Henvendelse af 9/5-16 fra MindU om mental trivsel blandt unge, der går til konfirmandforberedelse

Tilhører sager:

Aktører:


    MindU er et projekt udviklet af Det Sociale Netværk.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/KIU/bilag/27/1629848.pdf

    MindU er et projekt udviklet af Det Sociale Netværk, der sætter fokus på psykisk sårbarhed og
    mental trivsel blandt unge, der går til konfirmandforberedelse. Det er samtidig også et projekt,
    der skal bidrage til at bygge bro mellem folkekirken og folkeskolen og skabe et tættere
    samarbejde om emner, hvor kirke og skole med fordel kan trække på hinanden.
    Formålet er at øge unges mentale trivsel ved at skabe større åbenhed om psykisk sårbarhed.
    Mange unge savner redskaber og hjælp til at tale om problemerne, og det er ikke altid lige
    nemt at tale med sine venner, lærere eller familie. Konfirmander har i præsten en anden
    voksenautoritet at spille op imod, ligesom talen om tro og følelser – både de svære og de
    umiddelbare – får en helt anden dimension hos præsten. Med mindU skaber vi et nyt rum for
    at tale om mental sundhed uden for klasseværelset – på nye præmisser og med tid til
    fordybelse. Kristelig Dagblad havde omtale af projektet: http://www.kristeligt-
    dagblad.dk/kirke-tro/som-kristne-mennesker-har-vi-pligt-til-tage-ansvar-hinanden
    Hvad er mindU?
    mindU er et gratis undervisningskoncept til præster, der er interesseret i at arbejde med
    psykisk sårbarhed og trivsel som en central del af konfirmandforberedelsen, men kan også
    sagtens bruges af lærere i folkeskolen. Projektet indeholder 2 dele, som du frit kan
    sammensætte efter egne ønsker og behov.
     Workshop
     Undervisningsmateriale
    Workshop
    Med workshoppen sætter vi spot på de følelser, tanker og den sårbarhed, som følger med det
    at være ung. Det hele formidles af unge og tager udgangspunkt i deres personlige erfaringer.
    Workshoppen varer minimum to undervisningslektioner og består bl.a. af oplæg fra unge, gode
    råd, refleksion og diskussion samt dilemmaspil.
    Undervisningsmateriale
    I forlængelse af workshoppen har vi udarbejdet et undervisningsmateriale til henholdsvis
    folkekirken og folkeskolen med forslag til, hvordan begge parter på hver sin måde kan arbejde
    videre med temaet.
    Kirkeudvalget 2015-16
    KIU Alm.del Bilag 27
    Offentligt
    

    Undervisningsmateriale til præster.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/KIU/bilag/27/1629849.pdf

    VEJLEDNING OG UNDERVISNINGSMATERIALE
    TIL PRÆSTER
    Kirkeudvalget 2015-16
    KIU Alm.del Bilag 27
    Offentligt
    INDHOLD
    Introduktion.................................................... 3
    Unge og mental sundhed og trivsel........... 4
    Workshop ...................................................... 4
    Inspiration til forløb........................................ 6
    Undervisningsmateriale................................ 7
    Kolofon
    mindU 2015 © Det Sociale Netværk 2015
    Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse
    Indhold: Lena Møller og Nadia Juulskov Aarø med sparring
    fra Merete Johansen
    Layout: Line K
    Foto: Vorherre på lokum: Rasmus Rønne
    Plakat: Vorherre på lokum: Evanly Media
    Illustrator tegneserier: Morten Løfberg
    Grafisk arbejde styrkekort: Marco Zama Dannerfjord
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 2
    INTRODUKTION
    Projekt mindU er et forebyggende oplysningsini-
    tiativ udviklet af Det Sociale Netværk om psykisk
    sårbarhed og mental trivsel blandt unge 13-15-åri-
    ge, der går til konfirmandforberedelse. Målet er
    at øge unges viden om mental sundhed og trivsel
    samt styrke unge i at tale om de udfordringer, de
    selv slås med og se, hvilke muligheder de har for at
    hjælpe hinanden.
    Unge har behov for at tale om både de alvorlige
    og de mindre alvorlige sider af livet. Det er bare
    ikke altid, at man kan tale med sine venner, lære-
    re eller familie om det, der trykker. Konfirmander
    har i præsten en anden voksenautoritet at spille
    op imod, ligesom talen om tro og følelser - både
    de svære og de umiddelbare - får en helt anden
    og naturlig dimension hos præsten. Med mindU
    skaber vi et nyt rum for at tale om mental sundhed
    uden for klasseværelset – på nye præmisser og
    med tid til fordybelse.
    mindU er et tilbud til præster og sogne, der er inte-
    resseret i at arbejde med mental trivsel og psykisk
    sårbarhed som led i konfirmationsforberedelsen
    og skal ses som et supplement til den almindelige
    konfirmandundervisning. Det er først og fremmest
    et tilbud om en gratis workshop om mental trivsel,
    der sætter spot på de følelser, tanker og den sår-
    barhed, som følger med det at være ung.
