Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om fuldbyr-
delse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mo-
biltelefoner i fængsler m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og
kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1216 København K
Justitsministeren
Dato: 6. maj 2016
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Pernille Bjørnholk
Sagsnr.: 2016-1902-0303
Dok.: 1951186
Retsudvalget 2015-16
L 186 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget
2015-16
L
186
Bilag
1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straf-
feloven og retsplejeloven
(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører undersøgelse ved brug
af kropsscanner, har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske
Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og
økonomichefer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Fængselsforbundet i Danmark, Færøernes Landsstyre, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,
Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Krimi-
nalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rådet for
Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.
Dato:
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Pernille Bjørnholk
Sagsnr.: 2016-1902-0303
Dok.: 1950073
Retsudvalget 2015-16
L 186 Bilag 1
Offentligt
2
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Advokatrådet, Danske Advokater, Datatilsynet, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben
Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kriminalfor-
sorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Sundhedssty-
relsen.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører skærpede reaktioner ved
overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner, har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske
Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og
økonomichefer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Fængselsforbundet i Danmark, Færøernes Landsstyre, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Lands-
klubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet i
Danmark, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpæda-
gogernes Landsforbund.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Advokatrådet, Den danske Præsteforening, Rets- og kriminalpolitisk tæn-
ketank FORSETE, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet i
Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneske-
rettigheder og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
3
2. Høringssvar angående den del af lovforslaget, som vedrører under-
søgelse ved brug af kropsscanner
Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og KL har ingen bemærkninger til lovudkastet.
Østre og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovudkastet.
2.1. Generelle bemærkninger
Fængselsforbundet i Danmark bakker generelt op om den forstærkede
indsats mod mobiltelefoner. Forbundet anfører dog samtidig, at der kan
blive behov for yderligere ressourcer ved indførelse af kropsscannere, lige-
som forbundet bemærker, at der vil være behov for uddannelse af persona-
let.
Sundhedsstyrelsen giver udtryk for en række betænkeligheder ved forsla-
get for så vidt angår brugen af den type kropsscannere, der er baseret på
ioniserende stråling (røntgenstråling), jf. herom nærmere pkt. 2.2.
2.2. Særligt om de sundhedsmæssige konsekvenser
Sundhedsstyrelsen bemærker, at ioniserende stråling (røntgen) er potenti-
elt kræftfremkaldende, og at den tilladte anvendelse af ioniserende stråling
fra røntgenapparater og radioaktive stoffer er stærkt begrænset og undergi-
vet EU-regulering.
Sundhedsstyrelsen bemærker endvidere, at brugen af røntgen i hvert enkelt
tilfælde skal være konkret begrundet, og at styrelsen alene vil være indstil-
let på at meddele tilladelse til anvendelse af røntgenscannere på samme
vilkår som i lufthavne.
Kriminalforsorgsforeningen anbefaler, at de sundhedsmæssige forhold
bliver undersøgt nøje inden en lovændring om indførelse af kropsscannere,
som personale og indsatte dagligt kan risikere at skulle gennemlyses af.
Endvidere anbefaler foreningen, at der indhentes udtalelser fra eksperter
om eventuelle langtidsvirkninger for personale og indsatte, der dagligt ud-
sættes for gennemlysning over længere perioder.
4
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker ligeledes, at forenin-
gen går ud fra, at ordningen ikke påbegyndes, før de sundhedsmæssige ri-
sici er grundigt undersøgt.
De foreslåede bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens § 66 a, stk. 2 og 3,
indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om bl.a. kontrollens omfang og den omfattede personkreds.
Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, forudsættes det i den forbindelse, at fastlæggelsen af kontrollens om-
fang og valget af udstyr, herunder anvendelsen af røntgenstråling, vil skul-
le ske bl.a. under hensyn til, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Som
det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, forudsættes det
endvidere, at der kan være behov for at begrænse ordningens anvendel-
sesområde af sundhedsmæssige årsager, ligesom det udtrykkeligt fremgår,
at ordningen vil skulle indrettes i overensstemmelse med sundhedsmyndig-
hedernes anvisninger. De konkrete regelsæt, der skal udmønte ordningen i
praksis, vil blive udarbejdet i koordination med sundhedsmyndighederne.
