Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

1
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Maj 2016
Høringsnotat om
Forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske
børn og unge
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 21. marts 2016 til 8. april 2016 været sendt i høring hos 44 myn-
digheder og organisationer. Lovforslaget blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er pr. 11. april 2016 modtaget 28 høringssvar.
I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af, hvem
der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det bemærkes endvidere, at dette høringsnotat alene behandler de bemærkninger, som vedrører forsla-
get om at give kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse
udenlandske børn og unge. En del af høringssvarene vedrører ændring af bekendtgørelse nr. 690 af 20.
juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, dagtilbudsloven og lovgivningen om
de frie skoler, som kort er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Udkast til ændring af be-
kendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog forventes at blive sendt i sædvan-
lig offentlig høring i løbet af foråret 2016. Forslag om ændring af dagtilbudsloven og lovgivningen om
de frie skoler indgår i det udkast til lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge
samt styrket virksomhedsrettet integrationsprogram, som Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et har sendt i offentlig høring den 5. april 2016.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold
til det udkast, der har været i høring:
 Der er indsat en ny bestemmelse i § 3, stk. 3, svarende til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1,
hvorefter kommunalbestyrelsen efter overenskomst med en anden kommune kan henvise ele-
ver til særlige tilbud om grundskoleundervisning i en anden kommune.
 Der er indsat en ny bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2, om, at formålet med tilbuddet er, at
de børn og unge, der henvises til tilbuddet, opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer,
der skal til for, at de er forberedt til hurtigst muligt at blive en del af almenområdet.
 Der er i § 7, stk. 2, indarbejdet en henvisning til folkeskolelovens bestemmelser om adgang til at
klage til Klagenævnet for Specialundervisning.
 Der er indsat en såkaldt solnedgangsklausul som ny bestemmelse i § 21, stk. 2, hvorefter loven
automatisk ophæves efter fem år den 31. juli 2021. I bemærkningerne til bestemmelsen er ind-
arbejdet en beskrivelse af den evaluering af lovens virkninger, der vil blive igangsat i foråret
2019.
 Der er indsats et afsnit i de almindelige bemærkninger om forholdet til grundloven og Dan-
marks internationale forpligtelser.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 190 Bilag 1
Offentligt
2
 Det er i bemærkningerne præciseret, hvad der menes med, at undervisningen skal ”stå mål
med” undervisningen i folkeskolen.
 Det er præciseret over alt i lovtekst og bemærkninger, at målgruppen for de særlige tilbud er to-
sprogede børn og unge.
 Det er præciseret i bemærkningerne, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne indgår
samarbejde med ungdomsskolerne om overgangen fra tilbud om særlig grundskoleundervisning
til ungdomsuddannelse.
 Det er præciseret i bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen har ansvar for, at personer, som
ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, kan varetage opga-
ven på forsvarlig vis.
 Det er understreget i bemærkningerne, at hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening.
 Det er præciseret i bemærkningerne, at værger for uledsagede flygtningebørn også vil have ad-
gang til deltagelse i forældrerådsarbejde.
 Det er præciseret i bemærkningerne, at det er væsentligt, at der mellem det særlige tilbud og
hjemmet er et godt samarbejde om undervisningen.
 Det er tilkendegivet i bemærkningerne, at det ofte vil være hensigtsmæssigt, at lederen af det
særlige tilbud om grundskoleundervisning er særlig opmærksom på at bistå eleverne med råd og
dåd i forhold til deres elevrådsarbejdet grundet mangelfulde danskkundskaber mv.
 Bemærkningerne om kommunalbestyrelsens stillingtagen til kvalitetsrapporten, for så vidt angår
kommunens særlige tilbud om grundskoleundervisning, er udbygget.
 Det er anført i bemærkningerne, hvordan termen ”vedvarende dårlig kvalitet” skal forstås.
 Endelig er det tilkendegivet i bemærkningerne, at ministeriet er positivt indstillet over for KL’s
ønske om udarbejdelse af vejledningsmateriale, og at ministeriet vil gå i dialog med KL herom.
Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-
sigtsmæssige på baggrund af høringen.
3. Generelle bemærkninger til lovforslaget
1. KL bakker op om lovforslaget. Kommunerne får med lovforslaget flere valgmuligheder og større
fleksibilitet i en ekstraordinær situation, hvor kommunerne skal løse opgaven med at integrere et stort
antal børn og unge med flygtningebaggrund. KL bemærker endvidere, at forslaget giver mulighed for at
etablere et tilbud, der er målrettet nogle børn og unge med flygtningebaggrund, som af pædagogiske
årsager har brug for et anderledes tilbud.
Tilsvarende tilslutter DA, DI, Socialpædagogerne, Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere sig lovforslaget.
Børne- og Kulturchefforeningen støtter den del af lovforslaget, der vedrører etablering af et tilbud for
unge over 15 år, men ønsker ikke at børn og unge i den undervisningspligtige alder undervises løsrevet
fra almenområdet.
3
Dansk Røde Kors, Danmarks Lærerforening, Red Barnet, Dansk Psykolog Forening, Skole og Foræl-
dre, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Skolelederforeningen, Uddannelsesforbundet,
Foreningen af undervisere i dansk som andetsprog på professionshøjskolerne, Dokumentations- og
Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Tosprogede børn og unges vilkår, Danmarks Institut for
Pædagogik og Uddannelse, Børnerådet, Børns Vilkår, Frie Skolers Lærerforening, Dansk Friskolefor-
ening, Danmarks Privatskoleforening og Dansk Flygtningehjælp er imod lovforslaget. Det anføres bl.a.,
at lovforslaget vil svække kvaliteten af undervisningen af tosprogede børn. Undervisningen bør fortsat
varetages i regi af folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser af hensyn til muligheden for integrati-
on med danske børn i overensstemmelse med de rammer, som folkeskoleloven sætter for undervisnin-
gen, og som efter foreningernes opfattelse bedst sikrer, at undervisningen har den fornødne kvalitet.
Flere høringsparter er endvidere af den opfattelse, at udgangspunktet for lovforslaget alene er et hensyn
til kommunernes økonomi og ikke hensynet til børnene, og der udtrykkes i øvrigt bekymring over, at
der med det nye tilbud bliver skabt endnu et administrativt ”lag” i kommunerne, som vil kræve mange
udgifter til administration.
2. Danmarks Lærerforening anfører, at lovforslaget er i strid med grundlovens § 76. Foreningen finder
derfor, at det er nødvendigt med en præcisering i loven om, at forældrene altid kan vælge at få deres
barn indskrevet i folkeskolen. Efter lærerforeningens opfattelse er lovforslaget desuden i strid med
FN’s Flygtningekonvention, hvorefter flygtninge har ret til samme undervisning som alle andre. Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danmarks Pædagogiske Institut for Pædagogik og Uddan-
nelse, Dansk Flygtningehjælp og Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination fin-
der ligeledes lovforslaget problematisk i forhold til grundlovens § 76. Red Barnet og Danmarks Psyko-
log Forening henviser til FN’s Børnekonvention, hvorefter hensynet til barnets tarv kommer i første
række i forhold til beslutninger, som angår børn. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,
Dansk Flygtningehjælp, Børnerådet og Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskriminati-
on finder ligeledes lovforslaget problematisk i forhold til Danmarks internationale forpligtigelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i lovforslagets bemærkninger redegør for for-
slagets forhold til grundloven og Danmarks internationale, herunder menneskeretlige, forpligtelser.
3. KL foreslår, at der foretages en evaluering af loven efter 2-3 år. DA foreslår tilsvarende, at der sker
en evaluering af de resultater, som kommunerne har på området med henblik på, at informationen kan
deles mellem kommunerne.
Danmarks Lærerforening anfører, at lovens som minimum bør tidsbegrænses til 2-3 år, da argumentet
for loven er den ekstraordinære flygtningesituation.
Ministeriets bemærkninger:
1. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens og KL’s aftale om bedre rammer for den kommunale
integrationsindsats, som skal sikre kommunerne den fornødne fleksibilitet i rammerne for deres integra-
tionsindsats, herunder forbedre kommunernes muligheder for at stille uddannelsesmuligheder til rådig-
hed for de mange udlændinge, som er kommet til landet i forbindelse med den ekstraordinære flygtnin-
gesituation i Europa.
4
Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til
visse udenlandske børn og unge. De særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ til
folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Herved får kommunerne større frihed til at indrette et
tilbud, der matcher den gruppe af flygtningebørn, der kommer til kommunerne, herunder børn med
krigstraumer og andet, som stiller særligt krav til organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette et særligt tilbud skal bygge på en vurdering
af, at der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige
og sociale kompetencer, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1. Hertil kommer, at målgruppen
for de særlige tilbud om grundskoleundervisning er elever, der er henvist dertil, fordi det konkret er
vurderet, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som
andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til det særlige tilbud. Det
kræver særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevernes behov for faglig og
sproglig udvikling.
Formålet med lovforslaget er altså ikke at lempe kravene til undervisningens kvalitet, eller at kommu-
nerne skal kunne spare penge ved at oprette discount-modtagelsesklasser, men derimod at give kom-
munerne den fornødne fleksibilitet til at handle på de aktuelle udfordringer. De frihedsgrader, som
kommunalbestyrelsen får, ændrer ikke ved, at undervisningen naturligvis fortsat skal stå mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det.
2. Med hensyn til forholdet til grundlovens § 76 bemærkes, at efter bestemmelsens ordlyd har ”alle
børn i den undervisningspligtige alder (...) ret til fri undervisning i folkeskolen”. Det offentlige er altså
forpligtet til at tilbyde gratis undervisning for børn i den undervisningspligtige alder i folkeskolen. Den
nærmere udformning af dette grundskoletilbud og fastsættelsen af den undervisningspligtige alder er
overladt til lovgiver.
Grundlovens § 76 kan ikke antages at være til hinder for, at der i forhold til børn, der har et ikke uvæ-
sentligt behov for sprogstøtte, og som det er pædagogisk påkrævet at undervise på anden måde end i
det almindelige folkeskoletilbud, etableres et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Det er derfor
ikke i strid med grundlovens § 76, stk. 1, hvis Folketinget vedtager en lov, som giver mulighed for, at
udenlandske børn og unge på baggrund af en konkret pædagogisk vurdering kan henvises til et gratis
særligt tilbud om grundskoleunderisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len.
Det skal i øvrigt bemærkes, at forældre eller værger, der selv sørger for, at børn omfattet af lovforslaget
får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ikke har pligt til at
lade barnet deltage i undervisningen i et særligt tilbud om grundskoleundervisning.
Det er endvidere vurderingen, at lovforslaget heller ikke er i strid med Danmarks internationale forplig-
tigelser. Det følger af Danmarks internationale forpligtelser, at forskelsbehandling kun er berettiget,
hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Det er bl.a. anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis [sagsnr. 15766/03, Oršuš
m.fl. mod Kroatien], at det er sagligt at forskelsbehandle børn med det formål at bringe børnenes
5
sprogkundskaber op til et tilstrækkeligt niveau, når det sikres, at børnene kommer i en almindelig klasse,
når det bliver muligt. Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget står i et rimeligt forhold til
dette formål. Det skyldes, at henvisning til tilbuddet alene kan ske på baggrund af en pædagogisk faglig
vurdering. Det vil sige, at det skal vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i
form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven til
særlig grundskoleundervisning frem for almindelig undervisning i distriktsskolen.
[Der henvises endvidere til ministeren for børn, undervisning og ligestillings besvarelse af Børne- og
Undervisningsudvalgets spørgsmål 189 og 196 og samrådsspørgsmål AC, AD og AE (alm. del). NB
ikke afgået endnu.]
Regeringen har indarbejdet et afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til grundlo-
ven og Danmarks internationale forpligtelser. [Almindelige bemærkninger afsnit 4]
3. Ministeriet noterer sig ønsket om, at der foretages en evaluering af lovens virkninger. Ministeriet vil
derfor sørge for, at der iværksættes en evaluering af loven med det formål at vurdere, i hvilket omfang
loven har haft de tilsigtede virkninger, herunder set i sammenligning med folkeskolens undervisning i
modtagelsesklasser henholdsvis de frie grundskolers særlige tilbud om grundskoleundervisning af to-
sprogede elever i den undervisningspligtige alder. Iværksættelse af evalueringen vil ske i foråret 2019.
Resultatet heraf forventes derfor at kunne sendes til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i
slutningen 2019.
I fortsættelse heraf er der indsat en solnedgangsklausul som ny bestemmelse i § 21, stk. 2, hvorefter
loven automatisk ophæves efter fem år den 31. juli 2021. Ophævelsen af loven betyder, at undervisning
i særlige grundskoletilbud skal ophøre senest den 31. juli 2021, medmindre Folketinget vurderer, at mu-
ligheden for undervisning i de særlige tilbud opretholdes og vedtager dette ved lov. I modsat fald vil
eleverne i de særlige tilbud skulle overgå til undervisning i folkeskolen, herunder efter omstændigheder-
ne i modtagelsesklasser. [Ny § 21, stk. 2]
4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag
4.1. Oprettelse
Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening udtrykker bekymring over, at der med lov-
forslaget gives kommunerne adgang til at oprette skoler på særligt lovgrundlag, der blander regelsæt fra
folkeskolen og frie skoler.
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse anfører, at det bør fremgå af selve loven, i hvilke lo-
kaler undervisning kan finde sted, i hvilket regi, og hvem som har ledelsesansvaret.
KL og Børne- og Kulturchefforeningen foreslår, at det bliver muligt for kommunerne at oprette fælles
tilbud på tværs af kommunegrænser.
6
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enigt med KL og Børne- og Kulturchefforeningen i, at det vil være hensigtsmæssigt, at
flere kommuner kan være fælles om et særligt tilbud om grundskoleundervisning på tværs af kommu-
negrænser.
Ministeriet har derfor indarbejdet en bestemmelse i lovforslaget svarende til folkeskolelovens § 22, stk.
1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen efter overenskomst med en anden kommune kan henvise ele-
ver til særlige tilbud om grundskoleundervisning i en anden kommune. [Ny § 3, stk. 3]
Ministeriet finder ikke, at der er anledning til at fastsætte regler om, i hvilke lokaler undervisningen skal
finde sted – en sådan beslutning træffes bedst lokalt. Folkeskoleloven indeholder tilsvarende ikke be-
stemmelser om de bygningsmæssige forhold eller lignende.
4.2. Eleverne
Danmarks Pædagogiske Institut for Pædagogik og Uddannelse og Dokumentations- og Rådgivnings-
centeret for Racediskrimination finder det problematisk, at loven omhandler ”udenlandske børn og
unge”, da det efter deres opfattelse virker ekskluderende. Danmarks Pædagogiske Institut for Pædago-
gik og Uddannelse foreslår, at lovforslagets målgruppe i stedet omtales som ”tosprogede”.
Børne- og Kulturchefforeningen støtter, at der løbende skal foretages en konkret vurdering af den en-
kelte elevs sproglige udvikling, så ingen elev unødigt fastholdes i tilbud om særlig grundskoleundervis-
ning. Foreningen anbefaler, at ministeriet udarbejdet testmateriale.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at det tilføjes i lovteksten til § 3, stk. 2, at det løbende vurde-
res, om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde opretholdelse af
en henvisning til særlig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for
særlig grundskoleundervisning, skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen.
Børne- og Kulturchefforeningen er usikre på, om unge, som efter to år ikke er klar til udslusning, heref-
ter vil kunne undervises inden for rammerne af modtagelsesklasser i igen to år.
Ungdomsskoleforeningen peger på, at det for mange unge – ikke mindst i udskolingen – vil være en for
kort periode at deltage i tilbuddet i 2 år og foreslår, at der åbnes op for, at unge kan forblive i tilbuddet i
længere tid – evt. efter en konkret vurdering af den unges behov.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at bestemmelsen om frit valg af undervisningssted i lovforslagets § 12
for at være reel for nyankomne forældre med flygtningebaggrund kræver, at forældrene får grundig vej-
ledning om mulighederne, da de ved ankomsten mangler vidensmæssige og sproglige forudsætninger
herfor.
KL foreslår, at det anføres i loven, at formålet med tilbuddet er, at de børn og unge, der henvises til
tilbuddet, opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der skal til for, at de er forberedt til hur-
tigst muligt at blive en del af almenområdet, hvad enten det er en folkeskole, 10. klasse eller lignende
tilbud eller en ungdomsuddannelse.
