Henvendelse af 9/5-16 fra NOAH Friends of the Earth Denmark

Tilhører sager:

Aktører:


    Thorium pressemeddelelse.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B135/bilag/1/1630615.pdf

    PRESSEMEDDELELSE
    København og Aarhus d. 9/5 2016
    Forskning i thorium-atomkraft giver ingen mening
    På onsdag den 11. maj diskuterer Folketinget et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om støtte til
    forskning i atomkraft. Forslaget skal sikre, at forskning i thoriumbaseret atomkraft understøttes på linje
    med andre energiteknologier som f.eks. vedvarende energi. Hovedargumenterne for beslutningsforslaget
    er, at thoriumbaserede atomkraftreaktorer skulle være mere sikre og miljøvenlige end reaktorer, hvis
    brændstof er uran-235 [1]. Formelt er der ikke noget i vejen for, at private investorer og nogle offentlige
    instanser allerede kan finansiere thoriumforskning[2]. Imidlertid er denne type forskning så udsigtsløs, at
    ingen danske investorer vil bruge penge på den. Da atomkraft ikke indgår i dansk energiplanlægning, vil
    beslutningsforslaget, hvis det vedtages, betyde at energiforskningen bruges på emner, der er irrelevante for
    energiforsyningen.
    ”At atomkraft baseret på thorium er specielt mere sikker end uran, er en myte, der for længst er aflivet”,
    udtaler Gunnar Boye-Olesen fra organisationen VedvarendeEnergi. Thoriumbaseret atomkraft giver også
    langlivet, højradioaktivt affald. Og risikoen for ulykker og spredning af radioaktivt materiale forsvinder ikke.
    Påstanden om, at thorium ikke kan bruges til våbenformål er heller ikke korrekt. Både USA og Indien har
    gennemført prøvesprængninger med uran-233, som er det stof, der i virkeligheden driver et thoriumbaseret
    atomkraftværk, hhv. i 1960’erne og i 1998. Samlet set er atomkraft baseret på thorium lige så udsigtsløst
    som anden atomkraft, og hvis der bruges danske energiforskningsmidler hertil, vil det blot gå ud over
    forskning og udvikling til den danske omstilling til vedvarende energi. Man kan spørge sig selv om det er det
    egentlige formål med forslaget? ”
    I 2008 konkluderede en norsk regeringsrapport fra Statens strålevern, at der i princippet ikke er forskel på
    konventionelle thorium- og uranbaserede atomkraftreaktorer. Begge kan forårsage udslip af radioaktive
    stoffer til luft og vand og repræsenterer en ulykkesrisiko, specielt i forbindelse med potentielle,
    ukontrollerede kædereaktioner, der i værste fald kan føre til en nedsmeltning af reaktorkernen [3].
    Herudover er en af hovedindvendingerne mod den kommercielle thoriumbaserede atomkraftteknologi –
    de såkaldte fjerdegenerationsreaktorteknologier – at det på trods af mange års forskning stadigt er
    usikkert, om de teknisk kan realiseres. Desuden er det usandsynligt, at de bliver økonomisk
    konkurrencedygtige i forhold til andre energiteknologier, først og fremmest vedvarende energi.
    ”Beslutningsforslaget er ikke den bedste anvendelse af de folkevalgtes tid”, udtaler Niels Henrik Hooge fra
    NOAH Friends of the Earth’s Urangruppe. ”I Folketinget burde man i stedet diskutere, hvordan man bedst
    fremmer forskningen i vedvarende energi, fremfor at bruge tid på et meningsløst forslag om forskning i
    thorium. Forskning i nuklearteknologi har gennem mange år fået langt mere EU-støtte end bæredygtige
    energiteknologier. Hvis man i støtten til nuklearrelateret forskning i EU medregner finansieringen af det
    skandaleramte 100-milliarders kroner fusionsprojekt ITER, som Danmark også er en del af, får forskningen i
    Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
    B 135 Bilag 1
    Offentligt
    nuklearteknologi i dag næsten ligeså mange penge som forskning i vedvarende energi, selvom der igennem
    årtier stort set ikke er bygget nye atomkraftværker i Europa”.
    For generel information om problemerne med thoriumbaserede atomkraftreaktorer, se VedvarendeEnergis
    hjemmeside: http://www.ve.dk/thorium-energi
    Om problemerne ved thoriumbaseret atomkraft, herunder det danske Seaborg-projekt, se Jan Willem
    Storm van Leeuwens udkast til et arbejdspapir: Thorium for fission power, May 2016:
    http://noah.dk/wp-content/uploads/2016/05/J.W.-Storm-van-Leeuwen-Thorium-for-fission-power-May-
    2016.pdf
    Noter:
    [1] B 135 - Forslag til folketingsbeslutning om at lade thoriumbaserede teknologier indgå i dansk forskning
    og udvikling: http://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b135/index.htm
    [2] Folketingsbeslutningen om atomkraft gælder planlægning, ikke forskning, jf. Beslutningsforslag nr. B 103
    - Folketinget 1984-85 - Blad nr. 470: http://www.ooa.dk/akraft/akraft85.htm
    [3] Statens strålevern: Miljøkonsekvenser og regulering af potensiell thoriumrelatert industri i Norge,
    StrålevernRapport 2008:10, s. 31: http://www.nrpa.no/dav/ce8928ec94.pdf
    For nærmere oplysninger, kontakt:
    Jan Willem Storm van Leeuwen, MSc, uafhængig konsulent, Ceedata Consulting (www.stormsmith.nl), tlf.:
    +31 161 491 369, e-mail: storm(at)ceedata.nl
    For VedvarendeEnergi (www.ve.dk): Gunnar Boye Olesen, tlf.: 86 22 70 00, e-mail: ove(at)inforse.org
    For NOAH Friends of the Earth Denmark (www.noah.dk): Niels Henrik Hooge, tlf.: 21 83 79 94, e-mail:
    nielshenrikhooge(at)yahoo.dk og Palle Bendsen, tlf.: 98 14 76 95, (mob.) 30 13 76 95, e-mail:
    palle(at)bendsen.dk