Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeren
Side 1/1
Dato: 4. maj 2016
Integrationskontor
Tel. 61 98 33 04
Mail tup@uibm.dk
Web
Sags nr. 2016 - 2660
Akt-id 67638
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets orientering fremsendes hermed
høringssvar samt høringsnotat til forslag til lov om integrationsgrunddannelse
(IGU) - L 188.
Lovudkastet blev sendt i høring den 12. april 2016 med en høringsfrist til den 19.
april 2016.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188 Bilag 1
Offentligt


AOF Danmark
Teglværksgade 27, 1.
2100 København Ø
Telefon 41 88 77 70
Telefax 39 29 41 87
aof@aof-danmark.dk
www.aof.dk
John Meinert Jacobsen
Adm. direktør
AOF Danmark
+45 /
JMJ@aof-danmark.dk
20. april 2016
/CPW
Høringssvar
AOF Danmark har med tak modtaget:
Udkast til forslag til Lov om integrationsuddannelse (IGU)
til høring og skal afgive nedenstående høringssvar:
Indledningsvis skal vi udtrykke vores beklagelse over den meget korte høringsfrist, som har gjort det
vanskeligt at drøfte udkastet i organisationen.
Vi hilser IGU velkommen, som kan medvirke til, at flygtninge m.fl. hurtigere integreres på det danske
arbejdsmarked.
Det fremgår, at skoleundervisningen er på 20 uger ud af den 2-årige IGU-periode. Det fremgår af § 3, stk. 2, at
det er virksomheden i samarbejde med udlændingen, der tilrettelægger de 20 ugers skoleundervisning, samt
at denne kan afvikles såvel inden for arbejdstiden som uden for denne.
Det kan føre til, at virksomheden planlægger samtlige 20 uger uden for arbejdstiden, og det virker mere end
bekymrende, da en kursist så vil være træt, når læring skal foregå. Vi skal derfor henstille, at ministeren – ved
udmøntning af beføjelse i § 3, stk. 4, sikrer at så megen undervisning som muligt finder sted inden for
arbejdstiden.
Vi finder det i øvrigt ikke hensigtsmæssigt, at en virksomhed uden kompetencer på uddannelsesområdet
alene tilrettelægger uddannelsesdelen, men ser frem til, at ministerbeføjelsen udmøntes på en sådan måde,
at læringskompetente institutioner skal indgå i tilrettelæggelsen.
Skoledelen skal bestå af:
 Danskuddannelse efter lov om danskuddannelse
 Erhvervelse af de kvalifikationer og kompetencer, som der er brug for på virksomheden
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188 Bilag 1
Offentligt
2 af 2
 Bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund
 Skabe forudsætninger for fortsat uddannelse
Danskkundskaber er en forudsætning for integration såvel i arbejdslivet som i samfundet, derfor er det vigtigt,
at danskuddannelsen udføres at sprogcentrene – selvfølgelig i samspil med de konkrete virksomheder.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse på sprogcentrenes
homogene hold meget ofte er mere effektivt end danskundervisning på virksomhederne på hold, der som
hovedregel er uhomogene, fordi holdet er sammensat efter helt andre principper end deltagernes
danskfaglige niveau.
Det er vigtigt, at sprogundervisningen ikke stykkes sammen af forskellige tilbud, fordi det er vigtigt for
læringsresultatet, at danskuddannelsen er et velstruktureret, sammenhængende og målstyret læringsforløb.
Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til § 3 står:
Det er hensigten, at skoleundervisningen foregår efter Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge, og på
institutioner godkendt efter lovgivningen om institutioner for erhvervsrettede uddannelse,
voksenuddannelsescentre og lign. institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.
En så snæver betragtning af det danske uddannelsessystem, der omfatter såvel formelle uddannelser som
uformelle uddannelser, er direkte skadende for at kunne anvende den viden og erfaring, som det uformelle
uddannelsessystem har indhøstet på eks. beskæftigelsesfremmende aktiviteter i tæt samarbejde med
virksomheder og jobcentre, erfaringer fra projektet Læring og kommunikation i virksomhederne (LKV),
finansieret via Finanslovsaftale, et projekt, hvor AOF er den partner, der har gennemført langt de fleste
virksomhedsbesøg.
Vi skal derfor på det kraftigste henstille, at man ikke indskrænker virksomhedernes samarbejde med
uddannelsesaktører til kun at være de formelle uddannelser.
Med venlig hilsen
Venlig hilsen
John Meinert Jacobsen
Adm. direktør, AOF Danmark
19. april 2016
J.nr. 2016-0017-19020
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
lto@uibm.dk
Høring vedrørende udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse
(IGU)
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Alice Bagger
BDO har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
ANNE LARSEN
Sekretær
Mobil: +45 51 58 62 12
ala@bdo.dk
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Havneholmen 29
DK-1561 København V
Tlf.: +45 39 15 52 00
www.bdo.dk
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017
DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk
Leo Torp
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
(lto@uibm.dk)
DA’s høringssvar om lovforslag om IGU
Arbejdsgiversiden (DA, DA’s medlemsorganisationer og Lederne) i Beskæftigel-
sesrådet (BER) har modtaget høring om lovforslag om integrationsgrunduddan-
nelse (IGU).
Lovforslaget om IGU-ordningen udmønter trepartsaftalen om arbejdsmarkeds-
integrations elementer herom og arbejdsgiversiden i BER støtter lovforslaget.
20. april 2016
BTF/MSK
Dok ID: 79403
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Berit Toft Fihl
Høring om udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse
(IGU)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 13. april 2016 frem-
sendt udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU) i høring .
Danske Regioner har ingen bemærkninger til forslaget.
20-04-2016
Sag nr. 16/916
Dokumentnr. 19956/16
Lisbet Langbjerg Sørensen
Med venlig hilsen
Lisbet Langbjerg Sørensen
1/3
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Borgergade 10, 3.sal
DK-1300 København K
Tlf: 3373 5000
www.flygtning.dk
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
18.4.2016
Høring vedrørende udkast til lovforslag om integrations-
grunduddannelse (IGU)
Ministeriet har den 13.april 2016 sendt ovennævnte lovforslag i hø-
ring med frist for bemærkninger den 19.april 2016.
Dansk Flygtningehjælp skal indledende beklage den uhyre korte
tidsfrist.
På baggrund af den korte tidsfrist har Dansk Flygtningehjælp ikke
fundet det muligt at gå i dybden med det foreliggende lovudkast,
men vil ud fra organisationens mandat og faglige erfaringer i opga-
vevaretagelse på integrationsområdet give følgende bemærkninger
til lovudkastet. Bemærkningerne fokuserer på, hvorledes der kan
skabes bedst mulige forudsætninger for, at der etableres vellykke-
de integrationsgrunduddannelser.
1. Generelle bemærkninger
Dansk Flygtningehjælp er overordnet positiv over for det foreslåede
lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU). Vi støtter inten-
tionen om at sikre uddannelse og opkvalificering som middel til at
skabe flere og bedre muligheder for, at nyankomne flygtninge får
fodfæste på det danske arbejdsmarked. Efter vores vurdering kræ-
ver realiseringen af initiativet imidlertid, at det understøttes og led-
sages af yderligere tiltag.
De følgende bemærkninger drejer sig derfor primært om forudsæt-
ninger for, at både virksomheder og flygtninge kan få gavn af den
nye uddannelsesordning.
2. Virksomhedens opgave i forhold til IGU
Det foreslås i lovforslaget, at indgåelse og udformning af en inte-
grationsuddannelse aftales direkte mellem virksomheden og flygt-
ningen.
2/3
Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring gennem vores mangeårige
samarbejde med virksomheder fra vidt forskellige brancher og er-
hverv, at der ved indgåelsen af sådanne virksomhedsaftaler med
nyankomne flygtninge, er stor efterspørgsel fra virksomhederne om
at få hjælp, støtte og service i form af integrationsfaglig know-how
til dette arbejde.
Virksomhederne efterspørger hjælp til at finde det rette match mel-
lem virksomhed og flygtning, så flygtningens kompetencer og kvali-
fikationer, såvel formelle som uformelle, matcher til virksomhedens
behov. Dette kan være en meget ressourcekrævende opgave at
løfte for virksomhederne.
I forbindelse med de daglige relationer på arbejdspladsen har
mange virksomheder desuden spørgsmål og udfordringer af ad-
færdsmæssig, praktisk eller sproglig karakter.
Virksomheder oplever herudover, at kontakten til de offentlige
myndigheder, herunder f.eks. jobcentrene, kan være en udfordring,
hvilket kan forventes at afholde særligt små og mellemstore virk-
somheder fra at tilbyde et IGU-forløb.
Dansk Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at virksomhederne tilby-
des den nødvendige integrationsfaglige hjælp, støtte og service
ved indgåelsen og realiseringen af aftaler om integrationsgrundud-
dannelsen for at understøtte, at ordningen også bliver tilgængelig
og overskuelig for de mindre ressourcestærke virksomheder.
3. Uddannelsesdelen af IGU
Det foreslås, at IGU-forløbet skal indeholde 20 ugers uddannelse,
herunder både danskuddannelse og anden opkvalificering.
Dansk Flygtningehjælp vil i forhold til danskdelen af skoleundervis-
ningen gerne fremhæve, at flygtninges deltagelse i IGU ikke må stå
alene hverken i forhold til at sikre flygtninges ret til danskuddannel-
se eller i forhold til at sikre tilstrækkelige danskkundskaber til et va-
rigt fodfæste på arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundsli-
vet i øvrigt. Gode og brede danskkundskaber er samtidig en forud-
sætning for, at flygtninge kan opnå basale rettigheder i form af
permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret.
Ligesom det gælder i forhold til alle øvrige integrationsinitiativer bør
det også i IGU-sammenhæng være et selvstændigt mål, at dansk-
undervisningen så vidt muligt sammentænkes med og integreres i
tilbuddets øvrige aktiviteter.
3/3
Det er i den forbindelse vigtigt, at danskdelen af skoleundervisnin-
gen som angivet i lovbemærkningerne (side 18 i lovudkastet) fore-
går efter lov om danskuddannelse. Dermed vil danskdelen i IGU-
forløbet også kunne passes ind i et længerevarende samlet
danskuddannelsesforløb.
Med venlig hilsen
Andreas Kamm, generalsekretær
Dansk Flygtningehjælp
E-mail: andreas.kamm@drc.dk Direkte telefon: 33735130
Retspolitisk Forening har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Asger Lund-Sørensen, sekretær
Side 1 af 3
Høringssvar til lovforslag om integrationsgrunduddannelse
Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for, at afgive svar
om indførelsen af integrationsgrunduddannelsen (IGU). DS er generelt meget
positiv overfor lovforslaget og bakker op om, at man forsøger at nytænke ind-
satsen. Høringssvaret er delt op i generelle bemærkninger og bemærkninger
til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Generelle bemærkninger
DS hilser med tilfredshed, at man med IGU-en skaber bedre rammer for at
inkludere udlændinge på det danske arbejdsmarked og skaber et værktøj, der
bidrager til integrationsprocessen. DS mener, at det er godt, at IGU-en bliver
en del af det normale system, hvor der sikres overenskomstmæssige vilkår og
mulighed for optagelse i a-kasser.
Oprettelse af IGU forløb stiller store krav til det offentlige og private arbejds-
marked, og DS vil derfor understrege at brugen af IGU-forløb i høj grad af-
hænge af, at der er virksomheder som er villige til at ansætte IGU elever.
Det er positivt at man har forsøgt at lægge IGU-en tæt op af de krav og mu-
ligheder, der i den nuværende EGU, så der fx bliver mulighed for at modtage
sygedagpenge og barselsdagpenge. Intentionen om at lave en befordringsra-
bat, som ligner den, der er ved EGU-en er også god. Samtidig er det oplagt, at
man fx vedr. deltagerbetaling ved uddannelser tilknyttet IGU-en adskiller den
fra EGU-en og fritager IGU-elever for deltagerbetaling.
Det foreslås, at en påbegyndelse af et IGU-forløb til forskel fra fx virksom-
hedspraktik skal kunne aftales direkte mellem udlændingen og virksomheden
og som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder. DS mener,
at det er positivt at lade det være en mulighed, at udlændinge selv kan etable-
re en aftale med en virksomhed, da det er med til at mobilisere de enkeltes
ressourcer og kan mindske passivitet. DS vil dog foreslå, at aftaleindgåelsen
involverer den lokale tillidsrepræsentant, så man sikrer ordentlige afklaring af
løn og arbejdsvilkår.
Samtidig er det vigtigt for DS at understrege, at indførelsen af IGU-en i prak-
sis forsat vil blive en ekstra arbejdsopgave for jobcentrenes virksomhedsser-
vice. Det generelt øgede fokus på den virksomhedsrettede indsats, som tre-
og topartsaftalen lægger op til, og som DS er positiv overfor, betyder større
forventninger og flere arbejdsopgaver. Forslaget om IGU vil derfor stille krav
til den kommunale virksomhedsrettede indsats. Det er derfor vigtigt, hvis de
gode intentioner i IGU-en skal realiseres, at det bliver muligt for kommunerne
at løfte opgaven. Det kræver ressourcer i form af opnormering af personale,
Notat
Dato 18. april 2016
KG
Side 2 af 3
og det kræver ikke mindst, at virksomhederne rent faktisk tilbyder sig som
samarbejdspartnere.
Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser
- Administrative konsekvenser i forbindelse med borgerens IGU forløb
- Forslag om supplerende ydelse
- Forlængelsesmuligheder
- Tilrettelæggelsen i forbindelse med virksomhedens behov kontra borge-
rens
- Videreførelse af ansættelsesforhold ved virksomhedens ophør
- Målgruppen 18-40 år
I DS undrer vi os over, at lovforslaget ikke forventes at have administrative
konsekvenser for borgeren. I bemærkninger til § 5 nævnes det, at udlændin-
gen skal ansøge om godtgørelse for skoledelen i IGU-forløbet, og udlændingen
får pligt til at dokumentere overfor virksomheden, hvilke uddannelsesdele
vedkommende har gennemført. DS er bekymret for, om det i praksis vil blive
kompliceret at skulle dokumentere og ansøge om godtgørelse, og vi anbefaler
på den baggrund, at der arbejdes på at gøre det så enkelt som muligt. Både af
hensyn til borgeren, men også for at mindske bureaukratiet.