7
KL forslår i øvrigt en forpligtigelse for ungdomsuddannelserne til at indgå i et samarbejde med kom-
munen omkring overgangen fra tilbud om særlig grundskoleundervisning til ungdomsuddannelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at der
ved henvisningen af eleverne ikke må lægges vægt på elevernes navne, etniske oprindelse, herunder
forældrenes etniske oprindelse. Instituttet anbefaler endvidere, at det på linje med lov om social service
§ 153, stk. 3, pålægges medarbejdere ved de særlige tilbud om grundskoleundervisning at underrette
kommunens sociale myndigheder om ulovligt bekymrende fravær med henblik på, at der hurtigst muligt
bliver sat ind med nødvendig støtte til eleven, hvis der er brug for det.
Uddannelsesforbundet anfører, at det er vigtigt, at de 18-25-årige unge tilbydes undervisning, som lever
op til de til kvalitetskrav, der allerede eksisterer i danskuddannelsesloven. Det vil være væsentligt, at
omfanget af danskundervisning ikke reduceres, og at undervisningen fortsat forankres og gennemføres i
et pædagogisk miljø med specifikt kvalificerede lærere i dansk som andetsprog.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er ikke enigt i, at betegnelsen ”udenlandske børn og unge” virker ekskluderende, men har
for at sikre konsistens i sprogbrug på tværs ændret ”udenlandske” børn og unge til: ”tosprogede” børn
og unge. Det præciseres således i både lovtekst og lovbemærkninger, at målgruppen for de særlige til-
bud er tosprogede elever. [Over alt i lovforslaget]
Det fremgår af lovforslaget, at henvisningen til særlige tilbud om grundskoleundervisning skal ophøre,
når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning i folkeskolen, og senest efter to
års forløb.
Det betyder, at overflytning til distriktsskolen med henblik på undervisning i en almindelig klasse kan
ske tidligere på baggrund af en vurdering af elevens sproglige kompetencer. Det skal løbende vurderes,
om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde fortsat opretholdelse
af den pligtmæssige henvisning til særlig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke uvæ-
sentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal eleven have tilbud om overførsel til di-
striktsskolen. For særlig grundskoleundervisning vil den højeste tidsramme for denne type af undervis-
ning være 2 år. Det vil sige, at eleven efter højst 2 år skal overføres til undervisning i en almindelig klas-
se i folkeskolen. Da særlig grundskoleundervisning er et alternativ til undervisning i en modtagelsesklas-
se i folkeskolen, kan en elev samlet set kun deltage i sammenlagt to år i de to tilbud.
Baggrunden herfor er et ønske om, at eleven skal integreres i et almindeligt tilbud i folkeskoleregi, så
snart det er muligt. Derfor skal der løbende foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sprog-
udvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i særlig grundskoleundervisning. Ministeriet vil i for-
bindelse med dialogen med KL om det under afsnit 4.3 omtalte vejledningsmateriale inddrage spørgs-
målet om behov for testmateriale til brug ved vurderingen af elevene sprogudvikling. [Almindelige be-
mærkninger afsnit 3.2.3]
8
Ministeriet er endvidere enigt i vigtigheden af, at børnene og de unge og deres forældre vejledes om de
muligheder, de har for at vælge et andet tilbud i henhold til lovforslagets § 12. Ministeriet vil derfor
også inddrage dette spørgsmål i dialogen med KL om det omtalte vejledningsmateriale. [Almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.3]
Ministeriet har i overensstemmelse med KL’s forslag indarbejdet en bestemmelse i lovforslaget om, at
formålet med tilbuddet er, at de børn og unge, der henvises til tilbuddet, opnår de personlige, sociale og
faglige kompetencer, der skal til for, at de er forberedt til hurtigst muligt at blive en del af almenområ-
det, hvad enten det er en folkeskole, 10. klasse eller lignende tilbud eller en ungdomsuddannelse eller at
komme i arbejde. [Ny § 5, stk. 2]
For så vidt angår KL’s forslag om, at ungdomsuddannelserne skal indgå i et samarbejde med kommu-
nen omkring overgangen fra særlige tilbud om grundskoleundervisning til ungdomsuddannelse, bemær-
kes, at det ofte vil være hensigtsmæssigt med et sådant samarbejde, men at stillingtagen hertil konkret
må bero på lokale behov. Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at fastsætte en egentlig pligt her-
om. Oplysning om muligheden for at indgå et sådant samarbejde er indarbejdet i lovforslagets bemærk-
ninger. [Specielle bemærkninger til § 7, stk. 3]
For så vidt angår forslaget om, at medarbejdere ved de særlige tilbud om grundskoleundervisning skal
underrette kommunens sociale myndigheder om ulovligt bekymrende fravær, bemærkes det, at der net-
op allerede findes præcise regler om social underretning i serviceloven. Medarbejderne vil som fagper-
soner have en særlig underretningspligt, der går forud for deres tavshedspligt.
Lovforslaget ændrer ikke på retten til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet
kan således være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke erstatte danskuddannelsen.
4.3. Fagene, specialundervisning, prøver mv.
Red Barnet, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædago-
gernes Landsforbund, Dansk Røde Kors, Uddannelsesforbundet, Tosprogede børn og unges vilkår,
Børnerådet, Børn Vilkår, Dansk Flygtningehjælp og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse er
kritiske over for, at kommunerne i henhold til lovforslaget ikke er forpligtede til at leve op til gældende
krav om klasseloft, timetal mv. i forhold til tilbud om særlig grundskoleundervisning. Det anføres bl.a.,
at det betyder, at der fra statens side stilles færre krav til rammerne for undervisning af en udsat elev-
gruppe, end der stilles på de fleste andre undervisningsområder. Ligeledes anføres det, at der er en
manglende sammenhæng mellem de friere rammer og mål og forventninger.
Skolelederforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at 98 kommunalbestyrelser hver især skal fastsætte
slutmål og delmål for folkeskolens fagområder henholdsvis obligatoriske emner, opgøre udgifterne til
tilbuddet samt udarbejde kvalitetsrapporter. Frie Skolers Lærerforening finder det kritisabelt og uforstå-
eligt, at hverken folkeskolens mål og bestemmelser, eller de frie skolers kvalitetskriterier findes i nærvæ-
rende lovforslag. DI opfordrer til, at kommunerne pålægges at orientere Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling om de slutmål og delmål, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.
9
KL foreslår, at ministeriet udsender en vejledning med inspiration til, hvis de vælger at oprette og drive
et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Vejledningen kan indeholde eksempler på udformning af
særlige tilbud samt på mål og opfølgning på elevernes læring og trivsel.
Rådet for Etniske Minoriteter anfører, at det skal sikres, at de friere rammer til at organisere undervis-
ningen ikke betyder en forringelse af undervisningen for målgruppen.
Børnerådet savner en nærmere beskrivelse af, hvad der ligger i, at undervisningen ”står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
DH bemærker, at der blandt lovforslagets målgruppe vil være børn og unge med både synlige og usyn-
lige handicap, hvorfor det er vigtigt, at personlet kan trække på relevante kompetencer, og det i øvrigt
sikres, at elevernes behov for at blive kompenseret imødekommes.
Landssamrådet af PPR-chefer anbefaler, at det tydeliggøres i udkastet til lovforslag, at specialunderis-
ningsbekendtgørelsen gælder for de særlige tilbud om grundskoleundervisning, og at der tages stilling til
spørgsmålet om klageadgang.
Børne- og Kulturchefforeningen mener, at det bør præciseres om aflæggelse af folkeskolens 9-
klassesprøver skal ske med udgangspunkt i elevernes alder, det antal undervisningsår, de har haft, eller
om de har gennemført det toårige forløb i det særlige undervisningsforløb.
Ministeriets bemærkninger:
De særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ til folkeskolens undervisning i mod-
tagelsesklasser. Herved får kommunerne større frihed til at indrette et tilbud, der matcher den gruppe af
flygtningebørn, der kommer til kommunerne, herunder børn med krigstraumer og andet, som stiller
særligt krav til organiseringen af undervisningen. De frihedsgrader, som kommunalbestyrelsen får, æn-
drer ikke ved, at undervisningen naturligvis skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at det sker.
At undervisningen skal stå mål med folkeskolen betyder, at slutmålene kan stå mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens undervis-
ning. Undervisningens slutmål og delmål skal altså kunne sammenlignes med folkeskolens Fælles Mål,
og man skal kunne finde de samme kundskabs- og færdighedsområder begge steder.
Tilbuddet om særlig grundskoleundervisnings slutmål behøver ikke at være ligeså omfattende eller de-
taljerede som folkeskolens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det bliver helt tydeligt, at en
elev, som deltager i særlig grundskoleundervisning, samlet set har de samme muligheder for at bygge
videre på sin skolegang, fx med en ungdomsuddannelse, som hvis eleven havde gået i en folkeskole.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, hvad der menes med, at undervisningen skal stå
mål med folkeskolens. [Almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2 og specielle bemærkninger til § 5, stk. 1]
10
De foreslåede bestemmelser om selv at udarbejde slutmål og delmål giver mulighed for at målrette be-
skrivelsen af målene for undervisningen i de særlige tilbud mere konkret i forhold til de lokale helt ak-
tuelle behov. Kommunalbestyrelsen kan i stedet for at gøre det selv beslutte, at det er folkeskolens Fæl-
les Mål, der gælder for kommunens særlige tilbud om grundskoleundervisning, hvis dette findes mere
hensigtsmæssigt.
Ministeriet er positivt over for KL’s forslag om at udarbejde vejledningsmateriale med information til
kommuner, som vælger at oprette og drive et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Ministeriet vil
gå i dialog med KL om, hvad det nærmere indhold af et sådant vejledningsmateriale mest hensigtsmæs-
sigt kunne være. Øvrige interessenter inddrages evt. også i arbejdet. Det er vigtigt at få understreget
vigtigheden af, at der tilvejebringes nogle undervisnings- og læringsmiljøer, der både kan tilgodese ele-
vernes faglige og sociale kompetencer. Elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af
undervisning i dansk som andetsprog kræver særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imøde-
komme elevernes behov for faglig og sproglig udvikling. [Almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3]
Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 1-2, at særlige tilbud om grundskoleundervisning omfatter special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning eller anden faglig støtte
mv., og at folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 12, stk. 2, om specialundervisning, folkeskolelovens § 3 a og
§ 5, stk. 5, om supplerende undervisning eller anden faglig støtte og folkeskolelovens § 3 a om personlig
assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegan-
gen, gælder tilsvarende.
Med henvisningen til de nævnte bestemmelser i folkeskoleloven sikres det, at der gælder de samme ind-
holdsmæssige krav til specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning som i folkeskolen. Her-
ved sikres det, at eleverne i de særlige tilbud – ligesom elever i folkeskolen – får den specialpædagogiske
bistand og supplerende undervisning mv., som den enkelte elev har behov for. Det forhold, at beslut-
ninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ikke er omfattet af de specifikke proceskrav i
specialundervisningsbekendtgørelsen, ændrer ikke på, at en beslutning om iværksættelse af specialpæda-
gogisk bistand skal bygge på en pædagogisk faglig vurdering af, hvordan elevens behov for faglig og
sproglig udvikling mest hensigtsmæssigt kan imødekommes. Det kan efter omstændighederne være i
form af en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Ministeriet har i lovforslaget indarbejdet en henvisning til folkeskolelovens § 51, stk. 3, § 51 a og § 51 b
om klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Herved sikres det, at elever i den undervisningsplig-
tige alder, der er henvist til undervisning i særlige tilbud om grundskoleundervisning, og deres forældre
kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning i samme omfang som elever og deres forældre i fol-
keskolen. [§ 7, stk. 2]
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår en elev skal aflægge folkeskolens 9-klasseprøver bemærkes,
at dette skal ske, når den pågældende har afsluttet undervisning på det klassetrin, som svarer til folke-
skolens 9. klasse.
11
4.4. Lærerkvalifikationer
KL anfører, at kommunerne med lovforslaget får mulighed for at oprette og drive særlige grundskole-
under-visningstilbud, som kan have et andet indhold og en anden struktur end undervisningen i folke-
skolen – fx ved at have tilknyttet voksne med andre kvalifikationer og kompetencer end dem, som man
i dag har i modtagelsesklasserne, hvor fokus er på tosprogsundervisning og fagrækken. Efter KL’s op-
fattelse kan det være en god løsning i forhold til nogle børn, som har andre behov.
Danmarks Lærerforening, Dansk Røde Kors, Uddannelsesforbundet, Foreningen af undervisere i
dansk som andetsprog på professionshøjskolerne, Børne- og Kulturchefforeningen, Tosprogede børn
og unges vilkår, Frie Skolers Lærerforening, Dansk Flygtningehjælp, Børnerådet og Danmarks Institut
for Pædagogik og Uddannelse er imod, at der ikke stilles krav i lovforslaget om, at undervisningen skal
varetages af dertil uddannede lærere på samme måde som i forhold til undervisningen i folkeskolen.
Det anføres bl.a., at det er i strid med viden på området, at der ikke stilles krav i loven til uddannelsen
af de personer, som skal forestå undervisningen i det særlige grundskoletilbud. Foreningerne ønsker, at
der stilles krav om, at underviserne skal opfylde de samme uddannelseskrav, som gælder i folkeskolen.
Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker håb om, at man i kommunerne er opmærksomme på, at gode
faglige og pædagogiske kompetencer hos lærerpersonalet er væsentlige for at understøtte de tosprogede
elever på den bedste måde.
DI finder, at det er oplagt, at kommunerne inddrager kompetencer fra folk, som har erfaring med at
undervise elevgruppen og ikke mindst taler deres modersmål, herunder flygtninge og indvandrere med
undervisererfaring. DI ser gerne, at det beskrives, hvem der har ansvaret for at vurdere, om personalet i
et særligt tilbud om grundskoleundervisning har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at vare-
tage undervisningen.
Socialpædagogerne anfører, at et godt grundskoletilbud med fordel kan benytte den socialpædagogiske
faglighed, da socialpædagoger tænker i børnene og familiernes hele livssituation og dermed også i det
liv, der leves uden for undervisningstilbuddet. Ligeledes anbefales det, at erfaringer og ressourcer fra
døgninstitutioner indtænkes.
Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere bemærker, at ungdomsskolen
som skoleform har både solide erfaringer med og gode forudsætninger for at kaste sig ud i opgaven
med etablering af tilbud om særlig grundskoleundervisning og er sikre på, at mange af ungdomsskoler-
ne vil stå klar til at bistå positivt.
Ministeriets bemærkninger:
Hensigten med de særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge er at
give kommunalbestyrelsen frihed til at indrette et tilbud, der matcher fx den gruppe af flygtningebørn,
der kommer til kommunerne, herunder børn med krigstraumer og andet, som stiller særligt krav til or-
ganiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen, og som altså stemmer bedst overens med de lokale
behov. Derfor stilles der heller ikke specifikke krav om, at undervisere i de særlige tilbud om grundsko-
leundervisning skal være uddannet som lærer i folkeskolen. De frihedsgrader, som kommunalbestyrel-
12
sen får, ændrer ikke ved, at undervisningen naturligvis skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at det sker.
Kommunen får med forslaget mulighed for at ansætte fx en psykolog, børnerådgiver eller en anden
person, som kommunen mener med fordel kan knyttes op på modtagetilbuddet til flygtningebørn.
Det er kommunalbestyrelsen, der foretager vurderingen af, hvorvidt dem, de ønsker at ansætte til at
varetage undervisningen, har de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for at varetage under-
visningen i de særlige tilbud om grundskoleundervisning. Det vil sige, at personer, som ansættes til at
undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, naturligvis skal kunne varetage opgaven
på forsvarlig vis – de skal have fornøden pædagogisk sagkundskab, men ikke nødvendigvis i form af
uddannelsen til lærer i folkeskolen. Det svarer til, hvad der gælder for de frie grundskoler.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret kommunalbestyrelsens ansvar for, at personer,
som ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, kan varetage opgaven
på forsvarlig vis. [Almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2]
4.5. Udgifter til særlig tilbud om grundskoleundervisning
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det tilføjes i bemærkningerne, at kommunerne skal sikre,
at der gives tilstrækkelig information og vejledning til forældre eller andre, der vil søge om friplads i
SFO, så de har fulde muligheder også i praksis til at få den støtte, de har krav på.