    I forlængelse af workshoppen har vi udarbejdet
    et undervisningsmateriale med forslag til opgaver
    og øvelser, du som præst kan arbejde videre med
    efter workshoppen. Det er selvfølgelig valgfrit, om
    du ønsker at bruge materialet i den videre under-
    visning og er tænkt som inspiration til dit arbejde.
    Undervisningsmaterialet er udviklet med udgangs-
    punkt i ’De Fælles Mål’ og trinmål for sundheds- og
    seksualundervisning og familiekundskab, herunder
    trivsel og mental sundhed.
    Vi har desuden udarbejdet et undervisningsma-
    teriale til folkeskolen. Du kan med fordel hente
    inspiration til dit arbejde her også. Endelig har du
    muligheden for at krydre undervisningen med te-
    aterstykket ’Vorherre på lokum’ om tro, tanker og
    trivsel fra Det Kommende Teater.
    mindU er finansieret med støtte fra Lauritzen
    Fonden og Augustinus Fonden.
    TRO, TANKER OG TRIVSEL
    ”Når man går til konfirmandforbere-
    delse, skal man både tumle med store
    eksistentielle spørgsmål om identitet og
    spørgsmål om, hvordan man passer ind
    i den verden, der omgiver én. Har man
    en lille skævhed, i forhold til gennemsnit-
    tet, kan teenageårene let blive tungere
    end nødvendigt. Det ville være så dej-
    ligt, hvis kirken både kunne få og give
    en håndsrækning, så der kunne være
    bedre plads til vore unge.”
    Sognepræst Susanne Voss Pedersen
    OM DET SOCIALE NETVÆRK
    Det Sociale Netværk er en forening,
    der arbejder for, at psykisk sårbare og
    pårørende i Danmark kan få nem-
    mere og bedre hjælp. Det Sociale
    Netværk har et stærkt ungefokus og
    har flere års erfaring med at oplyse
    og hjælpe psykisk sårbare unge. Ud
    over en lang række projekter målret-
    tet unge driver Det Sociale Netværk
    også headspace – ni anonyme og
    gratis rådgivningscentre for unge.
    Læs mere om os på
    www.detsocialenetvaerk.dk
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 3
    UNGE OG
    MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL
    Der er mange unge, som synes, det er svært at
    tale med forældre eller venner om de svære
    tanker og følelser. I hver klasse sidder der en til to
    unge, som føler sig ensomme og uden for fælles-
    skabet. Samtidig er der en stor gruppe unge, som
    føler, at de slet ikke har nogen, de kan tale med
    om deres problemer.
    Hver femte unge oplever mistrivsel i sådan en
    grad, at det har indflydelse på hverdagen. Teen-
    ageårene er en periode, hvor unge er særligt
    sårbare over for svære følelser som ensomhed,
    mindreværd, stress, præstationsangst og lignende.
    Følelser, som de ofte oplever at stå meget alene
    med, og som de sjældent taler med andre om.
    Unge skjuler ofte deres problemer og virker udadtil
    som om, de er glade og har styr på tingene, mens
    de indadtil kæmper med negative tanker. For
    nogle unge påvirker de negative tanker dem så
    kraftigt, at det går ud over deres mentale trivsel.
    Det kan give sig udslag i symptomer som angst,
    social isolation, selvskade, spiseforstyrrelser eller
    depression.
    Hver fjerde unge, som henvender sig i Det Sociale
    Netværks anonyme rådgivningscentre headspa-
    ce, kommer, fordi de føler sig triste, usikre, angste,
    bekymrede eller ensomme. I nutidens kultur hylder
    vi det kompetente menneske og forestillingen om
    det ’perfekte liv’, og vi gør meget for at skjule de
    ting, vi selv opfatter som tegn på utilstrækkelighed.
    Mange har ikke lyst til at fortælle deres omgivelser,
    hvordan de har det. De er ofte bange for, hvad
    andre vil tænke om dem.
    WORKSHOP
    Som led i projekt mindU tilbyder vi en gratis to-
    timers ung til ung-workshop om mental trivsel. I
    mindU er det frivillige unge fra Det Sociale Net-
    værk, der gennem oplæg om egne erfaringer
    med psykisk sårbarhed skaber dialog og øger un-
    ges opmærksomhed på egen og andres mentale
    trivsel og sårbarhed.
