Svar på spm. nr. S 1061: Hvad er ministerens holdning til en ændring af loven, så det altid var kommunen, der leverede hjælpemidlet ved tvivlsspørgsmål, og derefter kan afgørelsen om dækningen af omkostningerne tages mellem regionen og kommunen, så det ikke går ud over borgeren?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1061 [DOK84221].DOCM

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1061/svar/1322699/1630183.pdf

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 29. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1061 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1061:
”Hvad er ministerens holdning til en ændring af loven, så det altid var kommunen,
der leverede hjælpemidlet ved tvivlsspørgsmål, og derefter kan afgørelsen om dæk-
ningen af omkostningerne tages mellem regionen og kommunen, så det ikke går ud
over borgeren?”
Svar:
Jf. mit svar på S 1060 fremgår det allerede af de gældende regler på området, at det i
tvivlstilfælde om, hvorvidt det er kommune eller region, der er ansvarlig for at udle-
vere et hjælpemiddel eller behandlingsredskab, er den myndighed med tættest kon-
takt til borgeren, der i første omgang skal udlevere dette.
Jeg tror derfor ikke umiddelbart, at en lovændring som den foreslåede vil være den
rette vej at gå.
Jeg har overordnet tiltro til, at kommuner og regioner selvfølgelig lever op til deres
ansvar for, at borgere efter udskrivning fra sygehus har adgang til de behandlingsred-
skaber eller hjælpemidler, som de har behov for. Jeg er imidlertid også bevidst om, at
der evt. kan være brug for at tydeliggøre dette ansvar yderligere for at sikre, at bor-
gere ikke risikerer at komme i klemme i diskussioner om leveringsforpligtelsen.
Regeringen har som bekendt nedsat et udvalgsarbejde om det nære og sammen-
hængende sundhedsvæsen, der bl.a. har til formål at komme med forslag til, hvordan
man kan tilvejebringe bedre samarbejde mellem kommuner og regioner i forhold til
håndtering af patientforløb, der går på tværs af sektorer. Samarbejdet i forhold til
hjælpemidler er derfor også et af de emner, der kan behandles i regi af udvalget.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Jens Bjerg Johansen
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 9. maj 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1605285
Dok. nr.: 84221
2015-16
S 1061 endeligt svar
Offentligt