostninger og styrke
vilkårene for turisme.
Det skal sikres, at lempelsen er i overensstemmelse med
EU-retten inden ikrafttrædelsen. Den lavere afgift på el for
forlystelser forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2017 og
skønnes at indebære et mindre provenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 30 mio. kr. årligt.
Fokus på attraktive erhvervsuddannelser
Hvis der er for langt til en erhvervsuddannelse, er der risiko
for, at unge enten flytter eller ikke får en uddannelse. Der er
derfor afsat 7,5 mio. kr. i en forsøgspulje, der skal understøt-
te, at erhvervsskoler opretter grundforløbsafdelinger i områ-
der med svag uddannelsesdækning.
Virksomheder i landdistrikter kan have vanskeligt ved at
tiltrække unge fra byerne i praktik og derved vanskeligt ved
at skaffe nok kvalificeret faglært arbejdskraft. Erhvervsud-
dannelseselever i virksomhedspraktik får derfor, som for-
søgsordning, mulighed for at blive indkvarteret med tilskud
på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder.
Der afsættes i alt 20 mio. kr. i 2016-2019, hvilket årligt forven-
tes at understøtte ca. 125 elevers praktik.
Erhvervsuddannelseselever i det dansk-tyske grænseland
og Lolland-Falster får endvidere, som forsøg, mulighed for at
få samme dækning af boligudgifter mv. ved praktik i Tysk-
land, som allerede i dag gives til elever, der har over 2½ ti-
mers samlet rejsetid fra dansk bopæl til en udenlandsk prak-
tikplads.
Vidensamspil og Landdistriktsvækstpilotordning
Regeringen ønsker at styrke vidensamarbejde mellem ud-
dannelses- og forskningsinstitutioner, Godkendt Teknologisk
Service-institutterne (GTS) og virksomheder i hele Danmark.
Derfor har regeringen taget initiativ til, at der i udviklings-
kontrakterne med de videregående uddannelsesinstitutioner
og i nye udviklingsmål med GTS'erne sættes fokus på institu-
tionernes samspil med virksomheder i hele landet. Endvidere
etableres en Landdistriktsvækstpilotordning, der giver mu-
lighed for at yde op til en 2-årig støtte til ansættelse af højtud-
dannede vækstpiloter til innovationsprojekter i små og mel-
lemstore virksomheder i landdistriktskommuner. Der blev i
forbindelse med Aftale om vækst og udvikling afsat 40 mio.
kr. til Landdistriktsvækstpilotordning i perioden 2016-2019.
Videregående uddannelse skal forsyne virksomheder i hele landet
med kvalificeret arbejdskraft
I løbet af 2016 skal det undersøges, hvordan større dele af en
videregående uddannelse kan gennemføres andre steder end
der, hvor uddannelsen udbydes, fx som forlagt undervisning,
som e-læringstilbud eller som decentral institutionsstruktur. I
løbet af foråret indkalder Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet professionshøjskolerne og erhvervsakademierne til en
indledende drøftelse af initiativet og procesplanen for analy-
ser og oplæg til evt. nye tiltag.
3.3 Udvikling af dansk turisme
Turismeerhvervet er centralt for områderne uden for de stør-
ste byer og i landdistrikterne på grund af den erhvervsstruk-
tur, som er beskrevet i kapitel 2. Derfor er turismen helt cen-
tral i forhold til regeringens fokus på vækst og udvikling i
hele Danmark.
Turismen er et internationalt væksterhverv og samtidig et
erhverv, der kan bidrage til vækst og udvikling også uden for
de store byer. Men konkurrencen om turisterne er hård. Den
stærke internationale konkurrence peger på et fortsat behov
for at udvikle dansk turisme, så vækstpotentialet kan realise-
res og Danmark kan få del i den globale vækst i turismen.
Der er således positive tegn fra turismeerhverv med rekordå-
ret 2015 og den positive udvikling i antallet af overnatninger,
som nævnt i kapitel 2, men der er behov for at styrke ramme-
vilkårene for dansk turisme, så ikke mindst væksten inden
for kyst- og naturturismen understøttes. Der er blandt andet
behov for at udvikle attraktive og tidssvarende turismepro-
dukter, sikre tilgængelighed og konkurrencedygtighed og ef-
fektivt markedsføre Danmark som turismedestination.
Forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme
Den tidligere regering aftalte i forbindelse med Aftale af 20.
juni 2014 om vækstplan for dansk turisme at igangsætte en
forsøgsordning til fremme af dansk kyst- og naturturisme
med op til 10 forsøgstilladelser. Den nuværende regering har
i oktober 2015, på baggrund af projektansøgninger fra 36
kommuner, givet forsøgstilladelse til 10 projekter rundt om i
Danmarks kystkommuner.
12
En forsøgstilladelse giver dispensation fra Naturbeskyttel-
sesloven §§ 8 og 15 om klitfredning og strandbeskyttelse og
§§ 16-19 om øvrige bygge- og beskyttelseslinjer samt Planlo-
vens § 5b vedrørende kystnærhedszone. Det er nu op til inve-
storer og de involverede virksomheder mv. at finde finansie-
ring til projekterne. Projekterne vil, når de gennemføres, bi-
drage lokalt til ny vækst og arbejdspladser. Regeringen øn-
sker derfor at indføre en ny styrket forsøgsordning, som gi-
ver tilladelse til, at yderligere 15 miljømæssigt bæredygtige
turismeprojekter kan gennemføres.
En national turismestrategi
Regeringen vil på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turis-
meforum fremlægge en national turismestrategi, der skal bi-
drage til at udvikle dansk turisme, så vækstpotentialet kan
realiseres, og Danmark kan få del i den globale vækst i turis-
men. Strategien skal samle aktørerne, være retningsgivende
for den fælles indsats og indeholde konkrete initiativer, der
kan bidrage til flere turismeovernatninger, større turismeom-
sætning og et bedre turismeprodukt til Danmarks gæster.
3.4 Liberalisering af planloven
Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på
basis af lovgivning fra 1970’erne. Selvom loven er ændret ad-
skillige gange siden, afspejler den ikke de væsentlige foran-
dringer, som Danmark har gennemgået i de seneste årtier.
Blandt andet urbaniseringen betyder, at der er en række ud-
fordringer i den kommunale planlægning, som er anderle-
des, end da lovgivningen blev udformet.
Lokalt initiativ og engagement fra både kommuner, virk-
somheder og borgere er nøglen til at imødegå de udfordrin-
ger, der er mange steder uden for de større byområder og i
landdistrikterne. Det er de lokale politikere, borgere og virk-
somhedsejere, der bedst kender de lokale udfordringer og
styrker, og derfor er de også de bedst egnede til at vurdere,
hvad der skal til for at fremme en positiv udvikling.
Regeringen vil derfor liberalisere planloven, så kommu-
nerne får mere frihed. Samtidig skal virksomheder og borge-
re have større frihed til at udvikle deres ejendomme. Regerin-
gen har fremlagt en række konkrete forslag hertil, som blandt
andet skal sikre friere rammer for kommunernes planlæg-
ning, større kommunal frihed til planlægning ved kysterne
og nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne.
Friere rammer for kommunernes planlægning
Kommunalpolitikerne har det bedste kendskab til, hvad der
rører sig i deres egen kommune. De kender de lokale udfor-
dringer og potentialer og er derfor de bedst egnede til at afve-
je de forskellige samfundsinteresser i den fysiske planlæg-
ning. Derfor skal der være mere frihed og fleksibilitet for
kommunerne i planlægningen.
Regeringen har derfor foreslået, at staten fremadrettet ale-
ne stopper den kommunale planlægning med indsigelser, når
der er tale om væsentlige nationale interesser, som blandt an-
det fastholdelse af store produktionsvirksomheder, transport-
korridorer, natur og miljø, kulturarv og landskaber. Derud-
over vil regeringen blandt andet forkorte høringsfristerne for
lokal- og kommuneplaner samt udvide mulighederne for at
dispensere fra lokalplaner for at understøtte en kortere og
mere effektiv planlægningsproces.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
I dag er der gode muligheder for at genanvende tiloversblev-
ne landbrugsbygninger til anden anvendelse. Regeringen vil
gerne forbedre mulighederne for også at anvende andre byg-
ningsværdier som fx tidligere skoler og mejerier. De tilovers-
blevne bygninger rummer et potentiale for iværksættere og
virksomheder, der kan skabe bedre mulighed for vækst og
udvikling.
Regeringen vil også gøre det lettere at udvide virksomhe-
der, der allerede er etableret i landzone, så de får bedre mu-
lighed for at blive og udvikle sig i lokalområdet. Samtidig vil
regeringen give bedre og mere tidssvarende rammer for land-
brug ved udvidelser og opførelse af ny bebyggelse.
3.5 Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
Det er vigtigt, at der er jobs at få i alle dele af landet, og sam-
tidig skal der være gode vilkår for at bo og leve i hele Dan-
mark. Som del af regeringens strategi for vækst og udvikling
i hele Danmark og som led i aftalen om 800 mio. kr. mellem
regeringen, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
til vækst og udvikling i hele Danmark er blandt andet følgen-
de initiativer igangsat.
Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer
Der bliver etableret en tilskudsordning til nedsættelse af fær-
getakster for passagerbefordring til og fra småøer og ø-kom-
muner.
For beboerne på landets mindste øer og i ø-kommuner er
færgerne den eneste vej til omverdenen og de har derfor en
central betydning for øernes udviklingsmuligheder. En ned-
sættelse af færgepriserne vil understøtte væksten i øernes tu-
risterhverv og styrke bosætningen på øerne gennem billige
pendlingsmuligheder. Der er fremsat et lovforslag herom.
Der afsættes 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. fra 2017 og frem.
Nedsat pendlerpris over Storebælt
Regeringen har gjort det billigere for bilister at pendle over
Storebælt. Prisen for et pendlerkort for bilister blev 1. januar
2016 nedsat fra 3.920 kr. til 3.000 kr. pr. måned. Samtidig blev
det særlige fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen
øget fra 90 til 110 kr. pr. tur. Initiativet ventes især at gavne
pendlere og erhvervsliv fra nærområderne på Fyn og Vest-
sjælland. Den nedsatte pendlerpris over Storebælt ventes at
forlænge tilbagebetalingstiden i Storebæltsforbindelsen med
3-4 måneder.
Bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet
Regeringen har indgået aftale om at afsætte 200 mio. kr. i pe-
rioden 2016-2019 til forsøgsordning med en statslig bred-
båndspulje, som foreslås rettet mod sammenhængende om-
råder med meget dårlig bredbåndsdækning. Kommunerne
og lokale sammenslutninger af borgere kan søge om tilskud
fra puljen på lige vilkår. Kommuner, teleselskaber og forbru-
gere kan på den måde finansiere udrulningen af bredbånd i
deres område i fællesskab. Bredbåndspuljen er i første om-
gang en forsøgsordning, som skal evalueres efter to år.
De endelige kriterier for tildeling af midler fra puljen fast-
sættes sammen med aftale- og teleforligskredsen, så de første
tilskud kan søges i 2016. Kriterierne forventes offentliggjort
inden Folketinget går på sommerferie i 2016.
Som led i aftalen om ny grøn BoligJobordning for 2016 og
2017 er det aftalt, at Bolig-Jobordningen fremadrettet kan an-
vendes til udrulning af bredbånd. Det sker i form af et fra-
drag til privatpersoner på op til 12.000 kr. årligt ved etable-
ring eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.
Endvidere vil regeringen, som opfølgning på aftalen om
vækstplan for digitalisering i Danmark af 26. februar 2015,
13
fremlægge lovforslag, der skal give teleselskaberne mulighed
for realkreditbelåning af digital infrastruktur. Desuden vil re-
geringen sikre bedre mulighed for at udnytte eksisterende
passiv infrastruktur som fx tomrør til bredbånd.