2.3. Særligt om den omfattede personkreds
Advokatrådet anfører, at forslaget om indførelse af kropsscanning skal ses i
lyset af enkeltstående tilfælde, der særligt har haft pressens bevågenhed, og at
forslaget vil indebære en generel mistænkeliggørelse af en lang række perso-
ner, indsatte, pårørende samt personer med erhvervsmæssigt ærinde, der på
ingen måde har til hensigt at indsmugle telefoner eller andre ulovlige effekter
i kriminalforsorgens institutioner.
Advokatrådet opfordrer til, at bemyndigelsen til at bestemme, at kropsscanne-
re kun skal anvendes i forhold til en afgrænset personkreds, snarest udnyttes,
således at der fastsættes regler om, at kropsscanning som udgangspunkt ikke
skal benyttes over for gæster, der indfinder sig i kriminalforsorgens institutio-
ner i anledning af deres erhverv, herunder forsvarsadvokater, sundhedsperso-
nale og præster.
Danske Advokater anfører, at man forudsætter, at advokater, herunder
forsvarere, i praksis generelt vil være undtaget fra at undergive sig kontrol
ved anvendelse af kropsscannere.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører på linje hermed, at det er
landsforeningens opfattelse, at forsvarsadvokater ikke skal være omfattet
5
af kontrollen med kropsscannere, idet der ikke er belæg for en sådan mis-
tænkeliggørelse.
Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærker, at man går ud fra, at der
også vil kunne fastsættes særlige regler om kontrol for udefrakommende
håndværkere og leverandører, uanset om de kan siges at have deres sæd-
vanlige gang i institutionerne.
Ifølge kriminalforsorgens årlige statistikberetninger er der de seneste år
fundet ca. 1700-1900 mobiltelefoner om året i arresthuse og fængsler. Ud-
fordringerne med mobiltelefoner er således ikke begrænset til nogle få sa-
ger eller persongrupper.
Som det også fremgår af pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, forudsættes det, at kontrollen med kropsscanner som udgangs-
punkt skal omfatte alle indsatte og alle, der i øvrigt søger adgang til insti-
tutionen. Dog åbnes der mulighed for, at justitsministeren vil kunne fast-
sætte regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal omfatte personer,
som søger adgang til kriminalforsorgens institutioner i medfør af deres er-
hverv.
Ordningen skal til at begynde med indføres som en forsøgsordning i nogle
få udvalgte institutioner, men det er intentionen, at kontrollen i disse insti-
tutioner i første omgang skal omfatte alle, herunder også advokater og
personale. Dog kan der være behov for at begrænse anvendelsen af rønt-
genscannere af sundhedsmæssige årsager, jf. ovenfor i pkt. 2.2.
I forhold til udefrakommende håndværkere og leverandører forudsættes
det, at disse kun vil kunne omfattes af en eventuel undtagelsesbestemmelse,
hvis de har deres sædvanlige gang i institutionen.
2.4. Særligt om undersøgelsernes gennemførelse
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at brugen af kropsscannere
vil udgøre et indgreb i retten til privatliv efter artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), og at spørgsmålet, om et indgreb
i denne ret kan retfærdiggøres, må vurderes i lyset af EMRK artikel 8, stk.
2. Instituttet anfører i den forbindelse, at sikkerhedskontrol i kriminalfor-
sorgens institutioner utvivlsomt vil være et anerkendelsesværdigt formål,
mens opfyldelse af kravene om legalitet og proportionalitet vil afhænge af
den nærmere gennemførelse af ordningen, herunder niveauet af diskretion
6
i brugen af kropsscannere. Instituttet anbefaler i forlængelse heraf, at der i
bemærkningerne til lovforslaget redegøres for forslagets forhold til retten
til privatliv, herunder i hvilket omfang der skal stilles krav til diskreti-
on/udviskning af billeder og lagring af billeder.
