Fremsat den 4. maj 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 4. maj 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Kapitel 1
Lovens formål og definitioner
§ 1. Lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og
opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke
opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet
med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at
påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og
ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.
§ 2. Ved en flygtning forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 b, stk. 1,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,
eller
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 2.
Stk. 2. Ved en familiesammenført til en flygtning forstås i
denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familie-
mæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk.
1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig til-
knytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1.
Kapitel 2
Integrationsgrunduddannelsens målgruppe og indhold
§ 3. Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fol-
keregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18
år og er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Dan-
mark i mindre end 5 år.
Stk. 2. Integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyn-
des til og med den 30. juni 2019.
§ 4. Integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i
en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervis-
ning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrations-
grunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en of-
fentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde
med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den
samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indehol-
de.
Stk. 2. Praktikdelen af integrationsgrunduddannelsen skal
bidrage til opfyldelse af formålet med uddannelsen ved at
bibringe udlændingen:
A. Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktio-
ner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på ar-
bejdsmarkedet.
B. Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødven-
dige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarke-
det.
C. Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejds-
plads.
Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af
formålet med integrationsgrunduddannelsen ved at bibringe
udlændingen
A. Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskud-
dannelse for voksne udlændinge m.fl.
B. Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.
C. Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhver-
vede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat
uddannelse.
§ 5. En udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed
kan ikke i forlængelse heraf deltage i integrationsgrundud-
dannelse på den samme virksomhed.
Stk. 2. En udlænding, der er under integrationsgrundud-
dannelse, kan ikke modtage integrationsydelse i medfør af
lov om aktiv socialpolitik.
Lovforslag nr. L 188 Folketinget 2015-16
Udlændinge-, Integrations- og Boligm., j.nr. 2016-2660
CG000354
§ 6. Integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20
uger er skoleundervisning, og tilrettelægges som fuld tid, jf.
stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4,
stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i
gennemsnit over forløbet, og skal mindst udgøre 32 timer
om ugen i gennemsnit over forløbet.
Stk. 2. Skoleundervisningen udgør i alt 20 uger á 37 ti-
mer. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gen-
nemsnit.
Stk. 3. Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen til-
rettelægges af virksomheden og udlændingen i samarbejde
med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens be-
hov. Undervisningen tilrettelægges i moduler.
Stk. 4. Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis
forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at
det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuld-
føre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan
alene omfatte skoleundervisning.
Stk. 5. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter nærmere regler om skoleundervisningen, herunder
om hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleun-
dervisningen, og om opgørelse af kravet om 20 ugers skole-
undervisning.
§ 7. Udlændingen og virksomheden indgår en aftale om
integrationsgrunduddannelsen. Aftalen skal angive, hvilke
arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftiges
med.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 skal være skriftlig og under-
skrevet senest ved begyndelsen af et forløb.
Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om aftalen, herunder om aftalens
udformning og om, at den kan registreres digitalt, jf. § 13.
§ 8. Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder virk-
somheden bevis herfor til udlændingen.
Stk. 2. Udlændingen har over for virksomheden pligt til at
afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der
indgår i forløbet.
Stk. 3. Udlændingens bopælskommune skal efter udlæn-
dingens anmodning ved opslag i Danskundervisningsdataba-
sen afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i dansk-
uddannelse.
Stk. 4. Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført in-
tegrationsgrunduddannelsesforløb, har udlændingen efter
anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet,
der er gennemført.
§ 9. Udlændinge ansat i praktik i en integrationsgrundud-
dannelse aflønnes med de erhvervsgrunduddannelses-lønsat-
ser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågæl-
dende faglige område, der er gældende på virksomheden, og
er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante
kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er
virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på
området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv
overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannel-
ses-lønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for
første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra ud-
dannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt
omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksom-
heden.
Stk. 2. Virksomheder, der vil gøre brug af integrations-
grunduddannelsen, skal informere og høre deres medarbej-
dere herom efter de regler, der gælder i henhold til samar-
bejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information
og høring af lønmodtagere.
Kapitel 3
Godtgørelse, virksomhedsbonus og finansiering
§ 10. I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet,
hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning,
modtager udlændingen en godtgørelse.
Stk. 2. Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændin-
gen til dennes bopælskommune og skal indeholde fornøden
dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kom-
munen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud.
Stk. 3. Godtgørelsen for en måneds undervisning udgør
1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag,
2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 6.010 kr. for andre personer.
Stk. 4. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-
taling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for en måned den
sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis be-
tingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud,
som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov
om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til godtgørel-
se efter stk. 3 og 4.
Stk. 6. Godtgørelsen efter stk. 3 og 4 er fastsat i 2016-ni-
veau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu-
leringsprocent.
Stk. 7. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om godtgørelse under skoleforløb,
herunder godtgørelsens beregning, og bekendtgør størrelsen
af de regulerede beløb, jf. stk. 6.
Stk. 8. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om dækning af transportudgifter
for udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under inte-
grationsgrunduddannelsen.
§ 11. Til private virksomheder, der har ansat en udlæn-
ding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbetaler sta-
ten en bonus.
2
Stk. 2. Bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med
20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og
yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet
er fuldført.
Stk. 3. Bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration efter ansøgning.
Stk. 4. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion kan til brug for behandlingen af ansøgninger som nævnt
i stk. 3 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregiste-
ret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplys-
ninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. § 45
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Stk. 5. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om administrationen af bonusord-
ningerne, herunder om opnåelse af bonus og dokumentati-
onskrav.
Kapitel 4
Indberetning, administration og kontrol
§ 12. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
til brug for monitorering og opfølgning indhente oplysnin-
ger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne
lov, samt myndigheder, om antal påbegyndte integrations-
grunduddannelsesforløb, forløbenes varighed m.v. Oplys-
ningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindel-
se med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtyk-
ke fra virksomheden og udlændingen.
Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte regler om de oplysninger, der kan indhentes i med-
før af stk. 1, og om videregivelse heraf.
§ 13. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om
pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation
om oprettelse af en aftale, jf. § 7, og i forbindelse med an-
søgning om udbetaling af bonus, jf. § 11.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Ændringer i anden lovgivning
§ 15. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i
lov nr. 994 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 1569 af 15. de-
cember 2015 og § 8 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 foretages
følgende ændring:
1. I § 54 ændres »varighed eller« til: »varighed,«, og efter
»lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« indsættes: »eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrati-
onsgrunduddannelse (IGU)«
§ 16. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, § 1 i lov nr. 296 af 22. marts 2016
og senest ved § 1 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 26, stk. 3, ændres »eller tilskud til pasning af egne
børn efter § 86 i dagtilbudsloven« til: », tilskud til pasning
af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en
integrationsgrunduddannelse« og »eller det nævnte tilskud«
ændres til: », det nævnte tilskud eller deltager i en integrati-
onsgrunduddannelse«.
§ 17. I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 15 indsættes som ny paragraf:
»§ 15 a. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en
erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perioden fra den
1. juli 2016 til den 30. juni 2019, udbetaler staten en bonus
på samlet op til 40.000 kr.
Stk. 2. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder
efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus.
Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer
ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret
hertil.
Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen,
herunder om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning,
udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling
samt om administration af ordningen i øvrigt.«
§ 18. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 15. juni 2015, foretages følgen-
de ændring:
1. I § 13 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
yderligere udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for
ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i
lov om erhvervsgrunduddannelse. De udgifter der er forbun-
det med ordningen, herunder administrationsudgifter, afhol-
des af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse.«
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrunden for og formålet med lovforslaget
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Integrationsgrunduddannelsen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Integrationsgrunduddannelsens formål og målgruppe, løn og arbejdsvilkår m.v.
3.1.2.2. Integrationsgrunduddannelsens varighed og indhold
3.1.2.3. Integrationsgrunduddannelsesaftalens form og indhold
3.1.2.4. Bevis for fuldførelse
3.1.2.5. Opgørelse af og godtgørelse for deltagelse i skoleundervisning
3.1.2.6. Bonus til private virksomheder med ansatte i integrationsgrunduddannelse
3.1.2.7. Indberetning, administration og kontrol
3.1.2.8. Befordringsforhold
3.1.2.9. Ret til dimittenddagpenge ved fuldført integrationsgrunduddannelse
3.1.2.9.1. Gældende ret
3.1.2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.10. Samberegning af ægtefæller til udlændinge i integrationsgrunduddannelse
3.1.2.10.1. Gældende ret
3.1.2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.11. Bonus til private virksomheder, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse
3.1.2.11.1. Gældende ret
3.1.2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til anden lovgivning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndighedder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den del af trepartsaftalen mellem ar-
bejdsmarkedets parter og regeringen om arbejdsmarkedsin-
tegration af 17. marts 2016, der angår effektive veje til det
ordinære arbejdsmarked under den del af aftalen, der omfat-
ter bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge.
Med baggrund i denne aftale foreslår regeringen, at der som
et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvali-
ficering indføres en integrationsgrunduddannelse (IGU). Et
IGU-forløb aftales direkte mellem virksomheden og den en-
kelte flygtning eller familiesammenførte til en flygtning.
Integrationsgrunduddannelsen indføres som en 3 årig for-
søgsordning, der omfatter flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft folkeregi-
steradresse her i landet i under 5 år.
Det foreslås, at et integrationsgrunduddannelsesforløb har
en varighed på 2 år, og består af en praktikdel og en skole-
del, hvor skoledelen har en varighed på 20 uger. Skoledelen
består af elementer, der dels skal bibringe udlændingen bed-
re sproglige færdigheder, dels bibringe udlændingen kvalifi-
kationer og kompetencer, der er brug for på virksomheden,
og skal skabe forudsætninger for en bredere forståelse af
den erhvervede erfaringsbaggrund fra praktikken samt for-
udsætninger for fortsat uddannelse.
Praktikdelen foregår på almindelige arbejdsmarkedsvilkår
og aflønnes efter egu-overenskomsten eller tilsvarende. Un-
der skoledelen, der tages i moduler, modtager udlændingen
en godtgørelse for deltagelse i den aftalte undervisning.
Godtgørelsens størrelse svarer til integrationsydelsen og er
således også afhængig af forsørgerstatus.
Private virksomheder modtager en bonus på 20.000 kr., som
udbetales efter 6 måneder, og yderligere 20.000 kr. ved ud-
4
stedelse af uddannelsesbevis efter 2 år. Der indføres tilsva-
rende en bonus til virksomheder, der har ansat elever på er-
hvervsgrunduddannelse (egu). Endelig foreslås, at gennem-
førelse af et IGU-forløb giver ret til optagelse i en arbejds-
løshedskasse på dimittendvilkår.
2. Baggrunden for og formålet med lovforslaget
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et højt kvali-
fikationsniveau for såvel ufaglærte som for personer med en
kompetencegivende uddannelse. Det afspejler sig også i de
overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for
størstedelen af arbejdsmarkedet.
For flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer
og produktivitet ikke med det første kan leve op til kravene
på arbejdsmarkedet, kan det imidlertid være vanskeligt at få
fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne
oppebære en overenskomstmæssig dansk løn.
Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære ar-
bejdsmarked, som løfter beskæftigelsen for flygtninge og fa-
miliesammenførte. Samtidig skal det sikres, at den enkelte
løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske ar-
bejdsmarkedsvilkår.
På den baggrund har DA og LO udarbejdet et fælles forslag
til en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU).
Det fælles forslag til en ny integrationsgrunduddannelse skal
gennemføres som en 3-årig forsøgsordning og skal sikre
mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og
familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet
endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmar-
ked. Forslaget bygger på de eksisterende overenskomster og
satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse (egu).
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at til-
slutte sig LO og DAs forslag i sin helhed om etablering af
en ny integrationsgrunduddannelse som et væsentligt bidrag
til at løse integrationsudfordringen. Integrationsgrunduddan-
nelsen indskrives - med dette lovforslag - i lovgivningen og
kræver ikke yderligere implementering i kollektive overens-
komster, idet lønsatserne er aftalt til de til enhver tid gæl-
dende egu-elevsatser på de pågældende overenskomstområ-
der, og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af de respektive
kollektive aftaler, der allerede gælder. Det fremgår af tre-
partsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at der i udmønt-
ningen af LO og DAs forslag skal lægges følgende præcise-
ringer til grund:
a) Målgruppen for IGU er flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge mellem 18 og 40 år under integrati-
onsloven.
b) Der indføres en IGU-skolegodtgørelse, som IGU-ele-
ven modtager under opkvalificering, der finder sted i
arbejdstiden. Godtgørelsen svarer til integrationsydel-
sen, hvor der tages højde for, om eleven er forsørger.
c) Regeringen igangsætter et arbejde sammen med ar-
bejdsmarkedets parter med henblik på at afgrænse de
forskellige muligheder for opkvalificering under IGU.
Afsættet for arbejdet er, at den gennemsnitlige udgift til
uddannelse ikke overstiger de nuværende udgifter til
uddannelse i et 20-ugers forløb under integrationspro-
grammet, og at omfanget af danskundervisning ligger
på et uændret niveau. Arbejdet skal færdiggøres før
sommerferien 2016 med henblik på at muliggøre
igangsættelse af IGU fra juli 2016.
d) Arbejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem kon-
krete initiativer at understøtte stor volumen i IGU,
f.eks. gennem vedvarende oplysningsarbejde over for
arbejdspladserne.
e) Der foretages en årlig opfølgning på antallet af IGU-
forløb og økonomien i ordningen med henblik bl.a. på
at vurdere, om der er behov for ændringer, som kan
sikre volumen. Senest et halvt år før aftalens udløb tag-
er parterne stilling til aftalens mulige forlængelse. Der
opstilles indikatorer for dette arbejde, som løbende kan
monitoreres i overensstemmelse med aftalens pkt. 19,
herunder hvorvidt IGU fører til fortsat ordinær beskæf-
tigelse eller ordinær uddannelse.
f) Det er helt centralt, at igangsætningen af en IGU-ord-
ning for flygtninge og familiesammenførte ikke forrin-
ger andre gruppers muligheder for varig tilknytning til
det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordnin-
ger, som f.eks. erhvervsgrunduddannelsen (egu).
Deltagere i en integrationsgrunduddannelse kan opnå dimit-
tendret, og lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med
det fremsatte forslag L 181 om ændring af lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og forskellige andre love, og om ophævelse af lov om
akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannel-
sesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsud-
betaling af dagpenge m.v.), som er fremsat den 27. april
2016. Med lovforslaget udmøntes bl.a. Aftale om et tryggere
dagpengesystem af 21. oktober 2015, samt tillægsaftalen
Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Integrationsgrunduddannelsen
3.1.1. Gældende ret
I dag findes der ikke noget forløb rettet mod arbejdsmarke-
det, der er særlig tilpasset gruppen af yngre flygtninge og fa-
miliesammenførte til flygtninge med forholdsvis kort op-
holdstid her i landet.
5
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bliver i dag
modtaget med tilbud efter integrationsloven med det mål, at
de skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressour-
cer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og
ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige bor-
gere. Heri indgår et integrationsprogram bestående af blandt
andet danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud.
Denne del indeholder i vidt omfang ordninger, der også til-
bydes andre ledige, i form af virksomhedspraktik, løntilskud
og opkvalificering.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal, når de
kommer til landet, kunne tilbyde deres arbejdskraft og blive
selvforsørgende. Det kræver, at det bliver nemmere at få ad-
gang til det danske arbejdsmarked. Samtidig har de virk-
somhedsrettede ordninger, der i dag tilbydes under integrati-
onsprogrammet, ikke været tilstrækkelige til at løfte grup-
pens arbejdsmarkedsdeltagelse, hvis variation hovedsagelig
har været konjunkturafhængig. Endvidere må det erkendes,
at de fleste flygtninge, der kommer til landet i øjeblikket,
heller ikke har de sproglige og faglige kvalifikationer, der
typisk kræves på det danske arbejdsmarked.
3.1.2.1. Integrationsgrunduddannelsens formål og målgrup-
pe, løn og arbejdsvilkår m.v.
På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, at der op-
rettes en integrationsgrunduddannelse, hvis formål det er at
sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygt-
ninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikati-
oner endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmar-
ked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der gi-
ver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse
eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske ar-
bejdsmarked.
I lovens § 2 defineres ”flygtninge” og ”familiesammenførte
til flygtninge”, der udgør den persongruppe, for hvem inte-
grationsgrunduddannelsen finder anvendelse. Det bemær-
kes, at der i lovforslaget i øvrigt anvendes betegnelsen ”ud-
lændinge” om den samlede målgruppe.
Målgruppen for loven er angivet i den foreslåede § 3, og
omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
mellem 18 og 40 år. Det er en betingelse, at udlændingen
har folkeregisteradresse i Danmark, når forløbet påbegyn-
des, og at udlændingen har haft folkeregisteradresse her i
landet i under 5 år. Nogle af udlændingene vil være under
integrationsprogrammet og i gang med danskundervisning
og andre aktiviteter, mens andre vil have afsluttet dette for-
løb. Der er tale om en 3-årig forsøgsordning, hvorfor inte-
grationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med
30. juni 2019.
Påbegyndelse af et forløb aftales til forskel fra f.eks. virk-
somhedspraktik, løntilskud og egu-forløb direkte mellem
udlændingen og virksomheden og dermed som udgangs-
punkt uden medvirken fra offentlige myndigheder. Aftalen
mellem udlændingen og virksomheden kan dog med fordel
bygge videre på allerede opnåede færdigheder, hvorfor tilve-
jebringelse af oplysninger fra kommunen om et igangværen-
de eller afsluttet integrationsprogram kan være med til at
sikre, at forløbet bliver til størst mulig gavn for såvel virk-
somheden som udlændingen. Oplysningerne kan f.eks. tilve-
jebringes i form at den integrationskontrakt, udlændingen
har indgået i medfør af integrationsloven.
Det foreslås i § 4, at integrationsgrunduddannelsen omfatter
dels en lønnet praktikstilling, dels skoleundervisning med en
godtgørelse. Der udarbejdes en samlet plan for forløbet.
Det foreslås i § 5, at en udlænding i ordinær beskæftigelse
på en virksomhed ikke i forlængelse heraf kan deltage i inte-
grationsgrunduddannelse på den samme virksomhed. Inte-
grationsgrunduddannelsen skal være en trædesten ind på det
ordinære arbejdsmarked. Det er derfor ikke hensigten, at ud-
lændinge i ordinær beskæftigelse overgår til integrations-
grunduddannelse på den samme virksomhed.
Det foreslås ligeledes i § 5, at der ikke kan udbetales inte-
grationsydelse til en udlænding, der deltager i et integrati-
onsgrunduddannelsesforløb. Integrationsydelse ydes efter §
22 i lov om aktiv socialpolitik. Integrationsydelsen er ægte-
fælleafhængig, og med henblik på at sikre, at der sker en
samberegning af en integrationsydelsesmodtager, der er æg-
tefælle til en udlænding under integrationsgrunduddannelse,
med denne ægtefælle, foreslås en ændring i § 26, stk. 3, i lov
om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 9, at udlændinge, der er ansat i praktik i et
integrationsgrunduddannelsesforløb, aflønnes med de egu-
lønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det på-
gældende faglige område, der er gældende på virksomhe-
den, og i øvrigt omfattes af de arbejdsvilkår, der er fastsat i
den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virk-
somheden. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gæl-
de, afgøres i det fagretlige system, jf. § 33 i lov om Arbejds-
retten og faglige voldgiftsretter. Er virksomheden ikke dæk-
ket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virk-
somheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke
indeholder egu-lønsatser, aflønnes udlændingen med elev-
satserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvars-
ler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er
i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på
virksomheden for så vidt angår arbejdstid, genebetaling, op-
sigelsesvarsler m.v.
3.1.2.2. Integrationsgrunduddannelsens varighed og indhold
6
Det foreslås i § 6, at integrationsgrunduddannelsen har en
varighed af 2 år og tilrettelægges som fuld tid svarende til
37 timer ugentligt, men kan aftales til ned til 32 timer i gen-
nemsnit. Den består af skoleundervisning, der har en varig-
hed af 20 uger på fuld tid, og ansættelse i en lønnet praktiks-
tilling på en virksomhed. Praktik og skoleundervisning kan
tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit
over forløbet.
Det er videre foreslået i § 6, at skoleundervisningen har et
omfang af 20 ugers fuldtidsundervisning, svarende til ca. 7
timer om ugen i gennemsnit over hele forløbet. Praktik skal
mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.
Det fremgår videre af den foreslåede bestemmelse, at den
konkrete placering af undervisningen aftales mellem virk-
somheden og udlændingen. Hvis undervisning og praktik er
fordelt jævnt over perioden, vil f.eks. 25 timers praktik om
ugen indebære, at det samlede forløb udgør ca. 32 timer om
ugen. Med 30 timers praktik om ugen vil det samlede forløb
udgøre ca. 37 timer om ugen.
Hvis undervisningen er placeret uden for normal arbejdstid,
indgår den i opgørelsen af det samlede timetal for praktik og
undervisning.
Tilrettelæggelsen af praktikdelen vil skulle udformes på en
sådan måde, at såvel virksomhedens behov for udlændin-
gens tilstedeværelse som udlændingens behov for uddannel-
se kan tilgodeses. Det indebærer, at forløbets omfang og de
enkelte elementers placering heri kan variere i løbet af de to
år, forløbet udgør, men skal samlet set holdes inden for de
rammer, der fremgår ovenfor.
Ansættelse i praktik kan finde sted på såvel en offentlig ar-
bejdsplads som på en privat virksomhed. Hvad angår son-
dringen mellem offentlig og privat virksomhed henvises til
bemærkningerne til § 11. I lovforslaget anvendes generelt
betegnelsen virksomhed som dækkende både offentlige ar-
bejdspladser og private virksomheder.
Som ansat i praktik i et forløb skal udlændingen dels bibrin-
ges viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner,
der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarke-
det, dels bibringes erfaringer med arbejde og samarbejde,
der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, og indsigt i strukturen og arbejdsforholdene
på en arbejdsplads. Praktikdelen tilrettelægges ud fra udlæn-
dingens behov såvel som virksomhedens behov, og sådan at
der tilstræbes en vekselvirkning mellem praktik og under-
visning.
Praktikdelen i integrationsgrunduddannelsen, hvor virksom-
heden betaler de overenskomstaftalte egu-satser, er at be-
tragte som ordinær og ustøttet beskæftigelse, og der kan så-
ledes optjenes ret til dagpenge på baggrund af praktikperio-
derne, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse i
optjeningsperioden.
Gennemførelse af en integrationsgrunduddannelse giver her-
udover, på samme betingelser som egu, ret til optagelse i en
arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår. Der henvises til for-
slaget til § 15.
Personer, som deltager i en integrationsgrunduddannelse,
kan ikke indgå som beskæftiget eller vikar i et jobrotations-
forløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, da personen allerede deltager i et uddannelsesforløb.
Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelæg-
ges af virksomheden i moduler i samarbejde med udlændin-
gen efter såvel udlændingens som virksomhedens behov.
Det foreslås videre i § 6, at integrationsgrunduddannelsen
undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige for-
hold indebærer, at alle 20 ugers skoleundervisning ikke er
fuldført inden for integrationsgrunduddannelsesforløbet på 2
år. Forlængelsesperioden kan alene indeholde skoleunder-
visning.
Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der alene finder
anvendelse, hvis udlændingens deltagelse i skoleundervis-
ningen er blevet udsat eller forhindret. Som eksempler herpå
kan nævnes udlændingens egen sygdom eller sygdom i nær-
meste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden
eller det forhold, at et modul i et tilrettelagt undervisnings-
forløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisnings-
stedet.
Det foreslås endelig i § 6, at udlændinge-, integrations- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om skoleunder-
visningen, herunder om hvilke uddannelser der skal indgå i
skoleundervisningen, om opgørelsen af kravet om 20 ugers
undervisning og om betingelserne for forlængelse.
Fastsættelsen af, hvilke uddannelser, der skal indgå i under-
visningen, skal forhandles med arbejdsmarkedets parter med
udgangspunkt i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegrati-
on.
3.1.2.3. Integrationsgrunduddannelsesaftalens form og ind-
hold
Det foreslås i § 7, at integrationsgrunduddannelsen skal væ-
re omfattet af en aftale, som skal angive, hvilke arbejdsom-
råder og funktioner udlændingen skal beskæftige sig med.
7
Aftalen skal være skriftlig og underskrevet senest ved be-
gyndelsen af et forløb. Aftalens udfærdigelse sker i samar-
bejde med arbejdsmarkedets parter og på en måde, så den
kan danne grundlag for ansættelsesforholdet og udbetaling
af bonus til virksomheden, ligesom oplysningerne i aftalen
kan anvendes til Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steriets monitorering af den samlede IGU-ordning. Aftalen
vil indeholde de fornødne oplysninger om integrationsgrun-
duddannelsesforløbet, herunder arbejdsopgaver, skoleforløb,
opsigelse og ophævelse.
Det foreslås endelig, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalen, herun-
der at den udformes som en elektronisk aftaleformular, som
kan finde anvendelse ved registrering af ansættelsen og dan-
ne grundlag for udbetaling af godtgørelse samt for monitore-
ring af ordningen med integrationsgrunduddannelsesforløb.
3.1.2.4. Bevis for fuldførelse
Det foreslås i § 8, at virksomhederne efter udlændingens
fuldførelse af forløbet med ansættelse i praktik og deltagelse
i de planlagte skoledele udsteder bevis for gennemførelsen
af såvel praktikdelen og skoledelen.
Det foreslås endvidere, at udlændingen over for virksomhe-
den har pligt til at afgive dokumentation for de uddannelses-
dele, udlændingen har gennemført i forløbet. Denne doku-
mentation, som virksomheden ikke i fuldt omfang selv har
adgang til, er nødvendig for, at virksomheden har tilstrække-
lige oplysninger til at udfærdige udlændingens gennemførel-
sesbevis.
Arbejdsmarkedets parter udarbejder i samarbejde med Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet en skabelon for
et standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det eksisterende
bevis til egu og med beskrivelse af det gennemførte praktik-
og skoleforløb, som virksomhederne kan anvende.
Det foreslås endvidere i § 8, at udlændingens bopælskom-
mune efter anmodning ved opslag i Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase skal
afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskud-
dannelse, for så vidt som denne indgår i udlændingens inte-
grationsgrunduddannelsesforløb, med henblik på udlændin-
gens ansøgning om godtgørelse for skoledelen af integrati-
onsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for konstaterin-
gen af, om kravet om de 20 ugers skoleuddannelse er op-
fyldt.
Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag
i Danskundervisningsdatabasen for at træffe afgørelse om,
hvor mange timers danskuddannelse, kommunen skal udbe-
tale godtgørelse for.
Endelig foreslås det i § 8, at der i situationer, hvor der ikke
kan udstedes bevis for en fuldført integrationsgrunduddan-
nelse, gives udlændingen krav på dokumentation for de dele
af forløbet, der er gennemført. I lighed med bevis for fuld-
førte beløb vil der blive udarbejdet en skabelon for et stan-
dardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det eksisterende bevis
til egu, som virksomhederne vil kunne anvende.
3.1.2.5. Opgørelse af og godtgørelse for deltagelse i skole-
undervisning
Det foreslås i § 10, at i de perioder af integrationgrundsud-
dannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte
skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse.
Det foreslås, at godtgørelsen svarer til den sats, udlændingen
ville have modtaget i integrationsydelse. Godtgørelsens stør-
relse afhænger af forsørgerstatus, men er i øvrigt uafhængig
af egne indtægter eller ægtefælleindtægter og formue.
I § 6 er det, jf. også pkt. 3.1.2.2., foreslået, at 20 uger af for-
løbet skal bestå af skoleundervisning, og at udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler her-
om. Det bemærkes i den forbindelse, at mens det for ar-
bejdsmarkedsuddannelse (AMU) er fastsat, at en fuld uges
undervisning udgøres af 37 timer, gælder det på andre områ-
der, herunder danskuddannelse og almen voksenuddannelse
(AVU), at en fuld uges undervisning udgøres af mindre end
37 timer, blandt andet fordi der indregnes tid til forberedel-
se.
På den baggrund foreslås det i § 6, stk. 5, at udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om bl.a. opgørelsen af kravet om 20 ugers skoleun-
dervisning. Det er hensigten at fastsætte regler om en om-
regningsfaktor for de undervisningsdele, der indgår i skole-
undervisningen. Dette vil ske i samarbejde med arbejdsmar-
kedet parter.
Omregningsfaktorerne vil finde anvendelse ved beregningen
af undervisningstiden og ved beregningen af godtgørelsen
for skoleundervisningen, der udbetales på basis af antal ti-
mer.
Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til bo-
pælskommunen og skal indeholde dokumentation for delta-
gelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler uddan-
nelsesgodtgørelse månedsvis bagud.
I § 10, stk. 3 foreslås, at niveauet for godtgørelsen for, hvad
der svarer til en måneds skoleundervisning, udgør
1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag,
8
2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 6.010 kr. for andre personer
De 3 kategorier svarer til niveauerne for integrationsydelse
for henholdsvis enlige forsørgere, gifte og samlevende for-
sørgere og ikke-forsørgere. Beløbene er i 2016-niveau.
Dermed vil godtgørelsen for, hvad der svarer til en måneds
undervisning baseret på en 37 timers uge, udgøre et beløb,
der svarer til, hvad der ydes en integrationsydelsesmodtager
uden andre indtægter end integrationsydelse for en måned.
Med udgangspunkt i ovenanførte månedssatser for integrati-
onsydelsen, beregnes der en timesats på:
– 75,00 kr. for enlige forsørgere (personer, der forsørger
eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag),
– 52,50 kr. for gifte og samlevende forsørgere (personer,
der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag) og
– 37,50 kr. for ikke-forsørgere.
For at opnå en godtgørelse f.eks. pr. uge, der svarer til uge-
satsen på integrationsydelse, vil det være nødvendigt at gan-
ge timesatsen med et antal undervisningstimer, jf. ovenfor.
I det omfang en udlænding på eget initiativ deltager i under-
visning ud over det, der er aftalt i den aftale, der er indgået i
medfør af den foreslåede § 7, ydes der ikke godtgørelse, li-
gesom timerne ikke indgår i opgørelsen af de 20 uger.
I den foreslåede § 10, stk. 4, er det anført, at for en enlig for-
sørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af
betingelserne om dansk statsborgerskab eller om bopæl eller
beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10
år, udgør godtgørelsen for en måned den sats, som den enli-
ge forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser i
børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1 eller 5 a, var opfyldt.
Tilsvarende gælder for en ung enlig forsørger under 30 år,
hvis barn bliver anbragt uden for hjemmet, og som derfor
ikke opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børne-
tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, om at bar-
net ikke må være anbragt uden for hjemmet efter lov om so-
cial service.
Hermed sikres, at timesatsen i uddannelsesgodtgørelse for
en udlænding, der er enlig forsørger og har haft ophold i lan-
det i forholdsvis kort tid, svarer til den sats, udlændingens
integrationsydelse udgør.
Endelig foreslås det, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse un-
der skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning. Det er
hensigten, at der heri vil indgå omregningsfaktorer for un-
dervisningstimer i forskellige forløb og den sats, hver time
ud fra en 37 timers uge beregnes med.
For så vidt angår godtgørelse for danskuddannelse kan kom-
munen ved opslag i Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriets Danskundervisningsdatabase konstatere det antal
timer, der er gennemført i den måned, en udbetaling vedrø-
rer. Anden skoleundervisning dokumenterer udlændingen
over for kommunen ved ansøgningen om godtgørelse.