DS bemærker at der i § 2 stk.5 ikke stilles forslag om en supplerende ydelse i
skoleperioderne af IGU forløbet, men at ydelsen forsat skal være integrations-
ydelsen. DS vil i den forbindelse igen nævne, at vi mener, at integrationsydel-
sens lave niveau vil medføre, at disse mennesker vil leve ikke bare et økono-
misk fattigt liv men også vil lide afsavn på en række andre områder. Samtidig
kan springet fra en elevløn til integrationsydelse være så stor, at det i skolepe-
rioder kan blive problematisk at opretholde et eksistensgrundlag. DS foreslår,
at man giver en supplerende ydelse til integrationsydelsen som en del af for-
sørgelsesgrundlaget i skoleperioderne. Det kan være med til at sikre en øko-
nomi, som man faktisk kan leve af i Danmark. Det kan også skabe motivation
til at blive en del af det danske arbejdsmarked.
I bemærkningerne til § 3 nævnes, at IGU-en undtagelsesvis kan forlænges ud
over de 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at de 20 ugers skoleforløb ikke er
fuldført inden for IGU-perioden, og at forlængelsesperioden alene indeholder
skoleforløb. Det er positivt, at der findes en forlængelsesmulighed, da der fx
kan være sygdom, som kan medføre afbrydelser i forløbet. I de situationer er
det vigtigt for at bevare motivationen og for at kunne fastholde målet om selv-
forsørgelse, at der er muligheder for at genoptage et forløb trods afbrydelser.
Det kan blive problematisk for integrationsprocessen, at der ikke er en tilsva-
rende mulighed for at forlænge den virksomhedsrettede del. DS anbefaler på
den baggrund, at der sikres forlængelsesmuligheder både for skoledelen og for
den virksomhedsrettede del, da det vil skabe de bedste betingelser for at op-
fylde læringsmålene i IGU-en. DS anbefaler også, at der i vejledning til loven
kommer en præcisering af, hvad der karakteriserer ”særlige forhold”, så rets-
Side 3 af 3
sikkerheden opretholdes, og der sikres ensartet forvaltning af loven i landets
kommuner.
Ved tilrettelæggelsen af uddannelsen foreslås det, at skoleundervisningen en-
ten kan være placeret inden for en 37 timers arbejdsuge eller uden for ar-
bejdstiden. Det foreslås også, at praktikdelen tilrettelægges ud fra både ud-
lændingens og virksomhedens behov. DS er glad for, at tilrettelæggelsen sker
ud fra den enkeltes behov, og at fx udlændinge med mange ressourcer, og
som ikke har en familie med børn, kan vælge at få et mere intensivt forløb
med fx skoleundervisning uden for arbejdstiden. Samtidig mener DS dog, at
der tilrettelæggelsen af uddannelsen ikke blot skal tilgodese udlændingens
behov for uddannelse/undervisning/praktik, men at der også skal tages hen-
syn til udlændingens individuelle behov, som fx familiemæssige forpligtelser.
For at sikre en god integration for hele familien skal man også have tid til at
være en nærværende forældre, der har ressourcer og tid til at give børnene
den nødvendige støtte, så de også kan falde til på en hensigtsmæssig måde i
Danmark.
I integrationsprogrammet stilles der flere krav end de beskæftigelsesrettede,
og derfor er en central del af integrationsprocessen, at der fx er ressourcer og
tid til at engagere sig i børnenes institutioner, sociale fællesskaber, forenings-
livet mm. Det er forhold, som integrationsloven forventer, at udlændingen
lever op til for at sikre et aktivt medborgerskab. På den baggrund bør forplig-
telser ud over de beskæftigelsesrettet i integrationsprogrammet ikke blive en
forhindring i tilrettelæggelsen af IGU-forløbet.
DS finder det særdels fornuftigt, at man foreslår, at der ved IGU-forløb, der
afbrydes af årsager, som ikke skyldes udlændingen, skal ske en videreførelse
indenfor en måned. Det er også fornuftigt, at den nye virksomhed kan med-
regne perioden fra den virksomhed, som udlændingen tidligere var ansat i, når
der skal beregnes bonus. Dette forslag kan være med til at sikre en hurtig
proces, og det er af stor betydning for at bevare motivationen hos den enkel-
te. Det kræver dog, at formidlingen om afbrydelsen foregår smidigt, og at der
er en klar ansvarsplacering mht. at finde en ny virksomhed til IGU-forløbet.
Lovforslaget er ikke tydeligt på disse punkter, men hvis ansvaret placeres i
jobcentrenes virksomhedsservice, så skal det igen understreges, at det vil væ-
re en akut ekstraopgave, som forudsætter, at der er medarbejdere, som har
tid til at løse opgaven.
DS undrer sig over at målgruppen begrænses til 40 år, da IGU-forløbet kun
har en varighed på 2 år, vil det give mening hæve aldersgrænsen, så menne-
sker, der forsat har mange år på arbejdsmarkedet, ikke bliver opgivet.
Med venlig hilsen
Majbrit Berlau
Ved e-mail af 13. april 2016 har Udlændinge- Integrations- og Boligministeri-
et anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Lovforslaget giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærk-
ninger:
1. Opslag i Udlændinge-, integrations- og Boligministeriets Danskunder-
visningsdatabase
1.1. Det følger af lovforslagets § 5, at:
”Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder ansættelsesvirksomheden bevis herfor til
udlændingen.
Stk. 2. Udlændingen har over for ansættelsesvirksomheden pligt til at afgive dokumentati-
on for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.
Stk. 3. Udlændingens bopælskommune skal efter udlændingens anmodning ved opslag i
Danskundervisningsdatabasen afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddan-
nelse.
Stk. 4. [udeladt]”
Af afsnit 3.1.2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger, at:
”Det foreslås i § 5, stk. 3, at udlændingens bopælskommune efter anmodning ved opslag i
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase skal afgive
oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse for så vidt som denne indgår i
udlændingens integrationsgrunduddannelsesforløb med henblik på udlændingens ansøgning
om godtgørelse for skoledelen af integrationsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for kon-
stateringen af, om kravet om de 20 ugers skoleuddannelse er opfyldt.
Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i Danskundervisningsdatabasen
for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannelse, kommunen skal udbetale
godtgørelse for.”
Af de særlige bemærkninger til samme bestemmelse følger, at:
”Det foreslås i stk. 3, at udlændingens bopælskommune efter anmodning ved opslag i Dansk-
undervisningsdatabasen skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddan-
nelse med henblik på udlændingens ansøgning om godtgørelse i skoledelen af integrations-
Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til: lto@uibm.dk og jm@jm.dk
20. april 2016 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om integrationsgrund-
uddannelse (IGU)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0549
Sagsbehandler
Cathrine Serup Raasdal
Direkte 3319 3213
2
grunduddannelsesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om de 20 ugers sko-
leundervisning er opfyldt. Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i
Danskundervisningsdatabasen for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannel-
se, kommunen skal udbetale godtgørelse for.”
1.2. Herudover følger af lovforslagets § 7, at:
”I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i skoleundervis-
ning, der finder sted i arbejdstiden, modtager udlændingen en godtgørelse.
Stk. 2. Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune og
skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. […].
Stk. 3. [udeladt]
Stk. 4. [udeladt]”
Af de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 7 følger, at:
”For så vidt angår godtgørelse for danskuddannelse kan kommunen ved opslag i Udlændinge,
Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase konstatere det antal timer, der
er gennemført i den måned, en udbetaling vedrører. […].”
Det følger samtidig af de særlige bemærkninger til bestemmelsen, at:
”Brugen af uddannelsen beror på en aftale mellem virksomheden og udlændingen, og kom-
munens rolle er dermed alene at stå for udbetalingen af godtgørelsen. Kommunen skal i den
forbindelse påse, at der er tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen. Kommunen har ved
opslag i Danskuddannelsesdatabasen adgang til oplysninger, der danner grundlag for udbeta-
ling af godtgørelse for den del af uddannelsen, der udgøres af danskundervisning.”
1.3. I forhold til indsamling og senere brug af personoplysninger fra Dansk-
undervisningsdatabasen skal Datatilsynet bemærke, at disse behandlinger skal
ske i overensstemmelse med de grundlæggende principper, som er indeholdt i
persondatalovens § 5.
Datatilsynet skal særligt henlede opmærksomheden på persondatalovens § 5,
stk. 2, hvoraf følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt
angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig
med disse formål.
Herudover skal oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige
og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behand-
les, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
Endelig skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på persondatalovens §
29, hvorefter en dataansvarlig som udgangspunkt har en oplysningspligt over-
for den registrerede, når den dataansvarlige indsamler oplysninger om den
registrerede hos andre end den registrerede.
3
2. Terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret
Det følger af lovforslagets § 9, at:
”Til virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbe-
taler staten en bonus.
Stk. 2. [udeladt]
Stk. 3. Bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration efter ansøgning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug
for behandlingen af ansøgninger som nævnt i 1. pkt. få terminaladgang til oplysninger i ind-
komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, og indhente oplysninger i det fælles data-
grundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. § 45.
Stk. 4. [udeladt]”
Af afsnit 3.1.2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger, at:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil til brug for sin administration af
ordningen have behov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre mv. Det fore-
slås således, at der gives hjemmel til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-
on får terminaladgang til oplysninger i Indkomstregisteret og til at indhente oplysninger i det
fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.
Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne indhente oplys-
ninger fra Udlændingeinformationsportalen i medfør af den allerede gældende hjemmel i
udlændingelovens § 44 a, stk. 2, ligesom det kan være relevant at indhente oplysninger fra
Det Centrale Virksomhedsregister, hvortil der ikke kræves særskilt hjemmel.”
Derudover følger det af de særlige bemærkninger til § 9, at:
”For at få bonus skal virksomheden ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration herom, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3. Styrelsen gives med forslaget til stk. 3,
2. pkt. adgang til - til brug for behandlingen af sådanne ansøgninger - at indhente oplysninger
fra Indkomstregisteret og det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen mv. Det forventes, at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration derudover vil have behov for at indhente oplysninger fra Det Centrale Virksom-
hedsregister og fra Udlændingeinformationsportalen til brug for sagsbehandlingen.”
Styrelsen for International Rekruttering og Integration får således med lov-
forslagets § 9, stk. 3, hjemmel til at foretage opslag i indkomstregistret i for-
bindelse med bonusordningen.
Datatilsynet har ved brev af 13. oktober 2005 udtalt sig om indkomstregister-
loven1
. Datatilsynet påpegede i den forbindelse bl.a., at efterfølgende etable-
ring af adgang til oplysningerne i registret forudsætter en selvstændig vurde-
ring i forhold til persondatalovens2
§ 5, stk. 3. Datatilsynet understregede
samtidig vigtigheden af, at det konkret overvejes, hvorvidt det er sagligt og
nødvendigt at give adgang til indkomstregistret, og om der inden for det en-
1
Udtalelsen kan findes i Datatilsynets Årsberetning 2005, side 31ff., på tilsynets hjemmeside.
2
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
4
kelte område alene kan gives en begrænset adgang til registrets oplysninger.
Det er således et grundlæggende krav, at offentlige myndigheder mv. ikke må
behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i for-
bindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse.
I forhold til det konkrete lovforslag har Datatilsynet noteret sig, at det følger
af bemærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration til brug for sin administration af bonusordningen vil have be-
hov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre m.v., herunder
indkomstregistret.
Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, om der er taget stilling til, hvorfor
det konkret er nødvendigt, at Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration får adgang til oplysningerne i indkomstregistret, ligesom det ikke står
Datatilsynet klart, om man kunne nøjes med at give Styrelsen for International
Rekruttering og Integration en begrænset adgang til registret.
Datatilsynet skal derfor opfodre til, at der i bemærkningerne til lovforslaget
sker en nærmere præcisering heraf, herunder en præcisering af hvilke typer
oplysninger i indkomstregistret, som Styrelsen for International Rekruttering
og Integration skal have adgang til.
3. Indsamling af oplysninger fra det fælles datagrundlag, Udlændingein-
formationsportalen mv.
Under henvisning til bemærkningerne ovenfor i afsnit 2 skal Datatilsynet op-
fordre til, at det overvejes, om den påtænkte indsamling af oplysninger fra det
fælles datagrundlag, Udlændingeinformationsportalen mv. er i overensstem-
melse med persondatalovens § 5, herunder kravet om saglighed og proportio-
nalitet i § 5, stk. 2, og stk. 3.
Samtidig skal Datatilsynet opfodre til, at det sikres, at behandlingen af de
modtagne oplysninger sker under iagttagelse af de grundlæggende krav i per-
sondataloven, herunder reglerne om de registrerede personers rettigheder i
persondatalovens kapitel 8-10.
4. Indsamling og videregivelse af oplysninger til brug for monitorering,
kontrol mv.
Det følger af lovforslagets § 11, at:
”Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan til brug for monitorering og opfølgning
indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myn-
digheder, om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed mv.
Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning
og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.”
5
Af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen følger, at:
”Udlændinge-, integrations- og boligministeren har efter trepartsaftalen til opgave at følge
udviklingen i brugen af integrationsgrunduddannelsen og forsyne arbejdsmarkedets parter
med data herom. Oplysninger herom vil som udgangspunkt kunne hentes fra VITAS, hvor de
indgåede praktikaftaler registreres, jf. bemærkningerne til § 4, men der vil også kunne være
behov for at indhente oplysninger direkte fra virksomhederne. Det foreslås derfor i § 11, at
ministeriet til brug for monitorering og opfølgning kan indhente oplysninger fra virksomhe-
der, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myndigheder om antal påbegyndte integra-
tionsgrunduddannelsesforløb, varighed mv. Oplysningerne kan videregives til andre myndig-
heder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksom-
heden og udlændingen. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og
samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolord-
ningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke
være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige,
og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål,
som oplysningerne er indsamlet til.
Det er hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal anvende op-
lysninger om udlændingens og virksomhedens praktikaftale samt skoleuddannelse i kontrol-
øjemed, til opfølgning og monitorering samt til administration af ordningen, jf. punkt 3.1.2.8.