Skole og Forældre og Skolelederforeningen er bekymrede over, at lovforslaget pålægger forældrene til
denne gruppe at børn og unge at skulle benytte kommunernes digitale selvbetjeningsplatforme i forbin-
delse med fripladsansøgning, da det må formodes, at forældrene ikke har den sproglige kompetence til
at kunne bruge disse.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret sig synspunkterne om bekymringerne i forhold forældregruppens forudsætnin-
ger for at benytte digital selvbetjening.
Ministeriet har derfor i lovforslagets bemærkninger understreget, at hvis kommunalbestyrelsen finder,
at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening i overensstemmelse med folkeskolelovens § 50 a, stk. 2 og 3. [Specielle bemærkninger til § 9,
stk. 3]
4.6 Forældreråd mv.
Skole og Forældre finder det bekymrende, at det ikke fremgår, hvordan forældrerådet vælges i en de-
mokratisk proces, og hvilken kompetence der tillægges disse forældreråd. Det anføres i øvrigt, at det er
bekymrende at tillægge forældre ansvar og stille krav, som man må formode, at de ikke umiddelbart kan
løfte grundet sproglige udfordringer mv. Skolelederforeningen giver udtryk for lignende synspunkter.
13
Børne- og Kulturchefforeningen spørger til, om medlemskab af forældreråd også gælder for værger for
uledsagede flygtningebørn.
Socialpædagogerne udtrykker ønske om, at lovforslagets § 15 også benævner vigtigheden af dialogen
mellem undervisningstilbud og hjemmet, således at både eleven og dennes forældre eller værge sikres en
stemme i et egentligt samarbejde om undervisningsforløbet.
Skolelederforeningen synes, at det er uklart, hvordan elevråd med elever med mange modersmål skal
fungere.
Ministeriets bemærkninger:
Rammerne for etablering af forældreråd og kompetenceforholdene skal i henhold til lovudkastet fast-
lægges lokalt af kommunalbestyrelsen og er altså ikke reguleret i lovforslaget, sådan som skolebestyrel-
serne er i henhold til folkeskoleloven. Det har sammenhæng med det forhold, at eleverne maksimalt vil
kunne være to år i tilbuddet, og at det for manges vedkommende i praksis vil kunne være af væsentligt
kortere tid. Der vil derfor løbende være stor udskiftning i forældregruppen, og det vurderes på den
baggrund mest hensigtsmæssigt, at de formelle rammer fastlægges lokalt. Herved vil rammerne tillige
bedre kunne afspejle den til en hver tid værende forældregruppes forudsætninger og behov.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at værger for uledsagede flygtningebørn også vil
have adgang til deltagelse i forældrerådsarbejde. [Almindelige bemærkninger afsnit 3.2.5 og specielle bemærknin-
ger til § 13]
Ministeriet er enigt i vigtigheden af, at der mellem det særlige tilbud og hjemmet er et godt samarbejde
om undervisningen. Bestemmelsen i lovforslagets § 15 er derfor affattet i overensstemmelse med folke-
skolelovens § 13, stk. 1. Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger understreget dette. [Specielle be-
mærkninger til § 15]
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan elevrådet skal fungere i praksis, bemærkes, at forholdet med
de mange modersmål og dårlige dansksproglige forudsætninger vil være et grundvilkår for alt arbejde på
tilbud om særlig grundskoleundervisning. Det vil derfor ofte også være hensigtsmæssigt, at lederen af
det særlige tilbud om grundskoleundervisning er særlig opmærksom på at bistå eleverne med råd og dåd
i forhold til deres elevrådsarbejde. Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger indarbejdet en tilkende-
givelse herom. [Specielle bemærkninger § 16]
4.7. Kvalitetsrapporter
Børne- og Kulturchefforeningen støtter, at tilbuddet skal indgå i kvalitetsrapporten, men anfører, at det
kræver, at ministeriet på samme vis som på det øvrige skoleområde stiller data til rådighed herom, og at
det konkret defineres, hvilke kvalitetsindikatorer der skal benyttes set i lyset af, at det særlige undervis-
ningstilbud ikke er omfattet af de sædvanlige krav om timetal, fagrække mv. Foreningen bemærker end-
videre, at der vil være den samme ministerielle opmærksomhed omkring kvalitet, som er gældende for
folkeskolen og samme forventninger til kommunal opfølgning på elevernes læring, selv om de generelle
nationale krav, som netop rammesætter kvaliteten i almenområdet, ikke vil være gældende for det særli-
ge tilbud.
14
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at kom-
munalbestyrelsen særskilt i forbindelse med drøftelse af kvalitetsrapporten om kommunens skoler skal
vurdere, om de særlige tilbud om grundskoleundervisning har et niveau, der svarer til deres folkesko-
lers.
Socialpædagogerne ønsker tydeliggjort i lovforslaget, hvad der forstås ved vedvarende dårlig kvalitet.
Børnerådet er skeptisk over for, om det er tilstrækkeligt, at tilbuddet indgår i kvalitetsrapporterne, når
der ikke stilles krav til undervisningens kvalitet i lovgivningen. Først i tilfælde af vedvarende dårlig kva-
litet kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Det betyder, at der
potentielt kan gå flere år, før der rettes op på et tilbud med en utilfredsstillende kvalitet. I lyset heraf
anbefaler Børnerådet, at klageadgangen tydeliggøres.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets § 18, at særlige tilbud om grundskoleoplysninger skal indgå i kommunens
kvalitetsrapport om sit skolevæsen, og at regler fastsat i medfør herom i medfør af folkeskoleloven gæl-
der tilsvarende for det særlige tilbud. Det betyder, at kommunalbestyrelsens vurdering af dets særlige
tilbud om grundskoleundervisning som minimum skal foretages på baggrund af de oplysninger, der er
opregnet i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen (navnlig resultat-
oplysninger om karaktergivning ved 9.-klasseprøverne, testresultater i dansk og matematik samt over-
gang til ungdomsuddannelse). Endvidere fremgår det af kvalitetsrapportbekendtgørelsens § 9, at kvali-
tetsrapporten vedtages den 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de senest tilgængelige data, der er
klar i ministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) oktober året før.
Oplysningerne om de særlige tilbud om grundskoleundervisning vil derfor kun skulle fremgå af kvali-
tetsrapporten i det omfang, der foreligger tilgængelige data herom. Ministeriet er opmærksomt på, at
der – som følge af at eleverne maksimalt vil kunne være to år i tilbuddet, og at det for manges ved-
kommende i praksis vil kunne være af væsentligt kortere tid – ofte ikke vil foreligge tilgængelige resul-
tatoplysninger om særlige tilbud om grundskoleundervisning på en måde og i samme omfang, som det
er tilfældet for kommunens folkeskoler. Det vil derfor ofte være nødvendigt, at kommunalbestyrelsen
træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporten, for at kvalitets-
rapporten kan give fornødent grundlag for drøftelsen af (på et møde i kommunalbestyrelsen) og stil-
lingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt angår særlige tilbud om grundskoleundervisning.
Ministeriet vil i forbindelse med dialogen med KL om det under afsnit 4.3 omtalte vejledningsmateriale
inddrage spørgsmålet om, hvilke yderligere oplysninger der hensigtsmæssigt kan indgå i kvalitetsrappor-
ten for så vidt angår særlige tilbud om grundskoleundervisning. [Almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3]
Ministeriet har endvidere i lovforslagets bemærkninger indarbejdet en tilkendegivelse om, at kommu-
nalbestyrelsens stillingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt angår kommunens særlige tilbud om
grundskoleundervisning kan tage udgangspunkt i en vurdering af de særlige tilbud om grundskoleun-
dervisnings faglige niveau og opfølgning herpå i forhold til deres folkeskolers. [Almindelige bemærkninger
afsnit 3.2.6 og specielle bemærkninger til § 18]
15
Termen ”vedvarende dårlig kvalitet” hidrører fra lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006 om ændring af
folkeskoleloven. Det følger heraf, at der ved ”vedvarende dårlig kvalitet” i forhold til et særlig tilbuds
undervisning skal forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a.
kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstil-
lende måde svarer til det niveau, der (almindeligvis) må kræves i folkeskolen. I vurderingen vil således
indgå flere forhold, hvor det centrale vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som
er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin, herunder i forhold til undervisningen i dansk
som andetsprog. Hvis kvaliteten afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit
og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Ministeriet har i lov-
forslagets bemærkninger indarbejdet en tekst herom. [Specielle bemærkninger til § 19]
Med hensyn til Børnerådets anbefaling om klageadgang henvises til det foran under afsnit 4.3 anførte.
4.8. Det almindelige kommunale tilsyn
Rådet for Etniske Minoriteter og Børnerådet anfører, at det kommunale- og statslige tilsyn skal sikre en
ensartet undervisning blandt kommunerne af tilstrækkelig høj kvalitet.
Danmarks Lærerforening finder, at der bør fastsættes regler, som sikrer, at tilsynet med særlig grund-
skoleundervisning står mål med det tilsyn, der føres på de frie skoler, fx suppleret med faglig ekspertise
fra Børnerådet.
Ministeriets bemærkninger:
Driften af de særlige tilbud om grundskoleundervisning er en kommunal opgave, og det er derfor
kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de særlige tilbud. Der må ikke være tvivl om, at det er den
enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningen i de særlige tilbud.
Herudover fremgår det af lovforslagets § 19, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fører
tilsyn med særlige tilbud om grundskoleundervisnings kvalitetsudvikling, og at ministeren, hvis kvalite-
ten viser sig vedvarende at være dårlig, i så fald med henblik på at forbedre niveauet kan pålægge kom-
munalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.7, er særlige tilbud om grundsko-
leundervisning tillige omfattet af det almindelige tilsyn med den kommunale forvaltning. Efter den
kommunale styrelseslov varetages tilsynet af Statsforvaltningen og social- og indenrigsministeren. Stats-
forvaltningens tilsyn med kommunerne er et legalitetstilsyn, hvor der kan tages stilling til, om kommu-
nerne overholder lovgivningen. Tilsynet omfatter overholdelse af den lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder.
På den anførte baggrund vurderes det, at det lovgivningsmæssige grundlag i forhold til at sikre, at der
lokalt tilvejebringes undervisnings- og læringsmiljøer, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale
kompetencer og stå mål med folkeskolens undervisning, er tilstrækkeligt.
16
5. Øvrige ændringer
Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-
sigtsmæssige på bagrund af høringen.
17
Oversigt over modtagne høringssvar pr. 8. april 2016 kl. 12.00 til Forslag til Lov om kommunale
særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Myndigheder, organisationer mv. Høringssvar modtaget ved fristens udløb
Amnesty International
Børnerådet Ja
Børns Vilkår Ja
Børne- og Kulturchefforeningen Ja
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-
bund (BUPL)
Ja
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddan-
nelse
Ja
Danmarks Lærerforening Ja
Danmarks Privatskoleforening Ja (fælles høringssvar med Dansk Friskolefor-
ening)
Dansk Arbejdsgiverforening Ja
Dansk Flygtningehjælp Ja
Dansk Friskoleforening Ja (fælles høringssvar med Danmarks Privatsko-
leforening)
Dansk Industri Ja
Dansk Psykolog Forening Ja
Dansk Røde Kors Ja
Danske Handicaporganisationer Ja
Danske Regioner
Danske Skoleelever
Det Centrale Handicapråd Ja
Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig
Dignity – Dansk Institut mod Tortur
Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination
Ja
Efterskoleforeningen
Foreningen af Frie Fagskoler
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler
Foreningen af Katolske Skoler i Danmark
Foreningen for Kristne Friskoler
Foreningen Nydansker
Foreningen af undervisere i dansk som andet-
sprog på professionshøjskolerne
Ja
Frie Kostskolers Fællesråd
Frie Skolers Lærerforening Ja
Institut for Menneskerettigheder Ja
KL Ja
18
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) Ja
Landsorganisationen i Danmark
Landssamråd for PPR-chefer Ja
Lilleskolerne
Private Gymnasier og Studenterkurser
Red barnet Ja
Retspolitisk Forening
Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Etniske Minoriteter Ja
Skole og Forældre Ja
Skolelederforeningen Ja
Socialpædagogernes Landsforbund Ja
Tosprogede børn og unges vilkår Ja
Uddannelsesforbundet Ja
Ungdomsskoleforeningen Ja
Ungdomsskolernes Udviklingscenter


Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
04-05-2016
Til udvalgets orientering vedlægges lovforslag, høringsnotat og hørings-
svar vedrørende Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om
grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, som er
fremsat i dag 4. maj 2016.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 190 Bilag 1
Offentligt


Børne-
og
Undervisningsudvalget
2015-16
L
190
Bilag
1
Offentligt


Børne-
og
Undervisningsudvalget
2015-16
L
190
Bilag
1
Offentligt


Fremsat den 4. maj 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse
udenlandske børn og unge
§ 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at
kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundsko-
leundervisning til tosprogede børn og unge.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
for det særlige tilbuds grundskoleundervisning, herunder be-
villinger og økonomiske rammer, tilbuddets omfang med
hensyn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, antal
skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes under-
visningstimetal og skoledagens længde.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det særlige
tilbud omfatter tilbud om optagelse i en fritidsordning.
Stk. 4. Beslutninger efter stk. 1-3 træffes på møder i kom-
munalbestyrelsen.
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for det i § 1, stk.
1, nævnte særlige tilbud om grundskoleundervisning.
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan henvise tosprogede børn
og unge i den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud
om grundskoleundervisning, efter § 1, stk. 1, hvis det vurde-
res, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte
i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vur-
deres at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til
det særlige tilbud.
Stk. 2. Henvisningen efter stk. 1 skal ophøre, når eleverne
vurderes at kunne deltage i undervisningen i en almindelig
klasse i folkeskolen og senest efter to års forløb.
Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst
med en anden kommune henvise elever til undervisning ef-
ter stk. 1 ved et tilbud om særlig grundskoleundervisning i
en anden kommune.
§ 4. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en tosproget ung
under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at
deltage i særlig grundskoleundervisning efter § 1, stk. 1,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest rele-
vante undervisningstilbud for den unge.
§ 5. Særlige tilbud om grundskoleundervisning giver un-
dervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin,
som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-
skolen.
Stk. 2. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår
de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves
for, at de hurtigst muligt kan optages i en almindelig klasse i
folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller komme i arbej-
de.
Stk. 3. Tilbuddet skal i øvrigt efter sit formål og i hele sit
virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke ele-
vernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene.
§ 6. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og del-
mål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt
kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder i det omfang, det
er relevant, undervisningsplaner for de fagområder og em-
ner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive
udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse-
eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder
og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervis-
ningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.
Stk. 3. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat
slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolelovens regler
om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for
folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
§ 7. Særlige tilbud om grundskoleundervisning omfatter
1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand,
2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til
elever, der har brug for støtte, og som ikke kan under-
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16
Journalnummer
DokumentId
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 190 Bilag 1
Offentligt
støttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering
og holddannelse m.v.,
3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at over-
vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med sko-
legangen, og
4) undervisning til elever, der gennem længere tid på
grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller
velfærd ikke kan undervises i det særlige tilbud.
Stk. 2. Folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 3 a, § 5, stk. 5, og §
12, stk. 2, § 23, stk. 1, § 51, stk. 3 og 5, § 51 a og § 51 b
gælder tilsvarende for elever i særlig tilbud om grundskole-
undervisning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9.
klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-
hverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
§ 8. Undervisningspligtige elever, som deltager i særlig
grundskoleundervisning efter denne lov, aflægger ved af-
slutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens
9∙-klasseprøver.
Stk. 2. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.
-klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf gælder tilsva-
rende for særlige tilbud om grundskoleundervisning og de i
stk. 1 nævnte elever.
§ 9. Alle udgifter til særlig tilbud om grundskoleundervis-
ning påhviler kommunen, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af foræl-
dre til umyndige elever og af myndige elever, som deltager i
undervisning i fritiden, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 3. Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, gælder tilsvarende
for undervisningspligtige elever i særlige tilbud om grund-
skoleundervisning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis
betaling af elever omfattet af § 4.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for fri-
tidsordningen af forældre til umyndige børn, der er optaget i
en fritidsordning, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til fa-
milier med mere end ét barn i fritidsordninger, daginstitutio-
ner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til
forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pæda-
gogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende.
Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om
kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud
og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse
af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fri-
pladstilskud.
Stk. 7. Folkeskolelovens § 50 a gælder tilsvarende for
særlig tilbud om grundskoleundervisning.