Kommunen står for udbetalingen af godtgørelse, jf. den
foreslåede § 10, og skal i den forbindelse påse, at der er til-
strækkelig dokumentation for udbetalingen.
Det foreslås i § 10, stk. 5, at staten fuldt ud refunderer kom-
munernes udgifter til godtgørelsen.
De uddannelser, der indgår i integrationsgrunduddannelsen,
er fritaget for deltagerbetaling.
3.1.2.6. Bonus til private virksomheder med ansatte i inte-
grationsgrunduddannelse
I § 11 foreslås det at indføre en kontant belønning i form af
en bonus til private virksomheder, der ansætter en flygtning
eller en familiesammenført til en flygtning i et integrations-
grunduddannelsesforløb efter denne lov.
Det foreslås således, at kriteriet for udbetaling af bonus til
virksomheden er, at udlændingen har været ansat i virksom-
heden i 6 måneder. På det tidspunkt udløses der efter ansøg-
ning en bonus på 20.000 kr. Når forløbet er fuldført efter 2
år, og beviset herfor er udstedt, udbetales der yderligere en
bonus på 20.000 kr. Udbetaling af bonus forudsætter, at for-
løbet er gennemført i henhold til reglerne i denne lov.
Virksomheden ansøger om bonus hos Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration. Dette tilrettelægges, så
ansøgning og udbetaling m.v. kan ske digitalt og så ubu-
reaukratisk som muligt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil til
brug for sin administration af ordningen have behov for at
kunne indhente oplysninger fra en række registre m.v. Det
foreslås således, at der gives hjemmel til, at Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration anvender sin termi-
naladgang til oplysninger i Indkomstregisteret til at indhente
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering
9
og Integration skulle indhente oplysninger fra Udlændinge-
informationsportalen i medfør af den allerede gældende
hjemmel i udlændingelovens § 44 a, stk. 2, ligesom det kan
være relevant at indhente oplysninger fra Det Centrale Virk-
somhedsregister, hvortil der ikke kræves særskilt hjemmel.
Indsamling og behandling af oplysninger fra Indkomstdata-
basen og Udlændingeinformationsportalen vil ske i overens-
stemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.
Det foreslås derfor i § 11, at udlændinge-, integrations- og
boligministeren kan fastsætte nærmere regler om admini-
strationen af bonusordningen, jf. ovenfor. DA inddrages i
forbindelse med udformningen af de administrative regler.
Ud over fastlæggelse af administrative forhold tænkes be-
myndigelsen anvendt, så ordningen også kan tage højde for
f.eks. virksomhedslukninger. Er en udlændings integrations-
grunddannelsesforløb ophørt af årsager, der ikke skyldes ud-
lændingen selv, herunder større afskedigelsesrunder, virk-
somhedslukning m.v., kan den virksomhed, der måtte vælge
at videreføre ansættelsesforholdet, med henblik på bereg-
ning af bonus medregne ansættelsesperioden fra den virk-
somhed, udlændingen tidligere var ansat i. Dette forudsætter
dog, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættel-
sesophøret i den virksomhed, udlændingen tidligere var an-
sat i. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er dels at
sikre, at udlændingens integrationsgrunduddannelsesforløb
kan fuldføres uden væsentlige afbrydelser, dels at skabe et
incitament for den modtagende virksomhed til at overtage et
igangværende ansættelsesforhold fra en anden virksomhed.
3.1.2.7. Indberetning, administration og kontrol
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har efter tre-
partsaftalen om arbejdsmarkedsintegration til opgave at føl-
ge udviklingen i brugen af integrationsgrunduddannelsen og
forsyne arbejdsmarkedets parter med data herom. Oplysnin-
ger herom vil som udgangspunkt kunne hentes fra VITAS
(Virksomhedstilbudsansøgningssystem), hvor de indgåede
aftaler registreres, jf. bemærkningerne til § 7, men der vil
også kunne være behov for at indhente oplysninger direkte
fra virksomhederne.
Det foreslås derfor i § 12, at ministeriet til brug for monito-
rering og opfølgning kan indhente oplysninger fra virksom-
heder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myn-
digheder om antal påbegyndte integrationsgrunduddannel-
sesforløb, varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til
andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og
sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlæn-
dingen. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i for-
bindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed
bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og
at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have
forudgående information om kontrolordningen, jf. personda-
talovens § 5, stk. 1.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5,
stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til ud-
trykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princip-
pet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysnin-
ger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det
formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Det er hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration skal anvende oplysninger om udlændingens
og virksomhedens praktikaftale samt skoleuddannelse i kon-
troløjemed, til opfølgning og monitorering samt til admini-
stration af ordningen. Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration skal sammenstille disse data til brug for
kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i stati-
stiske sammenhæng til at foretage opfølgning og evaluering
af ordningen løbende. Oplysningerne vil blive indsamlet og
behandlet i overensstemmelse med persondatalovens § 5,
stk. 2 og 3.
Det er hensigten, at ansøgning om bonus skal ske via digital
ansøgningsportal i Styrelsen for International Rekruttering
og Integration. Ansøgningen sker på tro og love. Udlændin-
gen og virksomheden kan i den forbindelse gøres opmærk-
som på, at oplysningerne tillige benyttes i kontroløjemed.
Der er lagt op til, at aftaler om integrationsgrunduddannelse,
jf. den foreslåede § 7, fra den 1. januar 2017 skal oprettes i
det digitale system VITAS. I den forbindelse er det hensig-
ten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-
on skal kunne indhente aftalen samt øvrige relevante oplys-
ninger, som er indberettet til systemet om integrationsud-
dannelsesforløbet, til brug for sagsbehandlingen af ansøg-
ning om udbetaling af bonus uden udlændingens og virk-
somhedens samtykke. Virksomheden bliver i forbindelse
med oprettelse af en aftale digitalt i systemet orienteret om
brugen af oplysninger.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
forud for iværksættelse af sammenstilling og samkøring an-
melde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og
styrelsen skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlin-
gen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.
3.1.2.8. Befordringsforhold
Egu-elever har ret til befordringsrabat i henhold til lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddan-
10
nelserne. I lønnet praktik har eleven ikke adgang til befor-
dringsrabat.
Det foreslås, at udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om befor-
dringsrabat- eller -godtgørelse til udlændinge, der deltager i
skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen, her-
under om, at dækningen skal ske i form af befordringsrabat
efter om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser m.v.
Som ansat i lønnet praktik på en virksomhed i et integrati-
onsgrunduddannelsesforløb har udlændingen ikke adgang til
at få dækket sine befordringsudgifter.
3.1.2.9. Ret til dimittenddagpenge ved fuldført integrations-
grunduddannelse
3.1.2.9.1. Gældende ret
Et medlem af en arbejdsløshedskasse kan opnå ret til dag-
penge på baggrund af ordinær og ustøttet beskæftigelse i
1.924 timer inden for 3 år som fuldtidsforsikret medlem. Or-
dinært arbejde er arbejde, der udbetales løn for i et sædvan-
ligt ansættelsesforhold, der er i overensstemmelse med gæl-
dende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelig
løn- og ansættelsesforhold. Det er et krav, at man har været
medlem af en arbejdsløshedskasse minimum 1 år, og at be-
skæftigelsen ligger i en medlemsperiode. Dagpengesatsen
beregnes på baggrund af den faktiske indtægt.
Med hjemmel i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan personer, der har fuldført en erhvervsmæssig uddannel-
se af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrun-
duddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.
Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget
en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddan-
nelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Med hjemmel i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., er der i bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december
2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpenge-
periode med senere ændringer fastsat nærmere regler for,
hvilke betingelser der stilles for, at en erhvervsuddannelse
eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan
medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til
dagpenge.
I bekendtgørelsen er det fastsat, at det er en betingelse, at
personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart
før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter ud-
dannelsens afslutning.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse an-
ses for gennemført, når studieaktiviteten er ophørt, alle ka-
rakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af
et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er
gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne bli-
ve betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse.
Personer, som har opnået ret til dagpenge på baggrund af en
uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., modtager dagpenge med en sats på 82 pct. af højeste
dagpengesats, jf. § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og i visse tilfælde kan dagpengesatsen for personer
under 25 nedsættes til 50 pct., jf. § 52 a i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
En person har mulighed for at blive medlem af en arbejds-
løshedskasse forud for afslutningen af en uddannelse efter §
54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. Hvis en person
benytter sig af denne mulighed vil medlemmet blive omfat-
tet af § 77, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at medlemmer under 30 år og medlemmer, som betaler bi-
drag til efterlønsordningen, og som deltager i en erhvervs-
mæssig uddannelse efter § 54 kan fritages for betaling af bi-
drag til arbejdsløshedskassen.
Fritagelsen gælder kun statsbidraget. Det er op til den enkel-
te a-kasse at beslutte, om der skal opkræves administrations-
bidrag af medlemmer, som er fritaget for at betale statsbi-
drag.
3.1.2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration
mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, at gennem-
førelse af et IGU-forløb giver ret til optagelse i en arbejds-
løshedskasse på dimittendvilkår på samme betingelser som
egu-elever.
Det foreslås, at en person, der har gennemført en integrati-
onsgrunduddannelse i henhold til lov om integrati-
onsgrunduddannelse (IGU), kan opnå ret til dagpenge 1 må-
ned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskas-
sen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på bag-
grund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens af-
slutning.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan anven-
de den eksisterende bemyndigelse, til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anven-
delsen af bestemmelsen, og at der herunder kan fastsættes
regler om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af
en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om hvornår en
uddannelse kan anses for at være gennemført og afsluttet.
11
Som konsekvens af forslaget affattet i denne lovs § 15, hvor
en person, der har gennemført en integrationsgrunduddan-
nelse efter lov om integrationsgrunduddannelse, skal have
mulighed for at opnå ret til dagpenge efter § 54 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., vil denne gruppe af personer
også blive omfattet af reglerne om at kunne blive fritaget for
at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikring efter de i dag
gældende betingelser, herunder at medlemmer over 30 år
skal betale bidrag til efterlønsordningen.
De vil endvidere have ret til dagpenge efter de samme regler
som øvrige personer, der har opnået ret til dagpenge efter §
54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises til pkt. 3.1.2.2. om integrationsgrunduddannel-
sens varighed og indhold. Da perioder med lønnet beskæfti-
gelse under integrationsgrunduddannelsen betragtes som or-
dinær og ustøttet beskæftigelse, betyder det endvidere, at en
person, som har deltaget i uddannelsen, kan opnå ret til dag-
penge efter reglerne for lønmodtagere. Det vil herunder væ-
re en betingelse, at uddannelsen er gennemført i en med-
lemsperiode. Dagpengesatsen vil i givet fald blive beregnet
på grundlag af indtægten under uddannelsen.
3.1.2.10. Samberegning af ægtefæller til udlændinge i inte-
grationsgrunduddannelse
3.1.2.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 12 i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke
kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Det fremgår
af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til en
ægtefælle beregnes som summen af de beløb, som hver af
ægtefællerne er berettiget til. Det fremgår af § 30 i lov om
aktiv socialpolitik, at har ansøgeren eller ægtefællen indtæg-
ter, trækkes de fra i hjælpen.
Som en undtagelse til § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpoli-
tik, fremgår det af § 26, stk. 3, i samme lov, at hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den an-
den ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven,
beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en
offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. En så-
dan offentlig forsørgelsesydelse kan være SU, og bestem-
melsen bevirker, at SU-modtageren ikke kan få supplerende
hjælp i tillæg til SU.
Da udlændingen under integrationsgrunduddannelse ikke er
berettiget til integrationsydelse, vil den indtægt, udlændin-
gen under integrationsgrunduddannelse opnår, blive trukket
fra i ægtefællens kontanthjælp, uddannelseshjælp eller inte-
grationsydelse i det omfang ægtefællerne tilsammen har ind-
tægter, der er større end den integrationsydelses-, uddannel-
ses- eller kontanthjælpssats efter §§ 22-25 i lov om aktiv so-
cialpolitik, jf. § 26, stk. 1, og § 30, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, som ægtefællen har.
3.1.2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af den foreslåede § 5, stk. 2, at en udlænding,
der er under integrationsgrunduddannelse, ikke kan modtage
integrationsydelse. Dermed har udlændingen samme retsstil-
ling som en uddannelsessøgende, jf § 12 i lov om aktiv so-
cialpolitik. Det foreslås derfor i § 16, at der i lov om aktiv
socialpolitik foretages en ændring af § 26, stk. 3, således at
der sker en samberegning, hvorved ægtepar, hvor den ene
deltager i integrationsgrunduddannelse, sidestilles med æg-
tepar, hvor den ene er uddannelsessøgende.
Med den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil deltagere i en
integrationsgrunduddannelse, der, jf. den foreslåede § 5, stk.
2, er afskåret fra supplerende integrationsydelse, få samme
retsstilling som uddannelsessøgende og andre modtagere af
en offentlig forsørgelsesydelse og personer, der modtager
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.
Efter forslagets indhold beregnes der ikke hjælp til den æg-
tefælle, der deltager i en integrationsgrunduddannelse. Dette
indebærer dog samtidig, at kommunen kun trækker den del
af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger hen-
holdsvis 14.575 kr. eller 10.968 kr. afhængig af, om den på-
gældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, jf. §
30, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved får udlændin-
ge, der deltager i en integrationsgrunduddannelse og hvis
indtægt ligger under disse beløb, et yderligere incitament til
at supplere deres indtægt.
3.1.2.11. Bonus til private virksomheder, der ansætter elever
i en erhvervsgrunduddannelse
3.1.2.11.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten yder bonus til
private virksomheder, der ansætter elever i en erhvervsgrun-
duddannelse.
3.1.2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets par-
ter og regeringen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts
2016, at en af de største udfordringer for det danske arbejds-
marked i de kommende år er at sikre tilstrækkelig og kvalifi-
ceret faglært arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser
til unge. De nye integrationsgrunduddannelser bidrager til at
løse denne udfordring, da forløbene blandt andet skaber
grundlag for påbegyndelse af en erhvervsfaglig uddannelse.
12
For at sikre balance i indsatsen for egu-elever anbefaler par-
terne, at der indføres en tilsvarende bonusordning for virk-
somheder, hvor der gennemføres egu-forløb.
På den baggrund foreslås det i §§ 17 og 18, at der svarende
til bonusordningen for integrationsgrunduddannelsen indfø-
res en bonusordning for arbejdsgivere, der ansætter egu-ele-
ver i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019. Bonus til egu
fastsættes på en måde, der – under hensyntagen til egu-ord-
ningens karakteristika - sikrer bedst mulig parallelitet til bo-
nusordningen i integrationsgrunduddannelsen, ligesom der
sker en forholdsmæssig udbetaling af bonus til de involvere-
de arbejdsgivere.
Udgifterne til bonusordningen afholdes af staten, men såle-
des, at AUB administrerer ordningen for staten. De nærmere
regler om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning,
udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling
samt om administration af ordningen i øvrigt fastsættes af
ministeren for børn, undervisning og ligestilling.
4. Forholdet til anden lovgivning
Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1349 af 16. december
2008) har til formål at forhindre forskelsbehandling på
grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt
etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven
indeholder et forbud mod både direkte og indirekte forskels-
behandling i §§ 1 og 2. Loven implementerer Rådets direk-
tiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv – også kaldet be-
skæftigelsesdirektivet (2000/78/EF af 27. november 2000).
Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til for-
buddet. Det følger således af § 9, stk. 2, at loven ikke er til
hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestem-
melser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig
foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til for-
mål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af
en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk an-
skuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk
oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.
Det er vurderingen, at de foreslåede regler om etablering af
en IGU-ordning udgør sådan en undtagelse, jf. forskelsbe-
handlingslovens § 9, stk. 2.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2016, 9,3 mio. kr. i 2017, 17,7
mio. kr. i 2018, 13,6 mio. kr. i 2019 og 3,3 mio. kr. i 2020 til
den statslige refusion af kommunernes udgifter til uddannel-
sesgodtgørelse. Refusionsordningen oprettes på en ny ho-
vedkonto af typen lovbunden bevilling under § 14. Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Den foreslåede indførelse af en IGU-bonus til private virk-
somheder medfører statslige merudgifter på 1,0 mio. kr. i
2016, 8,8 mio. kr. i 2017, 14,2 mio. kr. i 2018, 11,3 mio. kr.
i 2019, 6,2 mio. kr. i 2020 og 3,3 mio. kr. i 2021. Ordningen
oprettes på en ny hovedkonto af typen lovbunden bevilling
under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Forslaget er forbundet med statslige mindreindtægter som
følge af målgruppens fritagelse fra arbejdsløshedskassekon-
tingent. Mindreindtægterne er opgjort til 0,1 mio. kr. i 2016,
1,1 mio. kr. i 2017, 1,7 mio. kr. i 2018, 0,9 mio. kr. i 2019.
Hertil kommer statslige merudgifter som følge af målgrup-
pens ret til dimittenddagpenge på 0,2 mio. kr. i 2018, 1,6
mio. kr. i 2019, 2,5 mio. kr. i 2020 og 1,3 mio. kr. i 2021.
Den foreslåede indførelse af en egu-bonus medfører statsli-
ge merudgifter på 0,9 mio. kr. i 2016, 17,8 mio. kr. i 2017,
22,4 mio. kr. i 2018, 26,1 mio. kr. i 2019, 7,4 mio. kr. i 2020
og 3,7 mio. kr. i 2021. Ordningen oprettes på en ny hoved-
konto af typen lovbunden bevilling under § 20. Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Den foreslåede indførelse af IGU medfører øgede driftsud-
gifter på 1,5 mio. kr. i 2016, 13,8 mio. kr. i 2017, 26,2 mio.
kr. i 2018, 20,1 mio. kr. i 2019 og 4,9 mio. kr. i 2020. I ud-
giftsskønnet indgår mindreudgifter til tilbud i integrations-
programmet på 0,4 mio. kr. i 2016, 3,4 mio. kr. i 2017, 6,6
mio. kr. i 2018, 5,0 mio. kr. i 2019 og 1,2 mio. kr. i 2020.
Der afsættes i forbindelse med etablering af integrations-
grunduddannelsen 0,9 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. årligt i
2017 og 2018, 1,1 mio. kr. i 2019 samt 0,6 mio. kr. årligt i
2020 og 2021 til administration, herunder sagsbehandling,
udvikling af it-understøttelse og vejledning mv. under § 14.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udgifter til
administration af egu-bonusordningen, herunder til sagsbe-
handling og IT-understøttelse, er under afklaring.
Lovforslagets øvrige foreslåede ændringer vil ikke have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-
fentlige.
Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for kommunerne. De kommunal-
økonomiske konsekvenser forhandles med KL.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet,
at det medvirker til at skabe bedre vilkår for de virksomhe-
13
der, der ønsker at bidrage til integrationen på arbejdsplad-
serne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og
produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kra-
vene på det danske arbejdsmarked.
Lovforslaget har den negative konsekvens, at virksomheder,
der ønsker at tilbyde en lønnet praktikstilling i forbindelse
med et integrationsgrunduddannelsesforløb, skal udarbejde
en uddannelsesplan og en praktikaftale. Derudover skal
virksomhederne udstede et uddannelsesbevis, informere og
høre medarbejderne om løn- og arbejdsvilkår samt indsende
ansøgning om udbetaling af bonus.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Der henvises til pkt. 4 for så vidt angår Rådets direktiv om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hen-
syn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. novem-
ber 2000). Lovforslaget vurderes ikke derudover at indehol-
de EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. april
2016 til den 20. april 2016 været i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, AOF-Danmark,
ATP, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk In-
dustri, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspoli-
tisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Doku-
mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, FOA-Fag og Arbejde, For-
eningen af ledere ved Danskuddannelserne, FTF, FOF’s
Landsorganisation, Foreningen af Frie Fagskoler, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Fredensborg Kommune,
Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, Håndværksrå-
det, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran-
cheforening KL, Kommunernes Revision, Liberalt Oplys-
ningsforbund, LO, Odense Kommune, NETOP - Netværk
for oplysning, Odsherred Kommune, Oplysningsforbunde-
nes Fællesråd, Produktionsskoleforeningen, PROSA, Rigs-
revisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialcheffor-
eningen, Statsforvaltningen Rådet for Socialt Udsatte,
UNHCR,, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthim-
merland Kommune og Viborg Kommune.
Baggrunden for den korte høringsperiode er, at aftalen
med arbejdsmarkedets parter blev indgået den 17. marts
2016, og at integrationsgrunduddannelsesloven skal træde i
kraft den 1. juli 2016. Dette forudsætter, at lovforslaget
fremsættes for Folketinget senest den 4. maj 2016
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
- Forslaget medfører direkte merudgifter for det
offentlige på 4,7 mio. kr. i 2016, 50,7 mio. kr. i
2017, 82,4 mio. kr. i 2018, 73,5 mio. kr. i 2019,
24,4 mio. kr. i 2020 og 8,3 mio. kr. i 2021. For-
slaget har økonomiske konsekvenser for staten
og kommunerne. Forslaget har ikke økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
- Forslaget medfører administrative udgifter for
staten på 0,9 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. årligt i
2017 og 2018, 1,1 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr.