    Med workshoppen ønsker vi at synliggøre og ita-
    lesætte psykisk sårbarhed, trivsel og det at have
    det svært med afsæt i virkelige historier fra unge. I
    løbet af workshoppen får de unge mulighed for at
    diskutere og reflektere over emner som ensomhed,
    trivsel/mistrivsel, selvværd, pres fra omverdenen,
    forestillinger om det perfekte, venner osv. samtidig
    med, at de arbejder med egne styrker og handle-
    muligheder.
    FAKTA OM UNGE OG MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL:
    •	
    Angst, ensomhed, stress og depression er de hyppigste årsager til, at unge ikke trives
    •	
    To til tre elever i hver klasse får på et tidspunkt psykiske problemer
    •	
    Mange unge har svært ved at klare en ungdomsuddannelse som følge af psykisk
    mistrivsel
    Mistrivsel blandt 11-15-årige:
    •	
    20 % fortæller om psykisk mistrivsel
    •	
    15 % er ensomme og isolerede
    •	
    Over 50.000 børn og unge mellem 11 og 15 år har det psykisk rigtig dårligt
    De mest almindelige problemer, unge kæmper med, er:
    Tristhed, ensomhed, kærestesorg, angst, selvskade, spiseforstyrrelser, perfektionisme,
    stress, pres og høje forventninger.
    Problemer
    vokser i
    tavshed!
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 4
    Fra unge til unge
    Hvordan tackler du svære følelser? Hvor kan du
    søge hjælp, hvis problemerne vokser dig over
    hovedet? Og hvad vil det sige at være psykisk
    sårbar? Det er nogle af de spørgsmål, som Det
    Sociale Netværks rejsehold af unge hjælper med
    at sætte på dagsordenen, når de holder oplæg.
    Når unge formidler til andre unge bliver det nem-
    mere for unge at bryde isen og sætte ord på de
    svære ting i livet og den sårbarhed, vi alle bærer
    rundt på, fordi de kan spejle sig i de unge oplægs-
    holdere og relatere til deres problemer. De unge
    finder ud af, at de ikke er de eneste, der går rundt
    og har det, som de har det.
    Det Sociale Netværk har flere års erfaring med at
    benytte ung til ung-metoden i vores oplysningsar-
    bejde. Det er en metode, vi har rigtig gode erfarin-
    ger med. Vi har et fast korps af frivillige unge, der
    selv har erfaringer med psykisk sårbarhed - person-
    ligt eller som pårørende, som holder oplæg, hvor
    de deler deres personlige historie og oplevelser.
    Det giver en høj identifikationsfaktor i forhold til
    målgruppen. Alle oplægsholdere har været igen-
    nem et træningsforløb.
    Målgruppe 7. - 8. klasse med afsæt i konfirmandforberedelsen (max 30 elever)
    Varighed Minimum 2 x 45 min.
    Indhold • Vi arbejder med de unges styrker og ressourcer via styrkekort.
    • Unge holder oplæg – egen historie om det at have det svært.
    • Dilemma- og refleksionsøvelser.
    • Information, gode råd og dialog – Problemer vokser i tavshed.
    Formål: Styrke unges viden og handlekompetencer i forhold til mental sundhed
    og trivsel, så de bliver fortrolige med, hvordan de kan håndtere personlige
    problemer og psykisk sårbarhed. Workshoppen bidrager desuden til større
    åbenhed om og forståelse af psykisk sårbarhed.
    Metode: Ung til ung-formidling gennem personlige historier kombineret med refleksi-
    ons- og dialogøvelser. Workshoppen faciliteres af en medarbejder fra Det
    Sociale Netværk.
    VI TILPASSER WORKSHOPPEN
    TIL DIT BEHOV
    Har du særlige ønsker til længde
    eller temaer, vi skal tage op, så sig
    til. Vi tilpasser workshoppen, så den
    matcher dine ønsker og behov.
    HVAD FÅR DE UNGE UD AF DET!
    •	
    Eleverne styrker deres evne til at reflektere og finde
    løsninger på problemstillinger ifb. med mental trivsel.
    •	
    Vi skaber et rum og et sprog for at tale om proble-
    mer og mistrivsel.
    •	
    Fokus på styrker og anerkendende tilgang skaber
    større sammenhold og øget trivsel.
    •	
    Eleverne får indblik i egen og andres psykiske sårbar-
    heder, og styrker deres handlekompetencer.
