L 159 - svar på spm. 2 om ministeren vil redegøre for de skattemæssige konsekvenser for investorer, der, på grund af den planlagte forskudte ikrafttræden af MIFID II, skal have tilbageført formidlingsprovision, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Joachim B. Olsen
- Kopi til: skatteministeren
L 159 - Svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L159/spm/2/svar/1322827/1630381.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 9. maj 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 159 stillet af udvalget den 21. april 2016 efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for de skattemæssige konsekvenser for investorer, der, på grund af den planlagte forskudte ikrafttræden af MIFID II, skal have tilbageført formidlingsprovision? Herunder bedes ministeren kon- kret forholde sig til denne problemstilling: Konsekvensen af den forskud- te ikrafttræden er, at investor skal have en provision tilbage, der ikke er betalt direkte af investor. Provisionen er betalt via et nedslag i investors afkast. Skal det beløb, der tilbageføres ses som skattepligtigt merafkast? Hvis ja, skal afkastet beskattes som kapitalafkast eller som personlig ind- komst? Svar: Det skal indledningsvist bemærkes, at den planlagte forskudte ikrafttræ- den ikke har noget at gøre med de skattemæssige konsekvenser. De skattemæssige konsekvenser er en følge af lovforslagets forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision bl.a. i tilfælde, hvor der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om skønsmæssig por- teføljepleje. Pengeinstitutterne kan vælge at efterleve forbuddet ved ikke at modtage formidlingsprovisioner, hvorved der ikke vil være provision, som til tilbageføres til investor, og dermed heller ikke noget skatte- spørgsmål. Det er kun i tilfælde, hvor pengeinstitutterne fortsætter med at opkræve formidlingsprovision, at der skal ske en videregivelse til investorerne. Spørgsmålet om de skattemæssige konsekvenser ved at videregive for- midlingsprovisioner, som er fratrukket i afkastberegningen i investerings- foreningen, har jeg har forelagt for skatteministeren, som har oplyst føl- gende, som jeg kan henholde mig til: ”Der er tale om en situation, hvor en provision mv. betales til en investor. Der er tale om et beløb, som betales fra fx et investeringsinstitut via et pengeinstitut til investor. Det lægges ved besvarelsen til grund, at penge- Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 159 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2/2 instituttet blot videreformidler beløbet til investor, og at der således ikke er tale om et beløb, som pengeinstituttet har ret til. I en sådan situation vil der reelt være tale om en udbetaling af et beløb fra investeringsinstituttet til investor. Sådanne beløb vil blive beskattet på samme måde som andre midler, der udbetales fra investeringsinstituttet til investorerne. Det udbetalte beløb vil herefter være skattepligtigt for ejeren af investe- ringsbeviset på lige fod med øvrigt udbytte fra det pågældende investe- ringsinstitut. Det vil sige, at hvis der fx er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er aktiebaseret, skal beløbet kvalificeres som aktieindkomst. Hvis der derimod er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er obligationsbaseret, eller et investe- ringsselskab, vil beløbet skulle kvalificeres som kapitalindkomst.” Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen