L 137 - svar på spm. 10 om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks Naturfredningsforening har det i natursager, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2016 - 4189
Den 4. maj 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 137, forslag til lov om ændring af
dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud,
ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure), stillet den 26. april 2016 af Maria Reumert
Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 10
”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at
Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks
Naturfredningsforening har det i natursager.”
Svar
Med spørgsmålet anmodes der om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der
indebærer, at Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks
Naturfredningsforening har det i natursager.
Klageadgang i dyreværnssager er et meget komplekst område med vidtrækkende konsekvenser for de
involverede personer og virksomheder.
Jeg finder ikke, at der bør indføres en klageadgang som et ændringsforslag, idet indførelse af en sådan
klageadgang bør ske efter nøje analyser og overvejelser, herunder med hensyn til de konsekvenser, der
vil være ved en sådan ordning.
Med forbehold for den begrænsede tid, der har været til rådighed, kan et ændringsforslag med det
anmodede indhold, udformes på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
L 137 om ændring af dyreværnsloven
(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om
tilladelse til æglægningsbure)
Af ><, tiltrådt af ><
Til titlen
1) Undertitlen affattes således:
»(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, klageadgang for
relevante interesseorganisationer m.v. og ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure)«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslag 2]
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 137 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
Til § 1
2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 24 d indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter dyreværnsloven, der er
truffet af Fødevarestyrelsen som led i kontrol, kan påklages af landsdækkende foreninger og
organisationer, der har dyrevelfærd som hovedformål. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
udveksling af de til brug for klagen nødvendige oplysninger med de omfattede foreninger og
organisationer.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte foreninger og
organisationer kan behandle oplysninger om de personer, der er meddelt en afgørelse, som nævnt i
stk. 1, i det omfang behandlingen er nødvendig for, at foreningerne og organisationerne kan udnytte
deres klageadgang. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om behandlingen af sådanne
oplysninger, herunder at oplysningerne skal anses for fortrolige, og at straffelovens § 152 og §§ 152 c-
152 f finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.«
Bemærkninger
Til nr. 2
Der foreslås ifølge forslaget en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om klageadgang for
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er dyrevelfærd. Klageadgangen er
begrænset til afgørelser efter dyreværnsloven, der er truffet af Fødevarestyrelsen som led i kontrol.
Den foreslåede klageadgang omfatter også sager, hvor en kontrol ikke har givet anledning til
anmærkninger. De afgørelser, som politiet træffer med hjemmel i dyreværnsloven, er ikke omfattet af
forslaget, da klageadgang på dette område ikke er reguleret i dyreværnsloven. Desuden er
Fødevarestyrelsens beslutning om, hvorvidt der skal ske politianmeldelse af en formodet overtrædelse
af dyreværnsloven, heller ikke være omfattet af klageadgangen. Hvis en af de klageberettigede
foreninger eller organisationer finder, at der er grundlag for at politianmelde et forhold, vil foreningen
eller organisationen selv kunne foretage denne anmeldelse.
Den foreslåede bemyndigelse indeholder endvidere en bestemmelse, hvormed der kan fastsættes
regler om udveksling af de med den foreslåede klageadgang forbundne oplysninger.
Efter naturbeskyttelseslovens § 86 kan foreninger og organisationer på naturbeskyttelsesområdet
klage over kommunalbestyrelsers og Naturstyrelsens afgørelser samt Vejdirektoratets afgørelser om
skiltning langs statsveje, jf. naturbeskyttelseslovens § 78. Natur- og Miljøklagenævnet kan kræve
dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. Herudover kan Fredningsnævnets
afgørelser om fredning og dispensation fra fredningsbestemmelser bl.a. påklages af organisationer
m.v., som antages at have en væsentlig interesse i fredningsforslaget, jf. naturbeskyttelseslovens § 43.
De gældende regler om klageberettigede organisationer og foreninger på miljøområdet stammer fra en
lovændring fra 2000, som implementerer Århuskonventionens regler om adgang til at klage på
miljøområdet. Der blev bl.a. på baggrund af Århuskonventionen gennemført en klageadgang for
landsdækkende foreninger og organisationer, der via vedtægter eller lignende kan dokumentere at
have beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, herunder eksempelvis Danmarks
3
Naturfredningsforening. Som supplement hertil blev bl.a. også indført regler om klageadgang for
organisationer, der repræsenterer væsentlige rekreative interesser.
Behandlingen af sager på miljøområdet foregår i det offentlige rum og under stor åbenhed. Der er tale
om fremadrettede projekter, hvor processen er undergivet stor åbenhed, hvilket bl.a. skyldes
Århuskonventionen og den danske implementering heraf, bl.a. om borgernes deltagelse i beslutninger
og klageadgang. Men det kan også være forhold, som vedrører en eksisterende tilstand hos f.eks. en
enkelt borger på en villavej. Natur- og Miljøklagenævnet behandler bl.a. klagesager om lovliggørelse af
bebyggelse, beplantning, terrænændringer mv. Det er typisk enten kommunerne eller Naturstyrelsen,
der skal føre tilsyn med overholdelse af lovene om naturbeskyttelse, planlægning, miljøbeskyttelse osv.
og sørge for lovliggørelse af et ulovligt forhold. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke behandle en klage
over, at kommunens tilsyn har været mangelfuldt. En sådan klage vil blive afvist, og klager vil blive
henvist til statsforvaltningen, som fører tilsyn med kommunen.
Til forskel fra naturbeskyttelsesloven, som typisk sigter mod interesser af mere ideel karakter, har
dyreværnsloven til formål at beskytte det enkelte dyr, og afgørelserne på dyreværnsområdet retter sig
derfor ofte mod enkeltpersoner eller en virksomhed og vedrører ofte potentielle straffesager, hvor
sagsbehandlingen reguleres af retsplejeloven.
Sagsbehandlingen i dyreværnssager og naturbeskyttelsessager er ikke undergivet samme proces, og
foreninger og organisationer kan således ikke på samme måde som i naturbeskyttelsessager holde sig
orienteret om de konkrete dyreværnssager. Indførelse af en generel klageadgang for landsdækkende
foreninger og organisationer, herunder Dyrenes Beskyttelse, forudsætter, at disse foreninger og
organisationer får kendskab til de pågældende sager. Det er baggrunden for, at forslaget er udformet
som en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for at fastsætte de detaljerede regler om
proces i klageadgangen.
Efter den foreslåede § 24 d, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at landsdækkende foreninger og
organisationer, der har dyrevelfærd som hovedformål, kan påklage afgørelser efter dyreværnsloven,
truffet af Fødevarestyrelsen som led i kontrol. Klageadgangen omfatter også sager, hvor en kontrol
ikke har givet anledning til anmærkninger. Det fremgår af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udveksling af de oplysninger, der er en forudsætning
for, at de pågældende foreninger og organisationer kan udnytte den foreslåede klageadgang.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at antallet af sager, hvor der potentielt vil skulle være
klageadgang, vil være væsentlig højere på dyrevelfærdsområdet, end det er efter
naturbeskyttelsesloven. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at kopiere underretningsordningen i
henhold til naturbeskyttelsesloven, og der vil være behov for, i samarbejde med de relevante
organisationer at fastlægge den nærmere procedure, som giver foreningerne og organisationerne et
grundlag for at kunne udnytte den foreslåede klageadgang. Der vil således skulle fastsættes regler, der
regulerer udvekslingen af oplysninger til de pågældende foreninger og organisationer. Disse regler vil
skulle fastsættes inden for rammerne af persondatalovens regler om udveksling af følsomme
personoplysninger. Herudover vil der skulle fastsættes regler om foreningernes og organisationernes
håndtering af disse oplysninger og om eventuel tavshedspligt. Med den foreslåede § 24 d, stk. 2,
foreslås således en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om de i det foreslåede stk. 1
nævnte organisationers behandling af følsomme personoplysninger.
Med lovforslaget får de pågældende foreninger og organisationer klageadgang. Lovforslaget ændrer
ikke på den klageadgang, som parter har efter forvaltningsrettens almindelige principper, eller den
klageadgang, der kan følge af et fuldmagtsforhold. På dyreværnsområdet er der således allerede sager,
4
hvor Dyrenes Beskyttelse eller andre foreninger eller organisationer har en sådan retlig interesse i den
konkrete sag, at de har partsstatus og dermed klageadgang.
Den altovervejende del af administrationen af dyreværnslovgivningen varetages i dag af
Fødevarestyrelsen. Styrelsens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareministeriets Klagecenter
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Klagecenteret). I visse tilfælde er Klagecenterets afgørelser
endelige, og i andre tilfælde kan de påklages videre til Miljø- og Fødevareministeriets departement. De
afgørelser, som politiet træffer med hjemmel i visse bestemmelser i dyreværnsloven, kan påklages til
Rigspolitiet og er, som nævnt ovenfor, ikke omfattet af forslaget.
Det bemærkes, at de regler, der er fastsat efter den gældende § 24 d, også vil være gældende for klager
fra de af forslaget omfattede landsdækkende foreninger og organisationer.”
Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget.
