Dom fra EU-domstolen om tobaksvaredirektivet

www.curia.europa.eu
Presse og Information
Den Europæiske Unions Domstol
PRESSEMEDDELELSE NR. 48/16
Luxembourg, den 4. maj 2016
Domme i sagerne C-358/14, Polen mod Parlamentet og Rådet, C-477/14,
Pillbox 38 (UK) Limited mod Secretary of State for Health, og C-547/14,
Philip Morris Brands SARL m.fl. mod Secretary of State for Health
Det nye EU-direktiv om tobaksvarer er gyldigt
Såvel den udstrakte harmonisering af emballagen som det fremtidige forbud mod mentolcigaretter
inden for Unionen og den særlige regulering af elektroniske cigaretter er lovlig
Det nye direktiv om tobaksvarer fra 20141
tilsigter dels at fremme den rette funktion af det indre
marked for tobak og relaterede produkter med udgangspunkt i et højt
sundhedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge, dels at opfylde Unionens forpligtelser i henhold til
WHO’s rammekonvention om tobakskontrol2
.
Dette direktiv foreskriver bl.a. et forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende
aroma med virkning fra den 20. maj 20203
, og en harmonisering af mærkning og emballering af
tobaksvarer. Derudover fastsætter direktivet en særlig ordning for elektroniske cigaretter.
Polen har, støttet af Rumænien, anfægtet forbuddet mod mentolcigaretter ved Domstolen (sag C-
358/14). I to andre sager (C-477/14 og C-547/14) har High Court of Justice (England & Wales),
Queen’s Bench Division (Administrative Court) (ret i første instans (England og Wales)
(forvaltningsretlige sager)) forespurgt Domstolen, om en række af bestemmelserne i direktivet om
tobaksvarer er gyldige.
Ved dagens domme, giver Domstolen ikke Polen medhold i søgsmålet og bekræfter
gyldigheden af de bestemmelser i direktivet, som Domstolen har undersøgt.
Hvad for det første angår forbuddet mod mentolcigaretter fastslår Domstolen, at tobaksvarer
med en kendetegnende aroma (hvad enten der er tale om mentol eller et andet aromastof) dels
fremviser de samme objektive kendetegn, dels har de samme virkninger for indledning af
tobaksforbrug og opretholdelse af tobaksafhængighed. Domstolen bemærker, at mentol i kraft af
sin behagelige aroma tilsigter at gøre tobaksvarer mere tiltrækkende for forbrugerne, og at såfremt
disse produkters tiltrækningskraft gøres mindre, kan dette bidrage til at nedbringe den udbredte
tobaksafhængighed og afhængigheden hos nye såvel som hos sædvanlige forbrugere.
Domstolen konstaterer endvidere, at der, da direktivet blev vedtaget, forelå væsentlige forskelle
mellem medlemsstaternes lovgivninger, idet visse af medlemsstaterne havde fastsat forskellige
lister over tilladte eller forbudte aromastoffer, mens andre ikke havde vedtaget særlig lovgivning på
dette område. Derudover finder Domstolen, at direktivet, idet det forbyder markedsføring af
tobaksvarer med en kendetegnende aroma, forebygger en forskellig udvikling af medlemsstaternes
lovgivninger. Som følge deraf fastslår Domstolen, at et sådant forbud fremmer den rette funktion af
det indre marked for tobak og relaterede produkter, og at det ligeledes er egnet til at sikre et højt
sundhedsbeskyttelsesniveau, navnlig for unge.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3.4.2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love
og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse
af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127, s. 1).
2
Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol, underskrevet i Genève den 21.5.2003.
3
Dette forbud finder anvendelse på tobaksvarer med en kendetegnende aroma, der har et salgsvolumen i Unionen på
3% eller mere inden for en bestemt produktkategori.
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 166 Bilag 7
Offentligt
Domstolen fastslår i øvrigt, at EU-lovgiver under udøvelsen af sit vide skøn med rette kunne
foreskrive et sådant forbud, fordi de mindre indgribende midler, som Polen advokerede for, ikke
forekommer lige så egnede til at nå det forfulgte mål. Ifølge Domstolen er hverken en hævelse af
aldersgrænsen for lovligt forbrug alene for tobaksvarer med en kendetegnende aroma, et forbud
mod salg af tobaksvarer på tværs af grænser eller en på mærkningen angivet sundhedsadvarsel
om, at tobaksvarer med en kendetegnende aroma er lige så skadelige for helbredet som andre
tobaksvarer, egnet til at formindske disse produkters tiltrækning, og derved forebygge, at personer,
der er ældre end den fastsatte minimumsalder, indleder et forbrug af tobak. Endelig fastslår
Domstolen, at et sådant forbud ikke tilsidesætter nærhedsprincippet.
For så vidt angår harmoniseringen af mærkning og emballering af tobaksvarer præciserer
Domstolen indledningsvis, at medlemsstaterne kun kan opretholde eller indføre yderligere krav for
så vidt angår de aspekter vedrørende tobaksvarers emballage, som ikke er blevet harmoniseret
ved direktivet.
Hvad angår forbuddet mod at påføre mærkningen af enkeltpakningerne, den ydre emballage eller
selve tobaksvaren noget element eller træk, som kan promovere disse produkter eller opfordre til
deres brug, selv hvis disse elementer eller træk er faktuelt korrekte, fastslår Domstolen, at dette
forbud dels er egnet til at beskytte forbrugerne mod de risici, der er forbundet med
tobaksafhængighed, dels ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte mål.
