Fremsat den 10. maj 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 10. maj 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om lovforslag om Danmarks natur og biodiversitet
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag
om Danmarks natur og biodiversitet, der skal sikre følgende
mål:
1. Naturarealet på land skal senest i 2050 udgøre mindst
40 pct., og 17 pct. af Danmarks samlede areal skal i
2050 være udlagt med natur og biodiversitet som det
primære formål (»Aichinatur«). Naturkvaliteten i det
eksisterende naturareal skal desuden have et markant
og dokumenterbart løft inden 2020, og herunder skal
naturtyperne på habitatdirektivets bilag I i 2027 være
sikret fremgang og gunstig bevaringsstatus gennem re-
viderede planer og virkemidler herfor, jf. punkt 3 ne-
denfor.
2. Der optræder ingen arter på den danske rødliste over
truede dyre- og plantearter i 2027 ud over de arter, som
er på vej til at uddø på grund af klimaforandringer. Pla-
ner og virkemidler for alle grupper af arter skal være
vedtaget inden 2020.
3. Der indføres et princip om, at det ikke må indebære di-
rekte tab for jordejeren at huse, pleje eller skabe natur,
samtidig med at loven skal sikre opretholdelse af for-
ureneren betaler-princippet.
4. Naturlige vandløb og deres bredder genskabes. Ud over
at dette vil bidrage til genopretning af natur, vil vand-
løb medvirke til klimatilpasning og tilbageholdelse af
klimagasser og næringsstoffer, da det vil tilskynde til
tilbageførelse af vandløb til fri dynamik, således at
vandløb kan rumme alle årstiders vandmængder.
5. Inden 2027 sikres en gunstig bevaringsstatus for mari-
ne Natura 2000-områder, og områderne friholdes for
fiskeri med bundslæbende redskaber.
6. Kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen fasthol-
des som et grundlæggende element for at sikre, at ky-
ster og strande friholdes for byggeri.
7. Revision, sammenskrivning og forenkling af relevant
lovgivning, herunder i relation til implementering af re-
levant EU-lovgivning og FN-forpligtelser.
8. Staten, regioner, kommuner og tilknyttede selskaber
forpligtes til at monitorere og virke for målene i loven.
9. Regeringen gennemfører en række analyser af positive
og negative incitamenter for natur og biodiversitet.
Regeringen opfordres desuden til, at følgende materiale
vil indgå i udarbejdelsen af lovgivningen: konklusioner og
anbefalinger fra Wilhjelmudvalget (2001), Natur- og Land-
brugskommissionens anbefalinger (2013), anbefalinger fra
Skovpolitisk Udvalg (2011) og vedtagelser og anbefalinger
fra FN, EU og OECD.
Beslutningsforslag nr. B 195 Folketinget 2015-16
AX018716
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Allerede i 1999 kritiserede OECD Danmark for ikke at
have fastlagt tidsgrænser for målene for natur og biodiversi-
tet. Den daværende SR-regering nedsatte kort tid efter det
såkaldte Wilhjelmudvalg (navngivet efter udvalgets for-
mand, den tidligere konservative minister Nils Wilhjelm),
der i august 2001 afleverede sin rapport og anbefalinger til
miljø- og energiminister Svend Auken (»En rig natur i et
rigt samfund«, Wilhjelmudvalget, 2001).
Regeringsskiftet i 2001 gjorde, at anbefalingerne i det sto-
re og hele blev skrottet sammen med et løft i naturforvalt-
ningsmidlerne på finansloven.
Efter regeringsskiftet i 2011 nedsatte S-R-SF-regeringen
Natur- og Landbrugskommissionen i 2012, og i 2013 kom
kommissionens rapport og anbefalinger (»Natur og Land-
brug – en ny start«, Natur- og Landbrugskommissionen,
2013). Kommissionens formand slog ved offentliggørelsen
fast, at der var tale om et samlet sæt af anbefalinger, som
politikerne ikke skulle »shoppe« i. Hensigten var at balance-
re erhvervsinteresser med natur- og miljøinteresser, jf. rege-
ringens hensigt om at få standset flere års skyttegravskrig
om samme.
Nærværende beslutningsforslag er skrevet i samme ånd.
Kommissionens formand, Jørn Jespersen, udtrykker det på
denne måde i forordet til rapporten:
»Vi må væk fra grøftegravning og mistænkeliggørelse og
frem til en mere konstruktiv samtale, der skal bane vejen for
flere fælles accepterede og afbalancerede løsninger.
Samfundet og de grønne interesser må acceptere, at land-
bruget som alle andre erhverv skal have lov til at udvikle
sig. Ligesom landbruget må anerkende, at det omgivende
samfund har brug for en rig natur og et rent miljø. Der er
mange muligheder for at finde løsninger, som både kan give
udvikling i landbrugserhvervet, beskytte miljøet og skabe
mere og rigere natur. Natur, miljø og vækst er ikke nødven-
digvis modsætninger, men kan og skal arbejde sammen.