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 5
    INSPIRATION TIL FORLØB
    Ønsker du at arbejde med temaet tro, tanker og
    trivsel som et længere forløb, kommer her lidt inspi-
    ration til, hvordan du kan kombinere workshoppen
    med andre tiltag.
    Projekt mindU indeholder tre elementer, som du frit
    kan sammensætte efter egne ønsker og behov.
    • Workshop
    • Undervisningsmateriale
    • Teater
    Vi anbefaler, at du starter med workshoppen og
    et besøg i konfirmandstuen af vores unge oplægs-
    holdere. De unge er dygtige formidlere, der er
    trænet til tale om psykisk sårbarhed og gå i dialog.
    Workshoppen er med til at skabe større åbenhed
    på konfirmandholdet samt et fælles sprog. Det
    giver et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde
    videre med temaet.
    Følg op på workshoppen med opgaver fra under-
    visningsmaterialet. Vælg de opgaver, du synes
    passer bedst til dit konfirmandhold. Opgaverne
    udfordrer eleverne på egne holdninger og tanker
    om psykisk sårbare unge og mental trivsel og skal
    bl.a. styrke elevernes evne til at reflektere over di-
    lemmaer og svære emner. Samtidig styrkes elever-
    ne i at finde gode løsninger, der kan øge trivslen
    og fællesskabet.
    Endelig kan du krydre undervisningen med tea-
    terforestillingen Vorherre på lokum – en forestilling
    om tro, tanker og trivsel, der sætter spot på betyd-
    ningen af at have nogle at tro på og støtte sig op
    af, når livet er svært.
    Forestillingen er refusionsgodkendt. Det vil sige, at
    fx skoler kan få refunderet halvdelen af forestillin-
    gens pris. Læs mere og se priser på
    www.kommendeteater.dk/vorherre.htm
    VORHERRE PÅ LOKUM
    Hvordan ser verden ud set fra en 11-årig drengs perspektiv?
    Tro, etik og moral er svære størrelser – især hvis man er 11 år. Med forestillingen
    Vorherre på lokum giver Det Kommende Teater et humoristisk bud på, hvor-
    dan 11-årige Kim tackler de emner, og hvad der kan ske, når hverdagsproble-
    merne hober sig op, og verden bliver uoverskuelig. En humoristisk og filosofisk
    fortælling om 11-årige Kim, der bærer på en masse bekymringer. De konkrete,
    de svære, de usagte og de udefinerbare. Dem, der bare fylder.
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 6
    UNDERVISNINGSMATERIALE
    Vores undervisningsmateriale lægger op til at
    udvikle elevernes refleksionsevner og løsningsorien-
    terende stillingtagen samt starte en dialog mellem
    dig og de unge om det at have det psykisk svært.
    Vi har udformet opgaver, som både kan bruges af
    dig som præst til at starte snakken, men også til at
    starte en refleksion hos de unge om svære emner.
    Undervisningsmaterialet skal styrke den forbyggen-
    de indsats i forhold til mental trivsel blandt unge,
    så de bliver fortrolige med, hvordan de håndterer
    personlige problemer og psykisk sårbarhed. De læ-
    rer at italesætte deres problemer og får skabt et
    rum og sprog, som kan tages med videre i andre
    sammenhænge.
    Øvelserne i materialet sætter både fokus på
    psykisk sårbarhed og mistrivsel, men også positive
    styrker og egenskaber, der kan være med til at
    fremme de indbyrdes relationer mellem unge, så
    de bliver bedre til at hjælpe hinanden, og dermed
    skabe et stærkere fællesskab samt øge trivslen
    generelt.
    Materialet præsenterer reelle problemstillinger
    hos unge. Vi bruger spørgsmål og eksempler fra
    det virkelige liv, skrevet og fortalt af unge selv.
    Eksemplerne er hentet fra vores rådgivningscentre
    headspace og Børnetelefonens brevkasse. Tekster-
    ne forholder sig til en række problemstillinger, som
    unge har haft i det virkelige liv.
    Undervisningsmaterialet er udviklet med ud-
    gangspunkt i De Fælles Mål for sundheds- og sek-
    sualundervisning og familiekundskab samt trinmål
    inden for kompetenceområdet trivsel og mental
    sundhed.
    Materialedatabase
    Vi har samlet en online materialedatabase. Her
    kan du downloade alle artikler, sangtekster, musik,
    film, tegneserier og lignende, som er beskrevet i
    øvelserne. Vi har også lavet et inspirationsark med
    links til mere viden og sider med yderligere ma-
    teriale, der sætter fokus på mental trivsel hos de
    unge.
    DU KAN HOLDE DIG OPDATERET OM
    DET SOCIALE NETVÆRKS ARBEJDE PÅ:
    •	
    Facebook Det Sociale Netværk. Vi up-
    loader nyheder, artikler og billeder fra
    workshops, m.m.
    •	
    Instagram #Detsocialenetværk. Vi up-
    loader billeder fra arrangementer, og når
    vi er ude på skoler, gymnasier og konfir-
    mandforberedelse.
    •	
    www.detsocialenetvaerk.dk. Her kan du
    kan læse mere om vores andre tilbud til
    unge psykisk sårbare og pårørende.
    GODE RÅD
    Hvis du oplever, at der er
    unge, som har det rigtig
    svært, eller det åbner op for
    nogle følelser, som kan være
    svære at bearbejde alene, er
    der råd og vejledning at få i
    vores ni headspace-centre,
    der tilbyder online anonym
    rådgivning til unge.
    www.headspace.dk.
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 7
    OPGAVER OG ØVELSER
    På de næste sider kan du finde forslag til, hvordan
    mentalt trivsel kan blive et punkt i konfirmandfor-
    beredelse. Det anbefales, at du udvælger det
    materiale, du synes giver bedst mening og passer
    bedst til dit hold.
    For de fleste unge kan det være svært og sårbart
    at tage snakken. Der kan være emner, som kan
    relateres til deres eget liv. Det er vigtigt at være
    opmærksom på, at det for nogle unge kan sætte
    følelsesmæssige reaktioner i gang at arbejde med
    mental trivsel og psykisk sårbarhed. Vi anbefaler,
    at der sættes ekstra tid af efter hver opgave til at
    tage hånd om eventuelle reaktioner hos de unge.
    Skab et tryg rum
    Vi anbefaler, at der skabes en god og tryg
    ramme for arbejdet med mentalt trivsel. Det skal
    foregå i et trygt socialt miljø, hvor de unge er
    trygge ved at udtrykke sig. For mange unge kan
    det være uvant at snakke om de emner, som
    undervisningen handler om. Måske sidder der
    nogle i klassen, som selv har oplevelser med i
    bagagen, som kan være ubehagelige at snakke
    om. De unge kan være bange for, at de andre
    vil grine af dem på grund af det, de siger og
    spørger om. Det er vigtigt, at der i klassen bli-
    ver skabt et trygt forum, hvor der er plads til at
    udfolde sig. Det Sociale Netværk opfordrer til, at
    du overvejer, hvordan du kan arbejde med det
    trygge rum i klassen.
    OPGAVER OG ØVELSER
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 8
    NETRÅDGIVER
    Formål
    Styrke unges evner til at reflektere, analysere
    samt finde gode råd og løsninger på problem-
    stillinger. Dilemmaspørgsmål er virkelige pro-
    blemstillinger hentet fra headspace-centre og
    Børnetelefonens brevkasse. Med øvelsen bliver
    de unge selv ’eksperter’, der skal tage stilling til
    problemerne.
    Mål
    •	
    At eleverne kan reflektere over dilemma-
    spørgsmål og udfordringer.
    •	
    At eleverne lærer at italesætte problemstillin-
    ger for og med hinanden.
    •	
    Styrke unges evne til at tænke
    løsningsorienteret.
    Målgruppe 7. – 8. klasse.
    Tidsforbrug 30-45 min. afhængig af antallet af dilemmaer, der arbejdes med
    Forberedelse Hent ark med dilemmaspørgsmål på materialedatabasen på
    www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materialer
    Print et sæt ud til hver gruppe.
    Materialer Ark med dilemmaer og spørgsmål fra headspace og Børnetelefonens brev-
    kasse
    OPGAVER OG ØVELSER
    Beskrivelse
    De unge inddeles i grupper af tre til fire perso-
    ner. Hver gruppe skal arbejde med to dilemma-
    spørgsmål, der tages et ad gangen. Efter hvert
    dilemma diskuteres arbejdsspørgsmålene, og de
    unge vender mulige løsninger. Svarene skrives
    ned. Der samles op på arbejdet med dilemma-
    erne i fælles diskussion med holdet.
    Eleverne kan tage udgangspunkt i følgende
    spørgsmål:
    •	
    Hvad handler dilemmaet om?
    Beskriv problemet eller dilemmaet.
    •	
    Hvad tænker I om problemet?
    Hvor alvorligt er det?
    •	
    Hvad ville I selv svare på spørgsmålet,
    hvis I skulle skrive et svar?
    •	
    Hvilke råd ville I give?
