Svar på spm. nr. S 1036: Hvad er ministerens holdning til, at der ikke kan modtages flere beboere til den lægeordning, som er omtalt i Jyllands-Postens artikel »Populær lægeordning er truet af lukning« af 26. april 2016 og vil ministeren sikre, at loven ændres, så beboere på et plejecenter ikke tæller med på samme måde som anden tilgang?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Liselott Blixt
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. S 1036 [DOK83230].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1036/svar/1322677/1630139.pdf
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 28. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1036 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1036: ” Hvad er ministerens holdning til, at der ikke kan modtages flere beboere til den lægeordning, som er omtalt i Jyllands-Postens artikel »Populær lægeordning er truet af lukning« af 26. april 2016 og vil ministeren sikre, at loven ændres, så beboere på et plejecenter ikke tæller med på samme måde som anden tilgang? ” Svar: I den artikel i Jyllandsposten, der henvises til i spørgsmålet, anføres, at reglerne om de såkaldte lukkegrænser, udgør en hindring for den ordning med fast tilknyttede læger, som er etableret på Kløvervangens Plejecenter i Skødstrup. Regeringen har sammen med satspuljepartierne besluttet, at der skal etableres en landsdækkende ordning med fasttilknyttede læger til plejecentre. Vi har således afsat 100 mio. kr. i årene 2016 – 2019 til at udbrede ordningen til hele landet. De positive erfaringer, som de tilsyneladende har haft med ordningen i Skødstrup, bekræfter mig kun i, at det er et vigtigt initiativ, som kan være med til at forbedre den sundhedsfag- lige behandling af borgerne på landets plejecentre. Reglerne for valg og skift af læge fremgår af bekendtgørelse om valg og skift af al- ment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren. Disse regler skal ses i sammenhæng med reglerne om såkaldte lukkegrænser, som fremgår af Overenskomst om almen praksis, som er indgået mellem det offentlige og de prakti- serende læger. Det fremgår bl.a. af overenskomsten, at en praksis, der har mere end 1600 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, har ret til at få lukket for tilgangen af pati- enter. Det fremgår endvidere, at en praksis, der har mere end 2700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal søge om samarbejdsudvalgets godkendelse til fortsat at have åbent for tilgang, og at samarbejdsudvalget giver tilladelse, medmindre væsentlige forhold taler imod. Jeg er opmærksom på, at det samlede regelsæt vedrørende valg og skift af alment praktiserende læge kan udgøre en hindring for borgernes ønske om at skifte læge, bl.a. i forbindelse med skift til en læge, der er fast tilknyttet til et plejecenter. Jeg kan for så vidt reglerne i bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge m.v. oplyse, at jeg i forbindelse med indførelsen af den landsdækkende ordning med fasttilknyttede læger på plejecentre påtænker at ændre bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 9. maj 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: SUMSEB Sagsnr.: 1605254 Dok. nr.: 83230 2015-16 S 1036 endeligt svar Offentligt Side 2 således at det kommer til at fremgå eksplicit af bekendtgørelsen, at beboere på plejecentre uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken kan tilmeldes en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Sven Erik Bukholt