Bedre mulighed for finansiering af boliger og erhvervsejendomme i
landdistrikterne
Der har floreret en række uhensigtsmæssige fortolkninger
ved anvendelsen af enkelte dele af den finansielle regulering,
hvilket kan have haft en negativ effekt på udlånet i landdi-
strikterne. Regeringen støtter derfor Finanstilsynets intention
om at afskaffe den såkaldte 6-månedersregel for værdiansæt-
telse af ejendomme samt Finanstilsynets intention om at ju-
stere Finanstilsynets indberetningsvejledning for rådigheds-
beløb.
Finanstilsynet gennemfører en række ændringer i regn-
skabsbekendtgørelserne, værdiansættelsesbekendtgørelser-
ne og Finanstilsynets indberetningsvejledning. For så vidt an-
går regnskabsbekendtgørelserne og indberetningsvejlednin-
gen er disse sendt i høring. Værdiansættelsesbekendtgørel-
serne forventes sendt i høring indenfor den nærmeste frem-
tid. Ændringerne ventes at træde i kraft 1. juli 2016. Endvide-
re fortsætter regeringen dialogen henover foråret med den fi-
nansielle sektor om tiltag, der kan understøtte mulighederne
for belåning af boliger og erhvervsejendomme i landdistrik-
terne.
Lægedækning
Det er regeringens ønske, at alle danskere skal have adgang
til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor i landet de
bor. Det drejer sig blandt andet om adgangen til speciallæge-
ressourcer, herunder alment praktiserende læger. Regeringen
har derfor i 2016 nedsat et udvalg, der skal belyse området
samt komme med anbefalinger, der kan understøtte en bedre
fordeling.
Forsøg med fjernundervisning
Regeringen vil undersøge, hvordan fjernundervisning kan
være med til at styrke folkeskolen, særligt i områder uden for
de store byer, hvor skoler kan have svært ved at tiltrække læ-
rere med de rette undervisningskompetencer.
Derfor har regeringen valgt at igangsætte en række for-
søgsordninger mellem flere skoler med fjernundervisning af
elever i udvalgte fag for at identificere potentialer og barrie-
rer. Der anvendes i alt 5,5 mio. kr. til forsøget.
Forbedrede vilkår for mindre uddannelsesinstitutioner
Regeringen indgik den 2. oktober 2015 en aftale med Social-
demokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti om finansiering af Aftalen om bedre og mere attrakti-
ve erhvervsuddannelser. Som led i denne aftale er der sket en
forhøjelse af grundtilskuddet til ungdomsuddannelsesinsti-
tutioner med 1 mio. kr. årligt for at understøtte et bredt geo-
grafisk udbud af ungdomsuddannelser i hele landet.
4 UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER –
BEDRE BALANCE – TÆTTERE PÅ BORGERE OG
VIRKSOMHEDER
I dag ligger relativt mange statslige arbejdspladser i og om-
kring København. Cirka 2/3 af de i alt 49.000 statslige ar-
bejdspladser er placeret i hovedstadsområdet5
. Regeringen
præsenterede derfor planen Bedre balance – tættere på borge-
re og virksomheder den 1. oktober 2015. Med planen udflyt-
tes knap 4.000 statslige arbejdspladser, der fordeles over hele
Danmark, jf. figur 18 nedenfor. Det er den største samlede
flytning af statslige arbejdspladser nogensinde herhjemme.
De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver
til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statsli-
ge arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet.
Baggrunden for udflytningen er et politisk ønske om skabe
en bedre balance i Danmark. Samtidig kan udflytningen bi-
drage til øget aktivitet og stimulere udviklingen i de områder,
institutionerne placeres i. En positiv lokal udvikling er ken-
detegnet ved at være summen af mange aktiviteter. Initiativet
skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i
Vækst og udvikling i hele Danmark samt regeringens øvrige
vækstpolitiske tiltag. Med udflytningen af statslige arbejds-
pladser vil det derudover i mindre grad være nødvendigt at
flytte til København, hvis man ønsker at arbejde for staten.