Stk. 8. Har en person, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i
lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for fritidsord-
ningen, jf. § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilbagehol-
de den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige inte-
grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 9. Restancer vedrørende betaling for fritidsordningen,
jf. § 1, stk. 3, kan inddrives ved modregning i børne- og un-
geydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse.
§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetil-
skud og fripladstilskud, jf. § 9, stk. 6, og afgørelser om af-
visning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, jf. § 9, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
§ 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring
mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjem-
met eller dettes nærhed af undervisningspligtige elever, der
har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på
1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin og 7 km på 7.-9.
klassetrin, samt af undervisningspligtige elever, der har kor-
tere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafik-
ken gør det særligt påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for be-
fordring til og fra særlige tilbud om grundskoleundervisning
af syge og invaliderede undervisningspligtige elever.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende an-
vendelse på befordring mellem særlige tilbud om grundsko-
leundervisning og dagtilbud i henhold til lov om social ser-
vice af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden
er anbragt i daginstitution m.v.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for
befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne
til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter
til egen befordring.
Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for elever, som vælger et andet
undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1.
Stk. 6. Stk. 2 gælder ikke for elever, som vælger et andet
undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1. I disse tilfælde
skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring
svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville væ-
re forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede
det tilbud, som eleven er visiteret til.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til be-
fordring for elever omfattet af § 4, som har længere end 10
km mellem det særlige tilbud om grundskoleundervisning
og hjemmet.
§ 12. Forældre til elever i den undervisningspligtige alder
har frit valg blandt særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning eller ligeartede tilbud i folkeskolen i bopælskommunen
eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de ram-
mer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i
henhold til § 1, stk. 2, eller folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr.
4. Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekom-
munen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for
elevens undervisning m.v. i særlig tilbud om grundskoleun-
dervisning.
Stk. 2. Indgås der ikke aftale om bopælskommunens beta-
ling til skolekommunen efter stk. 1, kan kommunalbestyrel-
sen i skolekommunen kræve betaling fra bopælskommunen
2
for udgifterne ved elevens undervisning m.v. i henhold til
stk. 3-6.
Stk. 3. Bopælskommunens betaling til skolekommunen
for undervisningen af eleven udgør bopælskommunens gen-
nemsnitlige udgift pr. elev ved særlig grundskoleundervis-
ning, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsva-
rende udgift. Har bopælskommunen ikke særlig tilbud om
grundskoleundervisning, betaler bopælskommunen dennes
gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i modta-
gelsesklasse.
Stk. 4. Bopælskommunens betaling til skolekommunen
for fritidsordningen udgør bopælskommunens gennemsnitli-
ge nettoudgift pr. barn i fritidsordning. Har bopælskommu-
nen ikke fritidsordning, betaler bopælskommunen dennes
gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i fritids-
hjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som eleven tilhører.
Stk. 5. Betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræder, når
eleven påbegynder undervisningen, og ophører, når eleven
afslutter undervisningen. Afslutter eleven undervisningen
ved sommerferiens begyndelse, betales dog for resten af
skoleåret.
Stk. 6. Betalingsforpligtelsen efter stk. 4 indtræder, når
eleven begynder i fritidsordningen, og ophører, når eleven
slutter i ordningen.
§ 13. Forældre eller værger til umyndige børn i særlige
tilbud om grundskoleundervisning kan oprette et forældre-
råd.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om foræl-
drerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medar-
bejder- og elevrepræsentation, også for så vidt angår myndi-
ge elever.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjel-
ser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser,
der følger af arbejdsgiverkompetencen og spørgsmål om
økonomiske og bevillingsmæssige rammer.
§ 14. Kommunalbestyrelsen påser, at elever, der er opta-
get i særlige tilbud om grundskoleundervisning i medfør af
§ 3, stk. 1, deltager i undervisningen, og kan pålægge foræl-
drene at give skriftlig oplysning om grunden til en elevs
udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen syg-
dom af mere end 2 ugers varighed, kan kommunalbestyrel-
sen forlange en lægeattest.
§ 15. Eleverne og forældre til umyndige elever skal regel-
mæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes ud-
bytte af skolegangen.
§ 16. Har et særligt tilbud om grundskoleundervisning
elever på 10 år eller derover, kan eleverne danne et elevråd.
§ 17. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v.
forlange enhver oplysning om særlige tilbud om grundskole-
undervisning, som ministeren skønner nødvendige, meddelt
af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for
opfølgning på de særlige tilbuds resultater eller forhold i øv-
rigt.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elek-
tronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format le-
veringen skal ske.
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
myndigheder, og om anvendelse af digital signatur i forbin-
delse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
§ 18. Særlige tilbud om grundskoleundervisning indgår i
kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkesko-
lelovens § 40 a. Regler fastsat i medfør af § 40 a gælder til-
svarende for det særlige tilbud om grundskoleundervisning.
§ 19. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fø-
rer tilsyn med særlige tilbud om grundskoleundervisnings
kvalitetsudvikling.
Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet kan ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling med henblik på at
forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbej-
de en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og
eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministe-
ren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.
§ 20. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
bemyndige en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om fremgangsmå-
den ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truf-
fet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, herunder om, at
afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.
§ 21. Loven træder i kraft den 1. august 2016.
Stk. 2. Loven ophæves den 31. juli 2021.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Undervisning i folkeskolen i dansk som andet-
sprog
3.1.2. Undervisningspligt
3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1. Oprettelse af særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning til visse udenlandske børn og unge
3.2.2. Eleverne
3.2.3. Fagene, specialundervisning, prøver m.v.
3.2.4. Udgifterne til særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning
3.2.5. Forældreråd m.v.
3.2.6. Kvalitetsrapporter
3.2.7. Det almindelige kommunale tilsyn
4. Forholdets til grundlovens § 76 og Danmarks internatio-
nale forpligtelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerene
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark står i disse år over for en stor udfordring med at
modtage og integrere et ekstraordinært højt antal af flygtnin-
ge. Den nuværende situation medfører et pres på den gene-
relle kommunale service på bl.a. dagtilbuds-, skole og sund-
hedsområdet. Regeringen og KL har derfor indgået en aftale
om bedre rammer for den kommunale integrationsindsats og
er her blevet enige om en række initiativer, som har til for-
mål at sikre, at kommunerne får den fornødne fleksibilitet i
rammerne for deres integrationsindsats.
Som en del af aftalen får kommunerne mulighed for at eta-
blere særlige tilbud om grundskoleundervisning som alter-
nativ eller supplement til undervisning i folkeskolens mod-
tagelsesklasser.
Lovforslaget følger op på denne aftale. Med lovforslaget får
kommunerne således mulighed for at oprette særlige tilbud
om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge i
kommunalt regi som alternativ eller supplement til folkesko-
lens undervisning i modtagelsesklasser. Derved forbedres
kommunernes mulighed for lokalt at organisere det indle-
dende grundskoletilbud til tosprogede børn og unge i over-
ensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og be-
hov.
Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette
et særligt tilbud skal bygge på en vurdering af, at der kan til-
vejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan
tilgodese elevernes faglige sociale kompetencer.
Efter lovforslaget vil særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning skulle oprettes som særskilte tilbud uden for rammerne
af folkeskoleloven. Bestemmelserne i folkeskoleloven finder
derfor ikke anvendelse for disse tilbud, medmindre det
fremgår af denne lov. F.eks. vil bestemmelserne i folkesko-
leloven om de afsluttende prøver, befordring, specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand, supplerende
undervisning samt bestemmelserne om kvalitetsrapporter og
tilsyn finde anvendelse ved de særlige tilbud om grundsko-
leundervisning.
Særlige tilbud om grundskoleundervisning bliver efter lov-
forslaget ikke omfattet af folkeskolelovens bestemmelser
om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, folke-
skolens undervisningstimetal, folkeskolens fagrække, for-
målet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatori-
ske emner (Fælles Mål), folkeskolens kvalifikationskrav til
lærerpersonalet, holddannelse, klassestørrelser m.v.
Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen derved få stor
frihed til at udforme det tilbud, der bedst stemmer overens
med lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Undervisningen, der efter lovforslaget skal gives inden for
børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, skal dog stå mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er en udmøntning af den del af regeringens af-
tale med kommunerne om »Bedre rammer om den kommu-
nale integrationsindsats«, som indeholder forskellige initiati-
ver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings
område. Nærværende lovforslag omhandler den del af afta-
len, hvoraf det fremgår, at kommunerne skal have mulighed
for at etablere særlige tilbud om grundskoleundervisning
som alternativ eller supplement til undervisning i folkesko-
lens modtagelsesklasser.
I henhold til aftalen skal ordningen indebære, at kommuner-
ne ikke skal leve op til folkeskolelovens krav om klasseloft,
timetal, lærerkvalifikationer mv., men selv træffer beslut-
ning herom. Undervisningen skal stå mål med, hvad der al-
4
mindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen
skal derfor opstille mål og rammer for undervisningstilbud-
det, herunder om opfølgning på elevernes læring.
Lovforslaget skal derved medvirke til at give kommunalbe-
styrelsen stor frihed til at udforme det indledende grundsko-
letilbud til tosprogede børn og unge, der bedst stemmer
overens med de lokale prioriteringer, ønsker behov.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil efter
en vedtagelse af lovforslaget gå i dialog med KL om udar-
bejdelse af vejledningsmateriale med information til kom-
muner, som vælger at oprette og drive et særligt tilbud om
grundskoleundervisning. Ministeriet vil gå i dialog med KL
om, hvad det nærmere indhold af sådant vejledningsmateria-
le mest hensigtsmæssigt kunne være. Øvrige interessenter
inddrages evt. også i arbejdet. Det er vigtigt at få understre-
get vigtigheden af, at der tilvejebringes nogle undervisnings-
og læringsmiljøer, der både kan tilgodese elevernes faglige
og sociale kompetencer. Elever med et ikke uvæsentligt be-
hov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som an-
detsprog kræver særlig tilrettelagt undervisning med henblik
på at imødekomme elevernes behov for faglig og sproglig
udvikling.
Ministeriet vil i forbindelse hermed tillige inddrage spørgs-
mål om behov for testmateriale til brug ved vurderingen af
elevernes sproglige udvikling. I dialogen med KL vil også
indgå kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter for så
vidt angår de særlige tilbud. Endvidere vil spørgsmålet om
information af børnene og de unge og deres forældre indgå,
herunder i forhold til frit valg.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med udmøntningen af
de øvrige med KL aftalte initiativer på Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestillings område.
Som en del af aftalen er det besluttet at lempe krav til mod-
tagelsesklasser, sådan at klasseloftet for modtagelsesklasser
hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk
forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige
baggrund), samt at kravet om højst at spænde over tre klas-
setrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har
samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Endvidere
ændres reglerne, så eleverne fremover inden for rammerne
af holddannelsesreglerne i folkeskolelovens § 25 a, skal ha-
ve alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen. An-
tallet af timer fastsættes efter en vurdering af elevens behov
for basisundervisning i dansk som andetsprog for at kunne
deltage og få udbytte af undervisningen i den almindelige
klasse. Disse ændringer vil blive foretaget ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens un-
dervisning i dansk som andetsprog.
Herudover fremgår det af aftalen med KL, at der skal være
større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til
flygtningebørn uden for dagtilbud. Kommunerne får i en
midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge ram-
merne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimule-
ringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er
optaget i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen.
Dette vil skabe mere fleksibilitet for kommunerne, som i
dag er forpligtet til at tilbyde 15/30 timer om ugen.
Endelig har regeringen til hensigt at indgå hensigtserklærin-
ger med de frie grundskolers foreninger om, at de frie skoler
vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til
flygtninge på skolerne. Aftalen med de frie grundskolers
foreninger skal danne ramme for lokale overenskomster
mellem kommuner og konkrete frie grundskoler. Hensigts-
erklæringerne forventes udformet som korte, frivillige, ikke-
juridisk bindende aftaler mellem staten og de relevante for-
eninger.
Regeringen har til hensigt at indgå en tilsvarende hensigtser-
klæringer med Efterskoleforeningen og Foreningen af Frie
Fagskoler om, at skolerne vil tage del i ansvaret for integra-
tionen af nyankomne flygtningebørn ved at tilbyde konkrete
pladser til uledsagede flygtninge i alderen 14-17 år på sko-
lerne.
Sidstnævnte initiativer om dagtilbud, frie grundskoler og ef-
terskoler kræver lovændring. Forslag herom indgår i udlæn-
dinge-, integrations- og boligministers lovforslag nr. L X af
[4. maj] 2016.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Undervisning i folkeskolen i dansk som andetsprog
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervis-
ningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller
får en undervisning, der står mål med, hvad der almindelig-
vis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har ved be-
kendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens un-
dervisning i dansk som andetsprog fastsat en række regler
om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at skolelederen
ved optagelse – efter inddragelse af fornøden sagkundskab
og efter samråd med forældrene – beslutter, om den enkelte
elev har behov for sprogstøtte, og i givet fald hvordan ele-
ven skal gives undervisning i dansk som andetsprog. Det
fremgår af § 3, stk. 1, at hvis en tosproget elev er i stand til
at deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal ele-
5
ven det med fornøden sprogstøtte i klassen eventuelt kombi-
neret med supplerende undervisning.
I henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, skal to-
sprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ik-
ke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervis-
ning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andet-
sprog. Basisundervisningen gives i modtagelsesklasser, hvor
eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af
deres timer, så at de efterhånden får en del af deres under-
visning i en almindelig klasse, på særlige hold eller som en-
keltmandsundervisning eller i udvidede modtagelsesklasser
på 8.-10. klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til
Danmark, efter at de er fyldt 14 år.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 3 og 4, at elevtal-
let i modtagelsesklasser ikke må overstige 12 ved skoleårets
begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere eller
andet undervisende personale i fællesskab. Det skal tilstræ-
bes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at over-
stige 12. En modtagelsesklasse må højst omfatte tre klasse-
trin. Elevtallet på særlige hold må ikke overstige syv, men
må spænde over flere klassetrin.
Undervisningen skal tilrettelægges efter folkeskolelovens
krav til fx fagrække, timetal og lærerkvalifikationer.
Mange tosprogede børn og unge begynder grundskoleunder-
visningen i modtagelsesklasser, da de ikke vil få udbytte af
undervisningen i en almindelig klasse, fordi de ikke har til-
strækkelige sproglige forudsætninger til straks at få udbytte
af undervisningen.
3.1.2. Undervisningspligten
Det er fastsat i grundlovens § 76, at alle børn i den undervis-
ningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.
Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en
undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene under-
vise i folkeskolen. De nærmere regler om undervisningsplig-
ten fremgår af folkeskolelovens §§ 32-35.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 32, at ethvert barn, der
bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i fol-
keskolelovens §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestem-
melser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det
samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i
mindst 6 måneder.
Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i under-
visningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning,
der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len, jf. folkeskolelovens 33, stk. 1. Folkeskolens grundskole
omfatter en børnehaveklasse og 1.-9. klasse. Undervisnings-
pligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet
fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af un-
dervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører
dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder
17 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.
Folkeskolelovens § 32 om undervisningspligt omfatter alle
børn, der bor eller opholder sig her i landet, uanset om de er
danske statsborgere eller ej. Asylansøgere er ikke omfattet
af undervisningspligten i henhold til folkeskolelovens § 32.
Der er i udlændingelovens § 42 g, stk. 1, fastsat regler om,
at disse børn skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning
eller i en undervisning, der står mål med, hvad der alminde-
ligvis kræves efter den særskilte tilrettelagte undervisning.
Det er udlændingemyndighederne, som har ansvaret for den-
ne undervisning.
3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1. Oprettelse af særlig tilbud om grundskoleundervis-
ning til visse udenlandske børn og unge
Med lovforslaget etableres den retlige ramme for, at kom-
munerne får mulighed for at oprette særlige kommunale til-
bud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og un-
ge. Disse tilbud vil være et alternativ til folkeskolens under-
visning i modtagelsesklasser og vil således udgøre de hen-
viste børns grundskoletilbud. Henvisningen kan også være
et supplement til modtagelsesklasser, så kommunerne fx vil
kunne vælge at henvise en elev til en modtagelsesklasse i
folkeskolen efter et år i tilbud om særlig grundskoleunder-
visning. Derved forbedres kommunernes mulighed for lokalt
at organisere det indledende grundskoletilbud til tosprogede
børn og unge i overensstemmelse med kommunale priorite-
ringer, ønsker og behov.
Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette
et særligt tilbud skal bygge på en vurdering af, at der kan til-
vejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan
tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.
Efter forslaget oprettes særlige tilbud om grundskoleunder-
visning uden for rammerne af folkeskoleloven. Bestemmel-
serne i folkeskoleloven finder derfor ikke anvendelse for
særlige tilbud om grundskoleundervisning, medmindre det
fremgår af denne lov.
Med forslaget får kommunalbestyrelsen derfor stor frihed til
at udforme det indledende grundskoletilbud til børn og un-
ge, der bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, øn-
sker og behov.
Beslutningen om oprettelse af særlige tilbud om grundskole-
undervisning og rammerne herfor, herunder bevillinger og
økonomi i øvrigt, tilbuddets omfang med hensyn til klasse-
trin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædago-
6
gisk bistand, fritidsordning m.v., træffes af kommunalbesty-
relsen på et møde. Der henvises til lovforslagets § 1.
Undervisningen, der efter forslaget gives inden for børneha-
veklassen og 1.-9. klassetrin, skal stå mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen. Særlige tilbud om grund-
skoleundervisning skal i samarbejde med forældrene give
eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til
videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Tilbud-
dene skal efter deres formål og i hele deres virke forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed
og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til
og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der, herunder ligestilling mellem kønnene.
Formålet med henvisning til særlig grundskoleundervisning
er, at de pågældende børn og unge opnår de personlige, soci-
ale og faglige kompetencer, der kræves for, at de hurtigst
muligt kan blive en del af almenområdet i folkeskolen, på en
ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Der henvises til
lovforslagets § 5.
3.2.2. Eleverne
Det er kommunalbestyrelsen, som vil skulle visitere og hen-
vise tosprogede børn eller unge til særlige tilbud om grund-
skoleundervisning. Undervisningstilbuddet vil kunne omfat-
te elever op til 25 år.
Kommunen vil kunne henvise tosprogede børn og unge i
den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud om
grundskoleundervisning, hvis det vurderes, at eleven har et
ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervis-
ning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pæda-
gogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om
grundskoleundervisning. Der henvises til lovforslaget § 3,
stk. 1.
Afgørelsen om henvisning til særlig grundskoleundervisning
vil forudsætte, at der ud fra en konkret individuel vurdering
af elevens sproglige udvikling, ved fornøden inddragelse af
sagkyndig bistand og eventuel brug af testmateriale konsta-
teres et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som
andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning
med henblik på at imødekomme elevens behov for faglig og
sproglig udvikling. Der må ved henvisning ikke lægges
vægt på elevernes navne, etniske oprindelige, herunder for-
ældrenes etniske oprindelse.
Denne vurdering vil svare til den, som finder sted efter fol-
keskolelovens § 5, stk. 7, med tilhørende bekendtgørelse om
folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog i forhold
til elever, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte,
og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvi-
se eleven til en anden skole end distriktsskolen.
Elever i den undervisningspligtige alder, som måtte henvises
til særlig grundskoleundervisning, får ret til befordring mel-
lem det særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjem-
met på tilsvarende måde, som hvis de deltog i undervisning i
deres lokale distriktsskole i henhold til folkeskoleloven.
Dette svarer til folkeskolelovens bestemmelser om befor-
dring af elever, der henvises til en anden folkeskole end di-
striktsskolen på baggrund af et ikke uvæsentligt behov for
sprogstøtte. Der henvises til lovforslagets § 11.
Kommunen vil endvidere mod hel eller delvis betaling kun-
ne tilbyde tosprogede unge under 25 år, som ikke er i den
undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskole-
undervisning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det
konkret er det mest relevante undervisningstilbud. Der hen-
vises til lovforslaget § 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte
at give fuldt eller delvist tilskud til betalingen. Der henvises
til lovforslagets § 9, stk. 4.
Muligheden for at deltage i tilbuddet vil ophøre, når den på-
gældende fylder 25. Den undervisning, som tilbydes denne
gruppe, er tilsvarende grundskoleundervisning inden for
børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin.
Hensigtsmæssigheden i at tilbyde tosprogede unge over den
undervisningspligtige alder at deltage i særlig grundskoleun-
dervisning vil skulle afvejes i forhold til øvrige relevante til-
bud, f.eks. 10. klasse, danskuddannelse til voksne udlændige
(f.eks. danskuddannelse 2), ungdomsskolen eller en ung-
domsuddannelse.
Lovforslaget vil ikke ændre på retten til danskuddannelse i
henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet kan således
være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke
erstatte danskuddannelsen.
Målet for undervisningstilbuddet vil være at få de tosproge-
de børn og unge indsluset i den almindelige folkeskole eller
i øvrig uddannelse eller arbejde.
Eleverne vil derfor maksimalt kunne deltage i tilbuddet i to
år. Overflytning til distriktsskolen af børn i den undervis-
ningspligtige alder med henblik på undervisning i en almin-
delig klasse vil kunne ske tidligere på baggrund af en vurde-
ring af eleven sproglige kompetencer. Derfor vil der løbende
skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs
sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i sær-
lig grundskoleundervisning. Der henvises til lovforslagets §
3, stk. 2.
Eleverne vil ikke kunne henvises til særlig grundskoleunder-
visning, hvis de allerede har deltaget i undervisning i en
modtagelsesklasse i to år, da der er tale om et alternativ til
folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Der er en
7
tilsvarende begrænsning på to år for deltagelse i folkesko-
lens undervisning i en modtagelsesklasse, jf. § 4, stk. 5, i be-
kendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som an-
detsprog. Da særlig grundskoleundervisning vil være et al-
ternativ eller supplement til undervisning i en modtagelses-
klasse, kan en elev samlet set kun deltage i sammenlagt to år
i de to tilbud.
Forældre til børn, som henvises til særlig grundskoleunder-
visning, vil som udgangspunkt have frit valg af undervis-
ningssted i bopælskommunen eller i en anden kommune.
Dette svarer til, hvad der gælder efter folkeskolelovens § 36,
stk. 3 Forældrene vil derfor kunne vælge, at barnets skal del-
tage i særlig grundskoleundervisning et andet sted, hvis der
er ledig kapacitet, eller deltage i et tilsvarende tilbud i folke-
skolen. Det frie valg vil være begrænset af, om der er en
modtagelsesklasse på den ønskede skole, og om der er plads
i ordningen. Der henvises til lovforslaget § 12, stk. 1.
Forældre eller værger, der selv måtte ønske at sørge for, at
børn omfattet af lovforslaget får en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil
ikke have pligt til at lade barnet deltage i undervisningen i et
særligt tilbud om grundskoleundervisning men kan altid sø-
ge at få deres barn optaget i en fri grundskole eller selv stå
for barnets undervisning i form af hjemmeundervisning.
3.2.3. Fagene, specialundervisning, prøver m.v.
Undervisningen i særlige tilbud om grundskoleundervisning
vil, ligesom det gælder for f.eks. de frie grundskoler, skulle
stå mål med den undervisning, der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte slutmål og delmål
for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan
opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Der hen-
vises til lovforslagets § 6.
Det er hermed forudsat, at slutmål og delmål vil skulle stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I det
omfang det er relevant, vil kommunalbestyrelsen skulle ud-
arbejde undervisningsplaner for de forskellige fagområder.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv kan fastsætte slutmål
og delmål for undervisningen m.v., finder folkeskolens reg-
ler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål
for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) anvendelse.
At undervisningen vil skulle stå mål med folkeskolen bety-
der, at slutmålene og delmålene skal stå mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de
mål, der gælder for folkeskolens undervisning. Undervisnin-
gens slutmål og delmål skal kunne sammenlignes med fol-
keskolens Fælles Mål, og de samme kundskabs- og færdig-
hedsområder skal kunne findes begge steder. Tilbuddet om
særlig grundskoleundervisnings slutmål og delmål behøver
ikke være ligeså omfattende eller detaljerede som folkesko-
lens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det bli-
ver helt tydeligt, at en elev, som deltager i særlig grundsko-
leundervisning, samlet set har de samme muligheder for at
bygge videre på sin skolegang, for eksempel med en ung-
domsuddannelse, som hvis eleven havde gået i en folkesko-
le. Der henvises til lovforslagets § 6.
Kommunerne vil med tilbuddet få en stor grad af frihed med
hensyn til organiseringen af modtagelsesundervisning. Der
vil således i modsætning til i folkeskoleloven ikke være fast-
sat krav til f.eks. timetal, lærerkvalifikationer, klasseloft og
fagrække. Det er op til kommunerne særskilt at beslutte,
hvilke rammer for undervisning der er relevante. Der henvi-
ses til lovforslagets § 1, stk. 2.
I forhold til underviserne ved det særlige tilbud om grund-
skoleundervisning vil kommunen dermed få mulighed for at
ansætte fx en psykolog, børnerådgiver eller en anden person,
som kommunen måtte mene med fordel kan knyttes op på
modtage tilbuddet til flygtningebørn. Kommunalbestyrel-
sens vil have ansvaret for, at personer, som ansættes til at
undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning, kan varetage opgaven på forsvarlig vis. Det vil være
kommunalbestyrelsen, der foretager vurderingen af, hvor-
vidt de personer, de ønsker at ansætte til at varetage under-
visningen, har de fornødne pædagogiske og faglige forud-
sætninger for at varetage undervisningen i de særlige tilbud
om grundskoleundervisning. Det vil sige, at personer, som
ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundsko-
leundervisning, naturligvis skal kunne varetage opgaven på
forsvarlig vis – de skal have fornøden pædagogisk sagkund-
skab, men ikke nødvendigvis i form af uddannelsen til lærer
i folkeskolen. Det svarer til, hvad der gælder for de frie
grundskoler.
Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af den særlige
grundskoleundervisning tilstræbe, at undervisningen knytter
an til den ordinære undervisning i folkeskolen. Det kan
f.eks. være ved inddragelse af undervisningsmetoder og
medarbejderkompetencer fra modtagelsesklasser, eller ved
at eleverne deltager i visse dele af den almindelige undervis-
ning i folkeskolen. Det må således forventes, at der vil være
et tæt samarbejde mellem tilbuddet og folkeskolen med hen-
blik på at sikre den bedst mulige overgang for eleven fra det
særlige tilbuds grundskoleundervisning til undervisning i en
almindelig klasse i folkeskolen.
Særlige tilbud om grundskoleundervisning vil skulle give
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever, der måtte have behov herfor, tilbyde supplerende un-
dervisning eller anden faglig støtte til elever, der måtte have
brug for støtte, yde personlig assistance, der kunne hjælpe
elever med at overvinde praktiske vanskeligheder i forbin-
8
delse med skolegangen og give undervisning til elever, der
gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til
deres sundhed eller velfærd ikke har kunnet undervises i til-
buddet. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 1.
Bestemmelserne i folkeskoleloven om specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand, supplerende undervis-
ning eller anden faglig støtte, personlig assistance og syge-
undervisning vil skulle gælde tilsvarende for særlig grund-
skoleundervisning, herunder i forhold til at klage til Klagen-
ævnet for Specialundervisning. Der henvises til lovforsla-
gets § 7, stk. 2.
Undervisningspligtige elever i særlige tilbud om grundsko-
leundervisning vil ved afslutningen af 9. klassetrin skulle af-
lægge folkeskolens 9.-klasseprøver. Der henvises til lovfor-
slagets § 8.
3.2.4. Udgifterne til særlig tilbud om grundskoleundervis-
ning
Alle udgifter til særlig grundskoleundervisning for elever i
den undervisningspligtige alder vil skulle påhvile kommu-
nerne. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne opkræve
betaling for undervisningen. Der henvises til lovforslagets §
9.
Der foreslås, at der vil skulle opkræves betaling for fritids-
ordning af forældre til børn og unge, der er optaget i en fri-
tidsordning. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle
yde søskendetilskud til familier med mere end et barn i fri-
tidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fri-
pladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske for-
hold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæs-
sige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i
medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug
for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling,
vil skulle gælde tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud
og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud. Efter for-
slaget vil kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetil-
skud og fripladstilskud kunne indbringes for Ankestyrelsen.
De foreslåede bestemmelser om fritidsordninger svarer til,
hvad der gælder for forældre til børn og unge, der optaget i
en fritidsordning i folkeskolen. Det samme gælder de fore-
slåede bestemmelser om udgifterne til ekskursioner, lejrsko-
ler og skolerejser for så vidt angår elever i den undervis-
ningspligtige alder. Der henvises til lovforslagets § 9.
Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommu-
nen, vil kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommu-
nalbestyrelsen i bopælskommunen skulle aftale betalingen
for elevens undervisning m.v. i særlig tilbud om grundskole-
undervisning.
Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til
skolekommunen, vil kommunalbestyrelsen i skolekommu-
nen kunne kræve betaling fra bopælskommunen for udgif-
terne ved elevens undervisning m.v.
Bopælskommunens betaling til skolekommunen for under-
visningen af eleven vil i sådanne tilfælde skulle udgøre bo-
pælskommunens gennemsnitlige udgift pr. elev i særlige til-
bud om grundskoleundervisning, dog højst et beløb svaren-
de til skolekommunens tilsvarende udgift. Har bopælskom-
munen ikke særlige tilbud om grundskoleundervisning, vil
bopælskommunen skulle betale dennes gennemsnitlige bud-
getterede nettoudgift pr. plads i modtagerklasse. Der henvi-
ses til lovforslagets § 12.
Bopælskommunens betaling til skolekommunen for fritids-
ordningen vil skulle udgøre bopælskommunens gennemsnit-
lige nettoudgift pr. barn i fritidsordning.
3.2.5. Forældreråd m.v.
Kommunalbestyrelsen vil skulle beslutte, hvorledes særlige
tilbud om grundskoleundervisning skal organiseres.
Efter forslaget vil forældre eller værger til umyndige børn i
særlige tilbud om grundskoleundervisning kunne oprette et
forældreråd. Der henvises til lovforslaget § 13.
Kommunalbestyrelsen vil, bortset fra de beføjelser, der føl-
ger af arbejdsgiverkompetencen og spørgsmål om økonomi-
ske og bevillingsmæssige rammer, kunne vælge at henlægge
kompetencer til forældrerådet.
3.2.6. Kvalitetsrapporter
Efter forslaget vil tilbud om særlig grundskoleundervisning
skulle indgå i kvalitetsrapporten, som kommunalbestyrelsen
hvert andet år skal udarbejde på folkeskoleområdet, jf. fol-
keskolelovens § 40 a. Der henvises til lovforslagets § 18.
Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen,
skolernes og de særlige tilbuds faglige niveau, de foranstalt-
ninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det
faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den
seneste kvalitetsrapport.
Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbe-
styrelsen, der skal tage stilling til rapporten og til opfølgning
af kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsens stillingtagen
til kvalitetsrapporten for så vidt angår kommunens særlige
tilbud om grundskoleundervisning vil fx kunne tage ud-
gangspunkt i en vurdering af de særlige tilbuds faglige ni-
veau og opfølgning herpå i forhold til kommunens folkesko-
ler.
9
Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ud fra en
helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbe-
styrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at for-
bedre niveauet i det særlige tilbud. Forinden drøftelsen i
kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om hand-
lingsplanen fra forældrerådet, hvis der er oprettet et sådant.
Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbe-
styrelsen.
Efter forslaget vil ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling skulle føre tilsyn med kvalitetsudviklingen på særli-
ge tilbud om grundskoleundervisning. Der henvises til lov-
forslagets § 19.
I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet vil ministeren for
børn, undervisning og ligestilling med henblik på at forbed-
re det faglige niveau kunne pålægge kommunalbestyrelsen
at udarbejde en handlingsplan. Ministeren vil fastsætte en
frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Ved vedvarende
dårlig kvalitet i forhold til et særlig tilbuds undervisning for-
stås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering i flere
på hinanden følgende år ikke svarer til det niveau, der al-
mindeligvis må kræves i folkeskolen, herunder som det bl.a.
kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater.
I vurderingen af, om særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning udviser dårlig kvalitet, kan indgå flere forhold, hvor det
centrale vil være, om elevernes præstationer lever op til de
faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de for-
skellige klassetrin, herunder i forhold til undervisningen i
dansk som andetsprog. Hvis kvaliteten afviger i forhold til,
hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og elev-
sammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig
kvalitet. Termen ”vedvarende dårlig kvalitet” hidrører fra
bemærkningerne til L 170, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, spalte 5794, om ændring af folkeskoleloven.