Som det fremgår af ændringsforslaget kan kredsen af klageberettigede ikke begrænses til én bestemt
organisation, såsom Dyrenes Beskyttelse. En klageadgang vil ud fra et ligebehandlingsprincip skulle
omfatte andre tilsvarende organisationer, der har dyrevelfærd som hovedformål, hvilket har afgørende
betydning for det omfang og dermed de konsekvenser, som en sådan klageadgang vil få.
Jeg skal desuden fremhæve, at Miljø- og Fødevareministeriet finder, at det vil være
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt for den som kontrolbesøget og dermed afgørelsen retter sig mod at
indføre en klageadgang som den foreslåede. Hvis de pågældende foreninger og organisationer får en
klageadgang, vil den som afgørelsen retter sig mod, og som er part i sagen, ikke kunne regne med, at
sagen er afsluttet ved at acceptere Fødevarestyrelsens afgørelse, f.eks. hvor en kontrol ikke har givet
anledning til et påbud, men alene en indskærpelse. Desuden vil det være stærkt retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt for den, der har modtaget en kontrol, der ikke har givet Fødevarestyrelsen anledning til at
meddele en anmærkninger, at vedkommende ikke vil kunne vide sig sikker på, at sagen ikke bliver
påklaget af en forening eller organisation. Det bemærkes i den forbindelse, at den pågældende
forening eller organisation ikke har været til stede ved kontrollen og derfor alene kan foretage sin
vurdering ud fra det materiale, der foreligger efter kontrollen er afsluttet.
Endvidere oplyser Fødevarestyrelsen, at der for så vidt angår de straks-påbud (og straks-forbud), der
meddeles direkte på kontrolbesøget, og som rettes op under selve besøget, da rejser en klageadgang
helt særlige problemer, som vil skulle håndteres, så dyrenes velfærd ikke bringes i fare.
I dyreværnssager er der af hensyn til dyrene behov for en hurtig afklaring af sagerne. Derfor ville det
ved udformningen af klageordningen skulle sikres, at klageadgangen ikke forsinker sagen til skade for
dyrenes velfærd.
Endvidere har Fødevarestyrelsen fremhævet, at en klageadgang som den foreslåede vil være særdeles
ressourcekrævende for de pågældende foreninger og organisationer, som vil skulle etablere et system
for modtagelse og håndtering af de oplysninger, som de vil modtage som led i underretnings-
ordningen, herunder håndtering af følsomme personoplysninger. Desuden vil en sådan klageadgang
være særdeles ressourcekrævende for Fødevarestyrelsen, idet der i udgangspunktet kan blive tale om,
at der skal ske underretning af foreninger og organisationer om samtlige kontrolbesøg på
dyreværnsområdet (det vil med den efter L 137 foreslåede nyaffattelse af § 24 b også omfatte kontroller
udført på bl.a. slagterier, samlesteder og transportvirksomheder), og det må antages at føre til en
stigning i antallet af klagesager.
Herudover oplyser Fødevarestyrelsen, at klageadgang på dyreværnsområdet indebærer en vurdering af
en afgørelse i en konkret sag. Fødevarestyrelsen vurderer om reglerne om dyrevelfærd er overholdt ud
5
fra et øjebliksbillede og træffer en afgørelse ud fra en helhedsvurdering af sagens konkrete
omstændigheder. Et kontrolbesøg bliver dokumenteret under den konkrete kontrol, og foreningerne
og organisationerne har derfor ikke mulighed for at se det øjebliksbillede, som Fødevarestyrelsen
træffer sin afgørelse ud fra. Derfor vurderes en klageadgang ikke at være et egnet middel, såfremt
organisationerne ønsker at påvirke myndighedernes praksis – altså til varetagelse af generelle hensyn.
Forslaget indebærer, at der vil skulle fastsættes ret vidtgående regler om udveksling af følsomme
personoplysninger og andre former for fortrolige oplysninger. I den forbindelse vil det skulle afklares, i
hvilket omfang foreningerne og organisationerne vil skulle underlægges fortrolighedskrav med deraf
følgende strafansvar.
Jeg henviser til de forbehold, som er fremhævet ovenfor og kan desuden understrege, at det på
nuværende tidspunkt ikke er muligt at komme med en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser af forslaget, herunder hvilken betydning forslaget vil have for de
personer/virksomheder, som er blevet kontrolleret, og som vil skulle afvente resultatet af en eventuel
klage fra de foreninger og organisationer, som med ændringsforslaget gives klageadgang. Det må dog
forventes, at forslaget vil være særdeles bebyrdende både for de kontrollerede personer/virksomheder
og for myndighederne.
Esben Lunde Larsen / Charlotte Røgild Knudsen