Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX18700
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L143/20151_L143_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling m.v.) § 1 I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 129 af 16. februar 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 383 af 27. april 2016, foretages følgende ændring: 1. § 87 affattes således: »§ 87. En person, som er omfattet af § 82 b, kan vælge at blive helt eller delvis udredt på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsre- gionen af kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet sam- arbejder med eller sædvanligvis benytter. Kan bopælsregio- nen af faglige årsager, jf. § 82 b, ikke inden for 1 måned til- byde en henvist person, jf. 1. pkt., endelig udredning ved eg- ne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som re- gionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, kan personen vælge at få dele af udredningsforløbet, hvor vente- tiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført på et aftalesygehus, jf. stk. 4. Stk. 2. En person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse el- ler en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde behand- ling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehu- se, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis be- nytter. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er ud- redt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisnin- gen er udredt, regnes fristen fra modtagelsen af henvisnin- gen på regionsrådets sygehus. Stk. 3. En person, som har fået tilbudt en dato for kirur- gisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer da- toen. Stk. 4. Danske Regioner indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i ud- landet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patien- ter efter stk. 1-3 og § 82 a. Stk. 5. Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner til på deres vegne at indgå aftaler efter stk. 4. Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om 1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og kan herunder undtage be- stemte udrednings- og behandlingsformer, 2) krav til indhold og udformning af informationsmateria- le vedrørende udredning og behandling samt regionsrå- denes forpligtelser til at oplyse om udredning og be- handling, der er omfattet af stk. 1-3, og 3) krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehu- se, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.« § 2 Loven træder i kraft den 1. oktober 2016. Folketinget, den 10. maj 2016 PIA KJÆRSGAARD / Karen J. Klint Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2015-16 Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600691 AX018700