3.2.7. Det almindelige kommunale tilsyn
Særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være omfattet
af det almindelige tilsyn med den kommunale forvaltning.
Efter den kommunale styrelseslov varetages tilsynet af
Statsforvaltningen og økonomi- og indenrigsministeren.
4. Forholdet til grundlovens § 76 og Danmarks interna-
tionale forpligtigelser
Det er fastsat i grundlovens § 76, at alle børn i den undervis-
ningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.
Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en
undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene under-
vise i folkeskolen.
Det offentlige er herved forpligtet til at tilbyde gratis under-
visning for børn i den undervisningspligtige alder i folke-
skolen. Den nærmere udformning af dette grundskoletilbud
og fastsættelsen af den undervisningspligtige alder er over-
ladt til lovgiver.
Grundlovens § 76 kan ikke antages at være til hinder for, at
der i forhold til børn, der har et ikke uvæsentligt behov for
sprogstøtte, og som det er pædagogisk påkrævet at undervi-
se på anden måde end i det almindelige folkeskoletilbud,
etableres et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Det
er derfor ikke i strid med grundlovens § 76, stk. 1, hvis Fol-
ketinget vedtager en lov, som giver mulighed for, at to-
sprogede børn og unge på baggrund af en konkret pædago-
gisk vurdering kan henvises til et gratis særligt tilbud om
grundskoleunderisning, som står mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen.
Det skal i øvrigt bemærkes, at forældre eller værger, der selv
sørger for, at børn omfattet af lovforslaget får en undervis-
ning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fol-
keskolen, ikke har pligt til at lade barnet deltage i undervis-
ningen i et særligt tilbud om grundskoleundervisning.
Det er endvidere regeringens vurdering, at lovforslaget ikke
er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Det
følger af Danmarks internationale forpligtelser, at forskels-
behandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål
og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Det er bl.a. anerkendt i Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstols praksis i sag nr. 15766/03, Oršuš m.fl. mod
Kroatien, at det er sagligt at forskelsbehandle børn med det
formål at bringe børnenes sprogkundskaber op til et tilstræk-
keligt niveau, når det sikres, at børnene kommer i en almin-
delig klasse, når det bliver muligt. Det er regeringens opfat-
telse, at forslaget står i et rimeligt forhold til dette formål.
Det skyldes, at henvisning til tilbuddet alene kan ske på bag-
grund af en pædagogisk faglig vurdering. Det vil sige, at det
skal vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for
sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog,
og at det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven til særlig
grundskoleundervisning frem for almindelig undervisning i
distriktsskolen.
Det fremgår af flygtningekonventionens artikel 22, nr. 1, at
med hensyn til elementær undervisning skal de kontraheren-
de stater indrømme flygtninge samme behandling som den,
der tilkommer egne statsborgere.
Konventionsflygtninge og børn af konventionsflygtninge
skal således have samme adgang som danske børn til gratis
undervisning på grundskoleniveau.
Med det fremsatte lovforslag skabes der mulighed for, at to-
sprogede børn og unge på baggrund af en konkret pædago-
10
gisk vurdering kan henvises til et gratis særligt tilbud om
grundskoleundervisning, som står mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen. Det er klart forudsat, at de
slutmål og delmål, der skal gælde for det særlige tilbud, skal
svare til de mål, der gælder for folkeskolens undervisning.
Lovforslaget er derfor i overensstemmelse med flygtninge-
konventionens artikel 22, stk. 1, hvorefter de kontraherende
stater med hensyn til elementær undervisning skal indrøm-
me flygtninge samme behandling som den, der tilkommer
egne statsborgere.
I henhold til artikel 28, stk. 1, litra a, i FN’s børnekonventi-
on skal grundskoleuddannelse i overensstemmelse med lige-
stillingsprincippet gøres tvungen og gratis tilgængelig for al-
le.
Særlig tilbud om grundskoleundervisning er gratis for børn
og unge i den undervisningspligtige alder, som kommunen
henviser til tilbuddet.
Henvisningen til tilbuddet kan alene ske på baggrund af en
konkret pædagogisk vurdering. Det vil sige, at det skal vur-
deres, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte
i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er
pædagogisk påkrævet at henvise eleven til særlig grundsko-
leundervisning fremfor almindelig undervisning i distrikts-
skolen. Det gratis særlige tilbud om grundskoleundervisning
skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len. Det er klart forudsat, at de slutmål og delmål, der skal
gælde for det særlige tilbud, skal svare til de mål, der gælder
for folkeskolens undervisning. Henvisningen til det særlige
tilbud om grundskoleundervisning sker således på baggrund
af saglige hensyn.
Lovforslaget er derfor i overensstemmelse med børnekon-
ventionen artikel 28, stk. 1.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indeholder bestemmelser om kommunal opret-
telse og drift af særlige tilbud om grundskoleundervisning til
visse udenlandske børn og unge og om at oprette fritidstil-
bud i tilknytning til undervisningstilbuddet.
Det særlige undervisningstilbud kan gives fra børnehave-
klasse til og med 9. klasse i et omfang, der for den enkelte
elev kan vare op til to år. Det forudsættes, at det særlige un-
dervisningstilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen.
Tilbuddet omfattes ikke af folkeskolelovens bestemmelser
om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herun-
der undervisningstimetal, fagrække, kvalifikationskrav til
lærerpersonale, klasse- og holddannelser m.m.
Det betyder, at kommunerne som alternativ til at optage ny-
ankomne børn i folkeskolen i en overgangsfase på op til to
år, inden de pågældende børn skal optages i folkeskolens al-
mindelige undervisning, får frihed til at udforme de indle-
dende grundskoletilbud til udenlandske børn og unge, der
bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, ønsker og
behov.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at etablere
særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske
børn og unge, men det er ikke på forhånd muligt at vurdere,
i hvilket omfang kommunerne vil gøre brug af lovforslagets
muligheder, og hvordan kommunerne konkret vil tilrette-
lægge tilbuddene. Det er på den baggrund ikke muligt at op-
gøre de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Lovfor-
slaget vil efter omstændighederne kunne indebære min-
dreudgifter for kommunerne sammenlignet med de udgifter,
der vil være forbundet med at give de pågældende børn un-
dervisningstilbud efter folkeskoleloven, idet tilbuddet ikke
omfattes af en række af folkeskolelovens bestemmelser om
undervisningens organisering m.v.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for at optage nyan-
komne børn i en fritidsordning på samme vilkår, der gælder
for børn optaget i en fritidsordning i folkeskolen. Dvs. at der
kan opkræves betaling efter takster, der fastsættes af kom-
munen, og ydes søskendetilskud og fripladstilskud mv. efter
de samme regler, der gælder efter dagtilbudsloven. Denne
del af lovforslaget vil derfor som udgangspunkt ikke betyde
merudgifter for kommunerne sammenlignet med de tilbud,
der kan gives efter folkeskoleloven og dagtilbudsloven.
Samlet set kan lovforslaget forventes at indebære kommuna-
le mindreudgifter sammenlignet med de undervisnings- og
fritidstilbud, der vil skulle gives efter eksisterende lovgiv-
ning. De konkrete udgifter vil afhænge af omfanget af den
kommunale anvendelse af tilbuddene, samt hvordan kom-
munerne vælger at tilrettelægge undervisningstilbuddene.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. marts 2016
til den 8. april 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchef-
foreningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-
bund (BUPL), Danmarks Lærerforening, Danmarks Privat-
skoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygt-
ningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Røde Kors, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimi-
nation, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler,
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af
Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for Kristne Frisk-
oler, Foreningen Nydansker, Frie Kostskolers Fællesråd,
Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettighe-
der, KL, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU),
Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-che-
fer, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for
Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Skolelederforenin-
gen, Socialpædagogernes Landsforbund og Ungdomsskoler-
nes Udviklingscenter.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Mulighed for mindreudgifter Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe
beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt til-
bud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og un-
ge. Ved tosprogede børn og unge forstås børn og unge, der
har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt
med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens un-
dervisning, lærer dansk.
I dag begynder mange tosprogede børn og unge deres
grundskoleundervisning i folkeskolens modtagelsesklasser,
da de alt efter støtteforanstaltninger mv. ikke forventes at
ville kunne få tilstrækkelig udbytte af undervisningen i en
almindelig klasse, fordi de ikke har tilstrækkelige dansk-
sproglige forudsætninger til straks at få udbytte af undervis-
ningen.
Efter lovforslaget kan der oprettes særlige tilbud om grund-
skoleundervisning til sådanne tosprogede børn og unge uden
for rammerne af folkeskoleloven. Undervisning ved særlige
tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ eller
supplement til undervisning i folkeskolens modtagelsesklas-
ser.
Oprettelse af et særligt tilbud om grundskoleundervisning
forudsætter, at kommunalbestyrelsen vurderer, at der er et
tilstrækkeligt elevtal til at oprette et sådan tilbud, således at
der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der
både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompeten-
cer.
Det fremgår af stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger
mål og rammer for det særlige tilbuds grundskoleundervis-
ning, herunder bevillinger og økonomiske rammer, tilbud-
dets omfang med hensyn til klassetrin, elevtal, specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand, undervisning i
fritiden, antal skoledage og rammer for klassedannelsen,
elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde.
12
Bestemmelserne i folkeskoleloven finder ikke anvendelse
for særlige tilbud om grundskoleundervisning, medmindre
det fremgår af loven, jf. nærmere bl.a. lovforslagets § 7.
Efter stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at det særli-
ge tilbud omfatter tilbud om optagelse i en fritidsordning.
Beslutningen kan træffes i forbindelse med oprettelsen af et
særligt tilbud om grundskoleundervisning eller på et senere
tidspunkt. Fritidsordningen vil være en del af tilbuddet og
vil kunne indrettes efter lokale prioriteringer, ønsker og be-
hov. Efter lovforslagets § 9, stk. 5, skal kommunalbestyrel-
sen opkræve betaling af forældre til børn, der er optaget i en
fritidsordning. Der henvises til bemærkningerne til § 9.
Endelig foreslås det i stk. 4, at kommunalbestyrelsens be-
slutninger efter stk. 1-3 træffes på møder i kommunalbesty-
relsen. Det vil sige, at beslutningskompetencen ikke kan de-
legeres til et udvalg under kommunalbestyrelsen eller for-
valtningen. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige,
indebærer forslaget, at der sikres mulighed for, at beslutning
om oprettelse af særlige tilbud om grundskoleundervisning
kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske
debat.
Til § 2
Det fremgår af § 2, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for
det i § 1, stk. 1, nævnte særlige tilbud om grundskoleunder-
visning. Kommunalbestyrelsen har således ansvaret for, at
undervisnings- og læringsmiljøet tilgodeser elevernes fagli-
ge og sociale kompetencer, undervisningens kvalitet, herun-
der at undervisningen står mål med folkeskolens, at det un-
dervisende personale har de fornødne pædagogiske og fagli-
ge forudsætninger m.m. Derved tydeliggøres det, at kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for styringen af det særlige til-
bud om grundskoleundervisning i kommunen i overensstem-
melse med bestemmelserne i den kommunale styrelseslov-
givning.
Det fremgår derfor af lovforslagets § 18, at særlige tilbud
om grundskoleundervisning indgår i kvalitetsrapporten for
kommunens skolevæsen. Der henvises til bemærkningerne
til § 18. Kommunalbestyrelsen har som anført også ansvaret
for kvaliteten af undervisningen.
Til § 3
Det fremgår af stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan henvise
tosprogede børn og unge i den undervisningspligtige alder
til et særligt tilbud om grundskoleundervisning, efter § 1,
stk. 1, hvis det vurderes, at eleverne har et ikke uvæsentligt
behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som an-
detsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at
henvise eleverne til det særlige tilbud.
Gældende ret om henvisning af tosprogede børn til andre
skoletilbud end distriktsskolen er i bemærkningerne til L
135, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, spalte 6438,
beskrevet sådan, at alle tosprogede elever, der ved optagel-
sen vurderes at have et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov i
form af undervisning i dansk som andetsprog, efter kommu-
nalbestyrelsens beslutning kan henvises til en anden skole
end distriktsskolen, hvis det er påkrævet af pædagogiske
hensyn.
Bestemmelsen i stk. 1, betyder, at alle tosprogede elever i
den undervisningspligtige alder, som vurderes at have et ik-
ke uvæsentligt sprogstøttebehov i form af undervisning i
dansk som andetsprog, fremover efter kommunalbestyrel-
sens beslutning også kan henvises til særlige tilbud om
grundskoleundervisning, hvis det er pædagogisk påkrævet
ud fra en individuel vurdering af elevens behov.
Afgørelsen om henvisning til særlige tilbud om grundskole-
undervisning forudsætter, at der ud fra en konkret individuel
vurdering af elevens sproglige udvikling, ved fornøden ind-
dragelse af sagkyndig bistand og eventuel brug af testmate-
riale konstateres et ikke uvæsentligt behov for undervisning
i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt un-
dervisning med henblik på at imødekomme elevens behov
for faglig og sproglig udvikling.
Denne vurdering svarer til den, som finder sted efter folke-
skolelovens § 5, stk. 7, med tilhørende regler i bekendtgørel-
se nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i
dansk som andet sprog, i forhold til elever, som har et ikke
uvæsentligt behov for sprogstøtte, og hvor det vurderes at
være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden
skole end distriktsskolen.
Det fremgår af stk. 2, at henvisningen efter stk. 1 skal ophø-
re, når eleverne vurderes at kunne deltage i undervisningen i
en almindelig klasse i folkeskolen og senest efter to års for-
løb. Det betyder, at overflytning til distriktsskolen kan ske
tidligere på baggrund af en vurdering af elevens sproglige
kompetencer. Det skal løbende vurderes, om der er et behov
for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde
fortsat opretholdelse af den pligtmæssige henvisning til sær-
lig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke
uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog,
skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen. For
særlig grundskoleundervisning vil den højeste tidsramme for
denne type af undervisning være 2 år.
Da særlig grundskoleundervisning vil være et alternativ eller
supplement til undervisning i en modtagelsesklasse, kan en
elev kun deltage sammenlagt i to år i de to tilbud. Det vil si-
ge, at eleven efter højst to år skal overføres til undervisning i
en almindelig klasse i folkeskolen. Baggrunden herfor er et
ønske om, at eleven skal integreres i et almindeligt tilbud i
13
folkeskoleregi, så snart det er muligt. Derfor skal der løben-
de foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs
sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i sær-
lige tilbud om grundskoleundervisning.
Det fremgår af stk. 3, at en kommunalbestyrelse efter over-
enskomst med en anden kommune kan henvise elever til un-
dervisning efter stk. 1 ved et tilbud om særlig grundskoleun-
dervisning i en anden kommune. Bestemmelsen svarer ind-
holdsmæssigt til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1, hvoref-
ter en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en an-
den kommune eller den pågældende skole kan henvise ele-
ver til undervisning i en anden kommunes skoler.
Til § 4
Det fremgår af § 4, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde en
tosproget ung under 25 år, som ikke er i den undervisnings-
pligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning ef-
ter § 1, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er
det mest relevante undervisningstilbud for den unge. Ved
”unge under 25 år” forstås unge under 25 år, som er ud over
den undervisningspligtige alder.
I dag undervises unge udlændinge, som er under 18 år, men
over den undervisningspligtige alder som udgangspunkt i
dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole.
Unge over 18 år vil derimod være omfattet af danskuddan-
nelseslovens målgruppe. Her gælder kommunens forpligtel-
se til at tilbyde danskuddannelse imidlertid alene nyankom-
ne udlændinge.
Den undervisning, som tilbydes denne gruppe, er ligeledes
undervisning inden for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin.
Hensigtsmæssigheden i at henvise unge over den undervis-
ningspligtige alder til særlig grundskoleundervisning skal
afvejes i forhold til øvrige relevante tilbud, f.eks. 10. klasse,
danskuddannelse til voksne udlændige (f.eks. danskuddan-
nelse 2), ungdomsskolen eller en ungdomsuddannelse.
Lovforslaget ændrer ikke på retten til danskuddannelse i
henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet kan således
være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke
erstatte danskuddannelsen.