Styrelsen for International Rekruttering og International Rekruttering skal sammenstille disse
data til brug for kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i statistiske sammen-
hæng til at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende.
Det er hensigten, at ansøgning om bonus skal ske via digital ansøgningsportal i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Ansøgningen sker på tro og love. Udlændingen og
virksomheden kan i den forbindelse gøres opmærksom på, at oplysningerne tillige benyttes i
kontroløjemed.
Der er lagt op til, at ansættelsesaftalen den 1. januar 2017, skal oprettes i det digitale system
(VITAS). I den forbindelse er det hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering skal
kunne indhente ansættelsesaftalen samt øvrige relevante oplysninger som er indberettet til
systemet om integrationsuddannelsesforløbet til brug for sagsbehandlingen af ansøgning om
udbetaling af bonus uden udlændingens og virksomhedens samtykke. Virksomheden bliver i
forbindelse med oprettelse af ansættelsesaftale digitalt i systemet orienteret om brugen af
oplysninger.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil forud for iværksættelse af sammen-
stilling og samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og styrelsen
skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45,
stk. 1, nr. 4.”
Datatilsynet har noteret sig, at den påtænkte samkøring af oplysninger i kon-
troløjemed skal ske under iagttagelse af persondatalovens regler om saglighed
og proportionalitet i § 5, stk. 2 og stk. 3.
6
Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration forud for iværksættelse af sammenstilling og samkøring
vil anmelde denne til Datatilsynet.
5. Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet skal for en god ordens skyld bemærke, at det følger af personda-
talovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lig-
nende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet
i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalel-
se fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter derfor, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser,
der udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttel-
se af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Jesper Husmer Vang
Specialkonsulent
DDS – De Danske Sprogcentre
Formand: Poul Neergaard
Sekretariat: Valdemarsgade 16, 1665 København V. Tlf.: 20 51 79 43
sekretariat@dedanskesprogcentre.dk
www.dedanskesprogcentre.dk
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Pr. mail til lto@uibm.dk
København, den 19. april 2016
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om integrationsuddannelse (IGU)
De Danske Sprogcentre (DDS) takker for muligheden for at sende bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
DDS skal indledningsvis bemærke, at foreningen i høj grad støtter oprettelsen af en integrationsuddannelse
for unge flygtninge og familiesammenførte.
Det foreslås, at integrationsuddannelsen skal bestå af hhv. en praktikdel og en del med skoleundervisning.
Sprogcentrene har overalt i landet allerede i dag solide erfaringer med at levere danskuddannelse til
målgruppen i samarbejde med kommuner, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner og i samspil
med både beskæftigelse, praktikker og anden undervisning.
Samspillet mellem undervisning og erhvervsarbejde/praktikker er ofte forbundet med mange logistiske
udfordringer, idet det er vanskeligt at danne læringsmæssigt undervisningsbare hold med et rentabelt
volumen i forhold til en spredt erhvervsstruktur. Dette gælder i høj grad også for sprogundervisningen. DDS
ser derfor frem til, at der med dette initiativ iværksættes nogle rammer, der vil sikre, at skoledelen får den
nødvendige prioritet. Især sprogundervisningsdelen fordrer, at der etableres rammer, der sikrer den
nødvendige undervisningsstruktur og kontinuitet i sproglæringen med det perspektiv, at den enkelte
deltager bliver i stand til at gennemføre en hel danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven.
Den andetsprogsfaglige viden viser, at fagsproget ikke må stå alene, men skal integreres i en velstruktureret
målstyret andetsprogstilegnelse, hvis sprogtilegnelsen skal være effektiv. Erfaringen viser endvidere, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på sprogcentrenes homogene hold meget ofte er mere effektiv
end danskundervisning på virksomhederne, hvor holdene som hovedregel er uhomogene og sammensat
efter helt andre principper end deltagernes danskfaglige niveau.
DDS antager, at det som udgangspunkt bliver de etablerede sprogcentre, der vil blive involveret i
skoleundervisningsdelen, hvad angår danskuddannelsesdelen jv. lovforslagets § 2, stk. 3. Sprogcentrene er
umiddelbart klar til at påtage sig denne opgave og kan sikre en høj faglighed i danskuddannelsesdelen.
2
Jv de foreslåede ændringer i Danskuddannelsesloven, der netop har været i høring, er det imidlertid
foreslået, at virksomheder i højere grad vil få mulighed for at etablere danskundervisning i henhold til
danskuddannelsesloven. Det forudsættes her, at danskuddannelse, der er etableret af virksomheder, skal
opfylde de samme kvalitative krav, som gælder for øvrige udbydere af danskuddannelserne.
DDS har i den forbindelse erfaring for, at sikring af en god kvalitet og opfyldelse af
danskuddannelsesområdets krav og bestemmelser sker bedst i en tæt dialog med de kommuner, der har
ansvaret og tilsynsforpligtelsen for området. Kommunerne vil med dette lovforslag i højere grad få
tilsynsforpligtelse med danskuddannelser, der udbydes af virksomheder og andre udbydere, der befinder
sig i en anden kommune og en anden landsdel.
DDS skal opfordre til, at det i loven vedr. integrationsuddannelsen præciseres, at kommunerne har tilsyn
med den del af skoleundervisningen, der omfatter danskuddannelserne jv lovforslagets § 2, stk. 3 og at
der iværksættes konkrete tiltag og præcise krav til det kommunale tilsyn, der skal sikre, at kommunerne
har mulighed for og pligt til at udføre et reelt tilsyn med danskuddannelser, der udbydes af virksomheder
og øvrige udbydere andre steder i landet.
De Danske Sprogcentre står til enhver tid til rådighed med yderligere oplysninger og deltager gerne med
input og i et samarbejde vedr. implementering af integrationsuddannelsen.
Med venlig hilsen
Poul Neergaard
Formand
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.:
+45 46 97 26 26
Fax:
+45 46 97 23 00
Kontonr.:
5301-0476807
Mail:
foa@foa.dk
a-kassen@foa.dk
www.foa.dk
Dato:
19. April 2016
Ref.:
DK/PL
Høringssvar om Forslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
FOA har følgende bemærkninger til det fremsendte forslag til Lov om integrati-
onsgrunduddannelse (IGU):
Ingen uddannelseslov
FOA mener, at der bør gennemføres en egentlig uddannelseslovgivning om en
integrationsgrunduddannelse med det uddannelsesmæssige formål at opkvalifi-
cere bl.a. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som mangler sproglige,
faglige og sociale kompetencer, til umiddelbart at kunne træde ind på det dan-
ske arbejdsmarked til ordinær overenskomstmæssig løn.
Derfor noterer FOA med beklagelse, at der ikke er tale om en uddannelseslov.
Der er derimod tale om en primært ansættelsesretslig lovgivning, der bl. a. har til
formål ”at sikre en mulighed for arbejde” til flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge.
For i det mindste at give loven et entydigt uddannelsesformål foreslår FOA, at lo-
vens formål præciseres. § 1 stk. 1, første sætning foreslås ændret til:
”Med loven indføres en integrationsgrunduddannelse i en 3-årig periode med det
formål at uddanne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som mangler
sproglige, faglige og sociale kompetencer, til umiddelbart at kunne træde ind på
det danske arbejdsmarked i ordinær beskæftigelse på almindelige danske løn- og
arbejdsvilkår.”
Upræcis målgruppe
Hvis man som FOA ønsker, at lovens primære formål skal være at opkvalificere
bl.a. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som mangler sproglige, fag-
lige og sociale kompetencer, til umiddelbart at kunne træde ind på det danske
arbejdsmarked til ordinær overenskomstmæssig løn, er den foreslåede målgrup-
pe for integrationsgrunduddannelsen upræcis.
Udkast:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Att. Leo Torp
lto@uibm.dk
2
På den ene side er det ikke sagligt begrundet, hvorfor uddannelsen kun skal til-
bydes en bestemt gruppe af familiesammenførte, nemlig familiesammenførte til
flygtninge. Familiesammenførte til andre herboende vil kunne have præcis det
samme behov for opkvalificering til det danske arbejdsmarked.
På den anden side er den foreslåede målgruppe for bred, idet lovsforslagets
målgruppe på ingen måde forudsætter et anerkendt behov for opkvalificering til
det danske arbejdsmarked. Dermed kommer lovforslaget til at hjemle mulighe-
den for, at virksomheder kan ansætte allerede kvalificerede flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge til bestemte lovfastsatte løn- og ansættelsesfor-
hold, der afviger negativt fra de gældende overenskomstmæssige vilkår.
Dette sætter unægtelig lovens primært ansættelsesretslige formål (”at sikre en
mulighed for arbejde” til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge) i et
særligt, kritisk lys.
FOA skal derfor foreslå en præcisering af målgruppen:
I § 1, stk. 2 tilføjes efter ”….i under 5 år”: ”4) mangler sproglige, faglige og socia-
le kompetencer til umiddelbart at kunne træde ind på det danske arbejdsmar-
ked.”
Efter § 1, stk. 4 tilføjes:
”Stk. 5. Ved en flygtning eller familiesammenført til en flygtning, der mangler
sproglige, faglige og sociale kompetencer til umiddelbart at kunne træde ind på
det danske arbejdsmarked, forstås i denne lov en flygtning eller familiesammen-
ført til en flygtning, kommunalbestyrelsen har visiteret som jobparat i henhold til
integrationslovens § 17, og hvor udlændingen angiver ikke at have en formel
kompetencegivende uddannelse fra hjemlande.
Stk.6. Påbegyndelse af integrationsgrunduddannelsen kan kun ske, såfremt virk-
somheden og medarbejderne er enige om, at flygtningen eller den familiesam-
menførte til flygtning ikke har kvalifikationer og kompetencer, der står mål med
kravene på det danske arbejdsmarked.”
§ 2 stk. 4 ændres til:
”Stk. 4. En udlænding kan ikke ansættes i en integrationsgrunduddannelsesstil-
ling, hvis udlændingen allerede har haft ordinær beskæftigelse eller har afsluttet
en integrationsgrunduddannelse.”
3
Integrationsgrunduddannelsen bør være en helhed af praktikansættelse og
skoleundervisning
Hvis integrationsgrunduddannelsen bestående af elementer af virksomhedsprak-
tik og skoleundervisning skal kunne leve op til det foreslåede uddannelsesmæs-
sige formål at kvalificere til det ordinære danske arbejdsmarked med almindelige
løn- og ansættelsesforhold, skal det samlede uddannelsesforløb udgøre et hele,
således at flygtningen
1. opnår kendskab til en række arbejdsfunktioner på det private eller det
offentlige arbejdsmarked,
2. opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar
fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på det danske arbejdsmar-
ked og
3. udvikler sig personligt og som samfundsborger.
FOA foreslår derfor, at § 2, stk. 1 ændres til
”§ 2. Integrationsgrunduddannelsesforløbet består af elementer af praktik i en
virksomhed og skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte flygtning el-
ler familiesammenførte til en flygtning tilrettelægges under hensyntagen til den
pågældendes kvalifikationer og kompetencer og udgøre et hele, således at den
pågældende
1) opnår kendskab til en række arbejdsfunktioner på det private eller det of-
fentlige arbejdsmarked,
2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar
fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på det danske arbejdsmar-
ked og
3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.”
Der indsættes nyt stk. 2 i § 2 (og stykkerne 2-5 nummereres 3-6):
Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en uddannelsesplan
med en beskrivelse af de kvalifikationer og kompetencer, der skal opnås ved
hjælp af det samlede forløb.
FOA finder det i forlængelse heraf meget vigtigt, at hele uddannelsen er omfat-
tet af en aftale.
FOA foreslår derfor, at § 4 stk. 1 ændres til:
”Integrationsgrunduddannelsen skal være omfattet af en aftale mellem udlæn-
dingen og virksomheden. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktio-
4
ner udlændingen skal beskæftiges med, samt hvilke uddannelsesforløb udlæn-
dingen skal deltage i, jf. § 2, stk. 2 og stk. 3.
Uddannelse på fuld tid
Hvad angår uddannelsens omfang indebærer udkastet til lovforslag mindst én
uhensigtsmæssig klarhed. Den uhensigtsmæssige klarhed består i, at virksomhe-
der får mulighed for at pålægge integrationsgrunduddannelseseleven hele eller
dele af skoleundervisningen uden for en 37 timers arbejdsuge. Hvis der tages
højde for ferie, søgnehelligdage, mv., vil det svare til en 45 timers uddannelse,
hvor de 8 timer udgør ubetalt og ikke-honoreret ’overarbejde’.
Dette vil være klart uhensigtsmæssige læringsvilkår. Hvem tror f.eks., at en flygt-
ning uden det mindste kendskab til vores alfabet eller sprog bedst og hurtigst
lærer dansk ved at gå på sprogkursus efter en lang arbejdsdag eller arbejdsuge?
Samtidig er det aldeles uacceptable ansættelsesvilkår, som heldigvis savner en-
hver sammenligning i de kendte overenskomstmæssige vilkår for både erhvervs-
uddannelseselever, EGU-elever og ansatte kortuddannede under oplæring.
Hvad angår uddannelsens omfang rummer udkastet til lovforslag samtidig en
uhensigtsmæssig uklarhed. Den består i, at det med lovforslaget er uklart, om
der kan ske ansættelse som integrationsgrunduddannelseselev på mindre end
fuld normal arbejdstid. Af § 3 stk. 1 fremgår det, at der kan være tale om en 37
timers arbejdsuge, hvor inden for skoleundervisningen placeres. Det fremgår
imidlertid også, at skoleundervisningen kan placeres uden for en ikke nærmere
defineret arbejdstid. Det fremgår hverken de almindelige bemærkninger eller
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, at der i alle tilfælde skal
være tale om en ansættelse på fuld normal tid. Dermed synes det uklart, hvor-
vidt virksomheden kan ansætte en integrationsgrunduddannelseselev på mindre
end fuld normal arbejdstid, f.eks. 29 eller 30 timer, hvortil lægges 7-8 timers sko-
leundervisning.