Domstolen finder derudover, at bestemmelserne vedrørende i det væsentlige det forhold, at
sundhedsadvarslerne skal være intakte efter åbning af enkeltpakningen, vedrørende placeringen
af og minimumsstørrelserne for sundhedsadvarslerne samt formen på enkeltpakninger med
cigaretter og minimumsantallet af cigaretter i en enkeltpakning, er forholdsmæssige.
Domstolen fastslår endvidere, at EU-lovgiver ikke har overskredet grænserne for, hvad der er
passende og nødvendigt, ved at foreskrive, at hver enkeltpakning eller ydre emballage skal være
forsynet med kombinerede sundhedsadvarsler, som indeholder en tekstadvarsel og et
farvefotografi, som skal dække 65% af ydersiden af både forsiden og bagsiden af enkeltpakninger.
Med hensyn til den særlige ordning for elektroniske cigaretter, som bl.a. foreskriver en
forpligtelse for fabrikanterne og importørerne til at anmelde ethvert produkt, som de agter at
markedsføre, til de nationale myndigheder (sammen med en standstill-forpligtelse på seks
måneder), specifikke advarsler, en begrænsning af nikotinindholdet til 20 mg/ml, en pligt til at
vedlægge en oplysningsseddel, et særligt forbud mod reklame og sponsorering samt årlige
rapporteringsforpligtelser, bemærker Domstolen, at elektroniske cigaretter har objektivt forskellige
kendetegn sammenlignet med tobaksvarer. EU-lovgiver har derfor ikke ved at underlægge disse
cigaretter en særlig retlig regulering, der i øvrigt er mindre streng end den, der finder anvendelse
på tobaksvarer, tilsidesat ligebehandlingsprincippet.
Domstolen bemærker derudover, at henset til det voksende marked for elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere kan de nationale bestemmelser, der regulerer de betingelser, som disse
varer skal opfylde, hvis der ikke er gennemført harmonisering på EU-plan, udgøre hindringer for de
frie varebevægelser. Domstolen konstaterer ligeledes, at direktivet ved at bemyndige
medlemsstaterne til at forbyde fjernsalg på tværs af grænser af elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere, og ved at fastsætte en række fælles bestemmelser for de
medlemsstater, der ikke forbyder et sådant salg, giver medlemsstaterne mulighed for at hindre, at
standardiseringsreglerne omgås.
Domstolen fremhæver, at de kendte og potentielle risici ved anvendelsen af elektroniske cigaretter
krævede, at EU-lovgiver handlede i overensstemmelse med de krav, der følger af
forsigtighedsprincippet. I denne forbindelse fremgår det ikke, at en ordning med anmeldelsespligt
for elektroniske cigaretter er åbenbart uegnet eller går åbenbart ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå det mål, EU-lovgiver forfulgte. I øvrigt forkaster Domstolen argumentet om, at den
forpligtelse, fabrikanter og importører af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere
pålægges til hvert år at indsende visse oplysninger til medlemsstaternes kompetente myndigheder,
der giver disse mulighed for at overvåge udviklingen på markedet, tilsidesætter proportionalitets-
og retssikkerhedsprincippet. Ligeledes har lovgiver ikke handlet vilkårligt eller åbenbart
overskredet grænserne for, hvad der var passende og nødvendigt for at nå det mål, direktivet
forfølger, ved at fastsætte det maksimalt tilladte nikotinindhold i væsken til elektroniske cigaretter til
20 mg/ml.
Domstolen fastslår ligeledes, at det ikke er uforholdsmæssigt at kræve, at enkeltpakninger af
elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere skal indeholde en separat oplysningsseddel,
og at det heller ikke er uforholdsmæssigt i det væsentlige at forbyde kommerciel kommunikation og
sponsorering vedrørende elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere hertil. Derudover
påvirker det forbud, de erhvervsdrivende pålægges mod at promovere deres produkter, ikke det
væsentligste indhold af friheden til at oprette og drive egen virksomhed og af ejendomsretten, som
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Domstolen fastslår endelig, at den særlige ordning for elektroniske cigaretter ikke tilsidesætter
nærhedsprincippet.
BEMÆRKNING: Annullationssøgsmål tilsigter annullation af retsakter vedtaget af EU-institutionerne, som er
i strid med EU-retten. Medlemsstater, EU-organer og borgere kan under nærmere bestemte betingelser
indbringe sådanne sager for Domstolen eller Retten. Hvis sagsøgeren får medhold, annulleres retsakten.
Såfremt annullationen af retsakten indebærer, at der opstår et retligt tomrum, skal dette afhjælpes af
vedkommende institution.
BEMÆRKNING: Gennem en præjudiciel forelæggelse kan retterne i medlemsstaterne i forbindelse med
retssager, der verserer for dem, forelægge Domstolen spørgsmål vedrørende fortolkningen af EU-retten eller
gyldigheden af en EU-retsakt. Domstolen træffer ikke afgørelse i den nationale retstvist. Det tilkommer den
nationale ret at afgøre sagen i overensstemmelse med Domstolens afgørelse, der på tilsvarende måde er
bindende for andre nationale retter i sager vedrørende en tilsvarende problemstilling.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen.
Dommene (C-358/14, C-477/14 og C-547/14) offentliggøres på webstedet CURIA på afsigelsesdagen.
Kontakt i Kontoret for Presse og Information: Gitte Stadler  (+352) 4303 3127
Billeder fra domsafsigelsen er tilgængelige via »Europe by Satellite  (+32) 2 2964106