Eleven skal betale for udgifterne forbundet med undervis-
ningen efter § 4. Der henvises til bemærkningerne til § 9,
stk. 4. Kommunen kan fortsat også etablere undervisnings-
tilbud i regi af ungdomsskolen for unge tosprogede udlæn-
dinge, som ikke kan optages i folkeskolen.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 8, kan folkeskolen, hvor
geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde
voksne at deltage i folkeskolens undervisning i 8.-10. klas-
setrin. Bestemmelsen er i nogle kommuner blevet forstået
som bred hjemmel til i større omfang at tilbyde unge udlæn-
dinge over 18 at deltage i folkeskolens undervisning i udvi-
dede modtagelsesklasser (dvs. modtagelsesklasser på 8.-10.
klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark,
efter at de er fyldt 14 år). Det fremgår af forarbejderne til
folkeskolelovens § 3, stk. 8, at hensigten med den foreslåede
affattelse af bestemmelsen var at foretage en præcisering af,
hvornår det kan tilbydes voksne at deltage i folkeskolens un-
dervisning, og at der dermed i lovteksten gives udtryk for, at
det kun har været hensigten at lade et begrænset antal voks-
ne deltage i folkeskolens undervisning på de ældste klasse-
trin i tilfælde, hvor der er langt til voksenundervisningstil-
bud (bemærkningerne til L 130, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, spalte 2949).
Ministeriet vil i forbindelse med den kommende ændring af
bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens un-
dervisning i dansk som andetsprog, jf. foran afsnit 2, præci-
sere over for kommunerne, at tilbud om undervisning i fol-
keskolens udvidede modtagelsesklasser af voksne tosproge-
de alene kan ske i begrænset omfang, og kun hvis geografi-
ske eller andre særlige forhold taler derfor, dvs. hvor der er
langt til voksenundervisningstilbud. Hvis det konkret vurde-
res, at et grundskoletilbud konkret er det mest relevante un-
dervisningstilbud, skal dette foregå i kommunale særlige til-
bud om grundskoleundervisning for tosprogede børn og un-
ge eller i regi af ungdomsskolen.
Til § 5
Det fremgår af stk. 1, at det særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning skal give undervisning inden for børnehaveklas-
sen og 1.-9. klassetrin, som kan stå mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen.
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for kvaliteten
af undervisningen på det særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning og dermed også for, at undervisningen kan stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der
henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2.
At undervisningen skal stå mål med folkeskolen betyder, at
slutmålene og delmålene, jf. nærmere lovforslagets § 6, skal
stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens un-
dervisning. Slutmålene defineres som undervisningsmæssi-
ge pejlemærker. Uanset hvordan det særlige tilbud tilrette-
lægger sin undervisning, skal det formulere, hvilke kundska-
ber og færdigheder tilbuddets undervisning leder eleverne
frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne.
Undervisningens slutmål og delmål skal kunne sammenlig-
nes med folkeskolens mål, og de samme kundskabs- og fær-
14
dighedsområder skal kunne findes begge steder. Tilbuddet
om særlig grundskoleundervisnings slutmål og delmål behø-
ver ikke være ligeså omfattende eller detaljerede som folke-
skolens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det
bliver helt tydeligt, at en elev, som deltager i særlig grund-
skoleundervisning, samlet set har de samme muligheder for
at bygge videre på sin skolegang, for eksempel med en ung-
domsuddannelse, som hvis eleven havde gået i en folkesko-
le.
Det følger af stk. 2, at formålet med undervisningen er, at
eleverne opnår de personlige, sociale og faglige kompeten-
cer, der kræves for, at de hurtigst muligt kan optages i en al-
mindelig klasse i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse el-
ler komme i arbejde. Forslaget skal ses i sammenhæng med
kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens,
jf. stk. 1.
Det fremgår af stk. 3, at tilbuddet i øvrigt efter sit formål og
i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle
og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene.
Det vil således efter forslaget udtrykkeligt fremgå, at de sær-
lige tilbud om grundskoleundervisning er forpligtede til at
undervise eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne
lære og bl.a. derigennem kunne komme til at respektere, at
det danske samfund bygger på en række grundlæggende
menneske- og frihedsrettigheder, herunder forbud mod dis-
krimination, hvad enten det drejer sig om køn, race eller re-
ligion m.v. Dette er i bestemmelsen særligt fremhævet for så
vidt angår ligestillingen mellem kønnene. Tilbuddene må
derfor ikke foretage handlinger eller undladelser, som kræn-
ker kravet om, at tilbuddene skal udvikle og styrke elevernes
kendskab til og respekt for f.eks. ligestillingen mellem køn-
nene.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, svarer til, hvad der
gælder for kommunale internationale grundskoler, jf. § 4,
stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler og de
frie grundskoler, herunder de internationale frie grundskoler
og skoleafdelinger, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler
og private grundskoler m.v.
Til § 6
Stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte slut-
mål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fag-
kreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatori-
ske emner.
Slutmålene defineres som de undervisningsmæssige pejle-
mærker. Uanset hvordan det særlige tilbud tilrettelægger sin
undervisning, skal det formulere, hvilke kundskaber og fær-
digheder undervisningen leder eleverne frem mod inden for
det enkelte fag/fagområde eller emne. Tilbuddet kan vælge
at fastsætte slutmål for de enkelte fag, som der underviser i,
eller for flere fag under ét, hvis tilbuddet har tilrettelagt
tværfaglig undervisning. For at undervisningen står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil det
være en forudsætning, at de slutmål, som fastsættes for un-
dervisningen, som minimum står mål med de mål, der gæl-
der for folkeskolens obligatoriske fag og emner.
Delmål beskriver mål for undervisningen på bestemte tids-
punkter i undervisningsforløbet for de enkelte fag/fagområ-
der og emner. Fastsættelsen af tidspunkterne for delmålene
kan variere fra fag til fag, men for alle fag/fagområder og
obligatoriske emner vil gælde, at der flere gange i undervis-
ningsforløbet skal være formuleret delmål. Delmålene skal
indeholde en beskrivelse af, hvilke kundskaber og færdighe-
der tilbuddets undervisning leder eleverne frem mod inden
for det enkelte fag/fagområde eller emne på det tidspunkt,
som delmålet er fastsat for.
Det er hermed forudsat, at slutmål og delmål står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis slutmål
og delmål ikke fastsættes, gælder folkeskolens Fælles Mål,
jf. nærmere stk. 3.
Stk. 2 indebærer, at kommunalbestyrelsen i det omfang, det
er relevant, udarbejder undervisningsplaner for de fagområ-
der og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne
skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på
hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskelli-
ge fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det sam-
lede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig person-
lig udvikling.
Hvor et slutmål er tilbuddets undervisningsmæssige pejle-
mærke, er en undervisningsplan beskrivelsen af, hvordan
slutmålene nås – herunder angivelse af undervisningens pro-
gression hen imod slutmålene. Herudover skal undervis-
ningsplanerne indeholde en beskrivelse af bl.a., hvad der ar-
bejdes med på de enkelte klasse- eller alderstrin, samt hvilke
arbejdsmetoder der anvendes, hvilke undervisningsmateria-
ler, der benyttes. Som et led i udarbejdelsen af undervis-
ningsplanen beskrives, hvorledes det samlede undervis-
ningstilbud giver mulighed for elevens alsidige personlige
udvikling. Det indebærer, at tilbuddet skal tilgodese alle si-
der af elevens udvikling, herunder den åndelige, intellektu-
elle, musiske, fysiske og sociale.
Undervisningsplanerne anvendes som et redskab i undervi-
sernes samarbejde om fag og tværfaglige forløb frem mod
slutmålene for de enkelte fag med henblik på at understøtte
den enkelte elevs udvikling og behov.
15
Stk. 3 indebærer, at i det omfang, kommunalbestyrelsen ikke
har fastsat slutmål og delmål, jf. stk.1, gælder folkeskolelo-
vens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og
vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Folkeskolens Fælles Mål fastsætter nationale mål for, hvad
eleverne skal lære i skolens fag og emner samt børnehave-
klassen. De Fælles Mål er bindende mål og skal være sty-
rende for undervisningen i folkeskolen. Fælles Mål er læ-
ringsmål og beskriver, hvad eleven skal lære, ikke hvad un-
dervisningen skal indeholde.
Til § 7
Stk. 1, og stk. 2, skal ses i sammenhæng. Stk. 1 fastsætter, at
det særlige tilbud om grundskoleundervisning skal give spe-
cialundervisning m.v., og i stk. 2 fastsættes, hvilke bestem-
melser i folkeskoleloven der finder anvendelse for den på-
gældende aktivitet.
Stk. 1, nr. 1, indebærer, at særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning omfatter specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand. Det vil sige, at særlige tilbud om
grundskoleundervisning skal give specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand til elever, der har brug for
støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-
ningsdifferentiering og holddannelse m.v.
Stk. 1, nr. 2, indebærer, at særlig tilbud om grundskoleun-
dervisning omfatter supplerende undervisning eller anden
faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke
kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentie-
ring og holddannelse m.v.
Stk. 1, nr. 3, indebærer, at særlig tilbud om grundskoleun-
dervisning omfatter personlig assistance, der kan hjælpe ele-
ven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse
med skolegangen.
Stk. 1, nr. 4, indebærer, at særlig tilbud om grundskoleun-
dervisning omfatter undervisning til elever, der gennem læn-
gere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sund-
hed eller velfærd ikke kan undervises i det særlige tilbud.
Det vil sige, at elever, der gennem længere tid af hensyn til
deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises ved det
særlige tilbud, undervises i deres hjem eller på den institu-
tion, hvor de opholder sig. Det påhviler kommunalbestyrel-
sen at indrette undervisning på de i kommunen beliggende
sygehuse, hospitaler og andre institutioner, medmindre der
på anden måde sørges for børnenes undervisning.
Stk. 2 indebærer, at folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 3 a, § 5,
stk. 5, og § 12, stk. 2, § 23, stk. 1, § 51, stk. 3 og 5, § 51 a
og § 51 b gælder tilsvarende for elever i særlig tilbud om
grundskoleundervisning. Det betyder, at folkeskolelovens
bestemmelser om specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand, supplerende undervisning eller anden fag-
lig støtte, personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at
overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skole-
gangen, sygeundervisning og klage til Klagenævnet for Spe-
cialundervisning gælder tilsvarende for særlige tilbud om
grundskoleundervisning.
Stk. 3 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever
på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannel-
se og erhverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Bestemmelsen svarer til friskolelovens § 3, stk. 5, hvorefter
skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ung-
domsuddannelse og erhverv. Bestemmelsen skal endvidere
ses i sammenhæng med vejledningslovens bestemmelser,
hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejledning
om valg af ungdomsuddannelse og erhverv også omfatter
unge, der ikke går i folkeskolen.
Det kan lokalt være hensigtsmæssigt, hvis kommunen ind-
går et samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring
overgangen fra særlige tilbud om grundskoleundervisning til
en ungdomsuddannelse.
Til § 8
Af stk. 1 fremgår, at undervisningspligtige elever, som del-
tager i særlig grundskoleundervisning, aflægger ved afslut-
ningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens 9.-
klasseprøver.
Stk. 2 indebærer, at folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om fol-
keskolens 9. -klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf
gælder tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleunder-
visning og de i stk. 1 nævnte elever.
Af folkeskolelovens § 14, stk. 1, fremgår fagene, der kan
gennemføres prøver i. Af § 14, stk. 2, fremgår hvilke fag,
som eleverne skal aflægge prøve i. Af § 14, stk. 3, fremgår
hvilke fag, som eleverne herudover kan vælge at aflægge
prøve i. § 14, stk. 4, bemyndiger ministeren til at fastsætte
nærmere regler om prøverne. De nærmere regler om folke-
skolens 9.-klasseprøver er fastsat i bekendtgørelse nr. 1824
af 16. december 2015 om folkeskolens prøver.
Til § 9
Stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal afholde alle
udgifter til særlige tilbud om grundskoleundervisning, her-
under udgifter til nødvendige undervisningsmidler. Som føl-
16
ge heraf kan der ikke opkræves forældrebetaling for under-
visningen.
Stk. 2 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at opkræve
betaling af forældre til børn, som deltager i undervisning i
fritiden på særlig tilbud om grundskoleundervisning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen fastlægger mål og
rammer for den enkelte skoles virksomhed, herunder under-
visning i fritiden. Det er op til kommunalbestyrelsen at be-
slutte, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang der
skal tilbydes eleverne på særlig tilbud om grundskoleunder-
visning undervisning i fritiden. Hvis det særlige tilbud om
grundskoleundervisning tilbyder eleverne undervisning i fri-
tiden, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om,
hvorvidt der skal opkræves betaling for undervisningen og i
bekræftende fald fastlægge størrelsen af betalingen.
Stk. 3 fastsætter, at folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, om eks-
kursioner, lejrskoler og skolerejser gælder tilsvarende for
undervisningspligtige elever på særlige tilbud om grundsko-
leundervisning.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 50, stk. 5, at kommunal-
bestyrelsen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forud-
sætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler.
Kommunalbestyrelsen afholder desuden alle udgifter til læ-
rernes deltagelse i skolerejser, jf. folkeskolelovens § 50, stk.
6.
Efter folkeskolelovens § 50, stk. 7, kan kommunalbestyrel-
sen dog kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for ele-
vens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen
kan også kræve betaling af forældrene til dækning af udgif-
terne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerej-
ser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt
sparet hjemmeforbrug.
Endvidere fremgår det af folkeskolelovens § 50, stk. 8, at
klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med
skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fælles-
skab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke
dækkes af kommunen. Den enkelte elevs ret til deltagelse i
ekskursioner, lejrskoler og skolerejser kan ikke betinges af
erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse, jf. folkeskolelo-
vens § 50, stk. 9.
Med stk. 4 fastsættes det, at elever omfattet af § 4 deltager i
særlige tilbud om grundskoleundervisning mod hel eller del-
vis betaling af udgifterne forbundet med undervisningen.
Det fastsættes med stk. 5, at kommunalbestyrelsen opkræver
betaling for fritidsordningen af forældre til børn, der er opta-
get i en fritidsordning.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.
§ 50, stk. 2, i folkeskoleloven, hvorefter kommunalbestyrel-
sen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i
en skolefritidsordning. Vælger forældrene en folkeskole i en
anden kommune end bopælskommunen med tilhørende sko-
lefritidsordning, betaler forældrene til skolekommunen den-
nes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskom-
munens takst, hvis denne er højest.
Stk. 6 fastsætter, at kommunalbestyrelsen yder søskendetil-
skud til familier med mere end ét barn i fritidsordninger,
daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud
under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor
sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør
sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtil-
budsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids-
og klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvaren-
de ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller
delvist fripladstilskud.
Stk. 7 indebærer, at folkeskolelovens § 50 a om digital selv-
betjening i forbindelse med ansøgninger om helt eller delvist
økonomisk fripladstilskud gælder tilsvarende for særlig til-
bud om grundskoletilbud.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 50 a, stk. 1, at ansøgning
om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud skal indgives
til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løs-
ning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af kommunalbestyrelsen.
Efter folkeskolelovens § 50 a, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen dog tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden vis,
hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan forventes at kunne anvende den digitale selvbetjenings-
løsning.
Kommunalbestyrelsen kan desuden helt ekstraordinært også
undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved di-
gital selvbetjening, jf. folkeskolelovens § 50 a, stk. 3.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, fx grundet sproglige vanskeligheder, der gør, at for-
ældrene som ønsker at søge om friplads ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen således tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening i overensstemmelse med
folkeskolelovens § 50 a, stk. 2 og 3.
Stk. 8 fastsætter, at hvis en person, der modtager integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til
§§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, har undladt at betale
for fritidsordningen, jf. § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrel-
17
sen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den
fremtidige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp. Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der
gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 3,
hvorefter kommunalbestyrelsen kan tilbageholde den fremti-
dige månedlige betaling i den fremtidige integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for en person, der mod-
tager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og
som har undladt at betale for skolefritidsordning.
Stk. 9 giver hjemmel til, at restancer vedrørende betaling for
fritidsordningen kan inddrives ved modregning i børne- og
ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og unge-
ydelse. Den foreslåede bestemmelse, svarer til, hvad der
gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 4,
hvorefter restancer vedrørende betaling for skolefritidsord-
ning kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen
efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.