Gode løsninger kræver et godt samarbejde mellem de for-
skellige interesser. Ingen kan få det hele. Alle vil vinde ved
at tænke i helheder, balancer og kompromisser. Det kræver
lederskab og politisk ansvarlighed.«
Generelle bemærkninger til beslutningsforslaget
Med dette forslag foreslås det, at regeringen fremsætter
forslag om, at der udlægges landarealer med natur og biodi-
versitet som det primære formål, så arealet er svarende til
mindst 17 pct. af Danmarks samlede areal i 2050. Det svarer
til et areal, der er lidt større end Region Nordjylland. Herved
gennemføres et vigtigt mål, som Danmark har tilsluttet sig i
FN- og EU-regi.
Det betyder ikke, at der ikke skal være mere natur i ager-
landet eller i byerne. Tværtimod skal landbruget og jordbru-
get – og alle danskere – gennem positive incitamenter til-
skyndes til at etablere mere natur. Danmarks samlede natur-
areal i 2050 skal derfor være større end 17 pct. Det foreslås,
at lovforslaget skal fastslå, at målet er, at mindst 40 pct. af
Danmarks samlede areal skal være natur i 2050.
Grønt Danmarkskort bør være udgangspunktet for fast-
læggelse af de dedikerede naturområder i netværket. Det er
de naturgivne forhold og potentialer, herunder kvaliteten af
den nuværende natur (biodiversitet), der skal være udgangs-
punkt for udpegningen af de dedikerede naturområder. I dag
er ca. 9,5 pct. af Danmarks areal lysåbne naturtyper, som er
§ 3-beskyttede. Arealet med lysåbne naturtyper må samlet
set ikke falde under udpegningen af arealet dedikeret til na-
turformål. Lysåbne naturtyper kan imidlertid, modsat urørt
skov, drives ekstensivt, f.eks. til græsning og høslæt. Udtag
af landbrugsarealer i omdrift til andre formål end natur vil
derfor medvirke til at øge arealet med lysåbne naturtyper –
f.eks. enge i lavbundsområder – ud over de 17 pct. dedikere-
de naturarealer.
Mere natur – mere skov – større biologisk mangfoldighed
Dansk lovgivning er på naturområdet vanskeligt gennem-
skuelig og fyldt med modsætninger mellem intentioner, ge-
nerelle reguleringer og virkemidler i form af aftalemulighe-
der. Også sammenlignet med f.eks. tilsvarende svensk og
norsk lovgivning er dansk lovgivning uoverskuelig. Der er
således – med undtagelse af Natura 2000-planerne og vand-
planerne – ikke fastsat hverken kvantitative eller kvalitative
klare, bindende og målbare mål. Derfor ved vi ikke, hvornår
vi »er i mål«, og der er følgelig ikke mulighed for en over-
ordnet prioritering af indsatsen. Det skal sammenholdes
med, at Danmark er den medlemsstat, som har udpeget den
relativt mindste andel landareal som Natura 2000-område,
hvilket kun er godt 8 pct. Til sammenligning har lande som
Holland udpeget 13,29 pct., Polen 19,56 pct. og Tyskland
15,45 pct. af det samlede landareal til beskyttet natur.
Naturen er i tilbagegang i Danmark. Det intensive land-
brug fylder for meget, og veje og byggeri æder sig fortsat
ind på både landbrugs- og naturarealet. Der er mange mulig-
heder for at vende tilbagegangen i naturarealet og biodiver-
siteten. Det mener SF er en selvstændig prioritet, uanset at
det naturligvis også er noget, som Danmark – ligesom alle
andre lande – har forpligtet sig til i FN. I det stadige slag-
smål om Danmarks areal er det nødvendigt, at Folketinget
prioriterer areal og økonomiske midler til natur- og biodi-
versitetsformål. Konflikten mellem landbrug og natur kan
reduceres ved at gøre det attraktivt frivilligt at genskabe na-
tur ved udtagning af relevante landbrugsarealer.
Et hovedfokus frem til 2027 skal være på naturkvalitet,
biodiversitet og opfyldelse af Danmarks forpligtelser. Side-
løbende hermed skal naturarealet udvides med baggrund i
Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort og prioriteres
bl.a. ved hjælp af HNV-værktøjet. Loven skal ved at tage
udgangspunkt i et princip om, at positive incitamenter sik-
rer, at en geografisk udpegning ikke opfattes som »begræns-
ningernes kort«, men »mulighedernes kort«.
2
Vækst i naturarealet og naturkvaliteten i det åbne land og i
agerlandet holdes i dag tilbage, bl.a. fordi der ikke er væ-
sentlige incitamenter til at skabe og bevare natur. Tværti-
mod er der oftest negative incitamenter som »tvinger« land-
manden til at pløje og dyrke. Støtteordningerne for landbru-
get er alt overvejende en tilskyndelse til mere produktion,
selv om de kan tilrettes således, at der skabes positive incita-
menter for biodiversitet og natur.
§ 3-beskyttelsen af naturområder bevares. Ændring af
landbrugets støtteordninger og andre ændringer af incita-
menterne vil tilskynde landmanden til at bevare § 3-områ-
derne og skabe mere natur.
Et centralt formål med loven skal være etablering af sam-
menhængende naturområder og en prioritering af store natu-
rområder.