FOA foreslår derfor, at 2. punktum i § 3, stk. 1 udgår og erstattes af:
”Ansættelse som integrationsgrunduddannelseselev sker til fuld normal arbejds-
tid. Skoleundervisningen udgør en ikke-betalt del af arbejdstiden.”
Og at første punktum i § 3, stk. 2 ændres til:
”Stk. 2. Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virk-
somheden i samarbejde med udlændingen med udgangspunkt i udlændingens
uddannelsesbehov.”
Lovfastsatte løn- og arbejdsforhold
Det foreslås, at lønnen fastsættes politisk ved lov, og det foreslås tilmed, at det
sker på en særligt indgribende måde over for aftalesystemet. Dette finder FOA
stærkt kritisabelt.
5
Hvis ikke lønnen for IGU-elever fastsættes ved lov, vil lønnen følge den danske
aftalemodel. Lønnen for integrationsgrunduddannelseselever vil her typisk være
foreskrevet i henhold til de gældende overenskomster. Typisk vil overenskom-
sten foreskrive den overenskomstmæssige startløn/mindsteløn/minimalløn, mv.
for ikke-uddannede medarbejdere.
Hvis overenskomstparterne så finder denne aflønning uhensigtsmæssig, er der
tradition for, at overenskomstparterne aftaler en særlig elevløn for en given ny
uddannelse. Det var bl.a. det, der skete på en lang række overenskomstområder,
da Folketinget i 1993 havde vedtaget en uddannelseslov om erhvervsgrundud-
dannelse, mv. (EGU). Denne lov ligestillede EGU-elevernes løn med lønnen på
andre elev- og lærlingeuddannelser. Herudover forudsattes det, at der ”i givet
fald ville kunne indgås nye overenskomster med erhvervsgrunduddannelse som
område.” (jf. Uddannelsesudvalgets betænkning afgivet den 17. juni 1993).
Denne tradition bryder lovforslaget om IGU med. Modsat EGU-loven i 1993 fast-
sætter forslaget til IGU-lov ikke lønnen ved at lade gældende overenskomsters
bestemmelser om lønninger mv. for erhvervsuddannelseselever gældende for
den nye elevkategori.
FOA finder dette stærkt kritisabelt, da det vil gøre det meget vanskeligt og i bed-
ste fald omkostningskrævende for de dele af fagbevægelsen, der ønsker at gen-
nemføre en bedre aflønning af IGU-elever, f.eks. på niveau med erhvervsuddan-
nelseselever. Modsat vil lovforslaget gøre de nemt og ’gratis’ for arbejdsgiverne
at gennemføre et ønske om at aflønne IGU-elever på den lavest mulige elevsats.
Hertil kommer, at lovforslaget dermed ’straffer’ de fagforbund, der har indgået
overenskomstaftale om særlige (lavere) EGU-satser, og ’belønner’ IGU-ansatte
på virksomheder, der slet ikke har indgået nogen overenskomst med den almin-
delige elevsats.
FOA fremlagde op til trepartsforhandlingerne et forslag om etablering af en inte-
grationsuddannelse for flygtninge, mv., der mangler sproglige, faglige og sociale
kompetencer til umiddelbart at kunne træde ind på det danske arbejdsmarked.
Her foreslog FOA, at der i tilknytningen til trepartsforhandlingerne blev opnået
enighed mellem de relevante overenskomstparter om fastsættelse af lønnen for
integrationseleverne, og at denne enighed kunne lægges til grund for den efter-
følgende uddannelseslovgivning.
FOA foreslår derfor, at § 6, stk. 1 ændres til:
§ 6. Udlændinge ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb af-
lønnes med de erhvervsuddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overens-
komst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og
er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overens-
komst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv
overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv over-
enskomst, der ikke indeholder erhvervsuddannelseslønsatser, aflønnes udlændin-
gen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra
6
uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sæd-
vanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.
Modsat EGU-loven indeholder forslag til IGU-lov hverken i selve loven, de almin-
delige bemærkninger eller bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
i eksplicitte bemærkninger om, at overenskomstparterne vil kunne indgå nye
overenskomster med særlige løn- og ansættelsesbestemmelser for den nye IGU.
FOA foreslår, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det forudsæt-
tes, at overenskomstparterne vil kunne indgå nye overenskomster med særlige
løn- og ansættelsesbestemmelser for den nye IGU.
Medarbejderindflydelse på etablering af integrationsgrunduddannelse på virk-
somheden
FOA finder det afgørende, at medarbejderne i forbindelse med etablering af in-
tegrationsgrunduddannelse på virksomheden ikke blot informeres og høres efter
gældende aftaler, regler og love. Det bør gøres til en forudsætning for et integra-
tionsgrunduddannelsesforløb, at medarbejderne positivt bakker op.
Derfor foreslår FOA, at § 6 stk. 2 ændres til:
”Forinden virksomheden ansætter en udlænding i et integrationsgrunduddannel-
sesforløb, skal medarbejderne informere og høres om arbejdsfunktioner, afløn-
ning samt tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Ansættelse forudsætter posi-
tivt skriftligt tilsagn fra medarbejderne, og at dette fremgår af aftalen mellem
udlændingen og virksomheden om uddannelsen ”
Bemærkninger til lovforslaget
De ovenstående bemærkninger og ændringsforslag til selve lovforslaget må nød-
vendigvis afspejles i bemærkninger til lovforslaget, herunder ikke mindst be-
mærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Med venlig hilsen
Dennis Kristensen, forbundsformand
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Pr. mail til lto@uibm.dk
København, den 19. april 2016
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om integrationsuddannelse (IGU)
Foreningen af ledere ved Danskuddannelser (FLD) takker for muligheden for at sende bemærkninger til
ovennævnte lovforslag.
FLD skal indledningsvis bemærke, at foreningen støtter oprettelsen af en integrationsuddannelse for unge
flygtninge og familiesammenførte. FLD forholder sig udelukkende til de elementer i loven, som omhandler
eller har betydning for den dansksproglige opkvalificering.
Som nævnt støtter FLD oprettelsen af en integrationsuddannelse for unge flygtninge og
familiesammenførte, og påskynder den deltagelse i integrationsindsatsen som virksomhederne aktuelt
bidrager med.
Af loven fremgår det, at virksomheder kan oprette danskuddannelsesforløb jv. lovforslagets § 2, stk. 3. FLD
formoder, at Sprogcentrene bliver engageret i denne del af opgaver, og at udgangspunktet for
danskuddannelsen bliver den eksisterende danskuddannelseslovgivning, som indeholder en række krav til
kvalitet af undervisning, tilsyn med opgaven og fastlæggelse lærernes kompetencer.
Med henblik på at uddannelsen bliver en succes og for at kunne fastholde virksomhedernes engagement og
deltagelse i integrationsprocessen, finder FLD, at det er centralt, at nogle af de udfordringer som allerede
eksisterer for danskuddannelse på virksomheder løses. Sprogcentrene har stor erfaring med fleksibel
erhvervsrettet undervisning på virksomheder og oplever med de eksisterende administrative, økonomiske
og rettighedsmæssige systemer at virksomheder har vanskeligt ved at forstå og indgå i de rammer som
eksisterer.
FLD kan være bekymret for, at den her fremsatte lov vil have vanskeligt ved at lykkes såfremt der ikke
gennemføres yderligere ændringer i lovgivningen omkring danskuddannelse og opfordrer derfor til, at den
påtænkte analyse omkring danskuddannelse og barrierer gennemføres hurtigst muligt og FLD ser en risiko
for et forringet og forlænget forløb i tilegnelsen af dansk, såfremt rammer og lovgivning ikke bringes i
overensstemmelse med målene for integration. De ændringer som kan nævnes er en ændring i
modultestning som afspejler de nye mål og/eller en afregning for undervisningen som tilgodeser at denne
foregår på virksomheder, med de betingelser som undervisningen dermed underlægges.
FLD ønsker videre at pege på nødvendigheden af, at den virksomhedsrettede undervisning skal suppleres
og koordineres med den målstyrede og strukturerede undervisning på sprogcentre, både som en støtte til
undervisningen på virksomheder og som et tilbud i de tilfælde hvor der ikke kan findes praktikpladser, eller
hvor f.eks. virksomhedernes størrelse vanskeliggør undervisning på virksomheden. Det skal også påpeges,
at oftest er den dansksproglige tilegnelse mere effektiv i sprogcentres niveauopdelte og modulopdelte
undervisning end på virksomheder, hvor andre hensyn end dansksproglig tilegnelse spiller en større rolle.
Erfaringsmæssigt har nytilkomne borgere særlig nytte af klare rammer og forløb, hvilket netop er hvad
sprogcentrene tilbyder. Derudover er det vigtigt at påpege vigtigheden af, at de nye borgere får nogle
sprogfærdigheder, der gør dem i stand til at deltage bredt i det danske samfund og ikke kun i en specifik
arbejdssammenhæng. Det er danskuddannelsernes eksplicitte integrative mål at styrke udlændinge
sprogfærdigheder og viden ift. arbejdsmarkedet, uddannelse og aktivt medborgerskab. En koordinering og
kombination af en beskæftigelsesrettet indsats og danskundervisning vil netop styrke den enkelte ift. at få
en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
FLD bidrager i øvrigt gerne, hvis Ministeriet måtte ønske det, med uddybning af ovenstående
bemærkninger, og deltager gerne i et samarbejde vedr. implementeringen af indsatsen.
Med venlig hilsen
Henrik Broe
Formand FLD
Høringssvar – Forslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på ovennævnte lov-
forslag. Som følge af den korte svarfrist (4 arbejdsdage) har vi ikke mulighed for at gå i
dybden med lovforslaget.
Aldersbegrænsning
Det fremgår af lovforslagets §1, stk.2, at ordningen er målrettet en bestemt aldersgruppe
– personer mellem 18 og 40 år – men Håndværksrådet kan ikke få øje på formålet med
afgrænse integrationsgrunduddannelsen så rigidt. Man kan sagtens forestille sig perso-
ner over 40 år, som med fordel kan tilbydes muligheden for at gennemføre en integrati-
onsgrunduddannelse. Især da personer over 40 år netop ikke vil være i målgruppen for
ordinære uddannelser, og derfor kan den foreslåede målgruppe reelt komme til at be-
grænse mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet for personer over 40 år –
med mindre der for denne, ældre målgruppe iværksættes særlige foranstaltninger.
Generelt er det Håndværksrådets holdning, at det i videst muligt omfang bør undgås at
opstille kriterier i nye ordninger, der adskiller sig fra de eksisterende, da det blot gør
ordningerne svære at navigere i og adskille fra hinanden for små og mellemstore virk-
somheder. Vi forudser, at en lang række af vores medlemsvirksomheder vil ønske at
indgå aftaler om integrationsgrunduddannelse, og det er derfor vigtigt, at ubegrundede
kriterier fjernes fra lovforslaget, så der er frie rammer til at indgå aftaler om uddannelsen
til de personer, der giver mening i den enkelte virksomhed.
Håndværksrådet foreslår derfor, at aldersbegrænsningen fjernes fra lovforslaget.
Udbetaling af bonus til virksomheder
Af lovforslagets §9, stk. 2, fremgår det, at virksomheder, der har ansat en udlænding i et
integrationsuddannelsesforløb, efter hhv. 6 og 24 måneder har ret til en bonus på i alt
40.000 kr. Håndværksrådet bakker op om en bonus til virksomheder, der deltager i at
løfte integrationsopgaven, da det efter vores opfattelse er en bunden opgave, som så
mange virksomheder som muligt bør bidrage til.
Imidlertid vil vi gerne foreslå, at man samtidig med indførelse af integrationsgrunduddan-
nelsen indfører en bonus til de virksomheder, der har egu-elever. Da integrationsuddan-
nelsen på en lang række parametre er parallel til EGU (overenskomstaftalte EGU-satser,
Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Høringssvar fra Håndværksrådet
Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Høringssvar fra Håndværksrådet
2
ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår mv.), vil det give økonomisk mening for virk-
somhederne også på bonusdelen at indføre en direkte parallel til EGU.
Elektronisk aftale – digital kommunikation
Af lovforslagets §12 og af bemærkningerne hertil fremgår det, at der kan fastsættes reg-
ler om bl.a. pligt til at anvende digital kommunikation om både indgåelse af aftale og
udbetaling af bonus.
Håndværksrådet foreslår, at det overvejes nøje, om reglerne om digital registrering, kom-
munikation og udbetaling kan udformes på en måde, der tager højde for, at virksomheder
med en lav grad af digitalisering også får gode muligheder for at indgå praktikaftaler efter
denne lovgivning.
Ansøgning om bonus
Af §9, stk. 3, fremgår det, at den i lovforslaget indeholdte bonus til virksomheden udbe-
tales efter ansøgning via Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Da sty-
relsen – efter en række andre bestemmelser i lovforslaget – har adgang til at indhente
oplysninger elektronisk om både virksomhed og de uddannelsessøgende, finder Hånd-
værksrådet det overflødigt, at der som udgangspunkt skal ansøges særskilt om udbeta-
ling af bonus.
Den gennemgribende registrering og omfattende adgang til data om de enkelte aftaler,
som lovforslaget lægger op til, må kunne anvendes til finde en løsning, der kan automa-
tisere udbetalingen af de to bonusrater, der er tale om.
Håndværksrådet foreslår derfor, at man sikrer mulighed for automatisk udbetaling, når
virksomheden har udstedt bevis for fuldførelse af forløb som anført i §5.
Tilrettelæggelse af undervisnings-/skoledelen af praktikaftalerne
Af §3 fremgår det, at skoleundervisningen kan placeres både inden for og uden for ar-
bejdstiden, samt at deltagelsen i undervisningen tilrettelægges af virksomheden og ud-
lændingen i samarbejde under hensyntagen til både virksomhedens og udlændingens
behov (stk. 2). Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det i
forhold til §7, at kommunens rolle alene er at stå for udbetalingen af godtgørelsen.
Håndværksrådet vil gerne påpege, at små og mellemstore virksomheder ikke kan for-
ventes at kunne påtage sig ansvaret for detailplanlægningen af undervisnings-/skolede-
len af aftaler indgået under denne lovgivning. Der vil derfor være behov for, at udlændin-
gens bopælskommune (eller andre aktører) kan yde assistance til at finde præcis de
tilbud, der er relevante for den enkelte praktikaftale.