årligt i 2020 og 2021.
Derudover bemærkes, at udgifter til administrati-
on af EGU-bonusordningen, herunder til sagsbe-
handling og IT-understøttelse, er under afkla-
ring.
14
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget medvirker til at
skabe bedre vilkår for de virk-
somheder, der ønsker at bidra-
ge til integrationen på arbejds-
pladserne og ansætte flygtnin-
ge, selvom deres kvalifikatio-
ner og produktivitet på ansæt-
telsestidspunktet ikke lever op
til kravene på det danske ar-
bejdsmarked. Der henvises til
pkt. 5
-
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
- Virksomheder, der ønsker at tilbyde en lønnet
praktikstilling i forbindelse med et integrations-
grunduddannelsesforløb, skal udarbejde en ud-
dannelsesplan og en praktikaftale. Derudover
skal virksomhederne udstede et uddannelsesbe-
vis, informere og høre medarbejderne om løn-
og arbejdsvilkår samt indsende ansøgning om
udbetaling af bonus.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med Rådets direktiv om generel-
le rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
(2000/78/EF af 27. november 2000). Der henvises derudover til pkt. 4 og 9.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at formålet med in-
tegrationsgrunduddannelsen er at sikre en mulighed for ar-
bejde og opkvalificering for nytilkomne flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og pro-
duktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske ar-
bejdsmarked. Hensigten er dermed, at flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge opnår faglige kvalifikationer, al-
ment samfundskendskab og sproglige kvalifikationer, der
giver grundlag for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller
opnå ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Lovforslaget implementerer den del af aftalen af 17. marts
2016 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om ar-
bejdsmarkedsintegration, der omhandler en ny integrations-
grunduddannelse. Baggrunden for ønsket om at indføre en
integrationsgrunduddannelse er, at for flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produkti-
vitet ikke med det første lever op til kravene på arbejdsmar-
kedet, kan det være vanskeligt at få fodfæste på ordinære ar-
bejdspladser, da de ikke vil kunne oppebære en overens-
komstmæssig dansk løn. Det danske arbejdsmarkedet er så-
ledes kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for såvel
ufaglærte som for personer med en kompetencegivende ud-
dannelse, hvilket afspejler sig i de overenskomstaftalte løn-
og arbejdsvilkår, der gælder for størstedelen af det danske
arbejdsmarked.
Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære ar-
bejdsmarked, som løfter beskæftigelsen for flygtninge og fa-
miliesammenførte til flygtninge. Samtidig skal det sikres, at
den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige
danske arbejdsmarkedsvilkår. Det er med den baggrund, at
arbejdsmarkedets parter har udarbejdet forslag til en ny 2-år-
ig integrationsgrunduddannelse, der lovfæstes ved den her
foreslåede lov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1. fastlægger, at en flygt-
ning i lovforslaget forstås som:
15
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 b, stk. 1,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastlægger. at en fami-
liesammenført til en flygtning i lovforslaget forstås som en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknyt-
ning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, eller en ud-
lænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en her-
boende person, der er omfattet af stk. 1.
Det bemærkes, at der i lovforslaget i øvrigt anvendes beteg-
nelsen ”udlændinge” om den samlede målgruppe.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
3.1.2.1.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen kan
påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygt-
ninge, der har folkeregisteradresse i Danmark og ved inte-
grationsgrunduddannelsen start er fyldt 18 år. Desuden er
det en betingelse, at flygtningen eller den familiesammen-
førte til en flygtning er under 40 år og har haft folkeregister-
adresse i Danmark i mindre end 5 år.
Det foreslås i stk. 2, at integrationsgrunduddannelsesforløb
kan påbegyndes til og med den 30. juni 2019. Dette afspej-
ler, at integrationsgrunduddannelsen er aftalt som en 3-årig
forsøgsordning. Integrationsgrunduddannelser, der er aftalt
inden for den 3-årige forsøgsperiode, fortsætter til den aftal-
te ophørsdato, således at den sidste integrationsgrunduddan-
nelse vil være afsluttet senest den 30. juni 2021.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.1.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen omfat-
ter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed
og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale
om integrationsgrunduddannelse kan indgås med såvel en
privat som en offentlig virksomhed. Virksomheden udarbej-
der i samarbejde med udlændingen en plan med en beskri-
velse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse for-
ventes at indeholde.
Det foreslås i stk. 2, at praktikdelen af integrationsgrundud-
dannelsen skal bidrage til opfyldelse af formålet med uddan-
nelsen ved at bibringe udlændingen
A. Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner,
der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarke-
det
B. Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige
for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.
C Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejds-
plads.
Det foreslås i stk. 3, at skoleundervisningen skal bidrage til
opfyldelse af formålet med forløbet ved at bibringe udlæn-
dingen
A. Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddan-
nelse for voksne udlændinge m.fl.
B. Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.
C. Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhverve-
de erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddan-
nelse.
Der vil skulle indgås en aftale mellem udlændingen og virk-
somheden, der nærmere angiver arbejdsområder og funktio-
ner i det konkrete integrationsgrunduddannelsesforløb, jf.
den foreslåede § 7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.1.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at en udlænding i ordinær ansættelse på
en virksomhed ikke i forlængelse heraf kan deltage i inte-
grationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.
Baggrunden herfor er, at integrationsgrunduddannelsen skal
være en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Med be-
stemmelsen sikres ordningen mod utilsigtet anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at en udlænding, der er i et integrations-
grunduddannelsesforløb, ikke kan modtage supplerende in-
tegrationsydelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.1., og for så vidt angår spørgsmålet om ægtefæller
16
og supplerende integrationsydelse til bemærkningerne til §
16.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen får en
varighed af 2 år og som udgangspunkt tilrettelægges som
fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, men kan aftales til
ned til 32 timer i gennemsnit. Den består af skoleundervis-
ning, der har en varighed af 20 uger på fuld tid, og ansættel-
se i en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Skoleunder-
visning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsam-
men ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over
forløbet.
Det foreslås i stk. 2, at skoleundervisningen har et omfang af
20 ugers fuldtidsundervisning, svarende til ca. 7 timer om
ugen i gennemsnit over hele forløbet. Praktik skal mindst
udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit over forløbet. Den
konkrete placering af undervisningen aftales mellem virk-
somheden og udlændingen. Hvis undervisningen er placeret
uden for normal arbejdstid, indgår den i opgørelsen af det
samlede timetal for praktik og undervisning.
Tilrettelæggelsen af praktikdelen såvel som udlændingens
deltagelse i skoleundervisningen vil skulle udformes på en
sådan måde, at såvel virksomhedens behov for udlændin-
gens tilstedeværelse som udlændingens behov for uddannel-
se kan tilgodeses. Det indebærer, at forløbets omfang og de
enkelte elementers placering heri kan variere i løbet af de 2
år, forløbet udgør, men samlet set skal holdes inden for de
rammer, der fremgår ovenfor. Der tilstræbes en vekselvirk-
ning mellem praktik og undervisning.
Det foreslås i stk. 3, at udlændingens deltagelse i skoleun-
dervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændin-
gen i samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og
virksomhedens behov. Undervisningen tilrettelægges i mo-
duler. Undervisningsmodulerne kan efter behov opdeles på
dage eller undervisningstimer.
Det foreslås i stk. 4, at integrationsgrunduddannelsen undta-
gelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold
indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været
muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængel-
sesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.
Hensigten er at sikre, at udlændingen får en mulighed for at
fuldføre forløbet, uanset at udlændingens deltagelse i skole-
undervisningen har været udsat for afbrydelser som følge
f.eks. af egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, for-
ce majeure på ansættelsesvirksomheden eller f.eks. af, at et
modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på
grund af forhold på undervisningsstedet.
Det foreslås i stk. 5, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
skoleundervisningen, herunder om hvilke uddannelser eller
kurser, der kan indgå i skoleundervisningen, og om opgørel-
se af kravet om 20 ugers skoleundervisning.
Bemyndigelsen vil blive anvendt på baggrund af forudgåen-
de forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Forhandlin-
gerne skal omhandle, hvilke uddannelser der skal indgå i un-
dervisningen, samt hvordan kravet om 20 ugers skoleunder-
visning opgøres.
Det er hensigten, at skoleundervisningen foregår efter lov
om danskuddannelse for voksne udlændinge, og på instituti-
oner godkendt efter lovgivningen om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre og lig-
nende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lov-
givning.
Eftersom det forventes, at der anvendes undervisningstilbud,
hvori der ud over selve undervisningstiden også forudsættes
tid til forberedelse, er der behov for at fastsætte, hvordan
kravet om 20 ugers skoleundervisning opgøres, hvilket lige-
ledes vil ske i medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.2.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at udlændingen og virksomheden indgår
en aftale om integrationsgrunduddannelsen. Aftalen skal an-
give, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal
beskæftiges med.
Det er den enkelte udlænding og den enkelte virksomhed,
der indgår aftalen. Aftale om en integrationsgrunduddannel-
se indgås således uden kommunens mellemkomst, hvorved
sådanne forløb adskiller sig fra fx løntilskud og virksom-
hedspraktik.
For de udlændinge, der modtager integrationsydelse, vil det
imidlertid være et naturligt led i jobcenterets samtaler med
de pågældende at henvise til de muligheder for ansættelse
og uddannelse, denne lov åbner. Jobcenteret bør samtidig
oplyse om pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
og om hvilke konsekvenser det kan få for hjælpen, hvis ud-
lændingen ikke aktivt søger at udnytte sine arbejdsmulighe-
der. Desuden vil de oplysninger om udlændingen, som kom-
munen er i besiddelse af om et igangværende eller afsluttet
integrationsprogram, kunne være nyttige for en virksomhed,
som indgår aftale med en udlænding om en integrations-
grunduddannelse, og kan stilles til rådighed for denne af ud-
lændingen. Kommunens oplysninger kan dermed medvirke
17
til, at virksomheden i samarbejde med udlændingen får til-
rettelagt et integrationsgrunduddannelsesforløb, der til virk-
somhedens og udlændingens gavn bygger videre på allerede
opnåede færdigheder.
Det foreslås i stk. 2, at en aftale efter stk. 1 skal være skrift-
lig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.
Det foreslås i stk. 3, at udlændinge-, integrations-, og bolig-
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om af-
talen, herunder om aftalens udformning og om, at den kan
registreres digitalt, jf. § 13.