Danmarks forpligtelser i forhold til Natura 2000-planerne
tidsfæstes, således at målene i habitatdirektivet og fuglebe-
skyttelsesdirektivet er nået i 2027. Der er i dag ikke en tids-
frist for gennemførelse af mål under Natura 2000-planerne,
selv om Danmark ligesom andre lande har forpligtet sig til
at stoppe tilbagegangen i arter og levesteder og biodiversite-
ten i 2020 (tidligere var målet 2010).
Hensigten er at øge og sikre naturkvaliteten, arterne og
biodiversiteten gennem et kvalitetsløft, samtidig med at
Danmarks forpligtelser i forhold til vandrammedirektivet
gennemføres senest i 2027. Vandrammedirektivets bestem-
melser om god økologisk vandkvalitet vil medvirke til at
sikre målene for natur og biodiversitet, og gennemførelse af
et kvalitetsløft i natur og biodiversitet vil medvirke til at op-
nå god økologisk vandkvalitet. Ophør af træproduktion i ud-
valgte offentlige og private skove skal give et markant bi-
drag til biodiversiteten og naturen. Det foreslåede mål om,
at oprindelige og naturlige vandløb skal medvirke til, at kli-
matilpasningen vil føre til et større naturareal, bl.a. fordi der
ikke kan dyrkes på de gamle »åsenge«, enge som tidligere
virkede som buffer, når åerne svulmede op, men som nu er
inddraget i landbrugsdriften.
Retablering af søer og åbning af inddæmmede områder vil
sammen med ophør af dyrkning på lavbundsarealer genska-
be store naturområder.
De danske kyster og klitterne repræsenterer over lange
strækninger den mest vilde natur, vi har. Lovforslaget bør
utvetydigt fastslå, at de danske kyster skal friholdes for ny-
byggeri af enhver art, som ikke forudsætter en kystnær be-
liggenhed, og byggeri skal kunne integreres i området uden
at ødelægge natur- og landskabelige værdier.
Lovforslaget skal være et forslag til en rammelov og vil der-
med berøre en lang række love, bekendtgørelser m.v. og
inddrage relevante bestemmelser heri. Lovrevisionen, som
blev igangsat under S-R-SF-regeringen, skal dermed tage
udgangspunkt i den foreslåede lov som en ramme for den
øvrige lovgivning, som den berører.
Det er nødvendigt at gennemføre en række analyser for at
sikre, at lovforslaget og de tilhørende virkemidler bygger på
et optimalt videngrundlag, og regeringen pålægges derfor at
analysere positive og negative incitamenter i forhold til at
sikre lovgivningens målsætninger
Økonomi
Fordobling af naturarealet og sikring af biodiversitet og en
generel gunstig bevaringsstatus vil kræve omlægning af
landbrugsstøtten og naturforvaltningsmidlerne. Og det må
stå klart for alle, der vil udlægge arealer af hensyn til natur
og biodiversitet og omstille arealanvendelsen til fordel for
natur og naturoplevelser, at det uundgåeligt vil betyde en
øget finansiering over finansloven. Omfanget heraf vil i høj
grad afhænge af, hvordan indsatsen udføres. Behovet for bå-
de omprioritering af landbrugsstøtten fra EU og tilgang af
midler over finansloven vil være en følge af at fremme ind-
satsen for naturen igennem positive incitamenter frem for
generelle reguleringer uden kompensationer. Det handler
derfor først og fremmest om at gøre det klogt.
Bemærkninger til de enkelte punkter i beslutningsforslaget
1. 40 pct. af landarealet skal være naturareal i 2050, 17 pct.
skal være udpeget med natur og biodiversitet som primært
formål, og der skal i 2027 være sikret en gunstig bevarings-
status for naturtyperne på habitatdirektivets bilag I.
Danmarks samlede landareal er ca. 43.000 km², og forde-
lingen af arealet beskrives gerne på denne måde: Landbrugs-
arealet udgør ca. 62 pct., skovene ca. 13,5 pct., de åbne na-
turarealer (som heder, enge og moser) ca. 9 pct., søer og
vandløb ca. 2,5 pct., småbiotoper i agerlandet 2-3 pct. og
byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg ca. 10 pct. (Status-
rapport, Natur- og Landbrugskommissionen, 2012).
Naturen forstås dermed simplificeret som de 28 pct. af
Danmark, der ikke er by, vej og anlæg eller under plov. Det
siger imidlertid intet om naturens kvalitet. Det siger måske,
at der umiddelbart er potentiale for mere biodiversitet og op
til 28 pct. Men f.eks. udgør egentlig naturskov ikke mere
end ca. 1 pct. af Danmarks samlede areal. Egentlig plantage-
produktion af træ er ikke natur, men det tælles med i de 13,5
pct. skov, som i dag dækker Danmark. Reelt er der måske
20 pct. af Danmarks areal, som kan betegnes som natur med
høj værdi eller potentiale for samme.