§3 rejser yderligere spørgsmålet om, hvordan man sikrer, og hvem der har ansvaret for
at sikre, at de kurser eller andre uddannelsesforløb, den enkelte aftale omfatter, ligger
Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Høringssvar fra Håndværksrådet
3
på tidspunkter, der tager højde for virksomhedens behov – og at tilbuddene oprettes og
gennemføres.
Her tænker vi særligt på formuleringen i §3, stk. 2, hvor det angives, at undervisningen
tilrettelægges i moduler. Da vi antager, at der også skal tages hensyn til økonomien i
undervisnings-/skoledelen, kan man forestille sig den situation, at det pågældende kur-
sus/den pågældende uddannelse kræver et bestemt deltagerantal for at blive oprettet.
Der er derfor behov for at sikre, at udlændingens bopælskommune (eller evt. andre ak-
tører) er ansvarlig for, at de undervisningsforløb, der er aftalt i praktikaftalen, oprettes og
gennemføres, og at modulerne planlægges til gennemførelse på tidspunkter, der passer
til virksomhedens behov.
Det er Håndværksrådets opfattelse, at der her ligger en koordinationsopgave, som ikke
er beskrevet i lovforslaget, og som derfor stiller krav til virksomheder, der indgår aftaler i
medfør af denne lovgivning, som dels ikke er rimelige, og som dels kan virke begræn-
sende på virksomheders lyst til og mulighed for at indgå aftaler.
Denne koordinationsopgave bør indskrives i lovforslaget med en entydig placering af
ansvaret for udføre opgaven, så det bliver tydeligt for virksomheder med kontakt til rele-
vante personer i målgruppen, hvor man skal henvende sig herom.
Heike Hoffmann, chefkonsulent
Håndværksrådet, den 18. april 2016
Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Att.: Leo Torp
HØRING VEDR. FORSLAG TIL LOV OM INTEGRATIONSUDDANNELSE
(IGU)
Ved e-mails af 13. og 18. april 2016 har Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag senest
den 20. april 2016.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at lovforslaget udmønter
den del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og
regeringen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016, der angår
bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge.
Med lovforslaget foreslår regeringen, at der oprettes en ny
integrationsgrunduddannelse, der skal medvirke til at skabe effektive
veje til det ordinære arbejdsmarked.
Forslaget om oprettelse af en ny integrationsgrunduddannelse skal
gennemføres som en 3-årig forsøgsordning og skal sikre mulighed for
arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis
kvalifikationer endnu ikke står mål med kravene på det danske
arbejdsmarked. Forslaget bygger på de eksisterende overenskomster og
satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.
Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til
lovforslaget.
Instituttet finder det positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter
ønsker at sikre flygtninge og familiesammenførte adgang til det danske
arbejdsmarked.
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 32 69 88 88
TITH@HUMANRIGHTS:DK
MENNESKERET:DK
DOK. NR. 16/01305-3
20. APRIL 2016
2/3
Det fremgår af lovforslagets § 1, at formålet med indførelse af en
integrationsuddannelse er, at sikre en mulighed for arbejde og
opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis
kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det
danske arbejdsmarked.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til loven, hvad der skal forstås ved
flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet
endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked, samt af
hvem denne vurdering foretages.
Det er vigtigt, at det fremgår klart af loven og dens bemærkninger,
hvornår en flygtning eller familiesammenført må anses for ikke at
besidde sådanne kvalifikationer og produktivitet, således at en flygtning
eller familiesammenført, der er i besiddelse af de fornødne
kvalifikationer og som dermed burde ansættes i en ordinær stilling, ikke
ansættes i en praktikplads til en lavere løn.

 Instituttet anbefaler derfor, at der i bemærkningerne redegøres
nærmere for, hvad der skal forstås ved flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og
produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske
arbejdsmarked, samt af hvem denne vurdering foretages.
Instituttet har noteret sig, at det er regeringens opfattelse, at der med
IGU-ordningen er tale om en foranstaltning, som har til formål at
forbedre beskæftigelsesmulighederne for flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge, og som er omfattet af
forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at det ved reformer i lovgivningen, er
væsentligt efter en vis periode at evaluere effekten af reformerne,
således at eventuelle utilsigtede konsekvenser for de berørte
persongrupper kan håndteres inden for et kortere tidsrum.
Instituttet finder det således positivt, at det mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter er aftalt, at der skal foretages en årlig
opfølgning på antallet af IGU-forløb og økonomien i ordningen med
henblik bl.a. på at vurdere, om der er behov for ændringer, som kan
sikre volumen.

 Instituttet anbefaler, at det under den årlige opfølgning ligeledes
evalueres, om loven har ført til, at flere flygtninge og
familiesammenførte er kommet i ordinær beskæftigelse, og om
omfanget af danskundervisning for de berørte personer ligger på et
uændret niveau.
3/3
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
SPECIALKONSULENT
Dato: 21. april 2016
Sags ID: SAG-2016-02094
Dok. ID: 2186599
E-mail: ULP@kl.dk
Direkte: 3370 3452
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Høringssvar vedr. integrationsgrunduddannelsen
KL har modtaget udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse
(IGU), som udmønter den del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets
parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016,
der angår bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge.
Med lovudkastet foreslås indført forslaget fra DA og LO om en 2 årig
integrationsgrunduddannelse (IGU) til flygtninge og familiesammenførte
mellem 18 og 40 år. IGU består dels af en lønnet praktikdel efter EGU-
overenskomst eller lignende, dels af en skoledel med en samlet varighed
på 20 uger, hvor eleven modtager godtgørelse svarende til
integrationsydelsen, når undervisning foregår i arbejdstiden.
KL hilser velkomment, at der med lovforslaget indføres mulighed for en
ny form ansættelse for flygtninge og familiesammenførte, hvis
kvalifikationer og produktivitet endnu ikke er tilstrækkelige til at honorere
kravene på det danske arbejdsmarked. Hvis
arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og familiesammenførte skal
forbedres, er det helt afgørende, at virksomhederne i praksis udnytter
den nye mulighed, så ordningen får et stort volumen og dermed bidrager
til, at flygtninge bliver selvforsørgende.
Det er i den sammenhæng helt afgørende, at de nærmere regler om IGU
bliver så let at administrere for virksomhederne som muligt. Samtidig er
der behov for at overveje, hvilke virkemidler der kan bringes i anvendelse
for at sikre, at IGU forløbene har en sådan kvalitet, at de lever op til
formålet med, at flygtninge og familiesammenførte opnår de
kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrette
uddannelse eller opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Lovforslaget rejser nogle problemstillinger, som det er nødvendigt at få
afklaret.
Skoleundervisningen
Efter lovforslaget har skoleundervisningen en varighed på 20 uger, som
skal bidrage til at bibringe udlændingen sproglige færdigheder og anden
form for opkvalificering. Skoleundervisningen skal foregå efter lov om
danskuddannelse for voksne udlændige.
Regeringen igangsætter et arbejde sammen med arbejdsmarkedets
parter med henblik på at afgrænse de forskellige muligheder for
Dato: 21. april 2016
Sags ID: SAG-2016-02094
Dok. ID: 2186599
E-mail: ULP@kl.dk
Direkte: 3370 3452
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
opkvalificering under IGU. Der er i den forbindelse behov for at afklare
samspillet med danskundervisning under integrationsprogrammet. Det
må bl.a. afklares, i hvilket omfang danskundervisningen kan eller skal
medregnes ved opgørelsen af de 20 uger med skoleundervisning.
I det hele taget er der behov for, at spørgsmålet om sammenhængen
mellem danskundervisning og IGU belyses nærmere, eventuelt i
forbindelse med den analyse, der iværksættes omkring
danskundervisningsområdet, jf. lovforslag om udmøntning af
topartsaftalen mellem regeringen og KL.
Udbetaling af godtgørelse (skoleydelse)
Det fremgår af lovforslaget, at kommunen skal udbetale skoleydelsen i
perioder med skoleundervisning. Forudsætningen for dette er, at
kommunen har adgang til de nødvendige og korrekte oplysninger som
grundlag for udbetalingen. Det betyder, at der skal være en aftale mellem
udlændingen og en virksomhed om integrationsgrunduddannelse, og at
antal timer, som der skal udbetales ydelse for, skal være dokumenteret.
Der er risiko for, at opgaver vedr. udbetaling af ydelsen bliver en stor
administrativ byrde for kommunerne. Det må derfor sikres, at så mange
oplysninger som muligt er tilgængelige via opslag i registre.
Administration på grundlag af håndbårne oplysninger, herunder tro- og
love-erklæringer fra ansøgeren, er ikke blot administrativ byrdefuld, men
vil tillige indebære væsentlig risiko for fejl.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet (§ 4), at en aftale om IGU
forløb registreres i det statslige virksomhedssystem VITAS. Dette vil dog
ikke kunne implementeres samtidig med lovens ikrafttræden, men
forventelig primo 2017. Der må derfor i denne overgangsperiode forudses
en ekstra administrativ belastning for alle involverede parter.
Det vil være en indlysende lettelse, at VITAS løsningen udformes, så der
er mulighed for automatisk opslag fra det kommunale ydelsessystem (p.t.
KMD-AKTIV).
KL tager forbehold for en efterfølgende politisk behandling af
høringssvaret, samt de samlede økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget, som endnu ikke er belyst i
lovforslagsbemærkningerne. Der er blandt andet brug for at få afklaret, i
hvilket omfang uger med IGU-forløb medregnes som offentlig forsørgelse
i forhold til reglerne i loven om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser. Samt om seks måneders ansættelse i IGU forløb
udløser resultattilskud til kommunen.
Med venlig hilsen
Niels Arendt Nielsen
Sendt pr. mail til:
HTO@uibm.dk, ITO@uibm.dk og KYV@uibm.dk
Sagsnr. 16-882
Vores ref. ENE/bho
Deres ref.
Høring vedrørende forslag til lov om Integrationsgrunduddannelsen
LO har fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet modtaget forslag
den 20. april 2016 til lov om Integrationsgrunduddannelsen (IGU).
Lovforslaget udmønter den del af trepartsaftalen om arbejdsmarkeds-
integration, der vedrører etablering af Integrationsgrunduddannelsen.
LO kan tilslutte sig lovforslagets bestemmelser med følgende bemærkninger.
I bemærkninger til lovens punkt 3, bullet 6: I sætningen ” Under skoledelen,
der kan tages i moduler…..” her slettes ordet ”kan”. Da det fremgår af øvrige
bemærkninger til loven, at skoledelen tilrettelægges i moduler, er det en
tilpasning.
I bemærkninger til lovens punkt 3.1.2.2: Som en konsekvens af lovens § 3,
stk. 1, indsættes i afsnit 1 ”Skoleundervisning og praktik, jf. § 2, stk. 2, kan
tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.”
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser ændres § 1, 6. afsnit,
3. linie: Som konsekvens af lovforslagets § 1 ændres sætningen ”Varig
ordinær beskæftigelse er hovedmålet med integrationsgrunduddannelsen” til
”Varig ordinær beskæftigelse eller påbegyndelse af en erhvervsuddannelse er
hovedmålet med integrationsgrunduddannelsen.”
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser tilføjes i § 3, 1.
afsnit:” Skoleundervisning og praktik, jf. § 2, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over
37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.”
Den 21. april 2016
Med venlig hilsen
Ejner K Holst
1/1
Vedr. høring over udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse
(IGU)
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune vil indledningsvis
takke for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.
Forvaltningen finder, at hensigten med integrationsgrunduddannelsen er positiv
og meningsfyldt. Det vil give målgruppen for forløbet en god mulighed for at få
tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med de opnår sproglige kvalifikationer.
Omkring målgruppen for IGU-forløbet fremgår det, at borgerne er fyldt 18 år og er
under 40 år. Vil det ikke undtagelsesvist være muligt, at personer over 40 år, kan
indgå i et IGU-forløb, hvis de kan profitere af ordningen?
I forbindelse med indgåelsen af IGU-forløbet kan det anbefales, at der er en
særlig opmærksomhed på borgerens sproglige barriere, og dermed borgerens
mulighed for at forstå indholdet af IGU-forløbet. Mulighederne for tilknytning af en
mentorordning bør afsøges, og det kan overvejes, om der i Integrationsloven
§ 23d om mentorordning skal indsættes en henvisning til lov om
integrationsgrunduddannelse.
Venlig hilsen
Camilla Staal Axelsen
Chef
Direkte tlf. +4563754030
Mobil +4530539034
E-mail csax@odense.dk
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
lto@uibm.dk
Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen
Staben BSF
Tolderlundsvej 2, 7. sal
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf. +4563754002
DATO
19. april 2016
REF.
CSAX
JOURNAL NR.
00.01.00-K04-3-16
Vejle, den 18. april 2016
Til
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Mail: lto@uibm.dk
Emne: "Høringssvar – lov om integrationsuddannelse (IGU)"
Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til ny lov om
Integrationsuddannelse (IGU)
Til trods for at Produktionsskoleforeningen (PSF) ikke er en del af høringslisten for
lovforslaget til integrationsuddannelse (IGU), fremsætter vi her en række
bemærkninger – såvel konkrete som mere principielle – til lovforslaget. Det gør vi
med baggrund i vores skoleforms store erfaring med at udbyde
Erhvervsgrunduddannelse (EGU), som IGU jo på lange stræk er modelleret over.
Indledningsvis skal det understreges, at vi anerkender den store opgave, som IGU er
et væsentligt bud på løsningen af, nemlig i højere grad at integrere flygtninge på det
danske arbejdsmarked og/eller at give dem de rette forudsætninger for videre
kompetencegivende uddannelse. Vi er også enige i, at det giver god mening at bruge
EGU som ramme for dette, og som sådan ser vi mange gode elementer i den ny
integrationsuddannelse.
Vi ser imidlertid en række problemstillinger omkring den ny uddannelse, og det
handler om den manglende sammenhæng med uddannelsessektoren i selve
placeringen af uddannelsen, og om den mulige forringelse af vilkårene for andre
uddannelser, som IGU kan medføre, samt endelig om at sikre kvalitet i IGU.
1. Manglende sammenhæng med uddannelsessektoren
IGU fremsættes placeret i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (UIBM), og
dermed er der udsigt til at vi nu får spredt uddannelsesindsatsen for en udsat gruppe
ud på endnu et resortområde. Allerede nu er det en væsentlig udfordring, at
uddannelsesindsatserne for vores udsatte grupper er spredt over 2-3 resortområder
(de fleste er placeret under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, men en
del hører under Beskæftigelsesministeriet og enkelte under Social- og
Indenrigsministeriet).
I PSF mener vi, at den rette placering af IGU vil være under Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestillings resortområde. Det vil i højere grad sikre sammenhæng til
de parallelle forløb, som IGU naturligt falder inden for, samt til de
kompetencegivende uddannelser, som IGU også peger i retning af.
2. Den mulige forringelse af andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det
danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger
I Bemærkninger til lovforslaget gøres i afsn. 2.f klart, at ’det er helt centralt, at
igangsættelsen af en IGU-ordning ikke skal forringe andre gruppers muligheder for
varig tilknytning til det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger, som fx
EGU’. Det samme hensyn udtrykkes i trepartsaftalen, hvor regeringen og
arbejdsmarkedets parter er enige om at sikre balancen til EGU ved at indføre en
tilsvarende bonusordning for virksomheder, hvor der gennemføres EGU-forløb.
Der er imidlertid en række punkter i lovforslaget, hvor IGU potentielt vil medvirke til
at forringe vilkårene for andre målrettede ordninger (fx EGU) og dermed forringe
andre gruppers muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ser følgende:
 Når der sættes ressourcer ind på at understøtte stor volumen i IGU (jf.
Bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.d), så vil det presse bl.a. EGU på
praktikforløb.
 Af § 9 fremgår, at staten udbetaler en bonus. Som også nævnt ovf. er
regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om også at indføre den ift. EGU
– det fremgår dog ikke af lovteksten.
I PSF mener vi, at den centrale målsætning om ikke at forringe fx EGU bør følges op og
tydeliggøres: De konkrete initiativer mhp. volumen i IGU bør følges af initiativer om at
sikre volumen for EGU-området. Og det bør tydeliggøres, at bonus på EGU realiseres
parallelt med indførelsen på IGU.
3. Kvalitet i IGU
IGU er modelleret over EGU – men på forskellige områder adskiller IGU sig fra EGU,
såvel strukturelt som indholdsmæssigt. Vi har bemærket følgende områder:
 IGU hviler på en aftale mellem den enkelte virksomhed og den enkelte
udlænding – og med mindst mulig administration o. lign. Dvs. uddannelsen
gennemføres uden kommunens eller andre aktørers mellemkomst, og i stedet
er det virksomheden, der skal stå for fx forløbsplan, mens det er den enkelte
udlænding, der er ansvarlig for at dokumentere skoleundervisning.
 Formålet med praktikdel og skoledel (§ 2 stk. 2 og 3) rummer ikke et
dannelsesaspekt, som det er tilfældet med EGU, hvor uddannelsen skal
medvirke til, at EGU-eleven udvikler sig personligt og som samfundsborger,
samt opnår kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet (jf.
lov om erhvervsgrunduddannelse § 2).
I PSF mener vi, at det er med stor risiko for sammenhæng og kvalitet i IGU, at man
forbigår den store viden og ekspertise, der gennem en årrække er udviklet omkring
EGU. Det er flere gange pointeret, at virksomhederne ser en stor fordel i at have
støtte fra en EGU-vejleder i praktikforløbet. For at sikre sammenhæng og kvalitet i
IGU bør man åbne for, at aktørerne omkring EGU også kan bidrage til IGU.
Inddragelsen af EGU-aktørerne vil desuden åbne IGU også for de mindre
virksomheder, som med det fremlagte forslag kan få svært ved at deltage i IGU.
Desuden mener vi, at dannelsesaspektet bør fremgå i formålet for en
integrationsuddannelse, ligesom det også gør det i EGU (og gør det i de øvrige
lignende forløb, fx produktionsskole og KUU).
Tiltrædelse fra Vejledernetværket for erhvervsgrunduddannelsen (EGU)
Med venlig hilsen
Axel Hoppe
Sekretariatsleder, Produktionsskoleforeningen
Side 1 af 2
København den 19. april 2016
Hanne Lykke Jespersen
hlj@prosa.dk tlf. 2888 1247
Udkast til Forslag til Lov om ændring af integrati-
onsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene
boliger m.v. og forskellige andre love
PROSA afgiver hermed høringssvar vedrørende udkast, der implementerer rege-
ringens aftaler med arbejdsmarkedets parter og KL.
PROSA finder det positivt med
 Jobfokus i integrationsindsatsen
 Hurtigere kompetenceafklaring af flygtninges kompetencer
 En bedre danskundervisning
PROSA er derimod stærkt kritisk over for andre dele af lovforslaget.
Målgruppe: PROSA er helt uforstående over for, at alle flygtningen mellem 18 og 40 år, som
har været i Danmark under 5 år er målgruppe for en uddannelse, som ikke har noget specifikt
andet mål, end at gøre flygtningen klar til at deltage i en uddannelse eller få job på normale
vilkår.
Vi stiller os uforstående over for, at man ikke først vurderer, om flygtningen vil kunne klare sig
på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Vi forestiller os f.eks., at der vil være flygtninge, som
har en it-uddannelse og som ville kunne klare sig på det danske arbejdsmarked med ingen
eller ganske kortvarige hjælpeforanstaltninger. Herunder må sprogproblemet ikke overvurde-
res, hvis der er tale om personer, der klarer sig godt på engelsk.
Vi savner initiativer, som skal forsøge at få flygtninge på arbejdsmarkedet på normale vilkår,
da det må give langt den bedste og hurtigste integration.
PROSA er desuden stærkt kritiske over for, at der ikke er nogen form for krav til en uddannel-
se af 2 års varighed og på lav løn.
HØRINGSSVAR
Side 2 af 2
PROSA er desuden stærkt kritiske over for, at flygtningen alene skal indgå aftalen med ar-
bejdsgiver og ikke får nogen som helst repræsentant på sin side.
PROSA noterer, at der i loven lægges op til, at der kan optjenes dagpenge – ikke alene på
dimittendvilkår, men også ud fra normal optjening i praktikperioden. Vi noterer imidlertid, at
der med den løn, der lægges op til vil tage meget lang tid at tjene nok, til at kunne indplace-
res i dagpengesystemet efter de nye regler, som er trådt i kraft, før nogen kan optjene ret til
dagpenge.
PROSA noterer sig, at i hvert fald noget af aflønningen ligger under den fattigdomsgrænse,
som regeringen ganske vist har afskaffet.
PROSA noterer sig, at succesen skal måles ud fra antal deltagere i IGU uddannelsen.
PROSA ville foretrække, at måle succesen ud fra antal flygtninge i ustøttet beskæftigelse.
PROSA er desuden meget bekymrede for, at det skal blive meget vanskeligt for de, der er tæt
på at miste dagpengeretten eller allerede har mistet den, at få plads på arbejdsmarkedet, når
en gruppe på arbejdsmarkedet, skal have en så dårlig aflønning, som det er tilfældet her.
1/1
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Landgreven 4
1301 København K
Tlf. 33 92 84 00
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Høring vedrørende Forslag til Lov om Integrationsuddannelse (IGU). 18. april 2016
Rigsrevisionen modtog den 13. april 2016 høring vedrørende Forslag til Lov
om Integrationsuddannelse (IGU). Rigsrevisionen har gennemgået lovforsla-
get for bestemmelser om økonomistyring, regnskab og revision. Gennemgan-
gen har ikke givet anledning til bemærkninger hertil.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 3392 8654 eller
via e-mail til rr@rigsrevisionen.dk med anførelse af vores journalnr., der frem-
går af brevhovedet.
Med venlig hilsen
Daniel Nygaard Jensen
Fuldmægtig
1. kontor
J.nr.: 3639
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Strandgade 25C
1401 København K
Telefon: 72 14 28 32
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 21.04.2016
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: JCO
Forslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Grundet den sene modtagelse af nærværende lovforslag (d. 18.04.2016), har Rådet for Etniske
Minoriteter ikke haft ressourcer til at formulere et høringssvar indenfor tidsfristen (d. 20.04.2016).
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
VordingborgKommune
Ledelsessekretariatet
Postboks200
Valdemarsgade43
4760Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 5536 2730
fsd@socialchefforeningen.dk
www.socialchefforeningen.dk
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
lto@uibm.dk
Vordingborg d. 19. april 2016
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) har noteret sig, at
lovforslaget er udfærdiget i overensstemmelse med trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration.
FSD støtter forslaget fuldt ud.
Der er tale om nytænkning i forhold til integrationsindsatsen, men samtidig anvendes der kendte
elementer fra EGU-uddannelsen og den danske arbejdsmarkedsmodel, som indebærer, at de pågældende
efter afslutning af forløbet kan opnå rettigheder i forhold til dagpengesystemet på samme vilkår, som andre
borgere.
Indførelsen af integrationsgrunduddannelsen er efter FSDs opfattelse et meget væsentligt element i
bestræbelserne på at øge flygtninge og de familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet, og i
bestræbelserne for at gøre dem til aktive medborgere.
FSD har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Under henvisning til mail af 13. april 2016 (Sagsnr. 2016-2929) om høring vedrørende udkast til
lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU), skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke har
bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 77
Mail: direktion@statsforvaltningen.dk
Web: www.statsforvaltningen.dk
Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på www.borger.dk
Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
www.borger.dk
www.virk.dk
CVR-nr.: 33 23 62 39
Telefontid:
Mandag-torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
Udbetaling Danmark administreres af ATP Koncernen. 1
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
19. april 2016
Svar på høring over forslag om lov om
integrationsgrunduddannelse (IGU)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 13. april 2016 sendt en hø-
ring over forslag om lov om integrationsgrunduddannelse som er sendt i høring 13.
april – 19. april 2016.
Bemærkninger fra Udbetaling Danmark / barselsdagpenge
I det følgende fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger fra barselsdagpenge-
området til lovforslaget.
Pkt. 1 nedenfor indeholder overordnede betragtninger. Pkt. 2 indeholder de mere
specifikke juridiske bemærkninger til lovforslaget. Pkt. 3 indeholder de system-
mæssige forhold i forbindelse med implementeringen herunder de overordnede
økonomiske betragtninger.
1. Overordnede betragtninger
Indførelsen af forslag om lov om integrationsgrunduddannelse betyder overordnet
set, at der stilles krav til Udbetaling Danmarks systemmæssige forhold, særligt i
forhold til at sikre, at systemet får de rette oplysninger om udlændinge, der er om-
fattet af IGU-uddannelsen via Nemrefusion.
Dette vil sandsynligvis for en kortere overgangsperiode betyde en mere kompleks
systemverden og administration i Udbetaling Danmark.
2. Specifikke juridiske bemærkninger til lovforslaget
Der er behov for, at det klart defineres, hvorvidt IGU uddannelsen er en erhvervs-
mæssig uddannelse og dermed, om udlændinge, der har afsluttet IGU uddannelsen
indenfor den seneste måned, er omfattet af beskæftigelseskravet i barselslovens §
27, stk. 1, nr. 4?
Vi bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under punkt
3.1.2.7 Sygdom og barsel, at her er henvist til barselslovens § 27, stk. 1, nr. 4.
2
Vi bemærker hertil, at det er vores forståelse i forlængelse af ovenfornævnte be-
mærkninger til lovforslaget, at en udlænding, der er elev i en skoleperiode under
IGU uddannelsen, er omfattet af beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1,
nr. 5. Det ønskes bekræftet, hvorvidt dette er en korrekt forståelse?
3. Systemmæssige forhold i forbindelse med implementeringen og de over-
ordnede økonomiske betragtninger
Under hensyn til den korte frist på høringssvaret, har det ikke været muligt at danne
et overblik over mulige påvirkninger af vores system, og derved om forslaget med-
fører ændringer.
Der tages på denne baggrund et overordnet forbehold for, at den foreslåede æn-
dring kan betyde en merudgift til systemtilretning mv. i forbindelse med systemret-
telse hos systemleverandøren og hos NemRefusion.
Udviklingen af det nye barselsdagpengesystem er så langt fremme i processen, at
eventuelle ændringer i forbindelse med lovforslaget medfører en øget risici for ud-
viklingsprojektet.
Bemærkninger fra Udbetaling Danmark / familieydelse
I det følgende fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger fra familieydelsesom-
rådet til lovforslaget.
Det fremgår af den foreslåede § 7, stk. 3, at godtgørelsen udgør 12.019 kr. for per-
soner, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Bestemmelsen forudsætter, at kommunen får oplysning om, hvorvidt de i bestem-
melsen omfattede personer har erhvervet ret til ekstra børnetilskud.
Det er ikke beskrevet, om Udbetaling Danmark automatisk skal levere oplysning
herom til kommunerne, eller om kommunerne selv skal kontakte Udbetaling Dan-
mark for oplysning af sagen.
Udbetaling Danmark har kendskab til modtagere af ekstra børnetilskud, men Udbe-
taling Danmark har ikke kendskab til modtagere af godtgørelsen for integrations-
grunduddannelsen, hvorfor Udbetaling Danmark ikke umiddelbart kan give kommu-
nerne besked om de relevante borgere.
3
Der gøres endvidere opmærksom på, at ikke alle kommuner anvender samme sy-
stemunderstøttelse som Udbetaling Danmark, hvorved en eventuel mulighed for
automatisk besked begrænses. Såfremt det i stedet er kommunen, der skal hen-
vende sig til Udbetaling Danmark, vil disse henvendelser medføre en ekstra admi-
nistrativ opgave for Udbetaling Danmark.
Kommunerne bør ligeledes ved beregningen af godtgørelsen samt ved den løben-
de udbetaling være opmærksomme på, at der kan forekomme situationer, hvor
borgers ret til ekstra børnetilskud ændrer sig. Der kan forekomme situationer, hvor
en borger bliver modtager af ekstra børnetilskud, uden at kommunen er vidende om
det og ligeledes, at borgeren bliver samlevende og ikke længere er tilskudsmodta-
ger, uden at kommunen ved det.