Direktoratet for Kriminalforsorgen anfører, at det bør fremgå af lov-
forslaget, at reglerne om proportionalitet, skånsomhed og kønsfællesskab
(dvs. at undersøgelse foretages af en person af samme køn) også skal gæl-
de ved undersøgelse af andre end indsatte, der søger adgang til kriminal-
forsorgens institutioner. Direktoratet anfører endvidere, at det bør fremgå,
at reglerne om kønsfællesskab ikke alene finder anvendelse ved undersø-
gelse, der indebærer afklædning, men også i andre tilfælde, hvor undersø-
gelsen på sammenlignelig måde afslører den undersøgtes krop.
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at det af hensyn til mulighederne
for vellykket resocialisering og forebyggelse af recidiv er væsentligt, at de
indsatte kan opretholde en kontakt til og føling med livet uden for fængs-
let. I forlængelse heraf anfører rådet, at det er vigtigt, at anvendelsen af
kropsscannere ikke indføres på en sådan måde, at det hæmmer de indsattes
mulighed for at have kontakt med og besøg af centrale personer uden for
fængslet, der kan spille en vigtig rolle for den efterfølgende resocialise-
ringsproces.
Det forudsættes, at undersøgelse med kropsscanner af såvel indsatte som
andre kun kan foretages, hvis det ikke er et uforholdsmæssigt indgreb,
samt at en sådan undersøgelse i givet fald skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader.
Der findes imidlertid flere forskellige typer af kropsscannere, og nogle un-
dersøgelser vil være mere indgribende end andre, ligesom nogle scannin-
ger vil resultere i mere afslørende billeder end andre. Derfor bør de nær-
mere retningslinjer for brugen af scannerne efter Justitsministeriets opfat-
telse fastsættes administrativt under hensyn til, hvilket udstyr der benyttes.
2.5. Særligt om behandlingen af personoplysninger
Datatilsynet bemærker, at anvendelse af kropsscannere kan være omfattet
af persondatalovens anvendelsesområde, og at tilsynet går ud fra, at der i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 2, vil blive fastsat
nærmere regler om, i hvilket omfang og hvilke oplysninger der vil blive
indsamlet og registreret om de omfattede personer, samt i givet fald hvor-
7
dan og hvor lang tid oplysningerne tænkes opbevaret. Datatilsynet bemær-
ker i forlængelse heraf, at tilsynet forudsætter, at behandlingen af oplys-
ninger vil ske inden for rammerne af persondataloven.
Kriminalforsorgsforeningen bemærker, at alle aspekter bør klarlægges i
relation til sikker opbevaring af data (billeder) fra kropsscanninger.
Justitsministeriet har præciseret den foreslåede bemyndigelsesbestemmel-
se i straffuldbyrdelseslovens § 66 a, stk. 2, således at det tydeligt fremgår,
at der i forbindelse med udmøntningen af loven fastsættes nærmere regler
om behandlingen af de indsamlede oplysninger.
2.6. Øvrige bemærkninger
Direktoratet for Kriminalforsorgen anfører, at det bør tydeliggøres i
lovforslaget, at undersøgelse med kropsscanner af andre end indsatte, kun
skal finde sted i forbindelse med adgangskontrol.
Justitsministeriet har justeret den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 1,
ligesom det i bemærkningerne til lovforslaget er præciseret, at undersøgel-
se af denne persongruppe forudsættes normalt at finde sted i forbindelse
med adgangskontrol.
Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærker, at der i de gældende reg-
ler er adgang til at klage over en afgørelse om undersøgelse efter straffuld-
byrdelseslovens § 60, stk. 1, hvis undersøgelsen indebærer afklædning. I
forlængelse heraf forudsætter direktoratet, at spørgsmålet om klageadgang
i forbindelse med undersøgelse ved brug af kropsscanner vil blive afklaret
i de administrative regler.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, at afgørelser, der træf-
fes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, som udgangspunkt ikke
kan påklages til højere administrativ myndighed. I medfør af § 111, stk. 3,
kan justitsministeren dog fastsætte regler om, at afgørelser truffet af kri-
minalforsorgsområderne kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsor-
gen.