Det forslås derfor, at Danmarks naturareal mindst fordob-
les, sådan at Danmarks naturareal i 2050 dækker mindst 40
pct. af landet. Der tages udgangspunkt i at skabe forbindelse
mellem eksisterende natur, herunder Natura 2000-områder,
HNV-kortet og potentiale for synergi i forhold til klimatil-
pasning f.eks. i tilknytning til eksisterende vådområder.
Den nye natur på land skal således etableres ved udvidelse
af skovarealet (Folketinget besluttede i 1989 at fordoble
skovarealet inden for 80-100 år – det skal bemærkes, at be-
slutningen omfatter både produktionsskov og naturskov).
Som det fremgår af nærværende beslutningsforslag, bør na-
turarealet også udvides, ved at åer og vandløb skal bidrage
til klimatilpasning (»åsenge« retableres), søer genoprettes,
inddæmmede områder åbnes, og negative incitamenter fjer-
nes og der indføres positive incitamenter for natur og eks-
tensiv drift i det åbne land og agerlandet.
3
1.1. Biodiversitet – levesteder
59 pct. af naturtyperne i Danmark på habitatdirektivets bi-
lag I har stærk eller moderat ugunstig bevaringsstatus. For at
leve op til målsætningen om at stoppe tilbagegangen i arter
og levesteder (biodiversiteten) i 2020 skal det derfor som
minimum sikres, at disse naturtyper er på vej væk fra ugun-
stig bevaringsstatus. Det foreslås derfor, at dette mål for
2020 lovbindes, således at det dokumenteres, om man lever
op til målsætningen og i modsat fald iværksættes tiltag, som
sikrer stop for tilbagegangen.
Det foreslås derfor, at der tilvejebringes virkemidler, som
sikrer, at alle danske naturtyper på habitatdirektivets bilag I
har gunstig bevaringsstatus senest i 2027. Det skal bemær-
kes, at nogle naturtyper har lang reaktionstid. F.eks. vil det
for nogle af de udpegede skovnaturtyper ikke være biologisk
muligt at nå målet, fordi der mangler en stor andel af dødt
ved. Næringsfattige naturtyper vil ligeledes være belastet
med overskud af næringsstoffer, længe efter at gødskning er
ophørt og atmosfærisk deposition er reduceret. Habitatdirek-
tivet har ingen tidsgrænse for opnåelse af gunstig bevarings-
status for naturtyperne. Når 2027 er valgt, er det fordi den
tredje vandområdeplanperiode udløber samme år. Der kan
derfor sikres positiv synergieffekt ved samtidig målopfyldel-
se.
1.2. Særligt om urørt skov
Beslutningen fra 1989 om at fordoble Danmarks skovareal
fastholdes. Det vil sige, at der i 2050 er 850.000 ha skov i
Danmark, hvoraf op til ca. 374.000 ha vil være urørt skov.
De 374.000 ha svarer til mere end tre gange arealet af nuvæ-
rende statsskove i Danmark (2013: 615.000 ha total skov,
hvoraf 110.000 ha er statsskove.). Det er vigtigt, at potentia-
let for urørt skov i Danmark defineres med det samme, og at
der udarbejdes en fast køreplan for udlægningen med udlag-
te delmål f.eks. hvert femte år startende i 2016.
SF foreslår, at op til halvdelen af det danske areal – der
skal udpeges med natur som hovedformål – skal være urørt
skov. Omlægningen til urørt skov skal ske i statsskovene og
andre offentlige skove og finansieres af det offentlige. I pri-
vate skove skal udlægning til permanent urørt skov ske gen-
nem en frivillig ordning med engangsbeløb som erstatning
og juridisk binding.
Udlægning af urørt skov skal iværksættes hurtigst muligt,
og i 2020 skal mindst 25 pct. af statsskovene være omlagt,
og herefter skal omlægningen ske i en stigningstakt. Samti-
dig skal en omlægning af privat skov ske således, at de op til
8,5 pct. (374.000 ha) er nået i 2050. Udlægning af urørt
skov bør være permanent og sikres ved lov. En urørt skov
med bl.a. meget gamle træer kan fjernes på meget kort tid,
og det vil tage hundreder af år at genskabe, og skoven vil
derfor være tabt i generationer.
I stedet for en øjeblikkelig omlægning til urørt skov kan
det lokalt være biodiversitetsfremmende at foretage en re-
duktion af vedmassen på arealet ved at fælde og udtage en
del af de store træer i de løvskove, som drives med træpro-
duktionsformål. Dette skyldes, at bevoksninger, der drives
med træproduktion for øje, har flere træer pr. hektar for at
opnå rette stammer, som har høj kvalitet, til f.eks. møbelpro-
duktion. Desuden mangler der skovlysninger i forstligt drev-
ne skove. Man vil altså med fordel kunne gennemføre en na-
turgenopretning, som strakte sig over f.eks. 20-30 år, og i
denne periode kunne man lade salget af træet finansiere
skovarbejdernes lønninger i stedet for at fyre dem. Over-
skuddet kunne bruges til at gennemføre grøftelukninger og
hegninger til skovgræsning. En vis naturpleje af urørt skov
kan lyde som en modsætning, men det vil være nødvendigt
de første mange år i omlægningen af de eksisterende skove.