Venlig hilsen
Udbetaling Danmark – 19. april 2016
Tine Krogh Præst
Juridisk konsulent


Notat
Side 1/12
4. maj 2016
Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om integrati-
onsgrunduddannelse (IGU)
1. Indledning
Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 13. april 2016 hørt
en række myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om integrati-
onsgrunduddannelse (IGU) med endelig høringsfrist den 20. april 2016. Lovforsla-
get har endvidere været optaget på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet udtalelse til lovudkastet:
AOF-Danmark, ATP, Ankestyrelsen, BDO Statsautoriseret Revisionsselskab, Be-
skæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regio-
ner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af
ledere ved Danskuddannelserne, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettighe-
der, KL, LO, Odense Kommune, Produktionsskoleforeningen, PROSA, Rigsrevisio-
nen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Statsforvaltningen, Ud-
betaling Danmark [27]
Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet udtalelse til lov-
udkastet:
Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde
Kors, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dokumentati-
ons- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk
Ung, FTF, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe
Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening , Kommunernes Revision, Liberalt
Oplysningsforbund, NETOP - Netværk for oplysning, Odsherred Kommune, Oplys-
ningsforbundenes Fællesråd, Rådet for Socialt Udsatte, UNHCR, Vejle Kommune,
Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune [28].
I det følgende gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar
samt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger hertil. For en
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188 Bilag 1
Offentligt
Side 2/12
fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte
høringssvar.
2. Bemærkninger
De indkomne bemærkninger er opdelt i flg. 6 afsnit:
2.1 Generelle bemærkninger
2.2 Bemærkninger til IGU’ens formål og målgruppe
2.3 Bemærkninger til IGU’ens struktur og indhold
2.4 Bemærkninger til skolegodtgørelse og virksomhedsbonus
2.5 Bemærkninger til administration og kontrol samt
2.6 Bemærkninger om øvrige forhold.
2.1. Generelle bemærkninger
Generelt giver høringssvarene udtryk for støtte til oprettelsen af en integrations-
grunduddannelse for unge flygtninge og familiesammenførte, først og fremmest
fordi den understøtter et mere jobrettet, virksomhedsnært fokus i integrations-
indsatsen
Overordnet giver en række høringsvar udtryk for, at høringsfristen har været for
kort.
2.2 Bemærkninger til formål og målgruppe
FOA noterer med beklagelse, at der ikke er tale om en uddannelseslov og opfor-
drer til, at loven indrettes som en sådan. FOA foreslår målgruppen præciseret til
udlændinge, der mangler sproglige, faglige og sociale kompetencer til umiddelbart
at kunne træde ind på det danske arbejdsmarked.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i bemærkningerne redegøres
nærmere for, hvad der i formålsbestemmelsen skal forstås ved flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står
mål med kravene på det danske arbejdsmarked, samt af hvem denne vurdering
foretages.
Dansk Socialrådgiverforening udtrykker forundring over, at målgruppen begræn-
ses til 40 år. Da IGU-forløbet kun har en varighed på 2 år, vil det give mening at
hæve aldersgrænsen, så mennesker, der forsat har mange år på arbejdsmarkedet,
ikke bliver opgivet.
PROSA stiller sig uforstående over for, at alle flygtninge mellem 18 og 40 år, som
har været i Danmark under 5 år, er målgruppe for en uddannelse, som ikke har
noget specifikt andet mål, end at gøre flygtningen klar til at deltage i en uddannel-
se eller få job på normale vilkår.
Side 3/12
Efter organisationens opfattelse bør man først vurdere, om flygtningen vil kunne
klare sig på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der savnes initiativer, som skal
forsøge at få flygtninge på arbejdsmarkedet på normale vilkår, da det ifølge orga-
nisationen må give langt den bedste og hurtigste integration.
Odense Kommune peger på, om det ikke undtagelsesvist burde være muligt for en
person, der er fyldt 40 år, at indgå i et IGU-forløb, hvis man kan profitere af ord-
ningen.
Håndværksrådet påpeger, at målgruppeafgrænsningen, der udelukker personer
fyldt 40 år, er for rigid, især da personer i den alderskategori ikke er i målgruppen
for de ordinære uddannelser. I det hele taget bør opstilling af nye kriterier und-
gås, da det vanskeliggør små og mellemstore virksomheders mulighed for at navi-
gere i området.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger
om formål og målgruppe oplyse, at lovforslaget udmønter en aftale af 17. marts
2016 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegra-
tion (trepartsaftalen) for så vidt angår den del af aftalen, der vedrører IGU’en, og
at initiativet om IGU’en er baseret på en aftale mellem DA og LO (gengivet i bilag J
til trepartsaftalen).
Den afgrænsning af målgruppen, der fremgår af lovforslaget, svarer til det, der
fremgår af trepartsaftalen og den nævnte aftale mellem DA og LO. Målgruppen er
således flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er fyldt 18 år og er
under 40 år, har folkeregisteradresse i Danmark og har haft det i mindre end 5 år.
Der skal ikke herudover foretages en særskilt vurdering af de pågældendes kvalifi-
kationer.
2.3. Bemærkninger til struktur og indhold
Dansk Flygtningehjælp udtrykker betænkelighed ved, at IGU-aftalen indgås mel-
lem virksomheden og udlændingen, da virksomhederne efter organisationens
erfaring ofte efterspørger hjælp, støtte og service i form af integrationsfaglig vi-
den til dette arbejde. Dansk Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at virksomhe-
derne tilbydes den nødvendige integrationsfaglige hjælp, støtte og service ved
indgåelsen og realiseringen af IGU-aftaler for at understøtte, at ordningen også
bliver tilgængelig og overskuelig for de mindre ressourcestærke virksomheder.
Hvad angår uddannelsesdelen fremhæver organisationen i forhold til danskdelen
af skoleundervisningen, at flygtninges deltagelse i IGU ikke bør stå alene hverken i
forhold til at sikre flygtninges ret til danskuddannelse eller i forhold til at sikre
tilstrækkelige danskkundskaber til et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet og aktiv
Side 4/12
deltagelse i samfundslivet i øvrigt. Gode og brede danskkundskaber er samtidig en
forudsætning for, at flygtninge kan opnå basale rettigheder i form af permanent
opholdstilladelse og dansk indfødsret..
Endelig lægger Dansk Flygtningehjælp vægt på, at danskdelen af skoleundervis-
ningen, som angivet i lovbemærkningerne, foregår efter lov om danskuddannelse.
Dermed vil danskdelen i IGU-forløbet også kunne passes ind i et længerevarende
samlet danskuddannelsesforløb.
FOA anbefaler, at ansættelse som IGU-elev sker til fuld normal arbejdstid, og at
skoleundervisningen udgør en ikke-betalt del af arbejdstiden. Endvidere foreslår
organisationen lønnen fastsat ved lov, så den frigøres fra den danske aftalemodel.
FOA finder det tillige kritisabelt, at lovforslaget ’straffer’ de fagforbund, der har
indgået overenskomstaftale om særlige (lave) EGU-satser, og ’belønner’ IGU-
ansatte på virksomheder, der slet ikke har indgået nogen overenskomst med den
almindelige elevsats.
Desuden finder FOA, at det er afgørende, at medarbejderne i forbindelse med
etablering af IGU på virksomheden ikke blot informeres og høres efter gældende
aftaler, regler og love. Det bør gøres til en forudsætning for et IGU-forløb, at med-
arbejderne positivt bakker op.
AOF bemærker, at udformningen af § 3, stk. 2 kan bevirke, virksomheden plan-
lægger samtlige 20 uger uden for arbejdstiden, hvilket kan bevirke, at kursisten er
træt, når læring skal foregå. AOF anbefaler, at så megen undervisning som muligt
finder sted inden for arbejdstiden, samt at læringskompetente institutioner - frem
for ansættelsesvirksomheden - kommer til at indgå i tilrettelæggelsen af uddan-
nelsen.
AOF anbefaler, at det undgås at stykke sprogundervisningen sammen af forskelli-
ge tilbud, fordi det er vigtigt for læringsresultatet, at danskuddannelsen er et vel-
struktureret, sammenhængende og målstyret læringsforløb.
Endelig finder AOF det problematisk, at virksomhedernes samarbejde med ud-
dannelsesaktører er begrænset til kun at omfatte de formelle uddannelser, jf. § 3,
da de uformelle uddannelser udvirker gode resultater for så vidt angår beskæfti-
gelsesfremmende aktiviteter i tæt samarbejde med virksomheder og jobcentre.
KL oplyser, at der behov for at afklare samspillet med danskundervisning under
integrationsprogrammet, herunder i hvilket omfang danskundervisningen kan
eller skal medregnes ved opgørelsen af de 20 uger med skoleundervisning.
Side 5/12
Dansk Socialrådgiverforening (DS) udtrykker bekymring for, at påbegyndelse af et
IGU-forløb til forskel fra fx virksomhedspraktik skal kunne aftales direkte mellem
udlændingen og virksomheden og som udgangspunkt uden medvirken fra offent-
lige myndigheder. DS er positivt over for, at muligheden eksisterer, men foreslår,
at aftaleindgåelsen skal involvere den lokale tillidsrepræsentant med henblik på
afklaring af løn og arbejdsvilkår.
DS udtrykker tilfredshed med, at IGU’en undtagelsesvis kan forlænges ud over de
2 år, og at den kan bestå af skoledelen. DS finder det problematisk, at der ikke er
en tilsvarende mulighed for at forlænge den virksomhedsrettede del, hvilket or-
ganisationen anbefaler.
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne og De danske Sprogcentre (DDS)
påpeger som noget centralt, at nogle af de udfordringer, som allerede eksisterer
for danskuddannelse på virksomheder, skal løses for at fastholde virksomheder-
nes engagement, så uddannelsen kan blive en succes.
Samspillet mellem undervisning og erhvervsarbejde/praktikker er efter forenin-
gens opfattelse ofte forbundet med mange logistiske udfordringer, idet det er
vanskeligt at danne læringsmæssigt undervisningsbare hold med et rentabelt vo-
lumen i forhold til en spredt erhvervsstruktur. Dette gælder i høj grad også for
sprogundervisningen
Sprogcentrene har stor erfaring med fleksibel erhvervsrettet undervisning på virk-
somheder og oplever med de eksisterende administrative, økonomiske og rettig-
hedsmæssige systemer, at virksomheder har vanskeligt ved at forstå og indgå i de
rammer som eksisterer.
DDS opfordrer til, at det i loven vedrørende IGU præciseres, at kommunerne har
tilsyn med den del af skoleundervisningen, der omfatter danskuddannelserne, så
det sikres, at kommunerne har mulighed for og pligt til at udføre et reelt tilsyn
med danskuddannelser, der udbydes af virksomheder og øvrige udbydere andre
steder.
PROSA er stærkt kritisk over for, at der ikke er krav til en uddannelse af 2 års va-
righed og på lav løn, samt at flygtningen alene skal indgå aftalen med arbejdsgiver
og ikke får nogen som repræsentant på sin side. Desuden påpeger forbundet, at
ordningens succes ikke burde måles ud fra dens evne til at etablere IGU-forløb
men derimod til at få deltagerne i ordinær beskæftigelse.
Odense Kommune anbefaler, at der i forbindelse med indgåelsen af aftale om et
IGU-forløb, kommer særlig opmærksomhed på borgerens sproglige barrierer, og
dermed borgerens mulighed for at forstå indholdet af IGU-forløbet. Mulighederne
Side 6/12
for tilknytning af en mentorordning bør afsøges, og det kan overvejes, om der i
Integrationslovens § 23d om mentorordning burde indsættes en henvisning til lov
om integrationsgrunduddannelse.
Produktionsskoleforeningen (PSF) påpeger en række problemstillinger omkring
den ny uddannelse, som pga. dens placering under Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriets ressort svækker sammenhængen i uddannelsessektoren. Derfor
finder foreningen, at IGU’en bør underlægges af Ministeriet for Børn, Unge og
Ligestilling.
Desuden mener foreningen, at IGU-ordningens praktikforløb og bonusordning vil
forskyde ressourcer og praktikpladser væk fra andre målgrupper bl.a. EGU. Derfor
bør initiativet følges op af initiativer om at sikre volumen for EGU-området.
Endvidere finder foreningen, at man med den manglende kommunale forankring
af IGU’en forbigår den store viden og ekspertise, der igennem en årrække har
udviklet sig omkring EGU. Endelig beklages det, at IGU ikke som EGU indeholder et
dannelseselement, hvor uddannelsen skal medvirke til, at eleven udvikler sig per-
sonligt og som samfundsborger.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger
om struktur og indhold bemærke følgende:
For så vidt angår Dansk Flygtningehjælps og Dansk Socialrådgiverforening betæn-
kelighed over, at IGU-forløb indgås direkte mellem virksomheden og udlændinge,
bemærkes, at det er fastlagt i trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, at IGU-
forløbet aftales direkte mellem virksomheden og den enkelte udlænding.
I forhold til Dansk Flygtningehjælps bekymring over (typisk mindre) virksomheders
manglende kapacitet til at overskue kravene til realisering af IGU-forløb og organi-
sationens deraf følgende opfordring til at iværksætte hjælpeforanstaltninger,
bemærkes, at ministeriet påtænker at udsende en vejledning, som virksomheder
kan anvende i forbindelse med etablering og udmøntning af IGU-forløb, og at også
arbejdsmarkedets parter vil have en rolle i at sikre IGU’ens udbredelse.
Vedrørende KL’s ønske om at afklare samspillet med danskundervisningen i inte-
grationsprogrammet, Dansk Flygtningehjælps bekymring om, at IGU kommer til at
stå alene i forhold til udlændingens danskuddannelse og Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelserne og De danske Sprogcentres ønske om, at der foretages en
præcisering af det kommunale tilsyn med danskuddannelserne, bemærkes, at
ansættelse i IGU-forløb ikke indebærer ændringer i den enkeltes ret til danskud-
Side 7/12
dannelse. Videre bemærkes, at de eksisterende tilbud om danskuddannelse efter
danskuddannelsesloven kan indgå som led i opkvalificeringsdelen af et IGU-forløb,
således at kvaliteten og kontinuiteten i danskuddannelsesforløbet opretholdes. I
trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er det i øvrigt forudsat, at omfanget
af danskundervisning i opkvalificeringsperioden ligger på et uændret niveau.