I forbindelse med regeringens plan om udflytningen af
statslige arbejdspladser har alle ministerier udarbejdet imple-
menteringsplaner for de enkelte udflytninger. I implemente-
ringsplanerne indgår blandt andet antal af medarbejdere, der
skal flyttes, en overordnet tidsplan, økonomiske skøn for ud-
flytningen og målsætninger for opgavevaretagelsen. Største-
delen af udflytningen forventes at finde sted i 2016 og 2017.
Der vil løbende blive fulgt op på implementeringsplanerne.
Det vil både ske på de enkelte ministerområder og fra cen-
tralt hold.
De midlertidige omkostninger er estimeret til at beløbe sig
til ca. 944 mio. kr. Dertil kommer udgifter til udflytning af
Udlændingestyrelsen, og desuden har flere ministerier an-
nonceret visse permanente merudgifter. Dette skyldes blandt
andet tilfælde, hvor eksisterende styrelser deles i to.
På sigt kan en udflytning også indebære besparelser. For
det første gælder det helt generelt, at lejeniveauet for kontor-
lejemål er lavere i provinsen end i København, selvom det
ikke altid kan garanteres. For det andet har staten en række
tomme bygninger rundt omkring i Danmark, som nu vil bli-
ve anvendt til statslige arbejdspladser. Det gælder fx Augu-
stenborg Slot og den gamle amtsgård i Ribe. I de tilfælde,
hvor det kræver istandsættelsesudgifter vil der være en eks-
tra udgift, men til gengæld vil bygningerne også blive mere
værd. For det tredje, når man flytter mange årsværk uden for
hovedstadsområdet vil der på sigt blive mulighed for at rati-
onalisere huslejebehovet i hovedstadsområdet. Det vil sige, at
der kan flyttes rundt på de nuværende institutioners lejemål
og frigøres kvadratmeter, efterhånden som staten enten opsi-
ger dyre eller utidssvarende private lejemål eller eventuelt
sælger egne bygninger. Endelig kan udflytningen give en
salgsindtægt til staten, når statslige lejemål fraflyttes og even-
tuelt sælges. Derfor er der ikke kun nødvendigvis engangs-
udgifter forbundet med udflytningen, men også nogle lang-
sigtede økonomiske gevinster.
Placeringen af statslige arbejdspladser sker under hensyn-
tagen til fastholdelsen og udviklingen af faglige miljøer. Ved
etableringen af Klagenævnenes Hus har man fx valgt at sam-
menlægge en række statslige klagenævn mhp. at opnå stor-
driftsfordele i forhold til den juridiske sekretariatsbetjening
af klagenævnene. Endvidere placeres Klagenævnenes Hus i
Viborg, hvor der allerede eksisterer et stærkt juridisk miljø i
form af blandt andet Vestre Landsret og Statsadvokaten.
5 Hvis man ser bort fra gymnasieskoler, politi, folkekirken, univer-
siteter mv.
14
Det er et bærende hensyn at imødegå de midlertidige føl-
gevirkninger for produktivitet mv., som følger af den omfat-
tende udflytning.
Der er gode erfaringer fra etableringen af SKAT's beta-
lingscenter i Ringkøbing i 2005. Der blev, gennem samlingen
af opgaver fra mange steder rundt i landet i Betalingscentret,
opnået den forudsatte forbedring af produktiviteten vedrø-
rende de pågældende opgaver. SKAT's betalingscenter blev
desuden kåret som bedste arbejdsplads i Personalestyrelsens
medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2007 og bedste afde-
ling i SKAT i 2008.