Gamle driftsformer som stævningsskov og andre driftsfor-
mer med et konkret naturmål kan indeholde stor biodiversi-
tet og bør derfor indgå i arealet med urørt skov.
Som hovedregel vil der være offentlig adgang til urørt
skov. Visse steder, f.eks. ved udsætning af store pattedyr, vil
det være nødvendigt med hegning. I de fleste tilfælde vil ad-
gang fortsat være mulig.
Urørt skov får den største naturværdi, hvis der er tale om
sammenhængende arealer, og jo større, jo bedre. Områder
med stor variation i terræn, fugtighed, jordbund og træarter
foretrækkes. Der skal foretages konkrete valg lokalt, og der
er i dag ikke konkret viden nok til at fastslå præcis, hvor den
urørte skov skal placeres. SF mener, at eksterne fagfolk fra
f.eks. universiteterne, Skovforeningen og relevante grønne
organisationer skal medvirke i de konkrete vurderinger og
forslag til udlægning.
2. Biodiversitet – arter
2.1. Truede arter
Der er meget få af de danske arter, som er udryddelses-
truede på globalt plan, men der er mange danske arter, der er
truede i Europa. Vi er ikke eneansvarlige for ret mange ar-
ter, men der er levesteder i Danmark, som er med til at op-
retholde artsbestande, som generelt er truede i størstedelen
af deres udbredelsesområde. For mange trækkende vandfug-
le har Danmark et internationalt ansvar for at sikre rasteom-
råder for store andele af bestandene på verdensplan.
2.262 ud af 10.581 vurderede arter optræder på den dan-
ske rødliste som truede i varierende grad, svarende til 28
pct. af de vurderede arter. Danmark huser omkring 30.000
arter, og det må antages, at antallet af truede arter i Danmark
er mindst 8.000.
46 pct. af arterne på habitatdirektivets bilag II og IV hav-
de i perioden 2001-2006 ugunstig bevaringsstatus i Dan-
mark. Omtrent en tredjedel af disse arter havde en stærkt
ugunstig bevaringsstatus.
Indsatsen bør omfatte alle truede arter, og ikke kun arter
omfattede af forpligtelser under habitatdirektivet. 893 dyre-
arter er på rødlisten over truede arter, men er ikke omfattede
af direktivernes lister over arter, som skal omfattes af en
indsats (Folketingsåret 2014-15, 1. samling, Miljøudvalget,
alm. del, svar på spm. 335). Der er for disse arter ingen eller
kun meget begrænsede indsatser.
Indsatsen skal især ske via positive incitamenter for de
private lodsejere. Det kvalitative mål foreslås at være, at alle
plante- og dyrearter i 2027 skal bringes til at have en gunstig
4
bevaringsstatus både i og uden for Natura 2000-områderne,
og at det inden 2020 er dokumenteret, at ingen arter er i til-
bagegang. Som med de fleste naturtyper vil der for mange
arter være tale om en stor eller lille responstid, før arten er
sikret og udtrådt af rødlisten. Indsatsen indtil 2027 skal der-
for sikre, at alle arter er på vej ud af rødlisten (eller fortsat er
på rødlisten, fordi de er på vej til at forsvinde fra Danmark
på grund af klimaforandringerne).
Det igangværende arbejde med en national artsforvalt-
ningsplan integreres som en bestemmelse i lovforslaget, som
sikrer, at alle truede (rødlistede) arter omfattes af forvalt-
ningsplaner, herunder for grupper af arter knyttet til speci-
fikke naturtyper. Alle truede arter skal således til enhver tid
være omfattet af konkrete målsætninger og indsatser for de-
res levesteder, som igennem positive incitamenter kan vende
udviklingen.
2.2. Invasive arter
Invasive arter udgør ifølge EU en meget alvorlig trussel
for hjemmehørende arter af planter og dyr og indebærer
hvert år omkostninger på flere milliarder euro (»Invasive
Alien Species«, Europa-Kommissionens hjemmeside).
Danmark har i dag alene en minimumsimplementering af
EU’s forordning vedrørende invasive arter. Det foreslås, at
Danmark anvender muligheden beskrevet i forordningen til
at fastsætte regler om, at alle plante- og dyrearter, der er in-
vasive i Danmark, skal omfattes af en pligt til bekæmpelse,
uanset om disse arter er på EU’s fælles liste eller ej.
3. Incitamenter
I Danmark har vi hidtil via naturbeskyttelsesloven og
skovloven haft en generel regulering i form af en status quo-
beskyttelse af eksisterende naturarealer. Med bestemmelser-
ne i lovene kan der ved bekendtgørelse laves ordninger ret-
tet mod skabelse og pleje af natur. Der er imidlertid ikke i
lovgivningen et bærende princip om, at status quo-beskyttel-
sen skal ske via positive incitamenter. Tværtimod har skov-
ejere og landmænd i dag med rette en opfattelse af, at status
quo-beskyttelsen af naturen indebærer en udgift i form af
tabte driftsindtægter. Heraf følger et meget betydeligt nega-
tivt incitament til at skabe og pleje natur.
Indsatsen for biodiversitet bør generelt ske igennem posi-
tive incitamenter for jordejerne til at pleje og skabe ny og
mere natur på deres ejendomme. Det gælder for både natur-
typer og plante- og dyrearter. Og det følger direkte af biodi-
versitetskonventionens Aichimål nr. 3, at modstriden mel-
lem erhvervs- og naturinteresser skal fjernes og erstattes
med positive incitamenter for biodiversitet (»20 delmål for
biodiversiteten«, Naturstyrelsens hjemmeside). Det skal der-
for fremover i alle situationer være attraktivt at huse, gen-
skabe og pleje natur.
Fjernelsen af de negative incitamenter og tilvejebringelsen
af positive skal naturligvis ske i respekt for forureneren be-
taler-princippet, der er en konkret forpligtelse fastsat i miljø-
ansvarsdirektivet. Direktivet rummer det grundlæggende
princip, at man ikke kan få erstatning for at undlade at for-
urene eller på anden måde ødelægge EU-beskyttet natur,
herunder i særdeleshed natur i de såkaldte Natura 2000-om-
råder og vandområder omfattet af vandrammedirektivet.
Forslagsstillerne foreslår, at forureneren betaler-princippet
udstrækkes til at gælde generelt for alle arealer og for alle
lodsejere i eller uden for Natura 2000-områder.
3.1. Fremme af natur- og erhvervsinteresser
Potentialet for løbende at udnytte synergier mellem natur-
og erhvervsinteresser er overset og udnyttes ikke i det om-
fang, der er mulighed for. Eksempelvis indebærer kødpro-
duktion i det åbne lands natur, og tilsvarende i skovene, gen-
skabelse og pleje af natur. Der kan dermed være både natur
og erhverv på samme areal, hvis de negative incitamenter til
at holde husdyr eller vildt erstattes af positive. I stedet for at
areal i dag typisk er enten erhverv eller natur, skal det i vi-
dest muligt omfang være »både og«. Lovgivningen skal
skrues sammen således, at erhvervs- og naturinteresser går
hånd i hånd, hvor potentialet er til stede (se eksempler i bi-
lag I til nærværende beslutningsforslag).
4. Vandløb med klimatilpasningsformål
Det fremgår af vandløbsloven, at et af vandløbenes formål
er at lede vand væk. Når dette åbenlyse formål er skrevet ind
i loven, er det for at forhindre, at vandafledning opfattes
som vandløbenes eneste formål.
Vi kan i de kommende år forvente flere og kraftigere
regnskyl. Det foreslås derfor at lovfæste, at vandløb også
skal have til formål at bidrage til klimatilpasning af det dan-
ske landskab.
Dette vil mange steder betyde, at åens naturlige forløb
skal genskabes, inklusive åsengen, hvor vandløbene kan lø-
be over deres bredder og oversvømme engene. Dræningsret-
ten bør ikke gå længere end til kanten af ådalen eller »åsen-
gen«, medmindre naturhensyn taler for det.
Ved naturlige vandløb forstås vandløb, der er skabt af na-
turens egne kræfter, uanset at de senere er modificeret af
forskellige årsager. Gravede, kunstige vandløb bør opfattes
som tekniske anlæg.
Staten har ikke et juridisk ansvar for en manglende mulig-
hed for at aflede vand fra marker, der er en følge af, at man-
ge af lavbundsarealerne sætter sig over tid, eller en følge af
de generelle vandstandsstigninger. Mange steder har dyrk-
ningen tværtimod forværret problemet på grund af tunge
maskiner, og fordi organisk materiale er iltet væk. Staten
kan imidlertid medvirke til at hjælpe de berørte landmænd
og samtidig omdanne disse arealer til natur ved at fremme
mulighederne for og incitamenter til jordfordeling eller ri-
melige engangserstatninger.
Det foreslås derfor, at lovforslaget blandt andre virkemid-
ler skal rumme forbedrede muligheder for jordfordeling.
Jordfordelingsloven giver med formålsbestemmelsen allere-
de i dag mulighed for at samtænke landbrugs-, skovbrugs-
og naturhensyn igennem jordfordeling. Forbedrede positive
incitamenter skal foranledige, at muligheden fremover i hø-
jere grad udnyttes. På ejendomme, hvor vandløbsmyndighe-
den i forbindelse med revision af regulativer vurderer, at vi-
dere grødeskæring og oprensning vil være udsigtsløs på kor-
5
tere eller længere sigt, skal ejerne af omgivende ejendomme
tillægges en fortrinsret til at indgå i en jordfordeling. Som
følge heraf forudsættes jordfordeling og midlerne til dette at
blive væsentligt opgraderet. En overordnet prioritering skal
følge af målsætningerne i lovforslaget og udmøntes i samar-
bejde med kommunerne med udgangspunkt i Naturplan
Danmark, herunder Grønt Danmarkskort og Miljø- og fFde-
vareministeriets HNV-kort.