Hvad angår De Danske Sprogcentres synspunkt om, at virksomheder, der afholder
danskundervisning, oplever de eksisterende administrative, økonomiske osv. sy-
stemer som forståelsesmæssige og bureaukratiske barrierer bemærkes, at rege-
ringen vil igangsætte en analyse af danskuddannelsesområdet for at identificere
barrierer for og mulige initiativer til at sikre et bedre samspil mellem danskuddan-
nelse og virksomheder. Regeringen forventer at følge op på analysearbejdet med
et lovforslag i efteråret 2016.
I forhold til FOA’s kritik af, at lovforslaget straffer de fagforbund, der har indgået
overenskomstaftale om lave EGU-satser, og forbundets ønske om lovbestemte
lønsatser for IGU og med skoleundervisningen som en ikke-betalt del af arbejdsti-
den, bemærkes, at det med trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er aftalt,
at IGU-forløb aflønnes med de overenskomstaftalte EGU-satser, og at opkvalifice-
ring som led i forløbet aflønnes med integrationsydelse pr. time.
I forhold til AOF’s anbefaling om, at undervisningen finder sted inden for arbejds-
tiden og i samarbejde med læringskompetente institutioner, bemærkes, at det af
trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er forudsat, at det er virksomheden
og udlændingen, der planlægger IGU-forløbet. Af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at praktikdelen tilrettelægges ud fra såvel udlændingens som virksom-
hedens behov, og sådan at der tilstræbes en vekselvirkning mellem praktik og
undervisning.
Videre bemærkes, at ministeriet påtænker at udsende en vejledning, som virk-
somheder kan anvende i forbindelse med etablering og udmøntning af IGU-forløb,
og at arbejdsmarkedets parter deltager i arbejdet med nærmere at afgrænse ind-
holdet af skoleundervisningsdelen af IGU’en.
Angående Dansk Socialrådgiverforenings og FOA’s PROSA’s kritik af manglende
involvering af lokale medarbejderrepræsentanter med henblik på afklaring af løn
og arbejdsvilkår bemærkes, at det i trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er
fastlagt, at virksomheden skal høre deres medarbejdere herom efter de regler,
der gælder i samarbejdsaftalen m.v.
For så vidt angår Dansk Socialrådgiverforenings ønske om at etablere en forlæn-
gelsesmulighed for den virksomhedsrettede del af IGU-forløbet (som det er tilfæl-
det med uddannelsesdelen) bemærkes, at hensigten med forlængelsesmulighe-
Side 8/12
derne for skoledelen er at sikre, at udlændingen får mulighed for at fuldføre for-
løbet, idet fuldførelse forudsætter deltagelse i 20 ugers undervisning. Et tilsvaren-
de krav gælder ikke for praktikdelen.
Til Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne og De danske Sprogcentres
(DDS) ønske om, at lovforslaget adresserer evt. udfordringer med generelle sam-
spilsproblemer mellem undervisning og virksomhedsforløb, bemærkes, at det i
topartsaftalen om integration mellem regeringen og KL er aftalt at iværksætte en
kortlægning af god praksis i den beskæftigelsesrettede danskuddannelse med
henblik på udarbejdelse af et idékatalog.
I forhold til PROSA’s kritik af, at der efter forbundets opfattelse mangler krav til
uddannelsen, bemærkes, at bestemmelserne i den foreslåede § 4, stk. 2 og 3, fast-
lægger en række overordnede formål mv., som henholdsvis praktikdelen og sko-
leundervisningen skal tilgodese.
Hvad angår Produktionsforeningens påpegning af, at IGU-ordningens praktikforløb
og bonusordning vil indebære en forskydning af ressourcer og praktikpladser væk
fra bl.a. EGU og derfor bør følges op af initiativer til at sikre volumen for EGU-
området, bemærkes, at det fremgår af både trepartsaftalen og bemærkningerne
til lovforslaget, at det er helt centralt, at igangsættelsen af en IGU-ordning for
flygtninge og familiesammenførte ikke svækker andre gruppers mulighed for varig
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ministeriet skal bl.a. henvise til, at regeringen efter drøftelser med DA og LO har
besluttet at der indføres en tilsvarende bonus til virksomheder, der har ansat egu-
elever, hvilket vil fremgå af det lovforslag, der fremsættes for Folketinget. Der
kan i øvrigt henvises til, at regeringen i sit kommissorium til de videre treparts-
drøftelser lægger op til at drøfte, hvordan der kan sikres flere praktikpladser i regi
af erhvervsuddannelserne.
I forhold til Produktionsskoleforeningens synspunkt om, at IGU’en efter forenin-
gens opfattelse mangler et bredere element af dannelse og personlig udvikling
samt PROSA’s påpegning af, at ordningens succes burde måles ud fra dens evne til
at fremskaffe ordinær beskæftigelse, bemærkes, at alle, der gennemgår et IGU-
forløb, er sikret både praktisk arbejdserfaring og undervisning, der tilsammen kan
løfte den enkeltes kvalifikationer og udgøre en trædesten til arbejdsmarkedet.
Ophold på en arbejdsplads vil derudover i al almindelighed medvirke til en bedre
forståelse for dansk sprog, kultur og normer og dermed bidrage til dannelse og
integration i bred forstand. Det bemærkes endvidere, at IGU’en vil blive monitore-
ret, herunder i forhold til i hvilket omfang den fører videre til ordinær beskæfti-
gelse.
Side 9/12
2.4. Bemærkninger til godtgørelse og bonus
Dansk Socialrådgiverforening (DS) bemærker, at grundlaget for udbetaling af sko-
legodtgørelsen er integrationsydelsen og fremfører, at integrationsydelsens lave
niveau vil medføre, at disse mennesker vil leve ikke bare et økonomisk fattigt liv,
men også vil lide afsavn på en række andre områder. DS foreslår, at man giver en
supplerende ydelse til integrationsydelsen som en del af forsørgelsesgrundlaget i
skoleperioderne. Det kan være med til at sikre en økonomi, som man faktisk kan
leve af i Danmark. Det kan også skabe motivation til at blive en del af det danske
arbejdsmarked.
Håndværksrådet og Produktionsskoleforeningen (PSF) foreslår, at der også indfø-
res en bonus til virksomheder, der ansætter egu-elever.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger
om godtgørelse og bonus oplyse flg.:
For så vidt angår Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning om, at satserne for
skolegodtgørelsen beregnes ud fra integrationsydelsen og dermed efter forenin-
gens opfattelse er uhensigtsmæssig lav, bemærkes, at det i trepartsaftalen, som
lovforslaget udmønter, er fastlagt, at skoleydelsen svarer til integrationsydelsen,
hvor der tages højde for, om eleven er forsørger.
Hvad angår Håndværksrådets og Produktionsskoleforeningens forslag om indførel-
se af bonus til virksomheder, der ansætter egu-elever henvises til ovenstående
afsnit, hvoraf fremgår, at der vil blive indført en bonus for virksomheder, der an-
sætter egu-elever.
2.5. Bemærkninger til administration og kontrol
KL oplyser, at det er en forudsætning for, at kommunerne kan udbetale skoleydel-
sen, at kommunen har adgang til de nødvendige og korrekte oplysninger som
grundlag for udbetalingen. Det betyder, at der skal være en aftale mellem udlæn-
dingen og en virksomhed om IGU, og at antal timer, som der skal udbetales ydelse
for, skal være dokumenteret. KL frygter, at der heri ligger en stor administrativ
byrde for kommunerne, hvorfor det må sikres, at så mange oplysninger som mu-
ligt er tilgængelige via opslag i registre, og at administrationen bliver mindst mulig
håndbåret. Endelig gør KL opmærksom på, at VITAS ikke vil kunne implementeres
samtidig med lovens ikrafttræden, men forventelig primo 2017. Det vil være en
indlysende lettelse, at VITAS-løsningen udformes, så der er mulighed for automa-
tisk opslag fra det kommunale ydelsessystem (p.t. KMD-AKTIV), fremgår det af
svaret.
Side 10/12
Endelig tager KL forbehold for en efterfølgende politisk behandling samt de sam-
lede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.
Håndværksrådet påpeger, at der, hvad angår elektronisk praktikaftale, bør tages
hensyn til, at også virksomheder med en lav grad af digitalisering får mulighed for
at indgå praktikaftaler.
Hvad angår tilrettelæggelsen af praktik og skoleundervisning nævner Håndværks-
rådet, at små og mellemstore virksomheder ikke kan forventes at kunne påtage
sig ansvaret for detailplanlægningen af undervisnings-/skoledelen. Der vil derfor
være behov for, at udlændingens bopælskommune (eller andre aktører) kan yde
assistance til at finde præcis de tilbud, der er relevante for den enkelte praktikaf-
tale. Det er endvidere ikke sikkert, nævnes det, at de kurser eller andre uddannel-
sesforløb, den enkelte aftale omfatter, ligger på tidspunkter, der tager højde for
virksomhedens behov – eller at tilbuddene i det hele taget oprettes og gennemfø-
res.
Håndværksrådet mener, at der er behov for at sikre, at udlændingens bopæls-
kommune (eller evt. andre aktører) bliver ansvarlig for, at de undervisningsforløb,
der er aftalt i praktikaftalen, oprettes og gennemføres, og at modulerne planlæg-
ges til gennemførelse på tidspunkter, der passer til virksomhedens behov for ud-
lændingens tilstedeværelse.
Danske Advokaters fagudvalg for ansættelsesret oplyser, at forslaget efter for-
eningens opfattelse rejser en vis tvivl om, hvorvidt det ved udformningen af prak-
tikaftalen er forudsat, at de almindelige krav til oplysning om de væsentligste an-
sættelsesvilkår i lov om ansættelsesbeviser i den forbindelse skal respekteres. Det
vil eventuelt være tilstrækkeligt blot i forslaget eller bemærkningerne af tilføje, at
lov om ansættelsesbeviser selvfølgelig skal respekteres.
Udbetaling Danmark (UDK) påpeger, at indførelsen af IGU overordnet set betyder,
at der stilles krav til Udbetaling Danmarks systemmæssige forhold, særligt i
forhold til at sikre, at systemet får de rette oplysninger om udlændinge, der er
omfattet af IGU-uddannelsen via Nemrefusion.
UDK stiller endvidere opklarende spørgsmål om barselsdagpenge, kommunernes
muligheder for at konstatere civilstatus samt eventuelle merudgifter til systemtil-
retning.
Datatilsynet bemærker i forhold til indsamling og senere brug af personoplysnin-
ger fra Danskundervisningsdatabasen, at disse behandlinger skal ske i overens-
stemmelse med de grundlæggende principper, som er indeholdt i persondatalo-
vens § 5.
Side 11/12
Endvidere opfordrer Datatilsynet til, at der i bemærkningerne til lovforslaget fore-
tages en nærmere præcisering af, hvilke typer oplysninger i indkomstregistret,
som Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal have adgang til.
Dansk Socialrådgiverforening stiller sig uforstående over for, at lovforslaget ikke
forventes at have administrative konsekvenser for borgeren, da det kan være
kompliceret at dokumentere skoleundervisningen over for kommunen.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger
om administration og kontrol oplyse følgende:
For så vidt angår, KL’s ønske om, at kommunen har adgang til de nødvendige og
korrekte oplysninger som forudsætning for at kunne udbetale skoleydelsen og
Udbetaling Dannarks påpegning af, at ordningen stiller nye krav til Udbetaling
Danmarks systemer, bemærkes, at ministeriet har noteret sig synspunkterne, og
at den nærmere tilrettelæggelse af administrationen af IGU’en, herunder udbeta-
ling af skolegodtgørelsen, vil blive fastsat med udmøntningen af lovforslagets be-
myndigelsesbestemmelser på baggrund af drøftelser med arbejdsmarkedets par-
ter.
I forhold til Håndværksrådets påpegning af, at der i reglerne om indgåelse og ad-
ministrationen af praktikaftaler, herunder for planlægning af skoledelen, skal ta-
ges særligt hensyn til mindre virksomheders begrænsede administrative kapacitet,
bemærkes, at den nærmere tilrettelæggelse af administrationen af IGU’en, her-
under skolegodtgørelsen, vil blive fastsat med udmøntningen af lovforslagets be-
myndigelsesbestemmelser på baggrund af drøftelser med arbejdsmarkedets par-
ter. I øvrigt bemærkes, at ministeriet påtænker at udsende en vejledning, som
virksomheder kan anvende i forbindelse med etablering og udmøntning af IGU-
forløb. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at
tilrettelæggelsen af praktikdelen såvel som udlændingens deltagelse i skoleunder-
visningen vil skulle udformes på en sådan måde, at virksomhedens behov for ud-
lændingens tilstedeværelse tilgodeses.
Hvad angår Danske Advokaters anmærkning om ansættelsesbevisloven bemær-
kes, af indgåelse af IGU-forløb naturligvis forudsætter at gældende ret, herunder
ansættelsesbevisloven, overholdes.
I forhold til Datatilsynets bemærkning om, at behandling af oplysninger skal ske i
overensstemmelse med databehandlingsloven, bemærkes, at administrationen af
ordningen vil ske inden for rammerne af persondataloven. Endvidere bemærkes,
Side 12/12
at tilrettelæggelse af administrationen af IGU’en bliver fastsat med udmøntningen
af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser.
2.6. Bemærkninger til øvrige forhold
PROSA noterer sig, at der i loven lægges op til, at der kan optjenes dagpenge –
ikke alene på dimittendvilkår, men også ud fra normal optjening i praktikperioden,
men at der med den løn, der lægges op til, vil vare længe før flygtningen har tjent
nok til at kunne indplaceres i dagpengesystemet efter de nye regler.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til PROSA’s bemærkninger
vedrørende optjening af dagpenge i IGU-forløb bemærke, at det i trepartsaftalen,
som lovforslaget udmønter, er aftalt, at gennemførelse af et IGU-forløb på samme
betingelser som EGU giver ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår, samt at
IGU-forløb aflønnes med de overenskomstaftalte EGU-satser.