    Fælles opsamling
    Hver gruppe læser deres dilemmaer højt
    • Hvad snakkede I om i gruppen?
    • Hvilke løsninger er I nået frem til?
    • Hvilke gode råd ville I give?
    • Har I formuleret et svar? Læs højt
    •	
    Tror I, at de dilemmaer og problemer,
    vi har arbejdet med, er noget,
    som mange unge kan genkende?
    • Hvad tror I, at unge bekymrer sig mest om?
    TIPS
    Din rolle her er at understøtte dialo-
    gen i gruppearbejdet gennem åbne,
    undersøgende og uddybende spørgs-
    mål. Udgangspunktet for opgaven
    er, at der ikke er en rigtig løsning, men
    flere måder at løse konflikten på. Vær
    opmærksom på, at emnerne kan
    være svære at snakke om for nogle
    unge. Derfor er det vigtigt at prioritere
    den fælles opsamling og diskussion.
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 9
    LAV DIN EGEN TEGNESERIEHISTORIE
    Formål
    Øvelsen skal være med til at skabe refleksi-
    on hos de unge om konkrete situationer, som
    kan være velkendte fra deres egen hverdag.
    Situationerne kan opfattes forskelligt fra person
    til person, og er derfor gode til at skabe dialog
    om, hvordan man opfatter specifikke situatio-
    ner. Det vil vise sig, at eleverne ikke opfatter si-
    tuationerne ens. Øvelsen sætter fokus på trivsel
    og god adfærd over for hinanden, og bidrager
    dermed til at styrke fællesskabet.
    Mål
    •	
    At eleverne kan reflektere over og aflæse
    sociale relationer og situationer.
    •	
    At eleverne lærer at italesætte og forholde
    sig løsningsorienteret til udfordringerne om-
    kring situationerne.
    Beskrivelse
    De unge inddeles i grupper af tre til fire personer.
    Hver gruppe skal have en tegneserie udleveret.
    Grupperne skal skabe deres egen historie ved
    at udfylde tale- og tankeboblerne i tegneserien.
    Tegneserien har ingen slutning. Den skal de unge
    selv beskrive og finde en løsning på. Der samles
    op på arbejdet fra grupperne i plenum. Hver
    gruppe fremlægger deres historie, og undervis-
    er og elever stiller opklarende og uddybende
    spørgsmål om tolkninger og forståelser af de
    forskellige situationer i tegneserien samt valg af
    løsninger.
    Målgruppe 7. – 8. klasse.
    Tidsforbrug 45 min.
    Forberedelse Hent tegneserier på www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materiale
    TIPS
    Hvis øvelsen med tegneserien funge-
    rer godt med holdet og er med til at
    skabe god dialog og debat, kan du
    arbejde videre med tegneserier i un-
    dervisningen. Du kan fx bede eleverne
    om at lave deres helt egen tegneserie
    eller tegnefilm fra bunden om mental
    sundhed og trivsel. Der findes masser af
    gode tegneserieprogrammer, du kan
    hente fra nettet.
    Du kan også finde hjælp og inspiration
    på http://www.emu.dk/
    OPGAVER OG ØVELSER
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 10
    ER DU OKAY?
    Formål
    Øvelsen skal styrke den enkelte elevs viden om
    mistrivsel, lære eleverne at genkende tegn på
    mistrivsel samt udvikle deres evne til at tackle
    mistrivsel. Øvelsen er velegnet til at italesæt-
    te svære følelser og i fællesskab finde gode
    løsninger, der kan være med til at styrke fælles-
    skabet og øge trivslen.
    Mål
    •	
    At eleverne kan sætte ord på og diskutere de-
    res egne forestillinger og følelser om emnerne.
    •	
    At eleverne via hinanden får skabt en dialog
    omkring mental trivsel.
    Beskrivelse
    De unge inddeles i grupper af tre til fire perso-
    ner. Hver gruppe får et emne udleveret, som
    de diskuterer og arbejder med. Grupperne kan
    tage udgangspunkt i spørgsmålene:
    •	
    Hvad sætter emnet i gang af tanker hos jer?
    •	
    Hvorfor tror du, man får det sådan?
    •	
    Hvordan kan man hjælpe en ven, som har
    det sådan?
    •	
    Skal man snakke om det? Hvis ja, med hvem?
    Hvis nej, hvorfor ikke?
    •	
    Hvad ville du selv gøre, hvis du havde det
    sådan?
    •	
    Hvad kan man selv gøre for at få det bedre?
    Øvelsen rundes af med, at hver gruppe præ-
    senterer sit emne og svar på spørgsmålene.