5. Havets natur og biodiversitet
17,7 pct. af det danske havareal er udlagt som en del af
Natura 2000-netværket. Der bør indføres forbud mod at bru-
ge bundslæbende fangstredskaber i de 90 marine Natura
2000-områder. Derudover bør biogene rev og andre naturty-
per i Natura 2000-områderne også beskyttes mod negative
påvirkninger. De nødvendige virkemidler for både arter og
naturtyper skal indarbejdes i naturplanerne inden 2020. Det
kan imidlertid være vanskelig at nå helt i mål, da kortlæg-
ningen endnu ikke er fuldstændig.
6. Kyster og strande
De ubebyggede kyster og Danmarks – også på EU-niveau
– helt enestående klitnaturtyper skal sikres for fremtiden af
hensyn til både natur- og turistinteresser. Internationale og
nationale værdier bør som sådanne omfattes af national lov-
givning og administration, der forebygger risiko mod fremti-
dige kortsigtede projekter på og ved kysterne. Kystnærheds-
zonen og strandbeskyttelseslinjen, med mulighed for mini-
steriel dispensation, bør derfor være fremtrædende elemen-
ter i lovforslaget.
7. Revision, sammenskrivning og forenkling af relevant lov-
givning
Lovforslaget skal være et forslag til en rammelov for natur
og biodiversitet og skal derfor inddrage elementer i den ek-
sisterende lovgivning. Lovforslaget skal endvidere være ud-
formet sådan, at det er tidssvarende og kompatibelt med EU-
lovgivningen, således at det fremover er enkelt at indpasse
ændringer. Den danske natur- og planlovgivning er i dag et
virvar af ofte modsætningsfyldte bestemmelser. Den grundi-
gere revision af lovgivningen, som blev startet under S-R-
SF-regeringen, bør drage fordel af udarbejdelse af én ram-
melov for natur- og biodiversitet.
8. Staten, regioner og kommuner samt tilknyttede selskaber
forpligtes til at monitorere og virke for målene i loven
En forudsætning for gennemførelsen af lovforslaget og
dets mål og midler er, at det offentlige bidrager, også gen-
nem tilknyttede selskaber, f.eks. i vandsektoren og på egne
arealer.
9. Analyser
Det er nødvendigt at gennemføre en række analyser for at
sikre en robust lovgivning og implementering. Interessenter-
ne bør inddrages i kommissoriet for analyserne og konklu-
sionerne i de efterfølgende analyser. Analyserne bør i hvert
fald omfatte følgende forhold:
1. Positive og negative incitamenter for natur og biodiver-
sitet, herunder en opdateret analyse af landbrugets og
skovbrugets tilskud og afgifter.
2. Den økonomiske betydning af natur og biodiversitet for
erhverv og samfund med udgangspunkt i EU’s tilgang
(»The Economics of Ecosystems and Biodiversity«,
Europa-Kommissionens hjemmeside).
3. Udvikling af forslag, der sikrer optimering af mulighe-
den for at udmønte synergier mellem erhvervs- og na-
turinteresser.
4. Inddragelse af natur og biodiversitet i det grønne natio-
nalregnskab.
6
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lovforslag om
Danmarks natur og biodiversitet.
(Beslutningsforslag nr. B 195)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
7
Bilag 1
Eksempler på aktuelle negative incitamenter
Det er en udgift at huse truede arter, og man bondefanges af aftaler
At huse truede dyrearter, herunder arter omfattet af de skrappe forpligtelser under EU-habitatdirektivets
artikel 12 (bilag IV-arterne), indebærer reelle driftsmæssige begrænsninger og dermed et tab set i forhold
til en situation uden tilstedeværelse af beskyttede arter. Indgår man som ejer en tidsbegrænset aftale med
den danske stat om at skabe levesteder for disse arter, får man tilskud til etablering via »ordning om leve-
steder for særlige arter«, men end ikke kompensation for tabet i aftalens løbetid. Efter aftalens udløb kan
arealet imidlertid ikke geninddrages i driften. Ejerne føler sig derfor med rette potentielt bondefanget ved
at indgå sådanne tidsbegrænsede aftaler. Følgelig indgås i dag kun yderst få aftaler rettet mod specifikke
bilag IV-arte«. Den igangværende revision af ordningerne lægger desværre ikke op til ændring af dette, jf.
svar fra ministeren (Folketingsåret 2014-15, 2. samling, Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del, svar på
spm. 74-76).
Pleje af § 3-natur – modstrid mellem lovgivning og intention
Naturbeskyttelseslovens § 3 bygger på et princip om, at natur kan »vokse ind« såvel som »vokse ud« af
beskyttelsen. Ved at undlade pleje vil eksempelvis moser, enge og overdrev »vokse ud« af beskyttelsen
og kan derfor inddrages i driften.
Pleje af § 3-natur – bureaukrati bremser skovgræsning og vildtkødproduktion
Bureaukratiske bestemmelser om håndtering, afsætning og salg af vildtkød udgør en barriere for natur-
pleje igennem skovgræsning og produktionen af vildtkød.
Pleje af § 3-natur – bureaukrati og omkostningstunge bestemmelser bremser afgræsning af enge
Et tredje eksempel er de omkostningstunge bestemmelser om etablering af hegning og læskure til græs-
sende husdyr, som udgør en barriere for afgræsning af naturarealer. Bestemmelserne om læskure bør i
højere grad differentieres med udgangspunkt i den enkelte husdyrraces behov, og omkostningerne til heg-
ning og læskure fjernes igennem direkte eller indirekte tilskud.