Det fremgår af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegrati-
on, at praktikaftalen udfærdiges i samarbejde med arbejds-
markedets parter og vil fremstå som en elektronisk aftalefor-
mular. Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes anvendt til at fastsætte
regler om, at praktikaftaler registreres i VITAS (Virksom-
hedstilbudsansøgningssystem), som virksomhederne kan få
adgang til via virk.dk. VITAS er en landsdækkende digital
løsning til virksomheders ansøgning om oprettelse af virk-
somhedsrettede tilbud og kommunernes godkendelse af dis-
se tilbud. Det er hensigten at tilpasse VITAS til registrering,
ansøgning om udbetaling af godtgørelse til udlændinge i
skoleforløb under integrationsgrunduddannelsen og monito-
rering heraf. Denne del kan dog ikke implementeres samti-
dig med lovens ikrafttræden, men forventeligt primo 2017.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.3. Særligt om registrering i VITAS og digital
kommunikation henvises til de almindelige bemærkninger
under pkt. 3.1.2.7.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at virksomheden efter fuldførelse af det
samlede forløb udsteder bevis herfor til udlændingen. Der
udstedes bevis for gennemførelsen af såvel praktikansættel-
sen som skoleundervisningen.
Det foreslås i stk. 2, at udlændingen over for virksomheden,
udlændingen er ansat på, har pligt til at afgive dokumentati-
on for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.
Dokumentationen er nødvendig for, at virksomheden kan
udfærdige det bevis for fuldførelse af integrationsgrundud-
dannelsen, der er foreslået i stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at udlændingens bopælskommune efter
udlændingens anmodning ved opslag i Danskundervisnings-
databasen skal afgive oplysninger om udlændingens delta-
gelse i danskuddannelse. Oplysningerne afgives med hen-
blik på udlændingens ansøgning om godtgørelse i forbindel-
se med skoleundervisningen i integrationsgrunduddannel-
sesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om
de 20 ugers skoleundervisning er opfyldt. Det bemærkes, at
kommunen selv vil have behov for opslag i Danskundervis-
ningsdatabasen for at træffe afgørelse om, hvor mange ti-
mers danskuddannelse, kommunen skal udbetale godtgørel-
se for.
Det foreslås i stk. 4, at udlændingen efter anmodning har
krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gen-
nemført, hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført in-
tegrationsgrunduddannelsesforløb.
Der vil blive udarbejdet en skabelon for et standardbevis,
f.eks. med udgangspunkt i det lignende bevis til egu, som
virksomhederne vil kunne anvende i forhold til både fuldført
forløb og delvist gennemført forløb.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at udlændinge ansat i praktik i et inte-
grationsgrunduddannelsesforløb aflønnes med de erhvervs-
grunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv over-
enskomst på det pågældende faglige område, der er gælden-
de på virksomheden, og i øvrigt er omfattet af de arbejdsvil-
kår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som
gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af
en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomhe-
den omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indehol-
der erhvervsgrunduddannelses-lønsatser, aflønnes udlændin-
gen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af
opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst.
Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende ar-
bejdsvilkår på virksomheden.
Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres
ad fagretlig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter.
Det bemærkes, at udlændingen under praktikdelen er omfat-
tet af den ansættende virksomheds arbejdsskadesikring, da
der er tale om et ordinært ansættelsesforhold. En arbejdsska-
de, som udlændingen pådrager sig under skoleophold, er
dækket af skolens forsikringsforpligtelse, hvis skaden skyl-
des undervisning under arbejdspladslignende forhold.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at virksom-
heder, der vil gøre brug af integrationsgrunduddannelsen,
skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de
regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden
kollektiv aftale eller lov om information og høring af løn-
modtagere.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
3.1.2.1.
18
Til § 10
Det foreslås i stk.1, at udlændingen modtager en godtgørelse
i de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor ud-
lændingen deltager i den aftalte skoleundervisning. Dermed
træder godtgørelsen i et vist omfang i stedet for det ind-
tægtstab, udlændingen lider på grund af sin deltagelse i sko-
leundervisning.
Det bemærkes, at al undervisning, der aftales som led i en
integrationsgrunduddannelse, medregnes ved opgørelsen af
20 ugers-kravet. Det gælder dermed også den undervisning,
der efter aftale finder sted uden for arbejdstiden.
Det foreslås i stk. 2, at ansøgning om godtgørelse indgives
af udlændingen til dennes bopælskommune, og at ansøgnin-
gen skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i
skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen
månedsvis bagud.
Brugen af uddannelsen beror på en aftale mellem virksom-
heden og udlændingen, og kommunens rolle er dermed ale-
ne at forestå udbetalingen af godtgørelsen. Kommunen skal
i den forbindelse påse, at der er tilstrækkelig dokumentation
for udbetalingen. Kommunen har ved opslag i Danskuddan-
nelsesdatabasen adgang til oplysninger, der danner grundlag
for udbetaling af godtgørelse for den del af uddannelsen, der
udgøres af danskundervisning.
Udlændingen har over for kommunen pligt til at skaffe for-
nøden dokumentation for de uddannelseselementer, der lig-
ger ud over deltagelse i danskuddannelse, da kommunen ik-
ke selv er i besiddelse af oplysninger herom. Der er ingen
krav om, i hvilken form den fornødne dokumentation skal
overgives til kommunen.
Det foreslås i stk. 3, at godtgørelsen for en måneds undervis-
ning udgør
1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om bør-
netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet
og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
3) 6.010 kr. for andre personer.
Beregnet på en 37 timers uge vil godtgørelsen, der udbetales
på timebasis, udgøre
– 75,00 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
– 52,50 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet
og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag,
– 37,50 kr. for ikke-forsørgere.
I det omfang en udlænding på eget initiativ deltager i under-
visning ud over det, der er aftalt i praktikaftalen, ydes der
ikke godtgørelse, ligesom timerne ikke indgår i opgørelse af
de 20 ugers skoleundervisning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at for en en-
lig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, udgør godtgørelsen for en måned den sats, som den
enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger,
der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge
af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social
service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag.
Bestemmelsen svarer til § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpo-
litik, der sikrer, at personer, der ikke opfylder opholdsbetin-
gelsen til at modtage ekstra børnetilskud ved at have haft
bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for
de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrø-
rer, alligevel er sikret satsen for enlige forsørgere på 12.019
kr. om måneden. Med den foreslåede bestemmelse i denne
lov sikres det, at timesatsen i uddannelsesgodtgørelse for en
udlænding, der er enlig forsørger og ikke opfylder opholds-
kravet i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, svarer til den sats, udlændingens integrations-
ydelse udgør pr. time beregnet på 37 timer.
Det foreslås i stk. 5, at staten afholder kommunens udgifter
til godtgørelse efter stk. 3 og 4.
Det foreslås i stk. 6, at godtgørelsen efter stk. 3 og 4, der er
fastsat i 2016-niveau, reguleres fra og med 2017 en gang år-
ligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent.
Det foreslås i stk. 7, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens be-
regning, og bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, jf.
stk. 6.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til bl.a. at fastsætte bereg-
ningsmåden for deltagelse i undervisningsforløb for dansk-
uddannelse, AVU-forløb, AMU-forløb m.v., med anvendel-
19
se af timesatserne for integrationsydelse for henholdsvis en-
lige forsørgere, gifte og samlevende forsørgere og ikke-for-
sørgere.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.5.
Det foreslås i stk. 8, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsra-
bat eller -godtgørelse til udlændinge, der deltager i skoleud-
dannelse under integrationsgrunduddannelsen.
Efter gældende ret ydes der befordringsrabat til egu-elever i
henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelserne. I lønnet praktik har eleven ikke ad-
gang til befordringsrabat.
Med bemyndigelsen kan udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren fastsætte regler om befordringsrabat eller -
godtgørelse til udlændinge, der deltager i skoleuddannelse
under integrationsgrunduddannelsen, herunder om dæknin-
gen skal ske i form af befordringsrabat efter lov om befor-
dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.8.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at staten udbetaler en bonus til private
virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrations-
grunduddannelsesforløb.
Sondringen mellem en offentlig arbejdsgiver og en privat ar-
bejdsgiver følger definitionen af offentlige arbejdsgivere i
forhold til reglerne om løntilskud i § 69 i bekendtgørelsen
om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at der ved en of-
fentlig arbejdsplads forstås
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
2) statsinstitutioner og
3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lig-
nende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige
tilskud.
Virksomheder, som ikke er omfattet af ovennævnte definiti-
on betragtes som en privat virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at bonus efter stk. 1 ydes til virksomhe-
den med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 må-
neder og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse,
når forløbet er fuldført. Udbetaling forudsætter, at forløbet
er gennemført efter reglerne i denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter
ansøgning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration til brug for be-
handlingen af ansøgninger kan få terminaladgang til oplys-
ninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregi-
ster, og indhente oplysninger i det fælles it-baserede data-
grundlag (DFDG), jf. § 45 i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Styrelsen gives adgang til - til brug for behandlingen af så-
danne ansøgninger - at indhente oplysninger fra Indkomstre-
gisteret og det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det for-
ventes, at Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration derudover vil have behov for at indhente oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister og fra Udlændingein-
formationsportalen til brug for sagsbehandlingen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 bemyndiger udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte nærmere
regler om administrationen af bonusordningerne, herunder
om opnåelse af bonus og dokumentationskrav.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere reg-
ler om tilrettelæggelsen af ordningen, bl.a. så den også kan
tage højde for fx virksomhedslukninger. Er en udlændings
integrationsgrunddannelsesforløb ophørt som følge af virk-
somheds lukning, kan en virksomhed, der måtte vælge at vi-
dereføre ansættelsesforholdet, med henblik på beregning af
ret til bonus medregne ansættelsesperioden fra den virksom-
hed, udlændingen tidligere var ansat i. Det er dog en betin-
gelse, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansæt-
telsesophøret i den virksomhed, udlændingen tidligere var
ansat i. Tilsvarende vil gælde, hvis en udlænding afskediges
under et integrationsgrunduddannelsesforløb. En udlænding
kan alene gennemføre ét integrationsgrunduddannelsesfor-
løb.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.6.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren får mulighed for til brug for monitorering og op-
følgning at indhente oplysninger fra virksomheder, der an-
sætter udlændinge efter denne lov, samt fra myndigheder
om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb,
forløbenes varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til
20
andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og
sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlæn-
dingen.
