L 167 - svar på spm. 3 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at det i stk. 5 under paragraf 12 fremgår, at nærmeste relevante udrykningsenhed også i nogle tilfælde kan være Beredskabsstyrelsen, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på FOU spørgsmål 3 til L 167 vedr teknisk bistand til ændringsforslag DOK515406.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L167/spm/3/svar/1322354/1629662.pdf
Fraseskabelon.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L167/spm/3/svar/1322354/1630165.pdf
Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Ændring af sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne, ændring af bestemmelse om brandsyn m.v.) (L 167) [af forsvarsministeren (Peter Christensen)] Af Nikolai Villumsen (EL): Til § 1 2) Nr. 9 affattes således: »9. I § 12 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser samt om indsættelse af det statslige redningsberedskab, hvis dette er nærmest.«« [Indsættelse af nærmeste relevante udrykningsenhed] Bemærkninger Til nr. 2 Med lovforslagets § 1, nr. 9, tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser. Redningsberedskabets Strukturudvalg har anbefalet, at redningsberedskabet baseres på fri disponering, dvs. at nærmeste relevante ressource tilkaldes ved alarmering, således at borgeren kan sikres den hurtigste hjælp. Med ændringsforslaget fastsættes, at både det kommunale og det statslige kommunale redningsberedskab indgår i den fri disponering, således at den udrykningsenhed, der er placeret tættest på et skadessted, skal være den første til at rykke ud, hvad enten det er et kommunalt redningsberedskab eller et statsligt beredskabscenter. Forsvarsudvalget 2015-16 L 167 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt