1. udkast til betænkning over L 162 og L 163

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet L 162 og L 163.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L162/bilag/4/1629295.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 00. maj 2016
    1. udkast
    til
    Betænkning
    over
    I. Forslag til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
    II. Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og
    lov om folkeskolen
    (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.)
    [begge af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 2 æn-
    dringsforslag til lovforslag nr. L 162.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslagene blev fremsat den 30. marts 2016 og var til
    1. behandling den 8. april 2016. Lovforslagene blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsud-
    valget. De to lovforslag L 162 og L 163 er behandlet samlet.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslagene i <> møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
    19. januar 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del –
    bilag 135. Den 30. marts 2016 sendte social- og indenrigs-
    ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
    udvalget, et for hvert af lovforslagene.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 11 spørgsmål til social- og indenrigs-
    ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
    I. Forslag til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
    Til § 3
    1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 3. Hvis det undtagelsesvis bliver nødvendigt i for-
    hold til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse at
    fastspænde barnet eller den unge med stofseler til en køre-
    stol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at
    hindre fald, må det kun ske under instruktion og tilsyn fra en
    fysioterapeut.«
    [Instruktion og tilsyn af fysioterapeut i forbindelse med fast-
    spænding med stofsele]
    Til lovforslag nr. L 162 og L 163 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Social- og Indenrigsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
    L 162 Bilag 4, L 163 Bilag 4
    Offentligt
    Til § 22
    2) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. Under tilsynsbesøget skal socialtilsynet tale i en-
    rum med børnene og de unge, herunder skal der tales med
    børnene og de unge om både indberetningspligtige og ikke
    indberetningspligtige episoder med magtanvendelse.«
    [Pligt til børnesamtale om magtanvendelse ved tilsynsbesøg]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Lovforslaget vil åbne op for, at børn og unge med funkti-
    onsnedsættelser i visse situationer kan fastspændes med
    stofseler uden øvre tidsgrænse, og uden at det skal registre-
    res eller indberettes. Imidlertid advarer såvel Danske Handi-
    caporganisationer som Institut for Menneskerettigheder om,
    at fastspænding med stofseler kan medføre ubehag eller de-
    ciderede personskader, hvis det ikke foregår fagligt forsvar-
    ligt. Og lige præcis børn og unge med funktionsnedsættelser
    kan mangle sprog til selv at sætte ord på kropsligt ubehag.
    Derfor skal en fysioterapeut tilse, at eventuel fastspænding
    foregår på en hensigtsmæssig måde.
    Til nr. 2
    Lovforslagene indfører en ny kategori af såkaldt ”mindre
    indgribende magtanvendelse”, der hverken skal registreres
    eller indberettes. Derfor er det godt, at tilsynet med de an-
    bragte børn og unge ifølge lovforslagets bemærkninger skal
    spørge ind til magtanvendelsen under tilsynets årlige besøg,
    men det er ikke tilstrækkeligt. Hvis tilsynet skal kunne dan-
    ne sig et retvisende billede af institutionens brug af magtan-
    vendelse, forudsætter det, at tilsynet altid taler med de an-
    bragte børn og unge i enerum uden de ansattes tilstedeværel-
    se.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Dorthe Ullemose (DF)
    Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V)
    Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF) Karen J. Klint (S) Malte Larsen (S)
    Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels Ravn (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL)
    Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF)
    Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 162 og L 163
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
    2 Udkast til tidsplan for behandling af lovforslag L 162 og L 163
    3 Tidsplan for behandling af lovforslag L 162 og L 163
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 162 og L 163
    Spm.nr. Titel
    1 MFU spm. om, hvor lang tid ministeren forventer at børn og unge
    »kortvarigt« kan fastholdes, til social- og indenrigsministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    2 MFU spm. om, i hvilke situationer det vil være rimeligt at kropsvisite-
    re børn og unge på sikrede institutioner, uden at der foreligger en kon-
    kret mistanke, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 MFU spm. om, hvordan ministeren vil følge med i anvendelsen af
    »mindre indgribende magtanvendelse« såsom kortvarig fastholdelse,
    brug af stofseler og bortvisning, når dette ikke skal indberettes nogen
    steder, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    4 MFU spm. om sikring af, at brugen af »mindre indgribende magt« ik-
    ke eskalerer, hvis det ikke indberettes, og kan der være grund til be-
    kymring for, om manglende registrering af magtanvendelse svækker
    personalets tilskyndelse til faglig refleksion over pædagogiske alterna-
    tiver til magtanvendelse, til social- og indenrigsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5 MFU spm. om, hvorvidt øget brug af magtanvendelse fører til bedre
    omsorg for anbragte børn og unge, til social- og indenrigsministeren,
    og ministerens svar herpå
    6 MFU spm. om igangsættelse af initiativer, der skal forebygge, at det
    bliver nødvendigt at benytte magtanvendelse i arbejdet med udsatte
    børn og unge, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    7 MFU spm. om opfordring fra Danske Handicaporganisationer og In-
    stitut for Menneskerettigheder om at registrere og indberette stofsele-
    fastspænding af børn og unge med handicap, der ikke altid selv har
    sprog til at fortælle om episoderne, og en advarsel om, at fastspænding
    fysisk kan skade børn og unge med handicap, til social- og indenrigs-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    8 MFU spm. om imødekommelse af ønske fra organisationer som Børns
    Vilkår, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA, Dansk Socialrådgi-
    verforening om et klart skel mellem magt og omsorg, så personalet og
    de anbragte børn og unge ikke ender i juridiske gråzoner, til social- og
    indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    3
    9 MFU spm. om sikring af, at øget magtanvendelse over for anbragte
    børn og unge ikke fører til optrappede konflikter, mere vold på anbrin-
    gelsesstedet og flere sammenbrud i anbringelserne, som både FOA og
    Dansk Socialrådgiverforening advarer mod, til social- og indenrigsmi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    10 MFU spm. om sikring af de anbragte børn og unges muligheder for at
    reagere på og bearbejde oplevelser i forbindelse med øget magtanven-
    delse, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    11 MFU spm. om udokumenteret magtanvendelse i plejefamilier, til so-
    cial- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    4