Baggrunden er, at udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren efter trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration
har til opgave at følge udviklingen i brugen af integrations-
grunduddannelsen og forsyne arbejdsmarkedets parter med
data herom. Det er hensigten at hente oplysninger fra VI-
TAS, hvor de indgåede aftaler registreres, jf. bemærkninger-
ne til § 7, men der vil også kunne være behov for at indhente
oplysninger direkte fra virksomhederne.
Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i for-
bindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden
samtykke fra virksomheden og udlændingen.
Det foreslås i stk. 2, at udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de oplys-
ninger, der kan indhentes i medfør af stk. 1, og om videregi-
velse heraf.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
3.1.2.7.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren til at fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at
anvende digital kommunikation om oprettelse af en aftale
om integrationsgrunduddannelse, jf. § 7, og i forbindelse
med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 11.
Bemyndigelsen vil blive anvendt på baggrund af en forudgå-
ende forhandling med arbejdsmarkedets parter. Det fremgår
således af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at
ansættelsesaftaler udfærdiges som en elektronisk aftalefor-
mular, hvis udformning sker i samarbejde med arbejdsmar-
kedets parter. Aftaleformularen vil få en udformning, så den
kan danne grundlag for ansættelsesforholdet og udbetaling
af bonus til virksomheden, ligesom oplysningerne i formula-
ren kan anvendes til Udlændinge, Integrations- og Boligmi-
nisteriets monitorering af den samlede integrationsgrundud-
dannelsesordning. Aftalen vil indeholde de fornødne oplys-
ninger om integrationsgrunduddannelsen, herunder arbejds-
opgaver, skoleforløb, opsigelse og ophævelse.
Det er tillige hensigten, at Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration skal anvende oplysninger om ud-
lændingens og virksomhedens aftale om integrationsgrund-
uddannelse i kontroløjemed, til opfølgning og monitorering
samt til administration af ordningen, jf. punkt 3.1.2.7. Sty-
relsen for International Rekruttering og International Re-
kruttering skal sammenstille disse data til brug for kontrol
og administration af udbetaling af bonus samt i statistiske
sammenhæng til at foretage opfølgning og evaluering af
ordningen løbende.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
3.1.2.7.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse medfører, at loven træder i
kraft den 1. juli 2016.
Fra og med denne dato kan der således indgås aftaler om in-
tegrationsgrunduddannelse.
Til § 15
Efter gældende regler kan et medlem af en arbejdsløsheds-
kasse opnå ret til dagpenge på baggrund af ordinær og ustøt-
tet beskæftigelse i 1.924 timer inden for 3 år som fuldtids-
forsikret medlem. Ordinært arbejde er arbejde, der udbetales
løn for i et sædvanligt ansættelsesforhold, der er i overens-
stemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er
udført på almindelig løn- og ansættelsesforhold. Det er et
krav, at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse
minimum 1 år, og at beskæftigelsen ligger i en medlemspe-
riode. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af den faktiske
indtægt.
Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. kan personer, der har gennemført en erhvervsmæs-
sig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en er-
hvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannel-
sens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskas-
sen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på
baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning.
Det foreslås, at personer, der har gennemført en integrati-
onsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddan-
nelse (IGU), også kan opnå ret til dagpenge på baggrund af
uddannelsen efter samme regler, som gælder for andre, der
har opnået ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse ef-
ter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personen vil
også kunne opnå ret til dagpenge efter reglerne for lønmod-
tagere, da beskæftigelsen under uddannelsen anses for ordi-
nær og ustøttet beskæftigelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
3.1.2.9.
Til § 16
21
Det fremgår af § 12 i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke
kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Det fremgår
af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til en
ægtefælle beregnes som summen af de beløb, som hver af
ægtefællerne er berettiget til. Det fremgår af § 30 i lov om
aktiv socialpolitik, at har ansøgeren eller ægtefællen indtæg-
ter, trækkes de fra i hjælpen.
Som en undtagelse til § 26, stk. 1 i lov om aktiv socialpoli-
tik, fremgår det af § 26, stk. 3, i samme lov, at hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den an-
den ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven,
beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en
offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. En så-
dan offentlig forsørgelsesydelse kan være SU, og bestem-
melsen bevirker, at SU-modtageren ikke kan få supplerende
hjælp i tillæg til SU.
Da en udlænding under integrationsgrunduddannelse ikke er
berettiget til integrationsydelse, vil den indtægt, udlændin-
gen under integrationsgrunduddannelse opnår, blive trukket
fra i ægtefællens kontanthjælp, uddannelseshjælp eller inte-
grationsydelse i det omfang ægtefællerne tilsammen har ind-
tægter, der er større end den integrationsydelses-, uddannel-
ses- eller kontanthjælpssats efter §§ 22-25 i lov om aktiv so-
cialpolitik, som ægtefællen har.
Som konsekvens af den foreslåede § 5, stk. 2, kan en udlæn-
ding, der er under integrationsgrunduddannelse, ikke modta-
ge integrationsydelse. Dermed er retsstillingen for udlæn-
dingen den samme som for en uddannelsessøgende, jf. § 12 i
lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor i § 16, at der i
lov om aktiv socialpolitik foretages en ændring af § 26, stk.
3, således at der sker en samberegning, hvorved ægtepar,
hvor den ene deltager i integrationsgrunduddannelse, side-
stilles med ægtepar, hvor den ene er uddannelsessøgende.
Med den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil deltagere i en
integrationsgrunduddannelse, der, jf. den foreslåede § 5, stk.
2, er afskåret fra supplerende integrationsydelse, få samme
retsstilling som uddannelsessøgende og andre modtagere af
en offentlig forsørgelsesydelse og personer, der modtager
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.
Efter forslagets indhold beregnes der ikke hjælp til den æg-
tefælle, der deltager i en integrationsgrunduddannelse. Dette
indebærer dog samtidig, at kommunen kun trækker den del
af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger hen-
holdsvis 14.575 kr. eller 10.968 kr. afhængig af, om den på-
gældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, jf. §
30, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved får udlændin-
ge, der deltager i en integrationsgrunduddannelse og hvis
indtægt ligger under disse beløb, et yderligere incitament til
at supplere deres indtægt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.2.1.
og 3.1.2.10.
Til § 17
Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten yder bonus til
private virksomheder, der ansætter elever i en erhvervsgrun-
duddannelse
Efter den foreslåede bestemmelse udbetaler staten bonus til
private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrun-
duddannelse i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni
2019. Udbetaling af bonus forudsætter, at praktikaftaler skal
påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for
at medføre ret til bonus.
Ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som administrerer
ordningen, senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret
hertil.
Endelig foreslås, at ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af
bonusordningen, herunder om retten til bonus, bonussens
størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modreg-
ning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen
i øvrigt. Der skal ved fastsættelsen af disse regler sikres
størst mulig parallelitet til den bonusordning, der gælder for
integrationsgrunduddannelsen.
Da en hel egu inklusive skoleundervisning, som ikke er om-
fattet af praktikaftalerne, normalt varer to år og kan forlæn-
ges til at vare op til tre år, vil ordningen kunne have afløb
indtil 1. juli 2022, for elever ansat til påbegyndelse i praktik
senest den 30. juni 2019.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.11.
Til § 18
Med bestemmelsen udvides antallet af tilskudsordninger
mv, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i hen-
hold til AUB-lovens § 13 administrerer for staten til også at
omfatte den nye bonusordning for arbejdsgivere, som ansæt-
ter elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. forslaget i § 17.
Da ordningen efter AUB-lovens § 15 d finansieres af ar-
bejdsgiverbidrag, medens udgifterne ved den foreslåede ord-
ning afholdes af staten, er der behov for den foreslåede be-
stemmelse om et nyt stk. 3 til AUB-lovens § 13, som svarer
til bestemmelserne i § 13 om en række øvrige ordninger,
som AUB administrerer for staten.
22
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 3.1.2.11.
Til § 19
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
23
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 16. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr.
994 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, og § 8 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 foretages følgende
ændring:
§ 54. Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig ud-
dannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervs-
grunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannel-
sens afslutning, hvis kassen har modtaget skriftlig anmod-
ning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger
efter uddannelsens afslutning.
1. I § 54 ændres »varighed eller« til: »varighed,«, og efter
»lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« indsættes: »eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold lov om integrations-
grunduddannelse (IGU)«.
§ 16. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse 806
af 1. juli 2015, foretages følgende ændringer:
§ 26....
stk. 3. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp ef-
ter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig for-
sørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter
dagtilbudslovens § 86, beregnes der ikke hjælp til den ægte-
fælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det
nævnte tilskud.
1. I § 26, stk. 3, ændres »eller tilskud til pasning af egne
børn efter § 86 i dagtilbudsloven« til: », tilskud til pasning af
egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en in-
tegrationsgrunduddannelse« og »eller det nævnte tilskud«
ændres til: », det nævnte tilskud eller deltager i en integrati-
onsgrunduddannelse«
I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 987 af 16. august 2010, foretages følgende ændring:
§ 15. Til brug for tilrettelæggelse og gennemførelse af den
enkelte elevs erhvervsgrunduddannelse skal kommunalbe-
styrelsen eller den tilrettelæggende institution, jf. § 1, anven-
de et elektronisk system, som undervisningsministeren stil-
ler til rådighed.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om anvendelsen af det elektroniske system, jf. stk. 1.
1. Efter § 15 indsættes som ny paragraf:
§ 15 a ”Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en er-
hvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perioden fra den 1.
juli 2016 til den 30. juni 2019, udbetaler staten en bonus på
12 kr. i timen for den i praktikaftalen aftalte arbejdstid. Bo-
nus udbetales månedsvis bagud.
Stk. 2. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder ef-
ter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus.
Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ord-
ningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret her-
til.
Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fast-
sætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af bonusordnin-
gen, herunder om bonussens beregning, udbetaling, efterre-
gulering, modregning og tilbagebetaling samt om admini-
stration af ordningen i øvrigt. ”
§ 16. (Ophævet).
§ 18. I lov om arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 784 af 15. juni 2015, foretages følgende
ændring:
24
§ 13. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ud-
betaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til
værktøj, værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt
tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af sven-
deprøver for elever i skolepraktik og elever optaget til er-
hvervsuddannelse plus (eud+), jf. § 67 a, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ad-
ministrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2, til elever i sko-
lepraktik samt skoleydelse til elever i produktionsskolebase-
ret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne
nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, af-
holdes af Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3, 3.-5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
endvidere udbetalingen til skolerne af skolepraktikydelse, jf.
§ 12 d, til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser. § 22, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
1. I § 13 indsættes som nyt stykke:
”Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
yderligere udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for
ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i
lov om erhvervsgrunduddannelse. De udgifter der er forbun-
det med ordningen, herunder administrationsudgifter, afhol-
des af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse. ”
25