Som nævnt i pkt. 2.4 findes der forskellige typer af kropsscannere, og nog-
le undersøgelser vil være mere indgribende end andre, ligesom nogle
scanninger vil resultere i mere afslørende billeder end andre. På den bag-
grund bør spørgsmålet om, hvorvidt der skal være adgang til at klage over
8
en afgørelse om undersøgelse med kropsscanner, efter Justitsministeriets
opfattelse afklares i de administrative regler i forbindelse med den nærme-
re udmøntning af ordningen.
3. Høringssvar angående den del af lovforslaget, som vedrører skær-
pede reaktioner ved overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner
Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokat-
rådet, Den danske Præsteforening, Foreningen af Offentlige Anklage-
re og HK Landsklubben Danmarks Domstole har ingen bemærkninger
til lovudkastet.
Østre og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovudkastet.
3.1. Generelle bemærkninger
Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at det anses for hensigtsmæssigt
at iværksætte tiltag, der kan forhindre uretmæssig brug af mobiltelefoner i
fængsler og lignende, eksempelvis til skade for en igangværende efter-
forskning eller som led i videreførelse af kriminel virksomhed. Det Krimi-
nalpræventive Råd finder imidlertid også anledning til bekymring over
visse dele af lovforslaget, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 3.2.
Fængselsforbundet bakker op om den forstærkede indsats mod mobiltele-
foner, men anfører samtidig, at det er vigtigt, at der er rimelighed i de af-
gørelser, der træffes over for klientellet.
Tænketanken FORSETE erklærer sig enige i, at det er problematisk, at
der hvert år findes et stort antal mobiltelefoner i kriminalforsorgens institu-
tioner, men giver samtidig udtryk for, at der bør ske en mere differentieret
indsats, end der lægges op til med lovforslaget.
Tænketanken anfører bl.a., at der bør gøres maksimalt for at undgå adgang
til mobiltelefoner, når der er tale om varetægtsarrestanter, der er isolations-
fængslet eller underlagt brev- og besøgskontrol, eller om afsonere på sær-
afdelinger for f.eks. rockere og bandemedlemmer eller radikaliserede ind-
satte. Tænketanken finder derimod ikke, at indsatsen bør forringe andre
indsattes afsoningsvilkår og muligheder for genindtræden i samfundet efter
løsladelsen.
9
3.2. Særligt om udgangskarantæne
Det Kriminalpræventive Råd giver udtryk for bekymring over forslaget
om indførelse af udgangskarantæne. Rådet henviser i den forbindelse til, at
forskning peger på, at tætte relationer og hyppig kontakt til familien og
omverdenen under afsoning kan mindske risikoen for recidiv til ny krimi-
nalitet. Rådet stiller desuden spørgsmålstegn ved, om strafskærpelser vil
have den ønskede effekt i forhold til at nedbringe den uretmæssige brug af
mobiltelefoner i fængsler mv.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at afskæring af en af-
soners udgang efter foreningens opfattelse vil være en uproportional reak-
tion. Foreningen bemærker endvidere, at afskæring af udgang vil kunne
have afledte konsekvenser i forhold til afsonerens mulighed for prøveløs-
ladelse.
Tænketanken FORSETE anfører, at udgangskarantæne må betragtes som
en disciplinærstraf, og at denne form for reaktion ikke er medtaget i op-
regningen af disciplinærstraffe i straffuldbyrdelseslovens § 68. Tænketan-
ken bemærker endvidere, at udgangskarantæne alene vil have betydning
for indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang, hvilket vil
betyde, at der reageres forskelligt over for de indsatte alt efter, om de har
mulighed for udgang eller ikke.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for en skærpelse af reakti-
onerne over for indsatte, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner i
kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeriet finder således, at over-
trædelse af forbuddet mod mobiltelefoner – ud over disciplinærstraf og
eventuel straf – ligeledes bør medføre, at den indsatte afskæres fra at få
udgang fra institutionen i en periode. Det bemærkes i den forbindelse, at
en indsat har mulighed for at opretholde kontakten til familiemedlemmer
og andre nære pårørende på flere måder, først og fremmest gennem reg-
lerne om besøg i institutionen. Lovforslaget ændrer ikke ved den indsattes
adgang til at modtage besøg.
Justitsministeriet kan bekræfte, at de foreslåede regler om udgangskaran-
tæne efter omstændighederne kan få afledte konsekvenser i forhold til
spørgsmålet om prøveløsladelse, idet tidligere udgange indgår som et
moment blandt flere i den samlede vurdering af, om prøveløsladelse vil
være utilrådelig.
10
Udgangskarantæne er en supplerende reaktion, som skal anvendes i for-
bindelse med disciplinærstraf for overtrædelse af forbuddet mod mobiltele-
foner. Det bemærkes, at der findes lignende regler om afskæring af mulig-
heden for udgang i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3 (vedrørende rock-
ere og bandemedlemmer), ligesom justitsministeren i medfør af § 50 bl.a.
kan fastsætte regler om, at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum
af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigel-
se til afsoning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har fremsat en række bemærkninger
vedrørende forslaget om udgangskarantæne.
Direktoratet bemærker bl.a. man lægger til grund, at karantænen på 3 må-
neder regnes fra den første afgørelse om disciplinærstraf.
Justitsministeriet kan bekræfte, at de 3 måneder skal regnes fra den første
afgørelse om disciplinærstraf. Eventuel påklage af denne afgørelse har ik-
ke opsættende virkning i forhold til spørgsmålet om udgang.
Direktoratet bemærker endvidere, at der efter direktoratets opfattelse bør
være adgang til at påklage afgørelser om afskæring af udgang efter den fo-
reslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, til direktora-
tet.
Justitsministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt. Det bemærkes, at reg-
lerne om klageadgang vil skulle fastsættes administrativt, jf. straffuldbyr-
delseslovens § 111, stk. 3.
Direktoratet bemærker herudover i relation til varetægtsarrestanter, at der
efter praksis som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til udgang med
henblik på deltagelse i en nærstående persons bryllup.
Justitsministeriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget i overens-
stemmelse hermed.
3.3. Særligt om obligatorisk disciplinærstraf
Institut for Menneskerettigheder fremsætter en række bemærkninger
vedrørende brug af disciplinærstraf for forhold, der samtidig forfølges efter
straffeloven. Instituttet har således – under henvisning til FN’s konvention
om borgerlige og politiske rettigheder, Den Europæiske Menneskerettig-
11
hedskonventions (EMRK’s) 7. tillægsprotokol og EU’s Charter om grund-
læggende rettigheder – overvejet, om anvendelsen af disciplinærstraf i
Danmark er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning for samme
forhold (”Ne bis in idem”-princippet). Instituttet giver dog udtryk for, at
forholdene i Danmark umiddelbart vurderes at være inden for rammerne
af, hvad der kan tillades efter Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols praksis, bl.a. fordi en afsoning formelt set ikke forlænges som følge
af en disciplinærstraf.
Instituttet anbefaler imidlertid – under henvisning til forholdene i de andre
nordiske lande – at det overvejes at indføre en ordning, hvorefter der ikke
indledes disciplinærsag i tilfælde, hvor der er sket politianmeldelse af et
strafbart forhold begået i en af kriminalforsorgens institutioner.
Tænketanken FORSETE giver udtryk for stor bekymring over, at der for
nyligt er gennemført en skærpelse af de disciplinære sanktioner for over-
trædelse af forbuddet mod mobiltelefoner. Tænketanken bemærker i den
forbindelse bl.a., at Danmark tidligere har modtaget international kritik for
brugen af isolation disciplinært, samt at indførelsen af obligatorisk disci-
plinærstraf sammenholdt med skærpelsen af de disciplinære sanktioner
muligvis kan være i strid med forbuddet mod dobbeltstraf.
Der er udbredte problemer med mobiltelefoner i kriminalforsorgens insti-
tutioner, og det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for
klare og mærkbare konsekvenser ved overtrædelse af forbuddet mod mo-
biltelefoner. Endvidere har der været forskel på institutionernes praksis
for, hvornår disciplinære sanktioner anvendes, hvilket ligeledes taler for
klare retningslinjer.
I forhold til spørgsmålet om dobbelt strafforfølgning kan Justitsministeriet
tilslutte sig instituttets bemærkninger om, at de danske regler ikke kan an-
tages at være i strid med de internationale konventioner på området.
Justitsministeriet kan i den forbindelse ligeledes henvise til Østre Lands-
rets dom refereret i UfR2014.15Ø, hvor landsretten ikke fandt, at discipli-
nære sanktioner i form af strafcelle kunne anses for straf i EMRK’s 7. til-
lægsprotokols forstand.
Direktoratet for Kriminalforsorgen opfordrer til, at der i bemærkninger-
ne til lovforslaget tages udtrykkeligt stilling til, om der skal ske ophævelse
af disciplinærstrafbekendtgørelses § 4, hvoraf det fremgår, at der kun kan
ikendes disciplinærstraf i det omfang, afgørende ordens- eller sikkerheds-
12
hensyn kræver det, hvis overtrædelsen har givet anledning til andre foran-
staltninger efter straffuldbyrdelsesloven bortset fra erstatning og konfiska-
tion.
Justitsministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at di-
sciplinærstrafbekendtgørelsens § 4 ligeledes vil blive ændret, således at
der fremover skal ikendes disciplinærstraf, uanset om en overtrædelse har
givet anledning til andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelsesloven.
3.4. Særligt om strafskærpelse ved indsmugling af mobiltelefoner mv.
Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at rådet er opmærksomt på, at
der ikke er nogen lette løsninger i forhold til at komme problemet med
mobiltelefoner i fængsler til livs. Rådet bemærker i den forbindelse, at det
er uklart, hvorvidt strafskærpelser vil have den ønskede effekt på nedbrin-
gelsen af uretmæssig brug af mobiltelefoner i fængsler, idet der ofte ikke
kan identificeres en positiv individualpræventiv effekt af strafskærpelser.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.2.2, er
der fortsat problemer med mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse
og dermed også med personer, som indsmugler mobiltelefoner og lignende
kommunikationsudstyr til indsatte.
Indsmugling af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr til ind-
satte i arresthuse og lukkede fængsler gør det f.eks. muligt for varetægts-
arrestanter, der enten er fængslet i isolation eller underlagt brev- og be-
søgskontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved eventuelt
modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer, at indsmugling af mobil-
telefoner mv. kan være med til at gøre det nemmere for indsatte at plan-
lægge blandt andet undvigelser fra fængsler og arresthuse samt ny krimi-
nalitet, herunder narkokriminalitet, inden for kriminalforsorgens instituti-
oner.
Det nuværende strafniveau i sager, hvor en ikke-indsat indsmugler eller
forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat, således
at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besiddelse ef-
ter lovforslagets § 124, stk. 4, 1. pkt., afspejler efter Justitsministeriets op-
fattelse ikke i tilstrækkelig grad forbrydelsens grovhed og mulige konse-
kvenser. Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for en ge-
nerel skærpelse af strafniveauet i disse sager.
13
Den foreslåede strafskærpelse for indsmugling af mobiltelefoner mv. skal i
øvrigt ses i sammenhæng med den generelle styrkede indsats mod mobilte-
lefoner i kriminalforsorgens institutioner.
3.5. Særligt om udvidelse af strafansvaret for uretmæssig medtagelse
af en mobiltelefon mv.
Direktoratet for Kriminalforsorgen anfører, at der fra centralt hold i
kriminalforsorgen er nedsat en intern arbejdsgruppe, der ser på et generelt
administrativt forbud for personale mod at medbringe private mobiltelefo-
ner i arresthuse og lukkede fængsler. En overtrædelse af forbuddet kan for-
følges efter de almindelige disciplinære regler og sanktioneres med en di-
sciplinær sanktion. Direktoratet anfører endvidere, at der kan argumenteres
for, at ansattes medvirken til en indsats uretmæssige besiddelse af en mo-
biltelefon allerede er omfattet af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt. Det an-
føres endeligt, at der efter omstændighederne kan straffes efter straffelo-
vens § 157, der vedrører grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skø-
desløshed i tjenesten eller hvervets udførelse eller overholdelse af de plig-
ter, som tjenesten eller hvervet medfører.