Aftalemuligheder rettet mod naturtyper
Et konkret eksempel: En landmand har deltaget i et vådområdeprojekt ved Susåen og har hidtil fået støt-
te til at afgræsse de tidligere marker, som nu er blevet til eng. Han har så fået afslag på støtte for de næste
5 år, da han ikke opnår tilstrækkelig HNV-score til at komme med, da der i år var flere ansøgninger, end
der var midler til.
Eksempler på sammenfaldende natur- og erhvervsinteresser
Råstofindvinding og afledt natur
Råstofgrave findes i sagens natur på ikkenæringsrige jorder. Tidligere råstofgrave i Hedeland ved Ro-
skilde og Dania Kridtbrud ved Mariager har udviklet sig til botanisk værdifulde overdrev. I dag fastsættes
allerede i mange tilfælde vilkår om efterbehandling af råstofgrave til natur. Der er imidlertid et potentiale,
hvor der ikke i forvejen er væsentlige landskabelige eller naturmæssige værdier, for at åbne mulighed for
råstofgravning, idet arealet rent fysisk kan retableres til natur. Men også ved f.eks. at anvende dele af ind-
tægterne til eksempelvis at opkøbe og konvertere omgivende landbrugsarealer til permanent natur (noget
for noget).
Husdyrkødproduktion og skovdrift.
8
Produktion af kød fra husdyr på naturarealer i skov er et eksempel på, at et areal kan være både drifts-
areal og naturareal i modsætning til i dag, hvor det er enten eller. Det vil forudsætte et eftersyn af reglerne
for hegning, der i dag er stramme. Lempelse, i respekt for offentlighedens fortsatte adgang, kan øge kød-
produktionen i skov, hvis der i højere grad gives tilskud til naturvenlig drift, herunder hegning.
Lineproduktion af muslinger
Lineproduktion af muslinger er ekstremt skånsomt for havnaturen, idet der ikke skrabes på bunden. Li-
neproduktion kan være mere omkostningstungt end traditionelt bundskrab og forudsætter, at der i området
ikke fiskes med bundslæbende redskaber. I eksempelvis Natura 2000-områderne kunne naturhensyn og
erhvervshensyn derfor tænkes sammen ved at bringe fiskeri med bundslæbende redskaber til ophør og
støtte fiskeri og produktion med faststående redskaber.
Eksempler på ønskede positive incitamenter
Positive incitamenter igennem direkte støtte
Der skal være reelt dækkende tilskud til tiltag og kompensation for reelle driftstab, når man skaber na-
tur.
Man skal være sikker på at kunne forny aftalerne, hvis man som ejer ønsker det.
Positive incitamenter igennem indirekte støtte
Det skal sikres, at man ikke fortløbende bærer udgifter ved at huse eksisterende natur. Det kunne ek-
sempelvis ske via et »fradrag for natur« eller via jordbeskatningen og med udgangspunkt i eksisterende
kortlægning af naturen via den vejledende § 3-registrering samt kortlægningen af naturværdierne på area-
ler i det åbne land, der under Miljø- og Fødevareministeriet allerede udgør grundlaget for vurderinger af
ansøgninger om støtte til naturprojekter (HNV-kortet, Miljø- og Fødevareministeriet).
Incitamenter igennem øget fleksibilitet i lovgivningen
Naturen i landskabet er stærkt fragmenteret. Mange af de beskyttede § 3-arealer ligger som små isolere-
de øer i landskabet. På den ene side fungerer disse lokaliteter som »trædesten« og refugier for planter og
dyr. På den anden side er de ekstremt sårbare over for anvendelsen af gødning og sprøjtemidler fra omgi-
vende landbrug. Naturbeskyttelsesloven giver i dag meget begrænset adgang til at flytte små sårbare na-
turlokaliteter, selv om det for både natur og erhverv ofte vil kunne være til gavn. Inden for Natura 2000-
områder er muligheden yderligere begrænset.
Muligheden for at flytte natur, når det vil kunne være til gavn for både natur og erhverv, udnyttes ikke i
fyldestgørende omfang i dag. Det kan sikres ved udbygning af princippet om skabelse af erstatningsnatur
ved en given faktor og ved at fastsætte vilkår om, at den nye lokalitet skal være skabt og fungerende, før
den eksisterende lokalitet kan sløjfes. Denne mulighed vil svare til de såkaldte CEF Measures (»Continu-
ed Ecological Functionality«, som er tiltag, der opretholder den økologiske funktionalitet), som Europa-
Kommissionen har beskrevet i afsnit II. 3.4.d i sin vejledning om administrationen af habitatdirektivets
artikel 12 (»Guidance document on the strict protection of animal species of Community interest under
the Habitats Directive« 92/43/EEC, 2007).
Det understreges, at nogle naturtyper (f.eks. næringsfattige overdrev) ikke vil kunne flyttes på denne
måde. Muligheden for win-win er derfor begrænset til de naturtyper, hvor det er muligt (enge, mindre
søer m.v.).
9