I forbindelse med oprettelsen af Udbetaling Danmark vi-
ser de foreløbige erfaringer fra ATP, at man på overordnet ni-
veau ikke oplever, at udflytning af myndighedsopgaver med-
fører fald i serviceniveau eller giver problemer i forhold til re-
krutteringen af nye medarbejdere. ATP har på nuværende
tidspunkt hverken oplevet et samlet fald i serviceniveau og
kundetilfredshed i forbindelse med flytningen. ATP oplyser
også, at man to år efter overtagelsen af opgaverne fra kom-
munerne og den deraf følgende etablering af regionale ATP-
centre har realiseret en produktivitetsforbedring på 40 pct.
Desuden er erfaringen, at der er et lavere sygefravær i de jy-
ske centre, hvor fraværet er op til 33 pct. lavere end i Hille-
rød. Endelig er lønniveauet op til 7 pct. lavere i de jyske cen-
tre. ATP har faste servicemål for telefoni og for sagsbehand-
ling, som hidtil har fulgt det sædvanlige mønster, og som
derfor ikke er påvirket negativt af udflytning.
Det samme gælder for de løbende tilfredshedsmålinger,
som gennemføres i forhold til borgere og virksomheder. Her
ser ATP heller ikke et samlet fald i tilfredshedsmønstret i ja-
nuar/februar 2016 i forhold til tilsvarende måneder i 2015.
Generelt kan siges, at en del medarbejdere flytter med in-
stitutionen, mens en anden del vælger ikke at flytte med.
Foreløbige indikationer tyder på, at de omfattede institutio-
ner modtager samme antal jobansøgninger, som før udflyt-
ningen, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på
rekrutteringsproblemer.
Endelig har regeringen lagt vægt på, at udflytningen fin-
der sted med respekt for den enkelte medarbejder, hvad en-
ten medarbejderne vælger at flytte med eller ej. En væsentlig
del af udgifterne til udflytning af statslige arbejdspladser går
derfor til personalerelaterede omkostninger, såsom flytte-
godtgørelse mv.
15
5 EU-PROGRAMMER
Nedenfor beskrives regional- og socialfondsprogrammerne
samt landdistrikts- samt hav- og fiskeriudviklingsprogram-
merne.
Regional- og Socialfondsprogrammerne
I perioden 2014-2020 investerer EU’s Regionalfond og Social-
fond samlet ca. 3 mia. kr. i at styrke den økonomiske vækst
og jobskabelse i hele Danmark, særligt gennem indsatser for
små og mellemstore virksomheder og ved forbedring af ar-
bejdsstyrkens kompetencer. EU-midlerne skal medfinansie-
res med mindst 50 pct. (offentlige og private) danske midler.
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og social-
fondsmidlerne af de regionale vækstfora, der skal skabe
vækst og job i alle egne af Danmark.
Vækstfora kan fx støtte innovation og vækst i SMV’er, un-
dervisning i iværksætteri og kompetenceløft af medarbejdere
i SMV’er. Hvert vækstforum adresserer udfordringer og
vækstmuligheder i regionen.
Ud over den generelle indsats i regionerne har regeringen
lagt vægt på, at de regionale vækstfora fortsat har et særligt
ansvar for udvikling af yderområderne samtidig med, at der
opnås den størst mulige effekt af indsatsen. Yderområderne i
regional- og socialfondsprogrammet dækker 23 kommuner
samt de 27 småøer. De regionale vækstfora har fastlagt deres
indsats for yderområderne i de regionale vækst- og udvik-
lingsstrategier. Nogle udfordringer i yderområderne er af ge-
nerisk karakter, hvorfor en indsats for hele regionen også vil
komme yderområderne til gavn.
I regional- og socialfondsprogrammerne er der taget højde
for yderområdernes strukturelle udfordringer med at skabe
vækst og udvikling. Fx kan der ydes særlig statsstøtte til visse
anlægsinvesteringer under regionalfondsprogrammet på Læ-
sø, Ærø, Langeland, Lolland Kommune, Samsø og Bornholm
samt de 27 danske småøer.