Fængselsforbundet bakker op om den foreslåede forstærkede indsats mod
mobiltelefoner og dermed lovforslaget. Forbundet er bekymret over for-
slaget om, at ansatte i kriminalforsorgen skal være omfattet af strafansvar i
forbindelse med besiddelse af en ren privat mobiltelefon. Forbundet anfø-
rer, at det vil blive opfattet som politisk mangel på tillid til fængselsbetjen-
te og funktionærer, som er fuldkomment uden hold i virkeligheden. Det
bemærkes i den forbindelse, at det findes urimeligt og unødvendigt at om-
fatte personalets besiddelse af mobiltelefoner med strafansvar, og at disci-
plinærsystemet i stedet bør anvendes i disse situationer.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.2.3, for-
øger enhver person, der medtager en mobiltelefon mv. i strid med krimi-
nalforsorgens regler herom – herunder også ansatte i kriminalforsorgen –
risikoen for, at en anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt kan komme i
besiddelse af mobiltelefonen mv., også selv om den pågældende ikke har til
hensigt at sætte den indsatte i besiddelse af mobiltelefonen mv.
Justitsministeriet finder derfor, at ansatte i kriminalforsorgen ligesom be-
søgende og andre udefrakommende, der uretmæssigt medtager en mobilte-
lefon mv. i et arresthus eller lukket fængsel, bør være omfattet af strafan-
svaret i straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.
14
Det bemærkes, at det fortsat er en betingelse for strafansvar, at den på-
gældende person forsætligt har medtaget mobiltelefonen mv. i strid med
reglerne i den konkrete institution. Ansatte mv., der kun handler uagtsomt,
omfattes derimod ikke af strafansvaret.
Bestemmelsen indebærer herefter, at det er strafbart for besøgende og an-
dre personer uretmæssigt at medtage en mobiltelefon eller lignende kom-
munikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel. Det er i den forbin-
delse fortsat forudsat, at kriminalforsorgen fastsætter administrative reg-
ler om, i hvilket omfang bl.a. ansatte, forsvarere og andre besøgende samt
eksterne håndværkere retmæssigt kan medtage f.eks. mobiltelefoner i de
nævnte institutioner.
Ændringen skal ses i sammenhæng med både den øgede risiko, der er ved
uretmæssigt at medtage mobiltelefoner mv. i lukkede fængsler og arresthu-
se, og den generelle styrkede indsats mod mobiltelefoner i kriminalforsor-
gens institutioner. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag
for fortsat at undtage ansatte i kriminalforsorgen fra den personkreds, der
er omfattet af straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.
Tænketanken FORSETE anfører, at kriminalforsorgens personale i ar-
resthuse og lukkede fængsler fremadrettet skal kunne ikendes op til 7 da-
ges ubetinget fængsel for uretmæssigt at medtage mobiltelefoner mv., og
at dette efter almindelig praksis medfører afsked, og at den pågældende
medarbejder vil blive suspenderet, mens sagen behandles. Tænketanken
foreslår, at disse sager som udgangspunkt afgøres disciplinært og kun fore-
lægges retten i de mere omfattende sager.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.3.3, til-
sigtes der med lovforslaget ingen ændring i strafudmålingsniveauet på det-
te område. Medtager en besøgende, ansat mv. uretmæssigt en mobiltelefon
eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel
under omstændigheder, hvor der ikke kan føres bevis for, at den pågæl-
dende har forsøgt at indsmugle kommunikationsudstyret til en indsat, og
hvor straf derfor pålægges efter § 124, stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen
således fortsat i førstegangstilfælde normalt kunne afgøres med bøde.
