L 149 - svar på spm. 5 om kommentar til henvendelsen af 3/5-16 fra Kromann Reumert, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 149 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatnings-
loven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medar-
bejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 3. maj 2016.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
9. maj 2016
J.nr. 15-3136801
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2015-16
L 149 , L 149 A , L 149 B
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2016 fra Kromann Reumert, jf. L
149 - bilag 9.
Svar
Advokatfirmaet Kromann Reumert stiller i sin henvendelse af 3. maj 2016 en række
spørgsmål til lovforslaget. Hertil bemærker jeg:
Spørgsmål 1:
Advokatfirmaet spørger, om en ansat og et selskab, der den 1. august 2016 har indgået
aftale om tildeling af eksempelvis køberetter, men uden at der den 1. august 2016 er ind-
gået aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 P, på et senere tidspunkt, ek-
sempelvis den 1. september 2017, kan indgå aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P.
Det er en betingelse for, at et vederlag kan omfattes af ligningslovens § 7 P, at det frem-
går af aftalen om tildeling af aktielønnen, som den ansatte og selskabet indgår, at vederla-
get skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Hvis det ikke fremgår af parternes aftale den 1.
august 2016, at vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 P, kan parterne ikke den 1.
september 2017 indgå aftale om, at vederlag tildelt den 1. august 2016 med tilbagevirken-
de kraft omfattes af aftalen, der indgås den 1. september 2017, jf. bemærkningerne til
ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.
Spørgsmål 2:
Advokatfirmaet spørger, om formuleringen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2: ”det tids-
punkt, hvor aftalen indgås” i ovennævnte eksempel henviser til den 1. august 2016 (dvs.
tidspunktet for indgåelsen af aftalen om tildeling af køberetter) eller den 1. september
2017 (dvs. tidspunktet for indgåelsen af aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P).
Med ”det tidspunkt, hvor aftalen indgås” i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, menes det
tidspunkt, hvor der indgås aftale om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse.
Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Advokatfirmaet spørger, om betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4, i
ovennævnte eksempel skal være opfyldt den 1. august 2016 (dvs. tidspunktet for indgåel-
sen af aftalen om tildeling af køberetter) eller den 1. september 2017 (dvs. tidspunktet for
indgåelsen af aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P).
Betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4, skal være opfyldt på det tidspunkt,
hvor der indgås aftale om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse.
Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 1.
Side 3 af 4
Spørgsmål 4:
Advokatfirmaet spørger, om en aftale om anvendelse efter ligningslovens § 7 P vil blive
anset for at opfylde kravene i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, hvis aftalen ikke indehol-
der oplysninger om vederlaget eller – hvis udnyttelseskursen ikke ligger fast – principper-
ne for fastlæggelsen af udnyttelseskursen. I bekræftende fald spørger advokatfirmaet, om
dette også gælder i relation til tildeling af aktier, hvor der jo ikke er en udnyttelseskurs.
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1, skal vederlaget i den aftale, som den ansatte og
selskabet skal indgå, være entydigt fastsat. Det fremgår af bemærkningerne, at hvis udnyt-
telseskursen ikke kendes, skal det fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller
såfremt kun principperne for fastlæggelsen af udnyttelseskursen kendes, da disse. Tilsva-
rende gjaldt efter den tidligere ordning i ligningslovens § 7 H.
Hvis disse oplysninger ikke fremgår af parternes aftale, opfylder aftalen ikke kravene i
ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1. For så vidt angår tildeling af aktier, vil købskursen nor-
malt være 0. Kravet om, at vederlaget skal være entydigt identificeret, kan opfyldes ved i
aftalen at anføre, at tildelingen vedrører aktier, og at købskursen er 0.
Endelig er det et vilkår i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, at aktietildelingen værdiansæt-
tes.
Spørgsmål 5:
Advokatfirmaet spørger, om ligningslovens § 7 P kan anvendes i følgende eksempel, hvor
arbejdsgiverselskabet er et partnerselskab: Person A er ansat i partnerselskabet B. Sel-
skabsdeltagerne i B er en fysisk person (kaldet C), der er kommanditist og et anpartssel-
skab (kaldet D), der er komplementar. Den fysiske person C ejer samtlige kapitalandele i
D, bortset fra en mindre beholdning af egne kapitalandele i D, som ejes af D selv. Kan
Ds tildeling omfattes af ligningslovens § 7 P?
Den tildeling, der nævnes i spørgsmålet, kan ikke omfattes af ligningslovens § 7 P.
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3, skal vederlaget ydes af det selskab, hvor personen
er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlo-
vens § 4, stk. 2. Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 4, skal vederlaget være aktier i det
selskab, hvor personen er ansat, eller i et hermed koncernforbundet selskab, eller give ret
til at erhverve aktier i et sådant selskab.
Et partnerselskab er skatteretligt ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det er de enkelte sel-
skabsdeltagere, der er skattepligtige, ligesom tilfældet er i et kommanditselskab. Partner-
selskabet er med andre ord skattetransparent.
Skatteretligt er det således en fysisk person, der ejer såvel P/S B som komplementaren D.
Da B og D ejes af en fysisk person, er de ikke omfattet af koncerndefinitionen i kursge-
vinstlovens § 4, stk. 2.
Side 4 af 4
Spørgsmål 6 og 7:
Advokatfirmaet spørger, om ministeren er enig i, at ligningslovens § 7 P, stk. 12, om be-
skatning ved ophør af beskatning medfører forskelsbehandling.
Advokatfirmaet spørger endvidere, hvorfor det ikke er muligt at udforme en ordning,
hvorefter beskatningen ved fraflytning sker på den måde, at det beløb, der beskattes i
Danmark, opgøres som en forholdsmæssig andel af den ansattes gevinst på aktierne og
således, at beskatningen af dette beløb først sker, når aktierne afstås.
Det er korrekt, at den beskatning, der sker efter ligningslovens § 28 i forbindelse med
fraflytning, vil være anderledes end den beskatning, der sker, såfremt der ikke skete fra-
flytning, idet der ikke sker lønbeskatning efter ligningslovens § 7 P.
Reglerne i ligningslovens § 7 P om fraflytterbeskatning, jf. ligningslovens § 28, svarer til
de tidligere gældende regler i ligningslovens § 7 H. Lovforslaget har til formål at genindfø-
re reglerne i ligningslovens § 7 H.
Det bemærkes, at den ansatte efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E har mulighed for
at få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslo-
vens § 28. Baggrunden for reglerne er, at der ikke kan ske beskatning af aktieavancer efter
fraflytning.
Det er på den baggrund den umiddelbare vurdering, at det ikke er muligt at indføre en
ordning, som den advokatfirmaet foreslår.