Landdistrikts- og Hav- og fiskeriudviklingsprogrammerne
Der er afsat ca. 8,9 mia. kr. i Landdistriktsprogrammet i perio-
den 2014-2020 og ca. 1,3 mia. kr. i Hav- og fiskeriudviklings-
programmet i perioden 2014-20176
. Gennem Landdistrikts-
programmet er det formålet at støtte udviklingen af landbru-
get, styrke miljø- og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af
naturressourcer i landdistrikterne. Hav- og fiskeriudviklings-
programmet er også et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre
samspillet mellem natur og erhverv og bidrage til vækst og
beskæftigelse. Programmet fokuserer især på at bidrage til en
gennemførelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger om
bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Landbruget og fødevaresektoren har i de seneste år været
under pres. Lavere indtjening og øget gæld har betydet, at
man i sektoren har holdt igen med de investeringer, der skal
sikre, at virksomhederne kan konkurrere på pris og kvalitet
på de globale markeder. Landbrugs- og fødevaresektoren be-
skæftiger ca. 140.000 personer – og 5-15 pct. af de beskæftige-
de i landdistrikterne er ansat i fødevareklyngen. Landbruget
er afgørende for væksten og beskæftigelsen uden for de store
byer.
For at styrke landbrugets konkurrenceevne indgik regerin-
gen den 22. december 2015 en aftale om en fødevare- og land-
brugspakke med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, herunder en aftale om det danske
landdistriktsprogram for perioden 2017-2020. Fødevare- og
landbrugspakken understøtter vækst i landbrugssektoren, og
med aftalen tilpasses Landdistriktsprogrammet til udmønt-
ningen af pakken, idet der afsættes flere midler til kvælstofre-
ducerende tiltag. Til at finansiere omstillingen er der med af-
talen truffet beslutning om at omprioritere midlerne i Land-
distriktsprogrammet, herunder fra de lokale aktionsgrupper
(LAG).
Under Landdistriktsprogrammet er der etableret 26 lokale
aktionsgrupper (LAG), der dækker 56 kommuner samt de 27
småøer, der frem til 2020 skal bidrage til at fremme vækst og
udvikling i landdistrikterne. Målet er at øge den lokale be-
skæftigelse og styrke rammevilkårene til gavn for den del af
befolkningen, som er bosiddende i landdistrikterne under
inddragelse af lokale landdistriktsaktører.
Der er til LAG-ordningen i 2016 afsat 90,3 mio. kr., og der
er i den resterende periode 2017-2020 afsat 63 mio. kr. årligt7.
Regeringen har undersøgt muligheden for at overflytte EU
strukturfondsmidler fra de regionale vækstfora til LAG. Det
er desværre ikke en farbar vej. Der er indgået en aftale med
EU-Kommissionen om anvendelsen af midlerne fra EU’s Re-
gionalfond og Socialfond og hvert regionalt vækstforum har
fået tildelt en økonomisk ramme frem til 2020. Midlerne fra
EU’s Regionalfond og Socialfond anvendes i forvejen til at
skabe vækst og job i alle egne af Danmark.
De lokale aktionsgrupper yder et positivt og væsentligt bi-
drag til vækst og udvikling i landdistrikterne.
En tilsvarende indsats er iværksat under Hav- og fiskeri-
udviklingsprogrammet med henblik på at styrke udviklingen
i fiskeriområder. Her er der etableret 10 aktionsgrupper i fi-
skeriområderne (FLAG), der dækker 16 kommuner samt de
27 småøer – hvoraf de syv af grupperne har valgt at integrere
sig med aktionsgrupper i landdistriktsområderne. Til de net-
op etablerede FLAG’ere er der i perioden 2014-2017 afsat 64
mio. kr.
Hermed slutter redegørelsen.
6
Der foreligger endnu ikke en politisk aftale for Hav- og Fiskeriud-
viklingsprogrammet i perioden 2018-2020.
7
Erhvervs- og vækstministeren har i mail af 12. februar 2016 meldt
ud, hvordan uforbrugte midler fra 2014 og 2015 håndteres samt
fordelingen af FLAG-midler. Der foreligger endnu ikke en politisk
aftale for Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet i perioden 2018-
2020.