    Herefter kan du samle op i plenum og slutte af
    med spørgsmålene:
    •	
    Hvordan kan vi som gruppe støtte op om hin-
    anden, hvis en kammerat føler sig trist, ensom,
    vred, genert eller andet?
    •	
    Hvad skal man være opmærksom på hos
    andre?
    TIPS
    Din rolle i arbejdet med emnerne er
    at støtte dialogen hos de unge i grup-
    pearbejdet gennem åbne, undersø-
    gende og uddybende spørgsmål. Det
    er vigtigt, at den efterfølgende dialog
    mellem eleverne i fælles forum prio-
    riteres og at støtte op om en dialog
    om gode forslag til løsninger og hjælp
    efter hvert emne.
    Målgruppe 7. – 8. klasse.
    Tidsforbrug Ca. 45 min.
    Forberedelse Du kan hente en beskrivelse af de forskellige emner på
    www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materialer
    Der er otte emner at vælge mellem. Print et emne ud til hver gruppe.
    Materialer Ark med kort beskrivelse af emnerne
    OPGAVER OG ØVELSER
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 11
    VI ER HELTE – ANALYSE AF SANGTEKST
    Formål
    Øvelsen er god til at italesætte menneskelige
    kvaliteter, egenskaber og værdier. Den sætter
    fokus på positive handlinger og adfærd i hver-
    dagen hos de unge selv og blandt kammera-
    terne og bidrager til at fremme positive foran-
    dringer, der er med til at styrke fællesskabet og
    øge unges selvværd.
    Sanghittet ’Vi er Helte’ af Bjørnskov er skrevet
    til alle, der har ar på sjælen og handler bl.a.
    om at lære at tro på sig selv, selv om livet kan
    være hårdt og at komme videre og finde det
    positive i livet.
    Mål
    •	
    At eleverne kan genkende budskaber i
    sangteksten og relatere dem til egne
    handlinger i hverdagen.
    •	
    At eleverne bliver opmærksomme på
    hinandens kvaliteter og styrker.
    •	
    At eleverne får skabt en anerkendende
    dialog om styrker og positive handlinger.
    Beskrivelse
    De unge inddeles i grupper af fire til fem per-
    soner. Hver elev får sangteksten, som de læser
    og arbejder med i gruppen. Grupperne kan
    tage udgangspunkt følgende spørgsmål:
    • Hvad tror I sangen handler om? Beskriv
    • Hvad er budskabet eller budskaberne i san-
    gen?
    • Hvad sætter sangen gang i af tanker hos jer?
    • Hvad tror I, Bjørnskov vil sige med sangen?
    • Hvad er en helt?
    Du kan samle op på gruppearbejdet og ple-
    numdiskussionen ved evt. at uddybe med
    spørgsmålene:
    •	
    Findes der forskelige typer helte, fx hverdags-
    helte, superhelte osv.?
    •	
    Hvilke karaktertræk, egenskaber eller styrker
    har en helt?
    •	
    Kan man være en helt i sit eget liv?
    •	
    Kan man være en helt for sine venner eller i
    skolen?
    •	
    Kan I komme I tanke om en situation, hvor
    I selv eller en ven har gjort noget, I synes er
    helteagtigt?
    TIPS
    Du kan afslutte øvelsen med et interview med
    Bjørnskov, hvor han fortæller om sine tanker og
    baggrunden for at skrive sangen.
    Du kan downloade interviewartiklen på
    www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materialer
    OPGAVER OG ØVELSER
    Målgruppe 7. – 8. klasse.
    Tidsforbrug Ca. 30-45 min.
    Forberedelse Download ark med sangtekst
    www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materialer
    Materialer Ark med sangtekst og interview
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 12
    BRUG AF STYRKEKORT TIL ETISKE REFLEKSIONER
    Formål
    At udvikle elevernes etiske refleksionsevne gen-
    nem fokus på personlige styrker, så de får talt
    om nogle af de tanker, der rører sig, på et livs-
    filosofisk niveau. Bevidstheden om egne styrker
    er med til at øge unges tolerance, robusthed,
    selvværd, glæde og mentale trivsel.
    Mål
    •	
    At eleverne kan omsætte kristne lignelser til en
    moderne og samtidsorienteret kontekst.
    •	
    At eleverne kan tolke kristne budskaber og
    relatere dem til egen hverdag.
