Notat fra arbejdsgruppen ’Frihed og Lige Vilkår’ under Danske Kirkers Råd – om aktuelle bekymringer vedr. politisk pres på Trossamfundsudvalget m.v.

Notat fra arbejdsgruppen ’Frihed og Lige Vilkår’ under Danske Kirkers Råd –
om aktuelle bekymringer vedr. politisk pres på Trossamfundsudvalget m.v.
Vi bemærker, at vi som udgangspunkt var kritiske overfor Trossamfundsudvalgets kommissorium,
fordi ministeren ikke – som god og sædvanlig skik er - gav repræsentanter fra trossamfundene
plads i udvalget. Udvalget har dog under Hans Gammeltoft-Hansens ledelse inddraget os som
trossamfund på en sådan måde, at vi har fuld tillid til, at udvalget fortsat inddrager kirker og
trossamfund i dets arbejde.
I den aktuelle debat efter afsløringerne i Grimhøj-moskeen er vi bekymrede for det pres, som
nogle politikere lægger ind over Trossamfundsudvalgets arbejde, når det gælder forsøg på at
indskrænke imamers virksomhed i Danmark. Vi håber, at Trossamfundsudvalget får lov til at
færdiggøre dets arbejde ud fra en helhedsbetragtning og ikke ud fra et ønske om at ramme
radikaliserende moskeer.
De mange trossamfund udenfor Folkekirken har siden Grundloven af 1849 været en væsentlig del
af det danske civilsamfund. Vores forhold til staten har indtil nu alene været reguleret
administrativt. Dette har i det store hele fungeret tilfredsstillinde fra frikirkernes perspektiv, fordi
man i det administrerende ministerium (i næsten alle årene: Kirkeministeriet) har ekstrapoleret fra
praksis i forhold til Folkekirken. De senere års administration gør os dog bekymrede for, om ønsket
om at bekæmpe radikal islam kommer til at ramme trossamfundene tilfældigt og
uhensigtsmæssigt – på samme måde som ønsket om at begrænse knive i nattelivet ramte spejdere
og landmænd!
I de senere år er vi som kirker blevet ramt uhensigtsmæssigt af administrative ændringer på i hvert
fald to områder. Vi vil pege på disse og samtidig advare imod, at hurtige hovsaløsninger i den op-
hedede politiske debat ikke kommer til at ramme kirker og trossamfund, der har en lang historisk
tradition i dansk kulturliv, på tilsvarende måde.
Eksempel 1.
Stramningen omkring missionær-og forkyndervisa.
Det er vores forståelse, at hensigten har været, at man ønskede at begrænse adgangen for
radikale imamer. Opstramningen har dog ikke berørt muslimske forkyndere fra arabisk talende
lande, der stadig kommer her til landet på andet grundlag. Derimod har de til tider gjort livet
svært for kristne forkyndere i kirker med internationalt netværk eller migrantkirker – se vedhæftet
rapport fra Kirkernes Integrationstjeneste.
Eksempel 2.
Reglen om de 50 medlemmer og skattefradrag.
I 2014 besluttede SKAT uden varsel, at trossamfundene fremover skulle have 50 voksne medlem-
mer for fortsat at kunne få skattefradrag for efter ligningslovens § 8A og §12. Dette blev meldt ud i
foråret og var allerede gældende fra samme år. Da de enkelte menigheder i flere trossamfund har
organiseret sig som selvstændige foreninger, fjernede man dermed uden varsel en væsentlig del af
mindre menigheder økonomiske grundlag. – Under dette punkt ønsker vi dog at præcisere, at vi
støtter krav om økonomisk transparens for trossamfundene.
Kirkeudvalget 2015-16
KIU Alm.del Bilag 28
Offentligt
Eksempel 3.
I den aktuelle debat om radikal islam er der fremskellige forslag fremme om at adfærdsregulere
trossamfundenes indre liv. Det er vi meget skeptiske overfor, da al erfaring viser, at disse
reguleringer får utilsigtede følger. Helt fundamentalt mener vi, at religionsfriheden er den mest
grundlæggende frihedsrettighed, som man skal være meget varsom med at indskrænke.
Afslutning
I Danske Kirkers Råd har vi gennem flere år arbejdet med et udkast, som kirkerne har forholdt sig
positivt til, når det gælder om at udfylde Grundlovens § 69. Vi har givet Trossamfundsudvalget
dette forslag med henblik på at inddrage dets indhold i udvalgets arbejde. Vi vil ved vort foretræde
for Kirkeudvalget gerne tage os tid til at orientere politikerne på samme måde, så vores gennem-
tænkte forslag kommer til at indgå i den politiske diskussion.