Til § 10
Det foreslås i § 10, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
søskendetilskud og fripladstilskud, jf. § 9, stk. 6, og afgørel-
ser om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved di-
gital selvbetjening, jf. § 9, stk. 7, kan indbringes for Anke-
styrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Den forslåede bestemmelse i § 10 svarer til, hvad der gælder
for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 6, hvorefter
afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold
til § 50, stk. 2, og afgørelser om afvisning af ansøgninger ef-
ter § 50 a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Til § 11
Stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for be-
fordring mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning,
og hjemmet eller dettes nærhed af undervisningspligtige ele-
ver, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklas-
se og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin og 7 km på
7.-9. klassetrin, samt af undervisningspligtige elever, der har
kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i tra-
fikken gør det særlig påkrævet.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.
§ 26, stk. 1, i folkeskoleloven, hvorefter at kommunalbesty-
relsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobyg-
ningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., og hjemmet eller dettes nærhed af børn,
der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og
på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9.
klassetrin og 9 km i 10. klasse, og børn, der har kortere sko-
levej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør
det særlig påkrævet.
Stk. 2 fastsætter, at, kommunalbestyrelsen endvidere skal
sørge for befordring til og fra særlige tilbud om grundskole-
undervisning af syge og invaliderede elever i den undervis-
ningspligtige alder. Bestemmelsen svarer til, hvad der gæl-
der for folkeskolen, jf. § 26, stk. 2, i folkeskoleloven, hvor-
efter at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring til og
fra skole af syge og invaliderede elever.
Stk. 3 indebærer, at bestemmelserne i stk. 1-2 finder tilsva-
rende anvendelse på befordring mellem særlig tilbud om
grundskoleundervisning og dagtilbud i henhold til lov om
social service af elever i den undervisningspligtige alder, der
uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Bestem-
melsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. § 26,
stk. 4, i folkeskoleloven.
Stk. 4 fastsætter, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise
eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre de-
res udgifter til egen befordring. Bestemmelsen svarer til fol-
keskolelovens § 26, stk. 5, hvorefter at forpligtelsen til at
sørge for befordring kan opfyldes ved at henvise eleverne til
offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til
egen befordring.
Stk. 5 fastsætter, at stk. 1 ikke gælder for elever, som vælger
et andet undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1, om frit
valg af andet undervisningssted. Det vil sige, at disse elever
ikke har krav på befordring betinget af afstand mellem hjem
og tilbud mv.
Stk. 6 fastsætter, at stk. 2 ikke gælder for elever, som vælger
et andet undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1. I disse
tilfælde skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til be-
fordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen
ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven be-
nyttede det tilbud, som eleven er visiteret til. Bestemmelsen
svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. § 26, stk. 7, i
folkeskoleloven.
Stk. 7 fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan godtgøre ud-
gifter til befordring for elever omfattet af § 4, som har læn-
gere end 10 km mellem det særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning og hjemmet.
Til § 12
Stk. 1 fastsætter, at forældre til elever i den undervisnings-
pligtige alder har frit valg blandt særlige tilbud om grund-
18
skoleundervisning eller ligeartede tilbud i folkeskolen i bo-
pælskommunen eller i en anden kommune, når det kan ske
inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommu-
nen har fastsat i henhold til § 1, stk. 2, eller folkeskolelovens
§ 40, stk. 2, nr. 4. Har en elev bopæl i en anden kommune
end skolekommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skole-
kommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen
betalingen for elevens undervisning mv. i særlige tilbud om
grundskoleundervisning. Ved ligeartede tilbud i folkeskolen
forstås tilsvarende tilbud i folkeskolens modtagelsesklasser.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for undervis-
ningsudgifterne m.v. for elever, der henvises eller optages
på særlig tilbud om grundskoleundervisning, og som har bo-
pæl i en anden kommune. Betalingens størrelse fastsættes
efter aftale mellem kommunalbestyrelsen i skolekommunen
og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen.
Det fastsættes i stk. 2, at indgås der ikke aftale om bopæls-
kommunens betaling til skolekommunen efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen i skolekommunen kræve betaling fra
bopælskommunen for udgifterne ved elevens undervisning
m.v. i henhold til stk. 3-6.
Stk. 3 fastsætter, at bopælskommunens betaling til skole-
kommunen for undervisningen af eleven udgør bopælskom-
munens gennemsnitlige udgift pr. elev ved særlig grundsko-
leundervisning, dog højst et beløb svarende til skolekommu-
nens tilsvarende udgift. Har bopælskommunen ikke særlig
tilbud om grundskoleundervisning, betaler bopælskommu-
nen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr.
plads i modtagelsesklasse.
Der kan herudover ikke kræves betaling for elevens under-
visning. Betalingen til skolekommunen udgør således den
udgift, som bopælskommunen ville have haft, hvis eleven i
stedet var blevet undervist til særlig tilbud om grundskole-
undervisning i bopælskommunen. Der kan dog højst opkræ-
ves et beløb, der svarer til skolekommunens tilsvarende ud-
gift.
Stk. 4 fastsætter, at bopælskommunens betaling til skole-
kommunen for fritidsordningen udgør bopælskommunens
gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i fritidsordning. Har bo-
pælskommunen ikke fritidsordning, betaler bopælskommu-
nen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr.
plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som ele-
ven tilhører.
Betalingen til skolekommunen udgør således den udgift,
som bopælskommunen ville have haft, hvis eleven i stedet
var blevet optaget i en fritidsordning i bopælskommunen.
Da enkelte kommuner ikke har fritidsordning, er det fastsat i
stk. 4, 2. pkt., at bopælskommunens betaling i sådanne til-
fælde udgør den gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr.
plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som ele-
ven tilhører.
Stk. 5 fastsætter, at betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræ-
der, når eleven påbegynder undervisningen, og ophører, når
eleven afslutter undervisningen. Afslutter eleven undervis-
ningen ved sommerferiens begyndelse, betales dog for res-
ten af skoleåret.
Det følger af stk. 6, at betalingsforpligtelsen efter stk. 4 ind-
træder, når eleven begynder i fritidsordningen, og ophører,
når eleven slutter i ordningen.
Til § 13
Stk. 1 indebærer, at forældre eller værger til umyndige børn i
særlige tilbud om grundskoleundervisning kan oprette et
forældreråd. Værger for uledsagede flygtningebørn er såle-
des ligestillede med forældre i forhold til adgangen til foræl-
drerådsarbejde. Det er op til forældrene selv ved de enkelte
særlige tilbud, om de ønsker at få oprettet et forældreråd.
Forældrerådet er et forum, som kan benyttes til at drøfte for-
hold omkring dagligdagen i særlige tilbud om grundskole-
undervisning. Forældrerådet kan deltage i drøftelser om den
faglige udvikling og sociale forhold, og medvirke til at un-
derstøtte børnenes hverdag både fagligt og socialt.
Det er fastsat i stk. 2, at kommunalbestyrelsen træffer be-
slutning om forældrerådets sammensætning, herunder
spørgsmål om medarbejder- og elevrepræsentation, også for
så vidt angår myndige elever.
Stk. 3 fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine
beføjelser efter denne lov til forældrerådet, bortset fra de be-
føjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen og spørgs-
mål om økonomiske og bevillingsmæssige rammer. Ek-
sempler på opgaver for forældrerådet kan være fastsættelse
af ordensregler og værdiregelsæt.
Til § 14
§ 14 indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse,
at elever, der er optaget i særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning i medfør af § 3, stk. 1, deltager i undervisningen
og kan pålægge forældrene at give skriftlig oplysning om
grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes
udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan
kommunalbestyrelsen forlange en lægeattest.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der konkret kan gives
en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almin-
delige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige grunde
19
hertil. Afgørelsen om ekstraordinære ferier og fridage træf-
fes på grundlag af en konkret vurdering af elevens behov for
at holde fri sammenholdt med hensynet til undervisningen af
eleven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med folkeskolelo-
vens § 40, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrel-
sen har ansvaret for, at ethvert barn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Til § 15
§ 15 indebærer, at eleverne og forældre til umyndige elever
regelmæssigt skal underrettes om lærernes vurdering af ele-
vernes udbytte af skolegangen.
Det er væsentligt, at der mellem det særlige tilbud og hjem-
met er et godt samarbejde om undervisningen. Ved regel-
mæssig underretning forstås i denne forbindelse, at underret-
ningen sædvanligvis skal ske mindst to gange om året.
Til § 16
§ 16 fastsætter, at hvis et særligt tilbud om grundskoleunder-
visning har elever på 10 år eller derover, kan danne et elev-
råd. Dette svarer til, hvad der gælder for elevråd i folkesko-
len, jf. § 46, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven bortset fra, at
det her er 5. klassetrin, som er en betingelse for elevernes ret
til at danne elevråd.
Da et elevråd ved tilbud om særlig grundskoleundervisning
må forventes at bestå af elever med flere forskellige moders-
mål og dårlige danskkundskaber, vil det ofte være hensigts-
mæssigt, at lederen af det særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning er særlig opmærksom på at bistå eleverne i for-
hold til deres elevrådsarbejde.
Til § 17
Stk. 1 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunk-
tioner m.v. kan forlange enhver oplysning om særlig grund-
skoleundervisning, som ministeren skønner nødvendig,
meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til
brug for opfølgning på de særlige tilbuds resultater og for-
hold i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder for
folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 1, hvorefter mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling kan til vareta-
gelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange
enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til ud-
førelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen
og regionsrådet, og folkeskolelovens § 56, stk. 2, hvorefter
ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestem-
me, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger,
som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning
på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Stk. 2 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leve-
res i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket
format leveringen skal ske.
Bestemmelsen svarer til hvad der gælder for folkeskolen, jf.
folkeskolelovens § 56, stk. 4, hvorefter ministeren for børn,
undervisning og ligestilling kan bestemme, at oplysninger,
jf. folkeskolelovens § 56 stk. 1 og 2, skal leveres i elektro-
nisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leve-
ringen skal ske. Ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunika-
tion mellem myndigheder, og om anvendelse af digital sig-
natur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1
og 2.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.
folkeskolelovens § 56, stk. 5, hvorefter ministeren for børn,
undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om elektro-
nisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler,
samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med af-
levering af oplysninger efter stk. 1-4.
Til § 18
Det fremgår af § 18, at særlige tilbud om grundskoleunder-
visning indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæ-
sen, jf. folkeskolelovens § 40 a. Regler fastsat i medfør af §
40 a gælder tilsvarende for det særlige tilbud om grundsko-
leundervisning.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, at kvalitets-
rapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers
niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommu-
nalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå
og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante
kvalitetsrapporter.
For så vidt angår kommunens særlige tilbud om grundskole-
undervisning kan kommunalbestyrelsen fx tage udgangs-
punkt i en vurdering af de særlige tilbuds faglige niveau og
opfølgning herpå i forhold til kommunens folkeskoler.
Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstil-
lende, skal kommunalbestyrelsen endvidere som en del af
20
kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opføl-
gende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i sko-
levæsenet eller på skolen, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2.
Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbe-
styrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølg-
ning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen ind-
hentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitets-
rapporten, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 3. Kommunalbe-
styrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuel-
le handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom
på internettet, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 4. De nærme-
re regler om kvalitetsrapporter fremgår af bekendtgørelse nr.
698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen.
Det betyder, at kommunalbestyrelsens vurdering af dets sær-
lige tilbud om grundskoleundervisning som minimum skal
foretages på baggrund af de oplysninger, der er opregnet i
bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrappor-
ter i folkeskolen (navnlig resultatoplysninger om karakter-
givning ved 9.-klasseprøverne, testresultater i dansk og ma-
tematik samt overgang til ungdomsuddannelse). Endvidere
fremgår det af kvalitetsrapportbekendtgørelsens § 9, at kva-
litetsrapporten vedtages den 31. marts i lige kalenderår på
baggrund af de senest tilgængelige data, der er klar i mini-
steriets ledelsesinformationssystem (LIS) oktober året før.
Oplysningerne om de særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning vil derfor kan i sagens natur kun skulle fremgå af kvali-
tetsrapporten i det omfang, der foreligger tilgængelige data
herom.
Ministeriet er opmærksomt på, at der – som følge af at ele-
verne maksimalt vil kunne være to år i tilbuddet, og at det
for manges vedkommende i praksis vil kunne være af væ-
sentligt kortere tid – ofte ikke vil foreligge tilgængelige re-
sultatoplysninger om særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning på måde og i samme omfang, som det er tilfældet for
kommunens folkeskoler. Det vil derfor ofte være nødven-
digt, at kommunalbestyrelsen i henhold til § 1, stk. 2, træffer
beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå
i kvalitetsrapporten, for at kvalitetsrapporten kan give fornø-
dent grundlag for drøftelsen af (på et møde i kommunalbe-
styrelsen) og stillingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt
angår særlige tilbud om grundskoleundervisning.
Til § 19
Stk. 1 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling fører tilsyn med særlige tilbud om grundskoleun-
dervisnings kvalitetsudvikling.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.
folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, hvorefter ministeren for
børn, undervisning og ligestilling fører tilsyn med folkesko-
lers kvalitetsudvikling.
I stk. 2 er det fastsat, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvali-
tet kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling med
henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrel-
sen at udarbejde en handlingsplan i henhold, jf. folkeskole-
lovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at
deltage i vejledning fra Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdel-
sen af handlingsplanen.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.
folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, hvorefter i tilfælde af vedva-
rende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling med
henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrel-
sen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og even-
tuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeren
fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.
Ved vedvarende dårlig kvalitet på et særligt tilbud om
grundskoleundervisning forstås, at det faglige niveau ud fra
en helhedsvurdering i flere på hinanden følgende år ikke kan
stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
prøveresultater. I vurderingen af, om det særlige tilbud om
grundskoleundervisning udviser dårlig kvalitet, kan indgå
flere forhold herunder, som det bl.a. kommer til udtryk i te-
stresultater og prøveresultater.
I vurderingen af, om særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning udviser dårlig kvalitet, kan indgå flere forhold, hvor det
centrale vil være, om elevernes præstationer lever op til de
faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de for-
skellige klassetrin på de forskellige klassetrin, herunder i
forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis
kvaliteten afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud
fra landsgennemsnit og elevsammensætning, vil det også
kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Termen ”vedvarende
dårlig kvalitet” hidrører fra lovforslag nr. L 170 af 1. marts
2006 om ændring af folkeskoleloven.
Til § 20
Stk. 1 fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling kan bemyndige en styrelse under Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjel-
ser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Bestemmelsen sikrer, at ministeren for børn, undervisning
og ligestilling med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig
udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrel-
ser på ministeriets område.
Det fremgår af stk. 2, ministeren kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørel-
21
ser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, her-
under om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes til at fastsætte regler
om, at en klage først skal sendes til en styrelse, der så skal
vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres,
eller at klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens
udtalelse. Bemyndigelsen kan også benyttes til at afskære
klageadgangen fra styrelsen til ministeriet.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Det forventes, at blandt andet opgaver vedrørende tilsyn i
første omgang henlægges til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august
2016.
Efter forslagets stk. 2 ophæves loven automatisk den 31. juli
2021. Forslaget indebærer, at undervisning i særlige grund-
skoletilbud bliver underlagt en såkaldt solnedgangsklausul.
Herved understreges lovens særlige og midlertidige karak-
ter.
Ophævelsen af loven betyder, at undervisning i særlige til-
bud om grundskoleundervisning skal ophøre senest den 31.
juli 2021, medmindre Folketinget vurderer, at muligheden
for undervisning i de særlige tilbud opretholdes, og inden da
vedtager dette ved lov. I modsat fald vil eleverne i de særli-
ge tilbud skulle overgå til undervisning i folkeskolen, herun-
der efter omstændighederne i modtagelsesklasser, fra og
med den 1. august 2021.
Ministeriet vil sørge for, at der iværksættes en evaluering af
loven med det formål at vurdere, i hvilket omfang loven har
haft de tilsigtede virkninger, herunder set i sammenligning
med folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser hen-
holdsvis de frie grundskolers særlige tilbud om grundskole-
undervisning af tosprogede elever i den undervisningspligti-
ge alder i henhold til de foreslåede bestemmelser i udlæn-
dinge,- integrations- og boligministerens lovforslag om bed-
re rammer for at modtage og integrere flygtninge, jf. almin-
delige bemærkninger afsnit 2.
Iværksættelse af evalueringen vil ske i foråret 2019. Resul-
tatet heraf forventes derfor at kunne sendes til Folketingets
Børne- og Undervisningsudvalg i slutningen 2019.
Til § 22
Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
22