    Beskrivelse
    Styrkekort beskriver 24 almene menneskelige
    karaktertræk eller styrker, som vi alle rummer
    (se Om styrkekort). Du kan bruge kortene til at
    skabe dialog om elevernes styrker, og hvordan
    de kan bruges i praksis med udgangspunkt i
    etiske refleksioner fra lignelser i biblen. På den
    måde ser konfirmanderne sig selv og hinanden
    fra flere vinkler ud fra et kristendomsfagligt
    perspektiv, der bidrager til at give eleverne en
    sammenhængende forståelse af, hvad det
    vil sige at være menneske og at vi - selvom vi
    har det svært – ikke er alene om det. Du kan fx
    tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
    • Hvad er problemstillingen i lignelsen?
    • Hvilke budskaber og emner dukker op?
    • Hvilke styrker synes I, der er på spil i lignelsen?
    •	
    Kan du relatere problemstillingen i lignelsen til
    en situation i dag?
    •	
    Hvordan kan budskabet og styrkerne relateres
    til livet i dag?
    Forslag til lignelser:
    - 
    Den barmhjertige samaritaner (Luk. 10, 23-37)
    - 
    Den fortabte søn (Luk. 15, 11-32)
    - 
    Det mistede får og om den tabte mønt
    (Luk. 15, 1 – 10)
    OM STYRKEKORT
    Styrkekort er baseret på VIA Institute on Characters klassificering
    af 24 almene styrker eller karaktertræk hos os mennesker og be-
    står af 24 kort, der hver repræsenter en styrke. Hvert kort har et
    billede og en kort tekst som inspiration til bedre at forstå styrken.
    Ved at arbejde med styrkekort lærer unge at se det positive i sig
    selv og hinanden samtidig med, at det synliggør elevernes stær-
    ke sider i fællesskab med andre elever. Se beskrivelse af styrke-
    kort på www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materialer
    Målgruppe 7. – 8. klasse.
    Tidsforbrug Ca. 15-20 min. til hver lignelse
    Forberedelse Hent beskrivelse af styrkekort og printervenlig version på materiale-
    databasen på www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materialer
    Materialer Beskrivelse af styrkekort samt printervenlige styrkekort.
    OPGAVER OG ØVELSER
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 13
    MENTAL TRIVSEL SET GENNEM TEMAER FRA KRISTENDOMMEN
    Formål
    At udvikle elevernes evne til at genkende og
    relatere kristne budskaber og tekster til egne
    oplevelser og hverdag ud fra en løsningsori-
    enteret vinkel. Det er med til at styrke unges
    handlekompetencer og mentale trivsel.
    Beskrivelse
    Du kan med fordel tænke tematikker fra kri-
    stendommen sammen med mental trivsel og
    sundhed. Temaerne kan fx tage udgangspunkt
    i kirkeåret, hvor hver søndag og helligdag har sit
    særlige indhold, for eksempel Jesu fødsel, død
    og opstandelse, Helligåndens komme, mm. Ne-
    denfor finder du forslag til tematikker fra kristen-
    dommen og tekster, der kan relateres til mental
    sundhed og trivsel og emner som ’at høre til’,
    fællesskab, tilgivelse, håb, tvivl, tro på sig selv,
    ensomhed, ’at hjælpe andre’ og give andre en
    ny chance.
    Tematikker
    En ny begyndelse (advent)
    Peters fiskedræt (Luk. 5)
    Peters fornægtelse (Matt. 29, 69-75)
    Håb ud af intet (jul)
    Se derfor til at lyset i dig ikke er mørke
    (Luk. 11:35)
    Jordens salt og verdens lys (Matt. 5, 13 - 16)
    En helt ny vej ud af fortvivlelsen (påske)
    Herren er min hyrde (GT Salmernes bog 23)
    Du er set og elsket, som du er (pinse)
    Kainsmærket (1. Mos., kap.4)
    Selv når du ikke kan se mig, er jeg hos dig
    (Kristi Himmelfart)
    Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende
    (Matt 28, 20)
    Eksempler på andre emner og tekster,
    du kan arbejde med:
    Håb og lys
    Ordet (Joh.1.)
    Legemets Lys (Luk. 11, 33-36)
    Næstekærlighed
    Kærligheden (1. Kor. 13)
    Ensomhed
    Salme af David (GT Salmernes bog 139, 1-12)
    Missionsbefalingen (Matt. 28, 16-20)
    TIPS
    Du kan inddrage styrkekort i arbejdet med te-
    matikker. Med sit fokus på menneskelige karak-
    tertræk, bidrager styrkekortene med nye vinkler
    på tematikker, der gør det nemmere for elever-
    ne at relatere dem til deres eget liv og hverdag.
    Hent beskrivelse og styrkekort på
    www.detsocialenetvaerk.dk/mindU/materialer
    OPGAVER OG ØVELSER
    mindU – Tro, tanker og trivsel // SIDE 14