Det angivne strafniveau er fortsat vejledende og kan fraviges af domstole-
ne i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder. Der tilsigtes ingen ændring
15
i de forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller formildende
omstændigheder.
3.6. Særligt om udvidelse af adgangen til at anvende strafcelle over for
varetægtsfængslede
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at isolationsfængsling kan
have en række skadevirkninger på den indsattes psyke. Instituttet bemær-
ker endvidere, at Danmark i årenes løb har været udsat for markant inter-
national kritik i anledning af udbredt brug af isolationsfængsling, samt at
det er sandsynligt, at Danmark vil modtage international kritik i anledning
af den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende strafcelle over for
varetægtsfængslede.
Instituttet anbefaler i forlængelse heraf, at adgangen til at anvende strafcel-
le begrænses til en periode på højst 15 dage, og at kriminalforsorgen sikrer
isolationsanbragte adgang til meningsfuld social kontakt.
Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr er et udbredt problem i
kriminalforsorgens institutioner. Sådant udstyr kan bl.a. benyttes af ind-
satte til at planlægge undvigelse eller til at begå ny kriminalitet under
fængselsopholdet, ligesom det for varetægtsarrestanter tillige kan benyttes
til at modvirke politiets efterforskning. Efter Justitsministeriets opfattelse
bør der derfor være mulighed for at skærpe de disciplinære sanktioner ved
overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner mv., også hvis forholdet be-
gås af en varetægtsarrestant.
I relation til adgangen til meningsfuld social kontakt bemærkes det, at en
indsat bl.a. har mulighed for at opretholde kontakten til familiemedlemmer
og andre nære pårørende gennem besøg i institutionen. Lovforslaget æn-
drer ikke ved den indsattes adgang til at modtage besøg.
3.7. Særligt om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Tænketanken FORSETE stiller sig undrende over for bemærkningerne i
lovforslaget vedrørende de økonomiske konsekvenser af den del af lov-
forslaget, der vedrører skærpede reaktioner.
Bemærkningerne vedrørende økonomi fra tænketanken FORSETE har ikke
givet anledning til justering af Direktoratet for Kriminalforsorgens samle-
16
de vurdering om, at lovforslaget (ekskl. scannere) ikke forventes at få væ-
sentlige økonomiske konsekvenser for staten.
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra de lovudkast,
der blev sendt i høring henholdsvis den 2. marts 2016 og den 13. april
2016:
 Der er foretaget en justering af den foreslåede bestemmelse i straffuld-
byrdelseslovens § 66 a, stk. 1, der vedrører brug af kropsscanner ved
undersøgelse af andre end indsatte. I høringsudkastet var der lagt op til,
at disse personer skulle kunne undersøges med kropsscanner efter
samme regler som indsatte, hvilket navnlig vil sige ved indsættelse,
ved konkret mistanke, før og efter besøg og før og efter fravær fra in-
stitutionen eller opholdsafdelingen. I det justerede udkast er det blot
anført, at kropsscanner ligeledes kan anvendes ved undersøgelse af an-
dre, ligesom det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at un-
dersøgelse af andre end indsatte forudsættes normalt at finde sted i for-
bindelse med adgangskontrol.
 I den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 a, stk. 2,
er det præciseret, at justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om ordningen med kropsscanninger også omfatter reg-
ler om behandling af indsamlede oplysninger. Samtidig er det i be-
mærkningerne til lovforslaget forudsat, at der i forbindelse med ud-
møntningen af loven vil blive fastsat nærmere regler om, i hvilket om-
fang og hvilke oplysninger der vil blive indsamlet og registreret om de
omfattede personer, samt i givet fald hvordan og hvor lang tid oplys-
ningerne tænkes opbevaret.
 I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der foretaget mindre
præciseringer, bl.a. i relation til brugen af kropsscannere, således at det
endnu tydeligere fremgår, at ordningen vil skulle indrettes i overens-
stemmelse med sundhedsmyndighedernes anvisninger.
Herudover er der foretaget en række ændringer af redaktionel karakter,
navnlig som følge af sammenlægningen af de to lovudkast, samt en række
mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.