L 155 - svar på spm. 1 om at uddybe sine kommentarer til Advokatsamfundets høringssvar, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale. (Spørgsmål 1)
Aktører:
GRU L 155 - svar spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L155/spm/1/svar/1322582/1630029.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 09. 05. 2016 Spørgsmål fra Grønlandsudvalget til udenrigsministeren af 20. april 2016. GRU L 155 spørgsmål 1 stillet af Nikolaj Amstrup (ALT). GRU L 155 spørgsmål 1: Ministeren bedes uddybe sine kommentarer til Advokatsamfundets høringssvar, hvor der rejses bekymring mht. boligens ukrænkelighed og hvor der bl.a. spørges, om det ikke er muligt med mindre indgribende midler samt at begrænse kontrollen til forretningslokaler og lign. og undgå private ejendomme. Giver Advokatsamfundets bekymring ministeren anledning til at overveje at justere lovforslaget? Svar: Kongerigets Danmarks internationale forpligtelser på sikkerhedskontrolområdet angår at sikre den fredelige udnyttelse og ikke-spredning af nukleart materiale. Inspektioner udført af Beredskabsstyrelsen samt IAEA skal medvirke til at sikre dette. Inspektioner angår helt overordnet de anlæg og lokaliteter, der er omfattet af sikkerhedskontrol som følge af anmeldelse efter lovforslagets § 4. Grunden til, at det også efter lovforslagets § 8, stk. 3, skal være muligt at foretage inspektion på ikke-anmeldte lokaliteter, er de internationale IAEA-forpligtelser under tillægsprotokollen til Traktaten om ikke-spredning af kernevåben. Baggrunden for den udvidede inspektionsadgang i tillægsprotokollen til Traktaten om ikke- spredning af kernevåben er IAEA’s erfaringer i Irak og Den Demokratiske Folkerepublik Korea i begyndelsen af 1990'erne, der viste, at der var behov for at udstyre IAEA med de nødvendige kompetencer til at kontrollere, at der ikke finder ikke-anmeldte aktiviteter sted i de enkelte lande. Tillægsprotokollen til Traktaten om ikke-spredning af kernevåben blev for Danmarks vedkommende indgået gennem en aftale mellem IAEA, Euratom og Euratoms ikke-atomvåben medlemslande og trådte i kraft den 30. april 2004. Tillægsprotokollen til Traktaten om ikke- spredning af kernevåben mellem Kongeriget Danmark og IAEA vedrørende Grønland blev underskrevet den 22. marts 2013. Adgangen til at føre tilsyn med øvrige lokaliteter i § 8, stk. 3, er klart afgrænset til lokaliteter, der følger af de internationale sikkerhedskontrolforpligtelser, eller som er en forudsætning for, at Kongeriget Danmark kan overholde disse. På den baggrund giver Advokatsamfundets høringssvar ikke anledning til at justere lovforslaget. Grønlandsudvalget 2015-16 L 155 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Følgeskrivelse 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L155/spm/1/svar/1322582/1630028.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Grønlandsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-38533 SSP 09 maj 2016 Vedlagt fremsendes besvarelse af GRU L 155 – spørgsmål 1 af 20. april 2016 til udenrigsministeren stillet af Nikolaj Amstrup (ALT) på vegne af Grønlandsudvalget. Kristian Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Grønlandsudvalget 2015-16 L 155 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt